Portrætter

Slægten Reventlow:

Ebba Reventlow
(1891 - 1971)



Andre slægter:

Christen Scheel
(1743 - 1771)



Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


1767 vaaben.jpg
1767 vaaben.jpg



Gravsten og epitafier


Gravsten Reventlow-Criminil
Gravsten Reventlow-Criminil

Westensee
   

Udskriv Tilføj bogmærke
Ide von Rathlou

Ide von Rathlou

Kvinde 1644 - 1700  (56 år)

Personlige oplysninger    |    Medie    |    Begivenhedskort    |    Alle    |    PDF

  • Navn Ide von Rathlou 
    Fødsel 1644 
    Køn Kvinde 
    Død 24 dec. 1700 
    Notater 
    • Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld. Allerede i 1667 havde parret dog købt Gelskov (Hillerslev sgn.,Sallinge hrd., Svendborg amt) af den berygtede ridefoged Peder Børting. Parret forbedrede Gelskovs medtagne bygninger samt afrundede og øgede gårdens tilliggende gods.

      Ved stammefrændeskifte 1698 overdrog hun denne gård til sønnen, major Wulf Sivert von Holsten. Om Gelskovs videre skæbne i slægtens eje henvises til TD 5.2 , s. 78 6.

      I historieskrivningen betegnes Ida von Rathlou som "myndig", hvilket må betegnes som en mild underdrivelse. I Dansk Biografisk Lexicon 1891 , bnd XIII, s. 525, skrives : "....Selvom det, som Vedel Simonsen bemærker i sin omtale af denne dame (Rugaards Historie, III , s .148 ) "oftest vare de dygtigste folk, sagnet lader have med fanden at bestille, og man altså vil indrømme hende virkelyst, dygtighed og myndighed, så ville dog de uforkastelige vidnesbyrd, som arkiverne indeholder om hendes pengebegærlighed, trættesyge og uordholdenhed, være tilstrækkeligt til at sikre hende et dårligt eftermæle". Sognetsfortællinger om hendes ondskab mod sine folk, hendes vanvittige passion for hunde og endelige afhentning af den onde selv i hendes dødstund, 24. december 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den råhed og voldsomhed, som karakteriserede et par af hendes sønner, turde være en arv fra moderen" .

      Hendes ægtefælle, dansk hofråd Adolph Hans von Holsten, var tillige amtmand over Tønder, Aabenraa og Løgumkloster. Parret erhvervede Langesø i 1684 fra Bendix Hans von Buchwalds bo, hvis enke, Øllegaard Rathlou (d. tidligst 1692), fragik arv og gæld.

    • Rathlow, Ide, –1700, en Datter af Wolf Sivert R. til Gereby i Slesvig og Bertha Cathrine Rumohr, blev 1668 gift med Adolf Hans v. Holsten, efter hvis Død 1694 hun overtog hans Gaarde Gjelskov og Langesø, hvor hun mest boede.

      Selv om det, som Vedel Simonsen bemærker i sin Omtale af denne Dame (Rugaards Hist. III, 148 f.), oftest vare de dygtigste Folk, Sagnet lader have med Fanden at bestille, og man altsaa vil indrømme hende Virkelyst, Dygtighed og Myndighed, saa ville dog de uforkastelige Vidnesbyrd, som Arkiverne indeholde om hendes Pengebegjærlighed, Trættesyge og Uordholdenhed, være tilstrækkelige til at sikre hende et daarligt Eftermæle. Sagnets Fortællinger om hendes Ondskab mod hendes Folk, hendes vanvittige Passion for Hunde og endelige Afhentning af den onde i hendes Dødsstund, 24. Dec. 1700, behøves ikke til at stadfæste dette. Den Raahed og Voldsomhed, som karakteriserede et Par af hendes Sønner, turde maaske ogsaa nærmest være en Arv fra Moderen.

      Danske Herregaarde VI: Langesø. K. Hansen, Danske Ridderborge (1876) S. 176 ff.

      G. L. Wad.

    • Genfærd på Langesø
      Der var en gang en ond og gerrig frue på Langesø, som hed Ida Rathlau. Når hun kørte ud, havde hun al tid sin rok med sig og sad da i vognen og spandt. På en sådan køretur fandt hun en gang på en af Langesø marker et barn, som gik i en kornmark og plukkede aks. Hun fik da straks fat i barnet, tog sin store saks og klippede fingrene af det, for at det ikke mere skulle gå i hendes korn og plukke aksene af. En gang fik hendes gamle kusk befaling til at holde med kareten for døren midt om natten. Fruen og hendes tjener kom straks ud og steg op i vognen. Da de kørte ud af haven, var det for kusken, som hverken hestene eller vognen rørte ved jorden, han kunne blot mærke, at det gled rask frem ad. Sådan gik det længe, indtil der blev gjort holdt i et hæsligt uføre lige foran en gammel mørk og skummel borg, hvor fruen gik ind. Da hun havde været der inde nogen tid, bad kusken tjeneren om at gå ind og se efter, hvor hun blev af. Han listede sig da hen til døren og kiggede ind gennem nøglehullet og så da, at fruen sad på en stol, og en person stod og redte hendes hår, så blodet flød efter kammen. Endelig kom hun da og steg i vognen. På hjemvejen mærkede kusken heller ikke noget til hestenes trampen eller vognens rumlen. Hjemme på Langesø så man siden den tid ikke mere af hende end nogle blodpletter på væggen i hendes værelse. Derimod har man efter den tid set hendes karet køre op og ned ad Rugade ved nattetid. Der blev strøet hørfrø for den, og det hjalp så meget, at den sank under jorden, men der nede kørte den endnu længe, og man kunne tydelig høre den ovenfor. Til sidst blev fruen nedmanet i Sortemose syd for gården.

    • Sagnet beretter, at Fru Ida Rathlou til Langesø i Fyn efter sin Død gik igjen og til Forfærdelse for Omegnens Beboere for om ved Nattetide med en Mynde- hund efter sig. I Landsbyen Rue, der er beliggende mellem Kirkebyen Vigerslev og Langesø, var man især forulempet af hendes Farter, hvorfor Beboerne strøede Hørfrø tværs over Gaden ved Rue Smedje, hvilket hindrede hende i at drage denne Vej.

    • Om natten ved Langesø kan man møde, måske, en karosse med sort firspand. Så er det klogt at komme af vejen i en fart, for så er det nok fru Ide fra Langesø, hvor hun havde regeret med hård hånd over bønderne, indtil hun i døde år 1700. I de næste mange år herefter kunne man møde fru Ides karosse på egnens veje ved nattetid, og til sidst måtte man have fat i den navnkundige præst Rasmus Balslev. Han mødte en midnatsstund karossen ved den såkaldte Sorte-mose, og her stod der en voldsom dyst mellem ham og fru Ides gespenst. Det endte dog med, at præsten fik magten, og det besværlige damespøgelse sank ned i sumpen, hvor der rammedes en svær egepæl igennem hende. I lange tider sås denne manepæl, men den er nu væk.

    Person-ID I7113  Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow
    Sidst ændret 17 okt. 2016 

    Far Wulf Sivert von Rathlou,   f. 1593   d. 14 sep. 1658 (Alder 65 år) 
    Mor Berthe Cathrine Rumohr,   f. 1602   d. 1671, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 69 år) 
    Ægteskab 1638 
    Familie-ID F31098  Gruppeskema  |  Familietavle

    Familie Adolph Hans von Holsten,   f. 16 jul. 1630, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 2 jan. 1694, Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 63 år) 
    Ægteskab 25 sep. 1668  Gereby (Karlsburg), Slesvig-Holsten, Tyskland Find alle personer med begivenheder på dette sted 
    Børn 
     1. Christian Adolph von Holsten,   f. 23 jun. 1669, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige Find alle personer med begivenheder på dette sted
     2. Anna Margrethe von Holsten,   f. 16 sep. 1670, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 1671 (Alder 0 år)
    +3. Wulf Sivert von Holsten,   f. 28 nov. 1672, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 29 jul. 1718, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 45 år)
    +4. Godske Ditlev von Holsten,   f. 23 feb. 1674, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 25 nov. 1745, Holstenshus, Diernæs Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette sted (Alder 71 år)
     5. Frederik von Holsten,   f. 1 apr. 1682, Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark Find alle personer med begivenheder på dette stedd. 3 feb. 1752 (Alder 69 år)
    Familie-ID F25908  Gruppeskema  |  Familietavle
    Sidst ændret 25 jan. 2015 

  • Begivenhedskort
    Link til Google MapsÆgteskab - 25 sep. 1668 - Gereby (Karlsburg), Slesvig-Holsten, Tyskland Link til Google Earth
     = Link til Google Earth 

  • Billeder
    rathlou_ide.jpg
    rathlou_ide.jpg