Axel Mogensen Gøye

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 448

Axel Mogensen Gøye i Aaret 1392 fik Krenkerup, eller vel rettere en Part i den, tilskøde t a f Laurids Nielsen Kabel, der siden ejede Fuglsang og i det hele synes at have hørt hjemm e i L olland. AxelGøye, der var Ridder, har da formodentlig været Ene-ejer, og det siges o m ham, a t han samlede meget lollandsk Gods, sandsynligvis til Krenkerup, men efter hans Dø d i Aaret 1 411 splittedes Gaardenatter paa forskellige Hander.

Hans to Sønner i Ægteskab med Karen Madsdatter, der af Ligstenen i Fuglse Kirke ses at hav e t ilhørt Slægten Thott, fik den paa Skiftet udlagt, og af disse er Oluf Axelsen Gøye død ik ke m ange Aar efter, da vi erfarer, at hans Enke ægtede Jens Olufsen af Slægten Godow, der so lgt e den ene Part af Krenkerup til Oluf Gøyes Søstersønner Evert og Mathias Moltke; den førs te a f disse tilskøder 1430sin Morbroder Mogens Gøye Halvparten af Gaarden, og det kan næpp e betv ivles, at denne Axel Gøyes anden Søn i Forvejen har ejet den anden halve Del og saaled es nu b lev Eneejer. Om Oluf Gøyes korteEjertid er kun det at berette, som iøvrigt er betydn ingsfuld t nok, at han købte Hovedgaarden i Radsted By, som saaledes forenedes med Krenkerup.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Madsdatter. Karen døde cirka 1411; blev begravet i Fuglse Kirke, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Øllegaard Krumpen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s448 Halvbror til Inger Gøye

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Eskildsdatter Falk. Ide (datter af Eskild Falk og Birgitte Manderup Eller Bryske) blev begravet i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Walkendorff. Henning (søn af Peder Walkendorff og Mette Manderup) døde i 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindholm Gods, Bare Herred, Skåne, Sverige

Notater:

DAA 1896 s 150-51 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 271+291+400+447-48

Eskild Gøye var Godssamler i stor Stil, haardhændet og udholdende, overalt hvor han fik Fodfæste; i Skaane, hvor han arvede Part i det bekendte store skaanske Pant, i Jylland og paa Gisselfeld, som han arvede fra sin Moder, og endelig paa Krenkerup, som han øjensynlig i særlig Grad har interesseret sig for. Det var netop i de Tider, at mange mindre Adelsmænd og Slægter af gammel Lavadel efterhaanden forsvandt under sociale og økonomiske Tryk; de nødtes til at søge Laan, sam kun kunde opnaas mod Pant i deres Gaarde, og naar de ikke var i Stand til at betale, gik Pantet af sig selv over til Eje og gled over i Hænderne paa Storadelsmanden , som altid var Panthaveren.

Paa denne Vis kom Hovedgaard efter Hovedgaard og Bøndergods i Mængder i Eskild Gøyes Hænder og lagdes til Krænkerup, hvis Tilliggende ved hans Død var omtrent tre Gange saa stort, som da han begyndte sin Virken. I sig selv er der naturligvis intet moralsk forkasteligt i, at han udnyttede Forholdene, da han nu engang hørte til de af Skæbnen begunstigede, under en økonomisk Udvikling, som han ikke var Herre over, og som i forskellig Form ofte har fundet Sted i Historien, men det kan ikke nægtes, at de mange Tilfælde, da Hr. Eskild lagde sine Hander paa Gods, som Enker og umyndige Børn ikke formaaede at holde fast paa, stiller hans Karakter i et lidet heldigt Lys, og naar der mange Aar senere i Godsspørgsmaal blev faret noget haardt frem mod hans Søn, tager det sig unægtelig ud, som var det Høsten af den Sæd, han havde saaet.

Efter som Krænkerups Gods voksede saa betydeligt, maatte dens Ejer naturlig nære Ønske om, at selve Gaardens Udseende kom til at svare dertil; hvorledes det hidtil havde været, ved vi intet om, men ifølge dens Oprindelse er det rimeligt at antage, at det har været en ganske uanseelig Bindingsværksbygning, der formodentlig har ligget paa det samme Sted, hvor Slottet nu staar; noget Spor af et ældre Voldsted er i hvert Tilfælde ikke eftervist. Eskild Gøye rejste her et grundmuret Hus med Kælder og to Stokværk, som er det midterste Parti af den nuværende Nordfløj, hvor denne ældste Del tydeligt giver sig til Kende ved sine særlig svære Mure; de nederste Partier af Gavlmuren ses endnu i Kælderen, der iøvrigt er delt i flere Rum, hvoraf det smalle østlige har en gennemgaaende Tøndehvælving, medens de to vestlige har Krydsribbe hvælvinger. Murene er opført i Munkeskifte, og hele Karakteren stemmer med Efterretningen om, at Eskild Gøye lod opføre det Hus, som staar Norden paa Gaarden paa den højre Haand næst inden Porten; denne Krænkerups ældste Del stammer da utvivlsomt fra Slutningen af femtende Aarhundrede.

At Eskild Gøye var i Stand til at samle saa betydelige Rigdomme, beroede naturligvis ogsaa noget paa den fremskudte Plads, han efterhaanden kom til at indtage i Statslivet; han var Ridder og Medlem af Rigsraadet, blev 1486 Rigsmarsk, deltog fra dansk Side tillige med Poul Laxmand i det Møde mellem Rigsraader fra alle tre Riger, der førte til den bekendte Lødese-Traktat , og førte endelig den danske Hær paa det Tog op i Sverige, der genvandt Kong Hans den svenske Krone. Store og vigtige Forleninger havde Hr.Eskild sit hele Liv igennem, Aalholm tæt ved sin Fædrenegaard fra 1471 til 1495 og siden til sin Død Lindholm i Skaane, hvor han jo ogsaa havde saa store private Interesser. Han var første Gang gift med Mette Rosenkrantz , en Datter af Rigshofmesteren Erik Ottesen Rosenkrantz, men det berettes, at hun forlod ham for at klostergive sig, og det er vel muligt, at det er rigtigt, og i saa Fald har det vel været i Maribo Kloster, hvortil han skænkede en Del Gods; formodentlig er hun dog død ikke længe efter, da Hr. Eskild indgik nyt Ægteskab med den unge Sidsel Brahe, en Datter af Axel Brahe til Krogholm i Skaane. Eskild Gøye døde 1506 og fik »en meget skøn og fager Afgængelse« af Verden; sit sidste Hvilested fandt han i Maribo Klosterkirke, hvor han havde sikret sig, at der stadig læstes Messer for hans Sjæl.



Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Kilde:
DAA 1985 p686 66n*

Titel:
Lensmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter. Mette (datter af Erik Ottesen og Sophie Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1440 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie Axelsdatter Brahe. Cecilie (datter af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge) blev født i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde efter 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Passow. Anna døde efter 1528 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Ulfeldt. Margrethe (datter af Palle Andersen Ulfeldt og Regitze Godov) blev født cirka 1468 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Herluf Skave. Herluf (søn af Niels Jensen Skave og Dorthe Herlufsdatter Snekken) blev født før 1452; døde efter 1505. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 151 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 257+400+447

Mogens Gøye, maa siges at være Slægten Gøyes navnkundigste Medlem, Under fire Konger spillede han en fremragende Rolle i Statens Styrelse og greb dybt ind i Landets Skæbne gennem he l e den omskiftelsesrige første Halvdel af sekstende Aarhundrede. Allerede inden Faderens Dø d v ar han Rigsraad, og Ridderslaget har han rimeligvis faaet ved Kroningen i Stockholm, da Kong Hans fejrede sin Sejr over Sten Sture. En ledende Stilling indtog han ogsaa under Christ ia n II trods sit bitre Fjendskab med Mor Sigbrit, der kaldte ham Kongen i Nørrejylland, ford i h un ansaa den Indflydelse, han som Lensmand paa Skanderborg Slot vandt paa den jyske Adel , for faretruende og ønskede ham knækket. Kun ugerne og tøvende, tvungen af Forholdenes Magt , for lod Hr. Mogens Kong Christians Sag, men gled dog letind i de nye Forhold, hvori han kom til at virke lige saa indgribende som tidligere, ja størst Betydning for Udviklingen fik h an ut vivlsomt i den følgende Tid derved, at han sluttede sig til de Adelsmand, der tog Part i for d en indtrængende Lutherdom, til hvis Sejr han væsentlig bidrog.

Til sin Død var Mogens Gøye Lensmand paa Skanderborg og, knyttet til Jylland ogsaa paa anden Maade, regnedes han gerne til den jyske Adel, men alligevel, og skønt han altid stod mi d t i de hastigt skiftende Begivenheders Hvirvel, tabte han dog aldrig sit lollandske Gods af Syne. Han foretog saaledes betydelige Byggearbejder paa Krænkerup og gav i Hovedsagen Gaarden den Skikkelse, den senere har bevaret. Eskild Gøyes Hus forlængedes mod Vest, og i Forbindelse hermed opførtes en vestre Fløj, ved hvis sydvestre Hjørne der skal have staaet et Taarn , og paa hvis østlige Mure der udfor andet Stokværk var anbragt Hængekarnapper. Ved den gamle Nordfløjs anden Ende opførtes ligeledes et nyt Hus, og i denne Østfl, og da hendes Broder faldt paa Kong Hans ' bekendte Ditmarskertog som den sidste Mandaf Slægten, kom han ved dette Ægteskab i Besiddelse af meget Gods baade i Jylland og Sjælland; efter hendes tidlige Død ægtede han Margrethe Sture, Datter af Claus Sture til Gammelgaard paa Als, men ogsaa hende overlevede han; med dem begge havde han saa talrige Børn, at Samtiden sagde om ham, at han var Danmarks rigeste Mand, baade paa Jordegods og paa Børn.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Jensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Mette Brok Bydelsbak cirka 1499. Mette blev født skønnet 1481 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde den 19 dec. 1513; blev begravet i Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Clausdatter Sture cirka 1513. Margrethe blev født cirka 1480 i Gammelgård, Augustenborg, Danmark; døde i dec. 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Henrik Eskilsen Gøye, född år 1500 i Gisselfeld på Själland, död den 3 maj 1533 i Vordingborg, var en dansk adelsman, Kristian II:s troman, son till Eskil Gøye, yngre bror till Mogens Gøye.

Gøye utmärkte sig 1518-1520 på tåget till Sverige och blev dubbad till riddare i Stockholm samt var 1522 ståthållare i Sverige. Då Kristian II 1523 drog till utlandet, kvarlämnade han Gøye som ståthållare på Själland, varefter denne försvarade Köpenhamn i åtta månader.

Hans trohet medförde förlusten av hans förmögenhet. 1525 försonade han sig dock med Fredrik I, blev lensmand på Vordingborg och 1532 riksråd, blev efter konungens död (1533) en av hövitsmännen på Själland, men dog samma år.

Gøye gifte sig 1527 med Eline Hennieksdatter Godov (död 1533), med vilken han 1530 fick en dotter, Mette Henriksdatter Gøye. De fick också en son, som bar farfaderns namn. Dennes son fick i sin tur sin farfars namn.

Henrik blev gift med Eline Hennekesdatter Godov i 1527. Eline (datter af Henning Olufsen Godov og Anne Andersdatter Gøye) døde efter 1551; blev begravet i Vordingborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1896 s 153

Falk blev gift med Ide Truidsdatter Ulfstand i 1551. Ide (datter af Truid Gregersen Ulfstand og Ide Lagesdatter Brok) døde før 1604. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Valkendorf, Henning, --1535, til Glorup,

var Søn af Henning Axelsen V. til Glorup og Anne Andersdatter Passow, og da han synes at være opkaldt efter Faderen, er denne sagtens død, om ikke før, saa snart efter hans Fødsel. Det er derfor rimeligvis ham og ikke Faderen, der nævnes 1496, saa meget mere som han 1505 var Ægtemand, i det han da med sin Hustru, Anne Johansdatter Oxe, lod sig optage i Colloqvii Gildet i Svendborg. Skjønt der kunhaves yderst sparsomme Efterretninger om ham, maa han dog have været en anset Mand, eftersom han ved Frederik I’s Tronbestigelse optoges i Rigsraadet. 1524 findes hans Navn blandt Udstederne af det bekjendte Forbund mod Lutheranismen, men formodentlig er det indsat mod hans Vilje; han har i alt Fald ikke beseglet Dokumentet, saa mulig var han luthersksindet, skjønt Brodersøn af en Ærkebiskop. 1534deltog han i den bekjendte Hylding i Hjallese Kirke, men Aaret efter døde han 28. Sept. i Odense. Efter sin 1. Hustrus Død havde han ægtet Sidsel Jørgensdatter Friis fra Østrup, med hvem han fik 2 Parter i hendes mødrene Gaard Rolsted, som han 1525 mageskiftede til hendes Frænde Laurids Skinkel. Af begge Ægteskaber var en talrig Børneflok.

Beskæftigelse:
Rigsråd, Lensmand på Hagenskov

Beskæftigelse:
Rigsråd 1523

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Reventlow. Ingeborg (datter af Joachim Henriksen og Cathrine Frille) blev født før 1487; døde cirka 1525. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Anne Oxe før 1505. Anne (datter af Johan Oxe og Inger Torbernsdatter Bille) blev født skønnet 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Sidsel Friis cirka 1525. Sidsel (datter af Jørgen Friis og Margrethe Krukov) døde den 8 apr. 1562 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Knud Jørgensen Urne før 1503. Knud (søn af Jørgen Urne og Kirsten Krumstrup) døde den 27 mar. 1543; blev begravet i Nr. Søby Kirke, Nr. Søby, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Trolle. Jacob (søn af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott) blev født den 26 jun. 1475; døde den 7 apr. 1546. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Johan Oxe cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Johan (søn af Johan Oxe og Inger Torbernsdatter Bille) blev født i 1487 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1534 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Mfl

Notater:

Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Brystfigur af Pernille Gøye anbragt på en ny konsol på gravkorets sydvæg. Til fremstilling af hovedet synes der at have været benyttet en dødsmaske. Der findes stadig rester af legemsfarver og forgyldning på hue og armbånd og endnu i 1822 var der "forrevne stumper af en fløjlskåbe".

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Trolle. Børge (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1501; døde den 27 aug. 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourids Olufsen Krognos. Mourids (søn af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1490 i Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark; døde den 3 jan. 1551 i Skjoldenæs, ,; blev begravet i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

blev gift med Herluf Trolle i 1540 efter 15 års ventetid.

Gjøe, Birgitte, o.1511-1574, var en Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544), det 8. Barn i Rækken. Hendes Moder, Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, døde allerede 1513, og den moderløse lille Pige blev da sat i Ring Nonnekloster (ved Skanderborg) for at optugtes der. Senere, da Faderen havde giftet sig paa ny, fortsattes Opdragelsen i Fædrenehjemmet paa Skanderborg.

Tidlig skulde hun prøves i Modgangens Skole. Hun var nemlig kun rent Barn, da Forældrene forlangte, at hun skulde troloves med Jesper Daa til Enggaard, hvem hun ikke kunde lide. Forgjæves sagde hun nej, forgjæves tiggede og bad hun; Sagen var afgjort, Forældrene vilde ikke bryde deres Ord, og et Samtykke blev afpresset Barnet. Den strænge Stifmoders Død (1528) bragte for saa vidt Bedring, som B. G. nu tog Mod til sig og erklærede sin Fæstemand, hvorledes hun var sindet mod ham; men Forholdet mellem dem var dermed ikke brudt, i det en Trolovelse den Gang var et næsten lige saa uløseligt Baand som en Ægtepagt. Hendes Fader,der ikke længer beherskedes af sin Hustru, og hendes øvrige Slægtninger lode hende imidlertid i Ro, og Jesper Daa trængte ikke heller paa for at faa en Afgjørelse.

Medens den truende Sky saaledes stadig hang hende over Hovedet, gik Aarene hen, indtil endelig Christian III, i hvis Reces af 1539 det var blevet forbudt at trolove nogen adelig Jomfru bort i hendes umyndige Aar, tog sig af hende. Paa hans Befaling underkastedes Sagen en Undersøgelse af Universitetets Professorer og samtlige Biskopper, og deres Erklæring (1540) gik ud paa at frakjende Forholdet Gyldighed.

Efter Stifmoderens Død var B. G., der tidlig sluttede sig til den lutherske Lære, kommen i Huset hos sin ældre Søster Sophie, gift med Mogens Bille til Svanholm, hvilken Søster hun 1537 fulgte til Stettin, da hun der forgjæves søgte Lægehjælp for sin Helsot. Hun var nu en Tid hos Søsteren Elline (s. ndfr.) og dennes Mand, Mourits Olsen Krognos, og kom derefter i Dronning Dorotheas Jomfrukammer, som hun forlod,da hun endelig fik sit eget Hjem.

16. Nov. 1544 blev hun nemlig gift med den lidt yngre Herluf Trolle, hvem hun sandsynligvis havde lært at kjende ved Hove. I henved 21 Aar varede dette Ægteskab, lykkelige Aar, hvori Hjærterne sikkert knyttedes tættere og tættere sammen, thi at disse to Mennesker, ædle, trofaste Naturer, med deres dybe religiøse Trang, deres store Hjælpsomhed over for de fortryktei Samfundet, deres stærke Fædrelandskjærlighed og deres ideelle Interesser levede et lykkeligt Samliv, turde være hævet over enhver Tvivl. Ét Skaar havde Lykken dog: Ægteskabet var barnløst.

Allerede 1549 søgte de derfor at sikre den længstlevende af dem i økonomisk Henseende for det Tilfælde, at de ingen Børn fik, i det han i saa Fald skulde beholde en Del af hendes Jordegods og hun alt hans. Ligesom dette viser, at hun var den rigeste af de to, saaledes tør man vistnok anse Foranstaltningen for udsprungen fra hende og i den se et Vidnesbyrd om hendes kjærlige Omhu for Husbonden. Senere (1562) udstedte Herluf Trolle et Brev om, at hans Hustru, hvis hun overlevede ham, skulde beholde forlods for sig og sine Arvinger alle sine Klæder, Smykker, Husgjenstande, sit Kvæg samt Bygningerne paa sine Gaarde.

Det var en rig Hustru, som den temmelig tarvelig stillede Herluf Trolle havde faaet. Det Pantebrev paa Ring Kloster, som hendes Fader havde haft, overførtes allerede nogle Maaneder forinden Brylluppet til Herluf Trolle paa hans Bruds Vegne, og hun bragte ham desuden Græsegaard i Nordsjælland med meget tilliggende Gods. Faa den hertil hørende Avlsgaard Hillerødsholm opførte han et Herresæde, men dettes dejlige Beliggenhed paa en lille Ø midt i den skovkransede Sø i en Egn, der udmærkede sig ved sin Rigdom paa Vildt, fristede den unge Kong Frederik II, og allerede 1560 maatte Ægteparret overlade ham sit nye Hjem mod til Gjengjæld at faa Skovkloster (ved Næstved), som nu kom til at bære Navnet Herlufsholm, medens Hillerødsholm omdøbtes til Frederiksborg.

Naar B. G.s Navn lever i Erindringen den Dag i Dag, er det, fordi det er knyttet til Herlufsholms endnu bestaaende Skole. Af Gaarden og dens tilliggende Gods oprettede Ægtefolkene nemlig en Skole for . Selv forbeholdt de sig at forestaa Skolen og at raade over Godsets Indtægter, men efter begges Død skulde Rigsraadet vælge en Adelsmand til Forstander, som under dets Overtilsyn og Ansvar skulde styre Skole og Gods. Ideen til denne Stiftelse, hvis Fundats underskreves 23. Maj 1565 og 3 Dage efter fik kongelig Stadfæstelse, var hentet fra Tyskland; senere fortalte Sagnet, at Stifterne vare komne til deres Beslutning derved,at de den første Nat, de sov paa Herlufsholm, havde haft samme Drøm, nemlig at Stedet skulde blive til en Skole. – En Uges Tid efter Fundatsens Udfærdigelse forlod Herluf Trolle Kjøbenhavn som Fører for den danske Flaade.

Allerede 4. Juni kom det til et Sammenstød med Svenskerne, og her blev han saaret, tilsyneladende mindre alvorlig, men snart viste det sig, at der var Fare. Han vendte da hjem, og i Sigbrits Gaard i Kjøbenhavn, der hørte med til hans Hustrus Arvegods, og hvor han blev modtaget og plejet af hende, døde han 25. Juni 1565.

B. G. levede endnu 9 Aar som Enke, og disse Aar gik paaingen Maade saa rolig for hende, som man skulde have ventet. Grunden hertil var den, at hun, som endnu var velhavende trods det meget, hun havde skjænket bort, ikke ejede noget Herresæde, hvor hun kunde tage blivende Ophold, og derfor, tvungen af Omstændighederne, gjentagne Gange maatte bryde op og indrette sig paa ny, saaledes som hun allerede tidligere havde maattet gjøre det.

I Begyndelsen boede hun mest i Ring Kloster, men 1571 blev dette Pantelen hende opsagt med meget kort Varsel. Saa tyede hun efter et kort Ophold paa Skjern til det kun et Par Mil fra hint Kloster beliggende Aakjær, som Enkedronning Dorothea, der fra gammel Tid yndede hende og havde vedligeholdt en nøje Forbindelse med hende, imidlertid havde givet hende i Forlening. Men Enkedronningen døde i Okt. s. A., og Aakjær, som hørte til hendes Livgeding, faldt nu tilbage til Kronen og blev overdraget en anden. Tølløse i Sjælland, som Herluf Trolle havde været forlenet med, og som B. G. efter hans Død fik i Pant, maatte hun 1566 fravige til Fordel for Peder Oxe, hvem Gaarden tidligere var bleven fratagen. Pantesummen overførtes da paa Kapelgaarden, en mindre Gaard mellem Kjøbenhavn og Kjøge, som hun siden 1564 havde haft i fri Forlening; men ogsaa denne Gaard indløstes 1571.

Da B. G. i Foraaret 1572 drog fra Aakjær, vilde hun atter have staaet hjemløs – thi Gaarden i Kjøbenhavn egnede sig næppe til stadig Beboelse–, hvis ikke Sibylle Gyldenstjerne, der var gift med hendes Fætter Eskil Gjøe til Skjørringe (s. ndfr.), havde overladt hende Sortebrødreklosteret i Næstved for hendes Levetid. Den gamle Frue fik nu igjen travlt med at bygge og indrette sig, og det forfaldne Kloster blev snart næsten til en lille Herregaard, som hun skreves til. Her levede hun de sidste 2 Aar af sit Liv.

B. G.s mange Venner opfattede Regeringens Fremfærd mod hende med at opsige hende Forleningerne som en Forfølgelse, og Skylden derfor er senere bleven tilskreven Peder Oxe. Saa vidt man kan mærke, har der ogsaa en Tid lang hersket et mindre godt Forhold mellem hende og denne hendes berømte Søstersøn ligesom tidligere mellem hendes Mand og ham, men 1567 synes de at være blevne forsonede, og senere spores ingen fjendtlig Stemning mellem dem, tvært imod, hun skjænkede ham Gods, og han tog sig af Herlufsholm, da den nye Stiftelse truedes.

Set fra Statens Synspunkt kan der næppe siges noget mod Indløsningen af Ring Kloster,selv om Peder Oxe skulde staa bag denne finansielle Foranstaltning, saa vist som han i sin Egenskab af Rigshofmester havde større Hensyn at tage end sin aldrende Slægtnings Velvære, og desuden er detet stort Spørgsmaal, om det er ham og ikke snarere Kongen selv, der har drevet Sagen igjennem. Herlufsholm, hvor omtrent et Aar efter Herluf Trolles Død Skolens Virksomhed begyndte, vedblev, som rimeligt var, at interessere B. G.

Da Stiftelsens Tilværelse imidlertid ikke var sikret tilstrækkelig i retslig Henseende, søgte hun at indhente det forsømte og saaledes afbøde truende Angreb fra misfornøjede Slægtninger. 1567 stadfæstede hun derfor Afstaaelsen af sin Del af det Skolen tillagte Gods, en Del, der var langt større end den af Manden skjænkede, og frasagde sig samtidig Forstanderskabet, hvilket hun overdrog Rigsraadet at besætte, i det hun dog til Gjengjæld for det bragte Offer føjede den indskrænkende Bestemmelse til den oprindelige Fundats, at Forstanderen altid skulde tages af hendes Mands eller hendes egen Slægt. Rigsraadet gik ind paa at overtage Stiftelsen, men erklærede, at hun i sin Levetid skulde vedblive at have det med den, dog uden at have noget med Regnskabet eller Godsbestyrelsen at bestille.

Ikke mindre end 3 forskjellige Forstandere oplevede hun i de faa Aar at se udnævnte: først Mandens Broder Børge Trolle (d. 1571), saa hendes kjære Søstersøn Oluf Mouritsen Krognos (d. 1573) og endelig en anden Søstersøn af hende, Albert Oxe, Rigshofmesterens Broder, alle 3 valgte i Overensstemmelse med hendes Ønske. Derimod oplevede hun ikke at se Enden paa de Retstrætter, som Slægtninger af hende, deriblandt hendes egen Broder Christoffer G. (s. ndfr.), rejste for at vinde Godset tilbage i Slægtens Hænder, Bestræbelser, som dog til sidst mislykkedes.

Fru B. førte ettemmelig stort Hus, i det hun altid, ogsaa før hun blev Enke, havde om sig en Del unge adelige Piger, som hun tog sig meget af. Sit venlige Sindelag over for sine nærmeste viste hun ved i levende Liveat forære dem Dele af sit Gods. Efter ofte at have været hjemsøgt af haarde Sygdomme døde hun paa Gaarden i Næstved 26. Juli 1574 i sit 64. Aar (hvis hendes samtidige Biograf er rigtig underrettet om hendes Alder). Niels Hemmingsen, som havde talt ved Mandens Baare, holdt nu ogsaa Talen ved hendes, og ved Herluf Trolles Side jordedes hun i Herlufsholms Kirkes Kor. 1885 nedlagdes deres Levninger inye Kister som et synligt Vidnesbyrd om den Pietet, hvormed Skolen freder om sine ædle Stifteres Minde. Om B. G.s betydelige Efterladenskaber af Penge og Kostbarheder kæmpedes en haard Kamp mellem gridske Slægtninger.

N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. B. G.
T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, 1865.
Danske Mag. 3. R. I, 172 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 567 ff.
Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed.
Hist. Tidsskr. 5. R. V. C. F. Bricka.

Birgitte blev gift med Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1515 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 25 jun. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christoffer Gøye (+1584) til Avnsbjerg, Clausholm, Gunderslevholm, Bregentved og Bollerup var 1544-60 lensmand på Seilstrup.

1546-50 var han hofsinde og 1548 var han med i brudefølget til Sachsen. Han deltog 1564-65 i Den store nordiskeKrig mod Sverige.

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Bølle. Birgitte (datter af Erik Madsen Bølle og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født i 1530; døde den 3 maj 1595 i Avnsbjerg, Sjørslev, Lysgaard, Silkeborg, Danmark; blev begravet i Gunderslev, Sorø, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Gøye. Mogens blev født i 1547; døde i 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Gyldenstierne. Otto (søn af Henrik Knudsen Gyldenstierne og Karen Bille) blev født cirka 1514; døde i 1551. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Otte Rosenkrantz cirka 1545 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Otte (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født cirka 1525 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; døde den 6 nov. 1557 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 6 dec. 1557 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gjøe, Eskil, –1573, var en Søn af Hr. Henrik G. (d. 1533) og skrives til Skjørringe paa Falster, som han arvede efter sin Moder, Elline Godov. E. G. nævnes fra 1548 blandt Hofsinderne og laa 1551 paa Kalundborg for at opvarte den fangne Kong Christian, i hvis Tjeneste hans Fader saa meget havde udmærket sig.

Efter at være fratraadt Hoftjenesten fik han 1558 Skanderborg og 1561 Odensegaard i Forlening, men ombyttede i det følgende Aar dette Len med Nyborg, som han beholdt til 1571. Desuden fik han 1566 Rønnebæksholm i Pant for 4000 Dlr., som synes at have været hans Hustrus Medgift, thi da Kongen 1571 vilde skjænke Rønnebæksholm til Caspar Paslich, overførtes Pantet paa hendes Navn til Grimmelstrup Birk paa Falster. Under Syvaarskrigen var E. G. Proviantmester i Fyn.

Med sin Hustru, Hr. Mogens Gyldenstjernes Datter Sibylle (f. 22. Marts 1540 d. 11. Marts 1611), hvem han ægtede 21. Sept. 1558, havde E. G. 8 Børn, af hvilke kun én Søn, den nedennævnte Henrik G., blev voxen. E. G. døde 23. Dec. 1573.

Thiset.

Eskild blev gift med Sybille Mogensdatter Gyldenstierne den 21 okt. 1558. Sybille (datter af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født den 1 maj 1540 i Lindholm Gods, Gevninge Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 11 mar. 1611; blev begravet i Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Walkendorff. Jørgen (søn af Henning Walkendorff og Sidsel Friis) blev født i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 , s.155: Mette Gøye blev 1572 forskreven tilDronningens jomfrukammer PH T 1 9 9 6 : 1 s i d e 27.Omtales somindbudt gæst til bryllup.

Mette blev gift med Axel Ottesen Brahe den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Axel (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Knob. Laurids (søn af Laurids Knob og Tale Arvidsdatter Baad af Halland) døde i 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Gøye. Mette (datter af Henrik Gøye og Eline Hennekesdatter Godov) blev født i 1530. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rigskansler

Axel blev gift med Birte Rud den 11 dec. 1562. Birte (datter af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 19 jul. 1538 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 11 okt. 1573 i Sbysgård, ,; blev begravet den 3 nov. 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Børge Trolle til Lillø og Knabstrup var smådreng hos hertug Frederik, 1523 hofsinde.Han var ritmester og fodermarsk under Grevefejden. Fra 1536-71 var han lensmand på Gjorslev, Åhus, Jungshoved og Gers Herred.

Han var hofmester hos hertug Hans og 1558 hos hertug Magnus. 1559 blev han ridder og var medlem af Regeringskommissionen. 1567 var han forstander på Herlufsholm.

Han og Pernille Gøye fik ingen børn.

____

Trolle, Børge, til Lillø og Knabstrup, søn af hr. Jakob Trolle til Lillø, 1536-1537 lensmand på Gjorslev, 1537-1550 på Åhus, 1539-1571 på Jungshoved, 1540 rigsråd, 1559 ridder. Gift 1539 med Pernille Gøye (1506-1552), enke efter Anders Pedersen Galt. Hun bragte ham bl.a. pantelenene St. Agnete Kloster i Roskilde og Jungshoved Len.



Beskæftigelse:
forstander på Herlufsholm fra 1567 - 1571.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Gøye. Pernille (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1506 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lavesen Urne. Claus (søn af Lage Jørgensen Urne og Sidsel Ribbing) blev født i 1486 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige; døde den 4. jul. 1561; blev begravet i Ottarps Kyrka, Skåne, Sverige . [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Christopher Ottesen Huitfeldt cirka 1542. Christopher (søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) blev født cirka 1500; døde den 18 dec. 1559 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.

Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.

Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.

Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.

Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.

Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.

Herluf Trolle spurgte:

Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.

Herluf blev gift med Birgitte Gøye den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1511 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1574 i Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.

Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.

Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.

I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.

Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.

Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.

Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.

Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Wittenberg

Mette blev gift med Hans Barnekow den 13 sep. 1550 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Morten D. Y. Barnekow og Anna Joachimsdatter Krakevitz) blev født cirka 1500 i Ralsvik, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 mar. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Rud i 1549 i Korsør, Sorø, Danmark,. Otte (søn af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 24 jun. 1520 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 20 nov. 1565 i Svartsjö Slot, Sverige; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Peder Jensson Brahe cirka 1574. Peder (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født cirka 1552 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 28 jun. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Oluf blev gift med Anne Hardenberg den 10 feb. 1573. Anne (datter af Corfitz Hardenberg) blev født skønnet 1540; døde den 15 feb. 1589 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 25 mar. 1589 i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz i 1549. Holger (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født i 1517 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1575 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vraagaard, Emmerlev sogn, Tønder Herred, Tønder Amt, Danmark

Karen blev gift med Jørgen Marsvin den 26 jun. 1565. Jørgen (søn af Peder Marsvin og Helle Tagesdatter Hollunger) blev født cirka 1522 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1581 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 25 okt. 1581 i Vemmenhög Kirke, Vemmenhög, Malmöhus, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 131a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 132b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skærvad
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 133c

Sophie blev gift med Jakob Seefeldt i 1570 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Jakob (søn af Enevold Jensen Seefeld og Agathe Johansdatter Pogwisch) blev født den 11 okt. 1545 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde den 15 nov. 1599 i Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 23 dec. 1599 i Visborg Kirke, Hadsund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 134d

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Johansen Lindenov. Hans (søn af Hans Johansen Lindenov og Rigborg Lauridsdatter Tinhuus) blev født i 1542; døde den 23 maj 1596 i Oregård, Ore Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Birgitte Otte Rosenkrantz til Næsbyholm (født 12. april 1555 på Skærvad Hovedgaard, død 9. september 1588 på Næsbyholm på Sjælland) var en dansk adelskvinne av slekten Rosenkrantz.

Hun var datter av Otto Ottesen Rosenkrantz til Næsbyholm (–1557) og hustru Ide Mogensdatter Gøye til Skærvad (–1563) og ble oppdratt hos sin moster Birgitte Gøye til dennes død i 1574. Den 18. september 1575 giftet hun seg i København med bror til Tycho Brahe, riksråd Steen Brahe til Knudstrup, og brakte dermed Næsbyholm herregård med inn i ekteskapet. Med ham fikk hun i alt syv barn, deriblant den senere godseier Otte Steensen Brahe (1578–1651) og riksråd Jørgen Steensen Brahe (1585–1661). Hun døde i barselseng på Næsbyholm og ble begravet i et likappel oppført av henne selv og mannen i Næsby kirke, Glumsø. Etter hustruens død valgte Brahe å fraflytte det nyoppførte Næsbyholm.

Kilde:
DAA 1985 p697 135e

Død:
Barsel

Birgitte blev gift med Steen Ottesen Brahe den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Steen (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Gøye (16. juni 1562 – 28. september 1611) var en dansk adelsmand. Hans forældre var Eskil Gøye til Skjørringe og Sibylle Gyldenstierne. Han fødtes på Nyborg Slot, hvor faderen var lensmand. Hankom på Herlufsholm Skole, 1579 var immatrikuleret ved universitetet i Rostock. Siden fulgte han med Steen Maltesen Sehested til Nederlandene og tjente der tre år i krigen. Så vidt vides gjorde Henrik Gøye aldrig tjeneste ved hoffet. Ligeledes havde han heller ikke nogen forleninger. Derfor er det mærkværdigt, at han blev han tilsagt 1590 til at følge kong Frederik II's datter Elisabeth til Braunschweig efter dennes bryllup med hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. I 1611 blev Henrik Gøye indkaldt til personlig tjeneste under den sjællandske fane i anledning af den udbrudte krig med Sverige (Kalmarkrigen), men han kom syg tilbage og døde allerede samme år i København.

Han ægtede 13. august 1598 Birgitte Brahe (1576 – 1619), datter af rigsråd Axel Brahe til Elved. Hun fødte ham 10 børn, deriblandt sønnerne Falk og Otte, samt døtrene Anne og Mette.

Henrik blev gift med Birgitte Axelsdatter Brahe den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Birgitte (datter af Axel Ottesen Brahe og Mette Falksdatter Gøye) blev født den 28 okt. 1576 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige; døde den 9 sep. 1619 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 23 sep. 1619 i Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Anna Brockenhuus den 20 aug. 1592 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Anna (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født den 2 aug. 1575 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Henrik Gøye den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Henrik (søn af Eskild Gøye og Sybille Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 16 jul. 1562 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 28 sep. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 okt. 1611 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 (1955-Jysk selskab forhistorie) Kopi af enkelte sider findes. Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.153,193,204 PHT 1996:2. side 106

Kilde:
DAA 1985 p710 4c* DAA 1950, II,17,22f

Sophie blev gift med Holger Rosenkrantz den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Gundesdatter Lange) blev født den 23 jan. 1575 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 28 okt. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marine blev gift med Stygge Stygge efter 1561. Stygge (søn af Eiler Stygge og Kirsten Pedersdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1511; døde den 8 okt. 1571 i Viborg, Danmark, Lynderupgaard,Lunderup. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Van Mehlen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Merete Margrethe Eilersen Grubbe den 15 sep. 1588 i Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. Merete (datter af Eiler Grubbe og Else Laxmand) blev født den 8 nov. 1568 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1654 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 maj 1656 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Lisbeth Friis den 3 jan. 1576 i Køge, Danmark,. Lisbeth (datter af Henrik Friis og Margrethe Bild) blev født den 31 mar. 1555 i Ørbæklunde, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 okt. 1631 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Robert Hvitfeldt to cd 12/11/07

I have tried to add this info to your genealogical database but have been unable to:

Beate Huitfeldt was the daughter of Christopher Ottesen Huitfeldt & Øllegaard Trolle.

1572 went to be Queen Sophie’s Chambermaid;

1587 [forlehnet] with Espholt in Skåne;

1596-1612 House mistress for Queen Anne Catherine;

1612-17 Housemistress to the Princes;

1617 [forlehnet] with St Peders Kloster in Lund

picture & description of her estate Svenstorp see

1586-1626 County Sheriff Beate Christoffersdatter Huitfeldt of Møllerud Len, Gers Herred and Epholt Len (Skåne) (At the time part of Danmark, now Sweden)

1615-26 County Sheriff of Lund Sankt Peders Kloster Len


Beate Huitfeldt til Møllerød was widow of Knud Ebbesen Ulfeldt til Svenstorp and held the small tenancies as security for some loans. Mistress of the Court (Hofmesterinde) of Queen Anna Cathrine von Brandenburg from 1597 until her death in 1612 and for the three young princes until 1617. As an award for her court service, she was given the tenantcy of Gers Herred i Skåne and 1615 St. Peders Kloster i Lund, also Skåne, also owner of a number of estates in her own right. She wrote the history of her family and she was sister of the famous Chancellor of the Realm and historian, Arild Huitfeldt, mother of 2 sons, and lived (1554-1626).

______________________
Dansk Biografisk Leksikon 1894

Huitfeldt, Beate, 1554-1626, Hofmesterinde,

Datter af nedennævnte Christoffer H. og født i Kjøbenhavn 29. Nov. 1554. Da Faderen i de følgende Aar som Lensmand til Dels boede fjærnt fra Danmark, kom hun til Moderens Slægtning Fru Sidsel Skave, Enke efter Erik Christoffersen (Dyre) til Vindinge, hos hvem hun paa Grund af Faderens tidlige Død og Moderens Sygelighed forblev, indtil hun ved Frederik II’s Formæling i Juli 1572 kom i Dronning Sophies Jomfrukammer, hvorfra hun 1574 blev gift med Knud Ulfeldt til Svendstrup i Skaane (d. 1586); Kongen holdt deres Bryllup paa Aarhus Bispegaard. Som Enke blev hun, da Kong Christian IV i 1597 ægtedeAnna Cathrine af Brandenborg, beskikket til Hofmesterinde for dennes Jomfruer (til Dronningens Død 1612) og derefter til de 3 unge Prinsers Hofmesterinde indtil 1617, da de sattes under mandligt Opsyn. For sin Hoftjeneste forlenedes hun 1610 med Gers Herred i Skaane og 1615 med St. Peders Kloster i Lund, hvor hun afgik ved Døden 5. Nov. 1626. I Skaanes Kunsthistorie har hun indlagt sig et Navn vedde prægtige Bygninger, hun i sin Enkestand opførte paa Svendstrup og Møllerød. M. J. Medelfar, Ligpræd. ov. B. H., 1629.

Beate blev gift med Knud Ulfeldt i 1574 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Knud (søn af Ebbe Ulfeldt og Lene Ulfstand) blev født cirka 1548 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde i sep. 1586; blev begravet den 19 okt. 1586 i Igelosa, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Pedersdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Barnekow søn af H.B. og M.O., bror til J.B.* 1556 død 1612

1574-91 ophold og studier i udlandet Jena, Padua, Basel, Siena, Tyrkiet, Græskenland, Syrien, Ægypten. 1594-1612 kongens sendebud hvor han bl.a rejste til Skotland, England, Nederlandene og Polen. 1598 gift med Margrethe Brahe *- død 1617.

Christian Barnekow faldt den 21. februar 1612 på Skellinge hede i Halland, hvor han efter sagnet ofrede sit liv for Christian den 4. Det siges at Chrstian Barnekow overlod sin hest til kongen, der havde mistet sin egen, med følgende ord:" Kongen giver jeg min hest, Fædrelandet mit liv og Gud min Sjæl". Christian Barnekow blev derefter nedsablet af fjenden mens kongen flygtede bort på Christian Barnekows hest.

Christian blev gift med Margrethe Henriksdatter Brahe den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Margrethe (datter af Henrik Jensson Brahe og Helena Tagesdotter Thott) blev født cirka 1584; blev begravet den 3 dec. 1617 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Anders Hoeg Banner cirka 1568 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anders (søn af Erik Eriksen Banner og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde i 1583 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; blev begravet i Gjesing Kirke, Gjesing, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne i 1574. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 3b

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Axelsen Arenfeldt. Hans (søn af Axel Nielsen Arenfeldt) døde i 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1611-12 Dowager County Sheriff Ellen Marsvin of Odensegård, Danmark

1620-39 County Sheriff of Dalumkloster

1626-38 Dowager County Sheriff of Davinde

Fru Ellen Marsvin was of high noble family and one of the biggest landowners of her time Fru means Mrs but at the time the title was only used for noble ladies. Her daughter, Kirsten Munk, was marriedto King Christian IV. The local administration and juridical system was in the hand of royal appointed lensmænd (fiefholders) who each administered a len (fief). It was normally the local manor-owner,and if that was an unmarried woman she was in some cases appointed Lensmand in her own right, in other cases she administered the len after her husband's death. She lived (1572-1649).

_______________________

Adelsdamen Ellen Marsvin var mor til Christian 4.s anden hustru, Kirsten Munk. Hun var en af sin tids største danske godsejere; hun blev enke for anden gang som 39-årig og koncentrerede sig herefter om at administrere sine mange ejendomme. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, blev i 1615 gift med Christian 4. Han havde et godt forhold til svigermoderen og beundrede hendes økonomiske evner; hun fikbl.a. ansvar for opdragelsen af parrets børn. Selv efter kongens reelle skilsmisse fra Kirsten Munk i 1630 forblev forholdet til Ellen Marsvin godt; hun arrangerede ligefrem forholdet mellem kongen oghans nye elskerinde, Vibeke Kruse. Senere forværredes forholdet til Christian 4., og hun støttede sig nu i høj grad til de indflydelsesrige ægtemænd til Kirsten Munks døtre med kongen. I midten af 1640’erne trak hun sig tilbage til herregården Ellensborg, det nuværende Holckenhavn, på Østfyn

Ellen blev gift med Ludvig Munk den 29 jun. 1589. Ludvig (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født i 1537; døde den 8 apr. 1602 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet i Nr. Broby Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Mette Pedersdatter Brahe den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Mette (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født i 1579 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 15 apr. 1641 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Mette Axelsdatter Brahe i 1608 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 30 aug. 1590 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark

Hans blev gift med Lisbeth Sophie Rantzau den 2 jun. 1605. Lisbeth (datter af Breide Rantzau og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 nov. 1587 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev døbt den 7 jan. 1588; døde den 27 mar. 1652 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 27 apr. 1652 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hammer, , Borreby,som han 1614 mageskiftede med Kongen mod Øveds Kloster

Notater:

Uddannelse:
blev 1583-87 opdraget sammen med Prins Christian, studerede i Rostok 1587-90, Strasburg 1591-93

Beskæftigelse:
1506-98 Hofjunker, 1597 Rejsemarskal på Ar. Huitfeldts og Chr. Barnekows sendelse til England

Titel:
1612-18 Lehnsmand på Sølvitsborg

Otte blev gift med Anne Thygesdatter Brahe den 5 aug. 1599 i Borreby, Skælskør, Danmark. Anne (datter af Tyge Brahe og Helvig Krabbe) blev født den 19 sep. 1577; døde den 8 apr. 1636; blev begravet i Lyddekjøbing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 19 jun. 1565 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde i okt. 1629. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1634, Bangsbo Herregaard, Frederikshavn, Danmark; 1634-1648

Notater:

Beskæftigelse:
1634-35 Lensmand på Ålborg hus efter ægtefællen Otto Skeel

Birgitte blev gift med Otte Skeel den 13 okt. 1605 i Aalborghus, Aalborg, Danmark. Otte (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 7 okt. 1576 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1634 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet den 7 jan. 1635 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagård Møgelkjær Og Heiselt

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Rantzau. Henrik (søn af Frantz Rantzau og Anne Rosenkrantz) blev født den 26 jan. 1599; døde den 26 jan. 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1587 Sorø Skole, 1593-94 Studerede i Rostock, Herborn, Heidelberg og Basel. 1597 I Geneve, 1599 i Orleans

Otte blev gift med Margrethe Hansdatter Krafse den 29 sep. 1603 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Margrethe (datter af Hans Krafse og Kirsten Hansdatter Holck) blev født cirka 1582; døde i 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Karen Knudsdatter Rud den 3 jun. 1618 i Køge, Danmark,. Karen (datter af Knud Rud og Hilleborg Gyldenstierne) blev født cirka 1582; døde den 17 jun. 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Anne Nielsdatter Bild den 20 jul. 1619 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født cirka 1582; blev begravet den 18 jun. 1656 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup Og Bregentved

Notater:

Uddannelse:
1595 Sorø Skole, 1600 Immatr i Herborn, 1601 i Geneve, 1603 i Orleans, s.a. i Siena

Notater:

En overgang besad rigsråd Jørgen Brahe hele ni herregårde og desuden var han kongelig lensmand. Han kaldtes "Den lille konge i Fyn". Han var udpræget tilhænger af en fredelig udenrigspolitik, men samtidig optaget af forskellige arbejder med henblik på at styrke landers forsvar.

Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 22. Maj 1585, d. 12. Febr 1661, Søn af Steen B.

Efter at have gaaet i Skole i Sorø og Malmo sendtes han til Udlandet med Historikeren Pon- tanus som Lærer. 1604 vendte han tilbage og blev n. A. Hof junker hos Christian IV; som saadan fulgte han Kongen paa fl. Rejser til Udlandet og deltog med Ære i Kalmarkrigen. 1614 blev han Lensmand paa Rugaard, 1616 paa Sæbygaard og 1617 paa Hagenskov, hvilket Len han beholdt til sin Død. Baade som Lensmandog som Ejer af store Godser, saaledes Brahes- borg og Hvedholm, var han særlig knyttet til Fyn, hvor han indtog en saa indflydelsesrig Stilling, at Befolkningen kaldte ham »den lille Konge paa FynHr.J. B.'s Levnedsbeskrivelse« [1845]). L. L.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Jørgen blev gift med Anne Gyldenstierne den 27 aug. 1615 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Predbjørn Gyldenstierne og Mette Hardenberg) blev født den 18 dec. 1596 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 14 jun. 1677 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
måske datter af

Sophie blev gift med Jørgen Lunge den 8 sep. 1605 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Ove Lunge og Anne Malthesdatter Sehested) blev født den 20 nov. 1577 i Odden, Hjørring, Danmark; døde den 19 aug. 1619 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 3 sep. 1619 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. Som medgift fik Falk Gøye godserne Hvidkilde og Nakkebølle. Desuden var han Lensmand på BørglumKloster og Hofmester på Sorø Akademi.
De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det ogsånødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for 10 år før var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barnuden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Hun blev halshugget i Odense Slots gård mens kong Christian IV så til fra et vindue.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Markvardsdatter Bille. Karen (datter af Markquard Bille og Brockenhuus, Susanne) døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjunker, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Thott. Birgitte blev født den 17 jun. 1610; døde den 8 apr. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jens (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1594 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde i jul. 1636 i Lindbjerg, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster.

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Blome. Margrethe (datter af Didrik Blome og Anne Godskesdatter Ahlefeldt) blev født den 6 feb. 1616 i Seedorf, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 19 aug. 1679; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Karen Axelsdatter Brahe den 23 aug. 1618. Karen (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 23 apr. 1598 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 16 aug. 1631 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 31 aug. 1631 i Bisat St. Hans Kirke Begravet St. Knuds Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Lynderup Gunderslev Og Gyllebo
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p694 106a

Død:
Død som følge af et fald den 3. juni 1597 gennem e

Kirstine blev gift med Niels Skram den 27 mar. 1582. Niels (søn af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) blev født den 8 apr. 1555 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 26 jun. 1601 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1601 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Kaas af Sparre. Mogens blev født i 1572 i Aas, ,; døde efter 1638. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agathe blev gift med Markor Jensen Rodsteen den 16 okt. 1586. Markor (søn af Jens Markorsen Rodsteen og Lisbeth Knudsdatter Bille) døde i maj 1598 i Lengsholm, Lendum Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christoffer Knudsen Urne (27. oktober 1593 – 27. september 1663 på Nielstrup på Lolland), statholder i Norge, rigskansler.

Han var søn af lensmand Knud Axelsen Urne og Margrethe Eilertsdatter Grubbe og dermed bror til Frederik Knudsen Urne, til Eiler Urne til Rudbjerggaard, landsdommer Axel Knudsen Urne til Rygård, rigsråd Sivert Knudsen Urne til Rårup og rigsmarsk Jørgen Knudsen Urne.

Efter han siden 1605 havde læst på Sorø Skole rejste han 1609-15 i Tyskland, Schweiz og Frankrig. Ved sin hjemkomst blev han sekretær i kancelliet, indtil han i 1617 blev rentemester, hvilket han var frem til 1627.

Den 18. juli 1624 blev han gift med Sophie Hansdatter Lindenov (15. november 1608 – 4. september 1652), datter af Hans Johansen Lindenov til Gavnø og Lisbeth Sophie Rantzau. De blev i 1628 forældre til sønnen Christian Urne, senere landsdommer på Fyn.

Han havde allerede fra 1622 havde haft kronens rest af Svendstrup Len (den største del var blevet mageskiftet til Roskilde Kapitel) og blev i 1627 forlenet med Ålholm og fik tilsynet med købstæderne på Lolland og Falster. I 1629 blev han optaget i rigsrådet og blev statholder i Norge og fik Akershus Len. Denne stilling beholdt han til 1642, da han i stedet fik Tranekær.

Ved begyndelsen af svenskekrigene blev han en af dem, der fik tilsyn med Fyn og Langeland. I 1645 var han en af fredskommissærerne i Brömsebro og fik samme år Dragsholm Len, og i 1646 blev han rigskansler, hvilket han allerede havde fungeret som i 1643 ved Just Høgs fravær som gesandt i Osnabrück.

Han fulgte i 1646 Christian 4. til Norge, var samme år en modstander af landkommissærernes stigende magt og det følgende år medlem af en kommission, der blev nedsat til at afgive betænkning om finansernes tilstand.

Under forhandlingerne om Frederik 3.'s håndfæstning i 1648 blev han regnet blandt dem, der ikke ønskede kongens magt begrænset alt for stærkt; men han blev alligevel i 1658 anset for at høre til den del af rigsrådet, der så med mistillid til kongens enevoldsplaner.

Samme år fik han Lyse Kloster Len i Norge i stedet for Dragsholm, indtil han i 1659 fik Halsnø Kloster og Hardanger Len. På stændermødet i 1660 overgav han 17. oktober adelens krav om dens privilegier til kongen og bar kronen ved arvehyldingen den følgende dag. Dermed var hans politiske rolle dog også udspillet. Han trådte tilbage som rigskansler og døde i 1663.

Jørgen blev gift med Margrethe Marsvin den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Margrethe (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 16 mar. 1606 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 22 mar. 1650 i Marsvinsholm, Ystad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorthe blev gift med Ove Giedde den 1 sep. 1622 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Ove (søn af Brostrup Giedde og Dorthe Ulfeldt) blev født den 17 dec. 1594 i Tomarps Kungsgård, Skåne, Sverige; døde den 19 dec. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine Sehested. Catharine (datter af Cai Sehested og Anne Godskesdatter Ahlefeldt) blev født den 17 feb. 1625; døde den 18 dec. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sigvard blev gift med Helvig Hansdatter Lindenov før 1629. Helvig (datter af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født cirka 1607; blev begravet den 8 maj 1646 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Knud Gyldenstierne i jun. 1602 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge. Knud (søn af Axel Gyldenstierne og Karine Gyldenstierne) blev født den 17 mar. 1573 i Kristianstad, Sverige, Lyngby; døde i 1636; blev begravet i Ringkøbing, Danmark, Tim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hagestedgård Og Lillø
• Aka (Facts Pg): 1633

Notater:

Aka (Facts Pg):
Ridder

Henrik blev gift med Margrethe Rosenkrantz den 31 mar. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 14 sep. 1593 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 21 okt. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svenstorp

Christopher blev gift med Maren Ovesdatter Urup i sep. 1605 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. Maren blev født cirka 1583 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Gyldenstierne. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1914, Leipzig University, Sachsen, Tyskland

Hans blev gift med Elisabet Bille den 19 sep. 1624. Elisabet (datter af Claus Bille og Ingeborg Nielsdatter Parsberg) blev født den 24 apr. 1608 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 28 jul. 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gjesingholm

Otte blev gift med Jytte Nielsdatter Bild den 24 okt. 1603 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark . Jytte (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født den 22 sep. 1585 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 17 sep. 1646 i Ringstedgaard, Sdr. Nærå Sogn, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christoffer Krafse den 21 okt. 1593 i Køge, Danmark,. Christoffer (søn af Eiler Krafse og Hilleborg Esgesdatter Bille) blev født cirka 1559 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Erik Bille den 26 sep. 1596 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 5 jun. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Jørgen Kaas den 10 mar. 1605. Jørgen (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Død:
Hastelig på Steensgård

Pernille blev gift med Jacob Eriksen Rosenkrantz den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jacob (søn af Erik Rosenkrantz og Helvig Jacobsdatter Hardenberg) blev født den 23 nov. 1567 i Sandviken Ved Bergen, Norge; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Axel Arenfeldt, til Basnæs, 26.11.1590-4.10.1647, godsejer. Axel Arenfeldt studerede 1607 i Tübingen, 1608 i Giesen og 1614 i Siena og blev derpå sekretær i Danske kancelli (1615–23). Som sådan var han 1620 på kongens vegne anklager under processen mod Christoffer Dybvad for konsistorium. 1623–27 var han rentemester. Tillige var han krigskommissær under kongens deltagelse i trediveårskrigen 1626–27. Han benyttedes også flere gange i diplomatiske sendelser. 1621 gik han som afsending til Spanien, 1624 sendtes han til kong Gustaf Adolf i Sverige, 1630 til Nederlandene for at søge at fjerne generalstaterne fra Sverige og 1634 blev han udnævnt til ridder. 1643 var han kommissær ved skatten i Jylland. 1623–43 var han forlenet med Giske len i Norge, 1643–46 med Stjernholm len; som lensmand her blev han under krigen med Sverige en tid holdt fangen af svenskerne. Han var kendt for sin ødselhed og overdådighed og viste især disse egenskaber ved sine pragtfulde byggeforetagender på den hidtil forfaldne gård Basnæs hvis gods, der tidligere havde været ringe, han gjorde til en af de anseligste ejendomme på Sjælland. Han var ikke synderlig afholdt og havde stridigheder med sine naboer; rygtet skånede ham heller ikke for beskyldninger for underslæb i hans stilling som krigskommissær.

Axel blev gift med Marie Ulfeldt den 13 apr. 1634 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus) blev født den 7 okt. 1619; døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1627-58 Titular Countess Kirsten Munk of Slesvig and Holsten, Danmark

She married King Christian 4. of Danmark to the "left hand" in 1615 and had 12 children with him (who had a total of 24 children with his two wifes and a number of mistresses). In 1627 she and her daughters were given the title of Countess, but in 1630 she was banned to her estates Boller and Rosenvold, which she had inherited from her mother, Ellen Marsvin, because of an affaire with Count Otto Ludwig zu Salm. One of her daughters was Leonora Christine. Kirsten Munk lived (1598-1658).

____________

Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, hvoraf otte overlevede. Kirsten Munk havde et tæt forhold tilChristian 4, og hun beskrives som en både intelligent og selvstændig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm, og hun og kongen fjernede sig mere og mere fra hinanden; i 1630 forlod hun hoffet og boede fra da af på sine jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest. Fem af Kirsten Munks døtre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmænd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsråd. Man taler ligefrem om ”svigersønnepartiet”, som efter Christian 4.s død i 1648og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

Kirsten blev gift med Christian 4, Konge af Danmark i 1615. Christian (søn af Frederik 2, Konge af Danmark og Sofie af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 22 maj 1577 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1648 i Rosenborg, København, Danmark; blev begravet den 18 nov. 1648 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Sigvard Urne før 1629. Sigvard (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 14 apr. 1603 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 feb. 1661 i Vindekilde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hundslund Kloster Og Gaunø

Notater:

Beskæftigelse:
Højesteretsaccessor, Justitsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Tygesdatter Brahe. Christence (datter af Tyge Axelssøn Brahe og Birgitte Eskesdatter Brok) blev født den 21 jan. 1626; døde den 10 feb. 1672 i Sæby, Nordjylland, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Borreby og Østergaard

studerede 1617 med sin broder i Giessen, 1624 immatr. iPadua

Otto blev gift med Vibeke Clausdatter Podebusk i 1627 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vibeke (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) blev født den 2 maj 1608 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 1 mar. 1645 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Ottesen Lindenov (død 7. marts 1673 på Sankt Hans Kloster i Odense) var en dansk godsejer og stiftamtmand.

Han var søn af Otte Johansen Lindenov til Borgeby og Øveds Kloster og Anne Brahe.

Han blev 1639 ritmester over det skånske kompagni af adelens rostjeneste og deltog med dette i krigen 1644-45. Ved
rytteriets omdannelse efter krigen blev han 1646 major, og da det skånske rytteri 1651 deltes i to kompagnier,
beholdt han det ene. Ved Frederik 3.Frederik III's kroning i 1648 hædredes han med ridderslaget, og i anledning af
den kongelige barselfest 1651 udnævntes han til drinkmarskal for den svenske dronnings repræsentant.

I 1648 var han blevet forlenet med Hørje Len, som han dog igen fratrådte året efter ved sin udnævnelse til
befalingsmand i Christianstad. Skånes afståelse ved Freden i Roskilde i 1658 skilte ham ikke blot fra dette len, men
var også væsentligste grund til, at han mistede sine skånske godser: Øveds Kloster, som han solgte 1666, og Valsø,
der blev overladt kronen som bornholmsk vederlagsgods. Ellers ejede han Oregård på Fyn og Tersløsegård, som han 1668
solgte til Henrik Bielke.

Han blev benyttet ved forhandlingerne med Sverige om danske undersåtters gods i Skåne, idet han sammen med Ove Juul
og Iver Krabbe 1661 sendtes til Malmø i denne anledning. Efter freden fik han 1661 inspektionen over Odensegård Amt,
1662 også over Sankt Knuds Klosters Amt og Dalum Amter og blev 1664 også stiftamtmand over Fyens Stift, hvilke
stillinger han beholdt til sin død 1673. Desuden var han 1671 en kort tid amtmand over Rugård Amt og varetog
amtmandsforretningerne over Assens Amt 1670-71. Han var gift med Beate Christoffersdatter Ulfeldt, datter af rigsråd
Christoffer Ulfeldt. De fik sønnen Laurids Henriksen Lindenov.