| |
 ca. 1484 - 1569 (85 år)
-
| Navn |
Iven Reventlow |
| Fødsel |
ca. 1484 |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland  |
| Amtmand i Segeberg |
| Ejendom |
Lammershagen, Rixdorf, Schönweide, Stocksee |
| Family Line |
I. Den holstenske linje |
 |
reventlow.jpg
|
| Kilde |
DAA 1939 p23: 2,2
DAA 1982-84 I 50*
DAA 2018-20 p570: I,60 |
| Link |
https://de.wikipedia.org/wiki/Iven_Reventlow |
| Død |
4 dec. 1569 |
| Begravelse |
Lebrade Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland |
- Tekst på gravsten
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999.
|
| Notater |
- Reventlow, Iven, o.1495-1569, Landmarskal i Holsten, var Broder til ovennævnte Dr. Ditlev R. 1523 fulgte han med Hertug Christian til Danmark og deltog i Belejringen af Kjøbenhavn, ligesom han ogsaa nævnes som nærværende ved Frederik I’s Hylding.
Allerede 1525 blev han Ridder, og under Frederik I’s og den første Del af Christian III’s Regering indtog han en meget fremskudt Stilling blandt den holstenske Adel, en Stilling, der ikke blot skyldtes hans ansete Familie og store Rigdom – han ejede Godserne Rixdorf, Schøneweide, Lammershagen og Stocksee i Holsten og en Tid Lindved i Slesvig –, men ogsaa hans fremragende Dygtighed.
Han brugtes særlig meget i Hertugdømmernes indre Administration; 1526-30 var han Lensmand paa Segeberg, 1533-34 paa Gottorp, 1533-37 paa Tønder, 1539-46 paa Flensborghus, og fra 1535-63 havde han tillige Østerland Før i Pant for 4000 Mark. Desuden var han 1534 en af de styrende Raader i Hertugdømmerne, og 1538 fungerede han en Tid som Statholder i Johan Rantzaus Fraværelse. 1543-45 var han tillige Landmarskal.
Ligesom en stor Del af den holstenske Adel var R. imod Hertugdømmernes Deling og nægtede sammen med Johan Rantzau og Wulf Pogwisch at aflægge særskilt Ed til Kongen; i 1545 opsagde han endog sin Raadsed og nedlagde Landmarskalembedet. Han traadte derefter i Hertug Hans’ Tjeneste, var fra 1547-60 dennes Amtmand paa Rensborg, 1550-57 tillige Amtmand paa Femern og gjentagne Gange Hertugens Statholder. 1559 nævnes han som Verbitter for Bordesholm Kloster.
Ogsaa i den ydre Politik brugtes han en enkelt Gang, saaledes sendtes han og Borchard v. Boyneburg 1540 til Sachsen og Hessen, og 1558 sendtes han til Ditmarsken. Det næste Aar deltog han i Toget mod Ditmarskerne og fik ved denne Lejlighed et Saar i Foden. Han døde 1569 og begravedes i Lebreda Kirke, hvor man i den nyeste Tid paa hans Grav har fundet en pragtfuld Metalplade med hans Billede.
I. R. var 4 Gange gift: 1. med Anna Ahlefeldt (Datter af Frederik A. til Haseldorf og Haselau og Cathrine Pogwisch), 2. med Anna Buchwald (Datter af Otto B. til Wensin og Benedicte Rantzau), 3. med Margrethe Rantzau (Datter af Otto R., s. XIII, 469), 4. med Margrethe Rantzau (Datter af Claus R. til Rastorf og Anna Brockdorff).
Danske Mag. 4. R. III, 7 f.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst, u Lauenb. VIII, 136. 155.
Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 39 f.
L. Laursen. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)
________________________
Iven Reventlow til Rixdorf, Schöneweide, Stelböck,
Dristorf, Lammershagen og Lindved var 1522 ridder.
1523 hyldede han hertug Frederik og deltog i Københavns belejring.
1526-30 var ham amtmand i Segeberg, 1533 råd og amtmand på Gottorp.
1535-61 havde han Tørning og Lille Tønder i pant for 4000 Mk.
1545 gik han i hertug Hans´ tjeneste på grund af uoverenstemmelsse med Chr. III.
1546-60 var han hertugelig amtmand i Rensborg og på Femern.
• Med Anna von Ahlefeldt fik han 6 børn, herunder Gabriel (1523-), der døde ung.
• Med Anne Buchwald fik han 2 børn.
• Med Margarethe Ottosdatter Rantzau (3. ægteskab) fik han 3 børn.
• Med Margarethe Clausdatter Rantzau fik han ingen børn.
- til Rixdorf (erhvervet af Broderen), Schöneweide (købt af Hr. Johan Rantzau, blev 1542 af Otto Rantzau til Neuhof indstævnet for Kammerretten i Speier for uretmæssig Tilegnelse af Schöneweide), Stelböck i Selent Sogn (1528 Ventebrev af Hertugen, overdraget 1543 arveligt af Kong Christian III) , Dristorf (købt af Bertram v. Ahlefeldt, mageskiftet mod Jerpelundgaard ved Flensborg), Lammershagen og Lindved
Født. o. 1495, medforseglede 1518 Hertug Frederiks og Prinsesse Sophies Ægtepagt og 1522 Overenskomsten mellem Lübeck og Hertugdømmerne og var da Ridder, hyldede 1523 (14 Apr.) Hertug Frederik paa Gottorp, deltog i Københavns Belejring, beseglede 1525 (til Rixtorp) Kong Frederik og Hertug Christians Skøde paa Hanerau til Clement v, der Wisch, 1526—30 Amtmand i Segeberg, 1526 selvanden Kong Frederik I's Sendebud ved Mødet i Segeberg til Afslutningen af en Reces mellem Kongen og Lübeck vedrørende Bornholm, 1533 Raad og Amtmand paa Gottorp, beseglede 5 Dec. den fornyede Union mellem Danmark og Hertugdømmerne og da Amtmand i Tønder (-1537), s. A. af Kong Frederik sendt til Forhandlingerne i Gent, der førte til Afslutningen af en Forbundstraktat mellem Danmark og Nederlandene, gyldig i 30 Aar,
Havde 1535—61 Torning og Lille Tønder samt Østerland Føhr i Pant for 4000 Mk.; var sammen med Hr. Johan Rantzau Leder af Bevægelsen for at bibeholde de fælles Raader i Hertug-
dømmerne, førte 1542 paa Kong Christian III's Vegne For- handlingerne om Afslutningen af en Traktat mellem Kongen og de pommerske Hertuger, traadte i Nov. 1545 tilbage som Landmarskal og Raad paa Grund af Kongens Modstand mod hans ovfr. anførte Opfattelse og gik over i Hertug Hans' Tjeneste, beseglede 1549 Forliget i Assens, deltog 1550 i Forhandlingerne med Ditmarsken paa Kuxwall og var 1551 Statholder i Hertug Hans' Fraværelse; 1546—60 hertugelig Amtmand i Rendsborg og indtil 1557 tillige paa Femern,
Deltog endnu 1559 i Toget mod Ditmarsken Død o. 25 Okt. 1569, bgr. i Lebrade Kirke, hvor hans Grav endnu ses med en Metalplade, paa hvilken hans egen, hans Søn Gabriels og hans to sidste Hustruer er fremstillet.
Gift 1° o. 1518 m. Anna von Ahlefeldt (F.: Henrik v. A. til Torning og Pronstorf og Catharine Buchwald), f. 3. S. e. Paaske 1488 f 1530; 2° m. Anna Buchwald (F.: Otto Buchwald til Wensin og Benedikte Rant- zau) t 1546; 3° m. Margarethe Rantzau (F.: Otto R. til Bülck og Anna Breide) f 1550; 4° m. Margarethe Rantzau (F.: Claus Rantzau til Rastorf og Catharine) død 1594.
- _________
Iven Reventlow war ein Sohn von Joachim Reventlow († 1519) auf Rixdorf und Schloss Gram aus dem holsteinischen Rittergeschlecht Reventlow und dessen Ehefrau Abel, geborene von Buchwaldt († nicht vor 1519). Der Großvater mütterlicherseits war Detlev von Buchwald auf Waterneverstorf, Sierhagen und Borstel. Sein vermutlich älterer Bruder Detlev wurde 1535 der erste evangelische Bischof von Lübeck.
Reventlow ist erstmals 1518 erwähnt, als er den Ehevertrag von Herzog Friedrich I. und Sophia von Pommern mit besiegelte. Die Tatsache, dass er bereits in jungen Jahren derartige Aufgaben übernahm, spricht dafür, dass er aufgrund seiner Abstammung – sein Bruder ist bereits 1515 in herzoglichen Diensten erwähnt – schnell in den führenden Gremien der Ritter und Persönlichkeiten im Umfeld des Landesherren saß. Spätestens ab 1523 galt er als Ritter.
1523 huldigte Reventlow dem inzwischen zum König von Dänemark gekrönten Friedrich I. auf dem Gottorfer Schloss. Danach arbeitete er als dessen Rat und schloss sich dem Gefolge seines Sohnes Christian an, das 1523 Kopenhagen belagerte. In den Folgejahren übernahm er mehrere Stellen als Amtmann:
- 1526–1530 Segeberg
- 1533/34: Gottorf
- 1533–1537: Tondern
- 1539–1546: Flensburg
- 1535–1563: Osterland Föhr als Pfandbesitz
Ab 1533 arbeitete Reventlow für Christian III. als Rat in Belangen der Herzogtümer Schleswig und Holstein. Hin und wieder übernahm er diplomatische Aufträge. Dazu gehörten 1533 der Abschluss eines Bündnisses mit den Niederlanden in Gent. 1542 verhandelte er mit den Herzögen von Pommern. 1538 übernahm er die Vertretung seines Vetters Johann Rantzau als Statthalter in den Herzogtümern.
Ab 1543 führte Reventlow als Landmarschall die schleswig-holsteinischen Ritterschaft auf den Landtagen an.[1] In dieser Position wehrte er sich gemeinsam mit Johann Rantzau gegen die Pläne König Christians, die Herzogtümer mit seinen Brüdern zu teilen. Der der König setzte die Landesteilung trotzdem 1544 um. Iven Reventlow, Johann Rantzau und Volf Pogwisch verweigertem den ihnen abverlangten Eid. Im November 1545 mussten sie auf dem Landtag von Schleswig erkennen, dass auch die gemeinsame Regierung der Herzogtümer durch Räte nicht weiter bestehen würde. Rantzau und Reventlow legten daher ihre Ämter nieder und kündigten dem König ihre als Räte geschworenen Eide.
Aufgrund der Auseinandersetzung mit dem König musste Reventlow im Januar 1546 das Amt Flensburg abgeben. Er wechselte umgehend als Rat zu dem Bruder des Königs, Herzog Hans dem Älteren. Dieser gab ihm von 1546 bis 1560 das Amt Rendsburg und von 1550 bis 1557 Fehmarn als Lehen. Insbesondere in den ersten zehn Jahren von Hans' Regentschaft war er der wichtigste Berater des Herzogs. Offensichtlich vertraute Hans der Ältere Reventlow besonders, denn er übertrug ihm alle Geldgeschäfte beim Kieler Umschlag. Von 1546 bis 1547 ließ er ihn auch mit Christian III. über die Voraussetzungen für die Belehnung mit dem Herzogtum Schleswig verhandeln, die zunächst nicht erfolgte. Von 1549 bis 1554 vertrat Reventlow als Statthalter den Herzog, wenn dieser länger abwesend war.
1559 kämpfte Reventlow bei dem Feldzug des dänischen Königs und seines Herzogs gegen Dithmarschen. Dabei erlitt er eine Fußverletzung. Wohl aufgrund des hohen Alters übertrug er seinen Besitz 1561 an die Söhne Detlev und Otto. Es handelte sich um das Gut Rixdorf, das sein Bruder 1520 an ihn abgetreten hatte, und das Gut Schönweide, das er von Johann Rantzau gekauft hatte. 1542 hatte es hierzu eine gegen Reventlow vorgebrachte Anklage vor dem Reichskammergericht gegeben, die erfolglos endete. Zu seinen weiteren Besitztümern gehörten zwischenzeitlich die Güter Lammershagen, Stocksee und Littewitt und ab 1543 das Dorf Stellböken.
Aufgrund fehlender Quellen kann die Persönlichkeit Reventlows nur schwer eingeschätzt werden. Mit seinen politischen Aktivitäten gehörte er neben Johann Rantzau zu den wichtigsten Akteuren der Ritterschaft in Schleswig-Holstein. Hans der Ältere sagte über Reventlow, dass diesem bewusst sei, was das Beste für den Herzog sein und eine gute Aufsicht führen würde.
|
| Person-ID |
I3558 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
9 okt. 2023 |
| Familie 3 |
Margarethe Ottosdatter Rantzau, f. 1516, Bülk, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 1550 (Alder 34 år) |
| Børn |
| | 1. Abel Reventlow, f. ca. 1549, Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 1622, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 73 år) |
| + | 2. Elsabe Reventlow, f. før 1550 |
| + | 3. Otto Reventlow, f. før 1561, Rixdorf, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 27 mar. 1618, Schönweide, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder > 57 år) |
|
| Familie-ID |
F25838 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Beskæftigelse - Amtmand i Segeberg - - Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
 | Begravelse - - Lebrade Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
|
-
| Gravsten |
 | Iven Reventlow
Våben øverst: Reventlow, Reventlow,
Nederst: Buchwald, Rantzau.
Den smukke metalplade tilskrives
Matthias Benning, Lübeck.
Tekst på stenen
HER IVEN REVENTLOW RITTER
MARGRETA REVENTLOW SELIGE CLAWES RANTZOVWEN DOCHTER THO RAESTORP
GABRIGEL REVENTLOW HER IVENS SOEN
ANNA REVENTLOW SELIGE OTTO VAN
BOCKWOLDEN DOCHTER THO WENSIN
DVSSEN ALLEN DER TRWE GODT GNEDICH SY AMEN
ANNO – 1569
Litteratur: Klaus Krüger: Corpus der mittelalterlichen
Grabdenkmäler in Lübeck, Schleswig, Holstein
und Lauenburg (1100-1600). 1999. |
|
