PortrætterSlægten Reventlow:
.jpg) Friedrich Reventlow(1648 - 1728)
Andre slægter:
 Frantz Rantzau(1555 - 1612)
Jeg betror Dig denne Fane, fordi jeg ved,
at Du er en ærlig og modig Mand.
Du skal føre den, som det sømmer sig en trofast Kriger.
Du skal værne den som en Dannemand værger sin Ægtehustru.
Du skal svinge den over ærlige Folk,
og ikke lade den veie over Forræddere
Under March og på Vagt, under Storm og Strid
skal du staa som et Mønster for tapre Soldater.
Ingensinde maa Du vige,
aldrig maa Du give Anledning til,
at Hæren bliver modløs og flygter.
Skulde det ske,
at en Fiende afhugger Din høyre Haand,
skal Du gribe Fanen med Din venstre.
Mister Du begge Hænder skal Du slaa Tænderne i Fanen.
Du skal værge den, så længe Du lever og aander.
Maa Du opgive Kampen - det Gud forbyde -
skal du vikle Dig i Flaget og dø.
Slotte og Herregårde
 Brahetrolleborg
Heraldik
 Alliancevaaben Reventlow & Negendank
Der Deckel schmückt ein Familienwappen, der Mecklenburger Adelsfamilie von Negendank und derer von Reventlow.
Gravsten og epitafier
 Charlotte Amalie Reventlow f. Holstein (1736-1792)
Kisteplade, Horslunde kirke
Her hviler de jordiske Levninger
af
CHARLOTTE AMALIE Enkegrevinde REVENTLOW
Föd Grevinde HOLSTEIN til LETHRABORG
Fra Hendes Födsel d 27. Jun 1736
Glædede hun med daglig voksende Fryd en værdig Fader
JOHAN LUDWIG Greve til LETHRABORG
Ridder af Elephanten, medlem af Geheime Raadet.
Hun forlod hans Huus i Aug 1762
Og gjorde ved sin Kiærlighed lykkelig
CHRISTIAN DITLEV, Greve til REVENTLOW og CHRISTIANSSÆDE
Ridder af Elephanten, Geheime Conferens Raad,
Hvis Huuslige lyksaglighed befæstedes og udvidedes ved Hende
Hvis Börn - Hun selv gav ingen Livet - fandt
I Hende den ömmeste omhÿggeligste Moder.
Enke fra 30te Mart. 1775
Strakte Hun Hendes kiærlige Forsorg til Hendes Börn,
Slægtninger, Venner og Alle med den utretteligste Virksomhed
og Selvfornægtelse, Ved Forsÿnet bestemt til Stedse
at erstatte Savnet af en Ægtefælle eller Moder
opfÿldte Hun sit Kald i det störste Omfang
Sand Kiærlighed og Tillid til den Höieste,
Virksom Dyd uden glimrende Sminke
opoftelse af egen Fordeel til andres Nytte
Sandruehed i Ord og Gierninger Ömt usvigeligt Venskab
Redebonhed i Raad og Daad for hver der savnede dem
Sand Gavmildhed mod Trængende og Forladte
Disse herlige Egenskaber udmærkede Hendes Bane
som Hun endte d. 13. Jun 1792
Med den Sindsroe et velfört Liv alene giver
Hvo elskede og agtede Hende ikke i Hendes Liv?
Hvo græder ikke ved hendes Död?
Salig er den, som ligner hende!
Evige glæder vente hans Aand i de himmelske Boliger
Græder ei Börn, Slægtninger, Venner
men lever som Hun!
_____
Hist er Hun nu, Fordi Hun var saa ædel her,
Her var Hun ædel, for at være hvor Hun er.
|
