PortrætterSlægten Reventlow:
 Eugen Reventlow(1798 - 1885)
Count Eugen Reventlow (1798-1885) and Count Theodor Reventlow (1801-1873) were the children of Danish diplomat and noble Cay Friedrich Reventlow. Eugen was appointed Secretary to the Danish Legation in St. Petersburg in 1823. He remained there until his brother Theodor assumed the position in 1828. As Eleanor Middleton succumbed to illness in 1827, her diary entries likely refer to the elder Reventlow. The portrait in the Album however may be of either brother.
The bust-length portrait presents Count Reventlow facing partly left, eyes looking forward, against a background of grey clouds. The young man wears a blue-black coat with gold buttons, a beige waistcoat, and a white shirt with a black cravat.
Andre slægter:
 Christian Detlev Eberhard Preben Ferdinand Reventlow(1912 - 1928)
Bennika, Christian Detlev og Besa
Slotte og Herregårde
 Pederstrup
Pederstrup var i henved 200 år underlagt grevskabet Christianssæde og i perioden 1813-1827 hjem for greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, der var en af hovedkræfterne bag landboreformernes gennemførelse. Pederstrup fungerede som forpagtergård under grevskabet, indtil den senere statsminister greve Christian Ditlev Frederik Reventlow, som overtog grevskabet Christianssæde i 1775, gjorde Pederstrup til grevskabets hovedsæde, da han i 1813 trak sig tilbage fra sin embedskarriere i København for at slå sig ned med familien på Lolland.
Heraldik
 Doso von Reventlow
Segl 1347
Se mere om personen her....
Gravsten og epitafier
1.jpg "Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow") Christian Johan Ludvig Conrad Reventlow
Sønnesøn af Christian Ditlev Frederik og
førstefødte af Christian Ditlev og Margrethe
Benedicte Reventlow født d 10de Sept. 1801
givt ikkun noget over 4 Måneder med Polly Holck
Winterfeldt blev den 27de sept 1828 ved Døden
vel for en Tid skilt fra os men for evig atter
forenet med den elskede Moder og saa mange ædle
Forudgangne.
Christian lykkelig i alle det ydre livs forhold
droges dog det Blik, der forstod at skatte dig
hen til den Hiertets Reenhed, hvorfra Alle een
varigere Lykke tager sit Udspring og derfor
vende vi med Veemodens Længsel Aandens Oie mod
Sielenes Land thi vi elske dig saa saare og vi
vide at din Lykke havde sin Grund deri at du var
god vide at du ikkun kaldtes til høiere Lyksalig
hed til meere udvidet Virken.
Saa blev da af dit Livs det væsentlige Intet
tabt af vores Kiærlighed til dig som hører
til vores Livs det væsentligste skal intet tabes
og vi skulle værdigere engang prise Gud for at han
knyttede det faste Baand, som forener vores Sjæle
Ja forenet skulle hisset alle dine Kiære med Dig,
med Polly med Benedicte din og hendes datter
under Gienforeningens uudsigelige Salighed prise
ham Alkiærlighedens Væld og her skal Tanken
paa dig du elskede aldrig forlade os og din af
skeed være os et opløftende Exempel paa Friehed
i Christo og Aandens Seier over det iordiske.
|
|
