PortrætterSlægten Reventlow:
Christian Detlef Reventlow(1735 - 1759)
Var søn af Conrad Detlev Reventlow (1704-1759 og hustru Vilhelmina Augusta f. prinsesse af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön (1704-1749) og arving til de Reventlowske godser.
Lensgreve til grevskabet Reventlow (Sandbjerg), besidder af baroniet Brahetrolleborg samt stamhusene Krenkerup og Frisenvold m.m.
Var 1751 (3 Maj) m. Hovmester Kratzenstein paa Sorø Akademi; rejste 1753 til Geneve, Var fra 1755—57 på uddannelsesrejse i Italien, Paris og London, 1758 (31 Marts) Kammerherre og samme år auskultant i Rentekammeret. Døde som kun 25 årig som følge af småkopper.
Ved Christian Ditlev Reventlows død var ægtefællen Ida Lucie Reventlow f. Scheel von Plessen gravid og det var afgørende for arvegangen vedr. godsbesiddelserne om det blev en søn eller ej. Barnet var imidlertid dødfødt og derfor gik de Reventlowske godser til farbroderen Christian Ditlev Reventlow (1710-1775), hvorimod de øvrige godsbesiddelser, der stammede fra farmoderen Benedicte Margrethe Brockdorffs bodel (Krenkerup på Lolland mfl) gik til datteren Juliane Frederikke Christiane Reventlow.
Andre slægter:
Johan Thomas Flindt(1741 - 1805)
Slotte og Herregårde
Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
Reventlow, Christian Ditlev Frederik 1746-1827
Ridder af Elefanten
Symbolum: UDEN DYD, INGEN FRYD
Kilde: Elefantordenens Våbenbog tome 2, s 48, Ordenskapitlet
Gravsten og epitafier
Reventlow, Ludvig Christian Ditlev Frederik Leopold Ernst (1808-1835)
Ludvig! Skjønt lykkelig i alle
dit ydre Livs Forhold, droges
dog det Blik, som forstod at
skatte Dig, hen til den Hier-
tets Renhed, hvorfra ale-
ne en værdigere Lykke tager
sin Udsending og derfor vende
vi med Vemodens Længsel
Aandens Øie mod Sjælenes
Land, hvorhen Du kaldtes til
højere Lyksalighed, til mere
udvidet Virken, og hvor vi en-
gang verdigere skulle prise
Gud for det stærke Kierlig-
heds Baand, hvor med Han
knyttede os til Dig og hvor-
af Intet skal tabes!
|