Rupprecht II von Wittelsbach

Notater:

Titel:
Kurfürst von Pfalz

Rupprecht blev gift med Béatriz de Aragón i 1345. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Wilhelm VII von Jülich i 1363. Wilhelm (søn af Gerhard VI von Jülich og Margareta von Ravensberg) blev født i 1348; døde den 31 jul. 1408. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
King of Romains

Rupprecht blev gift med Elisabeth von Hohenzollern i 1374. Elisabeth (datter af Friedrich V, Burgrave af Nürnberg og Elisabeth, Prinsesse af Thüringen) blev født i 1358; døde i 1411. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margareta blev gift med Otto Welf i 1379. Otto (søn af Ernst Welf og Elisabeth von Hessen) blev født i 1340; døde den 14 jan. 1395. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Simmern-Zweibrücken

Stefan blev gift med Anna von Veldenz den 7 jul. 1410. Anna blev født i 1394; døde den 24 dec. 1439. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comte Palatine bei Rhein

Margarethe blev gift med Charles I de Lorraine i 1394. Charles (søn af Jean I de Lorraine og Sophie von Württemberg) blev født i 1364 i Nancy, Lorraine, Frankrig; døde den 2 mar. 1431. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Pfalz

Ludwig blev gift med Mathilde de Savoie-Achaïe den 27 dec. 1417. Mathilde (datter af Amédée de Savoie-Achaïe og Catherine de Genève) blev født cirka 1403; døde den 19 jun. 1438. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf bei Rhein in Neumarkt

Johann blev gift med Catharina von Pommern i 1407. Catharina blev født i 1390; døde i 1426. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Braunschweig-Göttingen

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1405. Erich (søn af Albrecht II Welf og Agnes Welf) blev født i 1380; døde den 3 jul. 1427. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Ludwig blev gift med Jeanne de Croy i 1454. Jeanne (datter af Antoine de Croÿ og Marguerite de Lorraine) blev født i 1435; døde den 28 jul. 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Duchesse de Lorraine

Isabella blev gift med Renee D`anjou i 1420. Renee blev født den 15 feb. 1408; døde den 15 aug. 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Catherine blev gift med Jakob Zähringen i 1426. Jakob (søn af Bernhard I Zähringen og Anna Zu Oettingen) blev født den 20 apr. 1407; døde den 18 nov. 1453. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Braunschweig-Grubenhagen

Anna blev gift med Albrecht III von Wittelsbach den 18 feb. 1437. Albrecht (søn af Ernest von Wittelsbach og Elisabetta Visconti) blev født den 2 maj 1401 i München, Bayern, Tyskland; døde den 5 apr. 1460 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Braunschweig-Grubenhagen

Albrecht blev gift med Elisabeth von Waldeck den 11 nov. 1471. Elisabeth blev født i 1455; døde den 24 apr. 1513. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken und Veldenz

Alexander blev gift med Margareta Zu Hohenlohe-Neuenstein den 17 feb. 1499. Margareta (datter af Kraft VI Zu Hohenlohe-Neuenstein og Helene von Württemberg) blev født den 4 sep. 1480; døde den 13 okt. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe blev gift med Albrecht III von Hohenzollern den 9 dec. 1446. Albrecht (søn af Friedrich I Elector af Brandenburg og Elisabeth, Prinsesse af Bayern) blev født den 30 dec. 1414 i Sachsen, Tyskland Tangermünde; døde den 16 apr. 1486 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Margarethe blev gift med Federico Gonzaga den 6 jun. 1463 i Mantova, Italy,. Federico blev født den 31 jul. 1441; døde den 19 aug. 1484 i Mantova, Italy,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Bayern

Elisabeth blev gift med Ernst von Sachsen den 16 dec. 1460. Ernst (søn af Friedrich II , Elector af Sachsen og Margareta von Habsburg) blev født den 29 apr. 1440 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 1 okt. 1486 i Colditz, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Bayern

Albert blev gift med Kunigunde von Habsburg den 9 feb. 1487. Kunigunde blev født den 21 apr. 1465 i Wiener Neustadt,; døde den 15 sep. 1520 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludwig II. von Pfalz-Zweibrücken genannt der Jüngere (* 14. September 1502 in Zweibrücken; † 3. Dezember 1532 in Zweibrücken) war ab 1514 Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken und Graf von Veldenz.

Ludwig war der älteste Sohn des Pfalzgrafen und Herzogs Alexander von Zweibrücken (1462–1514) aus dessen Ehe mit Margarete (1480–1522), Tochter des Grafen Kraft VI. von Hohenlohe in Neuenstein. Da er beim Tod seines Vaters noch minderjährig war, stand Ludwig bis 1519 unter Vormundschaft seiner Mutter sowie beigeordneter Räte. Da die Stadt Annweiler seiner Mutter die Huldigung versagt hatte, belagerte er 1519 die Stadt, die nach Verhandlungen am 6. Februar 1519 an Ludwig übergeben wurde. Im Jahr 1522 kämpfte er im kaiserlichen Heer in den Niederlanden.

Ludwigs Regierung fällt in die Zeit der Reformation. In seiner Jugend wurde er von Johannes Bader beeinflusst. Auf dem Reichstag zu Worms erlebte er 1521 Martin Luther, als dessen Anhänger Ludwig II. galt. Seine Unterstützung für die Kräfte der Reformation war jedoch schwankend, immerhin holte er 1523 Johann Schwebel als Hofkaplan nach Zweibrücken, dessen Wirken maßgeblichen Einfluss hatte, dass das Herzogtum von den Auswirkungen des Deutschen Bauernkrieges weitestgehend verschont blieb. Andererseits setzte Ludwig II. sich nicht gegen die Klöster Hornbach und Wörschweiler durch. 1529 ermöglichte er den Schweizer Theologen die Reise zum Marburger Religionsgespräch, indem sie durch sein Herzogtum weitgehend die Bistümer Speyer, Mainz und Worms umgehen konnten.

Ludwig starb bereits 30-jährig an der Schwindsucht. Sein Grab befindet sich in der Alexanderskirche in Zweibrücken. Wegen der Minderjährigkeit des Erbprinzen Wolfgang übernahm zunächst sein jüngerer Bruder Ruprecht von Pfalz-Veldenz die Regentschaft.

Ludwig II. heiratete 10. September 1525 in Kassel Elisabeth (1503–1553), Tochter des Landgrafen Wilhelm I. von Hessen. Die Hochzeit musste wegen des ausbrechenden Bauernkrieges zunächst verschoben werden. Mit Elisabeth hatte Ludwig II. folgende Kinder:

Wolfgang (1526–1569), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken
∞ 1545 Prinzessin Anna von Hessen (1529–1591)
Christine (1528–1534)

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Ludwig blev gift med Elisabeth von Hessen i 1525. Elisabeth (datter af Wilhelm I von Hessen og Anna Welf) blev født den 13 apr. 1503; døde den 14 feb. 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ursula blev gift med Heinrich I de Podiebrad den 8 mar. 1467. Heinrich (søn af Georg von Kunstadt Und Podiebrad og Kunigunde von Sternberg) blev født den 20 jun. 1448; døde den 30 jul. 1498. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen den 21 sep. 1476. Margareta (datter af Wilhelm III von Sachsen og Anna von Habsburg) blev født i 1449 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 22 aug. 1501 i Spandau, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christine-af-sachsen-1461-1521 https://da.wikipedia.org/wiki/Christine_af_Sachsen

Notater:

Christine, 1461-1521, Kong Hans’ Dronning, Datter af Kurfyrst Ernst af Sachsen og Elisabeth af Bajern, blev født i Torgau 24. Dec. 1461.

I sit 16. Aar (1477) fæstedes hun til Christian I’s Søn Hans. Den gamle Bryllupsvise, der er en Omskrivning af Dagmarvisen, skildrer, hvorledes Rigshofmesteren Hr. Erik Ottesen (Rosenkrantz) sendes til Sachserland for at bejle til den unge Frøken og vinder hende ved Tærningekast. Det følgende Aar førtes hun i et stort Optog til Warnemünde, hvor hun hentedes af et stort dansk Følge; Brylluppet stod med stor Pragt paa Kjøbenhavns Slot 6. Sept. 1478.

18. Maj 1483 kronedes hun i Frue Kirke tillige med Kong Hans, 4. Febr. 1499 i Upsala. Ogsaa i Aaret 1500 ledsagede hun Kongen til Sverige, ligeledes i Jan. 1501. Ved Tilbagerejsen i Avg. lod han hende blive tilbage paa Stockholms Slot for under de truende urolige Forhold at give sine Tilhængere et Samlingspunkt, og her udholdt den fromme Kvinde, der var saa blød, at hun kunde græde, naar hun maatte udeblive fra en Messe, fra Sept. 1501 til 6. Maj 1502 en af de haardeste Belejringer, Unionstiden kjender. Af 1000 Mands Besætning vare kun 70 af Hunger og Pest udmagrede Skikkelser tilbage ved Overgivelsen.

Efter Kapitulationen skulde hun føres tilbage til Danmark til Lands eller til Vands, naar Sten Sture havde bestemt, hvilke Personer der skulde udgjøre hendes Følge; imidlertid skulde hun, dog i fuldstændig Frihed, opholde sig i Sortebrødrekloster. Faa Dage efter Overenskomsten kom Kong Hans med en Flaade til Stockholm. At begive sig til ham nægtedes hende, og til Trods for Overenskomsten holdtes hun tilbage i et Slags Fangenskab, først i Stockholms Sortebrødrekloster, senere i Graabrødreklosteret og til sidst i Vadstenas Kloster, indtil hun, til Dels ved lybsk Mægling, i Okt. 1503 endelig frigaves og af Sten Sture og et stort Følge ledsagedes til Grænsen.

I Halmstad modtoges hun med stor Højtidelighed af sin ældste Søn, Hertug Christian, og den danske Adel efter henved 3 Aars Fraværelse. Det følgende Aar (1504) gjorde den fromme Dronning en Pilegrimsrejse til Wilsnack og Sternberg, bekjendte Valfartssteder i Mark Brandenburg, hvor hun ogsaa havde en Sammenkomst med sin eneste Datter, Elisabeth (f. 1485), der i Aaret 1502 under Moderens Ophold i Sverige var bleven gift med Kurfyrst Joachim L

Kort efter stiftede hun St. Clara Kloster i Kjøbenhavn for Nonner af Graabrødreordenen og senere et lignende i Odense. Graabrødreordenens Stifter, St. Franciscus, var hendes Yndlingshelgen. Efter ham opkaldtes hendes yngste Søn Frands (f. 15. Juli 1497), og da han til stor Sorg for hende døde 1511, stededes han til Hvile i Graabrødrekloster i Odense. Her til førtes ogsaa Kong Hans, hvem Dronning C. havde ledsaget paa hans sidste Rejse i Jylland, efter sin Død i Aalborg 20. Febr. 1513.

Dronningen tog nu Ophold paa Næsbyhoved Slot ved Odense, der hørte til hendes Livsejegods. Hendes endnu bevarede Regnskabsbøger vise hende som en sjælden from og godgjørende Kvinde, ikke blot mod Graabrødreordenen, men ogsaa mod fattige og lidende, — et smukt Exempel paa en oprigtig troende Katholikinde midt under Kirkens Forfald. I Graabrødrekirken i Odense indrettede hun det endnu bevarede pragtfulde Gravminde, hvorpaa baade hun selv og Kong Hans ere afbildede. Under hendes Tilsyn forfærdigede Claus Berg hertil sin berømte Altertavle, hvorpaa der ligeledes findes Billeder af hele Kongefamilien, og her stededes hun selv til Hvile i Franciskanerordenens Nonnedragt, da hun døde i Odense 8. Dec. 1521, henved 60 Aar gammel. I Anledning af Graabrødrekirkens forestaaende Nedrivelse flyttedes Ligene og Mindesmærkerne 1805 til St. Knuds Kirke. — Uden Sorger havde hendes Enkestand ikke været. Christian II’s Forhold til Dyveke tog hun sig nær, og næppe mindre, at han og hendes Brødre, Frederik den vise og Johan (den bestandige), begunstigede Luthers Lære.

Titel:
Dronning af Danmark, Norge og Sverige

Begravelse:
Senere blev hun - i anledning af Gråbrødrekirkens forestående nedlæggelse - i 1805 overført til Odense Domkirke

Christine blev gift med Hans, Konge af Danmark den 3 okt. 1478. Hans, (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 10 mar. 1455 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 apr. 1513 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Johann blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Sofie, (datter af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født før 23 jan. 1482 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 aug. 1503 i Torgau, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Torgau, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margarethe, blev gift med Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 26 mar. 1487 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich blev født den 21 okt. 1468 i Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 30 mar. 1532 i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wienhausen, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Wolfgang_(Pfalz-Zweibr%C3%BCcken)

Notater:

Wolfgang af Pfalz-Zweibrücken (26. september 1526 i Zweibrücken – 11. juni 1569 i Nexon, Haute-Vienne, Frankrig), var pfalzgreve og hertug af Pfalz-Zweibrücken fra 1532. I 1557 blev han også hertug af Pfalz-Neuburg.

Wolfgang var gift med Anna af Hessen (en datter af landgreve Philip 1. af Hessen). De fik otte døtre og fem sønner.

Efter Wolfgangs død blev hans besiddelser delt mellem de fem sønner:

Philipp Ludwig (1547–1614) fik Pfalz-Neuburg
Johann 1. (1550–1604) fik Pfalz-Zweibrücken
Otto Henrik (1556–1604) fik Pfalz-Sulzbach, Otto Henrik boede fem år ved det danske hof og var ven med Frederik 2.)
Friedrich (1557–1597) fik Pfalz-Zweibrücken-Vohenstrass-Parkstein med Parkstein
Karl 1. af Zweibrücken-Birkenfeld (1560–1600) fik Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld.

Wolfgang var en overbevist protestant. i 1569 faldt han under den tredje Huguenot-krig (1568-1570). .

I 1671 blev Wolfgangs balsamerede lig sejlet gennem den Engelske Kanal og Øresund til København og derefter ført til Lübeck. På vejen fra Lübeck og til begravelsen i slotskirken i Meisenheim ved Bad Kreuznach blev der holdt flere mindegudstjenester, og adskillige tyske fyrster viste personligt Wolfgang den sidste ære.

Efter Wolfgangs død blev hans hertugdømmer delt mellem hans fem sønner. De fire ældste fik det meste af hertugdømmerne, mens den yngste Karl 1. af Zweibrücken-Birkenfeld fik det lille område [[Birkenfeld (Nahe)|]Birkenfeld],


Titel:
Pfalzgraf

Wolfgang, blev gift med Anna, Prinsesse af Hessen den 7 apr. 1545 i Kassel, Hessen, Tyskland. Anna, (datter af Philipp I von Hessen og Christina von Sachsen) blev født den 5 dec. 1529 i Kassel, Hessen, Tyskland; døde den 10 jul. 1591 i Meisenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 26 jul. 1591 i Meisenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Schlesien-Münsterberg

Margarethe, blev gift med Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst den 16 feb. 1494 i Cottbus, Brandenburg,Tyskland. Ernst (søn af Georg I, Prins af Anhalt-Zerbst-Dessau og Anna, Grevinde af Lindau-Ruppin) blev født i 1454 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 21 aug. 1516 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Münsterberg

Karl blev gift med Anna von Schlesien-Sagan cirka 11 feb. 1488. Anna blev født cirka 1480; døde i 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst

Joachim blev gift med Elisabeth von Oldenburg den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Elisabeth (datter af Hans, Konge af Danmark og Christine af Sachsen) blev født den 30 jul. 1485 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 20 jul. 1555 i Spandau, Brandenburg,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anna, Margravine von Brandenburg (27 August 1487 , Berlin –3 May 1514 , Kiel ) was a German noblewoman .

She was the daughter of Johann Cicero , Elector of Brandenburg and Margarethe of Sachsen . At age 15, on 10 April 1502 she married King Frederick I of Danmark . They had two children: Christian III ofDanmark (12 August 1503 – 1 January 1559 ) Dorothea (1 August 1504 – 11 April 1547 ), married 1 July 1526 to Duke Albert of Prussia . She died in 1514 at age 26. Her husband remarried, to Sophie of Pomerania , and had six more children.

Markgräfin

Titel:
Hertuginde af Slesvig Holsten

Anna blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark den 10 maj 1502 i Stendal, ,. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Margravine

Ursule blev gift med Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Heinrich (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 8 jun. 1479 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 17 mar. 1552 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Elector of the Holy Roman Empire

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2-1481-1559 https://danmarkshistorien.dk/vis/materiale/christian-2s-landflygtighed-og-tilfangetagelse-1523-1559

Notater:

Danmarks og Norges Konge, 1513 - 1523, Sveriges Konge 1520 - 1523. Christian 2. blev født i 1481 og døde i 1559. I 1513 døde Kong Hans i Aalborg, og den 32-årige tronfølger, Christian, var klar til at føre faderens linie videre, blot i et endnu mere voldsomt tempo. Herremændene var ikke begejstrede ved tanken om et stærkt kongedømme der ville kæmpe for Unionen og borgerstandens fremgang.

Som ung oplevede Christian faderens erobring af Stockholm i 1497 og fire år senere svenskernes opsigelse af unionsaftalen med Danmark. Oplevelser der var medvirkende til at grundlægge det mistænksomme sind og den hårde linie, der senere skulle kendetegne hans handlinger. Han havde viljen til at slå til bunds, når han slog. Som han selv sagde, er det de skrappeste lægemidler, der bedst kurerer sygdommen.

Inden Christian overtog tronen, opholdt han sig som vicekonge i Norge i 1502 og i perioden 1506-12. I Norge vandt han et par hurtige og lette sejre over oppositionen, hvor han bl.a. fængslede den svenskvenlige Bisp Carl af Hamar og indsatte sin ven Erik Valkendorf som ærkebisp i den stol, hvor de største unionsmodstandere tidligere havde haft sæde. I Norge møder Christian to hollandske kvinder. Fra dansen med Dyveke ved rådhusfesten i Bergen, indtil han 17 år senere flygtede fra København med hendes moder, Sigbrit Willoms, fik dette møde stor betydning for hans liv.

Da Kong Hans døde, benyttede de danske stormænd forhandlingerne om overdragelsen af kongemagten til at begrænse kongehusets magt på alle tænkelige måder. Christian 2. var nu konge i en af de korteste og mest begivenhedsrige perioder i kongehusets historie. Forløbet af de ti år Christian 2. var konge kan opdeles i tre perioder, adskilt af to katastrofer: Torben Oxes fald og blodbadet i Stockholm.

Christian blev hyldet som medregent i Hertugdømmerne og herefter fulgte kroningsfesterne i Vor Frue Kirke i København og i Oslo. I 1515 giftede han sig med Elizabeth af Habsburg - et bryllup der muligvis først og fremmest var tænkt som en finansiering af et kommende erobringstogt mod Sverige. Den trettenårige Elizabeth var yngre søster til den senere kejser Karl 5. og barnebarn til den daværende tysk-romerske kejser Maximilian. Trods ægteskabet forblev Dyveke kongens elskerinde og store kærlighed, og selv trusler fra kejser Maximilian og hans morbroder Frederik den Vise af Sachsen fik ikke Christian 2. til at: ændre det stødende og forargelige liv, vor broder og svoger, Kongen af Danmark, fører med sin elskerinde.

I 1517 døde Dyveke, og årsagen til hendes pludselige død blev aldrig opklaret. Christian 2. anklagede Lensmanden på Københavns Slot, Torben Oxe for, at have forvoldt Dyvekes død, og trods forbøn fra rigsrådet og hoffet, med dronning Elizabeth i spidsen, lod kongen Torben Oxe halshugge i Sct. Gertruds Kloster, omtrent hvor Kultorvet ligger i dag. Efter henrettelsen af Torben Oxe kommer Christian 2. i et skarpt modsætningsforhold til adelen og rigsrådet, og handler fra da af næsten udelukkende efter råd fra Dyvekes moder, Sigbrit Willoms.

I 1520 angriber Christian 2. Sverige med en stor hær, anført af Otto Krumpen. I slaget på den tilfrosne ¿sunden sø blev Sten Sture dødelig såret og efter kampe i Upland med den svenske bondehær, blev Stockholm belejret. Sten Stures enke, Christina, blev overtalt til overgivelse af Stockholm borg mod ubetinget amnesti til svenskerne. Den 4. november lod Christian 2. sig hylde som arvekonge på et rigsdagsmøde på Brunkeberg, og i de følgende dage var der fest på Stockholm Slot for at fejre denne krænkelse af gammel svensk ret. På festens fjerde dag lod han slottets porte lukke og fængslede en stor del af de festklædte bisper og adelsmænd, der var kommet i tillid til den lovede amnesti. Med ærkebiskop Gustav Trolle som anklager, blev de tidligere modstandere anklaget for kætteri, og henved halvfems af de anklagede blev dømt til døden. Allerede dagen efter foregik henrettelserne på Stortorvet i Stockholm under udfoldelse af stor brutalitet. Ligene blev senere brændt på et bål uden for byporten.

Gennem et forbund med Nederlandene, forsøgte Christian 2. at flytte handelsvejene mellem Nederlandene og Rusland op til København, Malmø og Stockholm. Han gennemførte i 1521 enny købstadlov og landlov til fordel for danske købmænd ? i strid med håndfæstningen og til adelens store misfornøjelse. Disse begivenheder fik utilfredsheden med Christian 2. til at bryde ud i lys luebåde i Danmark og i udlandet. I 1521 erklærede Lübeck krig, og året efter efter løsrev Sverige sig under ledelse af Gustav Vasa. Christian 2. samler en hær til et nyt angreb på Sverige. Lejetroppernesindkvartering på Fyn vakte vrede blandt bønderne. De store skatteudskrivninger får utilfredsheden til at flamme op især blandt den jyske adel, der allierer sig med Christian 2.s farbror, den holstenske hertug Frederik af Gottorp og Sønderjylland. I januar 1523 opsagde de jyske rigsråder Christian 2. huldskab og troskab. Kongen fik meddelsen om oprøret på vej til et stændermøde i ¿rhus, men den ellers tidligere så beslutsomme Christian 2. taber i denne situation sin handlekraft. Det fortælles, at han den 10. februar tyve gange lader sig ro frem og tilbage over Lillebælt, for derefter at flygtemod øst uden noget forsøg på at samle tropper mod den oprørske jyske adel. I marts sender hertug Frederik en holstensk hær under ledelse af Johan Rantzau op gennem Jylland. Hæren slutter sig til de jyske oprørere ved Kolling, og den 26. marts lader hertug Frederik sig hylde som kong Frederik 1. på Viborg Landsting. I København besluttede Christian 2. sig til at søge hjælp i udlandet, og den 13. april gik han sammen med dronningen og deres tre børn ombord på orlogsskibet Løven for at flygte til Nederlandene. Hjælpen udeblev, og dermed var vejen banet for, at Rantzaus hær støttet af Lübecks flåde kunne indtage København og Malmø, der fortsat var tro mod Christian 2. Den 6. juni bliver Gustav 1. Vasa udråbt til Sveriges konge og et par uger senere kapitulerer Stockholm. Hermed var Kalmarunionen et definitivt afsluttet kapitel. På et møde i Roskilde blev Frederik 1.s endelige håndfæstning med adelen vedtaget i august. Efter otte år i landflygtighed lykkedes det langt om længe Christian 2.at stable en hær på benene. I 1531 finansierer svogeren, kejser Karl 5., den detroniserede konges forsøg på at genvinde de tabte riger. Christian 2. udruster en flåde, går med sin hær i land i Norge,og den 5. januar 1532 hyldes han som Norges konge af det norske rigsråd. Frederik 1. sender en dansk-lübsk flåde afsted mod Norge, og Christian 2. trækker sig tilbage til Oslo. Endnu engang hindrede ubeslutsomhed ham i at udnytte situationen og i det afgørende øjeblik taber han modet. Han overtales til at opløse sin hær og under løfte om frit lejde ? stik mod al sund fornuft ? lader han sig lokketil forhandlinger med farbroderen Frederik 1. i København. Der blev aldrig nogen forhandlinger. Frederik 1. brød løftet og lod Christian føre som fange til Sønderborg Slot. I 1549 overførtes den nu 68-årige Christian 2. til Kalundborg Slot, hvor han under noget friere forhold opholdt sig til sin død i 1559. Christian 2. sad således som fange i 27 år, uden at der nogensinde blev rejst anklage mod ham eller fældet nogen som helst dom. Han ligger i dag begravet i Skt. Knuds Kirke i Odense.


Titel:
Konge af Danmark

Christian blev gift med Isabella von Habsburg den 11 sep. 1515. Isabella blev født den 27 aug. 1501 i Bruxelles, Belgien; døde den 28 feb. 1526 i Gent, Belgien; blev begravet den 5 feb. 1526 i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1485-1555)

Notater:

Titel:
Prinsesse af Danmark

Elisabeth blev gift med Joachim I Nestor von Hohenzollern den 10 maj 1502 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. Joachim (søn af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 28 mar. 1484 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 20 aug. 1535 i Stendal, Sachsen,Tyskland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst, blev gift med Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Sofie, (datter af Heinrich III, , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin) blev født før 22 jul. 1508 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 27 jul. 1541. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Philipp blev gift med Anna von Kleve den 27 okt. 1574. Anna blev født den 10 apr. 1552; døde den 16 okt. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Philipp blev gift med Anna, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg den 27 okt. 1574 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Anna, (datter af Wilhelm IV Hertug af Jülich-Cleve og Marie Ærkehertuginde af Østrig) blev født den 10 apr. 1552 i Clèves (Kleve), Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 16 okt. 1632 i Höchstädt, Schwaben, Bayern; blev begravet i Stadtpfarrkirche St. Martin, Lauingen, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Johann blev gift med Magdalena von Kleve den 3 nov. 1579. Magdalena blev født den 12 dec. 1553; døde den 30 jul. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Birkenfeld

Karl blev gift med Dorothea von Braunschweig-Lüneburg i 1586. Dorothea blev født i 1570; døde i 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Marie blev gift med Emich XII von Leiningen den 7 nov. 1585. Emich (søn af Johann Philipp I von Leiningen og Anna von Mansfeld) blev født den 14 dec. 1562; døde den 24 nov. 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Johann blev gift med Margarethe, Prinsesse af Brandenburg den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Margarethe, (datter af Joachim I Nestor von Hohenzollern og Elisabeth von Oldenburg) blev født den 8 nov. 1511 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 12 jan. 1578. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Brandenburg

Joachim blev gift med Magdalena von Sachsen den 6 dec. 1524. Magdalena blev født den 16 apr. 1506 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 6 mar. 1534 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga Jagiellonka i 1535. Jadwiga blev født i 1513; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga, Prinsesse af Poland den 1 okt. 1535 i Krakow, Polen. Jadwiga, blev født den 4 maj 1513 i Poznan, Polen; døde den 19 mar. 1573 i Alt-Ruppin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin von Brandenburg

Anna blev gift med Albrecht VI von Mecklenburg-Schwerin i 1524. Albrecht (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 2 sep. 1488 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 feb. 1547 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1525. Erich blev født den 24 mar. 1470; døde den 4 sep. 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgräfin von Brandenburg

Margarethe, blev gift med Johann II von Anhalt-Zerbst den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johann (søn af Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Münsterberg) blev født den 14 okt. 1504 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 16 mar. 1551 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Brandenburg-Küstrin

Johann blev gift med Katharina Welf den 30 jan. 1538. Katharina blev født i 1518 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jun. 1574 i Krossen A.D. Oder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian 3. blev født i 1503 på Gottorp Slot og døde i 1559 på Koldinghus. Han var ældste søn af hertugen af Gottorp, den senere kong Frederik 1., og Anna af Brandenburg.

I 1520 blev den unge Hertug sendt ud på en større rejse til udlandet under ledsagelse af Johan Ranzau. På rejsen deltog han i den berømte rigsdag i Worms i 1521, og mødet med Martin Luther gjorde et uudsletteligt indtryk på Christian. Både han og Johan Ranzau vendte hjem til hertugdømmerne som glødende lutheranere.

Det, at faderen i 1523 blev dansk konge, medførte ikke de store forandringer i Hertug Christians liv. I 1525 gifter han sig med den kun 14-årige Dorothea af Sachsen-Lauenburg, og parret bosætter sig på Haderslevhus.

Det er tænkeligt, at Christians stærkt protestantiske holdning meget tidligt bringer ham i modsætningsforhold til det katolsk dominerede Rigsråd. I hvert fald modsatte Rigsrådet sig Frederik I's ønskeom at indsætte Hertug Christian som statholder i Danmark.

I et brev, umiddelbart efter Frederik 1.s død i januar 1533, skriver Christian, at han hellere ville gå barfodet som en tigger bort fra sine riger, end lade sig aftvinge den mindste indrømmelse mod lutherdommen. Et betænkeligt Rigsråd udsatte kongevalget til året efter, og Danmark var i den efterfølgende periode uden konge. Christians egen uvillighed til at overtage kongemagten blev først overvundet, da Rigsrådet nødtvungent anmoder han om at overtage den ledige kongetrone efter Lübecks angreb på Danmark i 1534.

Under påskud om at ville genindsætte Christian 2. som konge besatte Lübeck, under ledelse af Grev Christoffer af Oldenburg, hele den østlige del af Danmark. Christian 3. og hans tilhængere havde endnukun magten i Jylland, og dermed var der lagt op til den krig, der senere blev kendt under navnet Grevens Fejde.

I september rejste Skipper Clement borgere og bønder til oprør i det nordlige Jylland – men først i december blev Christian 3. i stand til at sende en hær af landsknægte, under ledelse af Johan Ranzau, op gennem Jylland for at nedkæmpe oprøret. Bondeoprøret blev slået ned, og Clement flygtede fra Aalborg med Ranzaus tropper i hælene. Han blev kort tid efter fanget, da en bonde forrådte ham.

I foråret 1535 kunne hæren sættes over til Fyn, hvor Johan Ranzau vandt den afgørende sejr over Lübeckerne i slaget ved Øksnebjerg den 11. juni. På omtrent samme tid sejrede en dansk-svensk-preussiskflådestyrke, under ledelse af Peder Skram, over Lübeck's flåde ved Svendborgsund. Disse to sejre blev afgørende for udfaldet af Grevens Fejde – men først da den 33-årige Christian året efter indtogKøbenhavn den 29. juli 1536, blev Danmark igen ét rige.
Efter kongens indtog i København gik tyske officerer fra begge sider i forbøn for Grev Christoffer, der slap med at blive landsforvist og måtte love aldrig igen at sætte foden på dansk jord.

Skipper Clement slap knap så nådigt. Han blev halshugget i Viborg den 9. september, liget blev parteret, lagt på fire stejler og på hans afhuggede hoved satte man en bly-krone.

Den 12. august 1536 blev landets katolske biskopper arresteret. Der er flere årsager til at Christian 3. tager dette dramatiske skridt: Han ville fjerne enhver modstand mod reformationen, han ønskedeat styrke kongemagten. Biskopperne havde modsat sig hans udnævnelse til konge, og konfiskationen af biskoppernes anseelige formuer kunne bruges til at betale gælden til den store hær af landsknægte.

Martin Luther lykønskede kongen med ordene: Bisperne ville ikke være ophørt med at forfølge Guds ord og forvirre det verdslige regimente. Reformationen var hermed indført i Danmark.

Efterfølgende bragte Christian 3. fredelige tider til Danmark. Han foretrak at samarbejde med Rigsrådet og den loyale danske adel indtil sin død på Koldinghus den 1. januar 1559. Rigsrådet og adelen bevarede til gengæld sin magt og indflydelse.

Christian den 3. blev begravet i Roskilde Domkirke, der lige siden har dannet ramme om danske kongers begravelser.

_________________

Christian 3. fødtes 1503 på Gottorp som ældste søn af hertug Frederik, senere kong Frederik 1., og hans første hustru Anna af Brandenburg. 1521 foretog han sammen med sin hofmester Johan Rantzau en længere rejse i Tyskland. Her overværede han bl.a. Rigsdagen i Worms, hvor Martin Luther forsvarede sine teser mod pavestolen, en oplevelse der påvirkede Christian for resten af livet. Da han blev gifti 1525, fik han og Dorothea Haderslev og Tørning len til underhold, og her gennemførte han straks reformationen, hvilket øgede den antipati mod ham, som det overvejende katolske rigsråd nærede.

Ved Frederik 1.s død i 1533 var rigsrådet forpligtet til at vælge en af hans sønner til konge. Den katolske del af rigsrådet var imod Christian, men en fløj med rigshofmesteren Mogens Gøye i spidsen gik ind for ham. Yderligere kompliceredes kongevalget af, at hertugdømmerne og Norge formelt var arvelande, medens Danmark var et valgrige. I den situation tog Christian kontrollen over hertugdømmerne,hvor han på egne og sine brødres vegne modtog arvehyldning.

En herredag i København skulle afgøre kongevalget, men endte med at udskyde valget et år; i mellemtiden skulle rigsrådet regere. Den lutherske adel med Mogens Gøye i spidsen forenede sig med det luthersksindede borgerskab i København og Malmø og tilbød Christian kronen, men han afslog; en dansk kongemagt på det foreliggende grundlag ville få meget svært ved at hævde sig mod rigsrådets og adelens flertal.

I sommeren 1534 angreb Lübeck hertugdømmerne og grev Christopher af Oldenburg Sjælland, formelt i Christian 2.s navn. Nu accepterede Christian et fornyet tilbud. I de følgende år afgjordes borgerkrigen (n ny herredag i København i oktober 1536 skulle ordne de tunge problemer: religionsspørgsmålet, forholdet mellem konge og rigsråd, kronens finanser, tronfølgespørgsmålet og forholdene mellem Danmark på den ene side og hertugdømmerne og Norge på den anden. Men allerede natten mellem 11. og 12. august fængsledes de katolske bisper, og i dagene derefter blev bispegodset overalt i landet konfiskeret. Vejen var banet for indførelse af den lutherske kirkeordning, ligesom der åbnedes mulighed for beskatning af kirken, der næsten helt havde undgået krigens hårde skattepålæg.

Herredagen i oktober afsluttedes med udstedelse af en reces, en håndfæstning og et valgbrev for Christians toårige søn Frederik (2.) som tronfølger. Herredagens resultater blev et klogt kompromis på grundlag af de realpolitiske muligheder; man søgte at sikre de bedst mulige betingelser for en fredelig og harmonisk genopbygning af riget, samtidig med at man forbedrede kronens økonomi gennem inddragelse af bispe- og efterhånden også klostergodset. Tronfølgespørgsmålet ordnedes lang tid frem, uden at princippet om Danmark som valgrige ændredes. Rigsrådet sikredes andel i statsstyrelsen, bl.a. vedat kongens kansler, der hidtil havde været i kongens personlige tjeneste, nu skulle være født medlem af rigsrådet som dets fornemste medlem efter rigshofmesteren. Kun i religionsspørgsmålet gik herredagen radikalt til værks.

Fængslingen og afsættelsen af bisperne og bispegodsets konfiskation godkendtes, og man afstak rammerne for den lutherske nyordning af kirken. Med herredagen i København havde kongemagt og adel forsonet sig med hinanden. Taberne i borgerkrigen blev de svage *stænder, borgerne og bønderne.

I religionsspørgsmålet lagde herredagen rammerne, og i de følgende år udarbejdedes detaljerne i kirkeordningen, kirkeordinansen, der blev rent evangelisk. Den udarbejdedes af de danske evangeliske prædikanter og blev i foråret 1537 sendt til gennemsyn hos Luther i Wittenberg. Medens det religiøse indhold betegnede et radikalt brud med fortiden, så var kirkens fysiske rammer og organisation stort set uændret. Biskopperne erstattedes af superintendenter og verdslige stiftslensmænd, men sognegrænser bibeholdtes ligesom de hidtidige katolske sognepræster stort set fortsatte i deres kald. De katolske bisper blev efterhånden løsladt og pensioneredes med passende forleninger. Kun roskildebispen Joachim Rønnow nægtede at godkende forandringen og døde i sit fængsel.

Kronens økonomi søgtes forbedret gennem en lensreform. Det inddragne bispe- og klostergods indordnedes under det almindelige lenssystem. Den endelige lensreform af 1557 betød en enorm fordel for kronen; taberne var adelen som helhed. Når kongemagten alligevel kunne gennemføre reformen skyldtes det, at højadelen gennem medlemsskabet af rigsrådet fik faktisk forret til de store og vellønnede len, som var reformens resultat. De virkelige tabere var lavadelen, der på grund af lenenes færre antal mistede indtægtsmuligheder.

Christians forhold til halvbrødrene ordnedes i 1544 ved at hertugdømmerne deltes mellem Christian og brødrene Hans og Adolf på en sådan måde, at den formelle samhørighed mellem kongerige og hertugdømmer bibeholdtes. Udenrigspolitisk stabiliseredes situationen, i 1541 med Brömsebrotraktaten med Sverige, og i 1544 med den tyske kejser Karl 5. med Freden i Speyer: Christian måtte opgive alle forbundmed kejserens fjender, indrømme nederlænderne handelsrettigheder i Danmark og lempe øresundstolden for dem; på sin side opnåede Christian kejserens anerkendelse som dansk konge og et løfte om, at kejseren ikke ville støtte sin svoger Christian 2.s arvinger militært. I takt med den udenrigspolitiske afspænding kunne man nu gennemføre reduktioner af militæret, kun flådemagten blev opretholdt pelt karakteriseres Christian 3.s regeringstid som en periode præget af betydelige reformer på en lang række områder og af en konsekvent gennemført politik med kongen placeret centralt i beslutningsprocessen. Ikke med urette fremhæver kongens ligprædiken arbejdsomhed, handlekraft, forudseenhed og forhandlingsevner og retfærdighedssans som hans væsentligste karaktertræk.

Christian 3. døde 1. januar 1559 på Koldinghus og ligger begravet i Roskilde domkirke.

Christian blev gift med Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Dorothea, (datter af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 18 aug. 1511 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1571 i Sønderborg Slot, Sønderborg, Danmark,; blev begravet i 1581 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ernst, (søn af Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Margarethe, Prinsesse af Sachsen) blev født den 1 aug. 1497 i Uelzen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1546 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Kurfürst von Brandenburg

Joachim blev gift med Magdalena von Sachsen den 6 dec. 1524. Magdalena blev født den 16 apr. 1506 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 6 mar. 1534 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga Jagiellonka i 1535. Jadwiga blev født i 1513; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Joachim blev gift med Jadwiga, Prinsesse af Poland den 1 okt. 1535 i Krakow, Polen. Jadwiga, blev født den 4 maj 1513 i Poznan, Polen; døde den 19 mar. 1573 i Alt-Ruppin, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin von Brandenburg

Anna blev gift med Albrecht VI von Mecklenburg-Schwerin i 1524. Albrecht (søn af Magnus II von Mecklenburg-Schwerin og Sophie von Pommern) blev født den 2 sep. 1488 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 feb. 1547 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgrafin

Elisabeth blev gift med Erich I Welf i 1525. Erich blev født den 24 mar. 1470; døde den 4 sep. 1540. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgräfin von Brandenburg

Margarethe, blev gift med Johann II von Anhalt-Zerbst den 17 mar. 1534 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Johann (søn af Ernst I, Prins af Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Münsterberg) blev født den 14 okt. 1504 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 16 mar. 1551 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Markgraf von Brandenburg-Küstrin

Johann blev gift med Katharina Welf den 30 jan. 1538. Katharina blev født i 1518 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 jun. 1574 i Krossen A.D. Oder, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine den 15 jul. 1560 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. Dorothea (datter af Friedrich III Elector af Palatine og Marie, Prinsesse af Brandenburg-Kulmbach) blev født den 25 dec. 1544 i Simmern, Rheinland-Pfalz, Tyskland ; døde i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich, blev gift med Ursule, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Ursule, (datter af Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Sibylle, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1545 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 okt. 1620 i Scharnebeck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea, Prinsesse af Danmark. Dorothea, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 8 aug. 1546 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1617 i Winsen, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 19 feb. 1617 i Pfarrkirche, Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm I, Hertug af Sachsen-Altenburg den 9 sep. 1591 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Friedrich (søn af Johann Wilhelm, Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine) blev født den 4 jun. 1562 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 7 jul. 1602 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet den 11 jul. 1602 i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Johann blev gift med Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg den 19 jan. 1620 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. Elisabeth (datter af Emich XI von Leiningen og Ursula von Fleckenstein) blev født den 6 maj 1586 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 25 okt. 1623 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Joachim blev gift med Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst den 7 feb. 1571 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. Eleonore, (datter af Christoff Hertug af Württemberg og Anna Marie, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 1 maj 1552 i Thübingen Schwarzwald Württemberg, ,; døde den 12 jan. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 10 feb. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Marie, blev gift med Albrecht X von Barby den 24 sep. 1559. Albrecht (søn af Wolfgang I von Barby og Agnes von Mansfeld) blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedwig blev gift med Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Julius, (søn af Heinrich II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Marie Countess af Württemberg) blev født den 8 aug. 1528 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 maj 1589 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 11 jun. 1589. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna, blev gift med August, Elector af Sachsen den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. August, (søn af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 9 sep. 1526 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 2. blev født på Haderslevhus i 1534 og døde i 1588. Han var søn af den senere Kong Christian 3. og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian 3.s sejr i Grevens Fejde blev hani 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen.

Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede hansig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik 2.s ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt.

Frederik 2. erobrede i 1559 Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp.

Til gengæld magtede han ikke at realisere sine militære planer under den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Baggrunden for krigen var kampen om magten i Østersøen.

Frederik 2. havde regnet med, at han med hjælp fra tyske lejetropper hurtigt kunne vinde den forestående krig mod svenskerne. Med kongen i spidsen, satte hæren i 1563 op gennem Halland, mod fæstningenÄlvsborg, der faldt efter kun seks timers beskydning. Derefter var planen at støde frem mod Stockholm; men på grund af et dårligt organiseret forsyningsvæsen måtte hæren gå i vinterkvarter i Skåne. Dermed faldt kongens planer, da en lejehær var alt for dyr til en langvarig krig.

I begyndelsen af 1564 var det svenskerne der havde initiativet. De trængte ind i Norge flere steder og hærgede i både Halland og Blekinge. Først hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån, der gik tilat finansiere den danske hærs plan om et stort anlagt angreb på Sverige med Stockholm som mål. Angrebet blev en fuldstændig fiasko. Efter nogle uger måtte hæren, som følge af vanskeligheder med provianteringen, vende tilbage til Halland. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden.

Året efter overtog Daniel Ranzau hærledelsen – men også han måtte kæmpe mod mangel på penge og forsyninger, og ydermere udbrød der pest i hæren. Det lykkedes endelig at få en dansk sejr ved Axtorna– men vinteren forhindrede yderligere fremrygning. Flåden klarede sig heller ikke for godt. I 1566 blev en ny spærring af Øresund en fiasko, og sidst i juli gik det meste af flåden ned under en storm ved Gotland.

For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe. Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets dindtægternetredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Ranzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.

Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjedeØresundstold.
Frederik 2. havde tilsyneladende en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne, men en anden side af ham var hans livsglæde – han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig.

Frederik 2. døde kun 54 år gammel på Antvorskov Slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 4.

_________________

Frederik 2. var konge af Danmark og Norge fra 1559. Søn af kong Christian 3. og dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han blev i 1572 gift med Sophie af Mecklenburg, med hvem han fik bl.a. Christian4. Frederik 2. var især optaget af udenrigspolitikken. Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige 1563-70 endte egentlig uafgjort, men efter krigen fremstod Danmark-Norge alligevel som den stærkeste magt i Østersøområdet. Herefter bestræbte Frederik sig på, at riget skulle bevare denne stærke position. Han blev desuden en af de ledende protestantiske fyrster i Nordeuropa, og han forsøgte at skabe en slagkraftig protestantisk alliance mod katolikkerne. Det lykkedes dog ikke. I 1570’erne anlagde han den stærke fæstning Kronborg ved Helsingør, og i samme periode blev den danske flåde udviklet til en af Europas største og mest moderne. Som ledi sin indsats for at styrke riget ydede han megen støtte til videnskab og kultur; f.eks. fik Tycho Brahe opbakning af Frederik 2.

Frederik blev gift med Sofie af Mecklenburg-Schwerin den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sofie (datter af Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark) blev født den 14 okt. 1557 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 4 okt. 1631 i Nykøbing Slot, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans den Yngre (1545 – 1622) var søn af Christian 3. af Danmark og dronning Dorothea. Han var stamfader til flere hertuglinjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg, og dermed til den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.

Hans (Johan) den Yngre var lillebror til Frederik 2., der i 1564 gjorde ham til hertug af Sønderborg - hvor han slog mønt - med tilhørende landområder i Slesvig og Holsten (Als, Ærø, Sundeved og Plön,svarende til en tredjedel af de kongelige dele af hertugdømmerne - hertil kom 1582 yderligere Reinfeld og Ruhe klostre - sidstnævnte blev nedrevet for at give plads for Glücksborg slot).

Historien bag

Kong Christian 3. og dronning Dorothea havde to døtre og tre sønner, Frederik, Magnus og Hans. Da Christian 3. døde efterlod han sig hustruen Dorothea samt 5 børn, der alle skulle forsørges. De to døtre blev gift væk med rige hertuger. Den ældste søn, Frederik 2., blev konge og sønnen Magnus overtog stiftet Øsel ved Livland. Tilbage var lillebror Hans. Hvordan skulle han forsørges?

Dronning Dorothea ville gerne have, at der skulle findes et indbringende embede til den yngste søn. Til dette var der reelt kun to muligheder: Enten at finde en løsning udenlands som med broderen Magnus, eller at afgive en del af den kongelige part i hertugdømmerne. Da den første mulighed mislykkedes, endte det med den sidste. Hans fik tildelt et hertugdømme bestående af Sønderborg og Nordborg i Slesvig samt Pløn og Ahrensbök i Holsten.

Hans den Yngre blev den første såkaldt "afdelte" hertug. Han fik – som Gottorperne og Hans den Ældre – overladt nogle amter, hvor han fik indtægterne og havde en betydelig myndighed. Men han fik ingen andel i fællesregeringen og dermed kunne han hverken opkræve skat eller føre egen udenrigspolitik. Det var derfor en markant reduceret fyrstestatus, der blev givet Hans den Yngre.

Hans den Yngres liv

Hans den Yngres liv og virke blev dybt præget af den reducerede status. På den ene side kæmpede han med stor energi, for at opnå den status, han ikke fik fra begyndelsen. På den anden side lagde han så meget mere energi på de felter, hvor han faktisk kunne bestemme.

Hans den Yngre blev gift to gange. Først med Elisabeth, datter af hertug Ernst af Brauschweig-Grubenhagen. Efter brylluppet i 1568 flyttede parret ind på Sønderborg Slot. Elisabeth skænkede ham 14 børn i løbet af 16 år. Hun døde i 1586 og blev gravsat i det nyindrette kapel på slottet.

Pludselig var Hans den Yngre enlig forsørger til 14 børn og havde hårdt brug for penge. Han ledte efter en ny hustru og hørte, at den 12-årige prinsesse Agnes Hedwig af Anhalt var blevet enke. De giftede sig den 14. februar 1588 i Sønderborg, og med hende fik han 9 børn.

Tilsammen blev Hans den Yngre altså far til 23 børn. 11 sønner og 12 døtre.

Hans' efterkommere

Da Hans døde 77 år gammel, blev hans besiddelser (Sønderborg , Nordborg, Glücksborg, Ærø og Pløn) i 1622 delt mellem fem af de overlevende seks sønner.

Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.

Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg.

Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg.

Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Pløn.

Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.

Hver af sønnerne fik samme status og rettigheder som Hans den Yngre. Men da Hans den Yngres næstældste søn, hertug Alexander af Sønderborg, døde i 1627 og efterlod sig hele seks sønner, kunne området ikke tåle at blive delt yderligere. Hans den Yngres børnebørn fik dermed ingen områder, selvom de alle fik titlen "hertug".

Hertugdømmet Sønderborg blev erklæret fallit i 1667 og i 1669 inddraget under kronen.

Hans blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig den 19 okt. 1568 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Elisabeth, (datter af Ernst II, Hertug af Braunschweig-Grubenhagen-Osterode og Margarethe, Prinsesse af Pomerania) blev født den 29 apr. 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 24 maj 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Østerholm, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Wilhelm, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 13 aug. 1535 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 aug. 1592 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedwig blev gift med Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Julius, (søn af Heinrich II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Marie Countess af Württemberg) blev født den 8 aug. 1528 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 maj 1589 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet den 11 jun. 1589. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Fürst von Anhalt-Zerbst

Joachim blev gift med Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst den 7 feb. 1571 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. Eleonore, (datter af Christoff Hertug af Württemberg og Anna Marie, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 1 maj 1552 i Thübingen Schwarzwald Württemberg, ,; døde den 12 jan. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 10 feb. 1618 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Prinzessin von Anhalt-Zerbst

Marie, blev gift med Albrecht X von Barby den 24 sep. 1559. Albrecht (søn af Wolfgang I von Barby og Agnes von Mansfeld) blev født den 27 mar. 1534; døde den 19 jun. 1595. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Anna Marie, Countess af Pfalz den 9 sep. 1591 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Anna (datter af Philipp Ludwig von Pfalz-Neuburg og Anna, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg) blev født den 27 sep. 1575 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; døde den 11 feb. 1643 i Dornburg A. Saale S-W-Es Thüringen, ,; blev begravet i Bruderkirche, Altenburg, Sachsen-Altenburg, Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Marie, Prinsesse af Anhalt-Zerbst den 7 jan. 1593 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Dorothea (datter af Joachim II Ernst, Prins af Anhalt-Zerbst og Eleonore, Prinsesse af Württemberg-Anhalt-Zerbst) blev født den 11 aug. 1574 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 18 jul. 1617 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Dorothea, Prinsesse af Anhalt-ZerbstZerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Dorothea, (datter af Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst og Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 5 okt. 1607 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 26 sep. 1634 i Hitzacker, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 25 okt. 1618 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Elisabeth, (datter af Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elizabeth af Danmark) blev født den 23 jun. 1593 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 mar. 1650 i Altenburg, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Bruderkirche, Altenburg, Sachsen-Altenburg, Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Frederik blev gift med Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen den 10 jan. 1644. Sybilla, (datter af Greve Christian Waldeck-Wildungen og Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen) blev født den 25 mar. 1619; døde den 30 sep. 1678 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Johann Hertug af Sachsen-Weimar den 7 jan. 1593 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Johann (søn af Johann Wilhelm, Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine) blev født den 1 jul. 1570 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 31 okt. 1605 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Rudolf, blev gift med Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 29 dec. 1605 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Dorothea (datter af Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Dorothea, Prinsesse af Sachsen) blev født den 13 feb. 1587 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 okt. 1609 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Barby-Mühlingen

Maria blev gift med Greve Josias Waldeck-Eisenberg i 1582. Josias (søn af Wolrad von Waldeck og Anastasia von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 27 apr. 1554; døde den 6 aug. 1588. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maria blev gift med Georg III von Erbach den 2 aug. 1592. Georg blev født den 24 aug. 1548; døde den 16 feb. 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (født 15 oktober 1564 på Schloss Hessen, Sachsen-Anhalt, død 20. juli 1613 i Prag) begravet i Wolfenbüttel, hertug af Braunschweig-Lüneburg, fyrste af Braunschweig-Wolfenbüttel 1589-1613, fyrste af Kalenberg 1589-1613. Hans forældre var hertug Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel (1528-1589) og Hedwig af Brandenburg (1540-1602).

Han skrev under indflydelse af de såkaldte engelske komedianter 12 skuespil, som han lod opføre på sit teater i Wolfenbüttel. De er forfærdende, anlagte på sceneffekter og i modsætning till Hans Sachs værker skrevet i prosa.

Henrik Julius giftede sig første gang i Wolfenbüttel 1585 med Dorothea af Sachsen (1563-1587).

Henrik Julius giftede sig anden gang i København 1590 med Elisabeth af Danmark (1573-1625).

Heinrich blev gift med Dorothea, Prinsesse af Sachsen den 26 sep. 1585 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Dorothea, (datter af August, Elector af Sachsen og Anna, Prinsesse af Danmark & Norge) blev født den 13 nov. 1563 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 13 feb. 1587 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Elizabeth af Danmark den 19 apr. 1590 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Elizabeth (datter af Frederik 2, Konge af Danmark og Sofie af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 4 okt. 1573 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 19 jun. 1625 i Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]