|
1646 - 1725 (78 år)
-
Navn |
Cai Lorenz Brockdorff |
Præfiks |
Greve |
Fødsel |
1 sep. 1646 |
Køn |
Mand |
Beskæftigelse |
- Landråd i Holsten, Gehejmeråd, Domprovst i Ütrecht
|
Titel |
- 1670 Kammerherre hos Dronning Sophie Amalie, 1671 Hvid Ridder, 1672 Ophøjet i grevestand, 1706 Rigsgreve
|
Link |
https://www.wikiwand.com/da/Cai_Lorenz_Brockdorff
https://www.wikiwand.com/de/Cai_Lorenz_von_Brockdorff |
Død |
3 mar. 1725 |
Begravelse |
Marienkirche, Kirchnüchel, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
Epitafium over Cai Lorents von Brockdorff Marienkirche, Kirchnüchel,Slesvig-Holsten
Lavet af billedhuggeren Thomas Quellinus |
Notater |
- Brockdorff, Cai Lorents Greve, —1725, Gehejmeraad, var Søn af Oberst Cai Bertram B. (d. 1689) til Bothkamp m.
m.
B. blev i en ung Alder Kammerherre og Landraad, og i 1667 afstod Faderen til ham Godserne Klethkamp, Grünhaus
m. m. Faa Aar efter, 26. Maj 1672, blev B. optaget i den danske Grevestand, ligesom han senere, 3. Juni 1706,
af Kejser Joseph I blev ophøjet til tysk Rig sgreve. Da Faderen i sine sidste Leveaar til sine Børn af andet
Ægteskab vilde afstaa Lenet Bothkamp, kom han derover med Sønnen i en Tvist, der, ogsaa efter Faderens Død,
fortsattes saare længe mellem hans Børn.
B.s Halvsøstre Benedicte Margrethe, gift med Gehejmeraad Chr. Ditlev Reventlow, og Dorothea, gift med Friherre
Valdemar Løvendal, paastode, at Broderen i 1681 ved en Overenskomst med Faderen havde gjort Afkald paa
Bothkamp til Fordel for dem og deres yngre Søskende. Da den gamle B. ved Testamente af 1. Jan. 1687 erklærede
sin Datter Dorothea Løvendal arveløs, og Benedicte Reventlow, efter at have affundet sig med en tredje Søster,
Margrethe Amalie, gjorde Fordring paa Bothkamp for sig alene, angrebe B. og hans Halvsøster Dorothea Løvendal
Faderens Testamente.
Landretten erklærede Exhæredationen ugyldig, men Sagen gik fra Landretten til det tyske Riges Kammerret i
Wetzlar, som i 1701 erklærede sig til Gunst for B. Grevinde Reventlow opgav imidlertid ikke Kampen, men
opnaaede af Kong Frederik IV Paabud om at sidde Rigskammerrettens Kjendelse overhørig under 10000 Rigsdalers
Straf. Striden trak ud i langt over 20 Aar, Rigskammerretten kasserede i 1725 Frederik IV’s Paabud til
Grevinde Reventlow, og det saa en Tid lang endog ud til Rigsexekution, men Sagen endtes dog langt om længe ved
et Forlig, i Følge hvilket B.s Søn, Christian Frederik B., til hvem Faderen allerede før 1712 havde afhændet
Klethkamp og Grünhaus, mod en Godtgjørelse af 150000 Rigsdaler Species gjorde Afkald paa det omdisputerede
Gods.
B. ejede foruden Klethkamp og Grünhaus ogsaa Westensee m. m. og var Domprovst i Utrecht og dansk Gehejmeraad.
Han var iblandt de først udnævnte Riddere af Danebrog, Okt. 1671. Han døde 30. Marts 1725.
Hojer, Friedrich IV II, 163 f. Schröder, Darstell. v. Schlössern der Herzogthümer S. 22 f. 64.
F. J. Meier.
|
Person-ID |
I7848 |
Reventlow |
Sidst ændret |
19 jan. 2024 |
-
Begivenhedskort |
|
| Begravelse - - Marienkirche, Kirchnüchel, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland |
|
|
-
|