Adelheid von Everstein

Notater:

Titel:
Gräfin

Adelheid blev gift med Ernst I Welf i 1336. Ernst (søn af Heinrich I Welf og Agnes Wettin) døde den 12 apr. 1361. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Osterode-Salzderhelden

Albrecht blev gift med Agnes Welf i 1371. Agnes (datter af Magnus II Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Katharine, Prinsesse af Anhalt-Bernburg) døde den 26 apr. 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid, blev gift med Bogislaw V Hertug af Pommern Wolgast-Stolp cirka 1362. Bogislaw (søn af Wartislaw IV von Pommern og Elisabet von Schlesien) blev født cirka 1318 i Slupsk, Koszalin, Polen,; døde den 8 jan. 1374; blev begravet i Pommern, Tyskland, Kloster Belbuck. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Grubenhagen

Erich blev gift med Elisabeth Welf i 1405. Elisabeth (datter af Otto Welf og Margareta von Jülich) blev født i 1390; døde i 1444. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Pommern

Vartislaw blev gift med Maria von Mecklenburg-Schwerin i 1380. Maria blev født i 1363; døde cirka 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Pommern

Bogislaw blev gift med Sofie, Grevinde af Holstein cirka 1398. Sofie, (datter af Heinrich II, , Greve af Holstein og Ingeburg, Prinsesse af Mecklenburg) blev født cirka 1373 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1451; blev begravet i Kamien, Bydgoszcz, Polen,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Braunschweig-Grubenhagen

Anna blev gift med Albrecht III von Wittelsbach den 18 feb. 1437. Albrecht (søn af Ernest von Wittelsbach og Elisabetta Visconti) blev født den 2 maj 1401 i München, Bayern, Tyskland; døde den 5 apr. 1460 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Grubenhagen

Albrecht blev gift med Elisabeth von Waldeck den 11 nov. 1471. Elisabeth blev født i 1455; døde den 24 apr. 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Pommern-Stargard

Bogislaw blev gift med Maria, Prinsesse af Czersk den 12 maj 1433 i Poznan, Polen. Maria, (datter af Ziemowit IV, Prins af Czersk og Aleksandra, Prinsesse af Lithuania) blev født cirka 1400 i Sochaczew, Warszawa, Polen; døde den 26 mar. 1454; blev begravet i Szczecin, Szczecin, Polen, Sw. Maria. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid, blev gift med Bernhard II (IV) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg cirka 1 mar. 1429. Bernhard (søn af Erich IV, Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Sofie, Prinsesse af Braunschweig) blev født cirka 1392 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 aug. 1463. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Margarethe blev gift med Federico Gonzaga den 6 jun. 1463 i Mantova, Italy,. Federico blev født den 31 jul. 1441; døde den 19 aug. 1484 i Mantova, Italy,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Elisabeth blev gift med Ernst von Sachsen den 16 dec. 1460. Ernst (søn af Friedrich II , Elector af Sachsen og Margareta von Habsburg) blev født den 29 apr. 1440 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 1 okt. 1486 i Colditz, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Bayern

Albert blev gift med Kunigunde von Habsburg den 9 feb. 1487. Kunigunde blev født den 21 apr. 1465 i Wiener Neustadt,; døde den 15 sep. 1520 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Erich II Hertug af Pommern-Stolp-Stettin efter 5 nov. 14. Erich (søn af Wartislaw IX Hertug af Pommern Wolgast og Sofie, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født cirka 1425 i Szczecin (før: Stettin), Polen; døde den 10 aug. 1474. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Hertuginde af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg den 10 mar. 1464. Dorothea (datter af Friedrich II Elector af Brandenburg og Katharine, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1446 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde i mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521 https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen

Notater:

Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.

Titel:
Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Begravelse:
Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke

Christine blev gift med Hans, Konge af Danmark den 3 okt. 1478. Hans, (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 10 mar. 1455 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 apr. 1513 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Sofie, (datter af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født før 23 jan. 1482 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 aug. 1503 i Torgau, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Torgau, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe, blev gift med Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 26 mar. 1487 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich blev født den 21 okt. 1468 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 30 mar. 1532 i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herzog von Pommern (Bogislaw von Pommern)

http://en.wikipedia.org/wiki/Bogislaw_X,_Duke_of_Pomerania

Bogislaw blev gift med Anna Jagiellonka den 1 mar. 1491. Anna (datter af Kazimierz IV Jagiello og Elisabeth von Habsburg) blev født den 17 apr. 1476 i Nassau,; døde den 21 sep. 1503 i Ueckermunde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Magnus II von Mecklenburg-Schwerin den 25 jun. 1478. Magnus (søn af Heinrich II (IV) von Mecklenburg-Schwerin og Dorothea von Hohenzollern) blev født den 6 feb. 1441; døde den 30 dec. 1503 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Katharina von/Pommern/, RIN 24361.

Katharine, blev gift med Heinrich I, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel i aug. 1486. Heinrich (søn af Wilhelm II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth, Grevinde af Stolberg) blev født den 30 jul. 1463 i Neustadt a. Rhubenberge, Niedersachsen, Tyskland; døde den 2 aug. 1514 i Bei Burg Leerort, Ostfriesland, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magnus blev gift med Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Katharine, (datter af Heinrich I, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Katharine, Prinsesse af Pommern) blev født i 1488 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 29 jul. 1563; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2-1481-1559 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2s-landflygtighed-og-tilfangetagelse-1523-1559

Notater:

Danmarks og Norges Konge, 1513 - 1523, Sveriges Konge 1520 - 1523. Christian 2. blev født i 1481 og døde i 1559. I 1513 døde Kong Hans i Aalborg, og den 32-årige tronfølger, Christian, var klar til at føre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo. Herremændene var ikke begejstrede ved tanken om et stærkt kongedømme der ville kæmpe for Unionen og borgerstandens fremgang.

Som ung oplevede Christian faderens erobring af Stockholm i 1497 og fire år senere svenskernes opsigelse af unionsaftalen med Danmark. Oplevelser der var medvirkende til at grundlægge det mistænksomme sind og den hårde linie, der senere skulle kendetegne hans handlinger. Han havde viljen til at slå til bunds, når han slog. Som han selv sagde, er det de skrappeste lægemidler, der bedst kurerer sygdommen.

Inden Christian overtog tronen, opholdt han sig som vicekonge i Norge i 1502 og i perioden 1506-12. I Norge vandt han et par hurtige og lette sejre over oppositionen, hvor han bl.a. fængslede den svenskvenlige Bisp Carl af Hamar og indsatte sin ven Erik Valkendorf som ærkebisp i den stol, hvor de største unionsmodstandere tidligere havde haft sæde. I Norge møder Christian to hollandske kvinder. Fra dansen med Dyveke ved rådhusfesten i Bergen, indtil han 17 år senere flygtede fra København med hendes moder, Sigbrit Willoms, fik dette møde stor betydning for hans liv.

Da Kong Hans døde, benyttede de danske stormænd forhandlingerne om overdragelsen af kongemagten til at begrænse kongehusets magt på alle tænkelige måder. Christian 2. var nu konge i en af de korteste og mest begivenhedsrige perioder i kongehusets historie. Forløbet af de ti år Christian 2. var konge kan opdeles i tre perioder, adskilt af to katastrofer: Torben Oxes fald og blodbadet i Stockholm.

Christian blev hyldet som medregent i Hertugdømmerne og herefter fulgte kroningsfesterne i Vor Frue Kirke i København og i Oslo. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg - et bryllup der muligvis først og fremmest var tænkt som en finansiering af et kommende erobringstogt mod Sverige. Den trettenårige Elizabeth var yngre søster til den senere kejser Karl 5. og barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian. Trods ægteskabet forblev Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og selv trusler fra kejser Maximilian og hans morbroder Frederik den Vise af Sachsen fik ikke Christian 2. til at: ændre det stødende og forargelige liv, vor broder og svoger, Kongen af Danmark, fører med sin elskerinde.

I 1517 døde Dyveke, og årsagen til hendes pludselige død blev aldrig opklaret. Christian 2. anklagede Lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, og trods forbøn fra rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Torben Oxe halshugge i Sct. Gertruds Kloster, omtrent hvor Kultorvet ligger i dag. Efter henrettelsen af Torben Oxe kommer Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og rigsrådet, og handler fra da af næsten udelukkende efter råd fra Dyvekes moder, Sigbrit Willoms.

I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne ¿sunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelse af gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti. Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten.

Gennem et forbund med Nederlandene, forsøgte Christian 2. at flytte handelsvejene mellem Nederlandene og Rusland op til København, Malmø og Stockholm. Han gennemførte i 1521 enny købstadlov og landlov til fordel for danske købmænd ? i strid med håndfæstningen og til adelens store misfornøjelse. Disse begivenheder fik utilfredsheden med Christian 2. til at bryde ud i lys luebåde i Danmark og i udlandet. I 1521 erklærede Lübeck krig, og året efter efter løsrev Sverige sig under ledelse af Gustav Vasa. Christian 2. samler en hær til et nyt angreb på Sverige. Lejetroppernesindkvartering på Fyn vakte vrede blandt bønderne. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at flamme op især blandt den jyske adel, der allierer sig med Christian 2.s farbror, den holstenske hertug Frederik af Gottorp og Sønderjylland. I januar 1523 opsagde de jyske rigsråder Christian 2. huldskab og troskab. Kongen fik meddelsen om oprøret på vej til et stændermøde i ¿rhus, men den ellers tidligere så beslutsomme Christian 2. taber i denne situation sin handlekraft. Det fortælles, at han den 10. februar tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, for derefter at flygtemod øst uden noget forsøg på at samle tropper mod den oprørske jyske adel. I marts sender hertug Frederik en holstensk hær under ledelse af Johan Rantzau op gennem Jylland. Hæren slutter sig til de jyske oprørere ved Kolling, og den 26. marts lader hertug Frederik sig hylde som kong Frederik 1. på Viborg Landsting. I København besluttede Christian 2. sig til at søge hjælp i udlandet, og den 13. april gik han sammen med dronningen og deres tre børn ombord på orlogsskibet Løven for at flygte til Nederlandene. Hjælpen udeblev, og dermed var vejen banet for, at Rantzaus hær støttet af Lübecks flåde kunne indtage København og Malmø, der fortsat var tro mod Christian 2. Den 6. juni bliver Gustav 1. Vasa udråbt til Sveriges konge og et par uger senere kapitulerer Stockholm. Hermed var Kalmarunionen et definitivt afsluttet kapitel. På et møde i Roskilde blev Frederik 1.s endelige håndfæstning med adelen vedtaget i august. Efter otte år i landflygtighed lykkedes det langt om længe Christian 2.at stable en hær på benene. I 1531 finansierer svogeren, kejser Karl 5., den detroniserede konges forsøg på at genvinde de tabte riger. Christian 2. udruster en flåde, går med sin hær i land i Norge,og den 5. januar 1532 hyldes han som Norges konge af det norske rigsråd. Frederik 1. sender en dansk-lübsk flåde afsted mod Norge, og Christian 2. trækker sig tilbage til Oslo. Endnu engang hindrede ubeslutsomhed ham i at udnytte situationen og i det afgørende øjeblik taber han modet. Han overtales til at opløse sin hær og under løfte om frit lejde ? stik mod al sund fornuft ? lader han sig lokketil forhandlinger med farbroderen Frederik 1. i København. Der blev aldrig nogen forhandlinger. Frederik 1. brød løftet og lod Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes den nu 68-årige Christian 2. til Kalundborg Slot, hvor han under noget friere forhold opholdt sig til sin død i 1559. Christian 2. sad således som fange i 27 år, uden at der nogensinde blev rejst anklage mod ham eller fældet nogen som helst dom. Han ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.


Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Isabella von Habsburg den 11 sep. 1515. Isabella blev født den 27 aug. 1501 i Bruxelles, Belgien; døde den 28 feb. 1526 i Gent, Belgien; blev begravet den 5 feb. 1526 i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1485-1555)

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Elisabeth blev gift med Joachim I Nestor von Hohenzollern den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Joachim (søn af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 28 mar. 1484 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 aug. 1535 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst, blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Sofie, (datter af Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin) blev født før 22 jul. 1508 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 jul. 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til kong Frederik 1.

Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.

I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2. Frederik og Sophie fik sammen følgende børn:

Hans den Ældre (1521-80), der forblev ugift,
Elisabeth (1524-86), gift 1. gang med Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509-50), gift 2. gang med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603),
Adolf (1526-86), gift med Christine af Hessen (1543-1604),
Dorothea (1528-75), gift med hertug Christopher af Mecklenburg-Schwerin (1537-92),
Frederik (1529-56), biskop i Hildesheim og Slesvig.

Efter Frederik I's død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, mens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.

Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.

Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Pommern

Sofie blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark i okt. 1518 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Heinrich blev gift med Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Ursule (datter af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 22 nov. 1488 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 28 okt. 1510 i Güstrow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Johann , Elector af Sachsen den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Johann (søn af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 5 aug. 1468 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 25 sep. 1532 i Sachsen, Tyskland Schweinitz a.d.elster; blev begravet i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

Anna blev gift med Wilhelm II von Hessen den 19 nov. 1500. Wilhelm (søn af Ludwig II von Hessen og Mathilde von Württemberg) blev født den 4 maj 1469; døde i 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Otto I Zu Solms-Laubach den 8 okt. 1519. Otto (søn af Philipp Zu Solms-Lich og Adriana von Hanau-Münzenberg) blev født den 16 jun. 1496 i Lich, ,; døde den 23 jun. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Heinrich , Hertug af Sachsen den 5 aug. 1512 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Albrecht III von Sachsen og Sidonia of Bohemia de Podiebrad) blev født den 21 apr. 1473 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 27 sep. 1541 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Duke of Mecklenburg 1519-1547 and Duke of Guestrow 1534-1547

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Albrecht blev gift med Anna von Hohenzollern i 1524. Anna (datter af Joachim I Nestor von Hohenzollern og Elisabeth von Oldenburg) blev født den 10 feb. 1507; døde den 29 jul. 1567. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Magnus (søn af Johann IV (V) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Dorothea Hertuginde af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg) blev født cirka 1467 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 sep. 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Marie Countess af Württemberg den 20 mar. 1515 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Marie blev født den 20 sep. 1496 i Hohen-Urach Schwarzwaldkreis Württemberg, ,; døde den 6 feb. 1542 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Franz blev gift med Sibylle, Prinsesse af Sachsen den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Sibylle, (datter af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 11 jun. 1515 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.

Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.

1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.

Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.

Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.

I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.

Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.

Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.

Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.

Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.

Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Dorothea, blev gift med Christian 3, Konge af Danmark den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frederik 1, Konge af Danmark og Anna af Brandenburg) blev født den 21 sep. 1503 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 feb. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i 1578 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Anton I, Greve af Oldenburg den 31 jan. 1537 i Otterndorf, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af Johann XIV, Greve af Oldenburg og Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau) blev født i 1505 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 mar. 1573 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Brandenburg

Joachim blev gift med Magdalena von Sachsen den 6 dec. 1524. Magdalena blev født den 16 apr. 1506 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 6 mar. 1534 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga Jagiellonka i 1535. Jadwiga blev født i 1513; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga, Prinsesse af Poland den 1 okt. 1535 i Krakow, Polen. Jadwiga, blev født den 4 maj 1513 i Poznan, Polen; døde den 19 mar. 1573 i Alt-Ruppin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin von Brandenburg

Anna blev gift med Albrecht VI von Mecklenburg-Schwerin i 1524. Albrecht (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 2 sep. 1488 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 feb. 1547 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1525. Erich blev født den 24 mar. 1470; døde den 4 sep. 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgräfin von Brandenburg

Margarethe, blev gift med Johann II von Anhalt-Zerbst den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johann (søn af Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Münsterberg) blev født den 14 okt. 1504 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 16 mar. 1551 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Brandenburg-Küstrin

Johann blev gift med Katharina Welf den 30 jan. 1538. Katharina blev født i 1518 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jun. 1574 i Krossen A.D. Oder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine den 15 jul. 1560 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. Dorothea (datter af Friedrich III Elector af Palatine og Marie, Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach) blev født den 25 dec. 1544 i Simmern, Rheinland-Pfalz, Tyskland ; døde i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich, blev gift med Ursule, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Ursule, (datter af Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Sibylle, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1545 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 okt. 1620 i Scharnebeck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea, Prinsesse af Danmark. Dorothea, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 8 aug. 1546 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1617 i Winsen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 19 feb. 1617 i Pfarrkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elisabeth af Danmark (14 oktober 1524 – 15 oktober 1586) var en dansk prinsesse, der blev hertuginde af henholdsvis Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Güstrow

Hun var datter af kong Frederik 1. af Danmark og Sophie af Pommern. Hun giftede sig i 1543 med hertug Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509–1550) og i 1556 med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527–1603). Hun havde et enkelt barn: Sophie af Mecklenburg, der blev gift med hendes nevø, kong Frederik 2. af Danmark.

Elisabeth blev født den 14. oktober 1524 som andet barn og ældste datter af Frederik 1. i hans andet ægteskab med Sophie af Pommern. Hendes fødsel fandt sted året efter, at faderen var blevet konge af Danmark og Norge efter oprøret mod Christian 2. Efter faderens død i 1533 blev hun opdraget ved broderen, Christian 3.'s hof. Allerede som barn blev hun rost for sin skønhed, og den engelske gesandt Robert Barnes skrev hjem: "Aldrig i mit liv så jeg så smuk og velopdragen ung pige."

I 1542 blev hun på Nyborg Slot forlovet med Hertug Magnus af Mecklenburg. Brylluppet blev fejret på slottet i Kiel det efterfølgende år. Efter ni års barnløst ægteskab med Hertug Magnus, en lærd hersker, der tillige var Biskop af Schwerin, blev hun enke i 1550, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark.

I 1556 blev hun gift med sin afdøde mands nevø og efterfølger som biskop af Schwerin, Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow. Elisabeth og Ulrik havde et lykkeligt ægteskab. Den 4. september 1557 fødte hun sit eneste barn, datteren Sophie, der 14 år gammel blev gift med sin fætter Kong Frederik 2. og blev dronning af Danmark og Norge.

Elisabeth bliver beskrevet som en skønhed, godhjertet, følsom og religiøs. Hun læste dagligt i Bibelen og Luthers skrifter og gik ofte i kirke. Hun var tilbageholdende med at spise og drikke, hun hjalp trængende og syge, støttede fattige men håbefulde studerende. Ligeledes tog hun fattige adelsdøtre til sig og sørgede for deres opdragelse og uddannelse, og forsøgte at sikre dem en tryg fremtid ved passende ægteskaber. Hun sørgede foe at fremme agerbrug og kvægavl, plantede skov, oprettede stutterier og sørgede for vejenes vedligeholdelse. Hun sørgede for, at alle hertugelige gårde var forsynede med sengeklæder og husgeråd.

Hun sørgede for, at domkirken i Güstrow blev sat i stand og forskønnet, blandt andet med mindesmærker over det mecklenburgske fyrstehus. Også klosterkirken i Doberan, hvor mecklenburgs fyrster var begravne, blev sat i stand. Hun lod dels opføre nye, dels vedligeholde ældre klostre for adelige enker og jomfruer, hospitaler, fattighuse og skoler. Under sit andet ægteskab helligede hun sig en del til velgørenhed i Mecklenburg og understøttede skoler, sygehuse og klostre. Hun opførte fattighuse i Grabow, Stargard, Bützow, Güstrow og Stavenhagen, plantede skov i Everstorfer Forst nær Plüschow og i Heidbergen samt stod for genopførelsen af kirkerne i Güstrow og Doberan. Sammen med Ulrik oprettede hun en skole for adelsdøtre i klosteret i Rühn.

Hun vedligeholdt en levende kontakt med sin familie i fødelandet og besøgte regelmæssigt Danmark. Hun besøgte ofte sin svigerinde, Christian 3.s enke Dronning Dorothea, og hendes besøg blev kun endnu hyppigere, efter hendes datter var blevet dronning.

Hun døde i Gedser den 14. oktober 1586, på hjemrejsen fra fra et af sine langvarige besøg i Danmark, kort efter at hun og gemalen havde besøgt Tycho Brahe på Hven. Hendes lig blev ført til Mecklenburg, hvor hun blev begravet i domkirken i Güstrow, hvor der endnu findes et smukt gravmæle i alabaster af Philip Brandin som Hertug Ulrik lod opføre til minde om hende, sin anden hustru, Anna af Pommern og sig selv.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1524-1586)

Elisabeth blev gift med Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin i 1556 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrich blev født den 1 jun. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 mar. 1603 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ernst, (søn af Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Margarethe, Prinsesse af Sachsen) blev født den 1 aug. 1497 i Uelzen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1546 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Philipp I., Landgraf von Hessen, wurde 1504 in Marburg geboren. Sein Vater war Landgraf Wilhelm II. (1469-1509), seine Mutter war Anna von Mecklenburg-Schwerin (1485-1525). Offizieller Regierungsantritt des Fürsten war bereits 1509, faktisch war er jedoch bis 1518 unter Vormundschaft seiner Mutter. Seit 1524 war Philipp Anhänger der protestantischen Lehre und wurde zum Vorkämpfer der Reformation.1526 hielt er zum Zwecke der Protestantisierung seines Herrschaftsgebietes die Homberger Synode ab. Im gleichen Jahr erfolgte die Vereinigung mit Johann von Sachsen und anderen protestantischen Fürsten im Bündnis von Gotha und Torgau.

1527 gründete er die Universität Marburg als erste protestantische Hochschule der Welt und gleichzeitig das zugehörige Gymnasium Philippinum. 1529 gründete er die Hessische Stipendiatenanstalt. Im gleichen Jahr fand das Marburger Religionsgespräch zwischen den Reformatoren Martin Luther und Ulrich Zwingli statt, von dem sich Philipp die Einigung des Protestantismus erhoffte. Er gehörte zu den fürstlichen Vertretern der protestantischen Minderheit (Protestation) am Reichstage zu Speyer.

Philipp wurde 1531 zum Mitgründer des Schmalkaldischen Bundes. 1534 gelang es ihm, den vertriebenen Herzog Ulrich von Württemberg in dessen Land zurückzuführen.

Anfang 1524 heiratete Philipp Christine von Sachsen (1506-1549). Noch zu Lebzeiten Christines schloss Philipp 1540 im Schloss Rotenburg eine zweite morganatische Ehe mit dem sächsischen Hoffräulein Margarethe von der Saale (1522-1566). Der Reformator Philipp Melanchthon war bei der Vermählung anwesend. Mit dieser Doppelehe handelte sich Philipp politisch weitreichende Schwierigkeiten ein, obwohl er durch Luther auf solche Konsequenzen hingewiesen wurde. (Die Reformatoren versuchten aber weiterhin, ihrem wichtigen Verbündeten so weit wie möglich den Rücken freizuhalten.) Nun musste Philipp, umder Strafe für Bigamie zu entgehen, dem katholischen Kaiser Karl V. Zugeständnisse machen.


Philipp der Großmütige
Postkarte des Landgraf-Philipp-Denkmals in Kassel von 1903Im Schmalkaldischen Krieg unterwarf sich Philipp 1547 schließlich dem Kaiser und wurde von diesem fünf Jahre lang in den Niederlanden gefangengesetzt. Zur Erinnerung an die Heimkehr am 10. September 1552 wurde im Eschenburg Ortsteil Simmersbach die Philippsbuche gepflanzt, die erst vor einigen Jahren zusammenbrach und durch einen neuen Baumersetzt werden musste.

In den letzten 15 Jahren seiner Lebenszeit kümmerte sich Philipp um die Verwaltung Hessens und fördert die Einigung der protestantischen Parteien. Darüber hinaus bemühte er sich um die Konsolidierungdes nach dem Schmalkaldischen Krieg hoch verschuldeten Landes, unter anderem durch die Einführung einer Tranksteuer.

Durch den Ausbau des Steuerwesens wandelte er die Landgrafschaft Hessen vom mittelalterlichen Domänenstaat zum frühmodernen Finanzstaat: Neben den Einkünften aus den Domänen etablierten sich Steuern als neues Standbein der Staatsfinanzierung. Philipp forcierte vor allem die Einführung einer Vermögenssteuer, die sich an der Leistungsfähigkeit der Besteuerten orientierte.

Einige seiner Initiativen und Gründungen wie Konfirmationsunterricht, der Landeswohlfahrtsverband oder die Althessische Ritterschaft bestehen bis heute fort. Die Marburger Philipps-Universität wurde erst im Jahr 1934 wieder nach ihrem Gründer benannt. Seinen Beinamen erhielt er von späteren Geschichtsschreibern, weil er in zahlreichen politischen und kriegerischen Auseinandersetzungen tatsächlichgroßen persönlichen Mut gezeigt hatte.

Nach seinem Tod wurde Hessen nach den altertümlichen Erbregeln des Hessischen Fürstenhauses unter seinen vier Söhnen aufgeteilt und büßte infolgedessen spürbar an reichspolitischem Gewicht ein: Hessen-Kassel mit etwa der Hälfte des Territoriums erhielt der älteste Sohn Landgraf Wilhelm IV., Hessen-Marburg Landgraf Ludwig IV., Hessen-Rheinfels Landgraf Philipp II. von Hessen-Rheinfels und Hessen-Darmstadt Landgraf Georg I..

Titel:
Landgraf von Hessen

Philipp blev gift med Christina von Sachsen den 10 jan. 1524. Christina (datter af Georg von Sachsen og Barbara Jagiellonka) blev født den 3 feb. 1506; døde den 25 maj 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sibylle, blev gift med Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Franz (søn af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født i 1510 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 apr. 1581 i Buxtehude, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Anna, Prinsesse af Danmark & Norge den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Anna, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 1 jan. 1533 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1585 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Franz blev gift med Sibylle, Prinsesse af Sachsen den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Sibylle, (datter af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 11 jun. 1515 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.

Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.

1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.

Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.

Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.

I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.

Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.

Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.

Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.

Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.

Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Dorothea, blev gift med Christian 3, Konge af Danmark den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frederik 1, Konge af Danmark og Anna af Brandenburg) blev født den 21 sep. 1503 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 feb. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i 1578 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Anton I, Greve af Oldenburg den 31 jan. 1537 i Otterndorf, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af Johann XIV, Greve af Oldenburg og Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau) blev født i 1505 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 mar. 1573 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julius, blev gift med Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Hedwig (datter af Joachim II Hector Elector af Brandenburg og Jadwiga, Prinsesse af Poland) blev født den 11 apr. 1540 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 21 okt. 1602 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ursule, blev gift med Heinrich, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel-Dannenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 14 jul. 1533 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 19 jan. 1597 i Dannenberg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna, blev gift med August, Elector af Sachsen den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. August, (søn af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 9 sep. 1526 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 2. blev født på Haderslevhus i 1534 og døde i 1588. Han var søn af den senere Kong Christian 3. og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian 3.s sejr i Grevens Fejde blev hani 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen.

Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede hansig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik 2.s ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt.

Frederik 2. erobrede i 1559 Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp.

Til gengæld magtede han ikke at realisere sine militære planer under den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Baggrunden for krigen var kampen om magten i Østersøen.

Frederik 2. havde regnet med, at han med hjælp fra tyske lejetropper hurtigt kunne vinde den forestående krig mod svenskerne. Med kongen i spidsen, satte hæren i 1563 op gennem Halland, mod fæstningenÄlvsborg, der faldt efter kun seks timers beskydning. Derefter var planen at støde frem mod Stockholm; men på grund af et dårligt organiseret forsyningsvæsen måtte hæren gå i vinterkvarter i Skåne. Dermed faldt kongens planer, da en lejehær var alt for dyr til en langvarig krig.

I begyndelsen af 1564 var det svenskerne der havde initiativet. De trængte ind i Norge flere steder og hærgede i både Halland og Blekinge. Først hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån, der gik tilat finansiere den danske hærs plan om et stort anlagt angreb på Sverige med Stockholm som mål. Angrebet blev en fuldstændig fiasko. Efter nogle uger måtte hæren, som følge af vanskeligheder med provianteringen, vende tilbage til Halland. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden.

Året efter overtog Daniel Ranzau hærledelsen – men også han måtte kæmpe mod mangel på penge og forsyninger, og ydermere udbrød der pest i hæren. Det lykkedes endelig at få en dansk sejr ved Axtorna– men vinteren forhindrede yderligere fremrygning. Flåden klarede sig heller ikke for godt. I 1566 blev en ny spærring af Øresund en fiasko, og sidst i juli gik det meste af flåden ned under en storm ved Gotland.

For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe. Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets dindtægternetredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Ranzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.

Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjedeØresundstold.
Frederik 2. havde tilsyneladende en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne, men en anden side af ham var hans livsglæde – han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig.

Frederik 2. døde kun 54 år gammel på Antvorskov Slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 4.

_________________

Frederik 2. var konge af Danmark og Norge fra 1559. Søn af kong Christian 3. og dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han blev i 1572 gift med Sophie af Mecklenburg, med hvem han fik bl.a. Christian4. Frederik 2. var især optaget af udenrigspolitikken. Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige 1563-70 endte egentlig uafgjort, men efter krigen fremstod Danmark-Norge alligevel som den stærkeste magt i Østersøområdet. Herefter bestræbte Frederik sig på, at riget skulle bevare denne stærke position. Han blev desuden en af de ledende protestantiske fyrster i Nordeuropa, og han forsøgte at skabe en slagkraftig protestantisk alliance mod katolikkerne. Det lykkedes dog ikke. I 1570’erne anlagde han den stærke fæstning Kronborg ved Helsingør, og i samme periode blev den danske flåde udviklet til en af Europas største og mest moderne. Som ledi sin indsats for at styrke riget ydede han megen støtte til videnskab og kultur; f.eks. fik Tycho Brahe opbakning af Frederik 2.

Frederik blev gift med Sofie af Mecklenburg-Schwerin den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sofie (datter af Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark) blev født den 14 okt. 1557 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 4 okt. 1631 i Nykøbing Slot, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans den Yngre (1545 – 1622) var søn af Christian 3. af Danmark og dronning Dorothea. Han var stamfader til flere hertuglinjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg, og dermed til den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.

Hans (Johan) den Yngre var lillebror til Frederik 2., der i 1564 gjorde ham til hertug af Sønderborg - hvor han slog mønt - med tilhørende landområder i Slesvig og Holsten (Als, Ærø, Sundeved og Plön,svarende til en tredjedel af de kongelige dele af hertugdømmerne - hertil kom 1582 yderligere Reinfeld og Ruhe klostre - sidstnævnte blev nedrevet for at give plads for Glücksborg slot).

Historien bag

Kong Christian 3. og dronning Dorothea havde to døtre og tre sønner, Frederik, Magnus og Hans. Da Christian 3. døde efterlod han sig hustruen Dorothea samt 5 børn, der alle skulle forsørges. De to døtre blev gift væk med rige hertuger. Den ældste søn, Frederik 2., blev konge og sønnen Magnus overtog stiftet Øsel ved Livland. Tilbage var lillebror Hans. Hvordan skulle han forsørges?

Dronning Dorothea ville gerne have, at der skulle findes et indbringende embede til den yngste søn. Til dette var der reelt kun to muligheder: Enten at finde en løsning udenlands som med broderen Magnus, eller at afgive en del af den kongelige part i hertugdømmerne. Da den første mulighed mislykkedes, endte det med den sidste. Hans fik tildelt et hertugdømme bestående af Sønderborg og Nordborg i Slesvig samt Pløn og Ahrensbök i Holsten.

Hans den Yngre blev den første såkaldt "afdelte" hertug. Han fik – som Gottorperne og Hans den Ældre – overladt nogle amter, hvor han fik indtægterne og havde en betydelig myndighed. Men han fik ingen andel i fællesregeringen og dermed kunne han hverken opkræve skat eller føre egen udenrigspolitik. Det var derfor en markant reduceret fyrstestatus, der blev givet Hans den Yngre.

Hans den Yngres liv

Hans den Yngres liv og virke blev dybt præget af den reducerede status. På den ene side kæmpede han med stor energi, for at opnå den status, han ikke fik fra begyndelsen. På den anden side lagde han så meget mere energi på de felter, hvor han faktisk kunne bestemme.

Hans den Yngre blev gift to gange. Først med Elisabeth, datter af hertug Ernst af Brauschweig-Grubenhagen. Efter brylluppet i 1568 flyttede parret ind på Sønderborg Slot. Elisabeth skænkede ham 14 børn i løbet af 16 år. Hun døde i 1586 og blev gravsat i det nyindrette kapel på slottet.

Pludselig var Hans den Yngre enlig forsørger til 14 børn og havde hårdt brug for penge. Han ledte efter en ny hustru og hørte, at den 12-årige prinsesse Agnes Hedwig af Anhalt var blevet enke. De giftede sig den 14. februar 1588 i Sønderborg, og med hende fik han 9 børn.

Tilsammen blev Hans den Yngre altså far til 23 børn. 11 sønner og 12 døtre.

Hans' efterkommere

Da Hans døde 77 år gammel, blev hans besiddelser (Sønderborg , Nordborg, Glücksborg, Ærø og Pløn) i 1622 delt mellem fem af de overlevende seks sønner.

Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.

Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg.

Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg.

Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Pløn.

Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.

Hver af sønnerne fik samme status og rettigheder som Hans den Yngre. Men da Hans den Yngres næstældste søn, hertug Alexander af Sønderborg, døde i 1627 og efterlod sig hele seks sønner, kunne området ikke tåle at blive delt yderligere. Hans den Yngres børnebørn fik dermed ingen områder, selvom de alle fik titlen "hertug".

Hertugdømmet Sønderborg blev erklæret fallit i 1667 og i 1669 inddraget under kronen.

Hans blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig den 19 okt. 1568 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Elisabeth, (datter af Ernst II, Hertug af Braunschweig-Grubenhagen-Osterode og Margarethe, Prinsesse af Pomerania) blev født den 29 apr. 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 24 maj 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Østerholm, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Wilhelm, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 13 aug. 1535 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 aug. 1592 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Elisabeth, Grevinde af Schwarzburg-Blankenburg den 28 aug. 1576 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland. Elisabeth, (datter af Günther Xl, Greve af Schwarzburg-Blankenburg og Elisabeth, Grevinde af Isenburg Kelsterbach) blev født den 23 maj 1541 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland; døde den 26 dec. 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedwig blev gift med Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Julius, (søn af Heinrich II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Marie Countess af Württemberg) blev født den 8 aug. 1528 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 maj 1589 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 11 jun. 1589. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Joachim blev gift med Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst den 7 feb. 1571 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. Eleonore, (datter af Christoff Hertug af Württemberg og Anna Marie, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 1 maj 1552 i Thübingen Schwarzwald Württemberg, ,; døde den 12 jan. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 10 feb. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Marie, blev gift med Albrecht X von Barby den 24 sep. 1559. Albrecht (søn af Wolfgang I von Barby og Agnes von Mansfeld) blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Anna Marie, Countess af Pfalz den 9 sep. 1591 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Anna (datter af Philipp Ludwig von Pfalz-Neuburg og Anna, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg) blev født den 27 sep. 1575 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; døde den 11 feb. 1643 i Dornburg A. Saale S-W-Es Thüringen, ,; blev begravet i Bruderkirche, Altenburg, Sachsen-Altenburg, Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Marie, Prinsesse af Anhalt-Zerbst den 7 jan. 1593 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Dorothea (datter af Joachim II Ernst, Prins af Anhalt-Zerbst og Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst) blev født den 11 aug. 1574 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 18 jul. 1617 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Dorothea, Prinsesse af Anhalt-ZerbstZerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Dorothea, (datter af Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst og Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 5 okt. 1607 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 26 sep. 1634 i Hitzacker, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie af Mecklenburg (4. september 1557 – 4. oktober 1631) var dronning af Danmark og Norge fra 1572 til 1588.

Hun var datter af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow og Elisabeth af Danmark og blev gift med Frederik 2. i 1572.

Sophie blev født den 4. september 1557 i Wismar i Mecklenburg som eneste barn af hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow i hans ægteskab med Elisabeth af Danmark, der var datter af Frederik 1. af Danmark.

I 1571 blev hun, kun 14 år gammel, forlovet med sin fætter, den 37-årige kong Frederik 2. af Danmark. Brylluppet fandt sted den 20. juli året efter på Københavns Slot.

Ægteskabet blev, så vidt vides, meget lykkeligt. I sine dagbogsnotater omtaler Frederik 2. ægtefællen som "min Soffye". Hun fulgte ham på rejser rundt i landet, deltog i hans jagter og plejede ham, når han var syg, men blandede sig aldrig i regeringssager. Dronningen var en fornuftig og økonomisk husmoder, der omhyggeligt tog sig af sine børns opdragelse. Hun var bogligt interesseret, besøgte flere gange Tycho Brahe på Hven, samlede på folkeviser og tilskyndede Anders Sørensen Vedel til udgivelse af Danske Viser.

Som 31-årig blev dronning Sophie enke. Sønnen Christian var kun 11 år gammel og for ung til at overtage tronen. Der blev derfor indsat et formynderstyre. Forholdet mellem enkedronningen og rigsrådet var dårligt. Efter Frederik 2.s død blandede hun sig politisk. Hun prøvede energisk – som så mange dronninger før hende – efter tysk arveskik at skaffe sine yngre sønner andel i hertugdømmerne. I 1594 blev hun tvunget til at trække sig tilbage til sit enkesæde på Nykøbing Slot på Falster. Enkedronningens økonomiske evner som godsbesidder medførte, at hun døde 74 år gammel som landets rigeste kvinde, og dermed efterlod sig en stor arv, en arv som imidlertid hurtigt blev sat til af hendes arvinger.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Mecklenburg

Sofie blev gift med Frederik 2, Konge af Danmark den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 10 aug. 1534 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde den 4 apr. 1588 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich, blev gift med Ursule, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Ursule, (datter af Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Sibylle, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1545 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 okt. 1620 i Scharnebeck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea, Prinsesse af Danmark. Dorothea, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 8 aug. 1546 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1617 i Winsen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 19 feb. 1617 i Pfarrkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine den 15 jul. 1560 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. Dorothea (datter af Friedrich III Elector af Palatine og Marie, Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach) blev født den 25 dec. 1544 i Simmern, Rheinland-Pfalz, Tyskland ; døde i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]