Mette Jensdatter Banner

Mette blev gift med Niels Eriksen Gyldenstierne cirka 1441. Niels (søn af Erik Nielsen Gyldenstierne) blev født cirka 1415; døde i 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Regitze Bille. Regitze (datter af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født cirka 1440 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; blev begravet i Ringkøbing, Danmark, Tim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting, Vinderup, Struer, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Landting

Kilde:
DAA 1985 p682 28b*

Inger blev gift med Niels Timmesen i 1470. Niels (søn af Timme Nielsen og Abel Mattisdatter) blev født cirka 1440; døde før 7 aug. 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p683 34b*

Kirsten blev gift med Eiler Stygge før 1510 i Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge og Berete Eilersdatter Rønnow) blev født skønnet 1460; døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim Og Ljungby
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet.

1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
(Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
bleven gift med Sidsel Ulfstand.

l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

A. Heise.


Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født cirka 1510 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1575; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård Landting Rydhave
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1492 og 1497 Hofsinde.

Kilde:
DAA 1985 p687 72a

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Lauridsdatter Knob. Birgitte (datter af Laurids Knob og Tale Arvidsdatter Baad af Halland) blev født i 1490 i Gjorslev, Store Heddinge, Danmark; døde den 1 apr. 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; blev begravet i Ejsing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Lynderupgård Samt Gunderslev
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1550 Hofsinde

Kilde:
DAA 1985 p687 73a

Stygge blev gift med Marine Lauridsdatter Knob efter 1561. Marine (datter af Laurids Knob og Sidsel Henningsdatter Walkendorff) døde den 5 maj 1581; blev begravet den 9 jun. 1581 i Lynderup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lynderupgård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1532 KLøgemester hos fætteren biskop Stygge Krumpen, Hofsinde, 1537-52 Sæbygård i len, 1538-39 Høvidsmand på Gotland

Beskæftigelse:
1541-44 Høvedsmand på Hald og Stiftslensmand i Viborg Stift, 1563 proviantmester i Viborg Stift

Kilde:
DAA 1985 p688 74b

Død:
Blev skudt gennem låret i slaget ved Bornholm og d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1543-52 var Johan Rantzaus foged på Ålholm

Kilde:
DAA 1985 p688 75c

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ottesdatter Huitfeldt. Mette (datter af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) døde før 4 jul. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
Hofsinde, 1541-61 forlenet med Vernø kloster.

Kilde:
DAA 1985 p688 76d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p688 77e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Og Nebbe
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p688 78f

Regitze blev gift med Mikkel Sested i 1553. Mikkel (søn af Cai Sested og Beke von Ahlefeldt) blev født før 1545; døde den 22 nov. 1583; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Margrethe blev gift med Folmer Rosenkrantz den 16 aug. 1552. Folmer (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 8 maj 1523; døde i 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Statholder i Norge

Axel blev gift med Karine Gyldenstierne den 4 sep. 1571 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 31 maj 1542 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 8 mar. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet den 18 apr. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rydhave Og Halkær
• Family Line: VII. Rydhave-linjen

Notater:

Uddannelse:
1528 Immatrikuleret ved Universitetet i Wittenberg

Beskæftigelse:
1537 Hofsinde

Kilde:
DAA 1985 p752 1a

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Ovesdatter Lunge. Maren (datter af Ove Vincentsen Lunge og Anne Henriksdatter Friis) blev født cirka 1530 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; døde efter 1585 i Halkær, Bislev Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 102b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 103c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: gennem ægteskab i besiddelse af Glimminge ogØrup

Ydede kronen store lån under Den Store Nordiske Krig

1557-60 Lensmand på Silkeborg, 1558-65 havde Ranes gods iKalø len i pant

1565 såret ved Svarterå, førte under krigen mod Sverigeflere gange den jydske fane

Beskæftigelse:
1557-60 Lensmand på Silkeborg, 1558-65 havde Ranes gods i Kalø len i pant.

Kilde:
DAA 1985 p693 104d

Erik blev gift med Margrethe Børgesdatter Ulfstand i 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark. Margrethe (datter af Børge Jensen Ulfstand og Margrethe Thygesdatter Krabbe) blev født cirka 1533 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde før 24 jul. 1582. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Maren Iversdatter Juel i 1583. Maren (datter af Iver Kjeldsen Juel og Mette Hansdatter Munk) døde den 7 maj 1624 i Handbjerg Hovgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård Og Landting
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1563 Proviantmester for Århus Stift, 1564-72 Lensmand på Århusgård og Åkær og stiftslensmand i Århus Stift

Kilde:
DAA 1985 p693 105e

Folmer blev gift med Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne den 16 aug. 1552. Margrethe (datter af Knud Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand) blev født cirka 1527; døde den 20 aug. 1581 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Lynderup Gunderslev Og Gyllebo
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p694 106a

Død:
Død som følge af et fald den 3. juni 1597 gennem e

Kirstine blev gift med Niels Skram den 27 mar. 1582. Niels (søn af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) blev født den 8 apr. 1555 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 26 jun. 1601 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1601 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Niels Parsberg den 31 mar. 1579 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Niels (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1545 i Sølvitsborg, Blekinge, Sverige; døde den 13 jan. 1592; blev begravet den 23 feb. 1592 i Roskilde Domkirke Senere Flyttet Til Hyllinge K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1578 immatrikuleret universitetet i Padua og Siena. 1579 i Rom

Kilde:
DAA 1985 p696 123a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Værholm
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 127e

Berte blev gift med Claus Glambek den 1 nov. 1576 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Claus blev født i 1557 i Svendsholm, ,; døde den 24 jan. 1591 i Rask Hovedgaard, Hvirring, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark,; blev begravet den 7 mar. 1591 i Hvirring Kirke, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Palsgård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 128f

Regitze blev gift med Gjord Pedersen Galt den 18 dec. 1576 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Gjord (søn af Peder Ebbesen Galt og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld) blev født i 1534; døde i 1591; blev begravet den 7 sep. 1591 i Søvind Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 124b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 125c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 129g

Lisbet blev gift med Anders Thott den 21 feb. 1585 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anders (søn af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født cirka 1548 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde før 8 maj 1595; blev begravet den 1 jun. 1595 i Næs Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 126d

Død:
Død på en jagt

Gert blev gift med Anne Albertsdatter Friis den 14 nov. 1596 i Stjernholm, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Anne (datter af Albert Friis og Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne) døde efter 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
Var i Dronning Sophies jomfrukammer

Kilde:
DAA 1985 p696 130h

Inger blev gift med Ditlev Holck den 1 aug. 1591 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Ditlev (søn af Henrik Holck og Magdalene Reventlow) blev født den 1 mar. 1556 i Rønhave, Ulkebøl Sogn, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1633; blev begravet den 11 okt. 1633 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim

Knud blev gift med Øllegaard Huitfeldt i jun. 1602 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge. Øllegaard (datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis) blev født i 1582 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge; døde i 1619 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Rydhave-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Christoffersdatter Viffert. Karen (datter af Christoffer Maltesen Viffert og Bodil Nielsdatter Friis) døde efter 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ryomgård Og Assertorp
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 121c

Berete blev gift med Mogens Juel den 23 okt. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 24 feb. 1548 i Pallisbjerg, Ulfborg, Danmark; døde den 30 apr. 1605 i Asmild Kloster, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose

ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Grubbe. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg) døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 122d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pallesdatter Juel. Margrethe (datter af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født skønnet 1565; døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Corfitz Ulfeldt den 23 okt. 1603 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Corfitz (søn af Jacob Ulfeldt og Anne Flemming) døde i 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Claus Bille den 10 jun. 1604. Claus (søn af Steen Bille og Kirsten Andersdatter Lindenov) blev født i 1574 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 13 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Dresselberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Fredrik blev gift med Sofie Kaas den 13 sep. 1640. Sofie (datter af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født den 14 sep. 1612 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Bopæl: Ljungbygård / Bidstrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Lindenov. Christence blev født i 1615; døde i 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Tage Ottesen Thott den 22 jun. 1623 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Tage (søn af Otte Thott og Sophia Ottesdatter Brahe) blev født den 6 jul. 1580 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; døde den 14 feb. 1658 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 3 apr. 1658 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Mogens Sehested den 30 maj 1630 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 sep. 1598 i Højris, Ljørslev, Nykøbing Mors, Danmark; døde den 15 feb. 1657 i Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Otto Thott den 25 okt. 1634 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Rydhave-linjen

Notater:

She was widow of Bjørn Kaas who was Lensmand in Helsingborg and Malmöhus. She later had a relationship to her late husband's cousin, Gjord Kaas. Because it was considered to be incest at the time, shewas executed on the command of King Christian 4. When Gjord went into exile, and when returned after 17 years he too was executed. According to the legend she is today the "White Lady" a ghost at Stårup Castle.

Død:
Halshugget for at have begået blodskab med sin afd

Birgitte blev gift med Gjord KaasIkke Gift, ,. Gjord (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Niels Kaas den 4 nov. 1593. Niels (søn af Bjørn Kaas og Christence Rotfeld) døde den 11 apr. 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Landting, Glimminge, Esperød, Skotterup, Perstorp Og Demmestrup, Claustrup, Vemmetofte Mfl
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz, Holger Axelsen Rosenkrantz, 9.5.1586-31.7.1647, lensmand.

Holger Rosenkrantz gik ca. 1602–03 i Herlufsholm skole og kom derefter i huset hos kansler Christian Friis til Borreby som han 1603 ledsagede til England i anledning af James 1.s kroning i London. Derefter var han otte år i nederlandsk krigstjeneste, en tid i prins Maurits af Oraniens livgarde. 1611–13 deltog han i Kalmarkrigen med et af ham selv hvervet kompagni og var bl.a. med ved erobringen af Ryssby skanse 1612. 1614–17 var han forlenet med Roskildegård, 1617–20 med Halmstad, 1620–25 med Laholm og 1625–45 med Bornholm.

Han var blandt rigets største godsejere og fik tilnavnet "den rige". I Skåne ejede ham Glimminge og andel i Esperød, i Halland Demmestrup, Perstorp, Torup, Skotterup, Claustrup (Stjärnarp) og Troilunge, på Sjælland Egholm, Trudsholm og Vemmetofte, på Fyn Skjoldemose, Løjtved og Bramstrup samt i Jylland Landting, hvortil kom en gård i København. 1647 takseredes hans gods til 4026 tdr. hartkorn. Bemærkelsesværdig er hans omhu for sine godsers fattige; på hver gård underholdtes tre og ved Vemmetofte, Glimminge og i Rønne oprettedes hospitaler (asyler for fattige). På Demmestrup og Vemmetofte indrettede han skolestuer og lønnede degnene med 10 speciedaler årligt for at undervise børnene. –

Trods sin rigdom og anseelse blev han aldrig rigsråd, muligvis på grund af en trætte med Lundebispen Mads Jensen Medelfar som han korporligt antastede i bispens eget hus hvad han måtte bøde en større sum penge til Frederiksborg skole for. 1645 pådrog han sig for alvor Christian 4.s vrede da han i juni delvis tvunget af den kun 60 mand stærke besætning overgav Hammershus til en lille svensk styrke der var landsat på Bornholm. Kongen lod ham tiltale for rettertinget, men rigsrådet frifandt ham 5.5.1646 hvad kongen tilskrev at "Mr. Skramhans" havde et "stort anhang" blandt sine standsfæller. Nogen ny forlening fik Holger Rosenkrantz ikke, og hans sidste år har muligvis været vanskelige, bl.a. fordi en så væsentlig del af hans gods lå i det til Sverige afståede Halland.

Familie
Holger Rosenkrantz blev født på Glimminge, død i Odense, begravet i Nyborg k. Forældre: Axel Rosenkrantz til Glimminge m.m. (1552–1630) og Mette Pedersdatter Grubbe til Högesta (død senest 1640). Gift 1. gang 3.7.1614 i Landskrona med Lene Gyldenstierne, født 17.5.1588, død 30.1.1639 på Demmestrup, d. af Mogens Gyldenstierne til Bjersgård (ca. 1548–1621) og Helle (Helvig) Ebbesdatter Ulfeldt (død 1608). Gift 2. gang 19.9.1641 i Odense med Karen Krabbe, født 29.4.1597, død 14.5.1662 i Køge (gift 1. gang 1614 med Johan Friis til Ørritslevgård og Løjtved, 1585–1635), d. af Tage Krabbe til Rössjöholm og Jordberga (1553–1612) og Sophie Jørgensdatter Friis (1576–1611). – Far til Oluf Rosenkrantz. Bror til Palle Rosenkrantz (1587–1642).

Ikonografi
Mal. 1645 (Egeskov), efter dette stik af A. Haelwegh, 1649, af A. Folkema, 1746 og min. fra Thornborgs værksted (Fr.borg).

Bibliografi
Danske mag. V, 1751 22–31; 2.r. II, 1806 289–314 (dommen over R. 1646). Kong Chr. den fjerdes egenhændige breve, udg. C.F. Bricka og J.A. Fridericia I–VII, 1878–91 (fot. optr. 1969–70). – Hans Mikkelsen: Ligprædiken over H. R., 1649. Chr. H. Brasch: Vemmetoftes hist. I, 1859 159–66. Saml. til Fyens hist. og top. VI, 1873 130 (Hans Mikkelsens dagbog). H.F. Rørdam i Kirkehist. saml. 4,r.V, 1897–99 31–33 607f. Bj. Kornerup: Fr.borg statsskoles hist., 1933 = Fra Fr.borg amt 1933. M.K. Zahrtmann: Borringholmerens historiebog I–II. 1934–35. Curt Wallin: "Rige Holger" till Glimmingehus och Dömestorp, Simrishamn 1943 = Fören. för fornminnes- och hembygdsvård i sydöstra Skåne. Småskr. II.

Kilde:
Steffen Heiberg, C. O. Bøggild-Andersen: Holger Rosenkrantz i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 16. januar 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=296543


Beskæftigelse:
1614-17 Lensmand på Roskildegård, 1617-20 Halmstad, 1620-25 Laholm og 1625-45 Bornholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Mogensdatter Gyldenstierne. Lene (datter af Mogens Gyldenstierne og Helvig Ulfeldt) blev født den 17 maj 1588; døde den 30 jan. 1639 i Demmestrup, (Dömmestorp), Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Karen Tagesdatter Krabbe den 19 sep. 1641 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Karen (datter af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 29 apr. 1597 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 14 maj 1662 i Køge, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Palle Rosenkrantz havde tilbragt sin Ungdom paa Studierejser rundt om i Europa og færdedes si den som Kongens Sendebud ved de forskellige Hoffer og mellem Standsfæller af alle Nationer, h vor Bægreneklang og Kaarderne klirrede, men hvor der ogsaa var nyttige Kundskaber og mangfol dig Livserfaring at høste. Han levede alle Dage stærkt, men virkede tillige med Energi og Dyg tighed paa den Plads, hvor han blev stillet, med de offentlige Hverv, han fik, og for sin ege n private Velfærd.

Om hans Færd paa Krænkerup, hvor han opholdt sig meget, da han var bleven Lensmand paa det næ rliggende Aalholm, har Traditionen vidst meget at fortælle; han skal have drukket og sviret stærkt, navnlig i Selskab med Præsten i Radsted, der pludselig døde og derefter viste sig fo r sin Herre og gamle Soldebroder og fortalte ham om, hvorledes han nu selv pintes i den evig e Ild, for derved at formaneham til i Tide at omvende sig, hvilket Hr. Palle da ogsaa skal h ave gjort og vist i Gerning derved, at han i Radsted oprettede et Hospital for de fattige. De tte sidste er rigtigt, men er det en Frugt af Omvendelse fra Syndens Vej, er Angeren kommet noget sent, thi den nyttige og fromme Stiftelse saa først Lyset kort før Hr. Palles Død. Har h an nydt Livet i dybe Drag, har han i ethvert Tilfældeikke drukket Forstanden bort; da en Kvi nde i Rødby var anklaget som Heks og dømt til Baal og Brand, hvad i de Tider hørte til Dagen s Orden, tog Palle Rosenkrantz sig i sin Egenskab af Lensmand af Sagen, og i et Brev til Kons istorium ved Universitetet udtaler han sig med en nøgtern Forstandighed, som ikke var almindelig; »der er intet bevistKonen har ikke tilstaaet noget Hekseri, og den rett e Sagvolder har ingen gjort Gerning at bevise hende over, men skylder hende for sin Ulykke ud i Gods og Biering paa seks Aars Tid, men jeg tænker vel, at hans Uforsigtighed og Dovenhed kan være største Aarsag derudi, - laborantem Deus adjuvat «.

Sine gode Evner havde Palle Rosenkrantz jo udviklet i sin Ungdom paa sine Studierejser, og det virker ikke overraskende at høre, at han havde Interesse for lærde Studier; han var blandt dem, der opmuntrede Stephanius til at udgive Saxo, og han bidrog til at bekoste Værkets Trykning. At han endelig i sin Ungdom udmærkede sig ved personlig Tapperhed i Kalmarkrigen, da han ved Stormen paa Kalmar varden første, der med Kongens Fane i sin Haand besteg Volden, er et Træk, der fuldstændiggør Billedet af denne raske Junker og begavede og handlekraftige Mand, der synes at have varet en fuldblods Typepaa sin Stand og for sin Tid.

For Krænkerup var Palle Rosenkrantz aabenbart stærkt interesseret; ved ægteskabet med Elisabeth Rosensparre kom han jo kun i Besiddelse af en Del af Gaarden, men Resten, som Otto Brahe h avde arvet ved Broderen Axels Død, fik han udlagt for en større Pengefordring og blev saalede s Eneejer. Ihærdigt arbejdede han paa Godsets Forøgelse, og talrige Gaarde og Huse lagdes i h ans Tid under Gaarden, blandt andet en hel Landsby, som blev nedlagt; ogsaa paa Borggaarden s Udvidelse og Forskønnelse arbejdede han, som det prangende Navn paa Nordfløjens Ydermur end nu viser. Over hele denne Fløj opførtehan et tredie Stokværk, og sikkert er ogsaa det otteka ntede Taarn i det nordvestre Hjørne hans Værk, ligesom han formodentlig har forhøjet de rund e Hjørnetaarne og paabygget Spirene.

Palle Rosenkrantz, der først havde været gift med Helvig Rantzau, ægtede efter Elisabeth Ros nsparres Død Lisbeth Lunge, en Datter af Jørgen Lunge til Odden. I sine sidste Aar led han me get af Podagra og levede da for det meste stille paa Krænkerup, og her døde han 1642, kun lidt over 54 Aar gammel; i Radsted Kirke jordedes han i Elisabeth Rosensparres Kapel, hvor et prægtigt Epitafium med hans,hans tredie Hustrus og deres Søn Jørgens Portraiter malede paa Kobber, minder om denne mærkelige Mand.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Palle blev gift med Helvig Frandsdatter Rantzau i 1616. Helvig (datter af Frantz Rantzau og Anne Rosenkrantz) blev født i 1600; døde i 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Palle blev gift med Elisabeth Rosensparre i 1622. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Palle blev gift med Lisbet Jørgensdatter Lunge den 15 sep. 1629 i Køge, Danmark,. Lisbet (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 2 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 apr. 1659 i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Margrethe blev gift med Henrik Huitfeldt den 31 mar. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Henrik (søn af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis) blev født den 6 mar. 1583 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge; døde den 29 maj 1652 i Landskrona, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Abildgaard. Kirsten (datter af Eggert Abildgaard og Mette Juel) blev født i 1590 i Skodborghus, Vejen Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, Danmark; døde i 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter Krabbe. Ingeborg (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde den 22 feb. 1651; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Elisabet blev gift med Hans Barnekow den 19 sep. 1624. Hans (søn af Christian Barnekow og Margrethe Henriksdatter Brahe) blev født den 5 jan. 1601 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 8 okt. 1630 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitse blev gift med Stalder Kaas i 1636. Stalder (søn af Herman Kaas og Birte Kaas) døde i 1656 i Faddersbøl, Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, Danmark; blev begravet den 1 feb. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Niels blev gift med Kirsten Kaas i sep. 1647. Kirsten (datter af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født i 1616 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 feb. 1684 i Eskildrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Christian Friis den 24 jun. 1649. Christian (søn af Christian Friis og Barbara Hansdatter Wittrup) blev født den 29 jan. 1617 i Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark; døde den 16 dec. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Kaj Lykke i 1660. Kaj (søn af Frands Lykke og Lisbeth Eskesdatter Brok) blev født i 1625 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1699 i Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Bramminge Kirke, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rantzau. Margrethe (datter af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født cirka 1635; døde efter 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Niels Kaas den 26 sep. 1653. Niels (søn af Hans Andersen Kaas og Vibeke Asmusdatter von Ahlefeldt) blev født den 2 dec. 1628 i Lehnskov (før Lindskov), Egense, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde efter 4 maj 1687 i På Lindskov Hos Rudbek Kaas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Otto Friis i 1662. Otto (søn af Christoffer Friis og Vibeke Jensdatter Juel) blev født i 1624 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1698 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Mullerup, Gudbjerg, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Christense Henriksdatter Lindenov. Christense blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst ( Hæren - Forsvaret )

Jens blev gift med Sophie Gyldenstierne cirka 1677. Sophie (datter af Erik Hardenberg Henrikssen Gyldenstierne og Brita Fredriksdotter Reedz) blev født den 26 jul. 1655 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde i 1730 i Ringkøbing, Danmark, Holmgaard,Moberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han blev under skånska kriget tvungen att gå i landsflykt på grund av sin trohet mot den gamla danska överheten och blev 1678 "in effigie" avrättad på Stortorget i Malmö ("in effigie" = "i avbild" - eftersom han ej kunnat gripas, ersattes han av en docka föreställande honom). Egendomen indrogs till Kronan och förlänades till Henrik Horn. Efter freden 1679 blev godset visserligen återgivet, men Knud Thott trivdes ej längre där utan fick 1682 Näs utbytt mot Gaunö på Själland.

Titel:
Gehejmeråd

Knud blev gift med Sophie Brahe den 8 okt. 1665 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Sophie (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 20 nov. 1648 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 3 apr. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Birgitte Skeel den 2 jun. 1682. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Blandseflor Bildt. Blandseflor døde efter 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Albert Rostrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Rostrup. Albert døde i Selleskovgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anne blev gift med Otte Krag den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 29 aug. 1611 i Agerkrog gods, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt, Danmark; døde den 4 feb. 1666 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Sophie (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1693 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ejsing K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Egholm Enggård (Gyldensteen) 1641 Forlenet Med Apostelgodset I Norge 1673 Hovedgården Krabbesholm
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Skrevet "Apologica Nobilitatis Danicæ"

Uddannelse:
Studeret Herlufsholm, Oxford, Frankrig, Italien

Titel:
Baron, optoges 25 May 1671 i friherrelig stand, hvid ridder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Gregersdatter Krabbe. Birgitte (datter af Gregers Krabbe og Helvig Rud) blev født i 1634 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Mette blev gift med Erik Bille den 24 jul. 1653 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Erik (søn af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 25 jul. 1656; blev begravet den 16 aug. 1656 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bramsløkke, Musse Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
forældre

Lisbet blev gift med Frantz Rantzau den 3 jun. 1649. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Personal Historisk Tidaskrift 8.rk.6.bd.

Bircherods dagbog s.52: 1665 5.April. Fru Mette Rosenkrandtz, velbr.Erik Rosenkrandtzis til Rosenholm, døde på samme deris gaard Rosenholm i barnsnød om formiddagen kl .9.

Dette var Erik R.'s 2. ægteskab. DAA 1910 s.405

Død:
barsel

Mette blev gift med Erik Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Birgitte blev gift med Christen Skeel i 1652. Christen (søn af Jørgen Skeel og Jytte Eskesdatter Brok) blev født i 1623; døde i 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Joachim Gersdorff den 3 okt. 1641 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Joachim (søn af Christopher Gersdorff og Else Munk) blev født den 11 nov. 1611 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Nikolai Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Margrethe blev gift med Peder Seefeldt den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Peder (søn af Enevold Seefeldt og Hilleborg Olufsdatter Daa) blev født cirka 1614 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Vibeke blev gift med Erik Krag den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Erik (søn af Christen Krag og Ellen Christensdatter Vind) blev født i 1620; døde den 22 jul. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Johan Rantzau i 1680. Johan (søn af Frantz Rantzau og Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz) blev født i 1650; døde den 17 dec. 1708 i Bruxelles, Belgien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1954,II,33f, 40

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Rosenkrantz. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Frederik Sehested i 1706 i Ringkøbing, Danmark,. Frederik (søn af Malte Clausen Sehested og Margrethe Frederiksdatter Reedtz) blev født den 20 feb. 1645 i Slagelse, Danmark; døde i 1726; blev begravet den 1 aug. 1726 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Niels blev gift med Elisabeth Skeel i 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind) blev født i 1696 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; blev døbt den 18 apr. 1696 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 okt. 1760 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Jørgen Prebensen Brahe den 27 nov. 1688. Jørgen (søn af Preben Brahe og Susanne Gøye) blev født den 26 jan. 1662 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 17 jan. 1716 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hvas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Lunov. Laurits blev født den 16 jan. 1622 i Overklit, ,; døde den 10 dec. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Hans Juul Til Meilg

Sophie blev gift med Otto Rantzau cirka 1670. Otto (søn af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født før 1645; døde den 19 jul. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Juel den 8 feb. 1682. Sophie (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Holger blev gift med Mette Gundesen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Mette (datter af Gunde Rosenkrantz og Pernille Rosenkrantz) blev født den 2 nov. 1647 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 1 apr. 1696; blev begravet den 2 sep. 1696 i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anders blev gift med Sophie Steensdatter Bille den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Sophie (datter af Steen Bille og Karen Andersdatter Bille) blev født den 2 jul. 1664 i Søbo, Jordløse Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1706 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Axel blev gift med Karen Pedersdatter Reedtz den 9 feb. 1698. Karen (datter af Kansler Peder Reedtz og Sophie Sehested) døde den 1 apr. 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Bodum Bisgaard, EGholm og Krabbesholm

TITEL: baronesse

Helle blev gift med Mogens Skeel den 4 jun. 1679 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Mogens (søn af Christen Skeel og Margrethe Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 jul. 1650 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 5 aug. 1694 i Lingen, ,; blev begravet den 2 nov. 1694 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Margrethe Henriksdatter Bielke. Beate (datter af Henrik Bielke og Edele Christoffersdatter Ulfeld) blev født i aug. 1662; døde den 11 dec. 1734. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Sophie Amalie Friis i 1680. Sophie (datter af Christian Friis og Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne) blev født den 12 feb. 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1696 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Jørgen blev gift med Marsille Gabel den 19 jan. 1685. Marsille (datter af Christopher von Gabel og Ermegaard von Badenhaupt) blev født skønnet 1665; døde i 1733. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bratskov & Kokkedal
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Seefeldt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Da Birgitte Rosenkrantz var død i Aaret 1677, var Sønnen, Jørgen Skeel, Arving til hendes Part i de lollandske Godser, men han færdedes i disse Aar meget omkring i Udlandet, og tog først blivende Ophold i Hjemmet efter Faderens Død, en halv Snes Aar senere.

Jørgen Skeel var Landets rigeste Godsejer; foruden af de mange jyske Herregaarde blev han ogsaa Ejer af Krænkerup, hvor han efterhaanden udkøbte de andre Arvinger. Denne Gaard havde med Rosenlund og det tilhørende Bøndergods over 1000 Tønder Hartkorn, hvoraf 70 Tønder var selve Krænkerups Hovedgaardstakst; af Radsted Sogns 63 Gaarde og 22 Huse besad den ikke mindre end de 58 Gaarde og alle Huseneundtagen Degnebolet, og desuden meget spredt Bøndergods i de omliggende Sogne; 201 Tønder Land var under Plov under Hovedgaarden, og aarlig høstedes over 200 Læs Hø. En Ildsvaade hærgede i Slutningenaf Aaret 1689 Hovedbygningen, hvorved den søndre Fløj ganske lagdes øde, og den er siden aldrig bleven genrejst.

Jørgen Skeel har ofte opholdt sig paa sin lollandske Gaard; det morsomme Vægbillede, der siden var at se i et Lysthus i Parken, stammede utvivlsomt fra hans Tid og skyldtes hans Stemning overfor de Forhold, der herskede efter Enevældens Indførelse. Det kaldtes Harernes Triumf og gav en humoristisk Fremstilling af, hvorledes Harerne nu regerede over Hundene, sad til Bords og spiste Hundekød, lod sig opvarte af Hundene og red paa deres Ryg, ja to Harer, der sad paa en Triumfvogn, som blev trukket af Hunde, skal endog have været en temmelig nærgaaende Satire over meget højtstaaende Personer. Saaledes illustrerede Jørgen Skeel sin Opfattelse af den nye tyske Hofadel og Kongens Favorisering af fremmede Lykkejægere og borgerlige Indfødte paa den gamle danske Adels Bekostning.

I høj Gunst var han heller ikke hos Kongen, Christian V, der var forbitret over, at han ikke af sine store Godser vilde oprette noget Grevskab eller Baroni; hans adelige Selvfølelse forbød ham at tagesine Ejendomme til Len af Kongen, og denne skal have søgt at straffe hans Hovmod ved at afvise hans Frieri til en ung, faderløs Comtesse Ahlefeld, oven i Købet med den ondskabsfulde Begrundelse, at Lige passede bedst for Lige. Jørgen Skeel ægtede derefter Benedikte Margrethe von Brockdorff, en Datter af Cai Brockdorff til Bothkamp i Holsten, men Lykken varede ikke længe, da han døde allerede 1695,ikke fyrretyve Aar gammel; han fik i Ligtalen det Eftermæle, at han havde haft en oplyst Aand, et udelt Hjerte og et skønt Udvortes.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Jørgen blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff den 19 maj 1691 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Frederik Gersdorff den 20 feb. 1677. Frederik (søn af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Gregers von Rathlou i 1671. Gregers (søn af Ditlev von Rathlou og Catharine Rantzau) blev født den 30 jun. 1636; døde den 30 jun. 1681; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Nansen. Sophia blev født i 1657; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark

Sophie blev gift med Jens Rodsteen i 1668. Jens (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født i 1633; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gersdorff, Frederik, o.1650-1691, Hofembedsmand, Diplomat, var yngste Søn af ndfr. nævnte Joachim G.

1668 blev han Hofjunker og senere Kammerjunker hos den unge Kong Christian V. 1670 sendtes G. til Celle som dansk Envoyé hos Hertugerne af Brunsvig, men kom hjem igjen 1678 og blev Ceremonimester (siden Overceremonimester) ved Hoffet. 1680 fik han Titel af Etatsraad og ledsagede 1683 Prins Jørgen til hans Vielse i England. Faa Hjemrejsen aflagde G. i Egenskab af overordentlig Gesandt Kondolencebesøg i Paris i Anledning af Dronningens Død.

1684 blev han Ridder af Danebrog og ledsagede 1685 Kongen paa Rejsen til Norge. Allerede 1686 udpegedes han til Gesandt i England af udenforstaaende, der hos Magthaverne troede at spore Frygt for G.s Yndest hos Kongen og hos Gyldenløve. Først 1688 blev det dog til Alvor med denne Sendelse, da netop G.s Svigerfader, den rige Christen Skeel (d. 23. Marts 1688), havde efterladt ham en stor Arv, hvoraf han som sin Hustrus Mødrenearv allerede havde modtaget Ravnholt, medens han selv 1669 havde solgt sin Fædrenearv, Aalstrup og Tostrup (Christianssæde) paa Laaland. Som ivrig Legitimist holdt G. i England til det yderste fast ved Jacob II, men kom herved i et skjævt Forhold til Prins Jørgen og end mere til den ham saa usympathetiske Vilhelm III. 30. April 1689 hjemkaldtes han altsaa og døde allerede 1691 i Slutningen af Avg. paa en Udenlandsrejse, som det synes i Bergen i Hennegau.

Med god Føje udtaler han om sine (til Dels danskskrevne) Beretninger fra den engelske Revolution, at de ere mere underholdende end en opdigtet Roman. Hertil bidrager væsentlig den livlige Stil, baaret af en opvakt Tanke og prydet med friske Udtryk. Det skjønnes heraf let, at G. har hørt til sin Samtids «gode Hoveder» her til Lands, hvorom vel ogsaa det vidner, at han er en af dem, hvem man har tillagt Andel i Forfatterskabet til «Grevens og Friherrens Komedie».

G. var ved sin Død Enkemand efter Elisabeth Sophie Skeel (d. 1690), der bragte ham Tølløse foruden Ravnholt. Den ældste Datter ægtede Chr. Sehested, den anden v. Rosenkrantz til Rosenholm og den sidste Grev Chr. Friis til Frijsenborg, medens begge hans Sønner døde som smaa.

Danske Saml. 2. R. III-V. Brasch, Prins Georg af Danm.

Fr. Krarup.

Beskæftigelse:
Overceremonimester

Frederik blev gift med Elisabeth Sophie Skeel den 20 feb. 1677. Elisabeth (datter af Christen Skeel og Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1660; døde den 6 jul. 1690; blev begravet i Tølløse Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Joachim von Schack i 1670 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Joachim (søn af Otto von Schack og Dorothea Von Der Lühe) blev født i 1628 i Basthorst, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 maj 1700 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Feldballe kirke, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg − 24. september 1728 på Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – efter 1688).

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i sin barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig på ny med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København, til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Beskæftigelse:
Vicestatholder i Norge

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Helvig Eleonora Juel den 1 dec. 1683. Helvig (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født den 22 nov. 1662 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 14 sep. 1685 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Charlotte Amalie Griffenfeld i nov. 1690. Charlotte (datter af Peder Schumacher Griffenfeld og Cathrine Nansen) blev født den 1 maj 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1703 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Frederik Gersdorff den 30 dec. 1685. Frederik (søn af Christoffer Frederik Gersdorff og Dorthe Gjedde) blev født den 11 jan. 1651 i Norge,; døde den 6 maj 1724 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kavaljer på ambassaden till Köpenhamn för att avhämta Carl XI's drotting Ulrika Eleonora. Ärvde 1660 Ellinge slott & blev förståndare för Walkendorfska kollegiet i Köpenhamn fram till 1701. Han slösade bort sitt arv så grundligt att han måste låna bröd av sina egna bönder. Han blev därför kallad "Hans Lånekaka". Hans Walkendorff nödgades att sälja Ellinge 1714 p g a skuld.

Hans blev gift med Margaretha E. Barnekow før 1675. Margaretha (datter af Jørgen Barnekow) blev født skønnet 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

BESIDDELSER: Bidstrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Verner Parsberg. Verner blev født i 1646; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Reventlow. Claus (søn af Friedrich Reventlow og Anna Hedevig von Qualen) blev født den 3 dec. 1693 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 maj 1758 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Katharinenkirche, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Else blev gift med Werner Rosenkrantz cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Werner (søn af Jørgen Rosenkrantz og Marie Elisabeth de Roklenge) blev født den 9 dec. 1700 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1701 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1777 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst

Anders blev gift med Vibeke Marie von Pultz den 3 mar. 1747 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Vibeke (datter af Peter von Pultz og Edel Margrethe Güldencrone) blev født den 8 dec. 1729 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1730 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 18 feb. 1811; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Frederik Cicignon. Johan (søn af Frederik Christopher von Cicignon og Karen von Hausmann) blev født den 13 dec. 1701; døde den 15 dec. 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Ordner: 1714; Ridder af Dannebrog

Notater:

Christian lensgreve Rantzau (23. januar 1684 i København – 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk greve, senere
lensgreve, vicestatholder og stiftamtmand. Han var desuden en af sin samtids største jordgodsejere. Rantzau var bror
til Frederik Rantzau og Sophie Hedevig Rantzau og far til officeren Frederik Rantzau og amtmændene Carl Adolph
Rantzau, Christian Rantzau og Otto Manderup Rantzau.

___________


Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand, Søn af ndfr. anførte Otto Greve R. til Asdal (d.
1719), fødtes i Kjøbenhavn 23. Jan. 1683 og fik utvivlsomt en meget omhyggelig Uddannelse. 1702 immatrikuleredes han
ved Ridderakademiet i Kjøbenhavn og tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. efter sin Hjemkomst blev han i en
ung Alder Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; en Rejse, han gjorde 1709 til England, synes han at have
foretaget i Kongens Ærende, og o. 1711 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, hvor han virkede i 10 Aar;
allerede 1714 fik han det hvide Baand.

Men den forunderlige Uvilje, som Frederik IV nærede mod den gamle Adel, gik ogsaa ud over R., der 1721 blev
afskediget fra sit Embede, ikke uden Medvirkning af Admiral C. C. Gabel (V, 508), mente Samtiden. Ikke desto mindre
fik han Sæde i den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af Forholdene ved Marinen under Gabels
Styrelse, og at det ikke, efter at Kommissionens indholdsrige Betænkning forelaa, gik ud over Gabel, antog man,
skyldtes R., der ved at holde sin Haand over ham, gjengjældte ondt med godt. Uagtet han ellers var uden offentlig
Bestilling i Frederik IV’s sidste Aar, hædredes R. 1729 med Gehejmeraads Titel. I disse Aar vare R.s private Forhold
undergaaede væsentlige Forandringer. 30. Nov. 1716 havde han ægtet Oberst Manderup Dues (IV, 361) Enke, Charlotte
Amalie f. Gjøe (f. 11. Febr. 1689), der bragte ham Brahesborg og Barløsegaard samt de Dueske Godser Krastrup og
Gundersted i Jylland, hvilke sidste R. solgte 1756.

Efter sin Hustrus Død paa Brahesborg 31. Juli 1724 giftede R. sig 10. Maj 1726 med Eleonore Hedevig v. Plessen (f.
15. Dec. 1708, Dame de l’union parfaite 1750), Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148), der 1740
overdrog ham Odden og Stensbæk Godser i Jylland, hvilke han dog 1743 igjen afhændede. Endelig arvede R. efter sin
Fader og sin ugifte ældre Broder Generalmajor Frederik R. (d. 1726) de jyske Godser Rosenvold, Asdal, det halve
Hammelmose og Voldbjærg, og ved Broderens Død tilfaldt Familiens Grevetitel R., der hidtil kun havde været Baron. I
Løbet af 10 Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan her tilføjes, at han lejlighedsvis
forøgede sit Gods med bekvemt liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770 Krængerup (nu
Frederikslund), begge i Fyn.

Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til
Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han
Elefantordenen. Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af Administrationen, før Kongen betroede ham det
høje Embede som Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos Nordmændene, i det han
gav enhver, hvad ham tilkom, og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at hans Virksomhed sporedes
for lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke Gaard i
Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i
Norge 1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til
Throndhjem og søværts tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede Grevinden, om hvem Nordmændene
fortalte, at hun satte Pris paa at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en Guldring i. Men Kongen
yndede ikke R., og i sine private Breve lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne; allerede
1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R., og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede
Statholderposten og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester, han hidtil har ydet os, have været meget
slette, ja han hindrer vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den Anledning til Schulin. Grunden
til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med Brødrene Plessen – den
ene var jo hans Svigerfader –, hvilke han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa være, at R.s alt
andet end pietistiske Tænkemaade har stødt Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en fornærmende Maade var
bleven fjærnet fra sit Embede.

Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og
Amtmand over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter, vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I
Odense boede han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene
(1747) skaffede ham Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han mere i denne Konges Smag end i hans
Forgængers, og 1749 var han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak Brahesborg R. mest, og her
opholdt han sig saa hyppig, det lod sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted, som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og
derfor ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at
nedbryde dens 3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose havde han 1756 oprettet det saakaldte
Rantzaus grevelige Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar, R. endnu levede, var i mere end en
Henseende tung for ham; af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de 2 ældste, af hvilke den ene
efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj 1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom henfaldt i et Slags
Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med
Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold
gik ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de
grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død, 16. April 1771.

Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der
vil bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R. var besjælet af en levende videnskabelig Interesse
og havde selv tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage kaldte Erudition; han var saa stor en
Elsker af Videnskaberne, at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede sig med dem. Med Mænd som
Gram og Falster stod han i levende Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved Intelligens,
Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af den Anseelse, han nød i disses Kreds, har man, men næppe med
tilstrækkelig Grund, sluttet, at han kunde være den «vir perillustris», til hvem Holberg har skrevet sine
avtobiografiske Breve. Med denne sin jævnaldrende har R. ret tidlig staaet i nogen Forbindelse, om hvis nærmere
Beskaffenhed dog nu intet vides. Sikkert er det, at R. forstod at vurdere Holbergs Værker; han kunde nyde «Peder
Paars» og var med sit livlige Temperament selv oplagt baade til Munterhed og Kritik. At han var en Ven af den danske
Skueplads, have vi det bedste Bevis paa deri, at han var den, til hvem Skuespillerne i 1731 henvendte sig om Bistand
i deres ved Ildebranden 1728 og Tronskiftet 1730 foranledigede fortvivlede Situation. Ogsaa Ambrosius Stub har
utvivlsomt haft en Velynder i R., der baade forstod at glæde sig ved hans Digte og belønne Digteren for hans Vers.

R. ejede et stort Bibliothek, og af sin Rigdom betænkte han saa vel Kathedralskolen i Christiania som Gymnasiet i
Odense med Boggaver. Men den største Gave lod han tilflyde Universitetsbibliotheket, da han inden sin Afrejse til
Norge 1731 skjænkede det en kostelig Samling af vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks Middelalders Historie,
hvoriblandt «Calendarium Nestvediense», «Exordium Caræ Insulæ» og «Codex Esromensis», en Skat, der med en vis
Sandsynlighed for største Delen kan føres tilbage til Arild Huitfeldt, hvis Søstersøn Christopher Ulfelds Sønnesøns
Enke og Arving, Sophie Amalie Krag, i sit 2. Ægteskab var Moder til R.

Danske Herregaarde I: Rosenvold; X: Brahesborg; XII: Odden, Frederikslund; XIII: Krastrup. Holm, Danmark-Norges Hist.
1720-1814, I-II.

G. L. Wad.

Christian blev gift med Charlotte Amalie Gøye den 30 nov. 1716. Charlotte blev født den 11 feb. 1689; døde den 31 jul. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Eleonore Hedevig Scheel von Plessen den 20 maj 1726. Eleonore (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 15 dec. 1708 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 31 maj 1770 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Sophie blev gift med Ove Skeel i 1714. Ove (søn af Otto Skeel og Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz) blev født i Fyn, ,; døde i 1723 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Rosenkrantz den 28 apr. 1719. Frederik (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater: