Antoine de Lorraine

Notater:

Baron de Joinville, Seigneur de Rumigny

Titel:
Comte de Vaudémont

Antoine blev gift med Marie D'Harcourt den 8 sep. 1416. Marie (datter af Jean VII D'Harcourt og Marie de Valois) blev født den 11 okt. 1398 i Château D`Harcourt, Calvados, Frankrig; døde den 25 maj 1476 i Notre Dame Duparc, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Dame d'Arschot

Marguerite blev gift med Antoine de Croÿ den 1 nov. 1432. Antoine (søn af Jean de Croÿ og Marguerite de Craon) blev født i 1385; døde i 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comte de Vaudemont

Ferry blev gift med Yolande D`anjou i 1444. Yolande blev født den 8 dec. 1428 i Bar-le-Duc, Frankrig; døde den 31 mar. 1483 i Nancy, Lorraine, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jeanne blev gift med Ludwig I von Wittelsbach i 1454. Ludwig (søn af Stefan von Wittelsbach og Anna von Veldenz) blev født i 1424; døde den 24 aug. 1489. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken und Veldenz

Alexander blev gift med Margareta Zu Hohenlohe-Neuenstein den 17 feb. 1499. Margareta (datter af Kraft VI Zu Hohenlohe-Neuenstein og Helene von Württemberg) blev født den 4 sep. 1480; døde den 13 okt. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludwig II. von Pfalz-Zweibrücken genannt der Jüngere (* 14. September 1502 in Zweibrücken; † 3. Dezember 1532 in Zweibrücken) war ab 1514 Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken und Graf von Veldenz.

Ludwig war der älteste Sohn des Pfalzgrafen und Herzogs Alexander von Zweibrücken (1462–1514) aus dessen Ehe mit Margarete (1480–1522), Tochter des Grafen Kraft VI. von Hohenlohe in Neuenstein. Da er beim Tod seines Vaters noch minderjährig war, stand Ludwig bis 1519 unter Vormundschaft seiner Mutter sowie beigeordneter Räte. Da die Stadt Annweiler seiner Mutter die Huldigung versagt hatte, belagerte er 1519 die Stadt, die nach Verhandlungen am 6. Februar 1519 an Ludwig übergeben wurde. Im Jahr 1522 kämpfte er im kaiserlichen Heer in den Niederlanden.

Ludwigs Regierung fällt in die Zeit der Reformation. In seiner Jugend wurde er von Johannes Bader beeinflusst. Auf dem Reichstag zu Worms erlebte er 1521 Martin Luther, als dessen Anhänger Ludwig II. galt. Seine Unterstützung für die Kräfte der Reformation war jedoch schwankend, immerhin holte er 1523 Johann Schwebel als Hofkaplan nach Zweibrücken, dessen Wirken maßgeblichen Einfluss hatte, dass das Herzogtum von den Auswirkungen des Deutschen Bauernkrieges weitestgehend verschont blieb. Andererseits setzte Ludwig II. sich nicht gegen die Klöster Hornbach und Wörschweiler durch. 1529 ermöglichte er den Schweizer Theologen die Reise zum Marburger Religionsgespräch, indem sie durch sein Herzogtum weitgehend die Bistümer Speyer, Mainz und Worms umgehen konnten.

Ludwig starb bereits 30-jährig an der Schwindsucht. Sein Grab befindet sich in der Alexanderskirche in Zweibrücken. Wegen der Minderjährigkeit des Erbprinzen Wolfgang übernahm zunächst sein jüngerer Bruder Ruprecht von Pfalz-Veldenz die Regentschaft.

Ludwig II. heiratete 10. September 1525 in Kassel Elisabeth (1503–1553), Tochter des Landgrafen Wilhelm I. von Hessen. Die Hochzeit musste wegen des ausbrechenden Bauernkrieges zunächst verschoben werden. Mit Elisabeth hatte Ludwig II. folgende Kinder:

Wolfgang (1526–1569), Pfalzgraf und Herzog von Pfalz-Zweibrücken
∞ 1545 Prinzessin Anna von Hessen (1529–1591)
Christine (1528–1534)

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Ludwig blev gift med Elisabeth von Hessen i 1525. Elisabeth (datter af Wilhelm I von Hessen og Anna Welf) blev født den 13 apr. 1503; døde den 14 feb. 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Wolfgang_(Pfalz-Zweibr%C3%BCcken)

Notater:

Wolfgang af Pfalz-Zweibrücken (26. september 1526 i Zweibrücken – 11. juni 1569 i Nexon, Haute-Vienne, Frankrig), var pfalzgreve og hertug af Pfalz-Zweibrücken fra 1532. I 1557 blev han også hertug af Pfalz-Neuburg.

Wolfgang var gift med Anna af Hessen (en datter af landgreve Philip 1. af Hessen). De fik otte døtre og fem sønner.

Efter Wolfgangs død blev hans besiddelser delt mellem de fem sønner:

Philipp Ludwig (1547–1614) fik Pfalz-Neuburg
Johann 1. (1550–1604) fik Pfalz-Zweibrücken
Otto Henrik (1556–1604) fik Pfalz-Sulzbach, Otto Henrik boede fem år ved det danske hof og var ven med Frederik 2.)
Friedrich (1557–1597) fik Pfalz-Zweibrücken-Vohenstrass-Parkstein med Parkstein
Karl 1. af Zweibrücken-Birkenfeld (1560–1600) fik Pfalz-Zweibrücken-Birkenfeld.

Wolfgang var en overbevist protestant. i 1569 faldt han under den tredje Huguenot-krig (1568-1570). .

I 1671 blev Wolfgangs balsamerede lig sejlet gennem den Engelske Kanal og Øresund til København og derefter ført til Lübeck. På vejen fra Lübeck og til begravelsen i slotskirken i Meisenheim ved Bad Kreuznach blev der holdt flere mindegudstjenester, og adskillige tyske fyrster viste personligt Wolfgang den sidste ære.

Efter Wolfgangs død blev hans hertugdømmer delt mellem hans fem sønner. De fire ældste fik det meste af hertugdømmerne, mens den yngste Karl 1. af Zweibrücken-Birkenfeld fik det lille område [[Birkenfeld (Nahe)|]Birkenfeld],


Titel:
Pfalzgraf

Wolfgang, blev gift med Anna, Prinsesse af Hessen den 7 apr. 1545 i Kassel, Hessen, Tyskland. Anna, (datter af Philipp I von Hessen og Christina von Sachsen) blev født den 5 dec. 1529 i Kassel, Hessen, Tyskland; døde den 10 jul. 1591 i Meisenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet den 26 jul. 1591 i Meisenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Philipp blev gift med Anna von Kleve den 27 okt. 1574. Anna blev født den 10 apr. 1552; døde den 16 okt. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Philipp blev gift med Anna, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg den 27 okt. 1574 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Anna, (datter af Wilhelm IV Hertug af Jülich-Cleve og Marie Ærkehertuginde af Østrig) blev født den 10 apr. 1552 i Clèves (Kleve), Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 16 okt. 1632 i Höchstädt, Schwaben, Bayern; blev begravet i Stadtpfarrkirche St. Martin, Lauingen, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Zweibrücken

Johann blev gift med Magdalena von Kleve den 3 nov. 1579. Magdalena blev født den 12 dec. 1553; døde den 30 jul. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Pfalzgraf von Birkenfeld

Karl blev gift med Dorothea von Braunschweig-Lüneburg i 1586. Dorothea blev født i 1570; døde i 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Marie blev gift med Emich XII von Leiningen den 7 nov. 1585. Emich (søn af Johann Philipp I von Leiningen og Anna von Mansfeld) blev født den 14 dec. 1562; døde den 24 nov. 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm I, Hertug af Sachsen-Altenburg den 9 sep. 1591 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland. Friedrich (søn af Johann Wilhelm, Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Susanne, Prinsesse af Palatine) blev født den 4 jun. 1562 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 7 jul. 1602 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet den 11 jul. 1602 i Stadtkirche St. Peter und Paul (Herderkirche), Weimar, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Johann blev gift med Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg den 19 jan. 1620 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. Elisabeth (datter af Emich XI von Leiningen og Ursula von Fleckenstein) blev født den 6 maj 1586 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 25 okt. 1623 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 25 okt. 1618 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Elisabeth, (datter af Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elizabeth af Danmark) blev født den 23 jun. 1593 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 25 mar. 1650 i Altenburg, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Bruderkirche, Altenburg, Sachsen-Altenburg, Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Frederik blev gift med Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen den 10 jan. 1644. Sybilla, (datter af Greve Christian Waldeck-Wildungen og Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen) blev født den 25 mar. 1619; døde den 30 sep. 1678 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Ernst I, Hertug af Sachsen-Gotha den 24 okt. 1636 i Altenburg, Thüringen, Tyskland. Ernst (søn af Johann Hertug af Sachsen-Weimar og Dorothea Marie, Prinsesse af Anhalt-Zerbst) blev født den 25 dec. 1601 i Weimar, Thüringen, Tyskland; døde den 26 mar. 1675 i Gotha, Thüringen, Tyskland; blev begravet i mar. 1675 i Margarethenkirche, Gotha, Thüringen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin zu Leiningen-Dachsburg-Hartenburg

Marie blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 1 dec. 1668 i Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Birgitte von Ahlefeldt) blev født i 1623 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 7 jul. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i mar. 1688 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aspermonte Og Herningsholm

Notater:

til Aspermonte og Herningholm, Graf von Leiningen-Dagsburg

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Johan blev gift med Dorothea Frederikke von Ahlefeldt i 1685. Dorothea (datter af Frederik von Ahlefeldt og Margrethe Dorothea Rantzau) blev født den 16 dec. 1660 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Katharina von Baden-Durlach den 19 jun. 1701. Katharina blev født i 1677; døde i 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Maria blev gift med Johann Ernst von Nassau-Weilburg i 1683. Johann blev født i 1664; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bernhard blev gift med Elisabeth Eleonore Sofie, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 25 jan. 1681 i Braunschweig, Tyskland Schoningen. Elisabeth (datter af Anton Ulrich, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth Juliane, Prinsesse af Holstein-Nordborg) blev født den 30 sep. 1658 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 15 mar. 1729 i Meiningen, , Sachsen-Meiningen,Thüringen; blev begravet i Meiningen, , Schlosskirche,Sachsen-Meiningen,Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1703; Ridder af Elefanten

Notater:

Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.

Han var den yngste Søn af
Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie
Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April
1670.

Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske
Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet
Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde.
Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland
Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte
han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III
1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen
Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det
nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed
Sorgenfri Slot.

Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under
den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at
han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som
ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog
ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins
Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at
afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg
Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland,
Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række
Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham
under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A.
Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er
ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den
Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved
Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den
Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede
det hende, at han var under A.s Tilsyn.

Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre
(1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da
han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje
Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700
Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af
Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og
han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i
Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A.
indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa
den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af
Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at
i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom
Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde
sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest,
Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til
Ridder af Elefanten og Geheimeraad.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte
han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i
Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter
fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne
blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i
den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse
med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det
Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen
personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par
Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s
Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev
han fjærnet derfra.

Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med
Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev
der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da
dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde
forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i
Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende
Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans
Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved
Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans
Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet
pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en
Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede
ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til
Grevskabet Langeland.

Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.

E. Holm.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

_______________

Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September
1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und
Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie
Landrat auf Langeland.

Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von
Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und
von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau
Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war
Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine
Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach
dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer
Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut
Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf
Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter
Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich
dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen
Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des
Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den
König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden
ausgezeichnet.

Literatur

Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11.


Kilde: Wikipedia

Titel:
Greve

Carl blev gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Ulrikke (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 6 jan. 1686; døde den 30 sep. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Ludwig, Greve af Solms-RodelheimHamburg, Tyskland. Ludwig, blev født den 28 sep. 1664 i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau; døde i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg den 8 nov. 1694 i Hamburg, Tyskland. Friedrich blev født den 18 nov. 1668; døde den 3 jun. 1714. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anton blev gift med Charlotte Amalie, Prinsesse af Hessen-Philippsthal den 26 sep. 1750 i Homburg vor der Höhe, Hessen, Tyskland. Charlotte (datter af Karl I Landgrave af Hessen-Philippsthal og Karoline Christine, Prinsesse af Sachsen-Eisenach) blev født den 11 aug. 1730 i Philippsthal, Hessen, Tyskland; blev døbt den 12 aug. 1730 i Philippsthal, Hessen, Tyskland; døde den 7 sep. 1801 i Meiningen, , Sachsen-Meiningen,Thüringen; blev begravet i Meiningen, , Englischen Gartens,Sachsen-Meiningen,Thüringen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren, Kommandant for København, Guvernør i Rendburg

Conrad blev gift med Vilhelmine Jedevig Antoinette von Gram i 1739. Vilhelmine blev født i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Titel:
1750 Dame de l'Union parfaite

Marie blev gift med Kazimir, Greve af Vartemberka den 11 feb. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine blev gift med Christian Karl Reinhard, Greve af Leiningen-Dagsburg den 27 nov. 1726 i Mettenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Christian blev født i Schloss Broich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 17 nov. 1766 i Schloss Heidesheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frederikke (datter af Christian Gyldenløve og Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig) blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge,; døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Philipp Ernst, Hertug Holstein-Sønderborg den 17 okt. 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]