Barnabo Di' Visconti

Notater:

Also Lord of Cremona, Lodi, Bologna

Titel:
Lord of Milan

Død:
Cause: poisened

Barnabo blev gift med Beatrice Della Scala den 21 okt. 1350. Beatrice (datter af Mastino II de Lla Scala og Taddea da Carrara) blev født cirka 1321 i Verona, Italien; døde den 20 jul. 1384 i Milano, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Taddea blev gift med Stefan III Hertug af Bayern-Ingolstadt i 1364. Stefan (søn af Stefan II Hertug af Bayern-Landshut og Isabella, Prinsesse af Sicily) blev født cirka 1337 i Landshut, Niederbayern, Bayern, Tyskland; døde den 1 nov. 1413 i Schwaben, Tyskland, Niederschhonenfeld,Bayern; blev begravet i Schwaben, Tyskland, Niederschhonenfeld,Bayern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Verde blev gift med Leopold III von Habsburg den 18 mar. 1364. Leopold (søn af Albrecht II von Habsburg og Johanna von Pfirt) blev født den 3 dec. 1351 i Wien, Østrig; døde den 10 aug. 1386 i Sempach, , Died in battle. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catherine blev gift med Giangaleazzo Visconti den 26 okt. 1380. Giangaleazzo blev født i 1351; døde den 9 okt. 1402. [Gruppeskema] [Familietavle]

Antonia blev gift med Eberhard III von Württemberg den 20 nov. 1380. Eberhard blev født i 1364 i Württemberg, ,; døde den 21 jun. 1417 i Goeppingen am Sauerbrunnen Württemberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maddalena blev gift med Friedrich Hertug af Bayern-Landshut den 26 sep. 1381 i Landshut, Niederbayern, Bayern, Tyskland. Friedrich (søn af Stefan II Hertug af Bayern-Landshut og Isabella, Prinsesse af Sicily) blev født cirka 1339 i Landshut, Niederbayern, Bayern, Tyskland; døde den 5 jan. 1394 i Budejovice Ceskbe Czechoslovakia, ,; blev begravet i Landshut, Niederbayern, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabetta blev gift med Ernest von Wittelsbach den 19 feb. 1395. Ernest blev født i 1373; døde den 7 aug. 1438. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Österreich

Ernst blev gift med Cimburka Piast i 1411. Cimburka blev født mellem 1394 og 1397 i Warschau, Polen,; døde den 3 nov. 1429 i Türnitz, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Württemberg

Eberhard blev gift med Henriette de Montfaucon i 1407. Henriette (datter af Henri de Montfaucon og Marie de Châtillon) blev født i 1383 i Granges, , Porrentruye; døde den 20 mar. 1444 i Moempelgard, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth, blev gift med Friedrich I Elector af Brandenburg den 15 okt. 1401 i Oberbayern, Schougau,Bayern. Friedrich (søn af Friedrich V, Burgrave af Nürnberg og Elisabeth, Prinsesse af Thüringen) blev født den 23 okt. 1372 i Nürnberg, Mittelfranken, Bayern, Tyskland; døde den 27 okt. 1440 i Mittelfranken, Tyskland, Kadolzburg Castle,Kadolzburg,Bayern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Bayern-Landshut

Heinrich blev gift med Margareta von Habsburg den 22 dec. 1412. Margareta (datter af Albrecht IV von Habsburg og Johanna Sophia von Wittelsbach) blev født den 28 jul. 1395 i Wien, Østrig; døde den 29 jan. 1448 i Burghausen, Oberbayern, Bayern. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Bayern-Munich

Albrecht blev gift med Anna Welf den 18 feb. 1437. Anna (datter af Erich I Welf og Elisabeth Welf) blev født i 1415; døde den 15 nov. 1474 i Nanhofen, Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herr von Oberösterreich (1424-1439), roi des Romains (1440), empereur Romain-Germanique (1452-1493), roi titulaire de Hongrie (1458), Erzherzog von Österreich (1458) (Friedrich von Habsburg)
Erzherzog von Österreich, Kaiserlicher Prinz (1619-1636), Königlicher Prinz von Ungarn (1618-1625), Königlicher Prinz von Böhmen (1617-1627), König von Ungarn (1625-1657), König von Böhmen (1627-1657), roi des Romains (1636), empereur Romain-Germanique (1637-1657)

Titel:
Holy Roman Emperor

Friedrich blev gift med Eleonore de Aviz den 12 apr. 1451. Eleonore blev født den 24 okt. 1434 i Torres Vedras,; døde den 8 sep. 1476 i Wiener Neustadt,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margareta blev gift med Friedrich II , Elector af Sachsen den 30 jun. 1431. Friedrich (søn af Friedrich I (IV) , Prins af Thüringen og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Lüneburg) blev født den 27 sep. 1412 i Leipzig, Sachsen, Tyskland; døde den 13 okt. 1464 i Leipzig, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Sachsen, TysklandDomkirche,Meissen,Dresden. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Philipp von Katzenelnbogen den 23 mar. 1422. Philipp (søn af Johann IV von Katzenelnbogen og Anna von Katzenelnbogen) blev født cirka 1402; døde den 2 sep. 1479. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Württemberg

Ludwig blev gift med Mathilde von Wittelsbach den 13 nov. 1434. Mathilde blev født den 12 apr. 1419 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 27 sep. 1482 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Württemberg

Ulrich blev gift med Elisabeth von Bayern-Landshut den 7 mar. 1445. Elisabeth blev født cirka 1419; døde den 6 feb. 1451 i Landshut, Niederbayern, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Marguerite de Savoie den 8 dec. 1453. Marguerite blev født i 1420; døde den 5 dec. 1469 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Johann von/Hohenzollern/, RIN 24327.

TITEL: Markgreve

Titel:
Markgraf

Familie/Ægtefælle/Partner: Ne N. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Barbara von Sachsen-Wittenberg i 1412. Barbara blev født efter 1406; døde den 15 nov. 1465 i Castle Bayreuth, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Chacilie blev gift med Wilhelm I Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 jun. 1423. Wilhelm (søn af Heinrich II Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Pommern) blev født i 1392 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 30 aug. 1482 i Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Magdalene blev gift med Friedrich II von Braunschweig-Lüneburg den 30 jul. 1429. Friedrich blev født i 1400; døde den 4 maj 1478. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Katharine, Prinsesse af Sachsen den 8 jul. 1441. Katharine, (datter af Friedrich I (IV) , Prins af Thüringen og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Lüneburg) blev født i 1421 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 28 sep. 1476; blev begravet i Lehnin Kloster, Brandenburg,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Albrecht blev gift med Margarethe Zähringen den 9 dec. 1446. Margarethe (datter af Jakob Zähringen og Catherine de Lorraine) blev født den 6 feb. 1431; døde den 29 nov. 1457 i Ansbach, Mittelfranken, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albrecht blev gift med Anna von Sachsen i 1458. Anna (datter af Friedrich II , Elector af Sachsen og Margareta von Habsburg) blev født den 12 apr. 1437; døde den 10 dec. 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Dorothea blev gift med Heinrich II (IV) von Mecklenburg-Schwerin den 28 maj 1432. Heinrich (søn af Johann von Mecklenburg-Schwerin og Katharina von Sachsen-Lauenburg) blev født i 1417; døde den 14 apr. 1476. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf

Friedrich blev gift med Agnes von Pommern den 8 mar. 1449. Agnes blev født i 1425; døde den 18 jun. 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Margarethe blev gift med Federico Gonzaga den 6 jun. 1463 i Mantova, Italy,. Federico blev født den 31 jul. 1441; døde den 19 aug. 1484 i Mantova, Italy,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Elisabeth blev gift med Ernst von Sachsen den 16 dec. 1460. Ernst (søn af Friedrich II , Elector af Sachsen og Margareta von Habsburg) blev født den 29 apr. 1440 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 1 okt. 1486 i Colditz, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Bayern

Albert blev gift med Kunigunde von Habsburg den 9 feb. 1487. Kunigunde blev født den 21 apr. 1465 i Wiener Neustadt,; døde den 15 sep. 1520 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Sachsen

Anna blev gift med Albrecht III von Hohenzollern i 1458. Albrecht (søn af Friedrich I Elector af Brandenburg og Elisabeth, Prinsesse af Bayern) blev født den 30 dec. 1414 i Sachsen, Tyskland Tangermünde; døde den 16 apr. 1486 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen

Ernst blev gift med Elisabeth von Wittelsbach den 16 dec. 1460. Elisabeth (datter af Albrecht III von Wittelsbach og Anna Welf) blev født den 7 feb. 1443 i München, Bayern, Tyskland; døde den 10 apr. 1484 i Leipzig, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen

Albrecht blev gift med Sidonia of Bohemia de Podiebrad den 8 dec. 1459. Sidonia (datter af Georg von Kunstadt Und Podiebrad og Kunigunde von Sternberg) blev født den 20 dec. 1449; døde den 13 mar. 1510 i Tharandt, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Heinrich III von Hessen den 26 sep. 1458. Heinrich (søn af Ludwig I von Hessen og Anna von Sachsen) blev født den 20 nov. 1440; døde den 18 feb. 1483. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Johann II von Nassau-Saarbrücken den 26 nov. 1470. Johann (søn af Philipp I von Nassau-Weilburg og Isabelle de Lorraine) blev født den 10 maj 1423 i Sarrebruck, ,; døde den 30 aug. 1472 i Vehingen Württemberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Württemberg

Helene blev gift med Kraft VI Zu Hohenlohe-Neuenstein den 24 mar. 1476. Kraft blev født i 1440; døde den 11 sep. 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Barbara blev gift med Lodovico Gonzaga den 9 dec. 1433. Lodovico blev født den 11 jul. 1414; døde den 18 jul. 1478 i Goito, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Blev som 14 årig i 1445 gift med Christoffer III. Året efter kongens død, bliver hun 29. Oct 1449 gift med hans efterfølger, Chr I. Konge af Danmark


Titel:
Queen of Danmark

Dorothea blev gift med Christoffer 3 af Bayern, Konge af Danmark i sep. 1445 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christoffer (søn af Johan I Af Neumarkt Bayern og Katharina af Pommern) blev født den 2 apr. 1416; døde i jan. 1448 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian 1, Konge af Danmark den 29 okt. 1449 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Dietrich, Greve af Oldenburg og Hedvig af Holstein) blev født i 1426 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 jun. 1481 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelm blev gift med Elisabeth, Grevinde af Stolberg før 3 jun. 1444. Elisabeth, (datter af Botho, Greve af Stolberg og Anna, Grevinde af Schwarzburg) blev født cirka 1438 i Stolberg, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Braunschweig-Lüneburg

Margarethe blev gift med Heinrich von Mecklenburg-Stargard den 1 okt. 1452. Heinrich (søn af Ulrich I von Mecklenburg-Stargard og Margarethe von Pommern) døde i 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Johann IV (V) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg den 10 mar. 1464. Johann (søn af Bernhard II (IV) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Adelheid, Prinsesse af Pommern) blev født den 23 aug. 1439 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 sep. 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ursula blev gift med Heinrich I de Podiebrad den 8 mar. 1467. Heinrich (søn af Georg von Kunstadt Und Podiebrad og Kunigunde von Sternberg) blev født den 20 jun. 1448; døde den 30 jul. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen den 21 sep. 1476. Margareta (datter af Wilhelm III von Sachsen og Anna von Habsburg) blev født i 1449 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 22 aug. 1501 i Spandau, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Hohenzollern

Friedrich blev gift med Sophie Jagiellonka den 13 mar. 1478. Sophie (datter af Kazimierz IV Jagiello og Elisabeth von Habsburg) blev født den 12 maj 1464; døde den 14 nov. 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anastasia blev gift med Wilhelm IV von Henneberg den 16 mar. 1500. Wilhelm (søn af Wilhelm III von Henneberg og Margarete Welf) blev født den 6 mar. 1478; døde den 5 mar. 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Magnus blev gift med Sophie von Pommern den 25 jun. 1478. Sophie (datter af Erich II Hertug af Pommern-Stolp-Stettin og Sofie, Prinsesse af Pommern) blev født i 1460; døde den 5 jul. 1504 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521 https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen

Notater:

Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.

Titel:
Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Begravelse:
Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke

Christine blev gift med Hans, Konge af Danmark den 3 okt. 1478. Hans, (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 10 mar. 1455 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 apr. 1513 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Sofie, (datter af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født før 23 jan. 1482 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 aug. 1503 i Torgau, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Torgau, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe, blev gift med Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 26 mar. 1487 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich blev født den 21 okt. 1468 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 30 mar. 1532 i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Hohenzollern

Friedrich blev gift med Sophie Jagiellonka den 13 mar. 1478. Sophie (datter af Kazimierz IV Jagiello og Elisabeth von Habsburg) blev født den 12 maj 1464; døde den 14 nov. 1512. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anastasia blev gift med Wilhelm IV von Henneberg den 16 mar. 1500. Wilhelm (søn af Wilhelm III von Henneberg og Margarete Welf) blev født den 6 mar. 1478; døde den 5 mar. 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521 https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen

Notater:

Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.

Titel:
Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Begravelse:
Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke

Christine blev gift med Hans, Konge af Danmark den 3 okt. 1478. Hans, (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 10 mar. 1455 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 apr. 1513 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Sofie, (datter af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født før 23 jan. 1482 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 aug. 1503 i Torgau, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Torgau, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe, blev gift med Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 26 mar. 1487 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich blev født den 21 okt. 1468 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 30 mar. 1532 i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen

Heinrich blev gift med Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 5 aug. 1512 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. Katharine, (datter af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født i jan. 1487 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 16 jul. 1561 i Torgau, Sachsen, Tyskland; blev begravet i jun. 1561 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Johann V von Nassau-Dillenburg den 10 mar. 1482. Johann (søn af Johann IV von Nassau-Dillenburg og Maria von Heinsberg) blev født den 15 dec. 1455 i Noord Brabant, Breda, Holland,; døde den 8 sep. 1516 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathilde blev gift med Johann II von Kleve den 30 nov. 1489. Johann blev født den 19 maj 1458; døde den 24 apr. 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Saarbrücken

Johann blev gift med Katharina von Mörs i 1506. Katharina blev født cirka 1491; døde i 1547. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin zu Hohenlohe-Neuenstein

Margareta blev gift med Alexander von Wittelsbach den 17 feb. 1499. Alexander (søn af Ludwig I von Wittelsbach og Jeanne de Croy) blev født den 1 jan. 1463; døde den 10 dec. 1514. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Hohenlohe-Waldenburg

Georg blev gift med Praxedis von Sulz i 1514. Praxedis blev født i 1495; døde i 1521. [Gruppeskema] [Familietavle]

Georg blev gift med Helene von Waldburg zu Wolfegg Und Zeil den 3 mar. 1529. Helene blev født i 1514; døde den 13 maj 1567. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Hans_af_Danmark

Notater:

Danmarks og Norges Konge 1481 - 1513, Sveriges Konge 1497 - 1513. Hans blev født i 1455 og døde i 1513. Han var søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg. I 1478 giftede han sig med Christine af Sachsen. Efter en gammel aftale skulle Hans, efter Christian den 1.s død i 1481, vælges som konge i Danmark, Norge og Sverige. På et stændermøde i maj 1482 valgtes han som konge i Danmark, året efter anerkendte det norske rigsråd ham som konge og håndfæstningen kunne underskrives. Senere på året fulgte det svenske rigsråd efter; men den svenske rigsforstander, Sten Sture, formåede at udskyde kroningen. Realiteterne var, at Sten Sture regerede Sverige, men dog undlod at lade sig krone for ikke at bryde åbenlyst med kong Hans` ret til tronen.
Men Sten Sture forstod ved møder og underforhandlinger at holde Hans hen, så at der gik mange år inden han virkelig fik Sverige i sin magt.

I året 1497 brød imidlertid det gamle fjendskab mellem Sten Sture og rigsrådet ud i åben kamp. Da greb kong Hans lejligheden, drog til Sverige med en stor hær, og indesluttede rigsforstanderen i Stockholm. Dalkarlenes undsætningshær blev slået af danskerne ved Rotebro, og idet sejrherrerne vendte tilbage, gjorde Sten Sture et udfald, der endte med et stort nederlag for ham.

Han gav da endelig efter og anerkendte Hans mod selv at få Finland til len. Hans blev kronet, og hans søn Christian hyldet som hans efterfølger. Således fornyedes unionen netop 100 år efter kroningen i Kalmar. Tre år efter led kong Hans sit store nederlag i Ditmarsken, og Sverige rejste sig påny.

De højere stænder var ikke altid tilfredse med kong Hans, der med strenghed hævdede sin magt. For borgerstanden viste kong Hans forkærlighed, og lod en kort tid sin søn Christian opdrage hos en Københavnsk købmand, Hans Bogbinder. I det hele var han jævn og afholdt for sin danskhed. Han var den første indfødte konge efter Valdemar Atterdag.Men med sin godmodighed, kunne han være vilkårlig, uretfærdig og af et tungt sind. Det er de samme egenskaber, som i højere målestok genfindes hos sønnen.



Titel:
Konge af Danmark

Begravelse:
Begravet i Odense Gråbrødrekloster, senere flyttet til St. Knuds Kirke i Odense.

Hans, blev gift med Christine af Sachsen den 3 okt. 1478. Christine (datter af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 25 dec. 1461 i Torgau, Sachsen, Tyskland; døde den 17 jan. 1522 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Franciskanerkloster, (Gråbrødre kloster), Odense, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Margrethe blev gift med James III Stewart i 1469. James blev født i 1451 i Stirling, Scotland,; døde i 1488 i Myrdet Beton'S Mill, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 1. blev født i 1471 og døde i 1533. Han var næstældste søn af Christian 1. og Dorothea af Brandenburg.
Frederik fik sin opdragelse i hertugdømmerne Slesvig og Holsten, og blev her hyldet som hertug i 1482 sammen med sin 16 år ældre broder, kong Hans. Otte år senere deltes hertugdømmerne i to dele. Broderen kong Hans fik den segebergske del, og Frederik fik den gottorpske del af området.

Fra 1490 til 1523 regerede hertug Frederik på Gottorp. Med stor dygtighed administrerede han hertugdømmet gennem en lang årrække med fred og stigende velstand.

Da Christian 2.s trone begyndte af vakle under ham, optog hertug Frederik forbindelser med repræsentanter for den utilfredse danske adel. Oprøret mod kongen bredte sig herefter hurtigt – den 8. marts 1523 erklærer hertug Frederik kongen krig, og allerede 18 dage senere hyldedes Frederik som konge i Viborg. Da Christian 2. den 13. april forlod København var vejen banet for, at hertug Frederik kunne underskrive sin håndfæstning med adelen, og lade sig hylde som kong Frederik 1. af Danmark og Norge.

I størstedelen af sin regeringsperiode opholdt Frederik 1. sig på Gottorp Slot. Han kom kun til Danmark når det var absolut nødvendigt, og Norge besøgte han aldrig.

Selv om kongen var bundet af en streng håndfæstning, lykkedes det ham alligevel at få stor politisk indflydelse. I anspændte situationer truede han ganske enkelt med at fraskrive sig tronen til fordelfor den landflygtige Christian 2., hvis ikke han fik sine ønsker gennemført. Et ejendommeligt – men ganske virkningsfuldt argument.

På trods af at Frederik 1. i håndfæstningen havde lovet at værne om den katolske kirke, indførte han reelt religionsfrihed for lutheranere i Danmark. Han beskyttede Hans Tausen, hvis stærkt lutheranske prædikener vakte røre, ved at udnævne ham til sin kapellan. Desuden gennemførte Frederik 1., at bisperne fremover skulle vælges i Danmark.

I 1532 lykkedes det Frederik 1., at lokke Christian 2. til Danmark, under løfte om frit lejde. Kongen brød løftet, og satte den tidligere monark i fængsel på Sønderborg Slot.

Frederik 1. var gift to gange. Første gang var da han i 1502 giftede sig med kurfyrsten af Brandenburgs datter – den 15-årige hertuginde, Anna. Hertuginden døde kun 27 år gammel. De nåede at få to børn, hvoraf det ene var den senere kong Christian 3.

Frederik 1. dødepå Gottorp Slot den 10. april 1533 og blev begravet i Slesvig Domkirke.

Titel:
Konge af Danmark

Frederik blev gift med Anna af Brandenburg den 10 maj 1502 i Stendal, ,. Anna (datter af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 27 aug. 1487 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 3 maj 1514 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sofie af Pommern i okt. 1518 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sofie (datter af Bogislaw X Hertug af Pommern-Stolp-Stettin og Anna Jagiellonka) blev født i 1498 i Szczecin (før: Stettin), Polen; døde den 22 jun. 1568 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Lüneburg

Heinrich blev gift med Katharine, Prinsesse af Pommern i aug. 1486. Katharine, (datter af Erich II Hertug af Pommern-Stolp-Stettin og Sofie, Prinsesse af Pommern) blev født cirka 1463 i Slupsk, Koszalin, Polen,; døde i 1526. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Mecklenburg-Stargard

Magdalene blev gift med Burchard von Barby den 10 aug. 1482. Burchard blev født cirka 1450; døde den 13 dec. 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magnus blev gift med Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Katharine, (datter af Heinrich I, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Katharine, Prinsesse af Pommern) blev født i 1488 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 29 jul. 1563; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Schlesien-Münsterberg

Margarethe, blev gift med Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst den 16 feb. 1494 i Cottbus, Brandenburg,Tyskland. Ernst (søn af Georg I, Prins af Anhalt-Zerbst-Dessau og Anna, Grevinde af Lindau-Ruppin) blev født i 1454 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 21 aug. 1516 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Münsterberg

Karl blev gift med Anna von Schlesien-Sagan cirka 11 feb. 1488. Anna blev født cirka 1480; døde i 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Joachim blev gift med Elisabeth von Oldenburg den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Elisabeth (datter af Hans, Konge af Danmark og Christine af Sachsen) blev født den 30 jul. 1485 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 20 jul. 1555 i Spandau, Brandenburg,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anna, Margravine von Brandenburg (27 August 1487 , Berlin –3 May 1514 , Kiel ) was a German noblewoman .

She was the daughter of Johann Cicero , Elector of Brandenburg and Margarethe of Sachsen . At age 15, on 10 April 1502 she married King Frederick I of Danmark . They had two children: Christian III ofDanmark (12 August 1503 – 1 January 1559 ) Dorothea (1 August 1504 – 11 April 1547 ), married 1 July 1526 to Duke Albert of Prussia . She died in 1514 at age 26. Her husband remarried, to Sophie of Pomerania , and had six more children.

Markgräfin

Titel:
Hertuginde af Slesvig Holsten

Anna blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark den 10 maj 1502 i Stendal, ,. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Ursule blev gift med Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Heinrich (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 8 jun. 1479 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 17 mar. 1552 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Elector of the Holy Roman Empire

Notater:

Beskæftigelse:
Markgraf von Culmbach

Titel:
Markgraf von Hohenzollern

Kasimir blev gift med Susanne von Wittelsbach i 1518. Susanne blev født den 12 maj 1502; døde den 2 jun. 1543 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; blev begravet i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margrave

Georg blev gift med Hedwig de Podiebrad den 8 feb. 1524. Hedwig blev født den 20 jul. 1508; døde den 7 jan. 1532 i Legnica, (Ty: Liegnitz), Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Friedrich II von Schlesien zu Liegnitz Und Brieg den 26 dec. 1515. Friedrich blev født den 19 mar. 1480; døde den 27 okt. 1547. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog in Preußen

Albrecht blev gift med Dorothea von Oldenburg den 31 jul. 1526. Dorothea blev født den 20 sep. 1504; døde den 31 maj 1547 i Koenigsbergen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albrecht blev gift med Anna Marie Welf den 28 mar. 1550. Anna blev født den 10 feb. 1532; døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Barbara blev gift med Georg III von Leuchtenberg den 25 aug. 1528. Georg (søn af Johann IV von Leuchtenberg og Margareta von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 22 jan. 1503; døde den 30 jun. 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharina blev gift med Heinrich Xxxii von Schwarzburg-Blankenburg den 14 dec. 1524. Heinrich (søn af Günther Xxxix von Schwarzburg-Blankenburg og Amalie von Mansfeld) blev født den 28 apr. 1499; døde den 21 aug. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Heinrich blev gift med Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Ursule (datter af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 22 nov. 1488 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 28 okt. 1510 i Güstrow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Johann , Elector af Sachsen den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Johann (søn af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 5 aug. 1468 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 25 sep. 1532 i Sachsen, Tyskland Schweinitz a.d.elster; blev begravet i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

Anna blev gift med Wilhelm II von Hessen den 19 nov. 1500. Wilhelm (søn af Ludwig II von Hessen og Mathilde von Württemberg) blev født den 4 maj 1469; døde i 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Otto I Zu Solms-Laubach den 8 okt. 1519. Otto (søn af Philipp Zu Solms-Lich og Adriana von Hanau-Münzenberg) blev født den 16 jun. 1496 i Lich, ,; døde den 23 jun. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Heinrich , Hertug af Sachsen den 5 aug. 1512 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Albrecht III von Sachsen og Sidonia of Bohemia de Podiebrad) blev født den 21 apr. 1473 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 27 sep. 1541 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Duke of Mecklenburg 1519-1547 and Duke of Guestrow 1534-1547

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Albrecht blev gift med Anna von Hohenzollern i 1524. Anna (datter af Joachim I Nestor von Hohenzollern og Elisabeth von Oldenburg) blev født den 10 feb. 1507; døde den 29 jul. 1567. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2-1481-1559 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2s-landflygtighed-og-tilfangetagelse-1523-1559

Notater:

Danmarks og Norges Konge, 1513 - 1523, Sveriges Konge 1520 - 1523. Christian 2. blev født i 1481 og døde i 1559. I 1513 døde Kong Hans i Aalborg, og den 32-årige tronfølger, Christian, var klar til at føre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo. Herremændene var ikke begejstrede ved tanken om et stærkt kongedømme der ville kæmpe for Unionen og borgerstandens fremgang.

Som ung oplevede Christian faderens erobring af Stockholm i 1497 og fire år senere svenskernes opsigelse af unionsaftalen med Danmark. Oplevelser der var medvirkende til at grundlægge det mistænksomme sind og den hårde linie, der senere skulle kendetegne hans handlinger. Han havde viljen til at slå til bunds, når han slog. Som han selv sagde, er det de skrappeste lægemidler, der bedst kurerer sygdommen.

Inden Christian overtog tronen, opholdt han sig som vicekonge i Norge i 1502 og i perioden 1506-12. I Norge vandt han et par hurtige og lette sejre over oppositionen, hvor han bl.a. fængslede den svenskvenlige Bisp Carl af Hamar og indsatte sin ven Erik Valkendorf som ærkebisp i den stol, hvor de største unionsmodstandere tidligere havde haft sæde. I Norge møder Christian to hollandske kvinder. Fra dansen med Dyveke ved rådhusfesten i Bergen, indtil han 17 år senere flygtede fra København med hendes moder, Sigbrit Willoms, fik dette møde stor betydning for hans liv.

Da Kong Hans døde, benyttede de danske stormænd forhandlingerne om overdragelsen af kongemagten til at begrænse kongehusets magt på alle tænkelige måder. Christian 2. var nu konge i en af de korteste og mest begivenhedsrige perioder i kongehusets historie. Forløbet af de ti år Christian 2. var konge kan opdeles i tre perioder, adskilt af to katastrofer: Torben Oxes fald og blodbadet i Stockholm.

Christian blev hyldet som medregent i Hertugdømmerne og herefter fulgte kroningsfesterne i Vor Frue Kirke i København og i Oslo. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg - et bryllup der muligvis først og fremmest var tænkt som en finansiering af et kommende erobringstogt mod Sverige. Den trettenårige Elizabeth var yngre søster til den senere kejser Karl 5. og barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian. Trods ægteskabet forblev Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og selv trusler fra kejser Maximilian og hans morbroder Frederik den Vise af Sachsen fik ikke Christian 2. til at: ændre det stødende og forargelige liv, vor broder og svoger, Kongen af Danmark, fører med sin elskerinde.

I 1517 døde Dyveke, og årsagen til hendes pludselige død blev aldrig opklaret. Christian 2. anklagede Lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, og trods forbøn fra rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Torben Oxe halshugge i Sct. Gertruds Kloster, omtrent hvor Kultorvet ligger i dag. Efter henrettelsen af Torben Oxe kommer Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og rigsrådet, og handler fra da af næsten udelukkende efter råd fra Dyvekes moder, Sigbrit Willoms.

I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne ¿sunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelse af gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti. Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten.

Gennem et forbund med Nederlandene, forsøgte Christian 2. at flytte handelsvejene mellem Nederlandene og Rusland op til København, Malmø og Stockholm. Han gennemførte i 1521 enny købstadlov og landlov til fordel for danske købmænd ? i strid med håndfæstningen og til adelens store misfornøjelse. Disse begivenheder fik utilfredsheden med Christian 2. til at bryde ud i lys luebåde i Danmark og i udlandet. I 1521 erklærede Lübeck krig, og året efter efter løsrev Sverige sig under ledelse af Gustav Vasa. Christian 2. samler en hær til et nyt angreb på Sverige. Lejetroppernesindkvartering på Fyn vakte vrede blandt bønderne. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at flamme op især blandt den jyske adel, der allierer sig med Christian 2.s farbror, den holstenske hertug Frederik af Gottorp og Sønderjylland. I januar 1523 opsagde de jyske rigsråder Christian 2. huldskab og troskab. Kongen fik meddelsen om oprøret på vej til et stændermøde i ¿rhus, men den ellers tidligere så beslutsomme Christian 2. taber i denne situation sin handlekraft. Det fortælles, at han den 10. februar tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, for derefter at flygtemod øst uden noget forsøg på at samle tropper mod den oprørske jyske adel. I marts sender hertug Frederik en holstensk hær under ledelse af Johan Rantzau op gennem Jylland. Hæren slutter sig til de jyske oprørere ved Kolling, og den 26. marts lader hertug Frederik sig hylde som kong Frederik 1. på Viborg Landsting. I København besluttede Christian 2. sig til at søge hjælp i udlandet, og den 13. april gik han sammen med dronningen og deres tre børn ombord på orlogsskibet Løven for at flygte til Nederlandene. Hjælpen udeblev, og dermed var vejen banet for, at Rantzaus hær støttet af Lübecks flåde kunne indtage København og Malmø, der fortsat var tro mod Christian 2. Den 6. juni bliver Gustav 1. Vasa udråbt til Sveriges konge og et par uger senere kapitulerer Stockholm. Hermed var Kalmarunionen et definitivt afsluttet kapitel. På et møde i Roskilde blev Frederik 1.s endelige håndfæstning med adelen vedtaget i august. Efter otte år i landflygtighed lykkedes det langt om længe Christian 2.at stable en hær på benene. I 1531 finansierer svogeren, kejser Karl 5., den detroniserede konges forsøg på at genvinde de tabte riger. Christian 2. udruster en flåde, går med sin hær i land i Norge,og den 5. januar 1532 hyldes han som Norges konge af det norske rigsråd. Frederik 1. sender en dansk-lübsk flåde afsted mod Norge, og Christian 2. trækker sig tilbage til Oslo. Endnu engang hindrede ubeslutsomhed ham i at udnytte situationen og i det afgørende øjeblik taber han modet. Han overtales til at opløse sin hær og under løfte om frit lejde ? stik mod al sund fornuft ? lader han sig lokketil forhandlinger med farbroderen Frederik 1. i København. Der blev aldrig nogen forhandlinger. Frederik 1. brød løftet og lod Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes den nu 68-årige Christian 2. til Kalundborg Slot, hvor han under noget friere forhold opholdt sig til sin død i 1559. Christian 2. sad således som fange i 27 år, uden at der nogensinde blev rejst anklage mod ham eller fældet nogen som helst dom. Han ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.


Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Isabella von Habsburg den 11 sep. 1515. Isabella blev født den 27 aug. 1501 i Bruxelles, Belgien; døde den 28 feb. 1526 i Gent, Belgien; blev begravet den 5 feb. 1526 i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1485-1555)

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Elisabeth blev gift med Joachim I Nestor von Hohenzollern den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Joachim (søn af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 28 mar. 1484 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 aug. 1535 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst, blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Sofie, (datter af Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin) blev født før 22 jul. 1508 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 jul. 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Markgraf von Culmbach

Titel:
Markgraf von Hohenzollern

Kasimir blev gift med Susanne von Wittelsbach i 1518. Susanne blev født den 12 maj 1502; døde den 2 jun. 1543 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; blev begravet i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margrave

Georg blev gift med Hedwig de Podiebrad den 8 feb. 1524. Hedwig blev født den 20 jul. 1508; døde den 7 jan. 1532 i Legnica, (Ty: Liegnitz), Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Friedrich II von Schlesien zu Liegnitz Und Brieg den 26 dec. 1515. Friedrich blev født den 19 mar. 1480; døde den 27 okt. 1547. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog in Preußen

Albrecht blev gift med Dorothea von Oldenburg den 31 jul. 1526. Dorothea blev født den 20 sep. 1504; døde den 31 maj 1547 i Koenigsbergen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albrecht blev gift med Anna Marie Welf den 28 mar. 1550. Anna blev født den 10 feb. 1532; døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Barbara blev gift med Georg III von Leuchtenberg den 25 aug. 1528. Georg (søn af Johann IV von Leuchtenberg og Margareta von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 22 jan. 1503; døde den 30 jun. 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharina blev gift med Heinrich Xxxii von Schwarzburg-Blankenburg den 14 dec. 1524. Heinrich (søn af Günther Xxxix von Schwarzburg-Blankenburg og Amalie von Mansfeld) blev født den 28 apr. 1499; døde den 21 aug. 1538. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2-1481-1559 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2s-landflygtighed-og-tilfangetagelse-1523-1559

Notater:

Danmarks og Norges Konge, 1513 - 1523, Sveriges Konge 1520 - 1523. Christian 2. blev født i 1481 og døde i 1559. I 1513 døde Kong Hans i Aalborg, og den 32-årige tronfølger, Christian, var klar til at føre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo. Herremændene var ikke begejstrede ved tanken om et stærkt kongedømme der ville kæmpe for Unionen og borgerstandens fremgang.

Som ung oplevede Christian faderens erobring af Stockholm i 1497 og fire år senere svenskernes opsigelse af unionsaftalen med Danmark. Oplevelser der var medvirkende til at grundlægge det mistænksomme sind og den hårde linie, der senere skulle kendetegne hans handlinger. Han havde viljen til at slå til bunds, når han slog. Som han selv sagde, er det de skrappeste lægemidler, der bedst kurerer sygdommen.

Inden Christian overtog tronen, opholdt han sig som vicekonge i Norge i 1502 og i perioden 1506-12. I Norge vandt han et par hurtige og lette sejre over oppositionen, hvor han bl.a. fængslede den svenskvenlige Bisp Carl af Hamar og indsatte sin ven Erik Valkendorf som ærkebisp i den stol, hvor de største unionsmodstandere tidligere havde haft sæde. I Norge møder Christian to hollandske kvinder. Fra dansen med Dyveke ved rådhusfesten i Bergen, indtil han 17 år senere flygtede fra København med hendes moder, Sigbrit Willoms, fik dette møde stor betydning for hans liv.

Da Kong Hans døde, benyttede de danske stormænd forhandlingerne om overdragelsen af kongemagten til at begrænse kongehusets magt på alle tænkelige måder. Christian 2. var nu konge i en af de korteste og mest begivenhedsrige perioder i kongehusets historie. Forløbet af de ti år Christian 2. var konge kan opdeles i tre perioder, adskilt af to katastrofer: Torben Oxes fald og blodbadet i Stockholm.

Christian blev hyldet som medregent i Hertugdømmerne og herefter fulgte kroningsfesterne i Vor Frue Kirke i København og i Oslo. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg - et bryllup der muligvis først og fremmest var tænkt som en finansiering af et kommende erobringstogt mod Sverige. Den trettenårige Elizabeth var yngre søster til den senere kejser Karl 5. og barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian. Trods ægteskabet forblev Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og selv trusler fra kejser Maximilian og hans morbroder Frederik den Vise af Sachsen fik ikke Christian 2. til at: ændre det stødende og forargelige liv, vor broder og svoger, Kongen af Danmark, fører med sin elskerinde.

I 1517 døde Dyveke, og årsagen til hendes pludselige død blev aldrig opklaret. Christian 2. anklagede Lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, og trods forbøn fra rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Torben Oxe halshugge i Sct. Gertruds Kloster, omtrent hvor Kultorvet ligger i dag. Efter henrettelsen af Torben Oxe kommer Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og rigsrådet, og handler fra da af næsten udelukkende efter råd fra Dyvekes moder, Sigbrit Willoms.

I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne ¿sunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelse af gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti. Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten.

Gennem et forbund med Nederlandene, forsøgte Christian 2. at flytte handelsvejene mellem Nederlandene og Rusland op til København, Malmø og Stockholm. Han gennemførte i 1521 enny købstadlov og landlov til fordel for danske købmænd ? i strid med håndfæstningen og til adelens store misfornøjelse. Disse begivenheder fik utilfredsheden med Christian 2. til at bryde ud i lys luebåde i Danmark og i udlandet. I 1521 erklærede Lübeck krig, og året efter efter løsrev Sverige sig under ledelse af Gustav Vasa. Christian 2. samler en hær til et nyt angreb på Sverige. Lejetroppernesindkvartering på Fyn vakte vrede blandt bønderne. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at flamme op især blandt den jyske adel, der allierer sig med Christian 2.s farbror, den holstenske hertug Frederik af Gottorp og Sønderjylland. I januar 1523 opsagde de jyske rigsråder Christian 2. huldskab og troskab. Kongen fik meddelsen om oprøret på vej til et stændermøde i ¿rhus, men den ellers tidligere så beslutsomme Christian 2. taber i denne situation sin handlekraft. Det fortælles, at han den 10. februar tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, for derefter at flygtemod øst uden noget forsøg på at samle tropper mod den oprørske jyske adel. I marts sender hertug Frederik en holstensk hær under ledelse af Johan Rantzau op gennem Jylland. Hæren slutter sig til de jyske oprørere ved Kolling, og den 26. marts lader hertug Frederik sig hylde som kong Frederik 1. på Viborg Landsting. I København besluttede Christian 2. sig til at søge hjælp i udlandet, og den 13. april gik han sammen med dronningen og deres tre børn ombord på orlogsskibet Løven for at flygte til Nederlandene. Hjælpen udeblev, og dermed var vejen banet for, at Rantzaus hær støttet af Lübecks flåde kunne indtage København og Malmø, der fortsat var tro mod Christian 2. Den 6. juni bliver Gustav 1. Vasa udråbt til Sveriges konge og et par uger senere kapitulerer Stockholm. Hermed var Kalmarunionen et definitivt afsluttet kapitel. På et møde i Roskilde blev Frederik 1.s endelige håndfæstning med adelen vedtaget i august. Efter otte år i landflygtighed lykkedes det langt om længe Christian 2.at stable en hær på benene. I 1531 finansierer svogeren, kejser Karl 5., den detroniserede konges forsøg på at genvinde de tabte riger. Christian 2. udruster en flåde, går med sin hær i land i Norge,og den 5. januar 1532 hyldes han som Norges konge af det norske rigsråd. Frederik 1. sender en dansk-lübsk flåde afsted mod Norge, og Christian 2. trækker sig tilbage til Oslo. Endnu engang hindrede ubeslutsomhed ham i at udnytte situationen og i det afgørende øjeblik taber han modet. Han overtales til at opløse sin hær og under løfte om frit lejde ? stik mod al sund fornuft ? lader han sig lokketil forhandlinger med farbroderen Frederik 1. i København. Der blev aldrig nogen forhandlinger. Frederik 1. brød løftet og lod Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes den nu 68-årige Christian 2. til Kalundborg Slot, hvor han under noget friere forhold opholdt sig til sin død i 1559. Christian 2. sad således som fange i 27 år, uden at der nogensinde blev rejst anklage mod ham eller fældet nogen som helst dom. Han ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.


Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Isabella von Habsburg den 11 sep. 1515. Isabella blev født den 27 aug. 1501 i Bruxelles, Belgien; døde den 28 feb. 1526 i Gent, Belgien; blev begravet den 5 feb. 1526 i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1485-1555)

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Elisabeth blev gift med Joachim I Nestor von Hohenzollern den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Joachim (søn af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 28 mar. 1484 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 aug. 1535 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst, blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Sofie, (datter af Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin) blev født før 22 jul. 1508 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 jul. 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sibylle, blev gift med Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Franz (søn af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født i 1510 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 apr. 1581 i Buxtehude, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Anna, Prinsesse af Danmark & Norge den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Anna, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 1 jan. 1533 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1585 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Nassau-Dillenburg

Wilhelm blev gift med Juliana Zu Stolberg-Wernigerode den 20 okt. 1531. Juliana (datter af Bodo III Zu Stolberg og Anna von Eppenstein) blev født den 27 mar. 1506 i Stolberg, Sachsen, Tyskland; døde den 28 jul. 1580 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Johann von Wied den 3 mar. 1506. Johann døde den 27 jun. 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Nassau-Saarbrücken

Katharina blev gift med Emich X von Leiningen den 16 aug. 1537. Emich (søn af Emich IX von Leiningen og Agnes von Eppenstein) blev født i 1498; døde den 19 feb. 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludwig II. von Pfalz-Zweibrücken genannt der Jüngere (* 14. September 1502 in Zweibrücken; † 3. Dezember 1532 in Zweibrücken) war ab 1514 Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken und Graf von Veldenz.

Ludwig war der älteste Sohn des Pfalzgrafen und Herzogs Alexander von Zweibrücken (1462–1514) aus dessen Ehe mit Margarete (1480–1522), Tochter des Grafen Kraft VI. von Hohenlohe in Neuenstein. Da er beim Tod seines Vaters noch minderjährig war, stand Ludwig bis 1519 unter Vormundschaft seiner Mutter sowie beigeordneter Räte. Da die Stadt Annweiler seiner Mutter die Huldigung versagt hatte, belagerte er 1519 die Stadt, die nach Verhandlungen am 6. Februar 1519 an Ludwig übergeben wurde. Im Jahr 1522 kämpfte er im kaiserlichen Heer in den Niederlanden.

Ludwigs Regierung fällt in die Zeit der Reformation. In seiner Jugend wurde er von Johannes Bader beeinflusst. Auf dem Reichstag zu Worms erlebte er 1521 Martin Luther, als dessen Anhänger Ludwig II. galt. Seine Unterstützung für die Kräfte der Reformation war jedoch schwankend, immerhin holte er 1523 Johann Schwebel als Hofkaplan nach Zweibrücken, dessen Wirken maßgeblichen Einfluss hatte, dass das Herzogtum von den Auswirkungen des Deutschen Bauernkrieges weitestgehend verschont blieb. Andererseits setzte Ludwig II. sich nicht gegen die Klöster Hornbach und Wörschweiler durch. 1529 ermöglichte er den Schweizer Theologen die Reise zum Marburger Religionsgespräch, indem sie durch sein Herzogtum weitgehend die Bistümer Speyer, Mainz und Worms umgehen konnten.

Ludwig starb bereits 30-jährig an der Schwindsucht. Sein Grab befindet sich in der Alexanderskirche in Zweibrücken. Wegen der Minderjährigkeit des Erbprinzen Wolfgang übernahm zunächst sein jüngerer Bruder Ruprecht von Pfalz-Veldenz die Regentschaft.

Ludwig II. heiratete 10. September 1525 in Kassel Elisabeth (1503–1553), Tochter des Landgrafen Wilhelm I. von Hessen. Die Hochzeit musste wegen des ausbrechenden Bauernkrieges zunächst verschoben werden. Mit Elisabeth hatte Ludwig II. folgende Kinder:

Wolfgang (1526–1569), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken
∞ 1545 Prinzessin Anna von Hessen (1529–1591)
Christine (1528–1534)

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Ludwig blev gift med Elisabeth von Hessen i 1525. Elisabeth (datter af Wilhelm I von Hessen og Anna Welf) blev født den 13 apr. 1503; døde den 14 feb. 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 3. blev født i 1503 på Gottorp Slot og døde i 1559 på Koldinghus. Han var ældste søn af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.

I 1520 blev den unge Hertug sendt ud på en større rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. På rejsen deltog han i den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian. Både han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere.

Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medførte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosætter sig på Haderslevhus.

Det er tænkeligt, at Christians stærkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsætningsforhold til det katolsk dominerede Rigsråd. I hvert fald modsatte Rigsrådet sig Frederik I's ønskeom at indsætte Hertug Christian som statholder i Danmark.

I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s død i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen. Et betænkeligt Rigsråd udsatte kongevalget til året efter, og Danmark var i den efterfølgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev først overvundet, da Rigsrådet nødtvungent anmoder han om at overtage den ledige kongetrone efter Lübecks angreb på Danmark i 1534.

Under påskud om at ville genindsætte Christian 2. som konge besatte Lübeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhængere havde endnukun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.

I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland – men først i december blev Christian 3. i stand til at sende en hær af landsknægte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkæmpe oprøret. Bondeoprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hælene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrådte ham.

I foråret 1535 kunne hæren sættes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. På omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussiskflådestyrke, under ledelse af Peder Skram, over Lübeck's flåde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde – men først da den 33-årige Christian året efter indtogKøbenhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen ét rige.
Efter kongens indtog i København gik tyske officerer fra begge sider i forbøn for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og måtte love aldrig igen at sætte foden på dansk jord.

Skipper Clement slap knap så nådigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.

Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere årsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han ønskedeat styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnævnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte.

Martin Luther lykønskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke være ophørt med at forfølge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indført i Danmark.

Efterfølgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med Rigsrådet og den loyale danske adel indtil sin død på Koldinghus den 1. januar 1559. Rigsrådet og adelen bevarede til gengæld sin magt og indflydelse.

Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.

_________________

Christian 3. fødtes 1503 på Gottorp som ældste søn af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans første hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en længere rejse i Tyskland. Her overværede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der påvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gifti 1525, fik han og Dorothea Haderslev og Tørning len til underhold, og her gennemførte han straks reformationen, hvilket øgede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsråd nærede.

Ved Frederik 1.s død i 1533 var rigsrådet forpligtet til at vælge en af hans sønner til konge. Den katolske del af rigsrådet var imod Christian, men en fløj med rigshofmesteren Mogens Gøye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugdømmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugdømmerne,hvor han på egne og sine brødres vegne modtog arvehyldning.

En herredag i København skulle afgøre kongevalget, men endte med at udskyde valget et år; i mellemtiden skulle rigsrådet regere. Den lutherske adel med Mogens Gøye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i København og Malmø og tilbød Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt på det foreliggende grundlag ville få meget svært ved at hævde sig mod rigsrådets og adelens flertal.

I sommeren 1534 angreb Lübeck hertugdømmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjælland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de følgende år afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i København i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionsspørgsmålet, forholdet mellem konge og rigsråd, kronens finanser, tronfølgespørgsmålet og forholdene mellem Danmark på den ene side og hertugdømmerne og Norge på den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fængsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indførelse af den lutherske kirkeordning, ligesom der åbnedes mulighed for beskatning af kirken, der næsten helt havde undgået krigens hårde skattepålæg.

Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en håndfæstning og et valgbrev for Christians toårige søn Frederik (2.) som tronfølger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis på grundlag af de realpolitiske muligheder; man søgte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens økonomi gennem inddragelse af bispe- og efterhånden også klostergodset. Tronfølgespørgsmålet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige ændredes. Rigsrådet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. vedat kongens kansler, der hidtil havde været i kongens personlige tjeneste, nu skulle være født medlem af rigsrådet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionsspørgsmålet gik herredagen radikalt til værks.

Fængslingen og afsættelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i København havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne i borgerkrigen blev de svage *stænder, borgerne og bønderne.

I religionsspørgsmålet lagde herredagen rammerne, og i de følgende år udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prædikanter og blev i foråret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religiøse indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, så var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uændret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmænd, men sognegrænser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sognepræster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhånden løsladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim Rønnow nægtede at godkende forandringen og døde i sit fængsel.

Kronens økonomi søgtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 betød en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. Når kongemagten alligevel kunne gennemføre reformen skyldtes det, at højadelen gennem medlemsskabet af rigsrådet fik faktisk forret til de store og vellønnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der på grund af lenenes færre antal mistede indtægtsmuligheder.

Christians forhold til halvbrødrene ordnedes i 1544 ved at hertugdømmerne deltes mellem Christian og brødrene Hans og Adolf på en sådan måde, at den formelle samhørighed mellem kongerige og hertugdømmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Brömsebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian måtte opgive alle forbundmed kejserens fjender, indrømme nederlænderne handelsrettigheder i Danmark og lempe øresundstolden for dem; på sin side opnåede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et løfte om, at kejseren ikke ville støtte sin svoger Christian 2.s arvinger militært. I takt med den udenrigspolitiske afspænding kunne man nu gennemføre reduktioner af militæret, kun flådemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode præget af betydelige reformer på en lang række områder og af en konsekvent gennemført politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhæver kongens ligprædiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfærdighedssans som hans væsentligste karaktertræk.

Christian 3. døde 1. januar 1559 på Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian blev gift med Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Dorothea, (datter af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 18 aug. 1511 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1571 i Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i 1581 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elisabeth af Danmark (14 oktober 1524 – 15 oktober 1586) var en dansk prinsesse, der blev hertuginde af henholdsvis Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Güstrow

Hun var datter af kong Frederik 1. af Danmark og Sophie af Pommern. Hun giftede sig i 1543 med hertug Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509–1550) og i 1556 med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527–1603). Hun havde et enkelt barn: Sophie af Mecklenburg, der blev gift med hendes nevø, kong Frederik 2. af Danmark.

Elisabeth blev født den 14. oktober 1524 som andet barn og ældste datter af Frederik 1. i hans andet ægteskab med Sophie af Pommern. Hendes fødsel fandt sted året efter, at faderen var blevet konge af Danmark og Norge efter oprøret mod Christian 2. Efter faderens død i 1533 blev hun opdraget ved broderen, Christian 3.'s hof. Allerede som barn blev hun rost for sin skønhed, og den engelske gesandt Robert Barnes skrev hjem: "Aldrig i mit liv så jeg så smuk og velopdragen ung pige."

I 1542 blev hun på Nyborg Slot forlovet med Hertug Magnus af Mecklenburg. Brylluppet blev fejret på slottet i Kiel det efterfølgende år. Efter ni års barnløst ægteskab med Hertug Magnus, en lærd hersker, der tillige var Biskop af Schwerin, blev hun enke i 1550, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark.

I 1556 blev hun gift med sin afdøde mands nevø og efterfølger som biskop af Schwerin, Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow. Elisabeth og Ulrik havde et lykkeligt ægteskab. Den 4. september 1557 fødte hun sit eneste barn, datteren Sophie, der 14 år gammel blev gift med sin fætter Kong Frederik 2. og blev dronning af Danmark og Norge.

Elisabeth bliver beskrevet som en skønhed, godhjertet, følsom og religiøs. Hun læste dagligt i Bibelen og Luthers skrifter og gik ofte i kirke. Hun var tilbageholdende med at spise og drikke, hun hjalp trængende og syge, støttede fattige men håbefulde studerende. Ligeledes tog hun fattige adelsdøtre til sig og sørgede for deres opdragelse og uddannelse, og forsøgte at sikre dem en tryg fremtid ved passende ægteskaber. Hun sørgede foe at fremme agerbrug og kvægavl, plantede skov, oprettede stutterier og sørgede for vejenes vedligeholdelse. Hun sørgede for, at alle hertugelige gårde var forsynede med sengeklæder og husgeråd.

Hun sørgede for, at domkirken i Güstrow blev sat i stand og forskønnet, blandt andet med mindesmærker over det mecklenburgske fyrstehus. Også klosterkirken i Doberan, hvor mecklenburgs fyrster var begravne, blev sat i stand. Hun lod dels opføre nye, dels vedligeholde ældre klostre for adelige enker og jomfruer, hospitaler, fattighuse og skoler. Under sit andet ægteskab helligede hun sig en del til velgørenhed i Mecklenburg og understøttede skoler, sygehuse og klostre. Hun opførte fattighuse i Grabow, Stargard, Bützow, Güstrow og Stavenhagen, plantede skov i Everstorfer Forst nær Plüschow og i Heidbergen samt stod for genopførelsen af kirkerne i Güstrow og Doberan. Sammen med Ulrik oprettede hun en skole for adelsdøtre i klosteret i Rühn.

Hun vedligeholdt en levende kontakt med sin familie i fødelandet og besøgte regelmæssigt Danmark. Hun besøgte ofte sin svigerinde, Christian 3.s enke Dronning Dorothea, og hendes besøg blev kun endnu hyppigere, efter hendes datter var blevet dronning.

Hun døde i Gedser den 14. oktober 1586, på hjemrejsen fra fra et af sine langvarige besøg i Danmark, kort efter at hun og gemalen havde besøgt Tycho Brahe på Hven. Hendes lig blev ført til Mecklenburg, hvor hun blev begravet i domkirken i Güstrow, hvor der endnu findes et smukt gravmæle i alabaster af Philip Brandin som Hertug Ulrik lod opføre til minde om hende, sin anden hustru, Anna af Pommern og sig selv.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1524-1586)

Elisabeth blev gift med Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin i 1556 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrich blev født den 1 jun. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 mar. 1603 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Magnus (søn af Johann IV (V) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Dorothea Hertuginde af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg) blev født cirka 1467 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 sep. 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Marie Countess af Württemberg den 20 mar. 1515 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Marie blev født den 20 sep. 1496 i Hohen-Urach Schwarzwaldkreis Württemberg, ,; døde den 6 feb. 1542 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Barby

Wolfgang blev gift med Agnes von Mansfeld den 22 feb. 1525. Agnes (datter af Gebhard VII von Mansfeld og Margareta von Gleichen) blev født den 14 apr. 1511 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 jan. 1559 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Franz blev gift med Sibylle, Prinsesse af Sachsen den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Sibylle, (datter af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 11 jun. 1515 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.

Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.

1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.

Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.

Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.

I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.

Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.

Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.

Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.

Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.

Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Dorothea, blev gift med Christian 3, Konge af Danmark den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frederik 1, Konge af Danmark og Anna af Brandenburg) blev født den 21 sep. 1503 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 feb. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i 1578 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Anton I, Greve af Oldenburg den 31 jan. 1537 i Otterndorf, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af Johann XIV, Greve af Oldenburg og Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau) blev født i 1505 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 mar. 1573 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Johann blev gift med Margarethe, Prinsesse af Brandenburg den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Margarethe, (datter af Joachim I Nestor von Hohenzollern og Elisabeth von Oldenburg) blev født den 8 nov. 1511 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 12 jan. 1578. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Brandenburg

Joachim blev gift med Magdalena von Sachsen den 6 dec. 1524. Magdalena blev født den 16 apr. 1506 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 6 mar. 1534 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga Jagiellonka i 1535. Jadwiga blev født i 1513; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga, Prinsesse af Poland den 1 okt. 1535 i Krakow, Polen. Jadwiga, blev født den 4 maj 1513 i Poznan, Polen; døde den 19 mar. 1573 i Alt-Ruppin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin von Brandenburg

Anna blev gift med Albrecht VI von Mecklenburg-Schwerin i 1524. Albrecht (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 2 sep. 1488 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 feb. 1547 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1525. Erich blev født den 24 mar. 1470; døde den 4 sep. 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgräfin von Brandenburg

Margarethe, blev gift med Johann II von Anhalt-Zerbst den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johann (søn af Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Münsterberg) blev født den 14 okt. 1504 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 16 mar. 1551 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Brandenburg-Küstrin

Johann blev gift med Katharina Welf den 30 jan. 1538. Katharina blev født i 1518 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jun. 1574 i Krossen A.D. Oder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ernst, (søn af Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Margarethe, Prinsesse af Sachsen) blev født den 1 aug. 1497 i Uelzen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1546 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Landgräfin von Leuchtenberg

Elisabeth blev gift med Greve Johann (VI.) Nassau-Dillenburg den 16 jul. 1559. Johann (søn af Wilhelm VIII von Nassau-Dillenburg og Juliana Zu Stolberg-Wernigerode) blev født den 1 jan. 1537 i Dillenburg, Hessen, Tyskland; døde den 8 okt. 1606 i Dillenburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anastasia blev gift med Wolrad von Waldeck den 6 jul. 1546. Wolrad (søn af Philipp III von Waldeck og Adelheid von Hoya) blev født den 6 maj 1509; døde den 25 maj 1578. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Philipp I., Landgraf von Hessen, wurde 1504 in Marburg geboren. Sein Vater war Landgraf Wilhelm II. (1469-1509), seine Mutter war Anna von Mecklenburg-Schwerin (1485-1525). Offizieller Regierungsantritt des Fürsten war bereits 1509, faktisch war er jedoch bis 1518 unter Vormundschaft seiner Mutter. Seit 1524 war Philipp Anhänger der protestantischen Lehre und wurde zum Vorkämpfer der Reformation.1526 hielt er zum Zwecke der Protestantisierung seines Herrschaftsgebietes die Homberger Synode ab. Im gleichen Jahr erfolgte die Vereinigung mit Johann von Sachsen und anderen protestantischen Fürsten im Bündnis von Gotha und Torgau.

1527 gründete er die Universität Marburg als erste protestantische Hochschule der Welt und gleichzeitig das zugehörige Gymnasium Philippinum. 1529 gründete er die Hessische Stipendiatenanstalt. Im gleichen Jahr fand das Marburger Religionsgespräch zwischen den Reformatoren Martin Luther und Ulrich Zwingli statt, von dem sich Philipp die Einigung des Protestantismus erhoffte. Er gehörte zu den fürstlichen Vertretern der protestantischen Minderheit (Protestation) am Reichstage zu Speyer.

Philipp wurde 1531 zum Mitgründer des Schmalkaldischen Bundes. 1534 gelang es ihm, den vertriebenen Herzog Ulrich von Württemberg in dessen Land zurückzuführen.

Anfang 1524 heiratete Philipp Christine von Sachsen (1506-1549). Noch zu Lebzeiten Christines schloss Philipp 1540 im Schloss Rotenburg eine zweite morganatische Ehe mit dem sächsischen Hoffräulein Margarethe von der Saale (1522-1566). Der Reformator Philipp Melanchthon war bei der Vermählung anwesend. Mit dieser Doppelehe handelte sich Philipp politisch weitreichende Schwierigkeiten ein, obwohl er durch Luther auf solche Konsequenzen hingewiesen wurde. (Die Reformatoren versuchten aber weiterhin, ihrem wichtigen Verbündeten so weit wie möglich den Rücken freizuhalten.) Nun musste Philipp, umder Strafe für Bigamie zu entgehen, dem katholischen Kaiser Karl V. Zugeständnisse machen.


Philipp der Großmütige
Postkarte des Landgraf-Philipp-Denkmals in Kassel von 1903Im Schmalkaldischen Krieg unterwarf sich Philipp 1547 schließlich dem Kaiser und wurde von diesem fünf Jahre lang in den Niederlanden gefangengesetzt. Zur Erinnerung an die Heimkehr am 10. September 1552 wurde im Eschenburg Ortsteil Simmersbach die Philippsbuche gepflanzt, die erst vor einigen Jahren zusammenbrach und durch einen neuen Baumersetzt werden musste.

In den letzten 15 Jahren seiner Lebenszeit kümmerte sich Philipp um die Verwaltung Hessens und fördert die Einigung der protestantischen Parteien. Darüber hinaus bemühte er sich um die Konsolidierungdes nach dem Schmalkaldischen Krieg hoch verschuldeten Landes, unter anderem durch die Einführung einer Tranksteuer.

Durch den Ausbau des Steuerwesens wandelte er die Landgrafschaft Hessen vom mittelalterlichen Domänenstaat zum frühmodernen Finanzstaat: Neben den Einkünften aus den Domänen etablierten sich Steuern als neues Standbein der Staatsfinanzierung. Philipp forcierte vor allem die Einführung einer Vermögenssteuer, die sich an der Leistungsfähigkeit der Besteuerten orientierte.

Einige seiner Initiativen und Gründungen wie Konfirmationsunterricht, der Landeswohlfahrtsverband oder die Althessische Ritterschaft bestehen bis heute fort. Die Marburger Philipps-Universität wurde erst im Jahr 1934 wieder nach ihrem Gründer benannt. Seinen Beinamen erhielt er von späteren Geschichtsschreibern, weil er in zahlreichen politischen und kriegerischen Auseinandersetzungen tatsächlichgroßen persönlichen Mut gezeigt hatte.

Nach seinem Tod wurde Hessen nach den altertümlichen Erbregeln des Hessischen Fürstenhauses unter seinen vier Söhnen aufgeteilt und büßte infolgedessen spürbar an reichspolitischem Gewicht ein: Hessen-Kassel mit etwa der Hälfte des Territoriums erhielt der älteste Sohn Landgraf Wilhelm IV., Hessen-Marburg Landgraf Ludwig IV., Hessen-Rheinfels Landgraf Philipp II. von Hessen-Rheinfels und Hessen-Darmstadt Landgraf Georg I..

Titel:
Landgraf von Hessen

Philipp blev gift med Christina von Sachsen den 10 jan. 1524. Christina (datter af Georg von Sachsen og Barbara Jagiellonka) blev født den 3 feb. 1506; døde den 25 maj 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine den 15 jul. 1560 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. Dorothea (datter af Friedrich III Elector af Palatine og Marie, Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach) blev født den 25 dec. 1544 i Simmern, Rheinland-Pfalz, Tyskland ; døde i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]