Portrætter

Slægten Reventlow:

Ferdinand Carl Otto Reventlow
(1803 - 1875)



Andre slægter:

Frederik Eiler Gjedde
(1641 - 1717)



Slotte og Herregårde


Clausholm
Clausholm

Clausholm tilhørte i 1300-tallet den danske adelsslægt Panter. Herregården blev belejret og ødelagt i 1359 i forbindelse med stridigheder i de jyske adelsmænds opstand mod Valdemar Atterdag (1320-1375).

I begyndelsen af 1500-tallet var Clausholm ejet af Mogens Gøye, en af landets rigeste og mest indflydelsesrige adelsmænd. Ved hans død i 1544 blev Clausholm delt mellem børnene, Albrecht og Ellen Gøye. Som det ofte skete i 1500-tallet, blev også hovedbygningen delt, således at de flyttede ind med deres familier i hver sin del af bygningen. Det førte til stridigheder, som kulminerede med, at Ellen Gøye opførte en ny bygning så tæt ved broderens del af gården, at vinduerne ikke kunne åbnes.

Efter en kompliceret arvesag overtog Conrad Reventlow (1644-1708) rettighederne til Clausholm ved en højesteretsdom i 1686. Reventlow blev senere storkansler, der var et af hoffets højeste embeder. Han rev de gamle bygninger ned og opførte i stedet en ny hovedbygning, der stod færdig i 1699, og som er et af de bedst bevarede eksempler på herregårde i barokstil fra slutningen af 1600-tallet.

Slottet var indrettet sådan, at storkansleren selv boede i stueetagen, mens etagen ovenover var beregnet til kongeligt besøg. Førstesalen er derfor finere med højere til loftet og mere stuk. Både slot og park er et af de første og mest helstøbte barokanlæg i Danmark.

Conrad Reventlow døde i 1708 og Clausholm blev derefter ejet af enken, Sophie Amalie Hahn.

Parrets datter, Anne Sophie Reventlow, knytter sig til den næste periode af Clausholms liv. Kun 19 år gammel blev hun i 1712 bortført af kong Frederik IV (1671-1733). Kongen giftede sig med Anne Sophie til venstre hånd og udnævnte hende til fyrstinde af Slesvig.

I 1718 købte Frederik IV Clausholm og opførte, i perioden mellem 1722 og 1723, de mindre sidefløje mod syd. Efter dronning Louises død i 1721, giftede Frederik IV sig med Anne Sophie til højre hånd og kronede hende efterfølgende til dronning.

Frederik IV døde i 1730 og Christian VI (1699 - 1746), der ikke var venligt stemt mod sin stedmor, forviste dronning Anne Sophie til Clausholm, hvor hun levede til sin død omgivet af en stor hofstab. Dronningen døde i 1743, hofstaben og hendes ejendele blev spredt, mens Clausholm i 1758 overgik til nordmanden Mathias Vilhelm Huitfeldt.

Yderligere oplysninger: Danske Herregårde



Heraldik


Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland
Selent Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland



Gravsten og epitafier


Lilli, Julia og Margrethe Reventlow
Lilli, Julia og Margrethe Reventlow

   

Hartvig von Schack

Hartvig von Schack

Mand 1603 - 1659  (56 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Hartvig von Schack 
    Køn Mand 
    Fødsel 1603 
    Død 1659 
    Begravelse 19 jul. 1661  Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Halvsøskende 1 halvsøster (Familie til Henrik von Ahlefeldt og Catharine von Ahlefeldt
    Notater 

    • Hartwig v. Schack, der älteste Sohn seines gleichnamigen Vaters (+ 1603) von dessen Ehefrau
      Catharina geb. v. Ahlefeldt (1587-1648), die nach ihres Mannes Tod eine neue Ehe einging
      mit Hinrich v. Ahlefeldt auf Grönwohld, dürfte etwa im Jahre 1600 geboren sein.

      Er war Besitzer von Aschau, das er 1630 von Otto Blome erworben hatte und bis an sein Lebensende
      besaß. Er hat offenbar mit der Rodung des Waldes hier begonnen, denn zu seiner
      Zeit tauchen die Namen Aschhagen (1640), Schnellmark (1640) und Aßrott (1641) auf, und
      sein eigentlicher Nachfolger, Wulf v. Wohnsfleth, bezeugte 1652, daß Aschau erst „von mir
      und meinen Vorwesern zu nutzbahren Landt“ gemacht worden sei.

      1631 und 1633 wird Hartwig v. Schack als Teilnehmer bei Hoffestlichkeiten auf Gottorf erwähnt.
      1634 überließ ihm sein Schwager Sievert v. Wohnsfleth Klein Norby, Ksp. Rieseby,
      und von Sievert v.d. Wisch erwarb er im gleichen Jahr Gr. Norby hinzu, um es schon im
      nächsen Jahr für 9.430 Rtlr. an Cay v. Ahlefeldt auf Saxtorf wieder zu verkaufen.
      Er war verehelicht mit Anna v. Wohnsfleth, Tochter des Jost v. Wohnsfleth (+ 1618) auf
      Krieseby und der Margarethe v.d. Wisch (+ 1619) und ist bereits 1646 verstorben. Dieses war
      wohl der Anlaß, daß sie, „die Mutter des Junkers Hertig Schack von der Aschaunen“ (Bes. 7),
      der Kirche zu Rieseby im gleichen Jahr einen kleinen silbernen Kelch schenkte. Sie lebte offenbar
      weiterhin bei ihrem Sohn und wohnte später bei ihm auf Stubbe, wo sie wohl auch
      gestorben ist. Beigesetzt wurde sie in Eckernförde am 11.9.1664.

      http://www.genealogienetz.de/vereine/SHFam//1993.pdf
    Person-ID I5863  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerHartvig von Schack
              f. ca. 1561, Basthorst, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1603 (Alder 42 år) 
    Mor AnerCatharine von Ahlefeldt
              f. 14 jan. 1587, Stubbe, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 1648 (Alder 60 år) 
    Ægteskab ca. 1602 
    Alder ved vielsen Han: ~ 41 år - Hun: ~ 14 år og 11 måneder
    Familie-ID F32037  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerAnna Wonsfleth  
              d. eft. 1664 
    Børn
    +1. Hartvig von Schack  
              d. 1661
     
    Familie-ID F33369  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsBegravelse - 19 jul. 1661 - Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth