Christen Munk

ca. 1522 - 1579  (57 år)

• Billeder

  munk_christen.jpg

  
  

• Navn	Christen Munk
  Fødsel	ca. 1522	Oxvad, ,
  Køn	Mand
  Beskæftigelse	Lensmand
  Titel	Statholder i Norge
  Død	5 jul. 1579	Aakjær, Falling, Odder, Danmark
  Begravelse	18 aug. 1579	Aarhus Domkirke (Ligsten), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark
  Notater	Christen Hansen Munk (født 1520, død 5. juli 1579 i Aakjær i Jylland) var en dansk lensherre og statholder, som gjorde tjeneste i Norge. I 1548 var han stadig ved hoffet i København og deltog i prinsesse Annas rejsefølge, da hun skulle giftes med kurfyrste August 1. i Sachsen samme år. I 1549 blev han lensherre på Hamar og fik efterhånden en række klostre til ejendom, efter at de var overgået til kronen efter reformationen. I 1556 blev han ifølge kilderne statholder og lensherre på Akershus, en stilling han besad helt frem til 1572. Denne statholderstilling må ses som en forløber for den statholderstilling under unionen med Danmark, som blev oprettet og eksisterede med enkelte afbrydelser helt frem til 1814. I 1560'erne regerede han over Hamar len og Akershus len, mens han havde residens på Akershus fæstning. Desuden havde han en række andre mindre len i en kortere eller længere periode, blandt dem Bratsberg og Gimsøy kloster, Tønsberg len og Sunnmøre. I 1567 rykkede svenske tropper under Den Nordiske Syvårskrig mod Akershus fæstning, og som svar på denne trussel lod Munk Oslo brænde af for at undgå, at svenskerne fik mulighed for at barrikadere sig i byen. Mangel på skyts og forsyninger medførte, at svenskerne trak sig tilbage efter otte dage. Nogle år senere iværksatte Munk en gengældelsesaktion ved at sende tropper ind i Värmland og Dalsland i Sverige på hærgnings- og plyndringstogt. I 1572 flyttede Christen Munk til Jylland. På Akershus fæstning er både Munkedammen og Munketårnet opkaldt efter ham. Munketårnet var middelalderfæstningens vandtårn, som han i 1559 lod ombygge til kanon- og porttårn. _____________ Munk, Christen, –1579, til Taabdrup, Søn af Hans M. til Krogsgaard (af Slægten Munk med 3 Roser) og Maren Spend, blev antagelig født ved 1520. I Aaret 1548 var han endnu Hofsinde og var da Medlem af det store Følge, som ledsagede Prinsesse Anna paa Bruderejsen til Sachsen. Aaret efter fik han Hammer i Norge i Forlening og opførte her et stort Taarn. Som Vederlag for den derpaa anvendte Omkostning fik han 1551 Brev paa vor Frue Kloster i Oslo. 1556 blev han Statholder i Norge og Lensmand paa Akershus, og denne vigtige Stilling indtog han lige til 1572. Desuden havde han i disse Aar en Række mindre Len: Bratsberg og Gjemsø Kloster til 1559, Semgaard og Tønsberg Len, Søndmør (fra 1558) og paa ny Hammer (fra 1561-67). Da Krigen med Sverige udbrød, faldt det selvfølgelig i hans Lod at lede Forsvar og Angreb for det sydlige Norges Vedkommende. Allerede 1564 gjorde en svensk Hærafdeling et Indfald i hans Len, men da C. M. fik Forstærkning, trak den sig tilbage, og han kunde nu rykke ind i Dal, indtil et svensk Indfald i Baahus Len tvang ham til at vende om. I Slutningen af Aaret hjemsøgte han Dal og Nordmarken med Ild og Sværd. 1565 gjorde han paa ny Indfald i Dal og slog navnlig 28. Okt. den svenske Anfører Maurits Stake. Det følgende Aar fik han Befaling til at støtte Daniel Rantzaus Indfald i Vestergøtland. Men 1567 hjemsøgte Svenskerne ham paa ny i Norge, og da han kun havde 2 Fænniker Knægte hos sig, kunde han ikke hindre dem i at naa frem til selve Akershus, men Mangel paa Skyts og paa tilstrækkeligt Underhold nødte dem til efter 8 Dages Forløb at trække sig tilbage til Hammer, som de havde indtaget. Efter at have faaet Forstærkninger og at have underkastet sig største Parten af Lenet kom Svenskerne 3 Uger efter, 24. Marts, tilbage og paabegyndte en regelmæssig Belejring af Akershus, som C. M. imidlertid haardnakket forsvarede. Efter 18 Ugers Belejring kom endelig en længselsfuldt ventet Undsætning, dels fra Danmark under Frands Brockenhuus, Bjørn og Erik Kaas, dels fra Norge under Erik Munk og Jens Pedersen, og Svenskerne bleve fordrevne. 1568 hævnede C. M. sig ved et Indfald i Værme-land og Dal, og efter at have forenet sig med Høvedsmændene fra Elfsborg og Baahus, Jens Kaas og Vincents Juel, hjemsøgte de Vestergøtland. Dermed var hans Krigerfærd forbi. Sine Len øgede han 1570 med Skiverup i Skaane, som han fik i Pant, og som først 1598 blev indløst fra hans Arvinger, samt med Vernø Kloster, Ingedals Len, Ejdsberg og Rakkestad, som han erholdt 1571, men det følgende Aar ombyttede han Akershus med Aakjær i Jylland, hvor han døde 5. Juli 1579. Aaret før havde han gjenset Norge, i det han med 2 Rigsraader og 2 andre Adelsmænd var skikket derop at høre Sager. – C. M., der ejede en nu forsvunden Hovedgaard Taabdrup ved Haderslev, var 2 Gange gift: 1. med Else Truidsdatter Ulfstand (d. 1565), 2. med Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne (d. 18. Juli 1583). Hans eneste Søn døde lille, men 2 Døtre overlevede ham. Thiset.
  Person-ID	I3755	Reventlow
  Sidst ændret	30 jun. 2024

  
  

  Far	Hans Munk,   f. ca. 1462, Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark d. 1535, Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark (Alder 73 år)
  Mor	Maren Kaas,   f. Taarupgaard, Taarup (Fjends H.,) Viborg, Danmark d. Oxvad, ,
  Ægteskab	19 aug. 1513	Ribe, Danmark
  Familie-ID	F27045	Gruppeskema  |  Familietavle

  
  

  Børn	+ 1. Else Munk,   f. ca. 1547, Tyrstrup Sogn, Sønder Tyrstrup Herred, Haderslev Amt, Danmark d. eft. 1629 (Alder 83 år)
  Familie-ID	F339	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	30 jun. 2024

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - ca. 1522 - Oxvad, , Død - 5 jul. 1579 - Aakjær, Falling, Odder, Danmark Begravelse - 18 aug. 1579 - Aarhus Domkirke (Ligsten), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark  = Link til Google Earth