Portrætter

Slægten Reventlow:

Anna Sybilla Schubart
(1753 - 1828)



Andre slægter:

Charlotte Sophie Aldenburg
(1715 - 1800)



Slotte og Herregårde


Støvringgård
Støvringgård

Støvringgård er en herregård i Østjylland beliggende 2 km øst for Støvring By i Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Kommune. Den nævnes allerede i 1319, hvor den ejedes af Palne Jensen Juul, der førte Lille-Juul'ernes Våben. Hovedbygningen er opført i 1600-1622-1630 og ombygget i 1740-1750. Støvringgård blev i 1735 omdannet til Støvringgård Kloster da gehejmerådinde Christine Harboe (født baronesse Fuiren) i sit testamente bestemte det til et jomfrukloster for en priorinde og tolv jomfruer. Ligeledes fulgte bøndergods og tiender samt en del kapital med bestemmelsen. Bestyrelsen blev overdraget stiftsøvrigheden i Aarhus.


Heraldik


Eiler Grubbe
Eiler Grubbe

Våbenskjold på kirkestol i Kongsted Kirke


Gravsten og epitafier


Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke
Epitafium over Jørgen Skeel, Auning Kirke

I 1699 byggedes Skeelernes pompøse gravkapel med epitafiet til minde om Chresten Skeel den Riges søn, kammerjunker Jørgen Skeel (1656-1695). I kraft af sin arv var han landets rigeste adelsmand. Han var berejst i hele Europa og havde studeret ved Københavns Universitet. Han giftede sig i 1691 med den kun 13-årige Benedicte Margrethe Brockdorff fra Holsten, men døde pludselig 4 år senere, 39 år gammel. Den unge enke, hvis viljestyrke og selvbevidsthed der foreligger adskillige vidnesbyrd om, søgte og fik - efter 4 år - kongens tilladelse til et "tarveligt Epithaphium - med den Vilkor, at Kirken på sin Bygning ej derved tager skade". Denne vanskelige opgave blev da overladt til tidens førende billedhugger, som havde etableret sig med værksted i København, belgieren Thomas Quellinus, hvis gravkapel for oberst Hans Friis ved Hørning kirke ved Clausholm fra 1691 var i frisk erindring. Med Thomas Quellinus´ fornemme gravkapel og epitafium lades ingen tvivl tilbage om enkens ønske i retning af et varigt minde for den afdøde. Det er et af den europæiske barokkunsts fineste arbejder og et fornemt eksempel på, hvordan den kunstneriske og arkitektoniske orientering efter reformationen gik imod Nederlandene.

Smedejernsgitteret, som danner indgang til gravkapellet, er det første i rækken af de stilfulde portalgitre, som er karakteristiske for Thomas Quellinus´gravminder i Danmark, og som med rimelig sikkerhed formodes at være tegnet af billedhuggeren selv. I halvbuen over dørene ses springværk-lignende slyngninger, som omslutter Benedicte Margrethe Brockdorff´s navnetræk. Lågernes nederste felt er udfyldt af en symmetrisk dekoration, mens det øverste felt består af jernstænger og mellem disse bølgeformede jernspidser. På dørrammen er sat rosetter. I et gelænder af smedejern rundt om åbningen til kapellets krypt ses også rosetter i regelmæssigt mønster og over dem en smal frise med akantusslyng.
Kammerjunker Jørgen Skeel´s portrætmedaillon på sarkofagen i kapellets krypt. Bemærk, hvordan paryk og skærf vælder ud over medaillonkanten - et karakteristisk træk for billedhuggeren. Ved kammerjunkerens "Liig-begengelse d. 23. april 1695 var en Høy-Adelig og Høyanseelig Folcke-riig Forsamling" forsamlet i "Estrups Sogne-Kircke i Auning".
Thomas Quellinus´s marmorepitafium i kapellet på nordsiden af Auning kirke er af sagkyndige kaldt "et af billedhuggerens ypperste og mest holdningsfulde værker." Dets flotte rejsning understreges af rummets arkitektoniske udformning, som også er kendetegnende for Quellinus: en indgang gennem en smedejernsportal til et kvadratisk rum, hvor gulvet er hævet nogle trin over kirkens gulv. Midt for indgangen fører en trappe ned til en krypt.
På epitafiet er kammerjunkeren fremstillet hvilende på en svær sarkofag i rødflammet marmor og omgivet af 4 dyder: Retfærdighedens, Klogskabens, Rygtets og Mådeholdets gudinder. Baggrundsudsmykningen er i sort og hvid marmor, hvor 4 søjler bærer en gesims med en brudt fronton. Over kammerjunkeren ses B. M. Brockdorff´s portræt og monogram, og på fløjene ses våben-mærkerne for henholdsvis kammerjunkeren og hustruen.
I dag står både kammerjunkerens og oberstens marmor-sarkofager i krypten sammen med 5 andre, og i niveau med epitafiet står 8 sandstens-sarkofager. Den sidste er fra 1844.
Sammenligner man de våbenmærker og hjelmtegn på epitafiets sidefelter, som udgør Jørgen Skeels og Benedicte Margrethe Brockdorffs anerækker, er det påfaldende, at hjelmtegnene er slået af og våbenmærkerne slebet ned i hustruens side. Det kan skyldes, at hun aldrig gjorde brug af den gravplads, hun havde forberedt for sig selv her, men overlod den til den søn, som var i vente, da hun pludselig stod med ansvaret for et af Jyllands største herresæder. Denne søn, Christen Scheel, blev oberst ved Fynske Livregiment, men døde 36 år gammel - endnu yngre end sin far. Benedicte Margrethe Brockdorff selv blev gift med greve Chr. Ditlev Reventlow i 1700 og flyttede med ham ind på Krenkerup på Lolland.
   

Kaj Lykke

Kaj Lykke

Mand 1625 - 1699  (74 år)




Search using:
  
Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Kaj Lykke 
    Køn Mand 
    Fødsel 1625  Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Beskæftigelse
    • Oberst
    Død 8 jul. 1699  Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Begravelse Bramminge Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Søskende 2 brødre og 1 søster 
    Notater 

    • King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

      Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

      Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
      Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
      Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
      In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
      The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
      Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
      Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
      Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
      Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
      Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.
    Person-ID I7072  Reventlow
    Sidst ændret 9 maj 2021 

    Far AnerFrands Lykke
              f. ca. 1590, Overgård, Dalbyneder Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. sep. 1655, Hevringholm, Ørsted, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 65 år) 
    Mor AnerLisbeth Eskesdatter Brok
              f. ca. 1603, Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted
              d. 19 maj 1652, Overgård, Dalbyneder Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 49 år) 
    Ægteskab 29 sep. 1621  Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Alder ved vielsen Han: ~ 31 år og 9 måneder - Hun: ~ 18 år og 9 måneder. 
    Familie-ID F26435  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie AnerØllegaard Axelsdatter Gyldenstierne
              f. før 1637  
              d. 18 okt. 1697, Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder > 60 år) 
      Other partners: Christian Friis (m. 1649) 
    Ægteskab 1660 
    Alder ved vielsen Han: ~ 35 år - Hun: ~ 23 år. 
    Familie-ID F27180  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsFødsel - 1625 - Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsDød - 8 jul. 1699 - Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark Link til Google Earth
    Link til Google MapsBegravelse - - Bramminge Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    lykke_kaj_8587.jpg