Portrætter

Slægten Reventlow:

Else Sophie Nathalie Bardenfleth
(1884 - 1964)

* 1910 m. Eduard V. S. C. Reventlow (1883-1963)


Andre slægter:

Margrethe Andersdatter Reventlow
(1525 - 1606)



Slotte og Herregårde


Sandbjerg
Sandbjerg

Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - Sandbjerg

Sandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig.

Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916.

Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods.

Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930.

1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet.

I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.



Heraldik


1673-våbenet.jpg
1673-våbenet.jpg



Gravsten og epitafier


Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg
Reventlow, Charlotte Johanne Christiane Hildeborg

   

Herunder hviler det forgjængelige af 
CHARLOTTE HANNE CHRISTIANE 
 HILDEBORG REVENTLOW 
født d 20. marts 1835 
gjenforenet den 6. juni 1854 med 
hendes fader Greve Conrad Reventlow 
og med hendes d. 17 april 1853 
forudgangne eneste Søster Anny 
efterladende sig sin sørgende Moder

Salige ere de rene af hjertet 
thi de skulle see Gud

Reen af Hjertet var du elskelige Lotte 
thi en Engels var din Vandring hernede 
til en Engel fuldførte du den.

Kjærlighed varer evig 

Efter disse dine sidste trøstende Ord til 
 Din moder svang din herlige efter Jesu 
velsignelse stræbende Aand sig op til sin 
Gud og Frelser hjemme i Englenes Boliger
   

Sidsel Kaas

Sidsel Kaas

Kvinde 1662 - 1667  (4 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Sidsel Kaas 
    Køn Kvinde 
    Fødsel 19 jan. 1662  Jomfruens Egede, Faxe, Danmark, Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Død 1667 
    Søskende 1 bror 
    Halvsøskende 1 halvbror og 2 halvsøstre (Familie til Erich Kaas og Beate Reedtz
    Notater 

    • BESIDDELSER: Sparresholm
    Person-ID I6108  Reventlow
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

    Far AnerErich Kaas
              f. 1611, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 26 jun. 1669 (Alder 58 år) 
    Mor AnerSusanne Sparre
              f. 2 apr. 1624, Bohus, Kungälv, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 29 jul. 1650 (Alder 26 år) 
    Ægteskab 22 maj 1642  Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: ~ 31 år og 5 måneder - Hun: 18 år og 1 måned. 
    Familie-ID F28681  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerVincentz Joachim von Hahn
              f. 22 dec. 1632  
              d. 25 jan. 1680 (Alder 47 år) 
    Ægteskab 9 jan. 1662 
    Alder ved vielsen Hun: 0 år - Han: 29 år og 1 måned. 
    Notater 

    • Vincens von Hahn var overhofjægermester hos kongen.
      Jens Sparres datterdatter Sidsel Kaas arvede Jomfruens Egede og i 1658 -som 13 årig- ogsaa Sparresholm. Hendes fader Erik Kaas var flyttet til Sparresholm for at styre godset for sin datter.
      En dag i juli måned 1661 blev det meddelt Erik Kaas, at der holdt en kongelig jæger nede i gården med forespørgsel , om det passede Erik Kaas at modtage Kongens overhofjægermester hr. Vincent von Hahn. Erik Kaas lod svare, at overhofjægermesteren var velkommen. Lidt efter kørte en kongelig karosse ind i slotsgaarden.
      Ved maaltidet førte von Hahn den 16 aarige jomfru Sidsel Kaas til bords. Erik von Hahn var en ca. 30- årig ung og elegant mand. Selskabet bestod foruden af de nævnte, af den unge Peder Grubbe, arvingtil herregaarden Lystrup. Von Hahn viste jomfruen ganske overdreven opmærksomhed. Da Peder Grubbe betragtede jomfruen som sin trolovede, iagttog han von Hahns kurmageri med tiltagende uvilje ! Den følgende morgen kørte overhofjægermesteren mod Vordingborg.
      Der gik en maanedstid, så blev man på Sparresholm overrasket ved at se en kongelig løber i rødt liberi med sølvstav i haanden ude på gaardspladsen. Det var et sendebud som meddelte at overhofmarchal von Kørbitz og gehejmeraad Gabel ønskede at hilse på Erik Kaas. To kongelige karosser kørte ind i slotsgaarden, hver forspændt med 4 heste, hver med to løbere foran og hver med to lakajer bagved.
      De to hoffolk meddelte, at de var her, for på overhofjægermester von Hahns vegne at begære jomfru Sidsel Kaas haand af jomfruens fader. Erik Kaas var ganske bestyrtet og meddelte herrerne, at jomfruenvar så godt som trolovet til Peder Grubbe, men såfremt jomfruen selv ville foretrække overhofjægermesteren for Peder Grubbe, saa ville Erik Kaas ikke sætte sig imod forbindelsen med von Hahn. Jomfruenblev tilkaldt, men blussende rød takkede hun for den hende tiltænkte ære, men hun kunde ikke give afkald på Peder Grubbe !
      Med en bemærkning om, at Erik Kaas nok ville komme til at fortryde, kørte vognene mod Vester Egede. Udfor præstegaarden blev der gjort holdt. Præsten blev - i Kongelig majestæts navn- pålagt , at hanikke måtte vie jomfru Sidsel Kaas til Peder Grubbe, da hans majestæt havde bestemt jomfruen for en anden. Endvidere fik han pålæg om, at lade meddelelsen gaa videre til embedsbrødre i omegnen. To store karosser hver forspændt med 4 heste skramlede ned mod Gisselfeld ad den stejle bakke ved Hesede skov.
      En dag i slutningen af september maaned fandt Erik Kaas gaardspladsen opfyldt med fremmede rytter. Det viste sig et være overhofjægermesterens folk, tyve jægere og tjenere, alle bevæbnede. Med Kongenstilladelse kom von Hahn som jomfru Kaas trolovede og havde ret til at indkvartere sig på gaarden med sine folk, indtil hans bryllup med jomfru Kaas havde fundet sted. Efter en heftig ordstrid udfordrede Erik Kaas von Hahn , men denne undslog sig.
      Peder Grubbe blev tilkaldt og det endte med at von Hahn udfordrede Peder Grubbe. Von Hahn tilkaldte fire af sine mænd og paalagde dem at give Peder Grubbe en lektion, saa han aldrig ville glemme, hvorledes man bliver behandlet når man fornærmer en man i von Hahns stilling.
      Der fandt en mishandling af Peder Grubbe sted i slotsgaarden, hvorefter han i bevidstløs tilstand blev kastet op i en vogn og kørt til Lystrup. Derefter blev Erik Kaas og jomfru Kaas anbragt i hvert sit værelse med vagter udenfor.

      Overhofjægermesteren optraadte yderst høfligt overfor jomfruen, selv om hun brugte de heftigste udtryk imod ham. Han søgte at bibringe hende det indtryk, at der intet var at stille op, da Kongen havdebifaldet forbindelsen. Gaardens ridefoged kunne ikke komme i forbindelse med Erik Kaas, hvorfor han samlede godsets bønder og folk og bevæbnede dem med grebe, høtyve, leer mv. for at komme Erik Kaas og jomfruen til hjælp. Von Hahn forklarede dem, at han var der efter Kongens befaling, og at han om fornødent ville tilkalde soldater fra nærmeste garnison. Folkene trak sig tilbage, og von Hahn kunnefortsætte med at spille herre på Sparresholm.
      Den 20 januar 1662 -6 md. senere - forlod Erik Kaas Sparresholm sammen med jomfruen, som havde givet sit samtykke. Om Peder Grubbe heder det, at han blev underlig. I 1667 døde Sidsel Kaas. Overhofjægermesteren sad da tilbage med gaardene Sparresholm og Jomfruens Egede.
    Børn
    +1. Sophie Amalie von Hahn
              f. 25 mar. 1664, Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 24 mar. 1722 (Alder 57 år)
     
    Familie-ID F34400  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 19 jan. 1662 - Jomfruens Egede, Faxe, Danmark, Link til Google Earth
    Link til Google MapsBarn - Sophie Amalie von Hahn - 25 mar. 1664 - Seekamp, Dänischenhagen, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth