Sune Ebbesen

Notater:

Sune Ebbesen var søn af Asser Rigs bror Ebbe Skjalmsen og tilhørte sammen med sine fætre Absalon og Esbern Snare kredsen om Valdemar den Store. Var som sine fætre ivrig deltager i Vendertogene. Sammen med sin kone erstattede han faderens trækirke i Bjernede med en stenkirke, som er inspireret af Sct. Georgs kirke i Schlamersdorf, Wagrien. Sune var en af de største jordbesiddere i sin tid, idet han havde værdier svarende til 28.512 hektar (285,12 km²). Det har dog ikke været muligt præcist at fastslå, hvor meget af hans ejendom, der var i ædelmetal eller mønt, men at han helst ville eje jord, er der ingen tvivl om.

Han døde 1186 i Sorø.

Han fik 7 sønner med Cecilie, de "berømmelige Sunesønner", hvor af de fem blev biskopper:

Anders Sunesen, ærkebiskop i Lund
Peder Sunesen, biskop i Roskilde
Ebbe Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
Lars Sunesen – faldt i slaget ved Lena i 1208
Jacob Sunesen
Thorbern Sunesen – faldt i slaget ved Pommern i 1198
Johannes Sunesen

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilie. Cecilie blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ebbe Sunesen, d. 31.1.1208, godsejer. Død ved Lena, begravet i Sorø. S. arvede efter sin far gården Knardrup i Nordsjælland hvortil der hørte meget andet gods; således havde S. ejendomme i Herlev som han skænkede til Esrum kloster, og i Alsønderup ved Arresø.

Han stod i venskabsforhold til abbed Vilhelm i Æbelholt, og denne priser i høje toner S.s ædelhed og fromhed. S. hørte til Danmarks anseteste mænd. Kong Knud IV lod ham og hans bror Anders mægle i en fiskeristrid mellem Æbelholt kloster og kronens landboer og på borgen Grønholt 1196 bevidne stadfæstelsen af dommen mellem cistercienserne i Guldholm og cluniacenserne ved Slesvig, og ligesom de andre Sunesønner (undtagen Jacob) hørte han til det broderskab af stormænd hvis navne er optegnede i kong Valdemars jordebog.

Størst navnkundighed vandt S. sig som leder af den uofficielle danske interventionspolitik i Sveriges tronstridigheder 1167 var den svenske kong Karl Sverkersen, der var gift med en datter af den danske stormand Stig Hvide og Valdemar den Stores søster Margrete, blevet besejret og dræbt af sin modkandidat Knud Eriksen. Karl Sverkersens spæde søn Sverker (II) blev opdraget hos sine mødrene frænder i Danmark og blev senere gift med S.s datter Benedicte.

Efter Knud Eriksens død 1195 lykkedes det Sverker at opnå kongemagten i Sverige, men 1205 måtte han over for Erik Knudsens oprør søge tilflugt hos sine frænder i Danmark som under S.s ledelse udrustede en dansk hær til hans hjælp. Også S.s brødre Lars, Jacob og Peder, biskop af Roskilde, deltog i krigstogtet. Men 31.1.1208 blev den danske hjælpehær oprevet i det blodige slag ved Lena; blandt de faldne var S. og hans bror Lars. S. og Lars blev begravet i Sorø klosterkirke.

Af S.s sønner blev Johannes (død 1232) marsk, Peder (død 1256) arvede Knardrup og havde en strid med Erik Plovpenning; af de fire døtre ægtede Cæcilie Jon Reinmodsen og blev ved ham mor til Jon Litle, en anden var gift med en tysk grev Engelbert hvem folkevisen om Lenaslaget berømmer.

Kilde:
C. A. Christensen: Ebbe Sunesen i Dansk Biografisk Leksikon, 3. udg., Gyldendal 1979-84. Hentet 28. marts 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=297981

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 404

Familie/Ægtefælle/Partner: Jon Reimatsen. Jon blev født cirka 1195; døde før 1275. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jon Jonsen Litle eller Lille (omkring 1230 – 4. august 1307 på Tommerup, Skåne) var dansk drost.

Han var en søn af Jon Reinmothsen og Ebbe Sunesens datter Cæcilie, og han nævnes første gang i 1248, da han mageskiftede med Esrom Kloster.

I 1262 var han indsat som gældkær, dvs. kongens øverste embedsmand, i Skåne, og sammen med den pavelige nuntius Magnus Gerhard bekæmpede han Jacob Erlandsens støtter. Han afgav sin rolle som gældkær for den tidligere høvedsmand i Skåne Niels Erlandsen.

I 1299 blev han drost.

Han blev begravet i Esrom Kloster.

Hans hustru Ingefred, der døde nogle år før han, havde født ham flere sønner, hvoraf dog vist ingen overlevede faderen, og en datter, Cæcilie (1280-o.1302).


Død:
Hørningsholm (1205 Hyringsholm, 1307 Hyrnixholm, 1346 Hyrningsholm; kommer af et mandsnavn Hyrning - senere Hirshholm / Hørsholm), tilhørte 1305 Jon Jonsen Litle (død 1307), bekendt som indehaver af høje embeder under Erik Klipping og Erik Menved.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingefred. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Svenske slægtstavler III

Familie/Ægtefælle/Partner: Datter Af Niels Peck. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Svenske slægtstavler III

Familie/Ægtefælle/Partner: Gyde Lagesdatter. Gyde døde før 1379. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102 ff+252

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Eriksdatter. Christine (datter af Erik Barnumsen og Gertrud Pedersdatter Grubbe) døde cirka 1434. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 side102

Familie/Ægtefælle/Partner: Jakob Jonsen Bille. Jakob (søn af Jon Nielsen Bille og Christine Karlsen) blev født før 1391; døde cirka 1428. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bent Jonsen Bille. Bent (søn af Jon Nielsen og Christine Pedersdatter Lykke) blev født før 1392; døde før 1442. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Axelsdatter Brahe. Margrethe (datter af Axel Pedersen Brahe og Holgerd Holgersdatter Krognos) blev født cirka 1414 i Sjörup, Ljunits Herred, Skåne, Sverige; døde før 1465. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bente Jensdatter Lunge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marine Krumpen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1890 s 67

Mæritslef blev gift med Jep Eller Niels Rosensparre før 1434. Jep (søn af Jep Jensen) blev født cirka 1400 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde før 11 jul. 1460. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand på Abrahamstrup, Rigsråd

Titel:
1434 Ridder

Torbern blev gift med Sidsel Lunge cirka 1430 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Sidsel (datter af Ove Jakobsen Lunge og Maren Tygesdatter Basse) blev født cirka 1410 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Glob. Else døde før 1455. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Lunge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Grubbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Mikkelsdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1899 s 372

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Henriksen Ulfstand. Holger (søn af Henrik Gertsen Ulfstand og Kirstine Glob) døde i 1485. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Saxtrup. Anne (datter af Peder Mattissen Saxtrup og Unknown) blev født før 1460; døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1465, Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Peder blev gift med Anne Knudsdatter Gyldenstierne cirka 1461 i Restrup, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Anne (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Hilleborg Ottesdatter Skinkel) blev født cirka 1440 i Restrup, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1521; blev begravet i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Inger blev gift med Johan Oxe cirka 1461. Johan (søn af Peder Oxe og Mette Godov) blev født cirka 1430 i Asserbo, Melby Sogn, Strø Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1491. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1890 s 64 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 256+282+431

Else blev gift med Gregers Jepsen Ulfstand cirka 1486. Gregers (søn af Jep Henriksen Ulfstand og Kirstine Jensdatter Due) blev født cirka 1436 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde cirka 1510; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand /Rigsråd

Bent blev gift med Magdalene Stigsdatter Krognos cirka 1464. Magdalene (datter af Stig Olufsen Krognos og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1450 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bent blev gift med Ermegaard Eggertsdatter Frille cirka 1466. Ermegaard (datter af Eggert Frille og Anne Juul) blev født skønnet 1440; døde i 1504. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Nielsen Gyldenstierne. Peder (søn af Niels Eriksen Gyldenstierne og Mette Jensdatter Banner) døde i 1492. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Beskæftigelse: 1490, Gladsaxehus, Skåne, Sverige; Lensmand 1490-1506
• Bopæl: ca. 1506, Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige

Notater:

Steen Basse Bille, 1446 - 1520, ridder, rigsråd. Begravet i N. Vram k. i Skåne.

1485 ridder, 1487 deltog i hyldningen, 1489 rigsraad, 1490 lensmand, 1495 landdommer i Skaane

B. var opkaldt efter den gamle Steen Basse der på dette vilkår havde skænket faderen størsteparten af sit gods; i sine yngre dage kalder han sig derfor jævnlig både Steen Basse – og Basse B., men efterhånden sejrede familienavnet, og kun Steen B.s fornavn, ikke hans slægtsnavn bevaredes i B.-ætten. B. arvede efter sin far Allinde på Sjælland og føjede dertil senere Lyngsgård i Skåne. Fra 1485 nævnes han som ridder, fra 1489 som rigsråd i hvilken egenskab han navnlig benyttedes til underhandlinger med svenskerne. Sin hovedvirksomhed fik han dog som landsdommer i Skåne, et embede han beklædte fra 1495 til 1516; hans tilknytning til Skåne hvor han også havde len medførte at han i sine senere år fortrinsvis opholdt sig på Lyngsgård. Af hans tyve børn døde de seksten som små; kun to sønner, Torben og Claus, samt to døtre, Birgitte og Elline, overlevede ham.

Familie
Forældre: rigsråd Torben B. (død 1465) og Sidsel Lunge (død 1503). Gift 1. gang senest 1469 med Ellen Krognos, død ung, d. af Stig Olufsen K. (død ca. 1460) og Barbara Thorkildsdatter Brahe (levede 1488). Gift 2. gang senest 1490 med Margrete Rønnow, begr. i N. Vram k., d. af Claus R. (død 1486) og Birgitta Vasa. – Far til Claus B. (død 1558) og Torben B. (død 1552). Bror til Bent B. (ca. 1440–94).

Bibliografi
Danm.s adels årbog VII, 1890 63. W. Mollerup og Fr. Meidell: Bille-ættens hist. I, 1893 399–406.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Stigsdatter Krognos. Ellen (datter af Stig Olufsen Krognos og Barbara Thorkildsdatter Brahe) blev født cirka 1452 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Margrethe Clausdatter Rønnov cirka 1470 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Claus Rønnov og Birgitte Christiernsdatter Vasa) blev født cirka 1443 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1490. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Niels Grubbe efter 1472. Niels (søn af Peder Grubbe og Anne Sivertsen Blaa) blev født cirka 1428; døde efter maj 1503. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Jensdatter Rud. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Ottesdatter Limbæk. Magdalene døde efter 1489. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig,Kbh.1968 s 283

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Holmger Brahe. Holmger (datter af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge) døde den 24 dec. 1495 i Visborg Slot, Gotland, Sverige; blev begravet i Tommarps kloster, (da: Tommerup), Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrethe Trolle den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Margrethe (datter af Arvid Birgersson Trolle og Beate Iversdatter Thott) blev født den 26 jun. 1475 i Jönköping, Sverige, Vaxtorp; døde i 1502 i Glimminge, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Skarholt

1510 vistnok Foged på Bahus, 1514 Fodermarsk, 1518-19Høvedsmand på Laholm. Landsd o m m e r i S k a a ne

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Steensdatter Bille. Birgitte (datter af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1480 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 31 jul. 1553; blev begravet i Skarholt Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Died young

Knud blev gift med Birgitte Markvadsdatter Rønnov den 23 okt. 1516 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Birgitte (datter af Markvard Rønnow og Mette Joachimsdatter Hardenberg) døde i 1527. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johanne Henriksdatter Sparre. Johanne døde den 29 apr. 1568. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1502 korsfarer til det hellige land

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Mogensdatter Gøye. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Laurids Mogensen Løvenbalk cirka 1490. Laurids (søn af Mogens Jensen Løvenbalk og Else Svendsdatter Udsøn) blev født cirka 1432 i Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i sep. 1500 i Tjele, Viborg, Danmark; blev begravet i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Skinkel Tinhuus. Laurids blev født cirka 1480; døde cirka 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

kansler hos Kong Hans, 1520 biskop i Århus

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark

Notater:

til Svanholm, 1510-1514 lensmand på Kbh.s slot, 1514-1517, 1518-1521 og 1523-1529 på Hagenskov, 1523 rigsråd, 1524 deltog sammen m. Anders Bille i den resultatløse Sendelse til Søren Norby, 1529-1537 lensmand på Bergenhus, under Christian 2.s tog til Norge i 1532 angreb han ærkebiskop Olav Engelbrektson, der var én af hovedstøtterne bag oprøret, 1530 døde svigerfaderen og 1533 svigermoderen, efter hvilke han arvede hovedgårdene Mogenstrup og Ellinge i Skåne, Vallen i Halland og Brunlaug i Norge, 1533 medl. af det norske rigsråd, 1534-1535 holdt i fangenskab af lubeckerne, der opbragte hans skib på vej ned til den dansknorske herredag i 1534, efter løsladelsen 1535 (5. nov.) opsøgte han på hjemvejen Christian 3. i Hertugdgdømmerne, men nægtede at fravige eden til det norske rigsråd, efter ankomsten til Norge blev han taget til fange, men løsladt 1536 (maj), erklærede sin støtte til Christian 3., men holdt Bergenhus til det norske rigsråds hånd, havde en betydelig andel i, at Nordnorge i foråret 1537 underkastede sig Christian 3., 1537 deltog i Christian 3.s kroning og blev slået til ridder, under kongens fravær fungerede han som statholder på Kbh.s slot, 1538 m. til fyrstemødet i Braunschweig, sammen m m. Peder Svave forhandlede han m. den franske konge, 1540 tilskiftede han sig Svanholm m. broderen, biskop Ove Billes hjælp, s.å. sluttede han Gent-traktaten m. Nederlandene, 1541 (instruks af 12. sept.) ledede den danske forhandlingsdelegation, der indgik Fontainebleau-forbundet m. Frans 1., 1541-1552 forlenet m. Skt. Peders kloster i Lund, 1543 repræsenterede han Danmark ved mødet i Kampen, 1547 (instruks af 16. marts) mæglede han sammen m. Erik Banner, Erik Krabbe, Peder Svave og C Caspar Fuchs (sekr.) i Den schmalkaldiske Krig, s.å. rigshofmester, 1547-1552 forlenet m. Halmstad h., havde også efter sin svigermor, fru Anne Rud, Vor Frue kloster i Roskilde, 1549 statholder på Sjælland, var i samtiden en anset mand, der både i Norge og Danmark indlagde sig stor fortjeneste og spillede navnlig en rolle under Grevens Fejde, død 11. febr. 1552 på Kbh.s slot, begr. sst. (H), gravmælet ødelagt 1728.

Titel:
Rigshofmester

Esge blev gift med Sophie Henriksdatter Krummedige cirka 1517. Sophie (datter af Henrik Hartvigsen Krummedige og Anne Jørgensdatter Rud) blev født cirka 1500; døde i maj 1539 i Vallen, Våxtorp, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henning Walkendorff før 1505. Henning (søn af Axel Walkendorff og Anna Passow) blev født i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1535 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Bopæl: Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Oxe, Johan, - 1534, til Nielstrup, Rigsraad, Søn af Johan O., antages at være født omtr. 1487.

I Kong Hans' Tid nævnes han som Hofsinde-, under Christian II havde han efter sin Broder Torben fra 1517 - 22 Lindholm i Skaane i Pant, men var som Torben O. s Broder næppe velset af denne Konge; i Klageskrifterne mod Kongen ankes ogsaa over, at nogle Herreder i Skaane vare blevne ham fratagne. Under Frederik I blev han strax 1523 Rigsraad og kort efter Ridder samt forlenedes med Ravnsborg Len paaLaaland, hvori han snart fik Pant.

Han nævnes oftere i Rigsraadsforhandlinger, men synes ikke at have haft større Betydning. Han ejede Nielstrup paa Laaland og blev gift med Mogens Gjøes Datter Mette, formodentlig for derved at gjøre en Ende paa den langvarige Strid mellem Gj øerne og Oxerne om disses Gaard Tordsø i Skaane. Gisselfeld solgte Henrik Gjøe under sine uheldige Pengeforhold til J. O., men denne Handel erklæredes senerefor ugyldig. - J. O. hørte, i Modsætning til sin Svigerfader, til Rigsraadets katholske Parti.

Under Grevefejden gik han, ligesom den øvrige Adel i Sjælland og Smaalandene, hurtig over til Grev Christoffer, der gav ham fornyet Brev paa Ravnsborg Len, men under Folkerejsningen i Slutningen af 1534 blev han paa sin Gaard Nielstrup angreben af Borgere og Bønder. Netop som han vilde rette en Falkonet mod disse, sprang den og dræbte ham selv 24. Dec. 1534.

Johan blev gift med Mette Mogensdatter Gøye cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Mette (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1500 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde i 1536 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 430 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 282+433

Familie/Ægtefælle/Partner: Ide Lagesdatter Brok. Ide (datter af Lauge Esgesen Brok og Kirsten Pedersdatter Høeg) døde cirka 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Truid blev gift med Gørvel Fadersdotter Sparre i 1534. Gørvel blev født cirka 1509 i Hjulsta, Enköping, Uppsala, Sverige; døde den 20 apr. 1605 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født ca. 1490, død 1542.
Til Häckeberga i Skåne. Rigsråd.

Gift 2. 1529 med Helle Nielsdatter Hak.
Børn i dette ægteskab: Jens Holgersen Ulfstand (ca. 1530-), gift med Lisbeth Knudsdatter Gyldenstierne (-1566), datter af Knud Pedersen Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand;
Hak Holgersen Ulfstand (1535-94), gift med Anne Vernersdatter Parsberg (-1592), datter af Verner Tønnesen Parsberg og Anne Mandrupsdatter Holck;
Else Holgersdatter Ulfstand (ca. 1535-73), gift med Tage Ottesen Thott, ridder og hærfører, søn af Otte Andersen Thott og Karen Tagesdatter Hollunger;
Lene Holgersdatter Thott (ca. 1535-64), gift med Ebbe Ulfeldt (-1560), rigsråd og lensmand i Skåne, søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Eriksdatter Hardenberg;
Christence Holgersdatter Thott (ca. 1540-83), gift med Henrik Krummedige Bille (1530-59) til Mogenstrup, studerede i Wittenberg, Rostock, Orleans og Angers.

Holger blev gift med Anne Predbjørnsdatter Podebusk den 29 okt. 1520 i Ystad, Sverige,. Anne (datter af Predbjørn Podebusk og Vibeke Eriksdatter) blev født før 1500 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde i 1545 i Varberg, Halland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Helle Hak i 1522. Helle blev født cirka 1510 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; døde før jan. 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Henrik Knudsen Gyldenstierne før 1489. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Hilleborg Ottesdatter Skinkel) blev født skønnet 1463 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1517 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans Bille, 1470-1542
Hans Bille blev allered 1502 rigsraad, da han var en af hovedførerne på togtet mod Stockholm for at komme Dronning Christine til undsætning. Ridder blev han dog først ved Christian den 11’s kroning i1514, det følgende år var han medlem af den sendefærd, som hentede Dronning Elisabeth fra Holland.
Omkring 1508 var han forlenet med Skjoldenæs, men mistede det i slutningen af Christian den 11’s regering fordi bønderne havde klaget over ham. Ved regeringsforandringen i 1523 fik han atter sin forlening tilbage og indtog en ret betydelig stilling under Frederik den 1.I 1531 var han et af de personer, som førte befalingen i København inmens man venetde Christian den II’s tilbagekomst og det sigesat han havde befolknings tillid.
Hans Bille hørte ligesom sin broder Anders Bille til rigsrådets mest konservative katolske medlemmer. Under herredagen 1533 sluttede han sig derfor, ligesom sin bror til det katolske parti, der fik kongevalget udsat. Dels på grund af dette og fordi han undre Grevefejden straks sluttede sig til Greve Christoffer og blev en af dennes vigtigste rådsmænd, fik han samme skæbne skæbne som broderen; da den demokratiske folkebevægelse udbrød i januar 1535, blev han taget til fange og senere ført til Mecklenborg og da Christian den III besatte sjælland, blev han slen og godser inddragne. Hans Bille fikførst kongens nåde i slutningen af 1536. Den gamle mand fik således sine private godser tilbage, men ikke sin forlening og blev udstødt af rigsrådet.
Han døde 31. oktober 1542 på¨Jomfruens Egede. Med sine hustruer, Anne lauridsdatter Thott og Inger Rønnov havde han mange børn, men det er de to døtre Ermegaard og Brigitte vi kender til i dag og somhar givet Jomfruens Egede sit navn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Anders blev gift med Pernille Krognos den 2 jan. 1509. Pernille (datter af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) døde den 5 jun. 1533 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p683 34b*

Kirsten blev gift med Eiler Stygge før 1510 i Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark. Eiler (søn af Anders Nielsen Stygge og Berete Eilersdatter Rønnow) blev født skønnet 1460; døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim Og Ljungby
• Link: https://www.wikiwand.com/da/Knud_Pedersen_Gyldenstierne

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Pedersen, o. 1480-1552, Rigsraad, var Søn af Peder Nielsen G. til Tim og Regitse
Torbensdatter Bille fra Søholm og maa være født o. 1480, thi 1498 blev han indskreven ved Kjøbenhavns
Universitet.

1502 deltog han som Hofsinde i den unge Christian II’s Tog mod Elfsborg; 1517 blev han Lensmand
paa Aalholm, men mistede kort efter denne Forlening, da han beskyldtes for at have været sin Fætter Torben Oxe
behjælpelig ved Dyvekes formodede Giftmord. Han kastedes i Fængsel, men frigaves mod at forpligte sig til ikke
mere at vise sig for Kongens Øjne og opholdt sig i den følgende Tid paa sin Gaard Tim ved Ringkjøbing. Sin
voldsomme Karakter viste han dog ogsaa her; thi kort efter klagedes til Christian II over en raa og voldsom
Adfærd, han havde vist mod en Bonde. – Af Frederik I blev K. G. strax 1523 udnævnt til Lensmand paa
Vordingborg og deltog fra nu af lige til sin Død paa en meget fremtrædende Maade i Tidens Begivenheder. I Juli
1524 har han medbeseglet den af en Del Adelsmænd indgaaede Forpligtelse til at modstaa Luthers Kjætteri, blev
af Frederik I udnævnt til Fodermarsk og deltog som saadan det følgende Aar i Kampen i Skaane mod Søren Norby,
men sendtes i Juni Maaned af Johan Rantzau og de skaanske Raader til Sverige for at fremskynde den af Kong
Gustav lovede Hjælp. Han skal have været meget ivrig for at faa Søren Norbys fangne Medhjælper Otte Stigsen
(Ulfeldt) henrettet, af Forbitrelse over, at denne havde ladet afbrænde Lyngbygaard i Skaane, der havde
tilhørt den 1523 afdøde Jens Holgersen Ulfstand, med hvis Datter Sidsel K. G. fik denne Gaard i Besiddelse;
men, tilføjer Sagnet, da Otte Stigsen lovede at vise ham, hvor en af Christian II efterladt Skat af arabisk
Guld var gjemt, fik han ham benaadet, men nu kunde Otte Stigsen ikke finde Skatten, hvorover K. G. maatte døje
megen Spot af sine jævnlige. Sagnet er dog vist upaalideligt; i alt Fald synes K. G. først o. 1528 at være
bleven gift med Sidsel Ulfstand.

l Avg. 1525 ombyttede K. G. Vordingborg Len, som Henrik Gjøe nu fik (ovfr. S. 29), med Kalundborg og blev 1529
optagen i Rigsraadet. Som Rigsraad ledsagede han samme Aar Kongens Søn Hertug Christian paa dennes bekjendte
Rejse til Norge for at ordne de urolige Forhold i dette Rige. I Maj 1531 maatte han afstaa Kalundborg Len til
Mogens Gjøe, men forlenedes til Gjengjæld med Nykjøbing Slot paa Falster, der hørte til det Enkegods, der var
bestemt for Frederik I’s Dronning Sophie. Som Lensmand her fik han en Del at gjøre med Graabrødrenes Opgivelse
af deres Kloster, uden dog selv endnu at have sluttet sig til Luthers Parti. Da Christian II i Juli Maaned
1532 var bragt til Kjøbenhavn, overdroges det K. G. tillige med Otte Krumpen og et Par holstenske Raader at
føre den ulykkelige Konge til Sønderborg (9. Avg. 1532). Det var første Gang, de atter saas siden Dyvekes
Dage. Sit Had til Kongen skal han ved denne Lejlighed have vist paa en raa Maade, i det han med voldsom Haand
rev det gyldne Vlieses Ordenskjæde af Kongens Hals, ja endog skal have trukket ham i Skjægget, en Raahed, der
fremkaldte stor Forbitrelse mod ham hos Christian II’s Tilhængere.

Paa Herredagen i Kjøbenhavn 1533 efter Kong Frederiks Død sluttede K. G. sig til det katholske Parti; han var
saaledes blandt Hans Tausens Dommere. I Juni 1534 sendtes han i Anledning af Grev Christoffers Angreb paa
Holsten af det sjællandsk-skaanske Raad til Hertug Christian (III) for at undskylde, at Raadet paa Grund af de
i Malmø udbrudte Uroligheder ikke for Øjeblikket kunde yde Hertugdømmerne den traktatmæssige Hjælp. Her fra
vendte han tilbage til Kjøbenhavn til det til St. Hansdag berammede Kongevalg; men da Grev Christoffer
pludselig landede paa Sjælland, ilede han tilbage til sin Forlening Nykjøbing. Han søgte forgjæves at faa
Vaabenstilstand indtil Mikkelsdag for imidlertid at kunne sætte sin Lensherre, Dronning Sophie, ind i
Forholdene, men maatte 22. Avg. overgive Slottet til Anders Bille og Mikkel Blick, der vare sendte imod ham
med en stor Krigsmagt, og blev som Fange ført til Kjøbenhavn, hvor han nu udsonede sig med Grev Christoffer og
blev dennes Lensmand paa Krogen (Kronborg). I Slutningen af Aaret deltog han i den skaanske Adels Felttog mod
de Tropper, som Kong Gustav havde sendt Christian III til Hjælp. I Jan. 1535 blev han derpaa stævnet til Møde
i Kjøbenhavn, men tillige med en Del andre Rigsraader under den store Forbitrelse, som den Skaanske Adels
Frafald fra Greven havde fremkaldt, uden videre tagen til Fange og 20. Maj ført til Malmø, hvor han sad
fængslet, indtil han i Jan. 1536 tillige med de øvrige fangne Adelsmænd førtes til Meklenborg. Efter
Kjøbenhavns Overgivelse i Juli 1536 overgaves han til Christian III, sad i nogen Tid som Fange i Rensborg og
senere i Kjøbenhavn, indtil han 28. Okt. fik sin fulde Frihed mod at forpligte sig til Troskab mod Christian
III og dennes Slægt. Han fik strax sin Plads i Rigsraadet tilbage og blev udnævnt til Marsk. Meningen hermed
synes at have været, at han skulde have afløst Hr. Tyge Krabbe som Rigsmarsk, og han kalder sig i et Brev af
3. Dec. ogsaa «Danmarks Riges Marsk»; men Tyge Krabbe beholdt dog Stillingen som Rigsmarsk; K. G. blev derimod
«Hofmarskal», og saaledes adskiltes fra nu af disse to tidligere forenede Embeder.

Under Christian III indtog K. G. saaledes atter en betydelig Stilling; 1537 fulgte han Kongen til Fyrstemødet
i Brunsvig, deltog 1539 i Forhandlingerne i Brømsebro med Gustav Vasa og ledsagede 1548 den unge Hertug
Frederik (II) paa dennes Hyldingsrejse til Oslo. Ogsaa Kalundborg havde han 1536 faaet tilbage, og i Aaret
1549 blev det ham, der her skulde faa Opsyn med den fangne Christian II, med hvem han i sin Ungdom havde haft
saa mange baade gode og onde Dage. Aarene havde dog nu mildnet dem begge; de nærmede sig begge stærkt det 70.
Aar. Mod Kong Christian synes K. G. ogsaa nu at have vist saa stor Lemfældighed, som det gik an efter de
Paalæg, han stadig modtog om at passe godt paa Fangen. Den tidligere saa strænge og voldsomme Mand var ogsaa
bleven gudfrygtig. Han har saaledes efterladt sig en lang Salme «om vor kristelige Tros Artikler og
besynderlig om vor Herre Jesu Christi Pines Historie». Hverken Indhold eller Form bærer mindste Spor af
poetisk Begavelse; men Peder Palladius K. G. døde paa Kalundborg 20. Juni 1552. Med Sidsel Ulfstand, der først
døde 1575, og som skal have været en virksom og kraftig Kvinde, havde han 7 Børn, deriblandt de her nævnte
Sønner Axel og Peder. – Et mærkeligt Vidnesbyrd om sit Had til Sigbrit efterlod han sig paa Tim i selve
Sigbrits Ligsten, som han skal have opstillet paa Tim og ladet været Gjenstand for Haan af forskjellig Art.
Stenen har vel været bestemt til at skulle dække Sigbrits Grav ved Datterens Side i Karmeliterklosteret i
Helsingør. Brudstykker af denne mærkelige Ligsten ere gjenfundne ved Timgaard.

Allen, De tre nord. Rigers Hist. II, 320 f. Skånska Herregårdar IV: Trolle-Liungby, m. Till. Ny kirkehist.
Saml. IV, 428 ff. Aarh. f. nord. Oldk. og Hist. 1879, S. 56 ff.

A. Heise.


Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Knud blev gift med Sidsel Jensdatter Ulfstand i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Sidsel (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født cirka 1510 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1575; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Aka (Facts Pg):
1537-1553 Lensmand på Bosjø Kloster

Beskæftigelse:
1510 kannik, 1512 sekretær i kancelliet, dekan i Lund, 1532 Ærkebiskop

Notater:

1490-1558, til Lyngsgaard, Raabelev, Vandaas, Allinde og flere Godser.

Var Søn af Steen Bille Basse til Lyngsgaard (d. 1519) og dennes anden Hustru og Broder til Ærkebispen i Lund, Torbern B.

Han var et af de mest fremragende Medlemmer af den Skaanske Adel paa Frederik I's og Christian III's Tid, saa vel paa Grund af sine store Godser og uhyre Rigdom som paa Grund af sin retskafne, dygtigeog energiske Karakter. Han efterfulgte Faderen i de fleste af dennes Skaanske Forleninger, deltog i Kong Christian II's Tog til Sverige 1520 og var en af de 4 danske Adelsmænd, som i Marts Maaned afsluttede Upsalaforliget med det svenske Rigsraad, ligesom han efter Stockholms Erobring blev sat til Slotsloven paa Stockholm Slot sammen med Otte Krumpen og Niels Lykke, da Kong Christian drog tilbagetil Danmark. Ved Kongens Kroning 4. Nov. 1520 blev han slaaet til Ridder, og i de følgende Dage spillede han en vigtig Rolle som den, der i Forening med Søren Norby fIndflydelse som ingen anden Slægti Danmark, og C. B. fik ogsaa sin Part deraf. Han deltog i Kampen mod Søren Norby og de oprørske Skaaninger og erhvervede sig en Del af Niels Brahes Gods, deriblandt Vandaas, som i over et Aarhundredeskulde blive en af hans Slægts Hovedgaarde. Han giftede sig 1524 med Lisbet Ulfstand, Datter af Jens Holgersen U., og blev derved nøje knyttet til en af Tidens mægtigste Slægter.

1528 blev han forlenet med Baahus Slot, blev Medlem af det norske Rigsraad og inden Kong Frederiks Død ogsaa af det danske. Til disse Æresposter gjorde han sig fortjent ved den Dygtighed, hvormed han1532 optraadte under Christian II's Angreb paa Norge, og ved de store Ofre, han bragte ved at udbetale den Sum, hvorfor Kong Gustav samme Aar tilbagegav Vigen, som han siden 1523 havde siddet inde med. Det blev da ogsaa ham, hvem det vanskelige Hverv betroedes -- i Forening med Svogeren Truid Ulfstand og Biskop Hans Reff af Oslo -- at bringe Orden i de opløste Forhold, hvori Norge befandt sig. Dette lykkedes ogsaa til Dels, i det det norske Rigsraad paa et Møde i Throndhjem 7. Nov. 1532 underskrev den saakaldte , som paa ny fastslog Danmarks og Norges Forening. Kort efter C. B.s Hjemkomst tilDanmark døde Kong Frederik, og paa den bekjendte Herredag i Kjøbenhavn i Juni Maaned 1533, hvor Bille-Slægten spillede en saa afgjørende Rolle saa vel i Reformationssagen som i Tronfølgesagen, var C.B. tilstede og støttede sin Slægts Politik.

Under Grevefejden sad han i god Behold paa det stærke Baahus Slot; han var en af de faa østdanske Rigsraader, som ikke hyldede Grev Christoffer, og han blev derved en Støtte og Hovedmand for det Parti, som i Tilslutning til Svenskerne arbejdede for Hertug Christians Valg til dansk Konge. Han har i disse Krigens Aar ført et særdeles virksomt og indholdsrigt Liv; vi finde ham snart i Norge og Skaane, snart i Jylland og Fyn, deltagende i de store Kampe, som afgjorde Rigets og Folkets Skæbne, og forhandlende snart med Kong Gustav, snart med det norske søndenfjældske Raad, som han formaaede til athylde Kong Christian. I Okt. 1535 sendtes han til det nordenfjældske Norge for at underhandle med Ærkebispen og Raadet om Kongens Valg og om Paalæggelsen af en Skat. Det var en farefuld Expedition, thi ingensteds vare Modsætningerne og Hadet mellem de ledende Personer større end her. C. B. medtog Vincents Lunge og Biskop Hans Reff, da han 10. Dec. 1535 fra Oslo begav sig til Throndhjem.

Begge disse Mænd vare Ærkebispens gamle og bitre Fjender. Ikke desto mindre bleve de modtagne venlig, og Ærkebispen samtykkede i alt, hvad Kongens Sendebud forlangte. Men 3. Jan. 1536 udbrød blandt den i Throndhjem forsamlede Almue et Oprør, Ærkebispen gav efter for Folkebevægelsen, og Mængden stormede løs paa de danske Sendebuds Herberg: Vincents Lunge blev dræbt, og de to andre undgik kun med Nød og næppe Døden. Tillige med Eske Bille (s. ndfr.) bleve de satte i Forvaring i Klosteret paa Tuterøen, og her blev nu C. B. siddende Vinteren over, medens Ærkebispen rejste Folket for Pfalzgrev Frederiks Sag. Da imidlertid Erobringen af Norges Hovedfæstninger, Bergenhus, Akershus og Baahus, hvor Fru Lisbet Ulfstand ledede Modstanden, mislykkedes, forhandlede Ærkebispen paa ny med Fangerne paa Tuterøen, og i Begyndelsen af April slap de fri, efter at C. B. havde forpligtet sig til ikke at hævne Oprøret og Fængslingen i Throndhjem og til at holde Baahus og Vigen til Ærkebispens og det norske Rigsraads Haand, indtil Kongevalget havde fundet Sted. I Maj Maaned vendte C. B. atter tilbage til Danmark efter sin mislykkede Sendelse.

C. B. var tilstede paa Rigsdagen i Kjøbenhavn 1536, og han har underskrevet Recessen og Haandfæstningen, vistnok med Uvilje som saa mange af det gamle katholske Rigsraad. Men han fandt sig hurtig tilrette i den nye Tingenes Orden, og som en praktisk, dygtig og forstandig Mand blev han i de følgende Aar stærkt benyttet. Hans Kjendskab til norske Forhold og hans Stilling som Lensmand paa Baahus sikrede ham en betydelig Indflydelse paa Norges indre Anliggender. Det var ham, som i Forening med Truid Ulfstand udarbejdede den norske Reces 1539, der blev Grundlaget for den norske Lovgivning, indtilChristian V's Lov indførtes. Og da den unge Prins Frederik 1548 blev sendt til Norge for at hyldes som sin Faders Eftermand, var Hr. Claus selvskreven til at være hans vigtigste Ledsager og Raadgiverpaa denne Rejse. Som Grænsevogter mod Sverige laa han i stadig Strid med Kong Gustav og den svenske Adel, især i Vestergøtland. Gjentagne Grelserne om ham fra dansk Side, og især har Lyskander i og isin Fortegnelse over danske lærde sikret ham et smukt Efterdømme. Hans trofaste og modige Hustru døde allerede 1540 efter at have født ham 4 Sønner og 7 Døtre; selv døde C. B. 4. Jan. 1558 paa Lyngsgaard i Skaane, efterladende sig en uhyre Rigdom, saa vel i Jordegods og Kjøbstadgods som i rede Penge. Han ligger med sin Hustru begravet i Vram Kirke.

F. Carlsen, Efterretn. om Gammelkjøgegaard S. 61 ff. Rørdam, Lyskanders Levned S. 211 f. Skånska Herregårdar, under Råbelöf og Vanås.

Claus blev gift med Lisbet Jensdatter Ulfstand den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Lisbet (datter af Jens Holgersen Ulfstand og Margrethe Trolle) blev født før 1502 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 15 maj 1540 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Eller Niels Torbernsen Rosensparre. Jens (søn af Torbern Jensen Rosensparre og Anne Saxtrup) blev født før 1500; døde den 26 jan. 1531. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourits Skave. Mourits døde i 1532. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Gregers Juel cirka 1491. Gregers blev født cirka 1452 i Lejbølle, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sivert blev gift med Mette Ulfeldt cirka 1509 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Andersen Ulfeldt og Regitze Godov) blev født cirka 1486 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1562; blev begravet i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Henriksen Arenfeldt. Niels blev født i 1496; døde i 1533. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Beate blev gift med Aage Axelsen Brahe den 15 feb. 1519 i Ystad, Sverige,. Aage (søn af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge) blev født i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde i 1525 i Ystad, Sverige,; blev begravet i Ystad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christense blev gift med Tønne Tønnesen ViffertYstad, Sverige,. Tønne (søn af Tønne Palnesen Viffert og Kirsten Reventlow) døde cirka 1535. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Thygesdatter Krabbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Lisbet blev gift med Claus Steensen Bille den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Claus (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ljungby I Skåne Tim I Nørrejylland Og Bønnet På Falster
• Bopæl: Ljungby Og Bønnet

Notater:

Beskæftigelse:
godsejer, lensmand

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Sidsel blev gift med Knud Gyldenstierne i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne og Regitze Bille) blev født cirka 1480; døde den 30 jul. 1552 i Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skarhult, Malmöhus, Sverige

Notater:

Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.

Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.

I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.

Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.

Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.

Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.

Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Død:
Faldet i slaget ved Svartrå i Halland, Sverige se https://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kjærgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt. Helvig (datter af Hartvig Andersen Ulfeldt og Margrethe Lange) blev født i 1531 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde i 1601 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark ; blev begravet den 4 aug. 1601 i Brenderup, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Markorsen Rodsteen. Jens (søn af Markor Jensen Rodsteen og Sophie Nielsdatter Vognsen af Stenshede) døde før 7 aug. 1581. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Mogens blev gift med Genete Jakobsdatter Craigengelt den 30 sep. 1525 i Leith, Scotland,. Genete blev født cirka 1500 i Scotland,; døde i 1567 i Framlev, , Harlevgård; blev begravet i Harlev Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Erik Fasti Skram den 7 sep. 1529 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Peder Skram og Anne Olufsen) blev født cirka 1500 i Hastrup Og Volbjerg, ,; døde den 9 jun. 1568 i Hastrup, Thyregod Sogn, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Tjele Kirke, Viborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Frands Brockenhuus den 15 sep. 1545 i Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Frands (søn af Mikkel Brockenhuus og Karen Lykke) blev født den 21 mar. 1518 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1569 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lage Brok. Lage (søn af Niels Lagesen Brok og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født skønnet 1515; døde den 14 dec. 1565 i Halmstad, Halland, Sverige; blev begravet i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Axelsson Brahe. Jens (søn af Axel Brahe og Anne Lavesdatter Brok) blev født cirka 1503 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 31 dec. 1560 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 22 feb. 1561 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark
• Family Line: IV. Svanholm-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Svanholm

Beskæftigelse:
Rigsråd

Kilde:
DAA 1985 p535 5d - DAA 1985 p694 108a*

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz. Birgitte (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født i 1530; døde den 12 mar. 1592; blev begravet den 23 apr. 1592 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Eiler Krafse den 12 nov. 1549. Eiler (søn af Hans Krafse og Lene Eilersdatter Hak) blev født den 3 maj 1524; døde den 4 sep. 1599 i Rostock, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurids Knob. Laurids (søn af Laurids Knob og Tale Arvidsdatter Baad af Halland) døde i 1545. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.

Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.

Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.

I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.

Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.

Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.

Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.

Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Wittenberg

Mette blev gift med Hans Barnekow den 13 sep. 1550 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Morten D. Y. Barnekow og Anna Joachimsdatter Krakevitz) blev født cirka 1500 i Ralsvik, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 mar. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Rud i 1549 i Korsør, Sorø, Danmark,. Otte (søn af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 24 jun. 1520 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 20 nov. 1565 i Svartsjö Slot, Sverige; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Andersen Bjørn. Bjørn blev født den 29 aug. 1532 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 15 okt. 1583 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirke, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 432

Ide blev gift med Falk Gøye i 1551. Falk (søn af Eskild Mogensen Gøye og Cecilie Axelsdatter Brahe) døde i 1554; blev begravet i Draaby Kirke, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Anne Lange den 1 maj 1551 i Haasum, Viborg, Danmark,. Anne (datter af Erik Nielsen Lange og Bege Eriksdatter) blev født i 1519 i Vejle, Danmark, Engelholm,Norup; døde i 1573. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Tage Ottesen Thott. Tage blev født cirka 1489 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 okt. 1562 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 6 nov. 1562 i Näs Kirke, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Lisbet Gyldenstierne cirka 1564 i Malmöhus, Skåne, Sverige. Lisbet blev født cirka 1531 i Ringkøbing, Danmark, Tim; døde i sep. 1566 i Bohus, Kungälv, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hak blev gift med Anne Vernersdatter Parsberg den 22 nov. 1590 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige. Anne (datter af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1549; døde den 15 aug. 1592 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lene blev gift med Ebbe Ulfeldt den 31 aug. 1547 i Häckeberga Slott, (da: Hikkebjerg), Genarp, Malmöhus Len, Sverige. Ebbe (søn af Knud Ebbesen Ulfeldt og Anne Hardenberg) blev født cirka 1518 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 30 maj 1560 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ulfstand, Thale, –1604, til Skabersø, Datter af Holger Gregersen U. til Skabersø og Helle Hack til Hikkeberg, blev 1552 gift med Poul Laxmand til Stenholt, Sønnesøn af den bekjendte Rigshofmester, men hensattes allerede efter 5 Aars Ægteskab i Enkestand. Saa overbevist var Datiden om, at den unge Enke hurtig vilde søge sig en ny Forsørger for sig og sine 3 smaa Børn, at endog den ganske vist ogsaa ungdommelige Konge 1559, sikkert i en lystig Stund under de Forhandlinger, der førte til, at hun afstod sine Børns fædrene Gaard til Kronen mod Bosø Klosteri Skaane, indgik et Væddemaal med hende paa 1000 Dlr. om, at hun inden 6 Aars Forløb vilde indgaa nyt Ægteskab. Kongen tabte dog Væddemaalet, T. U. giftede sig aldrig igjen; men om hun under de trange Krigsaar ved den fastsatte Frists Udløb fik de 1000 Dlr. er vel ret tvivlsomt.

Dog fik hun 1567 Rørum Len i Pant af Kronen, rigtignok sammen med en Søster. For øvrigt havde hun fra 1585 til sin Død Heine kirke og Froste Herred i Forlening og fra 1595-97 det lille Hesselbjærg Len, men til Gjengjæld krævedes hendes Nærværelse ofte ved Hove, dels som Gjæst, dels som Dragefrue ved Hoffester. T. U. var overhovedet en Dame, der var om sig og ikke behøvede nogen Forsørger til at varetage sine Sager. Med Energi kæmpede hun for sine Børns Ret til deres Oldefaders beslaglagte rige Gods, men for øvrigt overlevede hun selv alle sine Børn, ja blev deres eneste Arving og fiki kke blot Bosø Kloster, men ogsaa Høgested, som Børnenes Frænke, Gjørvel Gyldenstjerne, havde givet dem, og endelig arvede hun ved sin Broder Hack U.s barnløse Død sin mødrene Gaard Hikkeberg. Denne bortbyttede hun til en Brodersøn mod sin fædrene Gaard Skabersø, hvor hun i sin høje Alderdom 1601 hædredes med et Besøg af den unge Kong Christian IV. Hun døde i Efteraaret 1604 paa Bosø Kloster.

Personalhist. Tidsskr. 1. R. II, 65 f.

Thiset.

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix von Ahlefeldt. Bendix (søn af Hans von Ahlefeldt og Elsebe Eriksdatter) blev født i 1480; døde i 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p691 91f* - DAA 1926,II,21

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner. Erik (søn af Erik Andersen Banner og Karen Gøye) blev født i 1484 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde den 7 maj 1554 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Torslev Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Rigsråd

Mogens blev gift med Anna Mouridsdatter Sparre i 1533 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige. Anna (datter af Mourids Jepsen Sparre og Karen Pedersdatter Høeg) blev født cirka 1510 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde den 10 sep. 1564; blev begravet i Skurup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark
• Beskæftigelse: 1527, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Katolsk biskop

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1560, Biskop.

Mester Knud Henriksen, som han sædvanlig kaldes, indtil han o. 1526 optog Navnet «von Stern» og kort efter Gyldenstjerne, var Søn af Henrik Knudsen G. (d. 1517). Efter at have faaet gejstlig Uddannelse og taget Magistergraden blev han Sekretær i Christian II’s Kancelli, 1520 forlenet med Ring Nonnekloster ved Skanderborg og s. A. ved sin Slægtning Biskop Ove Billes Anbefaling Domprovst i Viborg. «Jeg haaber, at han skal blive eders Naade en tro Mand,» skrev Biskoppen til Kongen. Da den jyske Opstand udbrød, brugtes han ogsaa tillige med Ove Bille som Mægler mellem Kongen og de oprørske Stormænd og opsagde først Kongen Troskab omtrent samtidig med Ove Bille og Mogens Gjøe. 26. Marts 1523 har han derpaa i Viborg medbesegiet Frederik I’s Haandfæstning, blev strax optagen i Rigsraadet og var blandt de Raader, der ledsagede Kongens Søn Hertug Christian, da denne gjennem Jylland og Fyn drog mod Sjælland og Kjøbenhavn. Kong Frederik synes allerede paa denne Tid at have udset ham til Jens Andersen Beldenaks Efterfølger som Biskop paa hans Fødeø Fyn; i alt Fald bød Kongen, at han skulde forlenes med Bispegaarden i Odense, hvilket dog denne Gang hindredes ved, at Biskop Jens Andersen kort efter sluttede sig til Frederik I; men da Biskop Jens paa Grund af sin Alder og sine mange Stridigheder tænkte paa at trække sig tilbage, bestemte han allerede 1527 K. G. til sin Successor, der først maatte forpligte sig til, naar han blev Biskop, at betale til Kongen den Sum, der ellers svaredes til Paven for Bekræftelsen paa Bispestillingen. Sagen kom dog først endelig i Orden 14. Marts 1529, da Jens Andersen afstod ham Bispedømmet mod en aarlig Pengesum. Senere, da Katholikkernes Had mod K. G. var vakt, beskyldtes han for ikke at have holdt Kontrakten; men dette modbevises ved endnu opbevarede Brevskaber.

Som Biskop indtog K. G. en ejendommelig Stilling. Selv hørte han ligesom sine Brødre i mange Henseender mere den nyere end den gamle Tid til. Betegnende i denne Henseende er det, at han i Aaret 1526 havde ledsaget Kongens Datter Dorothea til hendes Bryllup med den af Katholikkerne saa forhadte «kjætterske» Hertug Albrecht af Preussen, og s. A. var han det eneste gejstlige Medlem af Rigsraadet, der medundertegnede Kongens og det verdslige Raads Hævdelse af Aage Sparre som Ærkebiskop i Lund mod Pavens Vilje. Pavelig Konfirmation søgte K. G. heller aldrig. Strax efter sin Udnævnelse havde han en Samtale med Hans Tausen, og i den følgende Tid optræder han i mange Henseender i evangelisk Retning. Vel havde han ikke paataget sig nogen Forpligtelse til Kong Frederik med Hensyn til Evangeliets Stilling, og i de Kaldsbreve, han udstedte, findes heller ingen Forpligtelse for Præsterne til at prædike Evangeliet; men dog kaldte han o. 1531 Jørgen Sadolin fra Viborg til Odense og lod ham som sin Medhjælper virke i evangelisk Aand, medens han selv i Aaret 1532 var i Norge. I K. G.s Navn udgav Sadolin derpaa (1532) Luthers lille Katekismus, ledsaget af Formaninger til Præsterne, og da Sadolin senere af denne Grund forfulgtes af Katholikkerne, tog K. G. ham i Forsvar. Fra Odense udgik derpaa (1533) Sadolins Oversættelse af den augsburgske Konfession. Medens Katholikkerne (Poul Helgesen) ikke kunne finde Skjældsord nok mod den troløse «Skinbiskop», roses han derimod i høje Toner af Protestanterne som «den ærlige og fromme Biskop», der kunde tjene de andre til Forbillede. Under Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død har K. G. lige saa lidt som Mogens Gjøe og Erik Banner sat sit Segl under de Bekjendte Recesser, hvorved man søgte at sætte en Stopper for Evangeliets videre Udbredelse, og synes at have forladt Herredagen omtrent samtidig med Mog. Gjøe. Den evangeliske Lære synes han saaledes ikke at have haft noget imod; derimod følte han sig vistnok stærkt af sin biskoppelige Stilling og viste i verdslig Henseende en ikke ringe Iver, da han 1531 var bleven sat i Spidsen for sit Stifts verdslige Styrelse og i denne Stilling maatte træffe Forsvarsforanstaltninger i Anledning af Christian II’s forventede Angreb paa Danmark. «Han har hverken villet være Papist eller evangelisk», siges om ham 1536 i Klageskriftet mod Biskopperne, «men har ført et eget Regimente for sig selv og vilde kaldes Herre af Fyn.»

Sin store Selvraadighed og forfængelige Overvurdering af egne Kræfter kom han til fulde til at vise, da han i April 1532 blev sat i Spidsen for den Kommission, der med en dansk-lybsk Flaade blev sendt til Norge for at undsætte Akershus, hvor hans Broder Mogens G. belejredes af Christian II. I Følge den frie Fuldmagt, der medgaves Kommissærerne, skulde de ved Underhandlinger eller Vaabenmagt søge atter at bringe Norge og dets Indbyggere under Kongens Haand; alt, hvad de i den Henseende gjorde, skulde have Gyldighed, som om Kongen selv havde været tilstede. Vel vilde man senere gjøre gjældende, at dette «Magtebrev» kun gjaldt Norges frafaldne Indbyggere, og ikke gav Ret til Underhandlinger eller Overenskomster med /Kong Christian personlig; men saa meget er sikkert, at Kommissærerne, til hvilke ogsaa Broderen Mogens G. regnedes, stadig ansaa sig for berettigede til i Følge deres Fuldmagt at træde i Underhandlinger med Kong Christian selv. Denne havde nemlig indtaget en meget stærk Stilling ved Oslo, hvorfra de ansaa det for vanskeligt at fordrive ham; desuden manglede de Ryttere til at kunne afskære hans Forbindelser med det nordligere Norge. Da Kong Christian derfor selv begyndte at indlede Underhandlinger, afsloge de det ikke; dog afbrødes disse første Underhandlinger, fordi Kongen endnu forlangte Norge for sig. Peder Skram og Junker Wilken Steding afsendtes da (17. Maj) til Danmark for at kræve Forstærkning, især Rytteri, og i det hele sætte Kong Frederik ind i Sagernes Stilling. Efter nogen Tids Fejdetilstand begyndte Kong Christian imidlertid atter Underhandlinger; men da Kommissærerne stadig nægtede at indgaa noget Forlig, hvorved Norge eller Dele heraf afstodes, enedes man endelig efter Forslag fra Kommissærerne om, at Kongen med frit Lejde skulde føres til Kjøbenhavn for personlig at underhandle med sin Farbroder; hans Hær skulde strax opløses og Norge i Mellemtiden holdes til Kong Frederiks Haand; men hvis Forlig ikke opnaaedes, skulde han enten føres tilbage til Norge eller til Tyskland.

Efter at selve Lejdebrevet var beseglet, men ikke den hertil hørende «Kontrakt», kom imidlertid P. Skram og W. Steding tilbage. De medbragte en skriftlig Instruktion, udstedt 2. Juni, hvori det blot hedder om de (indtil 17. Maj.) førte Underhandlinger, at det ikke tyktes Kong Frederik raadeligt, at de paa en anden Tid gave sig saa vidt i Handel med Kong Christian. Med dette Svar afsendtes P. Skram og W. Steding; men da Kong Frederik imidlertid gjennem Lybek havde erfaret, at Underhandlingerne vare gjenoptagne, og at Kong Christian skulde ville begjære Norge eller en Del deraf, sendtes den kgl. Sekretær Axel Juul efter dem med en forstærket Ordre, der synes at have været givet baade skriftlig og mundtlig og at være gaaet ud paa, at de aldeles ingen saadan Handel maatte indgaa med Kong Christian, men skulde slaa ham af Norge. Baade K. G. og hans Broder Mogens og de øvrige Kommissærer toge dog ikke i Betænkning alligevel at besegle Kontrakten uden i Forvejen at underrette Kong Christian om de Bud, som vare bragte fra Kjøbenhavn. Peder Skram derimod vægrede sig ved at besegle Kontrakten. De viste ganske vist herved stor Egenraadighed; men efter det Brev at skjønne, som K. G. kort efter sendte til Kong Frederik, har hverken han eller de andre betragtet de nye Budskaber fra Kjøbenhavn som en Gjenkaldelse af deres frie Fuldmagt eller et bestemt Forbud imod at indgaa nogen som helst Overenskomst med Kong Christian, saa meget mere, som de i Virkeligheden ikke selv havde lovet denne det mindste, men alt var overladt til de Underhandlinger, der skulde føres mellem de to Konger selv. At de ansaa det som den lempeligste Udgang paa den 9aarige Fejdetilstand, at det nu kom til et virkeligt Forlig, er klart af alle deres Udtalelser baade før og efter Katastrofen.

Anderledes saa man Sagerne i Kjøbenhavn, og under disse Forhold viste K. G. stor Svaghed. Alle kastede sig nu over ham; af de øvrige Kommissærer var den norske Rigsraad Niels Lykke forbleven i Norge, og Broderen Mogens var ligeledes fraværende. K. G. stod ikke med Kraft paa, at Lejdet skulde holdes, men søgte at redde sig ud af Klemmen ved at beskylde Kong Christian for ikke selv i et og alt at have holdt Kontrakten som Grund til ikke at holde Lejdet, og saaledes blev dette brudt. – Folkestemningen rettedes nu mod ham; han beskyldtes for med Overlæg at have ført Christian II i en Fælde, og i de Forhandlinger med tyske Fyrster, hvori Kong Frederik søgte at undskylde sin Adfærd, kastede man hele Skylden paa ham. Selv viste dog hverken Kongen eller i den følgende Tid Rigsraadet ham nogen synderlig Ugunst. Han vedblev at have den øverste verdslige Styrelse i Fyns Stift, og da Grevefejden udbrød, viste han sig ivrig for Christian III’s Valg og fik en Forsamling af den fynske Adel paa et Møde i Hjallese ved Odense til i Juli 1534 at slutte sig til Jyderne om at anerkjende denne; men da de grevelige Tropper kort efter besatte Fyn, maatte han skyndsomst flygte. Hans Bispestol gaves til Gustav Trolle; selv begav han sig til Hertug Christian i Jylland og brugtes af denne til ansvarsfulde Hverv. Efter Slaget ved Øxnebjærg (1535) fik han atter sin Bispestol; men Glæden varede kun kort.

Da Biskopperne efter Kjøbenhavns Overgivelse 1536 fængsledes, blev ogsaa han fangen af Lensmanden Claus Daa og et Par andre Adelsmænd, netop som han efter endt Gudstjeneste forlod Albani Kirke. Han løsgaves efter et Aars Fængsel, efter at han (4. Sept. 1537) havde udstedt en Revers om at være Kongen og hans Søn tro og finde sig i Religionsforandringen. I Rigsraadet blev han aldrig gjenoptagen og levede nu som verdslig Stormand nogle Aar i tilbagetrukken Ro. Han giftede sig med Jytte Podebusk, Enke efter den ved Svendstrup faldne Rigsraad Niels Brock til Estrup og Datter af den rige Rigsraad Predbjørn P. Herved fik han Del i en stor Mængde Herregaarde: Estrup, Aagaard og Nørre Vosborg, ligesom han ogsaa efter sin Broder Gabriel G. fik Restrup Hovedgaard, og blev en meget rig Mand. Imidlertid fortsattes de pinlige Forhandlinger om Christian II’s Fængsling. Da man til sidst under Forhandlingerne i Regensburg 1541 gik saa vidt, at man vilde fremstille det hele som en Sag, der kun angik K. G. og Christian II selv, hvorfor man tilbød at stille ham for Retten, hvis Kong Christians Venner vilde anklage ham, saa blev det nu nødvendigt at faa K. G. til at afgive en Erklæring, hvorved den danske Regerings Fremstilling kunde reddes. I Juni 1542 afæskedes ham derfor en Række Svar. Han benægtede her, at Peder Skram havde haft nogen mundtlig Besked at overgive, og paastod, at han kun havde overrakt ham Kong Frederiks Brev, hvortil han havde holdt sig. Ligeledes benægtede han bestemt at have tilbudt selv at tage Kong Christian i Forvaring. Da disse Svar aabenbart ikke kunde bruges ligefrem, opstilledes med juridisk Kløgt en Erklæring, hvori de omtvistede Punkter skjultes paa en saadan Maade, at K. G. med nogenlunde frelst Samvittighed kunde sætte sit Navn under og tilsyneladende paatage sig Skylden, og herved vandt han sig atter en Stilling.

Samtidig fik han nemlig Ø Kloster i Pant for 4000 Dlr.; 1556 forlenedes han desuden med Ørum Slot som Pantelen og 1557 med Vestervig Kloster som Regnskabslen. Han og hans Hustru indtog nu en rig og anset Stilling i Aristokratiets Rækker. Uden dog at faa sin Rigsraadsplads tilbage anvendtes han i forskjellige vigtigere Hverv i Jylland; ogsaa indbødes han med sin Hustru oftere til kongelige Fester. 1559 maatte han opgive Ø Kloster, men fik senere Lund paa Mors i Pant i Steden. Da han 1559 maatte overlade sin Stifsøn Lave Brock Estrup, flyttede han til Vestervig, hvor han døde 8. Dec. 1560 i en høj Alder, vistnok over 80 Aar gammel, og ligger begraven i Aarhus Domkirke, hvor Ligstenen endnu findes.

Hist. Tidsskr. 4. R. III.
Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling
(jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. VI, L. 115 ff.).
Brasch, Vemmetoftes Hist. I.

A. Heise.

Beskæftigelse:
Biskop

Titel:
Rigsråd

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk før 1541. Jytte (datter af Predbjørn Podebusk og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1492 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 5 jul. 1573 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Titel: Ivernes

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Parsberg og Ingeborg Podebusk) blev født den 8 jul. 1515; døde den 3 sep. 1587 i Ivernes, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture) blev født i 1519 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Parsberg. Niels (søn af Tønne Parsberg og Ingeborg Podebusk) døde den 24 dec. 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Kaas. Abel (datter af Mogens Kaas og Magdalene Mogensdatter Spend) døde i 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Lynderupgård Samt Gunderslev
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1550 Hofsinde

Kilde:
DAA 1985 p687 73a

Stygge blev gift med Marine Lauridsdatter Knob efter 1561. Marine (datter af Laurids Knob og Sidsel Henningsdatter Walkendorff) døde den 5 maj 1581; blev begravet den 9 jun. 1581 i Lynderup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lynderupgård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1532 KLøgemester hos fætteren biskop Stygge Krumpen, Hofsinde, 1537-52 Sæbygård i len, 1538-39 Høvidsmand på Gotland

Beskæftigelse:
1541-44 Høvedsmand på Hald og Stiftslensmand i Viborg Stift, 1563 proviantmester i Viborg Stift

Kilde:
DAA 1985 p688 74b

Død:
Blev skudt gennem låret i slaget ved Bornholm og d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1543-52 var Johan Rantzaus foged på Ålholm

Kilde:
DAA 1985 p688 75c

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Ottesdatter Huitfeldt. Mette (datter af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) døde før 4 jul. 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
Hofsinde, 1541-61 forlenet med Vernø kloster.

Kilde:
DAA 1985 p688 76d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm, Ørsted, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p688 77e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hevringholm Og Nebbe
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p688 78f

Regitze blev gift med Mikkel Sested i 1553. Mikkel (søn af Cai Sested og Beke von Ahlefeldt) blev født før 1545; døde den 22 nov. 1583; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Margrethe blev gift med Folmer Rosenkrantz den 16 aug. 1552. Folmer (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 8 maj 1523; døde i 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Statholder i Norge

Axel blev gift med Karine Gyldenstierne den 4 sep. 1571 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 31 maj 1542 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 8 mar. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet den 18 apr. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Johansen Lindenov. Christoffer døde den 4 nov. 1585. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

Notater:

DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Brahe. Otto (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Raabelev, Vandaas, Næsbyholm (Vemmhøg h) - f. 14. nov.1525 paa Vandaas, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø Kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen med broderen Jens og Christian Mortensen Morsing, opholdt sig navnligt i Frankrig, men ogsaa i England , Skotland og Tyskland.

Tjente derefter 5 aar i kancelliet og brugtes et par gange i udenlandske sendelser, 1556 -87 forlenet m. Vesterstad 1560- 62 Grimmelstrup og Karleby 1562 - 78 m . Fønje 1564- 67 m. Sandby len.

1560 Skibschef, men tjente i syvaarskrigen som fenrik ved den skaanske fane , 1565 lensmand paa Herrisvad Kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skaane.

Var landsdommer og fremskridtsvenlig, idet han anlagde glasmageri og en papirmølle. Han støttede sin søstersøn Tyge Brahe.

Død:
Død i sin kane