| |
 ca. 1620 - 1696 (76 år)
-
| Navn |
Johan Casper Cicignon |
| Fødsel |
ca. 1620 |
Luxemburg,  |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
- Generalmajor ( Hæren - Forsvaret ), Guvernør i Frederiksstad
|
| Død |
7 dec. 1696 |
Trosvig Frederikshald, , |
| Notater |
Johan Caspar de C. var født i Ober Wampach i Luxembourg ca. 1620.
Han fikk militærutdannelse og deltok i en rekke felttog før han i 1657 gikk i dansk tjeneste. Hans første stilling i Norge var ved garnisjonen i Bergen, der han avanserte til kommandant på Bergenhus.Etter noen år i Danmark, kom han i 1677 til Fredrikstad som guvernør med det spesielle oppdrag å bygge ut festningen. Hans arbeidsområde ble etter hvert utvidet til å gjelde alle landets fortifikasjoner. Foruten Fredrikstad er hans navn sterkt knyttet til Trondheim, til byregulering etter brann og utbygging av Christiansten festning. I Fredrikstad bodde han på Trosvik hovedgård som han kjøpte i 1680. Hans første kone døde i Danmark i 1667.
_________________________
Dansk biografisk Leksikon:
Cicignon, Johan Casper, --1696, Officer,
hørte til en fransk adelig Slægt, som ejede Godser i Lothringen og Luxemburg. Han kom i dansk Krigstjeneste under Frederik III og stod efter Freden 1660 som Oberstlieutenant i Bergenhuses Regiment. 1664 blev han Kommandant paa Fæstningen og fik Aaret efter særlig Lejlighed til at udmærke sig paa denne Post, i det han optraadte med megen Snarraadighed og med samme ubestikkelige Fasthed som den kommanderende General Claus Ahlefeldt, da en engelsk Flaade søgte at erobre en hollandsk Flaade under Fæstningens Kanoner. I et Aar, fra 1666-67, fratraadte han Kommandantskabet, men tiltraadte det igjenog blev Oberst og Chef for Bergenhuses Regiment. I Slutningen af 1669 rejste han til Danmark og kom ikke mere tilbage til Bergen som Kommandant. Derimod blev han 1671 Kommandant i Nyborg og Chef for fynske nationale Regiment. Da den skaanske Krig udbrød 1675, fik han rig Lejlighed til at lægge sin Dygtighed for Dagen og blev betragtet som en af Tidens dygtigste Officerer. Han blev derfor ogsaa strax i Krigens Begyndelse i Pommern meget anvendt. Han fik Ordre til 26. Sept. at berede Hærens Overgang over Floden Reckenitz ved Steinorth, for at den lille Fæstning Damgarten kunde blive indtaget. Det lykkedes ham imidlertid ikke at forcere Overgangen, der dog senere blev sat i Værk med store Anstrængelser. Han deltog derefter i Wismars Belejring og erobrede i Spidsen for en af Stormkolonnerne, tillige med Niels Rosenkrantz’ og Siegwert v. Bibows Kolonner, Fæstningens Citadel, hvorved Wismars Skæbne blev afgjort. Efter Fæstningens Erobring forblev han med sit Regiment i Wismar som Besætning,indtil det i Juni 1676 blev ført til Skaane, hvor han blev udnævnt til Kommandant i Ystad, hvis Fæstningsværker han lod sløjfe. Kort efter udmærkede han sig i høj Grad ved Christiansstads Erobring 15.Avg. og fik Kommandoen over et Korps, som foreløbig forblev ved denne Fæstning. 2 Dage efter stod Slaget ved Halmstad, hvori 4 Kompagnier af Regimentet deltoge og bleve aldeles oprevne, og C. fik nu travlt med at komplettere Regimentet med Rekrutter, som han hentede paa Sjælland. I Dec. stod Slaget ved Lund, i hvilket han kommanderede Hærens 2. Træfning, men han blev senere draget til Ansvar for sit Forhold i Slaget, og i den Krigsret, som Aaret efter blev holdt over ham og Generalmajor Sandberg, bleve de begge kasserede. C., som havde afgivet Kommandoen over sit Regiment i Slutningen af 1676,blev dog hurtig taget til Naade igjen. Han kommanderede 7. Sept. 1677 i Christian V’s Nærværelse Landgangen paa Rygen, ved hvilken de svenske dog kun ydede ringe Modstand. Endnu samme Aar blev han Gouvernør i Frederiksstad og Aaret efter Generalmajor. Under U. F. Gyldenløves Kommando tog han Del i et af dennes heldige Indfald i Dalsland og Værmeland om Vinteren 1679, men samme Aar blev Freden sluttet, og han tilbragte nu Resten af sit Liv i Norge, hvor han hørte til Hærens Generalitet og havde forskjellige Kommandoposter nordenfjælds. 1681 grundlagde han Fæstningen Christianssten ved Throndhjem. Ved sin Udnævnelse til Ridder af Danebrog 1686 valgte han følgende originale Sentens til sit Valgsprog: Courage sans conduite Est un seigneur sans suite, Conduite sans courage Est un pauvre personage.
C. døde 7. Dec. 1696. Han var gift 2 Gange, 1. med en Slægtning af Christopher Gabels Hustru, nemlig Anna Sophie Hagedorn (f. 13. Marts 1636 d. 1667), Datter af Philip Johan H. og Anna Elisabeth Badenhaupt.
|
| Person-ID |
I6988 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
|
.jpg)
