Henrik von Ahlefeldt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p538

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Nn. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt
• Ejendom: før 1398, Baadesby, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Ejendom: før 1398, Langholm, Dannemare, Lolland Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Ejendom: før 1398, Gloslunde, Dannemare, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark
• Ejendom: 1397-1398, Krønge, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Benedict, udstedte 1390 et gældsbrev til Timmo Bozendal mod pant i sit gods i Rækkeby, nævnes 1397-98 til Krønge, nuværende på Engestofte ting, havde før 1398 givet Gert Ketelhodt pant i sit gods i Badeby, Langholm og Gloslunde, afhændede 1401, da ridder, al sit efter fader og moder arvede gods. Død kort før 1407. -

Kilde:
DAA 1982-84 p540

Titel:
1401 Ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

bortskødede 1408 med sin broder al deres ret i Krønge "som de finge efter deres fader hr. Benedict"

Kilde:
DAA 1982-84 p541

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Olufsen Lunge. Anders (søn af Oluf Olufsen Lunge og Cecilie Godiksdatter Drefeld) døde i 1408; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Benedict von Ahlefeldt og hans efterslægt

Notater:

Bortskødede 1408 med sin søster al deres ret i Krønge, "som de finge efter deres fader hr Benedict"

Kilde:
DAA 1982-84 p541

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Axelsdatter Thott. Christence blev født cirka 1400; døde i Odden, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Nielsdatter Banner. Karen (datter af Niels Eriksen Banner og Johanne Andersdatter Panter) blev født cirka 1440 i Vinstrup, ,; døde efter 1485 i Odden, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Friis. Henrik (søn af Jørgen Friis og Anna Kabel) blev født cirka 1410; døde efter 1500 i Stolliggård, Løjt Sogn, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Engelbretsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Pedersen Glob. Mogens blev født cirka 1435 i Galtrup, Mors Nørre Herred, Thisted Amt, Danmark; døde i Vesløsgård, Han Herred, Thisted Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Andersen Bjørn. Bjørn (søn af Anders Joakimsen Bjørn og Anne Lauridsdatter Mus) blev født i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde cirka 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Ove Vincentsen Lunge cirka 1515. Ove (søn af Vincents Iversen Dyre og Kirsten Tygesdatter Lunge) blev født cirka 1474 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; døde den 2 apr. 1540 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Selvejer
• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Magrete Nielsdatter Bolt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Adeluds Skanke
• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Oluf Galde
• Family Line: Friis af Haraldskær

Anne blev gift med Niels Kaas cirka 1512. Niels (søn af Jens Kaas og Edel Lagesdatter Saltensee) døde cirka 1535 i Starupgård Starup Sogn, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christence blev gift med Niels Juel efter 1543. Niels (søn af Enevold Juel og Inger Hermandatter Flemming) blev født cirka 1514; døde før 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Juel. Jens (søn af Niels Juel og Else Mogensdatter Glob) blev født skønnet 1500; døde før 25 feb. 1553. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Nielstrup, Ollerup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; Gårdmand

Notater:

Begravelse:
Iver Lunge døde på Tirsbæk, som han også ejede, den 24. marts, og blev begravet i Ollerup kirke i den åbne begravelse under koret 5. maj 1587; hans frue hed Maren Bjørnsdatter, som også døde på Tirsbæk 12. maj 1561, og blev begravet i Ollerup kirke, trefoldigheds søndag næstefter.

På deres gravstene står følgende inskription:

"Her ligger begraven ærlig og velbyrdig Mand Iver Lunge, som var Hr. Ove Lunges Søn af Tirsbech, som døde paa sin Gaard Tirsbech vor Frue aften, som var den 24de Dag Martii og blev her begraven den 5te Dag Maii 1587, med sin kjære Hustru ærlige og velbyrdige Fru Maren Bjørnsdatter, som var Hr. Johan Bjørns Datter af Nielstrup, som døde paa Tirsbech Mandagen næst vor Herres Himmelfartsdag, som var den 12. mai og blev her begraven Hellig-Trefoldighedssøndag Anno 1561. Gud give dennem og os alle en salig og glædelig Opstandelse paa den yderste Dag".

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Bjørn. Maren (datter af Johan Bjørnsen Bjørn og Gjertrud Tønnesdatter Parsberg) blev født den 24 aug. 1516 i Nielstrup, Ollerup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 maj 1561 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Ollerup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofie Kaas. Sofie (datter af Niels Kaas og Anne Flemming) blev født cirka 1480; døde cirka 1564 i Gundestrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Odden Mm.

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p752 1a*

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Axelsen Rosenkrantz. Niels (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 8 nov. 1505; døde i 1581; blev begravet den 9 okt. 1581 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Juel. Peder (søn af Palle Juel og Anne Eriksdatter Vestenie) blev født før 1541; døde i Brandbjerg, Kollerup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gammeljomfru

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Lange. Margrethe (datter af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) døde i 1622; blev begravet den 24 aug. 1622 i Vejle Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stårupgård Vangkjær Kærsgård Ellinggård Voergård Tybjerggård Og Bjersøholm

Notater:

Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad,
hørte til Sparre-Kaasernes Slægt.

I sine unge Dage var
han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der
1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere
førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under
Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en
Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg
1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81,
hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland
og Skaane.

I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet,
og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til
Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede
ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra
Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen
af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han
en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket
imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens
Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte
opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen
større Rolle i Krigsførelsen.

Paa Malmøhus havde han
i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte
Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581
paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard
ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver
sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og
Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred,
Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601).

___________________________________________________

Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt.

Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor.

Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården.

I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105).

____________________________________________________

Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden.

____________________________________________________

Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave.

Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde.

1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år.

____________________________________________________

Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553).
Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før.
Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus.
I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru.
Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke.

______________________

Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554.

Beskæftigelse:
kommandør, rigsråd

Titel:
Rigsråd

Bjørn blev gift med Christence Rotfeld den 4 dec. 1554. Christence (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født i 1523 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 nov. 1601; blev begravet i Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Bopæl: 1564, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Overtog efter moderens død Støvringgård sammen med broderen Niels Kaas
• Beskæftigelse: 1574, Børglum, Vrå, Danmark; Lensmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Galt. Kirsten (datter af Peder Ebbesen Galt og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld) blev født i 1536 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde i 1616 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Just Ulfeldt. Just blev født skønnet 1510; døde cirka 1563 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd Kansler

Notater:

Rigsråd og kansler.

En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift.

Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas.

Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
Epitaph.
Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris.
Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed.

Marm. dan. VL. p. 199)

Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.

_________________________

Niels Kaas
Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn.
I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588.
Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588.

________________________

Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis.

Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel.

Sophie blev gift med Mogens Krag i 1572. Mogens (søn af Niels Krag og Else Mogensdatter Stampe) blev født i 1544; døde den 18 feb. 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Juel, Herman, 1548-1607, til Aabjærg, Søn af Niels J. til Aabjærg og Christence Lunge, blev født paa Aabjærg.

Han gik i Viborg latinske Skole, tjente saa for Dreng hos forskjellige Adelsmænd og opholdt sig derefter 8 Aar udenlands, i Frankrig, Ungarn og Tyskland, hvor han senest tjente Greven af Gleichen. Forældrenes Død kaldte ham hjem for at overtage Fædrenegaarden, og 23. Juni 1577 holdt han derefter paa Alsted Bryllup med Maren Jensdatter Juel til Refstrup.

Efter at han 1580 havde maattet ledsage Kongen til Hertug Hans’ Jordefærd, fik han det følgende Aar Kalundborg i Forlening, hvilket Len han 1587 ombyttede med Dragsholm. 1590 var han med i Enkedronningens Følge paa Rejsen til Wolfenbiittel. 1595 forflyttedes han til Gulland, hvor han 16. Okt. 1607 døde paa Visborg Slot. Fru Maren overlevede ham i mange Aar, hvorimod af deres 8 Børn kun de 3 bleve voxne.

L. N. Skaaning, Ligpræd. ov. H. J.

Thiset.



Herman Juel overtog 1589 Refstrup som eneejer. Han var gift med Marine Jensdatter Juel, arving efter Palle Juel, og parret havde boet på Refstrup siden 1577.

Herman Juel var fra den gamle adelsslægt, Juhl, og fjernt beslægtet med sin kone. I sine unge år gjorde han krigstjeneste i udlandet. På Refstrup blev parret dog ikke boende hele deres liv. I 1581 blev Herman Juel lensmand, kongens repræsentant på Kalundborg, seks år senere fik han samme stilling på Dragsholm, og i 1595 blev han forflyttet til Visborg Slot på øen Gotland, hvor han døde og blev begravet i 1607.

Herman blev gift med Maren Jensdatter Juel den 23 jul. 1577 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark. Maren (datter af Jens Juel og Anne Skram) døde efter 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Jørgensdatter Skovgaard. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Anne Galskyt den 17 mar. 1579. Anne (datter af Peder Galskyt og Bege Clausdatter Emmiksen) blev født i 1549; døde den 5 maj 1600; blev begravet den 15 jun. 1600 i Folding Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1551 Dreng ved Hoffet, 1559-61 Lensmand på Skjoldnæsholm

Vincents blev gift med Elsebe Pedersdatter Svave den 4 dec. 1571 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark. Elsebe (datter af Peder Svave og Else Mauridsdatter Skave) døde i 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Rydhave-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Christoffersdatter Viffert. Karen (datter af Christoffer Maltesen Viffert og Bodil Nielsdatter Friis) døde efter 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ove Urup

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Urup. Ove blev født cirka 1550; døde i 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Niels blev gift med Birgitte Rosenkrantz den 4 nov. 1593. Birgitte (datter af Timme Rosenkrantz og Karen Christoffersdatter Viffert) døde den 29 jun. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Erik blev gift med Birte Seefeld den 8 okt. 1592. Birte døde i jan. 1593 i Vaargård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Anne Krabbe den 10 aug. 1595. Anne døde den 14 nov. 1625 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Gabriel blev gift med Maren Munk den 17 aug. 1589 i Malmö, Skåne, Sverige. Maren (datter af Jørgen Munk og Dorte Pedersdatter Galt) blev født i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; blev begravet i Bjergsø Kirke, Upsala stift, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hannibal

Familie/Ægtefælle/Partner: Hannibal Gyldenstierne. Hannibal døde i 1608 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Jens blev gift med Berthi Mouridsdatter i 1573. Berthi blev født cirka 1560; døde i Strandbylund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Skeel. Albert (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) blev født cirka 1550; døde den 27 jan. 1609 i Horsens Torv, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Junget Kirke, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Gjord blev gift med Birgitte RosenkrantzIkke Gift, ,. Birgitte (datter af Timme Rosenkrantz og Karen Christoffersdatter Viffert) døde den 29 jun. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gjord blev gift med Ermegaard Gyldenstierne den 13 apr. 1600. Ermegaard (datter af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født den 29 maj 1552 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Niels blev gift med Margrete Banner den 17 sep. 1592 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Margrete blev født i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Jørgen blev gift med Mette Andersdatter Banner den 10 mar. 1605. Mette (datter af Anders Hoeg Banner og Dorte Rud) blev født i 1575 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Preben Bild den 25 feb. 1593 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Preben (søn af Evert Bild og Vibeke Podebusk) blev født den 2 apr. 1556; døde den 19 jun. 1602 i Aggersborg, Fjerritslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Anders Sinklar den 23 nov. 1600. Anders blev født i 1555; døde den 17 jan. 1625. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Godske Friis. Godske (søn af Palle Friis og Agathe Vestenie) blev født cirka 1550 i Lundergård, ,; døde efter 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Henriksen Krag. Niels blev født i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; døde den 6 apr. 1665 i Trinderup, Hedensted,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Lage Urne den 18 okt. 1601. Lage (søn af Claus Lavesen Urne og Anne Grubbe) blev født cirka 1556; døde i jan. 1629 i Sellebjerg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Friherre

Notater:

BESIDDELSER: Støvringgård

Beskæftigelse:
Rigsråd

Titel:
Friherre

Mogens blev gift med Sidsel Friis den 5 okt. 1606. Sidsel (datter af Jørgen Friis og Else Bjørn) blev født i jul. 1588; døde den 7 jun. 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung

Notater:

Død:
død ung.

Anne blev gift med Jørgen Friis den 10 okt. 1581 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Jørgen (søn af Godske Friis og Elisabeth Lauridsdatter Vestenie) blev født cirka 1556 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde cirka 1632 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Nevnt 1575

Død:
død ung.

Niels blev gift med Jytte Banner Høeg den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Jytte (datter af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 19 nov. 1589 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 11 jul. 1659 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 jan. 1661 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618, Akershus, Oslo, Norge,; Norges Statholder, Lensmand på Akershus

Notater:

Jens Juel (født 8. januar 1580 på Refstrup, død 26. mars 1634 i Bøvling) var en dansk adelsmann og stattholder i Norge.

Juel gikk på Sorø adelsskole 1590-96, hadde deretter en syvårig dannelsesreise med utenlandsstudier og ble i 1603 ansatt i Den danske kanselli. Han fikk raskt store oppgaver: som rentemester fra 1609, medlem av riksrådet fra 1616 og på flere diplomatiske oppdrag.

Fra 1618 var han stattholder i Norge, hvortil som alltid hørte lensherreembetet over Akershus. Juel skulle vise seg som en energisk og aktiv stattholder, både på embetets, kronens og egne vegne. At kongen, Christian IV, var opptatt med trettiårskrigen gjorde sitt til at Juel fikk friere spillerom. Han sørget gjennom Garnisonsskatten i 1627 for grunnlaget for en selvstendig forsvarsorganisassjon for Norge, en bondemilits. Et initiativ for sjøforsvar, såkalte defensjonsskip, ble imidlertid avslått av kongen. Juel var også aktiv for å utvide bergverksvirksomheten i Norge, og var den første direktør for Kongsberg Sølvverk. Han sto også i spissen for et privat partisipantskap som i 1628 kjøpte sølvverket av kronen.

Juel hadde en aktiv privatøkonomi, med utlånsvirksomhet som skaffet han flere norske eiendommer som pantegods, og han ervervet seg også flere gods i Danmark under sine år i Oslo.

Med Ide Hansdatter Lange fikk Juel bl.a. datteren Christence Juel. Hun ble den 12. august 1637 gift med Jørgen Rosenkrantz (født 1607).

Titel:
Rigsråd

Jens blev gift med Ide Lange den 13 maj 1610. Ide (datter af Hans Lange og Johanne Pedersdatter Skram) blev født den 3 okt. 1584 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 13 jun. 1649 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Anne Jacobsdatter Grubbe den 2 nov. 1595 i Kragerup, Ørslev Sogn, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark. Anne (datter af Jacob Grubbe og Sidsel Knudsdatter Giedde) blev født skønnet 1575; døde i 1642. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Bille. Jens (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 6 dec. 1567 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde i 1617 i Valbygård, Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Rydhave-linjen

Notater:

She was widow of Bjørn Kaas who was Lensmand in Helsingborg and Malmöhus. She later had a relationship to her late husband's cousin, Gjord Kaas. Because it was considered to be incest at the time, shewas executed on the command of King Christian 4. When Gjord went into exile, and when returned after 17 years he too was executed. According to the legend she is today the "White Lady" a ghost at Stårup Castle.

Død:
Halshugget for at have begået blodskab med sin afd

Birgitte blev gift med Gjord KaasIkke Gift, ,. Gjord (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Niels Kaas den 4 nov. 1593. Niels (søn af Bjørn Kaas og Christence Rotfeld) døde den 11 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Albert Rostrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Rostrup. Albert døde i Selleskovgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Iversen Skriver. Niels blev født i 1545; døde den 23 dec. 1617 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Dyre. Claus blev født cirka 1550 i Boller Hovedgård, Tårs sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde i 1610 i Linderumgård, Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Palle Rodsteen den 9 okt. 1614. Palle (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født den 26 sep. 1590 i Lengsholm, Lendum Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1643 i Brandbjerg, Kollerup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 2 dec. 1643 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død i barselsseng

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix Rantzau. Bendix (søn af Bendix Rantzau og Anna von Ahlefeldt) blev født cirka 1590; døde før 1616 i Tranquebar, Indien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Peder Bille efter 1621. Peder (søn af Ove Bille) blev født cirka 1595 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde efter 1658 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Blandseflor Bildt. Blandseflor døde efter 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Elisabeth Høeg den 19 aug. 1627. Elisabeth blev født i Trudsholm, Havndal, Danmark; døde i Rævkjærsgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Folmer Urne. Folmer blev født cirka 1600 i Valsø ?, ,; døde i Voergaard, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Ugilt Kirke, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Urne. Johan blev født i Valsø, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Lunov. Jesper blev født i Plovstrup, ,; døde den 12 nov. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Rodsteen. Steen (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1588 i Vejle, Danmark, Tellebjerg,Bjerre; døde den 27 jul. 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Bjørn blev gift med Birgitte Rothkick den 5 okt. 1656 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Birgitte blev født cirka 1630 i Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand /Gårdejer

Jørgen blev gift med Margrete Katrine Buchwald den 14 aug. 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Urne. Birgitte (datter af Jørgen Urne og Margrethe Marsvin) blev født cirka 1627; døde cirka 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kgl. Sekretær

Notater:

BESIDDELSER: Bremersvold

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Reedtz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erich blev gift med Susanne Sparre den 22 maj 1642 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Susanne (datter af Jens Sparre og Sidsel Pasberg) blev født den 2 apr. 1624 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 29 jul. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Fredrik Nielsen Parsberg den 13 sep. 1640. Fredrik (søn af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 5 apr. 1588 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 20 sep. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Parsberg i sep. 1647. Niels (søn af Fredrik Nielsen Parsberg og Mette Dresselberg) blev født cirka 1605 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde i Sellebjerg Og Eskildrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker /Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Christoffer blev gift med Vibeke Jensdatter Juel efter 1623. Vibeke (datter af Jens Juel og Anne Jacobsdatter Grubbe) blev født cirka 1600 i Juellingsholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Niels blev gift med Dorte Mogensdatter Gyldenstierne den 29 sep. 1622 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Dorte (datter af Mogens Gyldenstierne og Helvig Ulfeldt) blev født cirka 1602 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 6 mar. 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anne Ulriksdatter Sandberg den 25 sep. 1636 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne blev født den 29 aug. 1591 i Vedø, ,; døde den 23 feb. 1647 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet i Lyngaa Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Trudsholm Og Kås

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c* + DAA 1985 p715 35d* + DAA 1899, 265, 269

Mogens blev gift med Dorte Rosenkrantz den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorte (datter af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født cirka 1645 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

Christence blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Jørgen (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Christoffer Friis efter 1623. Christoffer (søn af Jørgen Friis og Anne Justdatter Ulfeldt) blev født cirka 1583 i Vadsted, ,; døde i mar. 1657; blev begravet den 20 mar. 1657 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Pedersdatter Grubbe. Karen døde den 1 feb. 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Mogensdatter Krabbe. Lisbeth blev født den 9 jan. 1609 i Vegeholm, Ängelholm, Skåne, Sverige; døde den 21 jan. 1645 i Sandbygård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jørgensdatter Hohendorf. Anne blev født den 22 okt. 1630; døde efter 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Hans Juul Til Meilg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lagmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Præstefrue

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tolder

Agate blev gift med Albert Friis den 26 okt. 1653 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Albert (søn af Anders Friis og Ide Jørgensdatter Lange Munk) blev født cirka 1617; døde den 3 feb. 1659 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Enevold Kaas den 2 feb. 1651. Enevold (søn af Klaus Kaas og Margrete Prip) døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hvas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Lunov. Laurits blev født den 16 jan. 1622 i Overklit, ,; døde den 10 dec. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lerbæk Og Nørre Elkjær

Notater:

Rodsteen, Marqvard, 1625-81, til Elkjær.

Admiral af gammel adelig Slægt, der stammer fra det schwabiske og rhinlandske Ridderskab (Rodenstein, Rothenstein); hans Fader var Steen R. til Lerbæk, Moderen Margrethe Lavesdatter Urne til Selleberg; selv er han født 31. Okt. 1625.

1644-45 var han Lieutenant ved Artilleriet i Skaane, 1648-51 i udenrigsk Tjeneste; fra 1657-60 gjorde han Tjeneste til Søs; havde først Station paa Weseren med 3 Skibe, Aaret efter i Henrik Bielkes Flaade, der efter Obdams Kamp i Sundet mod den svenske Flaade indesluttede denne ved Landskrone. 1659 var han næstkommanderende Ved Nic. Helts Flaade i Bæltet.

1660 aflagde han Ed som Oberstlieutenant i Artilleriet og Chef for Kjøbenhavns Tøjhus og modtog det paafølgende Aar Bestalling som Oberst. Ved Tøjhuset forblev han indtil Udbruddet af den Skaanske Krig, da han afskedigedes af Landetaten (1676); allerede 1672 nævnes han dog som Admiral, hvortil han dog først blev formelt udnævnt 1675 eller 76. 1675 kommanderede han en Eskadre, der blokerede Wismar.1676 blokerede han Gøteborg, men da han kun havde en utilstrækkelig Styrke til sin Raadighed, og Uheld stødte til, i det Orlogsskibet «Kjøbenhavniden, klagede til Kongen i stærke Udtryk over, at R. ved sin ubetimelige Bortgang ganske havde forspildt hans Hærs Chancer. Længe har hans Arrest dog ikke varet, thi allerede tidlig i 1677 træffe vi ham i Virksomhed med at samle Skibe i Kjdrechef og besørgede Konvoiering fra Sundet til Norge.

I Dec. 1679 - efter Krigens Slutning - erholdt han Afsked af Krigstjenesten og blev Amtmand over Skanderborg Amt. R., der 1676 blev Ridder af Danebrog, døde 13. Maj 1681.

Han var 2 Gange gift:


med Dorthe Sehested (f. paa Kalø 10. Jan. 1637, f 21. Okt. 1664), Enke efter Peder Juel til Hundsbæk (VIII, 606) og Datter af Kansleren Chr. Thomesen S.;

med Berete Reedtz til Gunderslevholm (f 1699), Datter af Frederik R. (XIII, 558).


C. With.

Titel:
Hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Sehested. Dorthe (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 10 jan. 1637 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1664 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1664 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Reedtz. Birgitte døde i 1697. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rodsteen, Jens, 1633-1706.

Admiral, Broder til efternævnte Marqvard R. 1657 udnævntes han til Skibskapitajn, men havde forinden tumlet sig i Udlandet og var naaet endogsaa til Asien og Ægypten. I Krigen 1657-60 var han i forskjellig Virksomhed til Søs og erobrede en svensk Skude ved Malmø. 1665 forfremmedes han til Schoutbynacht, 4 Aar senere til Viceadmiral samt Assessor i Admiralitetet; 1670 erholdt han sammen med Cort Adeler og Niels Juel Eneret til Handel paa Gred til Christian V; 1675 var han først Eskadrechef i Hovedflaaden under Adeler, senere blokerede han med den hollandske Admiral Binckes, og underlagt sin Broder Marqvard, Wismar. Det paafølgende Aar havde han først en Kommando i Kattegat, sluttede sig senere til Juel i Østersøen og deltog i Slagene ved Trelleborg og Øland. Han nævnes dette Aar og fremdeles som Admiral, har ogsaa samme Gage som Broderen, men hans formelle Udnævnelse til denne Charge kjendes ikke.

1677 tog han som Eskadrechef Del i Slaget paa Kjøge Bugt; det paafølgende Aar var han med Niels Juels Flaade ved Kalmar Sund og senere ved Rygens Erobring. 1679 havde han med en Eskadre Station i Sundet, hvor der imidlertid ikke forefaldt noget nævneværdigt. Sammen med sin Broder afskedigedes han efter Fredslutningen med Løfte om at blive befordret i civilt Embede, men dette Løfte opfyldtes aldrig

R. ejede i Kjøbenhavn den store Gaard, der 1682 solgtes til Søkvæsthus (i den nuværende Kvæsthusgade). Han døde 1706; blev gift 1668 med Sophie Amalie Gersdorff, Datter af Joachim G. (V, 621). Med hende fik han Hovedstrup (ved Aarhus), som han ombyggede 1681 og kaldte Rodsteenseje.

Jens blev gift med Sophie Amalie Gersdorff i 1668. Sophie (datter af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Jonas Lilienskjold den 26 mar. 1679 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Jonas blev født i Herlø, ,; døde i 1691. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Trolle. Sophie blev født i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristence Daae. Kristence blev født i Holmegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Notater:

Død:
Død ved belejringen af Namur

Familie/Ægtefælle/Partner: Frants Vilhelm V. Folckersam. Frants blev født i 1649; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Sparresholm

Sidsel blev gift med Vincentz Joachim von Hahn den 9 jan. 1662. Vincentz (søn af Christopher von Hahn og Cathrine von Blücher) blev født den 22 dec. 1632; døde den 25 jan. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Sidsel blev gift med Jørgen Rostrup i 1654. Jørgen blev født i Vraagaard, Emmerlev sogn, Tønder Herred, Tønder Amt, Danmark; døde i 1673. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfrue
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Elsebe blev gift med Hans Rostrup i 1662. Hans døde efter 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Otto blev gift med Karen Mogensdatter Sehested i 1662. Karen (datter af Mogens Sehested og Lisbeth Gyldenstierne) blev født i 1633 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Birgitte Lykke i 1665. Birgitte (datter af Valdemar Lykke og Sophie Reedtz) blev født den 13 mar. 1646 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1708 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad, var Søn af Niels F. til Favrskov og Skumstrup (af den gamle Adelsslægt med
et rødt Egern i Vaabenet) og dennes i. Hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til Restrup. Født 7. Sept. 1623 paa
Skumstrup (nu Vilhelmsborg, Ning Herred) nød han en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet, senere hos Holger
Rosenkrantz til Frøllinge og Laxmand Gyldenstjerne til Bjersgaard, og kom 1634 til Herlufsholm, hvor han tilbragte
hele 7 Aar, indtil han gik til Akademiet i Sorø; efter 1 1/2 Aars Forløb tog han Afsked med dette i en latinsk Tale
(«Encomion Soræ», 1643) og begav sig nu efter sin Faders Ønske udenlands for at afslutte sin Uddannelse. I
Nederlandene slog han sig til Ro i Leiden; men allerede 1644 bevægede Krigsurolighederne i Hjemmet ham til at opgive
videre Rejseplaner. Ved sin Hjemkomst fik han en Sekretærpost i danske Kancelli, men meldte sig for øvrigt strax ved
Fanerne for at kæmpe for sit Fædreland; 1645 var han i de danske Gesandters Følge ved Fredsforhandlingerne i
Brømsebro. 1646 forlod han Kancelliet for at fuldende sin afbrudte Rejse og gjorde nu et 14 Maaneders Ophold i Paris,
hvorefter han gjennemrejste største Delen af Frankrig, da Brev fra hans Fader nødte ham til at vende tilbage til
Danmark, som han naaede tids nok til at følge den gamle Konge til Graven.

De paafølgende Aar tilbragte F. hjemme, stadig beskæftiget i Kancelliet og dertil formodentlig optagen af Styrelsen
af de Landejendomme, der vare tilfaldne ham efter hans Moder, deriblandt, som det synes, Skumstrup, indtil han 1650
blev udset til at ledsage Grev Christian Rantzau paa dennes Ambassade til Kejserhoffet i Wien og forskjellige tyske
Fyrster. Da han var kommen tilbage, holdt han 5. Sept. 1652 Bryllup med Kansler Christian Thomesen Sehesteds Datter
Anne (f. 29. April 1631). Kort før sit Bryllup var F. bleven forlenet med Helgeland i Nordlandene, hvortil 1656 endnu
føjedes det saakaldte Tønsberg Provsti; s. A. blev han sendt til Jylland som Landkommissarius, for hvilken Tjeneste
han belønnedes med et Prælatur i Viborg. Snart skulde imidlertid et større Felt for hans Virksomhed aabnes. 1657 blev
han kongl. Rentemester, og de paafølgende vanskelige Aar skaffede ham fuldt op at tage vare, især da han fungerede
som Generalkommissarius ved de allieredes Armeer, fra hvilket Hverv han skilte sig med stor Dygtighed. Han var i
disse Aar næsten aldrig hjemme, og under hans Fraværelse i Malmø, hvorhen han var sendt som Medlem af den Kommission,
der forhandlede med Svenskerne om Ordningen af Bornholms Forhold, døde hans Hustru i Kjøbenhavn 30. Avg. 1661. Aaret
efter, 12. Nov., indgik F. nyt Ægteskab, med Anna Maria v. Offenberg, Datter af Christoffer v. O. til Lykkesholm og
Marie Lützow. Som Rentemester blev han Kammerraad og Medlem af Skatkammerkollegiet, i hvilket han havde Sæde til
1672. 1664 fik han Lister og Mandals Amter i Steden for Helgeland; 1668 var han sendt til Tønder som Medlem af den
Kommission, der havde til Opgave at bilægge Grænsestridighederne mellem Kongen og Gottorperne.

I den Aarrække, der var forløbet, siden F. vendte hjem fra sin store Rejse, havde han været meget virksom i
offentlige Anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de Ejendomme, han arvede efter sine Forældre, Skumstrup
og Favrskov, føjede han i Aarenes Løb ved en Række Kjøb og Mageskifter et betydeligt Antal Herregaarde og meget Gods,
til hvis Erhvervelse hans første Hustrus vistnok betydelige Arv hjalp godt. Da Bornholm efter Freden 1660 skulde
løskjøbes fra Sverige med 8000 Tdr. Hartkorn i Skaane, var F. blandt dem, der afstode deres derværende Ejendomme mod
Vederlag i Danmark; herved fik han udlagt en Mængde Gods i Jylland med Ret til af de gamle, nedlagte Hovedgaarde
Torup og Vormstrup (Friisholt) at indrette frie Sædegaarde. 1662 erhvervede han Hagsholm, 1664 Boller, 1665 Jernit,
Lyngballegaard og Tulstrup m. m., 1673 Møgelkjær; til Tider ejede han desuden M6sgaard, Østergaard, Palstrup og
Løjstrup. Som Ejer af dette uhyre Godskomplex var han selvskreven til at være blandt de første, Christian V ophøjede
i Grevestanden 1671; af Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard Godser erigeredes det følgende Aar
Grevskabet Frijsenborg og af Torup Baroniet Frijsenvold, hvorimod de andre Godser forbleve uden for Lenene. Med
berettiget Stolthed kunde F. i et Brev, hvori han beder Griffenfeld negotiere hans Affærer hos Kongen og sender
Jordebøgerne over begge Lenene (3001 og 1012 Tdr. Hartkorn), kalde det «et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at
ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre». Som
Griffenfeld her stod ham bi, saaledes ogsaa ved andre Lejligheder; i sit Testamente (1675) takker F. ham for beviste
Tjenester.

Samme Aar, F. var bleven Greve af Frijsenborg, var han mellem de første, Kongen hædrede med Danebrogsordenen ved
dennes Oprettelse; 1673-74 fungerede han i Statskollegiet, blev Gehejmeraad og Assessor i Højesteret; 1674 udnævntes
han til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter, men
anvendtes dog 1675 til i Forening med 3 andre Gehejmeraader at forhandle med en extraordinær svensk Ambassadør. Han
var den Gang svagelig – alt tidligere havde han søgt Helbredelse ved Badet i Pyrmont –, og 9. Juli s. A. døde han i
sin Gaard i Kjøbenhavn, som laa der, hvor nu Raadhuset staar. Han begravedes med usædvanlig Pomp i Trinitatis Kirke,
hvor hans Enke, der døde 1690, rejste ham et pragtfuldt Gravmæle.

Man faar det Indtryk, at F. har været en arbejdsom og dygtig Mand, der ikke skaanede sig, naar det gjaldt
Fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil megen litterær Sans og Interesse for Videnskaberne, hvorom hans
smukke Bibliothek, der siden er havnet i det kongelige, bærer Vidne.

Mogens blev gift med Anne Sehested den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Anne Marie von Offenberg cirka 1662. Anne (datter af Christopher Offenberg og Marie Hartvigsdatter von Lützow) blev født skønnet 1642; døde i 1694; blev begravet den 18 maj 1694 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Otto Rantzau cirka 1670. Otto (søn af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født før 1645; døde den 19 jul. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Juel den 8 feb. 1682. Sophie (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1982-84 II - 33c*
• Titel: Grevinde

Notater:

Dorothea Krag (27. september 1675 – 10. oktober 1754) datter af oberst Mogens Krag (død 1676).

Hun ægtede 1694 generaladmiral Jens baron Juel, blev enke 1700 og giftede sig 25. maj 1701 med Christian Gyldenløve til Gisselfeld, efter hvis død 1703 hun på otte år beholdt det ham 1685 overdragne danske postvæsen. I modsætning til sin mand, der rigtignok ikke havde haft synderlig lejlighed til at tage sig af denne institution, ofrede hun den megen opmærksomhed, ikke just af interesse for postbesørgelsen og postgangen, som der med føje jævnlig klagedes over, men af hensyn til indtægterne, som hun, hvis påklædning i et enkelt år – og det endda et sørgeår – omtrent opslugte indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde brug for. Overlod hun end den egentlige administration til en direktør, så greb hun dog stærkt ind i forretningerne, når det drejede sig om hendes fordel. Nødig afstod hun derfor postvæsenet 1711, da tiden var omme, uagtet hun fik en årlig pension af 4000 rigsdaler, som efter kongens bestemmelse 1723 gik over på hendes ældste søn, Christian Danneskiold-Samsøe, det var en ringe sum i forhold til de omkring 25000 rigsdaler, som postvæsenet årlig havde indbragt hende. I henhold til Gyldenløves testamente vedblev "hendes høje Naade" at residere på Gisselfeld, selv efter at hun 1715 havde giftet sig med Hans Adolph Ahlefeldt, og da han var lige så ødsel som hun, var godset ved hendes død, 10. oktober 1754, i en jammerlig forfatning og Gyldenløves børns formue reduceret betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og åndrig dame, der heller ikke manglede hjerte for sine undergivne.



»hendes høje Naade som et fordærvende Onde til alt Gods' Ødelæggelse Bøndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sædelig Velanstændighed 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed«, og grevinde Danneskiold søgte også selv efter bedste evne at sørge for alle sine gamle tjenere og funktionærer. Foruden selve gården omfattede salget også alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, således i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilhørende sofa og de store vægbroderier, også fra hendes hånd.

Beskæftigelse:
generalpostmester.

Dorothea blev gift med Lensbaron Jens Juel den 11 apr. 1694. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Gyldenløve den 25 maj 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Hans Adolph von Ahlefeldt den 1 jun. 1715 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Hans (søn af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 24 okt. 1679 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 okt. 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]