PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlev Reventlow(1775 - 1851)
Fra venstre
Christian Detlef greve af Reventlow, 1775-1851 (V, 47)
Sophie Charlotte komtesse af Reventlow, 1779-1846 (V, 50)
Sophie Friderica Louise Charlotte grevinde af Reventlow, født von Beulwitz, 1747-1822
Charlotte Augusta Agnes komtesse af Reventlow, 1790-1864 (V, 57)
(på moderens skød)
Louise Sybille komtesse af Reventlow, 1783-1848 (V, 53)
Gehejmestatsminister Christian Detlef Friderich greve af Reventlow, 1748-1827 (V, 42)
Ernst Christopher Detlef greve af Reventlow, 1786-1859 (V, 55)
Conrad Detlev Cay greve af Reventlow, 1785-1840 (V, 54)
Einert Carl Detlef greve af Reventlow, 1788-1867 (V, 56)
Ludvig Detlev greve af Reventlow, 1780-1857 (V, 51)
Samt ammen Lola.
Skitse malet 1790 af Nicolaus Wolff.
Andre slægter:
Frederikke Juliane Holstein(1758 - 1819)
Slotte og Herregårde
Vindeholme
I 1891 erhvervede grev Ludvig Reventlow, Rudbjerggaard med tilhørende skove og jordtilliggender.
Hans bror grev Ferdinand Reventlow, der i mange år havde tjent som diplomat, senest som gesandt i Paris, havde længe ønsket sig at finde sig et sted, hvor han kunne trække sig tilbage. Grev Ferdinand var barnefødt på Lolland, og brøderne blev enige om, at han købte en del af Rudbjerggaard, så han kunne bygge Vindeholme hovedbygning og avlsgård.
Vindeholme blev således udstykket i 1910 fra Rudbjerggård til Ferdinand Reventlow, som anvendte gården som landsted og otium efter en lang karriere. Gården ligger i Tillitse sogn, Lollands Sønder herred, Lolland kommune. Hovedbygningen er opført i 1913 efter tegninger af H.C. Amberg, mens avlsbygningerne er opført 1909. Grev Ferdinand valgte at bygge bag diget, hvortil venderne (heraf vendernes holm = Vindeholme) antagelig ikke kunne sejle længere.
På trods af grev Ferdinand Reventlows ellers beskedne livsstil, blev slottet bygget særdeles smukt og præsentabelt, og det var hans ønske, at man fra stuerne på beletage kunne se ud over Østersøen.
I 1926 arvede nevøen grev Frederik Reventlow Vindeholme og boede der permanent fra 1960 til 1972 hvorefter hans nevø grev Einar Reventlow arvede Vindeholme.
Heraldik
1673-våbenet.jpg
Gravsten og epitafier
Hertug Knud Lavard
Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:
KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD. Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
|
|
| |
 1292 - 1340 (48 år)
|
Search using:
|
1292 - 1340 (48 år)
| Fødsel |
1292 |
| Død |
3 maj 1340 |
Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
| |
| Far |
Heinrich I von Holstein f. 1258 |
| Mor |
Heilwig von Bronckhorst |
| Gift |
1289 |
| |
| Familie |
Sophie Nicolausdatter af Werle f. ca. 1308 |
| Børn |
| + | 1. Heinrich II, , Greve af Holstein f. ca. 1317, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| |
ca. 1308 - eft. 1340 (> 32 år)
| Fødsel |
ca. 1308 |
| Død |
eft. 7 jan. 1340 |
| |
| Far |
Nicolaus II von Werle f. ca. 1275 |
| Mor |
Richiza Eriksdatter af Danmark f. ca. 1280 |
| Gift |
ca. 1293 |
| |
| Familie |
Gerhard III af Holstein f. 1292 |
| Børn |
| + | 1. Heinrich II, , Greve af Holstein f. ca. 1317, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| |
1298 - 1350 (57 år)
| Fødsel |
ml. 1293 og 1298 |
| Død |
feb. 1350 |
| |
| Far |
Heinrich I von Holstein f. 1258 |
| Mor |
Heilwig von Bronckhorst |
| Gift |
1289 |
| |
| Familie |
Erich II Valdemarsen von Schleswig |
| Gift |
1313 |
| |
- 1325
| Død |
13 apr. 1325 |
| |
| Familie |
Adelheid von Holstein f. ml. 1293 og 1298 |
| Gift |
1313 |
| |
1258 - 1304 (46 år)
| Fødsel |
1258 |
| Død |
6 sep. 1304 |
| |
| Familie |
Heilwig von Bronckhorst |
| Gift |
1289 |
| Børn |
| + | 1. Gerhard III af Holstein f. 1292 |
| | 2. Adelheid von Holstein f. ml. 1293 og 1298 |
|
| |
- eft. 1310
| Død |
eft. 16 aug. 1310 |
| |
| Familie |
Heinrich I von Holstein f. 1258 |
| Gift |
1289 |
| Børn |
| + | 1. Gerhard III af Holstein f. 1292 |
| | 2. Adelheid von Holstein f. ml. 1293 og 1298 |
|
| |
ca. 1308 - eft. 1340 (> 32 år)
| Fødsel |
ca. 1308 |
| Død |
eft. 7 jan. 1340 |
| |
| Far |
Nicolaus II von Werle f. ca. 1275 |
| Mor |
Richiza Eriksdatter af Danmark f. ca. 1280 |
| Gift |
ca. 1293 |
| |
| Familie |
Gerhard III af Holstein f. 1292 |
| Børn |
| + | 1. Heinrich II, , Greve af Holstein f. ca. 1317, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| |
ca. 1317 - 1390 (73 år)
| Kælenavn |
Jernhenrik |
| Fødsel |
ca. 1317 |
Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| Død |
19 maj 1390 |
| Begravelse |
Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| |
| Far |
Gerhard III af Holstein f. 1292 |
| Mor |
Sophie Nicolausdatter af Werle f. ca. 1308 |
| |
| Familie |
Ingeburg, Prinsesse af Mecklenburg f. ca. 1339, Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland |
| Gift |
1366 |
| Børn |
| + | 1. Gerhard V, Hertug af Holstein f. ca. 1367, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| | 2. Albrecht II, Greve af Holstein f. ca. 1369, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| | 3. Heinrich III, Greve af Holstein f. ca. 1371, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland |
| + | 4. Sofie, Grevinde af Holstein f. ca. 1373, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| |
-
| Navn |
Gerhard III af Holstein |
| Køn |
Mand |
| Fødsel |
1292 |
| Aka (Facts Pg) |
"Den kullede Greve" |
| Titel |
|
| Død |
3 maj 1340 |
Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
- Dræbt af Niels Ebbesen, der "vog den kullede greve"
|
Søskende |
1 søster |
| |
| Notater |
- TITEL: Greve af Holsten
- Den kullede greve, 1290-1340, holstensk greve
Gerhard 3., også kendt som Den kullede Greve og grev Gert, ca. 1290- 1340, greve af Holsten og hertug af Sønderjylland under navnet Gerhard 1.
Gerhard 3. fik i 1325 i konkurrence med kong Christoffer 2. formynderskabet over sin tiårige søstersøn, hertug Valdemar af Sønderjylland. I 1326 indgik han forbund med danske stormænd, der gjorde oprør mod Christoffer 2. Herved blev Gerhard rigsforstander og lod sig forlene med Sønderjylland, mens hans søstersøn blev gjort til konge af Danmark under navnet Valdemar 3. Eriksen.
Gerhard fik imidlertid svært ved at hævde sin stilling i Danmark, især da hans hidtidige forbundsfælle, grev Johan af Plön, allierede sig med den afsatte kong Christoffer og i 1329 sikrede kongens genindsættelse. Gerhard måtte i den situation lade sig nøje med Fyn, men han fik tilbageerobret sin position, da Christoffer sammen med grev Johan forgæves forsøgte at besejre ham. Resultatet blev, at Danmark i 1332 deltes, således at Gerhard fik hele Vestdanmark med Nørrejylland og Fyn i pant, et herredømme, som han opretholdt frem til 1340. At den danske kongeslægt dog ikke i længden kunne holdes ude, indså Gerhard formentlig, og i den situation prioriterede han Sønderjylland højt. I 1340 kom det imidlertid til opstand i Nørrejylland, hvor Gerhard blev dræbt i sit kvarter i Randers af den danske væbner Niels Ebbesen.
Fra tysk side har Gerhards eftermæle traditionelt bestemt ham som våbendrager for tyskhedens fremtrængen i Sønderjylland, og han har fået tilnavnet "den Store", mens danskerne har set ham som et modstykke til frihedshelten Niels Ebbesen, som ifølge folkevisen "vog den kullede (skaldede) greve". Mest naturligt er det dog at se Gerhard som et eksempel på en velkendt type i 1300-tallets nordeuropæiske fyrstepolitik som fx Valdemar 4. Atterdag og Albrecht 2. af Mecklenburg. Sine resultater opnåede Gerhard ved handlekraft og hensynsløshed, parret med store evner som feltherre og politiker.
|
| Person-ID |
I866 |
Reventlow | Ancestor to Christian Ditlev Reventlow |
| Sidst ændret |
21 jul. 2016 |
-
| Begivenhedskort |
|
 | Barn - Heinrich II, , Greve af Holstein - ca. 1317 - Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland |
 |
 | Død - 3 maj 1340 - Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark |
 |
|
| |