| |
 1511 - 1574 (63 år)
-
| Navn |
Birgitte Gøye |
| Fødsel |
1511 |
Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark  |
| Køn |
Kvinde |
| Død |
4 sep. 1574 |
Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark |
| Begravelse |
Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
| Notater |
- blev gift med Herluf Trolle i 1540 efter 15 års ventetid.
Gjøe, Birgitte, o.1511-1574, var en Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544), det 8. Barn i Rækken. Hendes Moder, Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, døde allerede 1513, og den moderløse lille Pige blev da sat i Ring Nonnekloster (ved Skanderborg) for at optugtes der. Senere, da Faderen havde giftet sig paa ny, fortsattes Opdragelsen i Fædrenehjemmet paa Skanderborg.
Tidlig skulde hun prøves i Modgangens Skole. Hun var nemlig kun rent Barn, da Forældrene forlangte, at hun skulde troloves med Jesper Daa til Enggaard, hvem hun ikke kunde lide. Forgjæves sagde hun nej, forgjæves tiggede og bad hun; Sagen var afgjort, Forældrene vilde ikke bryde deres Ord, og et Samtykke blev afpresset Barnet. Den strænge Stifmoders Død (1528) bragte for saa vidt Bedring, som B. G. nu tog Mod til sig og erklærede sin Fæstemand, hvorledes hun var sindet mod ham; men Forholdet mellem dem var dermed ikke brudt, i det en Trolovelse den Gang var et næsten lige saa uløseligt Baand som en Ægtepagt. Hendes Fader,der ikke længer beherskedes af sin Hustru, og hendes øvrige Slægtninger lode hende imidlertid i Ro, og Jesper Daa trængte ikke heller paa for at faa en Afgjørelse.
Medens den truende Sky saaledes stadig hang hende over Hovedet, gik Aarene hen, indtil endelig Christian III, i hvis Reces af 1539 det var blevet forbudt at trolove nogen adelig Jomfru bort i hendes umyndige Aar, tog sig af hende. Paa hans Befaling underkastedes Sagen en Undersøgelse af Universitetets Professorer og samtlige Biskopper, og deres Erklæring (1540) gik ud paa at frakjende Forholdet Gyldighed.
Efter Stifmoderens Død var B. G., der tidlig sluttede sig til den lutherske Lære, kommen i Huset hos sin ældre Søster Sophie, gift med Mogens Bille til Svanholm, hvilken Søster hun 1537 fulgte til Stettin, da hun der forgjæves søgte Lægehjælp for sin Helsot. Hun var nu en Tid hos Søsteren Elline (s. ndfr.) og dennes Mand, Mourits Olsen Krognos, og kom derefter i Dronning Dorotheas Jomfrukammer, som hun forlod,da hun endelig fik sit eget Hjem.
16. Nov. 1544 blev hun nemlig gift med den lidt yngre Herluf Trolle, hvem hun sandsynligvis havde lært at kjende ved Hove. I henved 21 Aar varede dette Ægteskab, lykkelige Aar, hvori Hjærterne sikkert knyttedes tættere og tættere sammen, thi at disse to Mennesker, ædle, trofaste Naturer, med deres dybe religiøse Trang, deres store Hjælpsomhed over for de fortryktei Samfundet, deres stærke Fædrelandskjærlighed og deres ideelle Interesser levede et lykkeligt Samliv, turde være hævet over enhver Tvivl. Ét Skaar havde Lykken dog: Ægteskabet var barnløst.
Allerede 1549 søgte de derfor at sikre den længstlevende af dem i økonomisk Henseende for det Tilfælde, at de ingen Børn fik, i det han i saa Fald skulde beholde en Del af hendes Jordegods og hun alt hans. Ligesom dette viser, at hun var den rigeste af de to, saaledes tør man vistnok anse Foranstaltningen for udsprungen fra hende og i den se et Vidnesbyrd om hendes kjærlige Omhu for Husbonden. Senere (1562) udstedte Herluf Trolle et Brev om, at hans Hustru, hvis hun overlevede ham, skulde beholde forlods for sig og sine Arvinger alle sine Klæder, Smykker, Husgjenstande, sit Kvæg samt Bygningerne paa sine Gaarde.
Det var en rig Hustru, som den temmelig tarvelig stillede Herluf Trolle havde faaet. Det Pantebrev paa Ring Kloster, som hendes Fader havde haft, overførtes allerede nogle Maaneder forinden Brylluppet til Herluf Trolle paa hans Bruds Vegne, og hun bragte ham desuden Græsegaard i Nordsjælland med meget tilliggende Gods. Faa den hertil hørende Avlsgaard Hillerødsholm opførte han et Herresæde, men dettes dejlige Beliggenhed paa en lille Ø midt i den skovkransede Sø i en Egn, der udmærkede sig ved sin Rigdom paa Vildt, fristede den unge Kong Frederik II, og allerede 1560 maatte Ægteparret overlade ham sit nye Hjem mod til Gjengjæld at faa Skovkloster (ved Næstved), som nu kom til at bære Navnet Herlufsholm, medens Hillerødsholm omdøbtes til Frederiksborg.
Naar B. G.s Navn lever i Erindringen den Dag i Dag, er det, fordi det er knyttet til Herlufsholms endnu bestaaende Skole. Af Gaarden og dens tilliggende Gods oprettede Ægtefolkene nemlig en Skole for . Selv forbeholdt de sig at forestaa Skolen og at raade over Godsets Indtægter, men efter begges Død skulde Rigsraadet vælge en Adelsmand til Forstander, som under dets Overtilsyn og Ansvar skulde styre Skole og Gods. Ideen til denne Stiftelse, hvis Fundats underskreves 23. Maj 1565 og 3 Dage efter fik kongelig Stadfæstelse, var hentet fra Tyskland; senere fortalte Sagnet, at Stifterne vare komne til deres Beslutning derved,at de den første Nat, de sov paa Herlufsholm, havde haft samme Drøm, nemlig at Stedet skulde blive til en Skole. – En Uges Tid efter Fundatsens Udfærdigelse forlod Herluf Trolle Kjøbenhavn som Fører for den danske Flaade.
Allerede 4. Juni kom det til et Sammenstød med Svenskerne, og her blev han saaret, tilsyneladende mindre alvorlig, men snart viste det sig, at der var Fare. Han vendte da hjem, og i Sigbrits Gaard i Kjøbenhavn, der hørte med til hans Hustrus Arvegods, og hvor han blev modtaget og plejet af hende, døde han 25. Juni 1565.
B. G. levede endnu 9 Aar som Enke, og disse Aar gik paaingen Maade saa rolig for hende, som man skulde have ventet. Grunden hertil var den, at hun, som endnu var velhavende trods det meget, hun havde skjænket bort, ikke ejede noget Herresæde, hvor hun kunde tage blivende Ophold, og derfor, tvungen af Omstændighederne, gjentagne Gange maatte bryde op og indrette sig paa ny, saaledes som hun allerede tidligere havde maattet gjøre det.
I Begyndelsen boede hun mest i Ring Kloster, men 1571 blev dette Pantelen hende opsagt med meget kort Varsel. Saa tyede hun efter et kort Ophold paa Skjern til det kun et Par Mil fra hint Kloster beliggende Aakjær, som Enkedronning Dorothea, der fra gammel Tid yndede hende og havde vedligeholdt en nøje Forbindelse med hende, imidlertid havde givet hende i Forlening. Men Enkedronningen døde i Okt. s. A., og Aakjær, som hørte til hendes Livgeding, faldt nu tilbage til Kronen og blev overdraget en anden. Tølløse i Sjælland, som Herluf Trolle havde været forlenet med, og som B. G. efter hans Død fik i Pant, maatte hun 1566 fravige til Fordel for Peder Oxe, hvem Gaarden tidligere var bleven fratagen. Pantesummen overførtes da paa Kapelgaarden, en mindre Gaard mellem Kjøbenhavn og Kjøge, som hun siden 1564 havde haft i fri Forlening; men ogsaa denne Gaard indløstes 1571.
Da B. G. i Foraaret 1572 drog fra Aakjær, vilde hun atter have staaet hjemløs – thi Gaarden i Kjøbenhavn egnede sig næppe til stadig Beboelse–, hvis ikke Sibylle Gyldenstjerne, der var gift med hendes Fætter Eskil Gjøe til Skjørringe (s. ndfr.), havde overladt hende Sortebrødreklosteret i Næstved for hendes Levetid. Den gamle Frue fik nu igjen travlt med at bygge og indrette sig, og det forfaldne Kloster blev snart næsten til en lille Herregaard, som hun skreves til. Her levede hun de sidste 2 Aar af sit Liv.
B. G.s mange Venner opfattede Regeringens Fremfærd mod hende med at opsige hende Forleningerne som en Forfølgelse, og Skylden derfor er senere bleven tilskreven Peder Oxe. Saa vidt man kan mærke, har der ogsaa en Tid lang hersket et mindre godt Forhold mellem hende og denne hendes berømte Søstersøn ligesom tidligere mellem hendes Mand og ham, men 1567 synes de at være blevne forsonede, og senere spores ingen fjendtlig Stemning mellem dem, tvært imod, hun skjænkede ham Gods, og han tog sig af Herlufsholm, da den nye Stiftelse truedes.
Set fra Statens Synspunkt kan der næppe siges noget mod Indløsningen af Ring Kloster,selv om Peder Oxe skulde staa bag denne finansielle Foranstaltning, saa vist som han i sin Egenskab af Rigshofmester havde større Hensyn at tage end sin aldrende Slægtnings Velvære, og desuden er detet stort Spørgsmaal, om det er ham og ikke snarere Kongen selv, der har drevet Sagen igjennem. Herlufsholm, hvor omtrent et Aar efter Herluf Trolles Død Skolens Virksomhed begyndte, vedblev, som rimeligt var, at interessere B. G.
Da Stiftelsens Tilværelse imidlertid ikke var sikret tilstrækkelig i retslig Henseende, søgte hun at indhente det forsømte og saaledes afbøde truende Angreb fra misfornøjede Slægtninger. 1567 stadfæstede hun derfor Afstaaelsen af sin Del af det Skolen tillagte Gods, en Del, der var langt større end den af Manden skjænkede, og frasagde sig samtidig Forstanderskabet, hvilket hun overdrog Rigsraadet at besætte, i det hun dog til Gjengjæld for det bragte Offer føjede den indskrænkende Bestemmelse til den oprindelige Fundats, at Forstanderen altid skulde tages af hendes Mands eller hendes egen Slægt. Rigsraadet gik ind paa at overtage Stiftelsen, men erklærede, at hun i sin Levetid skulde vedblive at have det med den, dog uden at have noget med Regnskabet eller Godsbestyrelsen at bestille.
Ikke mindre end 3 forskjellige Forstandere oplevede hun i de faa Aar at se udnævnte: først Mandens Broder Børge Trolle (d. 1571), saa hendes kjære Søstersøn Oluf Mouritsen Krognos (d. 1573) og endelig en anden Søstersøn af hende, Albert Oxe, Rigshofmesterens Broder, alle 3 valgte i Overensstemmelse med hendes Ønske. Derimod oplevede hun ikke at se Enden paa de Retstrætter, som Slægtninger af hende, deriblandt hendes egen Broder Christoffer G. (s. ndfr.), rejste for at vinde Godset tilbage i Slægtens Hænder, Bestræbelser, som dog til sidst mislykkedes.
Fru B. førte ettemmelig stort Hus, i det hun altid, ogsaa før hun blev Enke, havde om sig en Del unge adelige Piger, som hun tog sig meget af. Sit venlige Sindelag over for sine nærmeste viste hun ved i levende Liveat forære dem Dele af sit Gods. Efter ofte at have været hjemsøgt af haarde Sygdomme døde hun paa Gaarden i Næstved 26. Juli 1574 i sit 64. Aar (hvis hendes samtidige Biograf er rigtig underrettet om hendes Alder). Niels Hemmingsen, som havde talt ved Mandens Baare, holdt nu ogsaa Talen ved hendes, og ved Herluf Trolles Side jordedes hun i Herlufsholms Kirkes Kor. 1885 nedlagdes deres Levninger inye Kister som et synligt Vidnesbyrd om den Pietet, hvormed Skolen freder om sine ædle Stifteres Minde. Om B. G.s betydelige Efterladenskaber af Penge og Kostbarheder kæmpedes en haard Kamp mellem gridske Slægtninger.
N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. B. G.
T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, 1865.
Danske Mag. 3. R. I, 172 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 567 ff.
Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed.
Hist. Tidsskr. 5. R. V. C. F. Bricka.
|
| Person-ID |
I3657 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
8 apr. 2021 |
| Far |
Mogens Gøye, f. ca. 1470, Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 16 maj 1544, Skanderborg, Danmark (Alder 74 år) |
| Mor |
Mette Brok Bydelsbak, f. Skønnet 1481, Skærsø, Ebeltoft, Danmark d. 19 dec. 1513 (Alder 32 år) |
| Ægteskab |
ca. 1499 |
| Familie-ID |
F26374 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Familie |
Herluf Trolle, f. ca. 1516, Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige d. 25 jun. 1565, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 49 år) |
| Ægteskab |
16 nov. 1544 |
| Familie-ID |
F32664 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
8 apr. 2021 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 1511 - Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark |
 |
 | Død - 4 sep. 1574 - Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark |
|
 | Begravelse - - Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark |
|
|
-
|
