PortrætterSlægten Reventlow:
 Friedrich Reventlow(1797 - 1878)
Friedrich Graf von Reventlou,
geb. 16.7.1797 in Schleswig, gest. 24.4.1874 in Starzeddel (Niederlausitz).
Jurist, Klosterpropst, Politiker.
Fotografie nach einem Gemälde von Carl Rahl von 1847 (in der Schleswig-Holsteinischen Landesbibliothek, Inv.-Nr.: H 59).
(6 Reventlow, Friedrich Graf von).
Literatur:
Historische Landeshalle für Schleswig-Holstein (Hrsg.): Katalog der Portraitsammlung mit kurzen Biographien. Gruppenbilder, Kiel: A. F. Jensen, 1903
Biographisches Lexikon für Schleswig-Holstein und Lübeck (=Band 7), Neumünster: Wachholtz Verlag 1985
Andre slægter:
 Julius Ahlefeldt-Laurvig(1889 - 1964)
Slotte og Herregårde
 Sandbjerg
Kilde: Sandbjerg Gods Historie - Grevskabet Reventlow - SandbjergSandbjerg Slot kan spores tilbage til 1500-tallet. Omkring år 1500 nævnes Sandbjerggaard første gang, og i 1564 overdrog Kong Frederik II en trediedel af den kongelige del af hertugdømmerne til sin bror Hertug Hans den Yngre (1545-1622), der således kom i besiddelse af Ærø, Als og Sundeved i hertugdømmet Slesvig. Hertugen lod bygge den dæmning ud mod Alssund, som endnu findes. Herved blev en vig af sundet omdannet til Møllesøen. Hans vandmølle, hvis rester endnu kan ses, var i drift, til den brændte i 1916. Ved Hertug Hans' død i 1622 tilfaldt Sandbjerg hans efterkommere af den sønderborgske linie. Da en af disse, Hertug Christian Adolf, i 1667 gik konkurs, overgik Sandbjerg til kronen. Godset blev få år efter, i 1673, solgt til amtmand – senere storkansler – Conrad Reventlow (1644-1708) i Haderslev. Han fik kongens tilladelse til at oprette et len af Sandbjerg og sine øvrige besiddelser i Sundeved, grevskabet Reventlow-Sandbjerg. Hertug Hans' Sandbjerg lå, hvor Sandbjerggaard nu ligger – på den anden side af Møllesøen. I 1788 lod Conrad Georg Reventlow opføre et palæ på pynten ud til Alssund. Bygmester var Christian August Bohlsmann fra Sønderborg. Forpagterboligen, der opførtes i 1783, indgår sammen med Palæet, de øvrige økonomibygninger og parken i et samlet anlæg mellem Møllesøen og Alssund – det nuværende Sandbjerg Gods. Slægten Reventlow ejede Sandbjerg helt frem til 1930. 1787-88 gennemførte Conrad Georg Reventlow Sandbjerggårds udparcellering, hvorved 300 tdr. af hovmarken blev solgt til bønderne i 14 parceller. Husmændene fik godt 100 tdr., og resten, ca. 186 tdr.. Skovene og Møllesøen blev liggende som stamparcel under hovedgården. Den nuværende hovedbygning, Palæet, er opført fra 1787 til 1788 efter tegninger af Christian August Bohlsmann og fredet. I årene fra 1864 til 1920 førte stedet en ret omskiftelig tilværelse som højskole, husholdningsskole og hestestutteri.
Ved lensafløsningen i 1924 overgik Sandbjerg til fri ejendom, og efter Christian-Einar Reventlows død i 1929 blev Sandbjerg solgt til den københavnske overretssagfører Knud Dahl og hans hustru, Ellen Dahl, født Dinesen. Ellen Dahls søster var Karen Blixen. Efter Knud Dahls død åbnede hun Sandbjerg for kulturpersonligheder og videnskabsmænd, og i 1954 skænkede hun godset til Aarhus Universitet. Ved hendes død i 1959 overtog universitetet den fulde dispositionsret over Sandbjerg Gods.
Heraldik
 Nicolaus v Reventlow Segl 1469
Gravsten og epitafier
 Inskription på sarkofag i
Horslunde kirke
Kirsteplade: "Her under / Hviler støvet af / CHARLOTTE AMALIE / Grevinde REVENTLOW / født Comtesse HOLSTEIN LÆDREBORG / hvis liv prydedes / med / Sand Gudsfrygt / Usminket Dyd / Varm Menneske Kierlighed / Urokkeligt Venskab / Med taarefuld Erindring / af en Yngre / Imod Naturens Sædvanlige Lov / Forud Hjem gangne Veninde / Satte Dette / Hendes Ungdoms / Første Ledsagerinde / MARIANE DUGUAY
Mariane Duguai de Bretonville (1715-1801) var i sin ungdom fransk gouvernante i flere fornemme familier, blandt andre familien Holstein-Ledreborg. Hun var datter af en fransk parykmager i København og havde efter en onkel arvet en stor formue på 130.000 Rdlr. Hun bekostede sarkofagen efter sin ungdoms veninde og elev, grevinde Charlotte Amalie Reventlow, f. Holstein. Carl Wendt var hendes og hendes onkels testament eksekutor |
|
| |
 1727 - 1804 (76 år)
-
| Navn |
Frederik Christian Kaas |
| Fødsel |
1 dec. 1727 |
| Køn |
Mand |
| Beskæftigelse |
Kommandør Admiral |
| Titel |
|
| Link |
https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_Kaas_(1727-1804) |
| Død |
28 mar. 1804 |
| Notater |
Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer,
Søn af Admiral Ulrik K. (d. 1746),
blev født 1. Dec. 1727, indtraadte i Marinen som
Sekondlieutenant 1747, blev Premierlieutenant
1753, Kapitajnlieutenant 1755, Kapitajn 1758,
Kommandørkapitajn 1767, Kommandør 1775, Kontreadmiral
1781, Viceadmiral 1790 og virkelig Admiral 1800.
Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til at
studere Skibskonstruktion, hvorfor han indtraadte som
Avskultant i Konstruktionskommissionen og samtidig
undervistes af Overskibsbygmester Thuresen.
1752-56 rejste han tillige med Lieutenant F. M. Krabbe i
Udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig,
Italien -- det sidste Land for at sætte sig ind i
Bygningen af Galejer -- og Holland. 1756 havde han
sin første Chefskommando, Fregatten
i Admiral Rømelings Eskadre. 1757 indgave han og
Krabbe Tegning til en Fregat konstrueret efter
nye Principper. Med Kommandør L han gift med Sophie Elisabeth
Charisius (f. 25. Jan. 1743 d. 9. Sept. 1769),
Datter af Konferensraad Constantin August C. til
Constantinsborg (f. 1712 d. 1776) og Kirstine
f. Baronesse Güldencrone.
1765-66 var han paa en diplomatisk Sendelse til Marokko, 1769 Chef
for Linjeskibet .
1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele Sophie Kaas
(f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor
Otto Ditlev K. (d. 1778).
S. A. afløste han Admiral Fontenay som Chef for Søkadetkorpset;
i denne Stilling forblev han til 1781, da
han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som
saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse
af ham for hans Virksomhed paa Holmen ( II)
fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe
Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet,
derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den
talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). -- 1792 afgik K. fra
Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret.
1795 og 96 var han tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens
Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer.
Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han
blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804.
|
| Person-ID |
I10213 |
Reventlow |
| Sidst ændret |
29 jun. 2023 |
| Familie 1 |
Sophie Elisabeth Charisius, f. 25 jan. 1743, Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark  d. 9 sep. 1769 (Alder 26 år) |
| Ægteskab |
1765 |
| Børn |
|
| Familie-ID |
F28656 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
| Familie 2 |
Edele Sofie Kaas, f. 10 maj 1746 d. 22 okt. 1800 (Alder 54 år) |
| Ægteskab |
11 sep. 1771 |
| Børn |
| | 1. Otto Ditlev Kaas-Lehn, f. 3 jun. 1772 d. 21 dec. 1811, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 39 år) |
| | 2. Sofie Elisabeth Kaas, f. 29 jul. 1773 |
| | 3. Henriette Valentine Kaas, f. ca. 1775 |
| + | 4. Johanne Henriette Valentine Kaas, f. 12 aug. 1776, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 28 jul. 1843, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark (Alder 66 år) |
| | 5. Birgitte Sofie Kristiane Kaas, f. 15 mar. 1778 d. 28 apr. 1778 (Alder 0 år) |
| + | 6. Henrik Valentin Eickstädt Kaas, f. 1 maj 1779, Nedergård, , d. 25 mar. 1857 (Alder 77 år) |
| | 7. Birgitte Sofie Kristiane Kaas, f. 12 sep. 1780 d. 25 jul. 1781 (Alder 0 år) |
| | 8. Frederik Kaas, f. 19 nov. 1782 d. 23 mar. 1783 (Alder 0 år) |
| | 9. Birgitte Sofie Kristiane Kaas, f. 15 feb. 1784 d. 1856, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark, (Alder 71 år) |
| + | 10. Frederik Kaas, f. 20 mar. 1785 d. 13 sep. 1831 (Alder 46 år) |
|
| Familie-ID |
F33656 |
Gruppeskema | Familietavle |
| Sidst ændret |
25 jan. 2015 |
-
| |
