Greve Frederik Detlef Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p62: V,2,12
• Titel: Geheimekonferensråd
• Beskæftigelse: 1830, Rio de Janeiro, Brasilien; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Beskæftigelse: 1834, Lissabon, Portugal; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1834, Wien, Østrig; Chargé d’affaires og Generalkonsul
• Beskæftigelse: 1841, London, England; Gesandt
• Ordner: 22 maj 1841; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Frederik Ditlev Greve, 1792-18-51, Diplomat, fødtes i Kjøbenhavn 25. Okt. 1792 og var yngre Søn af ovfr. nævnte Statsminister Chr. Ditl. Fred. Greve R. (d. 1827).

Han hørte saaledes til Storkanslerens Linje, der efterhaanden ved Grundbesiddelse og Ægteskaber var bleven særlig knyttet til Kongeriget. Chr. R. s Børn opdroges som danske, og ligesom sine 2 ældre Brødre studerede R. ved Kjøbenhavns Universitet, blev Student 1809 og fik juridisk Examen 1814, hvorefter han s. A. indtraadte som Volontær i Departementet for de udenlandske Sager. Men det synes, at han den Gang havde mere Smag for at more sig end for Kontorforretninger, og hans Livslyst og personlige ydre Fortrin gjorde ham selvskreven til at indtage en fremtrædende Plads i Datidens jeunesse dorée.

Udenrigsministeren N. Rosenkrantz lader ogsaa, maaske netop af denne Grund, til ikke at have været ham synderlig gunstig. Resultatet blev i alt Fald, at R. allerede 1815 igjen opgav sin Stilling i Departementet og derefter privatiserede i en Række Aar, nærmest vel beskæftiget med Landbrug. Først efter at Rosenkrantz var død 1824, indtraadte han paa ny i sin tidligere Stilling, denne Gang under for ham gunstigere Avspicier med Schimmelmann og Dankwart som overordnede. Fra nu af avancerede han hurtig.

1825 udnævntes han til surnumerær Sekretær, blev 1826 Kammerherre, sendtes 1830 til Brasilien som Chargé d’affaires og Generalkonsul og 1834 i samme Egenskab til Lissabon efter at have vikarieret et Par Maaneder i s. A. for Grev Joachim Bernstorff i Wien.

Christian VIII satte Pris paa ham og betroede ham kort efter sin Tronbestigelse det fortrolige Hverv at søge en Brud for Kronprinsen ved de mindre tyske Hoffer, og efter nogen Vaklen mellem Schwerin og Strelitz fandt man hende som bekjendt ved dette sidste Hof.

Da A. Blome 1841 forlod Gesandtskabsposten i London, udnævntes R. til hans Efterfølger, og saaledes forefandt Begivenhederne i 1848 ham som Danmarks Repræsentant i det Land, paa hvis Bistand vi særlig regnede. Det blev da ham, som der skulde optage den diplomatiske Kamp med Oprørsregeringen, som en af hans holstenske Fættere stod i Spidsen for, og til hvilken de andre havde sluttet sig, og paa samme Tid med den talentfulde og indflydelsesrige preussiske Gesandt Bunsen, der ivrig støttedes af Prins Albert. Det var en svær Opgave for R., der ikke hidtil havde haft Lejlighed til at udvikle nogen særlig diplomatisk Dygtighed, og hvis Kjendskab til det slesvig-holstenske Spørgsmaals historiske og statsretlige Side var højst mangelfuld. Vel sendtes Orla Lehmann, Pechlin og Reedtz for at instruere ham og senere Oxholm og Treschow for at understøtte ham ved Forhandlingerne, men han kunde hverken i Begavelse eller i Kundskaber maale sig med sin preussiske Modstander, der lidenskabelig og hensynsløst virkede for den slesvig-holstenske Sag ved Hoffet, i Regeringen, i Pressen og i Parlamentet.

Men fra sit noget urolige Liv havde R. medbragt en Del Menneskekundskab og Behændighed til at behandle Folk, der nu kom ham til gode. Hvad det væsentlig kom an paa, var at vinde Palmerstons Øre, og det forstod R. bedre end Bunsen. Da saaledes Palmerston i 1850 var bleven angrebet i Overhuset for sin overmodige og brutale Optræden mod den græske Regering i Pacifico-Affæren, og Resultatet var blevet en Majoritet imod Ministeren, ansaas han som en slagen Mand, da Overhuset den Gang betragtedes som omtrent lige saa afgjørende i diplomatiske Sager, som Underhuset er det i økonomiske Spørgsmaal. De andre Gesandter vendte ham allerede saa temmelig Ryggen, hvorimod R. saas at vise ham den største Opmærksomhed, og den næste Dag kjørte han i fuld Galla til Udenrigsministeriet og bragte Palmerston efter udtrykkelig Ordre, som han sagde, sin Regerings Tak for den varme Interesse, Ministeren havde vist vor Sag. Palmerston og Lady Palmerston modtoge med stor Rørelse denne Hyldest, og Underhuset, i hvilket Palmerston selv kunde forsvare sig, fulgte heller ikke Overhusets Exempel, Ministeren blev, og han glemte aldrig siden R., at han alene var bleven ham tro.

Forhandlingerne 1848-50 førtes hovedsagelig i London, og R.s Deltagelse i dem bar ikke alene Præget af en varm og fuld Overbevisning om Danmarks Ret, men han omfattede ogsaa dets Sag med en Iver, som om det gjaldt hans personlige Velfærd. Der var ikke Spor hos ham af nogen Sympathi med hans holstenske Fættere, og han saa i Bunsen mere en personlig Fjende end en politisk Modstander. Men han havde, som naturligt var, ikke Øje for det nationale Moments Betydning, hvorfor ogsaa Spørgsmaalet om Slesvigs Deling var ham en Vederstyggelighed. Hans Sympathi var udelukkende dynastisk, det var en stor Glæde for ham, da han havde faaet Konferenceprotokollen af 23. Avg. 1850 undertegnet, og havde han oplevet at sætte sit Navn under Traktaten af 8. Maj 1852 om Opretholdelsen af det danske Monarkis Integritet, vilde han vistnok have ment, at nu var det vigtigste naaet, og Resten vilde da let finde sig.

Men 6. Okt. 1851 overraskedes han pludselig af Døden i Glasgow paa Tilbagerejsen fra Hebriderne, hvor han, der lidenskabelig elskede Jagt, havde jaget og fisket hos en Ven. – Han var udnævnt til Storkors af Danebrog 1841 og til Gehejmekonferensraad 1848. Han var gift med Jutta Birgitte f. Christensen (f. 7. Febr. 1807 d. 16. Nov. 1868).

Danmarks Adels Aarbog 1893. S. 398.
Zeitschrift d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 118 f. 156.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 91. 128. 142.

P. Vedel.
____________________________________________
Nekrolog trykt i The Gentleman's Magazine

At the Star Hotel, Glasgow, his Excellency Count Reventlow, Ambassador from the King of Danmark to her Majesty the Queen of Great Britain.

Count Reventlow was sprung from one of the most illustrious families of the Scandinavian peninsula, and he carried with him in all the relations of life the spirit and deportment of a high-born gentleman. He had served his Court with distinction in the capacity of Minister Plenipotentiary in Brazil, in Portugal, at Vienna, and lastly in this country, where he found a people entirely congenial to his tastes, and a reception suited to the natural cordiality of his own character. He laboured, with complete success, to improve the relations between Danmark and Great Britain. His unflinching assiduity and patriotism were incessantly engaged in providing for the defence of his country, whilst his firmness and just pride in her national rights would admit of no compromise in the sovereignty of her territories. He united to a singular degree a manly impetuosity and frankness of character with a perfect mastery of the details of his profession, and an exact attention to the rules and observances of diplomatic life more common in the last century than in our own.

After many mouths spent in uninterrupted labour, he retired a few weeks ago to the estate of Sir James Matheson, in the island of Lewis, to pursue those field-sports for which he retained the characteristic attachment of youth. No one who saw him starting full of spirit and energy, in the vigour of a green old age, could have imagined that he was to return no more ; and the close of his life, which took place in Glasgow, on his way back from the Hebrides, was as abrupt as it is distressing, having been caused by a spasmodic affection of the heart. The Countess Reventlow and his two daughters were fortunately in attendance upon him at his decease. The body of foreign ministers in this country has seldom possessed a more upright and able member — jealous of its independence, but punctiliousin its duties ; and whilst his memory will long be preserved in the affectionate relations of his family and of his private friendships, he has deserved the highest honours his own country can pay toher statesmen, and is attended to the grave by the sincere respect of those who had known him in the land to which he was accredited by two successive Sovereigns of Danmark.

His body was conveyed from this country in a Danish vessel of war.

Frederik blev gift med Jutta Birgitte Friederiche Christensen den 3 maj 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jutta blev født den 7 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 27 feb. 1807 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 nov. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Stiftsdame i Vallø
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,1
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134
• Folketælling: 1 feb. 1880, Amalienborg, København, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid11239049
• Beskæftigelse: 1 nov. 1891, Amalienborg, København, Danmark; Hofdame hos Dronning Louise

Notater:

• Folketælling, 1834. 6 år, opholder sig med sine forældre og søster hos sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1840. 12 år, opholder sig med sine forældre og søskende for sin farbror Christian Detlev Reventlow på hovedgården Pederstrup i Vesterborg sogn, Lolland

• Folketælling, 1885. 57 år, Ugift, Hofdame hos Hendes Majestæt Dronningen - Amalienborg Slot, Frederik d. 6. Palais; Forhus, 2. Sal, 1, København

• Ved død. adresse Amalienborg Plads - begravet på det Reventlowske familiegravsted på Horslunde kirkegård



Beskæftigelse:
http://www.politietsregisterblade.dk/component/sfup/?controller=politregisterblade&task=viewRegisterblad&id=3388992&searchname=polit_adv

Begravelse:
https://www.danishfamilysearch.dk/sogn744/churchbook/source10865/opslag268232

http://www.gravminderegistrering.dk/minde_data.asp?Nr=4&Sted=Horslunde%20kirkeg%E5rd%20(737)&Grav=Reventlows%20gravsted

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1930 p66: VI,5,2
• Folketælling: 1834, Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; https://www.danishfamilysearch.dk/cid2704134

Notater:

Fødsel:
Fødselssted: Formodes på baggrund af faderens beskæftigelse

Malvina blev gift med Greve Alfred Franz Carl Reventlow-Criminil den 27 maj 1854 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Alfred (søn af Greve Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau) blev født den 11 sep. 1825 i Schwarzenbek, Lauenborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 22 okt. 1898 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,3

Notater:

Død:
Hallandspostan tirsdag den 4 oktober 1904

Att
vår kära fader
grefve
Chriatian Detlev Frederik Villhelm Ferdinand Reventlow
stille afled i dag, tillkännagifves
härmed af hans sörjande döttrar
Hildeborg, Malvina

Halmstad den 3 Okt. 1904.


Den gamla grefvan är död. Han har gått här som en gengångara från haraldikans guldålder, högrast och stätlig, obruten ända in i ålderns senhöst, aldrig ett ögonblick förgötande anarnas kraf och gentleman i hvarenda tun. Om den gamla inta förstod dan nya tidans demokratiska typ, så bröt han i alla fall så ståtligt af mot samma tids krämararistokrati, att det alltid gjorde oss godt att se honom. Han verkade på oss som anharrsporträttet i en gammal riddarsal, ooh där han gick fram hufvudot högre än allt folket, hade han alltid ett skimmar af renässance ooh tornaj öfver sig.

Det är hos disse aristokrator af den gamla stamman nagot som, trots allt, inponerar. visserligon något af komiken i den Lonngranska satiren 'Johanna glöm aldrig din adliga ätt!"; men på samma gäng ar tragiken i det gamla, som ännu har kvar det stolta blodets och de gamla sköldarnes traditioner, men ändå måste falla för utvecklingana lag.

Den Reventlowska släkten, som beklädte en hel del höga förtroandepostar i Danmark och Holstein, räknar anor ända från korstågona dagar, och den ättling, som ödet placerat i en vacker förstadsidyll i Halmstad, hade nog rätt mycket kvar i blodet af stamfädrane äfvantyrskynne. Han hade en stormig ungdom ooh mannaålder bakom sig, och ännu på gamla dagar brände blodet hett i ådrorna och jäste lusten till ett godt kämpatag.

Grefve Recentlow har varit egandomsägara i Skåne ooh ägda då en större förmogenhet, som emellortid helt ooh hållet atrök ned i den Hamiltonska kraschen. Han släppte till hvad han hade för att feja en gammal vapanskiöld rän, men inte äns denna bittra erfarenhet af den gamla haraldikens surkenhet kunda ett hårsmån rubba hans högaristokratiska lifsåskådning.

Grefve Reventlow hade sina atora dagar då kungan kom hit. Da flammada det blåa blodet upp i ett hyllningsrus af det mest äkta slaget, da atod alltid den gamle grefven på vakt som en af medeltldena paladiner, utan pansor, man i ställat bjudande majestätet det vackraste han hade of blommor och bladar. Man kan ju le af den gamlas svaghet, men det stod en parsonlighet, ooh klappade ett hjärta där bakom, och det höjde honom vida öfver nutidena krypande tallrikslickaretyp.

Med den gamle grefven har åter att stycke af det dekorativa och det originella Helmstad gått bort. Det bästa, vi kunna säga om honom, är, att han bevarade sin tidstyp så äkta ooh oförfalakad ooh aldrig glömde bort den gamla parollen "utan fruktan och tadel" en Bayard i sitt slag midt i nutidans kälkborgarmilieu, en af de siste på den gamla aristokratiens förvittrande skans.

Han var endast 67 år vid sin död, och han dog lika rak i ryggen som han lefvat. Frid öfver den gamle riddarens stoft!

Grefve Christian Detlev Frederik Vilhelm Ferdinand Reventlow var son af danska geheime cenferenarådet och envoyén i Portugal Grefve Frederik Detlew Reventlow. Han sörjas närmast af tvenne här bosatta döttrar.



Hallandspostan Torsdagen den 6 oktober 1904

REVENTLOWSKA STERBHUSET har med anledning af grefve Reventlows begrafning i dag, till fattiginrätningen öfverlämnat 50 kr. i och för hjonens extra förplägning




Begravelse:
Hallandspostan Fredagen den 7 oktober 1904

EN HÖGTIDLIG JDRDFÄSTNING ägde i går rum 1 härvarande kyrka da stoftet af aflidne grefve Ch.D.F.Reventlow vigdes till den siste hvilan.

Den blomsterhöljda kistan bars in i kyrkan af sex polismän. Borgmästare W.Tornéhie1m och tullförvaltere C.F.von Wachenfeldt prestaverade. Jordfästningen förrättadee af pastor d:r Vellerius.

Efter jordfästningen med tillhörande psalmsång förrättades altartjänst af pastorerna Vallerlus och Nordblom. Den förre sjöng hela begrafningsbönen - hvilken ej på flere år blifvit här i sin helhet sjungen - med responsorier från orgelläktaren. Helt visst finns det få präster som mässa så väl som d:r Vallerius.

Efter jordfästningshögtidligheterna kördes liket till Östra järnvägsstationen för att föras videre ned till Skåne.

Christian blev gift med Komtesse Hilda Charlotte Malvina Agnes Reventlow den 15 okt. 1862 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hilda (datter af Greve Einert Carl Detlef Reventlow og Komtesse Hildeborg Sophie Reventlow) blev født den 9 dec. 1836 i Aalstrup, Landet Sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 18 jun. 1837 i Landet, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 mar. 1897 i Halmstad, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: Fremgår ikke af DAA 1939

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Klasselotterikollektrice
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p66: VI,5,4

Elisabeth blev gift med Oskar Alexander Viggo Tegner den 23 maj 1879 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark, og blev skilt i maj 1885. Oskar blev født den 12 maj 1842 i Tikøb Kirke, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 7 maj 1893 i New York City, New York, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,1

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=298413

Hildeborg blev gift med Carl George Wallenstierna den 26 sep. 1905 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født den 25 feb. 1854 i Altuna, Uppland, Sverige; døde den 20 dec. 1928 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i Preetz
• Family Line: IV. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p71: VII,8,2

Notater:

Fødsel:
http://www.ddss.nu/ddss/birthResult?foddID=140466

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsjungfru

Agnes blev gift med Max Hugo August Heini Biberstein den 12 dec. 1936. Max blev født i 1909 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsjungfru

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Filmproducer

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]