PortrætterSlægten Reventlow:
Anna Margrethe Reventlow(1682 - 1710)
* 1699 m. Hans Schack (1676-1719) Inskription på sarkofag i Møgeltønder kirke (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.
Iflg en folkehistorie skulle hun imidlertid ikke været død på dette tidspunkt, men var løbet bort med en elsker, sognepræsten i Aller, som hun skulle være hemmeligt gift med - og som, iflg samme historie, skulle have været fader til den søn hun fødst d 21. marts 1719
Andre slægter:
Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg(1791 - 1877)
* 1812 m. Christian J. F. Ahlefeldt-Laurvigen (1789-1856)
Slotte og Herregårde Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik Conrad Reventlow
Ridder af Elefanten
Symbolum: A Deo et Rege
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 1, side 43, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Elskede Søn! Mindet om din
faste Villie dit ædle Hierte
Din inderlige Kierlighed, der
bandt dig til din fromme
Adelheit og til alle dine
Kiere og hver en anden Lighed
mellem dig og din ædle Bro-
der Christian samler vort
længselsfulde Blik i et him-
melsk Billede i hvilket vi see
Eder forenede med den elskede
Moder, med hende hvis fromme
Kierlighed saa blidt ledede
Eders de første Trin paa den
Vei, hvor paa I uden at svigte
vandrede mod Evighedens Maal.
|