Frederik 3, Konge af Danmark f. 18 mar. 1609 Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 9 feb. 1670 Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark: Slægten Reventlow

Portrætter

Slægten Reventlow:

Conrad Georg Reventlow(1749 - 1815)

Stik fra 1808 udført af N. Nissen. Conrad Georg Reventlow var på dette tidspunkt 59 år gammel.

Andre slægter:

Barbara Woolworth - Hutton(1912 - 1979)

Slotte og Herregårde

Tølløse

Heraldik

Adelspatent 1673

Våbentegning på Adelspatentet

Gravsten og epitafier

Grabmal für Graf Otto von Reventlow-Wittenberg und seine Gemahlin Dorothea

1609 - 1670 (60 år)

Search using:

Udvid alle | Fold alle sammen

Personlige oplysninger | Medie | Begivenhedskort | Alle | PDF

Navn Frederik 3, Konge af Danmark

Køn Mand

Fødsel 18 mar. 1609 Haderslevhus, Haderslev, Danmark,

Død 9 feb. 1670 Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Begravelse Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark

Halvsøskende 1 halvsøster (Familie til Christian 4, Konge af Danmark og Vibeke Kruse)

+	1. Elisabeth Sophie Gyldenløve f. 1633 d. 20 jan. 1654 (Alder 21 år) ▻Claus von Ahlefeldt, g. 18 jun. 1648

Halvsøskende 3 halvsøstre (Familie til Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk)

+	1. Leonora Christina af Danmark f. 8 jul. 1621, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark d. 16 mar. 1698, Maribo Kloster, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 76 år) ▻Corfitz Ulfeldt, g. 9 okt. 1636, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
+	2. Christiane af Slesvig-Holsten f. 15 jul. 1626, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 1670 (Alder 43 år) ▻Hannibal Sehested, g. 6 nov. 1642, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	3. Hedevig Christiansdatter f. 15 jul. 1626, Haderslevhus, Haderslev, Danmark, d. 15 okt. 1678, Kristiansstad, Skåne, Sverige (Alder 52 år) ▻Ebbe Ulfeldt, g. 6 nov. 1642, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater

Frederik 3. · Konge af Danmark · Norge 1648-70

Frederik 3. blev født i 1609 og døde i 1670. Han var næstældste søn af Christian 4. og dronning Anna Kathrine.
Da Christian 4.s ældste søn, prins Christian, døde i 1647, blev det Frederik 3. der fik til opgave at løfte arvefølgen efter faderen. Ved kroningen i 1648 måtte han skrive under på en streng håndfæstning, som øgede Rigsrådets magt betydeligt. En håndfæstning han i øvrigt samvittighedsfuldt overholdt.

I 1643 giftede den nu 35-årige Frederik sig med den 15 -årige Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. De nåede i løbet af deres ægteskab at få 8 børn, heraf fem piger.

I de første år efter tronbestigelsen førte Frederik 3. en tilbagetrukket tilværelse og overlod ledelsen af både Danmark og Norge til Rigsrådet og embedsmændene.

I modsætning til Christian 4., var Frederik 3. et tilbageholdende og tænksomt menneske der interesserede sig meget for teologien og datidens videnskaber, lige fra statsret til naturvidenskab.

Da modsætningsforholdet mellem rigshofmester Corfitz Ulfeldt og Hannibal Sehested, og det øvrige Rigsråd bryder ud, stillede Frederik 3. sig på Rigsrådets side og bidrog dermed til at styrte to af højadelens dygtigste mænd. Kongen har sikkert også haft sine personlige grunde. Han brød sig ikke særlig meget om svogeren Ulfeldt, desuden var Sophie Amalie og Ulfeldts hustru Leonora Christine ikke debedste venner.

Corfitz Ulfeldt blev senere dømt til døden in absentia for landsforræderi, og hustruen Leonora Christine â€“ Christian 4.s yndlingsdatter â€“ sad fængslet i Blåtårn i 22 år, som medskyldig i Ulfeldtsplaner om et statskup.

Frederik 3. havde en stor del af ansvaret for den krig Danmark i 1657 indledte mod Sverige. Krigen indledtes på et dårligt valgt tidspunkt, da Danmark hverken havde den fornødne indre styrke, nogen særlig slagkraftig hær eller alliancer med andre statsmagter.

Kongen gik ombord på flåden og krydsede Østersøen for at hindre den svenske konge, Karl 10. Gustav, i at vende tilbage til Sverige ad søvejen fra et krigstogt i Polen. Frederik 3. vandt også en mindresejr i Halland i efteråret - men i sommeren 1657 begyndte det at gå galt. Karl Gustav førte en svensk hær på 6000 ryttere og 2500 fodfolk op gennem hertugdømmerne og Jylland. Efter to måneders belejring indtog svenskerne den nyanlagte fæstning Frederiksodde og tog bl.a. den hårdt sårede øvestbefalende for den danske hær, rigsmarsk Anders Bille, til fange. Den danske flåde forhindrede foreløbig densvenske hær i at krydse Lillebælt, men dette år var vinteren så kold, at det tre måneder senere lykkedes svenskerne at gå over isen til Fyn, for blot få dage senere at fortsætte over isen på Storebæltmellem Langeland og Lolland.

Krigen endte med det danske forsvars totale sammenbrud og den ulykkelige Roskilde-fred i februar 1659. Betingelserne var både hårde og ydmygende. Danmark måtte afstå Skåne, Halland, Blekinge og Bornholm â€“ landområder der traditionelt tilhørte Danmark. Desuden mistede vi Trondheim og Bohus Len i Norge.

De danske forhandlere måtte oven i købet lide den tort at Corfitz Ulfeldt, der var flygtet til Sverige, sad med som svensk repræsentant ved forhandlingerne.

Roskilde-freden skulle hurtigt vise sig kun at være en våbenstilstand. Allerede i august gik den svenske konge, Karl 10. Gustav, i land på Sjælland og rykkede frem mod København. Dette blev en betydningsfuld begivenhed for Frederik 3. Da folkene omkring kongen, opfordrede ham at forlade byen og bringe sig i sikkerhed, svarede han med de berømte ord: Jeg vil dø i min rede. Under den svenske belejring deltog han aktivt i forsvaret af København, hvilket gav ham den folkelige popularitet der senere fik så store politiske følger.

København red svenskernes storm pDa krigen sluttede i maj 1660 var uenigheden mellem samfundsklasserne så stor, at et stændermøde om efteråret vedtog arvekongedømmet. Allerede dagen efter fik Frederik3. sin håndfæstning tilbage og opnåede den absolutte magt med enevdele riget og skulle tilhøre den lutherske kirke. Vedtagelsen af Kongeloven i 1665 befæstede yderligere kongens enevældige magt, og med enevældens indførelse brydes adelens magt totalt og gamle privilegier afskaffedes. Adelen måtte til at betale skat og mistede, med arvekongedømmets indførelse, deres ret til at vælge landets konge.Borgerne fik ingen direkte magt ved enevældens indførelse; men alene det, at adelen mistede sine privilegier, betragtedes som en stor sejr.

Frederik 3. var 60 år, da han døde af lungebetændelse i februar 1670. Kort forinden skrev han om sit eget liv: Jeg var at ligne med en raket, som i det øjeblik, den bliver tændt,stiger op i luften meden skønt og klart skin; men da jeg var på det højeste og glimtede som tusinde stjerner, hørtes et brag, og straks forsvandt jeg for tilskuernes øjne, faldt til jorden og blev til støv og aske. Frederik 3. blev begravet i Roskilde Domkirke og efterfulgtes af sin søn, Christian 5.

_______________

Frederik 3. var konge af Danmark-Norge fra 1648, gift med Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg i 1643; far til bl.a. Christian 5. Frederik var søn af Christian 4. og Anna Cathrine, men blev først tronfølger efter sin brors, den udvalgte prins Christians død i 1647. Ved tronbestigelsen måtte Frederik underskrive en streng håndfæstning, som skulle begrænse hans magt. Hans stilling blev dog snart stærkere, bl.a. fordi de magtfulde adelsmænd Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt blev fjernet fra Rigsrådet. De katastrofale krige mod Sverige 1657-60 førte til tabet af Skåne, Halland og Blekinge. Alligevel voksede Frederiks popularitet under belejringen af København; mens adel og rigsråd flygtede, forblev han i byen med de legendariske ord: â€Jeg vil dø i min redeâ€. Han kunne således styrke sin magtstilling yderligere, og i 1660-1661 blev arvekongedømmet og enevælden indført. Frederik 3. var stærkt teologisk og naturvidenskabeligt interesseret; hans omfangsrige bogsamling blev grundstammen i Det Kongelige Bibliotek. Både han selv og dronningen var interesserede i fransk kultur, og Rosenborg, som var kongefamiliens foretrukne residens i København, blev moderniseret i fransk stil.

Person-ID I6203 Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow

Sidst ændret 20 sep. 2023

Far	Christian 4, Konge af Danmark f. 22 maj 1577, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark d. 28 feb. 1648, Rosenborg, København, Danmark (Alder 70 år)
Mor	Anne Cathrine af Brandenburg f. 4 sep. 1575, Wolmarstädt (nu: Wolmirstedt), Sachsen-Anhalt, Tyskland d. 29 mar. 1612, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 36 år)
Ægteskab	27 nov. 1597	Haderslevhus, Haderslev, Danmark,
Alder ved vielsen	Han: 20 år og 6 måneder - Hun: 22 år og 2 måneder.
Familie-ID	F27193	Gruppeskema \| Familietavle

Familie 1 Margrete Pape
f. ca. 1620, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland
d. 1684 (Alder 64 år)
Other partners: Daniel Hausmann (m. 1649)

Notater

MARR: TYPE 3

Børn

+	1. Ulrik Frederik Gyldenløve f. 20 jul. 1638 d. 1704 (Alder 65 år)

Familie-ID F27983 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Familie 2 Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg
f. 24 apr. 1628, Schloss Herzberg, Osterode, Niedersachsen, Tyskland
d. 20 feb. 1685, Amalienborg, København, Danmark (Alder 56 år)

Ægteskab 1 okt. 1643 Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland

Alder ved vielsen Han: 34 år og 7 måneder - Hun: 15 år og 6 måneder.

Børn

+	1. Christian 5, Konge af Danmark f. 15 apr. 1646, Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 25 aug. 1699, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 53 år)

Familie-ID F31808 Gruppeskema | Familietavle

Sidst ændret 25 jan. 2015

Begivenhedskort

	Fødsel - 18 mar. 1609 - Haderslevhus, Haderslev, Danmark,
	Ægteskab - 1 okt. 1643 - Glücksborg, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Barn - Christian 5, Konge af Danmark - 15 apr. 1646 - Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland
	Død - 9 feb. 1670 - Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
	Begravelse - - Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark