Portrætter

Slægten Reventlow:

Christian Benedictus Johan Ludvig Conrad Ferdinand Reventlow
(1845 - 1922)

* 1876 m. Sophie Pauline Schiær (1850-1924)

Christian Benedict Reventlow var ældste søn af Hofjægermester, greve Eduard Vilhelm Reventlow (1810-1868) og hustru Johanna Amalie Magdalene (kaldet Helene) f. von Heimbruch (1824-1911). 

Sophie Pauline Schiær var datter af skoleholder i Troense, Morten Schiær og Henriette Bonde. I tilslutning til sit ægteskab  i 1876 med Sophie Schiær (1850-1924) flyttede parret til Christianslund ved Randers, som han ejede indtil 1896. Blev i 1892 Hofjægermester og arvede efter sin Morbroder Oberstltnt. Chr. v. Heimbruchs Død Allodialgodserne Varste-Polle (ved Verden) og Fideikommisgodset Koppel (Gr. u. Kl. Koppel, Etelsen, Embsen, Ruschbaden og Nesehof) og flyttede efter Salget af Christianslund til Etelsen, Blev 1907 ridder af Dannebrog. Blev boende på Etelsen til sin død i 1922. Har udgivet »En dansk Statsmands Hjem omkring år 1800« I-II (1902-03)



Andre slægter:

Karen Marie Louise Cederfeld de Simonsen
(1903 - 1991)



Slotte og Herregårde


knutstorp.gif
knutstorp.gif



Heraldik


Doso von Reventlow
Doso von Reventlow

Segl 1347 Se mere om personen her....


Gravsten og epitafier


Mindetavle i Jordløse Kirke
Mindetavle i Jordløse Kirke

Mindetavlen over de sidste Reventlow’er på Søbo
Teksten på tavlen, der ses herunder lyder:
Ærlig og velbyrdig mand Anders Reventlow til Søbo blev slagen for Assens af rigens fjender i grev Christoffers fejde år 1535.
Hans kære hustru ærlig og velbyrdig fru Sissel Lange døde på Søbo år 1555.
Begge deres kiære børn, som ere:
Erlig og velbyrdig Jacob Reventlow til Søbo som var udi can- cellari døde udi Københafn 1564.
E: W: Knud Reventlow til Søbo som var kgl. majestæt capethien drukknit St. Olufs nat under Gulland met mange flere af adelen 1566.
E: W: Niels Reventlow døde udi sin ungdom
E: W: Jomfru Beritthe Reventlow døde på Steensgård 1564.
E: W: Jomfru Anne Reventlow som besad Søbo i 21 år døde der anno 88.
E: W: Jomfru Hanne Reventlow døde udi sin ungdom.
E: W: Jomfru Elline Reventlow hedensof udi sin ungdom.
E: W: Anders Holck som var udi Kong Fredericks den 2. tjeneste døde udi Svinborrig år 1595.
E: W: Thyge Krabbe døde hos hans mormoder i sit 4. år anno 1547.
Disse forne undertage salig Knud Reventlow, som blef begrafen på Gulland, ligger her under denne sten, som E: W: Sissel Lange til Søbo lod bekoste år 35.
E: W: Fru Margrethe hr. Eric Krabbe og fru Magdalene Hendrik Holckis, de sidste Reventlower, begge til Søbo, lod denne sten udhugge og opsætte til en amindelse efter deres fader og moder, syskende og børn som her forskrevet står. Gud gifve dennem alle at findes i himmerigs glæde og herlighed og der tilsammen at beholde æreskrone til evig tid. Ammen
Anno 1597 blev denne sten fuldkommen.
E: W: = Ærlig og Welbyrdig.
   

Alfred Rowland Howard Grøn

Alfred Rowland Howard Grøn

Mand 1894 - 1967  (72 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Alfred Rowland Howard Grøn 
    Køn Mand 
    Fødsel 23 dec. 1894  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 13 feb. 1967  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 2 søstre 
    Notater 
    • Howard Grøn, Alfred Rowland Howard Grøn, 23.12.1894-13.2.1967, professor i skovbrug. Født i Kbh, død i Kbh., begravet Vedbæk kgd. G. blev student 1913 fra Viborg og fik derefter en særdeles grundig uddannelse inden for handel, økonomi og skovbrug, bl.a. ved nationaløkonomiske studier ved Harvard universitetet i USA 1915-16, ansættelse i Privatbanken i Kbh. til 1918, da han påbegyndte skovbrugsstudiet på landbohøjskolen hvor han blev forstkandidat 1923. Herefter fulgte ansættelse som assistent ved højskolen, studierejser til Italien og Frankrig og længere studieophold i Schweiz og Tyskland som Rockefellerstipendiat. Med til uddannelsen må også regnes et år som konstitueret skovrider på Sorø 2. skovdistrikt hvor en af datidens førende forstmænd, H. Mundt var skovrider. G. blev her inspireret af Mundts ideer om ordnet plukhugst med naturforyngelse og stærk tyndingshugst, den såkaldte dauerwaldbevægelse. Man kan betragte årene 1928-30 da han var assistent ved landbohøjskolens skovbrugsundervisning som afslutning på hans uddannelse til lærergerningen. Frugten af G.s studier blev det store værk Bidrag, til den almindelige Skovøkonomis Teori, 1931 der gjorde ham til dr. polit. G. beskæftiger sig i vid udstrækning med skovpolitiske spørgsmål i dette arbejde som han derefter gjorde tilgængeligt for lægmand i Hvad Nytte er Skoven til, 1933. Sidstnævnte fremstilling har ligesom Skov og Folk, 1925, haft overordentlig betydning for forståelsen af skovenes samfundsmæssige betydning i vide kredse.

      1930 blev G. professor i skovbrug med fagområderne skovøkonomi, -statistik, -politik, -historie og planlægningslære. Han havde et godt samarbejde med C. M. Møller der var lærer i skovdyrkning, vare- og markedslære m.m. G. var en fortræffelig lærer for de forststuderende som i hans fag fik meddelt lærestoffet på en vel tilrettelagt, lidt autoritativ måde. Han udvidede sine fag betydeligt i forhold til sin forgænger, C. V. Prytz, og han udarbejdede fyldige lærebøger der var at betragte som håndbøger i de skovøkonomiske fag: Skovbrugets teoretiske Driftsøkonomi, 1943, Skovvurdering, 1944, Skovbrugets Driftsregistrering og -budgettering, 1945, og Skovbrugets regnskabsvæsen, 1962. G. betragtede doktorafhandlingen og ovennævnte lærebøger som sit bidrag til skovøkonomiens teori der er hovedtitel på alle fem bøger. Hans grundige uddannelse medførte en tilknytning til handel og økonomi som gav sig udslag i hans opfattelse af skovøkonomien således som hans efterfølger, N. K. Hermansen, har udtrykt det i nekrologen: "Han frigjorde den skovøkonomiske teori fra den stadig stærkere isolation i forhold til anden økonomisk videnskab. Han gjorde den skovøkonomiske teori til en gren af den almindelige økonomiske teori – medens den hidtil i mangt og meget havde været et isoleret kunstprodukt" (Dansk skovforenings tdsskr. 1967 111). G. understregede betydningen af at klargøre sig de økonomiske konsekvenser af skovdriften, det være sig valg af kulturtræart, tidspunkt for afdrift, jagt, grad af tyndingshugst m.m., ligesom vigtigheden af at fastslå retningslinjer for skovdriften gennem opstilling af driftsformål. Men ikke alene som lærebogsforfatter har G. haft indflydelse. Hans mange artikler i forstlige og økonomiske skrifter og hans livfulde foredrag og indlæg i diskussioner placerede ham som førende inden for skovbruget ikke alene i Danmark, men også i de øvrige nordiske lande hvor man med stor interesse fulgte og optog G.s teorier. En af hans elever og medarbejdere, Fritz Jørgensen, blev professor i skovøkonomi i Norge. G. var initiativtager til oprettelsen af Nordisk skovunion og unionens første præsident 1946-50. Han fik tildelt store hædersbevisninger fra de øvrige nordiske lande: æresmedlem af svenske, norske og finske skovbrugsforeninger, og 1957 blev han æresdoktor i forstvidenskab ved Stockholms högskola. De forstlige bibliografier opregner over 125 skriftlige arbejder af G. Også i bestyrelser og kommissioner deltog han med iver, og hans udtalelser blev tillagt megen vægt. Han var bl.a. medlem af bestyrelserne for Danske forstkandidaters forening 1924-35, Dansk skovforening 1941-46, Den forstlige forsøgskommission 1944-54, Jagtog skovbrugsmuseet 1942-54, Gammel Estrup herregårdsmuseum, Akademiet for de tekniske videnskaber, Løvenholmfonden samt i det Grønske familiefideikommis og flere handelsforetagender.

      G. var ikke alene teoretiker, men virkede også i skovbrugets praksis idet han var skovrider 1934-55 på Linå Vesterskov som han var medejer, senere eneejer af, og 1940-52 ved skovene under det Grønske fideikommis' ejendom Randbøldal. 1951 blev han af landbohøjskolen indvalgt i direktionen for Løvenholmfonden. Han søgte orlov fra sit professorat idet han gik uden for nummer og beholdt sin professortitel. På Løvenholm gods lod han foretage betydelige hugster i de gamle bevoksninger for at skaffe midler til restaurering af godset og til opfyldelse af fondens formål, især ved oprettelse og drift afkostafdeling i tilknytning til det kommunale gymnasium i Grenå. For at skaffe fonden fremtidige indtægter fra inflationssikrede værdier lod han samtidig tilplante udstrakte arealer af uproduktiv jord og dårlig agerjord.

      kilde: http://www.denstoredanske.dk/Dansk_Biografisk_Leksikon/Uddannelse_og_undervisning/Professor/Howard_Gr%C3%B8n
    Person-ID I39  Reventlow
    Sidst ændret 6 okt. 2015 

    Far Harry Rowland Howard Grøn
              f. 26 feb. 1861, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1 nov. 1934, Skodsborg, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) 
    Mor AnerIda Lucinde Henriette Hansen
              f. 9 aug. 1864, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 24 nov. 1937, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 73 år) 
    Ægteskab 8 mar. 1889  København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: 28 år og 1 måned - Hun: 24 år og 7 måneder. 
    Familie-ID F32399  Gruppeskema  |  Familietavle

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 23 dec. 1894 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 13 feb. 1967 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Vedbæk kirkegård, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 
    Kort forklaring  : Adresse       : Beliggenhed       : By       : Sogn       : Amt/Region       : Land       : Ikke indstillet