Karen Krumpen

Familie/Ægtefælle/Partner: Thomes Krag. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

gift med Dorthe Vestenie eller med Bodeil Kid

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Søndervang

gift med Bodil Kid eller med Helle Knob

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Kalf Tygesdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Mogensdatter Stampe. Else (datter af Mogens Ottesen Stampe og Maren Maltesdatter Stifeld) døde efter 1557. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Lauridsdatter Kruse. Kirsten (datter af Laurids Kruse) døde i 1619. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Glomstrup Gdr.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Kaas. Ingeborg (datter af Erik Kaas og Ellen Mogensdatter Juel) døde den 1 mar. 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Sophie Juel i 1572. Sophie (datter af Niels Juel og Christence Ovesdatter Dyre Lunge) blev født i 1544; døde den 20 dec. 1583. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Ellen Christensdatter Vind den 16 aug. 1618 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Ellen (datter af Christen Vind og Margrethe Rantzau) døde i 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Iver Kaas i 1616. Iver (søn af Herman Kaas og Birte Kaas) blev født i 1586; døde den 19 jul. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Jytte Banner Høeg den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Jytte (datter af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 19 nov. 1589 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 11 jul. 1659 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 22 jan. 1661 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Krag (1620 – 22. juli 1672 i København) var en dansk gehejmeråd, far til Palle Krag og Frederik Krag.

Han var søn af Christen Krag til Lydumgård og Ellen Vind. Efter sin udenlandsrejse, på hvilken han i 1642 studerede i Padua, blev han sekretær i Kancelliet 1643, hvilken stilling han med en kort afbrydelse beklædte til juni 1653, da han udnævntes til øverste sekretær og således havde Kancelliets vigtigste forretninger under sig. I 1650 blev han decanus i Ribe Domkapitel og provst over Varde Syssel; denne indbringende post, hvor han skulle føre kirkeregnskaberne, bestyrede han dog ikke selv, men overlod den til sine fuldmægtige.

Af len fik han Skivehus 1655-56, derefter Herrisvad Kloster 1656-58 og ved Skånes tab Lundenæs. Medens forhandlingerne om fred stod på i Tåstrup med Carl Gustav i februar 1658, foreslog han rigshofmesteren Joachim Gersdorff at søge at vinde Corfits Ulfeldt ved at sende dennes gamle ven rigsråden Oluf Parsberg ud til ham, et råd, der dog ikke blev fulgt i den form.

Under Københavns belejring deltog han i mønstringen af garnisonen og var senere medlem af direktionen over Kvæsthuset. Han hørte til dem, som Rigsrådet i september 1660 indstillede til optagelse i dets midte, men blev ikke medlem af det. På stændermødet gik han den afgørende dag, 13. oktober, som bud mellem kongen og rådet for at opnå dettes samtykke til arveregeringen; i januar 1661 overdroges det ham at indhente adelens underskrift landet over på arvesuverænitetsakten. Thi vel havde man et øjeblik ventet, at han ved statsforandringen skulle få sin afsked som øverste sekretær, men han beholdt dette embede og benyttedes snart af regeringen i betroede ærinder, skønt han antoges at være uvenner med kansleren Peder Reedtz.

Således førte han 1663 protokollen ved forhørene i Blåtårn over den fængslede Leonora Christina og afhørte 1664 den ligeledes fængslede dr. Otto Sperling; begge var forbitrede på ham, Leonora Christina beskylder ham i Jammersmindet for at have villet gengive hendes udtalelser falsk, og Sperling kalder ham i sin selvbiografi opblæst og indbildsk.

Der er antydninger om, at han allerede tidlig har stået i venskabeligt forhold til Christoffer Gabel, og da der i februar 1669 foregik en stor udnævnelse af nye gehejmeråder, imellem hvilke de fleste var den mægtige statholders tilhængere, hørte E. K. til de ophøjede og blev tillige assessor i Statskollegiet og Højesteret; ved siden heraf vedblev han at være medlem af Kancellikollegiet. Ved vicekansleren Christoffer Parsbergs død i august 1671 fik han den afdødes sportler, men ikke selve embedet og derfor ikke heller sæde i gehejmekonseillet; 1671 blev han dannebrogsridder ved ordenens indstiftelse. Året efter, 22. juli 1672, døde han pludseligt i København; hans lig nedsattes i Trinitatis Kirke.

Af Hannibal Sehested roses han for sin erfaring og sin store arbejdsomhed; Sehested anser ham for østrigsksindet, hvad den ydre politik angår, og antyder, at dette skyldes modtagne velgerninger, noget, der stemmer med, at han også som kancellisekretær havde ord for bestikkelighed.

Mærkes kan det, at han 1672 i Statskollegiet var stemt for vidtgående indrømmelser til ikke-lutheranere for at kunne udvikle handelen ved at drage dem til landet. En stor del af hans interesser optoges for øvrigt af hans godskøb. Vel solgte han sin fædrenegård Lydum, men købte bl.a. Bramming, Vardho, Kærgård og Endrupholm i Vestjylland, Selsø på Sjælland.

På Bramming opførte han en ny hovedgård og forøgede bøndergodset til den; også ved Kronens udlæg af dens jordegods som vederlag for lånte penge udvidede han sine ejendomme. Men hans spekulationer tog overhånd. Han var allerede forarmet før sin død, og hans enke, Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz, som han havde ægtet 28. august 1653, henlevede sit liv under meget trykkede forhold.

Beskæftigelse:
Oversekretær i Danske Kancelli

Erik blev gift med Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Vibeke (datter af Palle Rosenkrantz og Ingeborg Nielsdatter Krabbe) blev født cirka 1629 i Örups Slott (Ørup), Benestad, Skåne, Sverige; døde i 1688. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hedevig von Lampen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Anna Maria Frantzdatter de Wetter cirka 1643. Anna blev født i Holland; døde efter 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birte (Anne) Rudbeksdatter Pors. Birte (datter af Rudbek Pors og Sofie Kristine Hansdatter Kaas) blev født i Øllingesøgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Iver Krabbe. Iver blev født cirka 1625 i Damsgård, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Mogens blev gift med Agate Skinkel i 1662. Agate blev født i 1641; døde i 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Hartvig blev gift med Anne Helvig Skinkel i 1663. Anne blev født i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 5 jun. 1665 i Ulstrupgård Thy, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hartvig blev gift med Sofie Rothkirck i 1668. Sofie (datter af Wentzel Rothkirck og Kirstine Reedtz) blev født i 1644 i Korsør, Danmark; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Trudsholm Og Kås

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c* + DAA 1985 p715 35d* + DAA 1899, 265, 269

Mogens blev gift med Dorte Rosenkrantz den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorte (datter af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født cirka 1645 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg − 24. september 1728 på Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – efter 1688).

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i sin barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig på ny med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København, til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Beskæftigelse:
Vicestatholder i Norge

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Helvig Eleonora Juel den 1 dec. 1683. Helvig (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født den 22 nov. 1662 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 14 sep. 1685 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Charlotte Amalie Griffenfeld i nov. 1690. Charlotte (datter af Peder Schumacher Griffenfeld og Cathrine Nansen) blev født den 1 maj 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1703 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Frederik Gersdorff den 30 dec. 1685. Frederik (søn af Christoffer Frederik Gersdorff og Dorthe Gjedde) blev født den 11 jan. 1651 i Norge,; døde den 6 maj 1724 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberamtman I Köln

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst I Pfaltz

Johannes blev gift med Franciska Marie Cathrine von Viermondt cirka 1685 i Rheinland, Tyskland. Franciska blev født cirka 1644 i Bruckhoff, Köln, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Helvig Kaas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Laurits blev gift med Anna Dorotea von Hadeln i 1695. Anna døde den 19 dec. 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Kristian blev gift med XX Schuckmann i 1706 i Thisted, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Kaas. Erik (søn af Herman Kaas og Birte (Anne) Rudbeksdatter Pors) blev født i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Ventsel blev gift med Gjertrud de Créqui de la Roche den 10 mar. 1693. Gjertrud blev født cirka 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Jakob Ophoven den 14 okt. 1697. Jakob blev født cirka 1670 i Vestfalen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Soldat

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn I Spanien

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Smidt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Kaas. Palle (søn af Enevold Kaas og Helvig Rodsten) blev født i 1658 i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark; døde i 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant I Marinen

Sophie blev gift med Otto Rantzau cirka 1670. Otto (søn af Frederik Rantzau og Ide Ottesdatter Skeel) blev født før 1645; døde den 19 jul. 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Juel den 8 feb. 1682. Sophie (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født den 28 aug. 1684; døde den 5 okt. 1722 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1982-84 II - 33c*
• Titel: Grevinde

Notater:

Dorothea Krag (27. september 1675 – 10. oktober 1754) datter af oberst Mogens Krag (død 1676).

Hun ægtede 1694 generaladmiral Jens baron Juel, blev enke 1700 og giftede sig 25. maj 1701 med Christian Gyldenløve til Gisselfeld, efter hvis død 1703 hun på otte år beholdt det ham 1685 overdragne danske postvæsen. I modsætning til sin mand, der rigtignok ikke havde haft synderlig lejlighed til at tage sig af denne institution, ofrede hun den megen opmærksomhed, ikke just af interesse for postbesørgelsen og postgangen, som der med føje jævnlig klagedes over, men af hensyn til indtægterne, som hun, hvis påklædning i et enkelt år – og det endda et sørgeår – omtrent opslugte indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde brug for. Overlod hun end den egentlige administration til en direktør, så greb hun dog stærkt ind i forretningerne, når det drejede sig om hendes fordel. Nødig afstod hun derfor postvæsenet 1711, da tiden var omme, uagtet hun fik en årlig pension af 4000 rigsdaler, som efter kongens bestemmelse 1723 gik over på hendes ældste søn, Christian Danneskiold-Samsøe, det var en ringe sum i forhold til de omkring 25000 rigsdaler, som postvæsenet årlig havde indbragt hende. I henhold til Gyldenløves testamente vedblev "hendes høje Naade" at residere på Gisselfeld, selv efter at hun 1715 havde giftet sig med Hans Adolph Ahlefeldt, og da han var lige så ødsel som hun, var godset ved hendes død, 10. oktober 1754, i en jammerlig forfatning og Gyldenløves børns formue reduceret betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og åndrig dame, der heller ikke manglede hjerte for sine undergivne.



»hendes høje Naade som et fordærvende Onde til alt Gods' Ødelæggelse Bøndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sædelig Velanstændighed 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed«, og grevinde Danneskiold søgte også selv efter bedste evne at sørge for alle sine gamle tjenere og funktionærer. Foruden selve gården omfattede salget også alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, således i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilhørende sofa og de store vægbroderier, også fra hendes hånd.

Beskæftigelse:
generalpostmester.

Dorothea blev gift med Lensbaron Jens Juel den 11 apr. 1694. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Gyldenløve den 25 maj 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Hans Adolph von Ahlefeldt den 1 jun. 1715 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Hans (søn af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 24 okt. 1679 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 okt. 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Baron Jens Juel Vind den 27 jun. 1721. Jens (søn af Frederik Vind og Sophie Cathrine Juel) blev født cirka 1694; blev døbt den 31 jul. 1694 i Greve Kirke, ,; døde den 29 dec. 1726; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Hans Brockenhuus von Løwenhielm den 8 nov. 1701. Hans (søn af Casper Christopher Brockenhuus og Cathrine Hedvig Løwenhielm) blev født den 20 aug. 1679 i Hovindsholm, Helgøya, Ringsaker, Hedmark, Norge; døde den 22 sep. 1734 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Marslev, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Güldencrone. Jørgen (søn af Wilhelm Christian Marselis og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) blev født i 1682; døde i 1714; blev begravet den 11 jun. 1714 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gottfried von Pentz i 1715 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark . Gottfried blev født den 24 maj 1672 i Groß Raden, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 19 feb. 1726 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med i 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Joachim von Gersdorff i 1705. Joachim (søn af Christian Gersdorff og Sophia Nansen) blev født i 1677; døde i 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rosenørn. Margrethe (datter af Poul Rosenørn og Mette Benzon) blev født den 17 aug. 1715 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 24 maj 1786 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Philip blev gift med Agnes Dorothea von Borchers cirka 1723 i Rheinland, Tyskland. Agnes blev født den 8 apr. 1691 i Rheinland, Tyskland; døde efter 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Kristofer Kramer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Herman Alter. Johan døde i Hütten, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kornet

Anna blev gift med Vilhelm Fredrik Orning den 16 okt. 1739 i Toten, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Søkadet

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vagtmester

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kornet

Hans blev gift med Antonette Møllerup den 30 dec. 1743 i Toten, Oppland, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vagtmester

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajnløjtnant

Ahasverus blev gift med Anne Birgitte Scheen den 21 jan. 1718. Anne blev født i 1696; døde den 17 maj 1765 i Stavanger, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Maria Mangor. Maria blev født i jan. 1689; døde i 1749; blev begravet den 8 jun. 1749. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant ???

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold
• Ordner: 1714; Ridder af Dannebrog

Notater:

Christian lensgreve Rantzau (23. januar 1684 i København – 16. april 1771 på Brahesborg) var en dansk greve, senere
lensgreve, vicestatholder og stiftamtmand. Han var desuden en af sin samtids største jordgodsejere. Rantzau var bror
til Frederik Rantzau og Sophie Hedevig Rantzau og far til officeren Frederik Rantzau og amtmændene Carl Adolph
Rantzau, Christian Rantzau og Otto Manderup Rantzau.

___________


Rantzau, Christian Greve, 1683-1771, Vicestatholder, Stiftamtmand, Søn af ndfr. anførte Otto Greve R. til Asdal (d.
1719), fødtes i Kjøbenhavn 23. Jan. 1683 og fik utvivlsomt en meget omhyggelig Uddannelse. 1702 immatrikuleredes han
ved Ridderakademiet i Kjøbenhavn og tilbragte siden vistnok flere Aar i Udlandet. efter sin Hjemkomst blev han i en
ung Alder Kammerherre og traadte snart i Statens Tjeneste; en Rejse, han gjorde 1709 til England, synes han at have
foretaget i Kongens Ærende, og o. 1711 blev han Deputeret i Søetatens Generalkommissariat, hvor han virkede i 10 Aar;
allerede 1714 fik han det hvide Baand.

Men den forunderlige Uvilje, som Frederik IV nærede mod den gamle Adel, gik ogsaa ud over R., der 1721 blev
afskediget fra sit Embede, ikke uden Medvirkning af Admiral C. C. Gabel (V, 508), mente Samtiden. Ikke desto mindre
fik han Sæde i den Kommission, som Kongen 1726 nedsatte til Undersøgelse af Forholdene ved Marinen under Gabels
Styrelse, og at det ikke, efter at Kommissionens indholdsrige Betænkning forelaa, gik ud over Gabel, antog man,
skyldtes R., der ved at holde sin Haand over ham, gjengjældte ondt med godt. Uagtet han ellers var uden offentlig
Bestilling i Frederik IV’s sidste Aar, hædredes R. 1729 med Gehejmeraads Titel. I disse Aar vare R.s private Forhold
undergaaede væsentlige Forandringer. 30. Nov. 1716 havde han ægtet Oberst Manderup Dues (IV, 361) Enke, Charlotte
Amalie f. Gjøe (f. 11. Febr. 1689), der bragte ham Brahesborg og Barløsegaard samt de Dueske Godser Krastrup og
Gundersted i Jylland, hvilke sidste R. solgte 1756.

Efter sin Hustrus Død paa Brahesborg 31. Juli 1724 giftede R. sig 10. Maj 1726 med Eleonore Hedevig v. Plessen (f.
15. Dec. 1708, Dame de l’union parfaite 1750), Datter af Gehejmeraad Chr. Ludv. v. P. (ovfr. S. 148), der 1740
overdrog ham Odden og Stensbæk Godser i Jylland, hvilke han dog 1743 igjen afhændede. Endelig arvede R. efter sin
Fader og sin ugifte ældre Broder Generalmajor Frederik R. (d. 1726) de jyske Godser Rosenvold, Asdal, det halve
Hammelmose og Voldbjærg, og ved Broderens Død tilfaldt Familiens Grevetitel R., der hidtil kun havde været Baron. I
Løbet af 10 Aar var R. bleven en af Landets største Jordegodsejere; det kan her tilføjes, at han lejlighedsvis
forøgede sit Gods med bekvemt liggende Gaarde; 1756 kjøbte han saaledes Skovgaarde og 1770 Krængerup (nu
Frederikslund), begge i Fyn.

Næppe var Christian VI kommen paa Tronen, før R. paa ny kaldtes til Statens Tjeneste, i det han 1730 udnævntes til
Præses i Land- og Søetatens Generalkommissariat med Titel af Gehejmekonferensraad; allerede Aaret efter fik han
Elefantordenen. Men knap et Aar havde han ledet denne vigtige Gren af Administrationen, før Kongen betroede ham det
høje Embede som Vicestatholder i Norge. I denne Stilling forstod han at vinde Popularitet hos Nordmændene, i det han
gav enhver, hvad ham tilkom, og holdt «et artigt Hus og aabent Taffel»; men man fandt, at hans Virksomhed sporedes
for lidt, og det Faktum, at han jævnlig og længe opholdt sig paa Brahesborg i Steden for paa sin smukke Gaard i
Christiania, tyder unægtelig ikke paa stor Energi hos ham i Opfyldelsen af sine Embedspligter. Under Kongens Rejse i
Norge 1733 spillede R. i Medfør af sin Stilling en stor Rolle; han ledsagede Hoffet paa Rejsen landværts til
Throndhjem og søværts tilbage paa sit eget Skib; Kongen spiste hos ham og forærede Grevinden, om hvem Nordmændene
fortalte, at hun satte Pris paa at lade sig kalde Vice-Reine de Norvége, en Tabatiére med en Guldring i. Men Kongen
yndede ikke R., og i sine private Breve lader han efterhaanden sin Uvilje mod ham tydeligere fremskinne; allerede
1735 udtaler han som sin Hensigt at skille sig af med R., og 1739 gjorde han Alvor af det, i det han ophævede
Statholderposten og dimitterede R. med en stor Pension. «De Tjenester, han hidtil har ydet os, have været meget
slette, ja han hindrer vor Tjeneste mere, end han befordrer den», skriver Kongen i den Anledning til Schulin. Grunden
til Kongens Misstemning maa vistnok nærmest søges i, at han mente R. for nøje forbunden med Brødrene Plessen – den
ene var jo hans Svigerfader –, hvilke han stedse opfattede som sine Modstandere. Det kan vel ogsaa være, at R.s alt
andet end pietistiske Tænkemaade har stødt Kongen. Men Publikum havde det Indtryk, at R. paa en fornærmende Maade var
bleven fjærnet fra sit Embede.

Imidlertid var R. ikke længe ledig; efter 1 1/2 Aars Forløb fulgte han 1740 C. Sehestedt som Stiftamtmand i Fyn og
Amtmand over Odense m. fl. Amter. I 20 Aar styrede han sine Amter, vistnok med jævn Dygtighed; Orden og Akkuratesse i
Forretningerne, Retfærdighed mod alle og Strænghed mod efterladende Embedsmænd kjendetegne hans Administration. I
Odense boede han paa St. Knuds Kloster, som han kjøbte 1744, og her modtog han 2 Gange Frederik V’s Besøg; det ene
(1747) skaffede ham Rang med Gehejmeraaderne i Konseillet. I det hele faldt han mere i denne Konges Smag end i hans
Forgængers, og 1749 var han i den kongelige Suite paa Norgesrejsen. For øvrigt tiltrak Brahesborg R. mest, og her
opholdt han sig saa hyppig, det lod sig gjøre. Da han 1760 som 76aarig Olding tog sin Afsked fra
Stiftamtmandsembedet, tog han fast Bopæl paa dette skjønne Sted, som han elskede fremfor alle sine andre Ejendomme og
derfor ofrede meget paa; Jørgen Brahes gamle, massive Hovedbygning moderniserede han efter Tidens Smag, bl. a. ved at
nedbryde dens 3 kobbertækte Taarne. Af Rosenvold, Asdal og det halve Hammelmose havde han 1756 oprettet det saakaldte
Rantzaus grevelige Præcipuum med o. 1300 Tdr. Hartkorn. Den halve Snes Aar, R. endnu levede, var i mere end en
Henseende tung for ham; af sine 4 Sønner havde han tidligere mistet en, nu bortkaldtes de 2 ældste, af hvilke den ene
efterlod sig en 2aarig Søn; 31. Maj 1770 døde hans Hustru. Dertil kom, at R. i sin høje Alderdom henfaldt i et Slags
Vanvid, der forledte ham til Saadanne Ting som at tilintetgjøre en Mængde historiske Dokumenter, han tidligere med
Omhu havde samlet, og deriblandt nogle Klosterarkiver, han havde ført med sig fra Norge. At det under disse Forhold
gik ud over hans Godser, er forstaaeligt, og nogle Aar senere omtales det, hvor yderlig brøstfældig og slet alle de
grevelige Stamgodsers, Bygningers, Kirkers, Broers og Møllers Tilstand var ved hans Død, 16. April 1771.

Naar R. s Navn endnu er omgivet af en egen Glans, skyldes det hverken hans Byrd, hans Rigdom eller hans Embeder; en
ringere begavet Person end han vilde, udrustet med de samme ydre Fordele, have kunnet naaet det selv samme. Det, der
vil bevare hans Navn i Historien, er hans aandelige Egenskaber. R. var besjælet af en levende videnskabelig Interesse
og havde selv tilegnet sig ualmindelige Kundskaber eller, hvad man i gamle Dage kaldte Erudition; han var saa stor en
Elsker af Videnskaberne, at han efter en samtidigs Fortælling endog paa Jagten beskæftigede sig med dem. Med Mænd som
Gram og Falster stod han i levende Brevvexling-, i Omgangen med Saadanne Mænd, der glimrede ved Intelligens,
Kundskaber og Dannelse, søgte han sin Glæde, og af den Anseelse, han nød i disses Kreds, har man, men næppe med
tilstrækkelig Grund, sluttet, at han kunde være den «vir perillustris», til hvem Holberg har skrevet sine
avtobiografiske Breve. Med denne sin jævnaldrende har R. ret tidlig staaet i nogen Forbindelse, om hvis nærmere
Beskaffenhed dog nu intet vides. Sikkert er det, at R. forstod at vurdere Holbergs Værker; han kunde nyde «Peder
Paars» og var med sit livlige Temperament selv oplagt baade til Munterhed og Kritik. At han var en Ven af den danske
Skueplads, have vi det bedste Bevis paa deri, at han var den, til hvem Skuespillerne i 1731 henvendte sig om Bistand
i deres ved Ildebranden 1728 og Tronskiftet 1730 foranledigede fortvivlede Situation. Ogsaa Ambrosius Stub har
utvivlsomt haft en Velynder i R., der baade forstod at glæde sig ved hans Digte og belønne Digteren for hans Vers.

R. ejede et stort Bibliothek, og af sin Rigdom betænkte han saa vel Kathedralskolen i Christiania som Gymnasiet i
Odense med Boggaver. Men den største Gave lod han tilflyde Universitetsbibliotheket, da han inden sin Afrejse til
Norge 1731 skjænkede det en kostelig Samling af vigtige haandskrevne Kilder til Danmarks Middelalders Historie,
hvoriblandt «Calendarium Nestvediense», «Exordium Caræ Insulæ» og «Codex Esromensis», en Skat, der med en vis
Sandsynlighed for største Delen kan føres tilbage til Arild Huitfeldt, hvis Søstersøn Christopher Ulfelds Sønnesøns
Enke og Arving, Sophie Amalie Krag, i sit 2. Ægteskab var Moder til R.

Danske Herregaarde I: Rosenvold; X: Brahesborg; XII: Odden, Frederikslund; XIII: Krastrup. Holm, Danmark-Norges Hist.
1720-1814, I-II.

G. L. Wad.

Christian blev gift med Charlotte Amalie Gøye den 30 nov. 1716. Charlotte blev født den 11 feb. 1689; døde den 31 jul. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Eleonore Hedevig Scheel von Plessen den 20 maj 1726. Eleonore (datter af Christian Ludvig Scheel von Plessen og Charlotte Amalie Skeel) blev født den 15 dec. 1708 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 31 maj 1770 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Generalløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Sophie blev gift med Ove Skeel i 1714. Ove (søn af Otto Skeel og Sophie Jørgensdatter Rosenkrantz) blev født i Fyn, ,; døde i 1723 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Rosenkrantz den 28 apr. 1719. Frederik (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe (1. august 1702 i Verona – 17. februar 1728 i København) var en dansk adelsmand, kammerherre og bogsamler.

Han var ældste søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. I 1721 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og 4 år senere til deputeret i Søetatens Generalkommissariat; desuden var han kammerherre. Han var ikke blot greve af Samsø, men tillige friherre til Baroniet Lindenborg og Høgholm. I en meget ung alder viste han stor interesse for lærde studier, og han samlede sig i kort tid et betydeligt bibliotek, dels ved køb i udlandet, dels ved anskaffelser på danske auktioner, f.eks. den Rostgaardske; Hans Gram var ham en stadig rådgiver ved studeringer og bogindkøb. "Hvad gjorde han med alt det?" sagde Frederik IV efter grevens død karakteristisk nok, "han vilde dog ikke være Præst."

1725 stadfæstedes faderens testamente, hvorved Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland oprettedes, ved en overenskomst mellem de 3 søskende Danneskiold-Samsøe, i det grev Christian blev overdirektør. Stiftelsen trådte dog egentlig først 1754 i virksomhed. Allerede 17. februar 1728 døde den fornemme unge bogven af kopper i København; hans lig brændte i byens ildebrand samme år.

En auktionsfortegnelse over hans bogsamling og andre samlinger, navnlig af mønter, udkom 1732 i 4to med en fortale af Gram, hvori hans karakter og lærdom roses; alene af trykte bøger indeholder den mellem 7 og 8000 bind. Det Kgl. Bibliotek købte bl.a. meget på auktionen. Men trods samlingernes anselige værdi formaaede Salget af dem langtfra at dække den store gæld, som Danneskiold-Samsøe havde pådraget sig, væsentlig vistnok ved at gå i kaution for en slægtning; det forslog heller ikke, at nogle af hans efterladte ejendomme solgtes.

Danneskiold-Samsøe var 2 gange gift: 1. gang (1721) med Conradine Christiane f. komtesse Friis (d. 1723), datter af Niels greve Friis; 2. gang (1724) med Cathrine Christine f. von Holstein, datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein; hun døde først 1795. Han havde 3 sønner og 3 døtre, bl.a. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efterfulgte faderen som lensgreve.

Christian blev gift med Conradine Christine Friis den 24 apr. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 31 mar. 1699 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Christina Catharine von Holstein den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christina (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 24 mar. 1709 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1795; blev begravet den 13 feb. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1747; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik greve Danneskiold-Samsøe (1. november 1703 på Assendrup – 18. juli 1770 på Marselisborg) var en dansk greve, statsmand, gehejmeråd, marineminister, generaladmiral-løjtnant og chef for den danske marine. Han var lensbaron til Baroniet Marselisborg, hvis centrum var herregården Marselisborg.

Ungdom

Han var yngre søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. Han var født 1. november 1703. Det blev bestemmende for hans liv, at han allerede i sit niende år tillige med sin ældre broder Christian Danneskiold-Samsøe kom til England, hvor han forblev, indtil han havde fyldt seksten år. Han lagde sig der efter det, der senere blev hans livsgerning, nemlig efter alt, hvad der vedrørte søvæsen, skibsbyggeri og mekanik. Efter at have forladt England opholdt han sig en kort tid i Paris, men genoptog derpå i Holland sine maritime studier.

Da han kom tilbage til Danmark 1721, atten år gammel, havde han ondt ved at vinde sin kongelige onkel Frederik IV's velvilje. I Søetaten fik han ingen ansættelse; men han måtte tage til takke, først med kommando over et kompagni ryttere, siden med at få et kompagni i Fodgarden at føre, og det endda kun for en kort tid; han fik snart sin afsked. Dog blev han 1729 hædret med gehejmerådstitel. Da Christian VI kom på tronen, søgte han atter ansættelse, og så blev den til søvæsenet opdragne mand ansat som assessor i Højesteret og i Hofretten. Men heldigvis kom kongen dog under vejr med, hvad han egentlig duede til, og gjorde ham til deputeret i Søkommissariatet (1731). Han forstod snart at gøre sig gældende her; men hans kritik over adskilligt i marinens styrelse bragte ham i strid med general Poul Vendelbo Løvenørn, der i Christian VI's første år havde den øverste ledelse af Søetaten ligesom også af Landetaten. Da Danneskiold-Samsøe forelagde sine udsættelser for kongen, fandt de i det mindste efterhånden dennes tilslutning, og resultatet blev, at Christian VI, trods sit varme venskab for Løvenørn, besluttede at skille Søetatens styrelse fra Landetatens, og efter at Løvenørn havde fratrådt marinen 26. marts 1735, overdroges dennes ledelse til Danneskiold-Samsøe, dog således at han først 23. november blev udnævnt til oversekretær. Det følgende år blev den øverste styrelse endnu fuldstændigere lagt i hans hånd, i det han samtidig fik titel af intendant. Som sådan vedblev han at virke under hele Christian VI's regering. 1738 blev han gehejmekonferensråd, 1739 fik han l'union parfaite og 1743 blev han generaladmiral-løjtnant.

Chef for Søetaten

Mange af Holmens bygninger blev til i Danneskiold-Samsøes tid.

Ingenlunde alt i Danneskiold-Samsøes kritik af forholdene under hans forgænger var berettiget. Det er et yderst skævt billede, han selv senere har givet af flådens tilstand, som den var, da han overtog styrelsen. Intet kunne være uretfærdigere end at påstå, at den var blevet forsømt af Løvenørn, thi der var blevet bygget betydeligt i hans tid, og en sagkyndig fransk admiral har dengang i en indberetning derom til sin regering udtalt en meget anerkendende dom over det arbejde, der blev udført på Holmen. Danneskiold-Samsøe kunne med rette have kritiseret, at man byggede linjeskibene for små; men i det sted angreb han selve den talentfulde konstruktør Knud Nielsen Benstrup og voldte hans og hans forsvarer Frederik Christopher Lütkens fald. Dog må det nævnes, at han nogle år senere udvirkede, at kongen tildelte Benstrup en årlig pension på 800 rdl. Hvor ensidig han var optrådt imod Benstrup, viste sig, da han kom i spidsen for Søetaten, thi han havde ondt ved at komme til klarhed om, hvorledes linjeskibene skulle bygges, og han måtte efter få års forløb tage sin tilflugt til en fransk konstruktør, Laurent Barbé, hvis princip for skibsbygningen var det samme som Benstrups, kun anvendt på skibe af større dimensioner, hvorved det først kom til sin rette anvendelse.

Men trods dette betegner Danneskiold-Samsøes styrelse et tydeligt og stort fremskridt. Han var et afgjort administrativt talent, der havde øjnene med sig i forskellige retninger, og samtidig med at han gavnede marinen på mange områder, forstod han at vise forstandig økonomi. Den flåde, der kunde rådes over på den tid, da Christian VI døde, talte 29 linjeskibe og en mængde mindre skibe; han havde straks fra sin første tid taget fat på at skaffe flåden en dok, hvortil der selvfølgelig var den største Trang, og ved hjælp af en indkaldt hollandsk vandbygmester, Dumreicher, gennemføre han i løbet af 4 år med stor energi dette foretagende, som de stedlige forhold gjorde vanskeligt; han uddybede Flådens Leje og Københavns Havn saaledes, at orlogsskibene nu først fuldt kunne ekviperes der, og det var under ham, at flåden fik flere af sine vigtigste arsenalbygninger, som den har brugt helt indtil 1900-tallet. Ikke mindre tænkte han på at sikre havnen ved faste søbatterier, en plan, der dog først senere blev udført. Alt, hvad der vedrørte skibenes ekvipering, kom i en tidligere ukendt orden, og det var ham, der genoptog og fuldt udviklede, hvad der tidligere var forsøgt for at skaffe flåden dens nødvendige mandskab ved indrullering, men var kommet i forfald. Nu grundlagdes 1739-41 det indrulleringsværk både i Danmark, Norge og Slesvig, som har holdt sig indtil de nyeste tider.

Samtidig arbejdede han med iver på at skaffe marinen en god søofficersstand ved at lade officererne få en meget bedre uddannelse, end de tidligere havde haft. Den skarpe opmærksomhed, han havde henvendt på havneforholdene ved København, bragte ham ind paa den storartede tanke at uddybe Kalvebod Strand således, at skibsfarten syd fra til København kunde gå den vej. Men han gav rigtignok sin plan et aldeles overdrevent omfang. Samtidig med at Kalvebod Strand skulde uddybes, var det nemlig hans mening, at man skulle forsænke Drogden, så al skibsfart til og fra Østersøen nødvendigvis kom til at gå igennem Københavns Havn. Dette ville åbenbart både have vakt andre Østersøstaters forbitrelse og ville desuden kun have ført til en udstrakt brug af Flinterenden og Store Bælt, hvilke løb han dog ikke kunne spærre. Men som et middel til at forbedre indsejlingen til København havde hans tanke sin store berettigelse.

Temperamentsfuld og besværlig

Uheldigvis forenede Danneskiold-Samsøe et vanskeligt temperament med sin ualmindelige dygtighed. Han var åbenbart ikke let at arbejde sammen med, og det blev ikke bedre ved hans oplagthed til at finde det galt, andre gjorde. Selv Christian VI skrev betegnende nok om ham til Johan Sigismund Schulin: "Grev D. er meget sensibel; men efterdi han er os nyttig, ville vi gjærne menagere ham saa meget som muligt". Det var godt for Danneskiold-Samsøe, at Christian VI, der interesserede sig meget for flåden, havde denne opfattelse af hans dygtighed, thi der skete gentagne gange forsøg på at styrte ham. Snart hed det, at dokken var et forfejlet arbejde, der aldrig ville blive til noget, snart fik kongen meddelelser så ad den ene, så ad den anden vej om, at Danneskiold-Samsøes beretninger om flådens tilstand gav en aldeles falsk forestilling derom, eller det hed sig, at arbejdet gik rent i stå på Holmen, og at der intet blev udført der ude. Farligst var det måske, da selve Holmens chef, admiral Ulrik Frederik Suhm – historikerens fader -, som tidligere havde stået ham meget nær, optrådte imod ham med den klage til kongen, at havnen ikke var i den tilstand, som Danneskiold-Samsøe havde indberettet. Men hvor tilbøjelig Christian VI end var til mistænksomhed, så tog han med besindighed på al denne onde snak, han lod forholdene omhyggelig undersøge, og det uretfærdige i sigtelserne imod Danneskiold-Samsøe trådte da tydelig frem.

Imidlertid havde kongen også ladet denne få stor indflydelse på et andet område, det var, da han 5. december 1735 oprettede General-, Landøkonomi- og Kommercekollegiet. Danneskiold-Samsøe har åbenbart været sjælen i dette, hvis præses han var fra dets oprettelse til marts 1739. For så vidt det var Kollegiet, der fremkaldte stiftelsen af banken i København, hvis virksomhed begyndte 1737, har Danneskiold-Samsøe her arbejdet i en heldig retning. Man kan heller ikke miskende, at der var noget fædrelandssindet i den iver, som blev udfoldet for at udvikle handel og industri; men det hele forsøg på at skabe vindskibelighed ved et til stor yderlighed drevet beskyttelsessystem med forbud på indførsel af en masse varer var dog i sin grund en stor misforståelse.

Æresbevisninger

Allerede under Frederik IV var Danneskiold-Samsøe på en tid, da han ellers havde ondt ved at arbejde sig frem, blevet Dannebrogsridder (1722), hvad der vel altså er blevet opfattet som en æresbevisning, der ikke kunne nægtes ham, en konges sønnesøn. Christian VI synes at have haft en egen smag med hensyn til sine hædersbevisninger. I det mindste lod han ved dokkens indvielse Danneskiold-Samsøe kun få en sølvmedalje, medens hver af Konseillets medlemmer fik en guldmedaille. Senere skænkede han ham efter en af anklagerne imod ham som et oprejsningstegn sit portræt, indfattet i brillanter, til at bære på brystet. Derimod blev Danneskiold-Samsøe besynderligt nok ikke under ham Ridder af Elefanten. Denne orden skænkedes ham først ved Frederik V's kroning 1747. Den blev den gang sendt ham med den tilføjelse, at dette eksemplar af ordenen var det, Christian VI selv havde båret, og at kongen derfor troede, den ville være ham dobbelt kær.

Afskedigelse

Men dog kom denne udsøgte hædersbevisning nærmest som et plaster på et sår. Danneskiold-Samsøe var meget snart efter Christian VI's død blevet afskediget fra sin stilling i Søetaten. Han var nu i adskillige år pensioneret embedsmand, blev fristet af Frederik II af Preussen til at træde i hans tjeneste for at organisere ham en marine, men modstod det og levede i ro, først på Søllerødgård, som han havde ejet en række år, så i Århus, hvor han kunde være i nærheden af Marselisborg, som han havde fået efter sin farbroder Ulrik Christian Gyldenløves død (1719). Men da kaldte kongen ham tilbage til virksomhed i statens tjeneste, dog ikke inden for marinens område, men som overhofmester ved Sorø Akademi (1760) og amtmand over Ringsted og Sorø Amter. Embedskarrieren under enevælden slog tit besynderlige bugter, således også her. Men den virksomme mand tog sig med iver af de ham hidtil ganske fremmede forretninger. Der var altid noget af en stærk personlighed i, hvad han tog sig for, og han skal have arbejdet Akademiet hæderlig op i de 4 år, han tilbragte der, indtil hans mange klager over den pekuniære slette stilling, hvorunder regeringen lod Akademiet lide, bevirkede, at han fik sin afsked (1764).

Genoptagelse af karrieren

Man har et par taler af ham fra denne tid, den ene holdt kort efter, at han havde mistet sin hustru, som han havde levet meget lykkelig med. De vise en dyb religiøs følelse og et for ungdommen varmt sind, der særlig tiltaler, fordi det sprog, hvori han udtrykte disse stemninger, har et påfaldende naturligt og simpelt præg. Efter hans død udgaves hans Samling af Morgen- og Aftenbønner (2 dele, 1775), dels originale, dels frie oversættelser. Hans stærkt religiøse stade bragte ham til at se med lidet venlige øjne på den som pædagog bekendte Johann Bernhard Basedow, hvem han på grund af hans fritænkerske meninger holdt for en farlig ungdomslærer, og han fik ham fjernet fra Sorø Akademi, hvor han var professor. Da senere Basedow havde fået et professorat i Altona, søgte Danneskiold-Samsøe, hårdnakket som han var, også at få regeringen til at fjerne ham der fra og derimod at lade ham få en stilling af en helt anden slags, i hvilken han ingen skade kunne gøre.

To år efter, at Danneskiold-Samsøe havde forladt Sorø, indtraf en ny svingning i hans liv. Da Christian VII havde tiltrådt regeringen, henvendte Danneskiold-Samsøe sig straks til ham med en Fremstilling af, hvor uheldig Søetatens styrelse var ordnet, og da den daværende overkrigssekretær, Frederik Christian Rosenkrantz, forgjæves havde stræbt at tilbagevise hans angreb, udnævnte Christian VII ham – ikke uden stærk tilskyndelse af sin svoger Carl af Hessen – 1. august 1766 til medlem af Konseillet. 25. samme måned blev han atter stillet i spidsen for marinen som overkrigssekretær for Søetaten og "Surintendant de marine". Årene havde imidlertid lige så lidt svækket den lidenskabelige mands stridslyst som hans virkelyst.

Afskediget igen

Det var ham ikke nok at styre Søetaten, og i en memoire, han overleverede kongen, angreb han J.H.E. Bernstorff skarpt som en skadelig minister. Men Bernstorff forsvarede sig så kraftigt, at angrebet prellede af, og det varede ikke længe, inden Danneskiold-Samsøe selv måtte vige sine stillinger i Konseillet og i Søetaten (27. oktober 1767). Man har i tidligere tid givet den temmelig uværdige mand, der blev hans efterfølger i Søetaten, grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, skylden for at have fået ham styrtet; men højst sandsynlig har han også haft en særlig fjende i den hos kongen meget formående russisk-holstenske diplomat Caspar von Saldern, der var forbitret på ham, fordi han var en modstander af det holstenske mageskifte og af den stærke tilnærmelse til Rusland, der den gang var betegnende for Johann Hartwig Ernst von Bernstorffs udenrigske politik. Danneskiold-Samsøe overlevede kun kort sin sidste afskedigelse, han døde allerede 18. juli 1770 på Marselisborg.

I sit ægteskab med Dorothea komtesse Wedell-Wedellsborg (død 1763) som han var blevet gift med i en alder af 21 år 31. juli 1724, havde han haft tre sønner og seks døtre. Kun en søn og to døtre blev voksne. Dels som formynder en tid lang for en brodersøn, dels som styrer af sine egne sager viste han påfaldende ringe økonomisk sans; men han har åbenbart som embedsmand haft administrative evner som få her hjemme, og hvad der end var af lidenskabeligt og trættekært ved hans natur, er hans fortjenester ubestridelige. De har været lige så store, som hans fædrelandsfølelse var varm.

Han er begravet i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen i København er opkaldt efter ham. En mindestøtte ved Jægerspris Slot er rejst 1778 og udført af Johannes Wiedewelt. Der findes en pastel af Carl Gustaf Pilo 1745 på Gisselfeld (moderne kopi på Frederiksborgmuseet), litograferet 1868. Nogle ungdomsportrætter og malerier af Johan Friedrich Arends 1770 og 1771 på Gisselfeld. Endvidere malerier på Sorø Akademi (formentlig af Peder Als), i slægteje, på Orebygård og Ledreborg. Stik af G.L. Lahde 1795 efter maleri af Peder Als.


Beskæftigelse:
Overkrigssekretær i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Wedell-Wedellsborg. Dorothea døde i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 40a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Anna blev gift med Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig den 26 aug. 1744. Frederik (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 15 maj 1717; døde den 12 aug. 1762 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 42c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Peter von Pultz den 16 nov. 1724. Peter (søn af Hans Friederich von Pultz og Marie Pedersdatter Hovenbeck) blev født i 1695; døde den 2 jan. 1764 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baronesse

Notater:

TITEL: baronesse

Regitse blev gift med Henrik Bjelke Kaas den 30 jul. 1750. Henrik (søn af Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke) blev født den 18 sep. 1686 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 1 jul. 1773 i Boltinggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Margrethe von Holsten den 25 aug. 1741 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anna (datter af Godske Ditlev von Holsten og Elisabeth Sophie Knuth) blev født den 26 dec. 1719; døde den 13 okt. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Augustus blev gift med Bernhardina Maria Violanta von Preising den 23 feb. 1746 i Westfalen, Tyskland. Bernhardina blev født den 7 dec. 1731 i Nordwalde, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 23 nov. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandersegeant M.M.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Købmand

Lars blev gift med Magdalene Axelsdatter den 23 apr. 1760 i Kristiania Efter Kongebrev, ,. Magdalene døde den 30 apr. 1763 i Oslo (Christiania), Norge; blev begravet den 4 maj 1763 i Vaterlands Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lars blev gift med Ellen Kristioffersdatter Blechen den 18 okt. 1763 i I Kristiania Efter Kongebrev, ,. Ellen døde i mar. 1764 i Oslo (Christiania), Norge; blev begravet den 13 mar. 1764 i Vor Frelsers Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lars blev gift med Marthe Larsdatter Hedemark den 26 okt. 1764 i Kristiania Efter Kongebrev, ,. Marthe døde i jul. 1771 i Oslo (Christiania), Norge; blev begravet den 3 aug. 1771 i Vor Frelsers Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lars blev gift med Frederikke Orning den 9 okt. 1773 i Kristiania Efter Kongebrev, ,. Frederikke døde i jan. 1786 i Oslo (Christiania), Norge; blev begravet den 25 jan. 1786 i Oslo (Christiania), Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lars blev gift med Else Larsdatter Tønsberg den 25 aug. 1786 i Kristiania Efter Kongebrev, ,. Else blev født i 1728; døde den 2 jul. 1798 i Oslo (Christiania), Norge; blev begravet den 6 jul. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landhandler

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Kristiane Selmer. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Johan von Wildenrath i 1740. Johan blev født den 25 feb. 1707; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sekondløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kontreadmiral

Notater:

Wolfgang Kaas (døbt 10. april 1724 i Korsør – 15. april 1778 i København) var en dansk søofficer.
Han var af Mur-Kaasernes slægt og søn af kaptajnløjtnant i Marinen Ahasverus Kaas (15. november 1693 – 5. marts 1744) og Anne Birgitte f. Scheen (1696 – 17. maj 1765), blev født 1724 (døbt 10. april),blev sekondløjtnant i Marinen 1743, premierløjtnant 1746, viceekvipagemester ved Holmen 1749, virkelig ekvipagemester på Nyholm 1751, kaptajnløjtnant 1754, året efter interimshavnemester og medlem afHavnerådet samt medlem af Konstruktionskommissionen, 1758 kaptajn. Samme år overtog han som ældste ekvipagemester opsynet med Dokken; 1762 og 1763 var han udkommanderet med linjeskibe; 1765 fik han tilsyn med havnens opmudringsvæsen og blev medlem af en kommission angående Tøjhusets adskillelse fra Landetaten. 1767 avancerede han til kommandørkaptajn og ansattes året efter i den vigtige stilling som Holmens chef. Efter hans fætter, schoutbynacht Frederik Christian Kaas' uheldige ekspedition til Algier foranledigede Struensee ham afsat fra denne post, fordi han havde været forsømmelig med udrustningen af de medgivne bombarderfartøjer.
1774 og 1775 bestyrede Kaas, som 1769 var blevet kommandør, derefter som interimschef værftet ved Frederiksværn, men da hans modstander gehejmeråd og admiral Hans Henrik Rømeling 1775 var død, og Kaas' stedfortræder, kontreadmiral Frederik Reiersen, var blevet afskediget, blev Kaas på ny udnævnt til Holmens chef 1776, hvilken stilling han med dygtighed vedblev at beklæde til sin død, 15. april 1778. Året forinden var han blevet forfremmet til kontreadmiral.
Kaas var gift 2 gange: 1. gang (1753) med Anne Marie f. Larsen (1734 – april 1760); 2. (1761) med Frederikke Amalie f. Hagen (1743 – februar 1831), datter af apoteker i København Bernhard Hagen (1696-1747) og Anne Margrethe f. Cøllner (1714-1748).
Han er begravet i Holmens Kirke.

Wulfgang blev gift med Anne Marie Lassen i 1753. Anne blev født i 1734; døde i apr. 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wulfgang blev gift med Frederikke Amalie Hagen den 30 okt. 1761. Frederikke blev født i 1747; døde den 22 feb. 1831. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandør

Kristian blev gift med Mette Katrine Lund den 21 sep. 1768. Mette blev født i 1747; døde den 25 jul. 1815. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kapellan

Kristine blev gift med Ludvig Munthe den 3 sep. 1751. Ludvig blev født den 16 dec. 1717 i Hafslo, Norge,; døde den 7 nov. 1785 i Aarøen I Sogn, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gjertrud blev gift med Gerhard Munthe af Morgenstierne den 18 mar. 1762. Gerhard blev født den 24 mar. 1726 i Hafslo, Norge,; døde den 28 apr. 1785 i Hafslo, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alida blev gift med Samuel Mandrup Bugge den 27 nov. 1771. Samuel blev født den 18 apr. 1746 i Urnæs, ,; døde i jul. 1803 i Urnæs, ,; blev begravet den 4 jul. 1803 i Urnæs, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Samuel Leganger den 15 jun. 1762. Samuel blev født den 16 nov. 1728; døde i Nordfjord I Norge, Eid,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underofficer

Herman blev gift med Margrete Magdalene Wolertsdatter Formann den 9 dec. 1761. Margrete blev født den 19 aug. 1733; døde i 1781; blev begravet den 30 apr. 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Herman blev gift med Anna Nagel Ørbech den 26 okt. 1788. Anna blev født i 1751; døde i 1825. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Toldkasserer ?

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark
• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Assessor ved Højesteret, Stiftamtmand

Otto blev gift med Eibe Margrethe von Levetzow den 4 dec. 1754. Eibe blev født i 1735; døde i 1791. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Landraad, Stiftsamtmand

Christian blev gift med den 26 mar. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kornet (Livgarden), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Stiftsamtmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Lensgreve, hvid ridder



Frederik Siegfried lensgreve Rantzau (8. juni 1744 – 23. august 1822 på Frederikslund) var en dansk officer, bror til Carl Adolph, Christian og Otto Manderup Rantzau.

Han var en søn af gehejmeråd, grev Christian Rantzau (1684-1771) og blev født 8. juni 1744. I sit 14. år blev Rantzau premierløjtnant i holstenske Rytterregiment, fik 2 år senere ritmesters karakter og blev 1766, efter en kortvarig tjeneste i Hestgarden, eskadronschef i sjællandske Dragonregiment, hvor han, der 1768 blev kammerherre og året efter generaladjudant, 1770 blev oberstløjtnant og 1774 oberst og chef, 1776 Dannebrogsridder og 1787 generalmajor. Ved mobiliseringen 1788 var han kommandør for en kavaleribrigade (3 regimenter) på Sjælland. Da hans regiment blev opløst 1789, blev han chef for fynske Dragonregiment, ved hvilket han oprettede en skole for soldaterbørnene. Ved stridighedernes begyndelse med England 1801 blev Rantzau kommanderende general på Fyn, 1802 generalløjtnant. Under troppesamlingerne i Holsten 1803 og 1805 førte Rantzau en kavaleribrigade. I 1808 havde han under de spanske troppers frafald i sit generalkommando kun 9 kompagnier landeværn, der var spredt over hele øen; skønt han havde fattet mistanke til spanierne, kunne han derfor ikke optræde imod dem. 1809 fik han efter ansøgning afsked med pension og som general af kavaleriet.

Ved faderens død 1771 overtog Rantzau Krengerup på Fyn, hvis nuværende stolte hovedbygning han lod opføre, og hvis navn han 1783 fik forandret til Frederikslund (indtil 1917). 1775 købte han Brahesholm og året efter Søholm; sidstnævnte gårds bygninger lod han nedrive. Efter sin ældre broders død blev han 1814 besidder af stamhuset Rosenvold (det grevelige Rantzauske Forlods) og altså samtidig lensgreve. Han havde 1776 ægtet Sophie Magdalene baronesse Krag-Juel-Vind (4. juli 1754 – 9. februar 1833), datter af baron Jens Krag-Juel-Vind (d. 1776). Rantzau døde efter få dages sygeleje 23. august 1822 på Frederikslund (Krengerup).

Frederik blev gift med Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind den 7 jun. 1776. Sophie (datter af Baron Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene von Gram) blev født den 4 jul. 1754; blev døbt den 8 jul. 1754 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 feb. 1833. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1777; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik Christian lensgreve Danneskjold-Samsøe (5. juli 1722 i København – 26. marts 1778 sammesteds) var en dansk godsejer, gehejmeråd, kammerherre, officer og generalpostdirektør.

Han var søn af grev Christian Danneskiold-Samsøes første ægteskab og er født den 5. juli (efter andre beretninger 5. juni) 1722, blev 1740 ritmester ved det 3. jyske kavaleriregiment og samme år kammerherre, 1746 virkelig ritmester ved det 2. jyske kavaleriregiment, 1748 oberstløjtnant, 1749 ridder af Dannebrog, 1752 første generalpostdirektør med en årlig indtægt af 1500 rigsdaler, 1758 gehejmeråd, 1763 ridder af ordenen l'union parfaite, 1766 gehejmekonferensråd, afskediget af Johann Friedrich Struensee den 5. januar 1771, kort før sin død 1777 ridder af Elefanten.

Fra 1754 af, da Gisselfeld Kloster efter Christian Gyldenløves enkes, Dorothea Krags, død trådte i virksomhed, blev han klosterets første overdirektør, i hvilken egenskab han havde adskillige vanskeligheder at bekæmpe, navnlig hidrørende fra ejendommens mådelige forfatning. Som generalpostdirektør fik han af kongen lov af opholde sig på Gisselfeld 7-8 måneder om året, så nogen stor rolle spillede han ikke i dette embede.

I året 1749 blev han gift med Nicoline Rosenkrantz (f. 1721, fik 1756 ordenen l'union parfaite, d. 7. februar 1771), datter af gehejmeråd, amtmand i Nyborg Christian Rosenkrantz til Skovsbo og Frederikke Louise f. Krag. Hans anden hustru, Frederikke Louise f. von Kleist (f. 1747, gift 1. juli 1771, d. 1814), datter af gehejmeråd, kammerherre, amtmand i Bredsted Christian Adam von Kleist og Sophie f. Rosenkrantz, var den førstes søsterdatter.

Danneskiold-Samsøe er begravet i Vor Frue Kirke. Han er portrætteret på familiebillede. Maleri af Peder Als 1750 på Gisselfeld. Barneportræt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nicoline Rosenkrantz. Nicoline (datter af Frederik Christian Rosenkrantz og Frederikke Louise Krag) blev født den 6 jan. 1721 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1771 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Louise von Kleist i 1773. Frederikke (datter af Christian Adrian von Kleist og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Danneskiold-Samsøe. Sophie (datter af Frederik Danneskiold-Samsøe og Dorothea Wedell-Wedellsborg) blev født i 1726; døde i 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe. Ulrik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født i 1723; døde i 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baron til Friisenborg

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jørgensdatter. Sophie blev født cirka 1776 i Højfjelde, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Juliane Holstein den 4 apr. 1777. Frederikke (datter af Greve Christian Frederik Holstein og Komtesse Christiane Caroline Reventlow) blev født den 27 okt. 1758; døde den 30 jan. 1819 i Halsted Kirkegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Sophie blev gift med Frederik Siegfred Rantzau den 7 jun. 1776. Frederik (søn af Lensgreve Christian Rantzau og Eleonore Hedevig Scheel von Plessen) blev født den 8 jun. 1744 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 aug. 1822 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirkes Kapel, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Jens blev gift med Mette Johanne Reedtz den 5 dec. 1788 i Assens Kirke, Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Mette blev født den 14 mar. 1770 i Til Stamhuset Sæbygård, ,; døde den 19 maj 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]