Portrætter

Slægten Reventlow:

Bertram von Reventlow
(1585 - 1610)

Del af forældrene, Otto og Dorothea Reventlows gravmæle i Luitjenburg Kirke


Andre slægter:

Luise Albertine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön
(1748 - 1769)

Frederik Carl, hertug af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Plön og hans familie i haven ved Schloss Traventhal, 1759; Fra venstre: hans yngste datter, prinsesse Louise Albertine, prinsesse af Anhalt-Bernburg, hertug Friedrich Carl, hans ældste datter, prinsesse Friederike Sophie, grevinde af Erbach-Schönberg, hans hustru hertuginde Christine, født Reventlow, hans mor Dorothea Christine, født Aichelberg , en afrikansk tjener, og til sidst hans anden datter, prinsesse Charlotte Amalie, hertuginde af Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg.


Slotte og Herregårde


Christianssæde
Christianssæde

Kilde: Danske Herregårde. Christianssæde - der oprindeligt hed Taastrup - var fra 1729 til 1924 hovedsæde i grevskabet Christianssæde for familien Reventlow. I perioden 1729 til 1741 hed grevskabet Christiansborg. Christian Ditlev Frederik Reventlow indførte store forbedringer i landbruget på grevskabet. Det var fx i hans tid, at de store landboreformer fandt sted her forud for de nationale tiltag, hvor bl.a. bøndergodset overgik til arvefæste og udskiftningen og udflytningen af landsbyfællesskaberne gennemførtes. Også i sin politiske karriere lykkedes det for Christian Ditlev Frederik Reventlow at forbedre bøndernes forhold, idet han var med til at nedsætte Den Store Landbokommission i 1786, der bl.a. havde stavnsbåndets ophævelse til følge. Christianssæde blev da også det første gods på Lolland der afløse hoveriet, dvs. det arbejde som fæstebønderne skulle udføre som betaling for fæstegården blev omsat fra fysisk arbejde til et pengebeløb. I 1827 døde Christian Ditlev Frederik Reventlow på Christianssæde, selv om hans egentlige bopæl var Pederstrup, som op igennem 1800-tallet blev familien faste opholdssted på Lolland.


Heraldik


Reventlow, Heinrich 1796-1841
Reventlow, Heinrich 1796-1841

Ridder af Dannebrog

Symbolum: Murus Aheneus Esto



Gravsten og epitafier


Hertug Knud Lavard
Hertug Knud Lavard

 Oversættelse af KNUD LAVARDS gravsten i Ringsted Kirke:

KNUD. Søn af Danernes konge, ERIK EJEGOD.
Hertug i Slesvig, af Slavenland og Venderland, udnævnt og kronet konge over Abotriterne af Kejser LOTHER, kaldes i baghold for mistanke angående kongeværdigheden i Danmark af sin fætter MAGNUS, søn af den regerende danekonge NIELS, under foregivende af en hemmelig og venskabelig samtale, og nedhuggedes skammeligt den 7. januar 1131 i den nærliggende skov, Haraldsted skov, hvorfra han føres bort og begraves her, men han blev henført til helgernes tal, og modtog guddommelig dyrkelse og ære i året 1170, idet sønnen VALDEMAR den første udbad sig dette af Paven i Rom.
   

Wilhelm VII von Jülich

Wilhelm VII von Jülich

Mand 1348 - 1408  (60 år)


Generationer:      Standard    |    Lodret    |    Kompakt    |    Felt    |    Kun tekst    |    Anetavle    |    Viftediagram    |    Medie    |    PDF

 Wilhelm VII von Jülich 
 F: 1348 
 S:   
 D: 31 jul. 1408 
 S:   
 Gerhard VI von Jülich 
 F: ca. 1332 
 S:   
 G: 1338 
 S:   
 D: 19 jun. 1360 
 S:   
 Wilhelm V von Jülich 
 F:  
 S:   
 G: 1324 
 S:   
 D: 30 mar. 1361 
 S:   
  
   
   
   
   
   
   
  
   
   
   
   
 Johanna D`avesnes 
 F: 1315 
 S:   
 D: 1374 
 S:   
 Willem I D`avesnes 
 F: 1286 
 S:   
 G: 12 jun. 1305 
 S:   
 D: 1337 
 S:   
 Jeanne de Valois  =>
 F: ca. 1294 
 S:   
 D: 8 apr. 1352 
 S:  Abbaye de Fontenelle, Hauts-de-France, Frankrig 
 Margareta von Ravensberg 
 F:  
 S:   
 D: 17 mar. 1389 
 S: