|
1712 - 1783 (71 år)
-
Navn |
Detlef de Reventlou |
Titel |
Lensgreve |
Fødsel |
28 okt. 1712 |
Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
Altenhof Herregård sydøst for Eckernförde i den tyske delstat Schleswig-Holstein;
Var oprindelig fra omkring år 1550 ejet af familien von Brockdorff. Mette Brockdorff, født Rumohr, solgte i 1691 Altenhof til Henning Reventlow.
Hennings søn Cay Friedrich Reventlow (1685-1762) byggede 1722-1728 det nuværende palæ. Hans søn Detlev (1710-1783), der i blev adlet i 1767, var underviser for den danske konge Christian VII. Hans ældste søn var Cay Friedrich Reventlow (1753-1834), der i perioden 1797-1802 var leder af Det Tyske Kancelli i København.
I 1938 overgik ejerskabet af Altenhof til Marie Louise Mathilde Reventlow, gift Bethmann-Hollweg. Altenhof ejes nu af hendes efterkommere.
|
Køn |
Mand |
Ordner |
Ordenen “de l’union parfaite” |
|
Ordenen de l'Union Parfaite Ordenen de l'Union Parfaite (også kendt som "Troskabsordenen" og "In Felicissimæ Unionis Memoriam Ordenen") blev indstiftet den 7. august 1732 af Dronning Sofie Magdalene i anledning af kongeparrets 11 års bryllupsdag. Ordenen kunne tildeles både mænd og kvinder og blev båret i et bånd på brystet - for kvindernes vedkommende i en sløjfe. |
Ordner |
Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
Ridder af Elefanten |
|
Ordner |
31 mar. 1754 |
Hvid Ridder:
Symbolom: "Avita fide" |
|
Ridder af Dannebrog
|
Family Line |
IV. Den grevelige linje af 1767 |
|
Geheimeråd i konseillet, overkammerherre Ditlev Reventlow (1712-1783) til Glasau og Emkendorff fik 14 dec. 1767 patent som danske lensgreve.
Våben: Skjoldet firdelt med grevekronet hjerteskjold, hvori slægtsvåbenet. 1. og 4. felt tværdelt af sølv og rødt, hvori et kronet sort vildsvinehoved (Buchwald) 2. og 3. felt delt af blåt, hvori henholdsvis en nedad- og en opadvendt vinge, fast på delingen, og sølv, hvori 2 røde bjelker (Ahlefeldt - Rumohr) 3 grevekronede hjelme med 11 traller (II, I og III)
I: en af rødt bånd omvundet sølv søjle, besat med firbladet rød rose;
II: vildsvinehovedet.
III: en på en rød pude med guldfrynse siddende sølv hund med guldhalsbånd (Ahlefeldt)
Skjoldholdere: 2 vildmænd. Fra skjoldet nedhænger en purpurkappe, ikke det sædvanlige våbentelt.
|
Kilde |
DAA 1939 p75 - V,1
DAA 2018-20 p622: IV,1 |
Link |
https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld |
Død |
5 dec. 1783 |
Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Begravelse |
Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
Notater |
- BESIDDELSER: Altenhof og Glassau
TITEL: Greve, Blev adlet 1767
I 1755 fik den unge prins Christian sin egen hofstat med tjenestegørende embedsmænd under ledelse af gehejmeråd Christian August von Berckentin, der var medlem af Gehejmekonseilet og havde haft en fornem karriere. Han havde været diplomat og var en overgang oversekretær i datidens udenrigsministerium, Tyske Kancelli, og stod Frederik 5. nær. I dag huskes han nok mere som den, der lod Det Berckentinske Palæ - nu Odd Fellow Palæet - opføre i Bredgade i København. Von Berckentin fik titlen overhofmester, mens den meget aristokratisk indstillede, holstenske adelsmand og ligeledes tidligere diplomat, senere gehejmeråd og overkammerherre Ditlev Reventlow, blev hofmester.
Af navn var det altså von Berckentin, der havde det overordnede ansvar for opdragelsen af den designerede konge, men han overlod det praktiske arbejde til Ditlev Reventlow og døde for øvrigt alleredei 1758 efter kun tre år.
Ditlev Reventlow var af en ganske anden støbning. Selvom han også fremover fik en strålende løbebane som topembedsmand, savnede han de pædagogiske evner, der skulle til for at vinde den unge prins forsig. I 1763, samme finanser ved nedskæringer og øgede skatter. Noget sådant er som bekendt aldrig populært. Derudover udnævntes han i 1764 til 1. deputeret for finanserne og for Generaltoldkammeret, i1765 til direktør for den nyoprettede Fond ad usus publicos, som fik sine indtægter fra ekstraordinære multker og konfiskerede midler og som bl.a. fandt anvendelse til gratifikationer til veltjente embedsmænd og andre offentlige formål efter kongens bestemmelse.
I 1767 fulgte dernæst udnævnelsen til øverste chef for Kommerce-kollegiet, hvor han afløste J.h.e. Bernstorff. Sidstnævnte år blev han tillige belønnet med ophøjelsen til dansk greve som en anerkendelse af sin indsats ved indgåelsen af den foreløbige mageskiftetraktat med Rusland, ifølge hvilken Katarina 2. på sin umyndige søn Pauls vegne gav afkald på alle rettigheder til det tidligere gottorpskeSlesvig. Der kunne næppe sættes mange fingre på Reventlows hæderlighed som embedsmand, men måske bar netop hans samvittighedsfuldhed, hans bekæmpelse af enhver form for embedsmisbrug og hans udtalte ordenssans samt hans rolle som drivkraften bag de fleste finansreformer i tiden før Struensee noget af skylden for beskyldningerne mod ham for medvirken til Christian 7.’s senere så uheldige og ulykkelige udvikling. Disse fik yderligere næring gennem hans bryske fremtræden, hidsige temperament og nærtagenhed over for kritik.
Som eksempel på, hvad der er blevet skrevet om Ditlev Reventlow og hans forhold til kronprinsen, kan nævnes heraldikeren, arkivar P.B. Grandjeans bemærkninger i artiklen om slægten Reventlow i Salmonsens Konversations Leksikon, bd. 20, 1926: » ... blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjælelig syge barnReventlowvar en brutal, hovmodig landjunker, ganske vist en mand med strengere sæder, end man ellers fandt dem blandt hin tids adelsmænd, sikkert også kundskabsrigere end de fleste af disse, men i høj grad usympatisk og fuldstændig uskikket til at lede et barns opdragelse. At der udkræves en åndelig anstrengelse hertil, at opdragelsesmåden må rette sig efter barnets karakter og være i stand til at lade sigændre, efterhånden som barnets udvikling træder ind i nye perioder, synes han aldrig at have tænkt sig. For Reventlow var al opdragelse en rå, ligefrem dressur, som den dummeste bonde kunne påtage sig, når han blot havde pisken i hånden, en fuldstændig legemlig og sjælelig underkuelse, hvor barnets selvstændighedsfølelse skulle knækkes, hans sind gøres modtagelig for alt det, man brutalt ville indprente ham. Drengen skulle opdrages i slavisk frygt, mildhed og overbærenhed var i Reventlows øjne blødagtighed.. Han opdrog derfor prinsen, som man dresserer hunde, men han sedergreen Bech er i sineartikler om Christian 7. og Ditlev Reventlow i den seneste udgave af Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3 (1979) og bd. 12 (1982) noget mildere i sin dom over Reventlow: »... Ditlev Reventlow, en mand afutvivlsom hæderlighed, men med en håndfast og pedantisk opfattelse af opdragerens gerning, der indgav prinsen mere skræk end lyst til at tage ved læreMed støtte i bl.a. E.S.F. Reverdils memoirer har eftertiden fældet en hård dom over Reventlows opdragergerning. Det er vel også rigtigt, at han trods sine værdifulde karakteregenskaber ikke helt havde sin plads her. Hans moralske og religiøse grundsætninger, hans samvittighedsfuldhed og ordenssans var af en strenghed, der let lod mildere træk i hans væsen træde tilbage... Men påstanden om en skyld hos Reventlow for kronprinsens senere så ulykkelige udvikling afvises bestemt af samtidens som af eftertidens medicinske sagkundskab«.
Som prinsens egentlige hovedlærer ansattes i 1755 den tidligere pagehovmester, teologen Georg Nielsen, der 10 år senere blev kabinetssekretær og -kasserer hos dronning Caroline Mathilde og siden meddirektør ved Det kgl. Teater. Stillingen var tidligere blevet tilbudt den tyske forfatter Christian Fürchtegott Gellert, der blev en af foregangsmændene i den tyske oplysningstids borgerlige kultur, menhan havde takket nej. Georg Nielsen er blevet karakteriseret som en lærd, godgørende og elskværdig mand, en stor kunstkender og bogsamler, men tør og pedantisk og ude af stand til at vække sin elevs interesser. Han underordnede sig fuldt ud Reventlows pædagogiske metoder eller mangel på samme og overværede gang på gang, hvordan den lille, spinkle dreng blev korporligt afstraffet, tilmed i tjenerskabets nærværelse.
- In der nächsten Generation führte sein ältester Sohn Detlev (1710-1783) den Betrieb. In ihm hat Altenhof seinen bedeutendsten Herrn, das Geschlecht eines seiner hervorragendsten Männer erhalten. Er war verheiratet mit Margaretha Raben aus Aalholm (1728-1794). Letztere kaufte im Jahre 1784 den Meierhof Aschau zum Gutsbetrieb Altenhof dazu. Von stetem Vertrauen dreier Könige getragen, stieg er von Stufe zu Stufe im Staatsdienst auf. Detlev Reventlow trat nach seiner europäischen Ausbildung als Kammerjunker und anschließend als Kammerherr in die Dienste der Königin. Er wurde Oberkammerherr und Erzieher Christians VII. 1751 wurde er Sonderbotschafter der Krone in Paris, führte auf Dänischer Seite die Verhandlungen mit Katharina der Großen um die Russischen Erbteile in Schleswig- Holstein 1773. Es ist mitunter seinem Verhandlungsgeschick zu verdanken, dass Russland schließlich zur Aufgabe seiner Ansprüche auf das Herzogtum Schleswig und die so genannten Großfürstlichen Anteile in Holstein bereit war. Detlev wurde nach Abschluss dieser Tätigkeiten in den Lehensgrafenstand erhoben.
Er wurde darüber hinaus Kurator der Christian-Albrechts-Universität in Kiel, welcher er binnen kurzer Zeit großen Zulauf verschaffte (1775-1783). Sein Vermögen führte zu einer Erweiterung der Reventlowschen Besitztümer. Zu den Besitztümern Altenhof und Glasau erwarb er vom Grafen Demercieres Gut Emkendorf, Wittenberg von seinen Vettern der Schleswig Holsteinischen Linie, Aschau und schließlich noch Osterade an der Eider.
|
Person-ID |
I9639 |
Reventlow | Efterkommer efter Henning Reventlow |
Sidst ændret |
23 dec. 2023 |
Familie |
Margrethe Raben, f. 8 dec. 1726, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 sep. 1794, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 67 år) |
Ægteskab |
30 jun. 1745 |
København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
Børn |
| 1. Komtesse Hedevig Ida Reventlow, f. 1750 d. 4 aug. 1837 (Alder 87 år) |
+ | 2. Greve Cay Friederich Reventlow, f. 17 nov. 1753, Paris, Frankrig d. 6 aug. 1834, Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 80 år) |
+ | 3. Greve Friedrich (Fritz) Reventlow, f. 31 jan. 1755, Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland d. 26 sep. 1828, Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 73 år) |
| 4. Greve Christian Reventlow, f. 9 jan. 1759, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 27 nov. 1816 (Alder 57 år) |
| 5. Komtesse Hedevig Ida Reventlow, f. 1 dec. 1760, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 4 apr. 1837 (Alder 76 år) |
| 6. Komtesse Bertha Reventlow, f. 20 feb. 1762, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 15 sep. 1818, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 56 år) |
+ | 7. Greve Heinrich Reventlow, f. 30 sep. 1763, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 31 jan. 1848, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 84 år) |
| 8. Komtesse Sophie Magdalene Reventlow, f. 30 maj 1765, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 29 jan. 1848, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 82 år) |
| 9. Caroline Mathilde Reventlow, f. 3 jan. 1767, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 21 sep. 1834, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland (Alder 67 år) |
|
Familie-ID |
F28662 |
Gruppeskema | Familietavle |
Sidst ændret |
21 mar. 2017 |
-
Begivenhedskort |
|
| Fødsel - 28 okt. 1712 - Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| Ordner - Ridder af Elefanten - - Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark |
|
| Ægteskab - 30 jun. 1745 - København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark |
|
| Død - 5 dec. 1783 - Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
| Begravelse - - Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
|
Kort forklaring |
: Adresse
: Beliggenhed
: By
: Sogn
: Amt/Region
: Land
: Ikke indstillet |
-
Portrætter
|
7 Portrætter |
|
|