|
1656 - 1695 (38 år)
-
Navn |
Jørgen Scheel |
Fødsel |
12 maj 1656 |
Gammel Estrup, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
Køn |
Mand |
Aka (Facts Pg) |
|
Død |
7 mar. 1695 |
Gammel Estrup, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
Begravelse |
23 apr. 1695 |
Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.
Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland. |
Notater |
Da Birgitte Rosenkrantz var død i Aaret 1677, var Sønnen, Jørgen Skeel, Arving til hendes Part i de lollandske Godser, men han færdedes i disse Aar meget omkring i Udlandet, og tog først blivende Ophold i Hjemmet efter Faderens Død, en halv Snes Aar senere.
Jørgen Skeel var Landets rigeste Godsejer; foruden af de mange jyske Herregaarde blev han ogsaa Ejer af Krænkerup, hvor han efterhaanden udkøbte de andre Arvinger. Denne Gaard havde med Rosenlund og det tilhørende Bøndergods over 1000 Tønder Hartkorn, hvoraf 70 Tønder var selve Krænkerups Hovedgaardstakst; af Radsted Sogns 63 Gaarde og 22 Huse besad den ikke mindre end de 58 Gaarde og alle Huseneundtagen Degnebolet, og desuden meget spredt Bøndergods i de omliggende Sogne; 201 Tønder Land var under Plov under Hovedgaarden, og aarlig høstedes over 200 Læs Hø. En Ildsvaade hærgede i Slutningenaf Aaret 1689 Hovedbygningen, hvorved den søndre Fløj ganske lagdes øde, og den er siden aldrig bleven genrejst.
Jørgen Skeel har ofte opholdt sig paa sin lollandske Gaard; det morsomme Vægbillede, der siden var at se i et Lysthus i Parken, stammede utvivlsomt fra hans Tid og skyldtes hans Stemning overfor de Forhold, der herskede efter Enevældens Indførelse. Det kaldtes Harernes Triumf og gav en humoristisk Fremstilling af, hvorledes Harerne nu regerede over Hundene, sad til Bords og spiste Hundekød, lod sig opvarte af Hundene og red paa deres Ryg, ja to Harer, der sad paa en Triumfvogn, som blev trukket af Hunde, skal endog have været en temmelig nærgaaende Satire over meget højtstaaende Personer. Saaledes illustrerede Jørgen Skeel sin Opfattelse af den nye tyske Hofadel og Kongens Favorisering af fremmede Lykkejægere og borgerlige Indfødte paa den gamle danske Adels Bekostning.
I høj Gunst var han heller ikke hos Kongen, Christian V, der var forbitret over, at han ikke af sine store Godser vilde oprette noget Grevskab eller Baroni; hans adelige Selvfølelse forbød ham at tagesine Ejendomme til Len af Kongen, og denne skal have søgt at straffe hans Hovmod ved at afvise hans Frieri til en ung, faderløs Comtesse Ahlefeld, oven i Købet med den ondskabsfulde Begrundelse, at Lige passede bedst for Lige. Jørgen Skeel ægtede derefter Benedikte Margrethe von Brockdorff, en Datter af Cai Brockdorff til Bothkamp i Holsten, men Lykken varede ikke længe, da han døde allerede 1695,ikke fyrretyve Aar gammel; han fik i Ligtalen det Eftermæle, at han havde haft en oplyst Aand, et udelt Hjerte og et skønt Udvortes.
|
Person-ID |
I6942 |
Reventlow |
Sidst ændret |
20 jun. 2020 |
Far |
Christen Skeel, f. 1623 d. 1688 (Alder 65 år) |
Mor |
Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz, f. 15 feb. 1633, Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark d. 21 maj 1677, Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark (Alder 44 år) |
Ægteskab |
1652 |
Billeder |
 | skeel_rosenkrantz.jpg
|
Familie-ID |
F30386 |
Gruppeskema | Familietavle |
Familie |
Benedicte Margrethe Brockdorff, f. 1678, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 7 jun. 1739, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark (Alder 61 år) |
Ægteskab |
19 maj 1691 |
Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Børn |
|
Familie-ID |
F30795 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
Begivenhedskort |
|
 | Fødsel - 12 maj 1656 - Gammel Estrup, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
 | Ægteskab - 19 maj 1691 - Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
 | Død - 7 mar. 1695 - Gammel Estrup, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
 | Begravelse - 23 apr. 1695 - Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
|
-
|