Carl Wendt

1731 - 1815  (83 år)

• Navn	Carl Wendt
  Fødsel	12 okt. 1731	Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen)
  Køn	Mand
  Link	Maleri se: https://altemeister.museum-kassel.de/28394/
  Død	6 aug. 1815	Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland
  Tilknytning	Johan Ludvig Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer)
  Tilknytning	Christian Ditlev Frederik Reventlow (Tilknytning: Hovmester, mentor og huslærer)
  Notater	Wendt, Carl, 1731-1815, Gehejmekonferensraad, var født 12. Okt. 1731 i Sorau i Nedre Lausitz. Hans Fader Christian W. var født i Itzehoe, havde studeret ved Kjøbenhavns Universitet og derefter tjent Prins Carl som Pagehofmester paa Vemmetofte, hvor han tog virksom Del i Oprettelsen af gode Skoler, havde derefter beklædt Stillingen som Sekretær ved Missionskollegiet og Inspektør ved Waisenhuset, indtil han 1723 forlod Landet og blev Præst i Kassel, senere Superintendent i Sorau. Han var gift med Marie Margrethe Lichtenberg. Carl Wendt besøgte Skolen i sin Fødeby, blev 1749 dimitteret til Universitetet i Halle, hvor han 1752 promoverede som Dr. med. Aaret efter kom han paa Opfordring af C. A. Plessen til Kjøbenhavn, hvor han begyndte at praktisere. Efter sin Fader havde han arvet pædagogiske Interesser og blev 1755 Hovmester for Chr. Ludvig Plessens Sønner, først i deres Hjem, senere fra 1757 ved Sorø Akademi, og rejste med dem til Genf, hvor den yngre af Brødrene døde. Med den overlevende, senere Gehejmekonferensraad Chr. Ludv. v. Scheel-Plessen (XIII, 164) gik han 1760 til Gøttingen, Aaret efter til Leiden og Utrecht. I Foraaret 1764 vendte han efter en længere Rejse med sin Elev tilbage til Kjøbenhavn, hvor han kort efter overtog et nyt Hverv som Hovmester for Brødrene C. D. F. og J. L. Reventlow, der i 3 Aar studerede i Sorø, indtil han 1766 ledsagede dem til Leipzig. I Foraaret 1769 fulgte han dem til Schweits og Aaret efter til Paris og England. Overalt søgte han med sine mangesidige Interesser at vække deres Sans for almennyttige Foretagender, Landboforholdene, Skoleundervisningen, Fabriks- og Industrilivet, og det tør vel siges, hvad ogsaa begge Brødrene hele deres Liv taknemmelig erkjendte, at disse af Danmark saa højt fortjente Mænd for en væsentlig Del skylde hans indgribende Paavirkning deres Aandsretning og Tankesæt. Hjemvendt i Nov. 1770 gik Brødrene atter i Sommeren det følgende Aar med W. til Norge og Sverige for at studere Bjærgværksdrift. W. blev derefter nøje knyttet til den Reventlowske Familie, boede i deres Hus og vedblev, især efter Faderens Død 1775, at være deres trofaste Raadgiver, til hvem de henvendte sig i alle vigtige Livsspørgsmaal. Han havde ogsaa alle deres Stifmoders, Grevinde Charlotte Amalie Reventlows (XIV, 32) Sager under Hænder og boede under Tag med hende, især efter 1781, da han erhvervede Gaarden Hummeltofte ved Frederiksdal, hvor hun ogsaa døde 1792. Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun var kun 4 Aar ældre end han – at de havde indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og til ham rettede alle deres Kondolence ved hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab. Mærkelig nok er det hverken som Læge, hans egentlige Livsgjerning, eller i sin Virksomhed som Ungdomslærer, skjønt han var «en Mentor efter Fénélons Ideal», at W. har erhvervet sig et Navn i Danmarks indre Historie. Betroet med Ordningen af Familien Reventlows Pengesager og Forvaltningen af Dronning Anna Sophies Stiftelses Midler fik W. Lejlighed til at vise sin fremragende finansielle Dygtighed. 1775 blev W. Medlem af Direktionen for den almindelige Plejeanstalt, i hvilken han udfoldede en særdeles fortjenstfuld Virksomhed. Den ældre Schimmelmann skaffede ham 1781, da han fratraadte denne Post, Udnævnelse til Kommissær ved den oktroierede Bank, Aaret efter blev han Sekretær i Bankens Overdirektion. Efter Bernstorffs Tilbagekaldelse blev W. i Juni 1784 Deputeret i Finanskollegiet og Medlem af Direktionen for Bankkontoret samt af den overordentlige Finanskassekommission. I Finanssager var han baade C. D. F. Reventlows og E. Schimmelmanns højre Haand, og i Folkemunde hed det, at Wendt regerede Reventlow, denne atter Kronprinsen gjennem Bernstorff, saa at det egentlig var W., der styrede Landet. Han havde Del i Schimmelmanns Omordning af Finansstyrelsen og Oprettelse af et nyt Finanskollegium, arbejdede fra 1787 i den s. A. nedsatte Finanskommission og var især virksom ved Indretningen af Speciesbankerne i Altona og Kjøbenhavn (1791), af hvis Direktion han blev Medlem. Fra 1788 refererede han Finanskollegiets Forestillinger i Gehejmestatsraadet. 1787 blev han Medlem af den til Fattigvæsenets Ordning nedsatte Kommission og fik 1799 Sæde i Direktionen for Depositokassen. W., der 1777 havde faaet Titel af Justitsraad, blev 1781 Etats- og 1789 Konferensraad og fik 1804 det hvide Baand. 1801 fik han Løfte om Stempelpapirforvalterembedet. I Avg. 1807 fulgte han med Kongen til Rensborg, hvor han fortrinsvis havde Opsynet med den kongl. Kasse, og gik med denne i Juni Aaret efter som første Medlem af den midlertidige Kasseadministration (1808-10) til Kiel. 1810 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og sendtes i Omslaget 1812 til Kiel for at danne en Kreditforening mellem Godsejerne i Hertugdømmerne og som kongl. Kommissær indtil videre at indtræde som Medlem af dens Direktion. Skjønt W., i øvrigt med urette, blev anset som medvirkende ved Udstedelsen af den særlig i Holsten forhadte Forordning af 5. Jan. 1813, som han i sine Breve loyalt søger at forsvare, skjønt han inderst misbilligede dens Fremkomst, lykkedes det ham ved den velgjørende og betydelige Indflydelse, hans Person udøvede, og den Tillid, han nød, at afværge meget ondt og berolige de oprørte Gemytter. Udnævnt til Gehejmekonferensraad 1812 blev han i Dec. 1813 Overpræsident i Kiel efter at have nedlagt sit Embede som Finansdeputeret. I sin nye Stilling var han Medlem af den for Holsten nedsatte provisoriske Forvaltningskommission. Han afgik ved Døden i Kiel 6. Avg. 1815. W. maa betegnes som en af de smukkeste Skikkelser, den yngre Bernstorffs Æra kan opvise, de tre Grevers fælles fuldtro Ven og Støtte, i gode og onde Dage Statens altid nidkjære, pligtopfyldende og trofaste Tjener, der omfattede Danmark, dets Sag, dets Folk og dets Sprog med usvigelig Kjærlighed, «integer vitæ», som der staar skrevet under hans Billede, ogsaa i sit private Liv gjennemtrængt af dyb og sund Religiøsitet og en fast Tro paa alle humane Tankers endelige Sejr. Efterladte Papirer fra den Reventlowske Familiekreds I-VI. Rahbek, Minerva 1801, IV, 252 ff. Louis Bobé.
  Person-ID	I25563	Reventlow
  Sidst ændret	3 dec. 2023

  
  

  Familie	Charlotte Amalie Holstein,   f. 27 jun. 1736, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark d. 13 jun. 1792, Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark (Alder 55 år)
  Ægteskab	Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark
  	Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792
  	Samtiden sluttede af det nøje Forhold, der bestod mellem begge – hun var kun 4 Aar ældre end han – at de havde indgaaet et hemmeligt Ægteskab, som af Hensyn til Standsforskjellen aldrig blev deklareret. Sikkert er det, at W. af hele Familien opfattedes som den, der stod hende nærmest, og til ham rettede alle deres Kondolence ved hendes Død. Han indgik ej heller senere noget Ægteskab.
  Familie-ID	F331	Gruppeskema  |  Familietavle
  Sidst ændret	30 nov. 2023

  
  

• Begivenhedskort

  Fødsel - 12 okt. 1731 - Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen) Død - 6 aug. 1815 - Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland Ægteskab - Type: Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792 - - Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark  = Link til Google Earth

  
  

• Billeder

  Carl Wendt (1731-1815)