Ellen Henriksdatter Gyldenstierne

Notater:

DAA 1926 s 13-14 Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s 399+424+459

Familie/Ægtefælle/Partner: Esge Jensen Brok. Esge (søn af Jens (Eller Niels) Jensen Brok og Ide Lagesdatter Offesen) blev født før 1425; døde den 3 maj 1441 i Sct Jørgensbjerg, Husby, Vester Han Herred, Thisted Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

DAA 1889 s 103-04-05 Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s 218+219+271+291+399+450+463



Lage Esgesen Brok There seems to be some uncertainty about his mothers identity. DBL (vol. 4, pp. 134-5) suggests that he was the son of his father's second wife, and she is here named as Ellen Gyldenstierne, daughter of Henrik Knudsen G. Kirsten Pedersdatter Hög, mentioned in Raneke as the second wife of Esge, Lage's father, is in stead in DBL recorded as Lage's second wife. According to the samesource he was married 1stly, before 1460, to Else Laxmand (died after 1 July 1466), daughter of Poul Laxmand and Lisbet Eriksdatte Krummedige. Further to this DBL states the following regarding Lage:Alread in 1460 he was written at his ancestral estate of Essendrup. His other estates were Bregenholm, Aarhus parish and Vemmetofte, which he inherited in 1472. His family inheritance interested him the most and he is a prominent character in Gl. Estrups History. He began the construction of the still preserved main building and enthusiastically collected estates in the near vicinity. In 1469 he was given 'Birkebrev' [confirmation letter? -trans.] of his estates in Favsing and Avning parishes. His energy as a Lord of the Manor was coupled with a, even for that time, unbelievable brutality. Heis particularly known for his long feud with the Rosenkrantz family, who, with their extensive possessions, were always in his way. His opposition was mainly against Ottr Nielsen and Erik Ottese. Hisfeud with them is mentioned for the first time in 1460 when a complaint is made that L.B. and sixteen henchmen laid siege to Sir Otte's estate of Björnholm. Throughout the following fifteen years theRosenkrantz family and tenants were subjected to L.B.'s animosity and he had many of them imprisoned or flogged. In 1468 he slew with his own hand a rich merchant at Randers, Mr. Niels Paaske. He wasfurthermore accused of harbouring outlaws at his estate. After his death it became clear that he had forced the bailiff for County District Sönderhald to write a 'Kendelse' [judgement/proclamation/confession? -trans.] for his benefit. Under these circumstances the battle was only interrupted briefly now and again by payments of blood-money and temporary settlements. Not until 1475 at the personalintervention of King Christian was the feud stopped. L.B. who was mentioned as sheriff at Koldinghus in 1469 was knighted in 1486. Age and dignity did not, however, dampen his temperament. In 1496 hews declared 'Tremarksmand' and as such proclaimed unworthy to fulfill duties for the courts.

Beskæftigelse:
1469 Lensmand på Koldinghus

Titel:
Ridder ca 1486

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Høeg. Kirsten (datter af Peder Høeg og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1461; døde i 1542 i Demstrup, Råby Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark ; blev begravet i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lauge blev gift med Else Laxmand før 1460. Else (datter af Poul Laxmand og Lisbet Eriksdatter Krummedige) døde efter 6 aug. 1466. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen,Erik Ulsig,Kbh.1968 s218+282

Familie/Ægtefælle/Partner: Truid Gregersen Ulfstand. Truid (søn af Gregers Jepsen Ulfstand og Else Torbernsdatter Bille) blev født i 1487 i Torup, Bara, Malmöhus Len, Sverige; døde den 26 dec. 1545 i Torup, Bara, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet den 30 dec. 1545 i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estrup Vemmetofte Og Barsebæk

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk. Jytte (datter af Predbjørn Podebusk og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1492 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 5 jul. 1573 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ludvig Marsk Munk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Axel Brahe før 1507. Axel (søn af Axel Brahe og Maren Tygesdatter Lunge) blev født i 1480 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 5 apr. 1551 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; blev begravet i Sverige, Ystad Graabrødrekloster,Malmöhus Len. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bjørn Andersen Bjørn. Bjørn blev født den 29 aug. 1532 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 15 okt. 1583 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirke, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 432

Ide blev gift med Falk Gøye i 1551. Falk (søn af Eskild Mogensen Gøye og Cecilie Axelsdatter Brahe) døde i 1554; blev begravet i Draaby Kirke, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1546-1558, Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Hofsinde
• Beskæftigelse: 1558-1560, Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: 1560-1563, Holbækgård, Holbæk, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; Lensmand
• Ejendom: 1534-1565, Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark
• Ejendom: 1544-1565, Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark
• Beskæftigelse: 1563-1566, Vordingborg Slot, Vordingborg, Danmark; Lensmand

Notater:

Lage Brok til Estrup og Vemmetofte var lensmand på Tryggevælde, Holbækgård og Vordingborg.
Han deltog i Den nordiske syvårskrig (1563-70) som fænrik ved den skånske fane. Han blev hårdt såret 1565 i slaget ved Svarterå og døde samme år.

________

Lave (Nielsen) Brock (død 4. november 1565 i Halmstad) til Estrup og Vemmetofte var en dansk adelsmand, søn af Niels Lavesen Brock og Jytte Predbjørnsdatter Podebusk.

Lave Nielsen Brock var endnu umyndig, da faderen døde i 1534. Faderens halvbroder, den rige Niels Lykke, blev hans formynder. I 1544 tiltrådte han arven efter forældrene, og et par år efter (1549) giftede han sig med rigshofmesteren Eske Pedersen Billes datter Margrethe Bille. Han tjente i Kongens Gård som hofsinde 1546-58, var derefter lensmand på Tryggevælde 1558-60, på Holbækgård 1560-63 og på Vordingborg 1563-66. Hele tiden lå han i evindelige forhandlinger, snart med folk af samme status som brødrene Ulfstand og den gamle Anders Bille til Søholm, snart med sine undergivne, borgere og bønder. For det meste havde han retten på sin side og kom aldrig så galt af sted som farfaderen, hvis trættekære sind synes at være gået i arv til ham. Han fandt en ærefuld død i Slaget ved Axtorna, hvor han tjente som fændrik under den skånske fane, der næsten blev fuldstændig opreven, efter at have kæmpet med glimrende tapperhed. Hårdt såret døde han 14 dage efter slaget. Hans lig blev bisat i Helligåndskirken i København, hvor hans hustru lod opsætte et epitafium over ham bestående af tre trætavler, hvoraf den ene forestillede hans død i slaget.

Navn:
alternativ stavet: Lave

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Esgesdatter Bille. Margrethe (datter af Esge Bille og Sophie Henriksdatter Krummedige) blev født før 1514 i Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark; døde den 4 maj 1595 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1541 Gidsel Ved Bremsebro, 1563 Anfører

Beskæftigelse:
1552 Rigsråd

Titel:
Ridder

Død:
Øksnebjerg 1534 Fik Skramme Over Næsen Af Et Spyd

Lave blev gift med Gørvel Fadersdotter Sparre cirka 1546. Gørvel blev født cirka 1509 i Hjulsta, Enköping, Uppsala, Sverige; døde den 20 apr. 1605 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vittskövle, Kristianstad, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Esgesdatter Bille. Anne (datter af Esge Bille og Sophie Henriksdatter Krummedige) blev født cirka 1517 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 20 sep. 1566 i Loberod, Sverige, Malmöhus. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Bjørn, Jacob, 1561-96.

Han blev født paa Stenalt 15. Juli 1561 og var Søn Bjørn Andersen B. og Sidsel Ulfstand. Moderen døde, da han var 3 Uger gammel, og han kom derfor til sin Farfaders Søskendebarn, Dorthe Jacobsdatter B., som var gift med Oluf Glob til Støvringgaard. Hun optugtede ham, til han var i sit 7. Aar.

Faderen sendte ham siden til Herlufsholm, hvor han i nogle Aar gik i Skoleunder Rektor Hans Mikkelsen. Omtr. 1571 sendtes han til Kjøbenhavns Universitet og kom i Huset hos Professor Claus Hammer. Faderen gav ham Mag. Peder Vinstrup til Hovmester, og denne ledsagede derpaa ham og Broderen, Trud B., til Udlandet. I Nov. 1572 indskreves de ved Universitetet i Rostock. Senere opholdt de sig i Leipzigog Wittenberg og kom 1578 tilTübingen, hvor J. B. Aaret efter udgav et latinsk Lykønskningsskrift til sin gamle Skolefælle fra Herlufsholm, Hans Lauridsen Olderup, i Anledning af dennes Magisterpromotion. Skriftet indeholder en Udsigt over de akademiske Grader og Maaden, hvorpaa de erhvervedes. Ikke længe efter rejste han, til Basel, hvor han sluttede sig til to Landsmænd, Jørgen Speil og Anders Krag, og da den sidstnævnte 1582 udgav sin , indledede J. B. dette Skrift med en udførlig Tilskrift til Prins Christian, der indeholder en kort Fremstilling af Kjøbenhavns Universitets Historie. Da Jørgen Speil paa denne Tid mistede sin Moder, Fru Karen Ahlefeldt, tilskrev han ham et latinsk Trøsteskrift, som udkom i Basel 1583. I Okt. s. A. kaldtes han hjem ved Faderens Død, men rejste derefter atter ud. Han opholdt sig o. 1 Aar i Genf i Dr. Bezas Hus, besøgte siden Italien I henved 2 Aar og lod i Venedig afskrive en Del gamle,især historiske Haandskrifter.

1587 kom han hjem og holdt 1. Sept. 1588 paa Stenalt Bryllup med Anne Krabbe, Datter af den lærde Erik K. til Bustrup. Han traadte ikke i Statens Tjeneste, men nødtes paa Grund af legemlig Svaghed tilat leve et stille, tilbagetrukkent Liv paa Stenalt, hvor han tilbragte sin Tid med boglig Syssel. Han oversatte den jyske Lov paa Latin, medens hans Hustru samtidig hermed skal have oversat den paa Højtysk. Hans Oversættelse findes endnu paa Universitetsbibliotheket (A. Magn. Saml. 13. 4to). Deres Ægteskab var barnløst, og han døde 5. April 1596 som den sidste Mand af Bjørn-Stammen.

Bricka og Gjellerup

Jacob blev gift med Anne Krabbe den 1 sep. 1588 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Erik Krabbe og Margrethe Andersdatter Reventlow) blev født den 22 aug. 1552; døde den 17 feb. 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 , s.155: Mette Gøye blev 1572 forskreven tilDronningens jomfrukammer PH T 1 9 9 6 : 1 s i d e 27.Omtales somindbudt gæst til bryllup.

Mette blev gift med Axel Ottesen Brahe den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Axel (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 7 jul. 1550 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 14 aug. 1616 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Eske_Brock
• Link: https://www.facebook.com/groups/443574679591472/?multi_permalinks=902847440330858¬if_id=1634407708893435¬if_t=group_highlights&ref=notif

Notater:

Brock, Eske, 1560-1625, Rigsraad, til Estrup og Vemmetofte, fødtes 24. Dec. 1560 paa Vemmetofte. Knap 5 Aar gammel mistede han (1565) Faderen Lave B. I sit 14. Aar sendtes han sammen med sin ældre Broder Niels til Udlandet, og paa 4. Aar studerede Brødrene i Strasburg, indtil en ondartet Sygdom bortrev den ældre. Ved sin Hjemkomst overtog E. B. Fædrenegaarden Estrup i Jylland, efter Moderen Margrethe Billes Død (1595) arvede han Vemmetofte, og ogsaa. ved Giftermaal forøgede han sit Jordegods, i det Rigsraaden Axel Vifferts og Anne Lindenovs Datter Christence V. (f. 25. Nov. 1561 d. 3. Marts 1624), hvem han førte fra Dronningens Jomfrukammer til Brudeskammelen – Brylluppet stod 6. Juli 1589 –, bragte ham den Skaanske Herregaard Alnerup. Kjøb og Arv satte ham desuden i Aarenes Løb i Besiddelse af en anselig Hoben Gaarde: i Jylland Essenbæk Kloster, Skjern, Hungstrup (som han ejede 1602-9), Hevringholm, Rudgaard (eller Rygaard) og Nielstrup (de 3 sidste kjøbte 1608), i Skaane Ellinge og Ørtofte, i Halland Valden (de 3 sidste arvede 1619).

I nøje Forbindelse med E. B.s gode Pengekaar staar det uden Tvivl, at han undlod at gaa Adelens sædvanlige Embedsvej, thi ganske vist lader det til, at han flere Gange har været i Kong Frederik II’s Følge, men nogen fast Ansættelse ved Hove eller i Kancelliet havde han ikke, ja, hvad endnu mærkeligere er, da han i Juni 1596 optoges i Rigsraadet, havde han endnu ikke haft nogen Forlening. I det han imidlertid kom til at indtage denne høje Stilling og derved overtog en Mængde Forpligtelser, var det ikke mer end naturligt, at han ligesom sine Embedsbrødre lønnedes med et Len, og et Par Maaneder efter forlenedes han da ogsaa med Dronningborg (Randers). Her, i umiddelbar Nærhed af alle sine jyske Godser, blev han siddende som Lensmand lige til sin Død. Af offentlige Hverv, der tilfaldt ham, kan nævnes, at han 1599 sendtes op til Herredagen i Norge, at han 1601-2 var paa en Sendefærd i Rusland, 1603 deltog i et Grænsemøde mellem danske og svenske Raader og s. A. overværede Kongens Hylding i Hamborg, 1604 ledsagede Kongen til Norge (ligesaa 1610 og 1622), 1605 sendtes til Kurfyrsten af Sachsen, 1606 fulgte Christian IV til England, under Kalmarkrigen fungerede som Krigskommissær, 1612-13 var med at føre de Underhandlinger i Knærød, der endte Krigen, 1616 repræsenterede Kongen ved den gottorpske Hertug Johan Adolfs Begravelse, 1618 deltog i Forhandlingeri Hertugdømmerne, 1621 var tilstede ved Fyrstemødet i Segeberg og 1623 fulgte Kongen til Brunsvig. Efter at han endnu 1624 havde taget Del i et Grænsemøde i Skaane, døde han 15.Dec. 1625 paa Dronningborg.

At E. B. kunde samle saa mange Godser paa sin Haand, hang sammen med, at han hørte til en faatallig Slægt, der var ved at uddø; da han jordedes, lagdes hans adelige Vaaben med ham i Graven som Tegn paa, at med ham var Slægtens sidste Mand stedet til Hvile. Hans Hustru havde født ham 8 Børn, men kun et af disse var en Søn, nemlig Lave, der døde 1619 i Paris, o. 22 Aar gammel. 3 Døtre overlevede E. B.: Jytte, gift med Rigsmarsken Jørgen Skeel, Birgitte, gift med Tyge Brahe til Mattrup, og Lisbet, gift med Frands Lykke til Overgaard.

Hvad der i nyere Tid har henledet Opmærksomheden paa E. B., er den Omstændighed, at man i Løbet af det sidste Aarhundrede efterhaanden har fundet og udgivet en Del af hans Dagbøger, i alt 9, hvoraf den første er fra 1604, den sidste fra 1622, og der er Sandsynlighed for, at endnu flere ville komme for Dagens Lys. Medens mange af Optegnelserne i dem ikke have stor Betydning i og for sig, kaste de tilsammen et rigt Lysover en Adelsmands Liv paa de Tider og ere saaledes i kulturhistorisk Henseende af meget betydelig Interesse. De vise os E. B. som den husholderske Herremand, der fører nøje Bog over sine Stude- og Kornhandler saa vel som over sine mange store og smaa Udgifter, sine Jagter og Rejser, sine Aareladninger og Familiebegivenhederne. Ogsaa om det selskabelige Liv, naar Standsfællerne besøgte hverandre, eller Kongen havde Adelen til Gjæst, faa vi gode Oplysninger af dem; med deres forskjellige Antal Kors for at betegne Rusens Styrke ligne Dagbøgerne, som man har sagt, ved Saadanne Lejligheder Kirkegaarde.

Jens Gjødesens Ligpræd. ov. E. B.
Vedel Simonsen, Eske Brocks Levnetsbeskriv., 1-2. H., 1842-43 (med Dagbøgerne 1608, 12 og 13).
Danske Saml. 2. R. II (Dagb. 1604 og 8), III (1619) og VI (1622).
Danske Mag. 4. R. V (Dagb. 1611 og 17).
Brasen, Vemmetoftes Hist. I, 98 ff.
Danmarks Adels Aarbog 1889, S. 106 f.

C. F. Bricka.
DANSK BIOGRAFISK LEKSIKON I. UDGAVE

Beskæftigelse:
Krigskomissær og Lensmand

Eske blev gift med Christence Axelsdatter Viffert den 6 jul. 1589 i Køge, Danmark,. Christence (datter af Axel Tønnesen Viffert og Ane Iffursdatter Krabbi) blev født den 4 jan. 1562 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 3 mar. 1624 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Gravsten i Spjellerup Kirke over Jens Brok, død paa Wemetofte 1565 »oc vor pa sit andit Ar"

Indskriften, med Renaissancemajuskler, omgives af en Kartoucheramme med Diademhoveder, fire Anevaaben,
foroven Brok og Brahe, forneden Podebusk og Krummedige, samt Englehoveder. I Stenens fire Hjørner er der
Blomster. Vistnok Næstvedarbejde. Kalksten, 133 × 105 cm; laa i 1809 »forved Alteret«, men er nu ind sat i
Nordvæggen i næstøstligste Fag.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tundbyholm Og Löberöd

Ove blev gift med Karen Thott den 14 okt. 1578 i Malmö, Skåne, Sverige. Karen (datter af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født cirka 1545 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 21 jul. 1617; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand Høgsted og 1571 med Espholt Len

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Sparre. Pernille blev født den 25 sep. 1542 i Klogerup, ,; døde den 10 maj 1601 i Hvideröd, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tostrup Og Hammer

Notater:

Kilde:
DAA 1950 p 19

Død:
Såret af vådeskud den 6 aug. 1581 af sin mosters m

Tyge blev gift med Helvig Krabbe den 1 nov. 1575 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Ivar Krabbe og Magdalene Eriksdatter Banner) døde i 1578. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Helena Tagesdotter Thott den 3 nov. 1574. Helena blev født cirka 1554; blev begravet den 13 jun. 1599 i Vittskövle Kirke, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1561 Immatr. i Rostock, 1573 Lensmand Fers Hrd. 1584 Lensmand Sølvitsborg

Peder blev gift med Margaret Albretsdatter Gøye cirka 1574. Margaret (datter af Albrecht Gøye og Anne Rosenkrantz) blev født cirka 1556 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1594 i Bäckaskog slot, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 26 maj 1594 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Henrik Gøye den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Henrik (søn af Eskild Gøye og Sybille Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 16 jul. 1562 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 28 sep. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 okt. 1611 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 (1955-Jysk selskab forhistorie) Kopi af enkelte sider findes. Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.153,193,204 PHT 1996:2. side 106

Kilde:
DAA 1985 p710 4c* DAA 1950, II,17,22f

Sophie blev gift med Holger Rosenkrantz den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Dorthe Gundesdatter Lange) blev født den 23 jan. 1575 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 28 okt. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Jørgen Skeel i 1614. Jørgen (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 22 jun. 1578 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 jul. 1631 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i aug. 1631 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Tyge Axelssøn Brahe den 6 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Tyge (søn af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 1 jan. 1593 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 7 jan. 1593; døde den 28 aug. 1640 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Odense Domkirke (Sankt Knuds Kirke), Odense, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Frands Lykke den 29 sep. 1621 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Frands (søn af Henrik Lykke og Karen Frandsdatter Banner) blev født cirka 1590 i Overgård, Hadsund, Danmark; døde i sep. 1655 i Hevringholm, Ørsted, Danmark; blev begravet den 15 sep. 1655 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Haven (Kær Herred) Og Østergård (Harre Herred)

Notater:

Kilde:
DAA 1950 p 26

Anne blev gift med Otte Lindenov den 5 aug. 1599 i Borreby, Skælskør, Danmark. Otte (søn af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 13 aug. 1575 i Fovslet, ,; døde den 4 sep. 1618 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 10 sep. 1618 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Steen Sehested den 8 okt. 1592 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Steen (søn af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 24 feb. 1553 i Ringkøbing, Danmark, Gudum Kloster,Gudum; døde den 22 aug. 1611 i Kalmar Castle, Kalmar,Sverige,; blev begravet i Gardstanga, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vallensgård, Bornholm, Danmark
• Kilde: ca. 1586

Else blev gift med Henrik Ramel den 29 jul. 1599 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Henrik (søn af Gert Ramel og Margaretha von Massow) blev født i 1570; døde i apr. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Christian Barnekow den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Christian (søn af Hans Barnekow og Mette Johansdatter Oxe) blev født den 4 mar. 1556 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev døbt den 16 sep. 1556 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; døde den 21 feb. 1612 i Skällinge Hede, Halland,; blev begravet den 26 mar. 1612 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. Som medgift fik Falk Gøye godserne Hvidkilde og Nakkebølle. Desuden var han Lensmand på BørglumKloster og Hofmester på Sorø Akademi.
De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det ogsånødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for 10 år før var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barnuden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Hun blev halshugget i Odense Slots gård mens kong Christian IV så til fra et vindue.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Markvardsdatter Bille. Karen (datter af Markquard Bille og Brockenhuus, Susanne) døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjunker, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Thott. Birgitte blev født den 17 jun. 1610; døde den 8 apr. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jens (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1594 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde i jul. 1636 i Lindbjerg, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsbefalingsmand

Christen blev gift med Birgitte Pallesdatter Rosenkrantz i 1652. Birgitte (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 feb. 1633 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 21 maj 1677 i Aalholm, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Oluf Daa den 22 maj 1636. Oluf (søn af Claus Daa og Dorthe Henriksdatter Below) blev født den 11 jun. 1606 i Spøttrup, Skive, Danmark; døde i 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1644 immatr. i Orleans, 1645 i Leyden

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Lindenov. Jacob (søn af Hans Johansen Lindenov og Lisbeth Sophie Rantzau) blev født den 27 nov. 1617; døde den 11 apr. 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.

Beskæftigelse:
Oberst

Kaj blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne i 1660. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Lykke (14. april 1636 på Gisselfeld - 31. juli 1667) var datter af den rige Frands Lykke og Elisabeth Brok, altså
en søster til den bekendte, ulykkelige Cai Lykke.

Hun havde i sin barndom af Christian 4 været udset til brud for hans søn Ulrik Christian Gyldenløve, men blev den 9. september 1655 gift med Frants Brockenhuus til Sebber Kloster, der døde i 1660. Skønt den unge enke straks måtte sælge en del af sine store ejendomme, var hun dog et godt parti for den fremmede officer, Friedrich von Arenstorff, der søgte sin lykke og fandt den ved sit giftermål medhende den 4. november 1661. Hun ejede Svanholm i Horns Herred og Overgård ved Mariager, som hendes nye ægtemand opbyggede. Hun var gift med ham til hendes død den 31. juli 1667.

Hun blev begravet i København, men blev senere flyttet til St. Mortens kirke i Randers.

Christence blev gift med Frants Brockenhuus den 9 sep. 1655 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frants blev født den 12 feb. 1623 i Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; døde den 7 apr. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christence blev gift med Friedrich von Arenstorff den 4 nov. 1661. Friedrich blev født den 24 jun. 1626 i Rosenow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 maj 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Borreby og Østergaard

studerede 1617 med sin broder i Giessen, 1624 immatr. iPadua

Otto blev gift med Vibeke Clausdatter Podebusk i 1627 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vibeke (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) blev født den 2 maj 1608 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 1 mar. 1645 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Ottesen Lindenov (død 7. marts 1673 på Sankt Hans Kloster i Odense) var en dansk godsejer og stiftamtmand.

Han var søn af Otte Johansen Lindenov til Borgeby og Øveds Kloster og Anne Brahe.

Han blev 1639 ritmester over det skånske kompagni af adelens rostjeneste og deltog med dette i krigen 1644-45. Ved
rytteriets omdannelse efter krigen blev han 1646 major, og da det skånske rytteri 1651 deltes i to kompagnier,
beholdt han det ene. Ved Frederik 3.Frederik III's kroning i 1648 hædredes han med ridderslaget, og i anledning af
den kongelige barselfest 1651 udnævntes han til drinkmarskal for den svenske dronnings repræsentant.

I 1648 var han blevet forlenet med Hørje Len, som han dog igen fratrådte året efter ved sin udnævnelse til
befalingsmand i Christianstad. Skånes afståelse ved Freden i Roskilde i 1658 skilte ham ikke blot fra dette len, men
var også væsentligste grund til, at han mistede sine skånske godser: Øveds Kloster, som han solgte 1666, og Valsø,
der blev overladt kronen som bornholmsk vederlagsgods. Ellers ejede han Oregård på Fyn og Tersløsegård, som han 1668
solgte til Henrik Bielke.

Han blev benyttet ved forhandlingerne med Sverige om danske undersåtters gods i Skåne, idet han sammen med Ove Juul
og Iver Krabbe 1661 sendtes til Malmø i denne anledning. Efter freden fik han 1661 inspektionen over Odensegård Amt,
1662 også over Sankt Knuds Klosters Amt og Dalum Amter og blev 1664 også stiftamtmand over Fyens Stift, hvilke
stillinger han beholdt til sin død 1673. Desuden var han 1671 en kort tid amtmand over Rugård Amt og varetog
amtmandsforretningerne over Assens Amt 1670-71. Han var gift med Beate Christoffersdatter Ulfeldt, datter af rigsråd
Christoffer Ulfeldt. De fik sønnen Laurids Henriksen Lindenov.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Christophersdatter Ulfeldt. Beate (datter af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født cirka 1610 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 5 jan. 1676 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

PHT 9.rk.1.bd.s 41:Studerende i Padua:1625 11.Marts Henricus Ramel, Danus DAA 1925 s 497 Hans Mikkelsens dagbøger 1626-1641 s.189,196

Han fick sin uppfostran vid universiteten i Greifswald, Jena och Tübingen samt vid akademin i Leyden. Efter vidsträckta resor i Europa trädde han i tjänst i kungens kansli. 1633-35 var han landsdomarei Skåne och blev 1640 hovmästare vid akademin i Sorö, där adelns söner fostrades i vetenskaper och ridderliga övningar. På denna post stannade han i nio år, varefter han utsågs till riksråd. 1650-52 innehade han Herrevadskloster i förläning och därefter Möens län, där han dog 1653. I hans likpredikan sades att han varit en flitig kyrkogångare och Guds ords läsare och omnämndes hans iståndsättandeav kyrkan på Bäckaskog.



Henrik Ramel, 28.4.1601-6.10.1653, rigsråd.

Født på Bäckaskog, Skåne, død på Elmelundegård, begravet fra Nic. k., Kbh. Fra 1611 gik R. i skole i Stolp i Pommern og studerede 1616-18 i Greifswald og Jena og ved "Collegium illustre" i Tübingen. Efter moderens død foretog han 1621-25 en længere udenlandsrejse til Nederlandene, Frankrig, Spanien og Italien. (1623 var han immatrikuleret i Bourges, 1625 i Siena og Padova). 1626-27 var han ansat i danske kancelli og fungerede som sekretær hos den udvalgte prins Christian Fra 1627 var han ofte befuldmægtiget for den skånske adel på stænder- og adelsmøder. 1633-36 var han landsdommer i Skåne med Frosta hrd. og Heine kirke som len, 1639-42 landkommissær i samme landsdel. 1640-49 beklædte han embedet som hofmester på Sorø akademi, til hvilket hans lærde interesser gjorde ham velegnet. Han havde vistnok en hovedandel i akademiets ophøjelse til universitet ved den nye fundats 1643 og viste også iver for de soranske bygningsforhold.

Et udtryk for den anseelse han nød blandt standsfæller er det at han på valgstændermødet april 1648 fungerede som adelens ordfører i dens forhandlinger med rigsrådet. Maj 1649 blev han selv medlem af rigsrådet og var 1650-52 forlenet med Herrevad kloster. Han var 1650 modstander af understændernes anerkendelse af prins Christians (den senere kong Christian V) arveret til Norge og gik altså her imod Frederik IIIs ønsker, men samtidig indtog han en skarp front mod både Hannibal Sehested og Corfitz Ulfeldt (især under Dinaprocessen) og sendtes 1650 til Bornholm for at undersøge klagerne mod Ebbe Ulfeldt.

Efter rigshofmesterens flugt blev han okt. 1651 hans afløser som lensmand på Møn. 1653 deltog han i afslutningen af alliancetraktaten med generalstaterne. Med sin 1. hustru fik han Nørre Elkær (Horns hrd.) og ejede i Kbh. en gård på Gråbrødretorv.

Titel:
Rigsråd

Henrik blev gift med Margrethe Skeel den 21 sep. 1631 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Margrethe (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) døde efter 1671. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1914, Leipzig University, Sachsen, Tyskland

Hans blev gift med Elisabet Bille den 19 sep. 1624. Elisabet (datter af Claus Bille og Ingeborg Nielsdatter Parsberg) blev født den 24 apr. 1608 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 28 jul. 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Susanne blev gift med Preben Brahe den 11 sep. 1653 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Preben (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 18 jun. 1627 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 27 mar. 1708 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 18 maj 1708 i Nørup Kirke Senere Overført Til Horne Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindbjerg Og Gjorslev

Notater:

E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Hofjunker

Kilde:
DAA 1927 II, 28,34 + DAA 1985 p716 41j*

Henrik blev gift med Sophie Justsdatter Høeg den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født cirka 1644 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1680 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Ide Margrethe Rosenkrantz den 15 dec. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Helvig Krabbe den 31 jan. 1663. Helvig (datter af Gregers Krabbe og Dorthe Clausdatter Daa) blev født den 24 jun. 1647 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 15 jun. 1697 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Axelsdatter Sehested. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Greve Mogens Friis den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Friis og Dorte Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 7 sep. 1623 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 9 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquard Rodsteen. Marquard (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født den 31 okt. 1625 i Hørbylund, ,; døde den 13 maj 1681 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 jun. 1681 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


Uddannelse:
1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

Beskæftigelse:
1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

Kilde:
DAA 1985 p715 33b

Titel:
1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Nielsdatter Sehested. Beate (datter af Niels Mogensen Sehested og Christense Henriksdatter Lindenov) døde den 28 sep. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 34c

Sophie blev gift med Otto Skeel den 29 sep. 1663 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otto (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i 1636 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1696 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 35d

Dorte blev gift med Mogens Krag den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brusgård (Købt 1695) Og Enggård (Skovby H. Købt 1689 Solgt 1694)
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm

Kilde:
DAA 1985 p715 36e

Holger blev gift med Anne Steensdatter Brahe den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 16 mar. 1650 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; blev døbt den 23 maj 1650 i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige; døde den 20 jan. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm, 1664 Sorø Akademi

Kilde:
DAA 1985 p716 37f

Død:
13 mar 1671 såret i København af Iver Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 38g

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Bielke. Ove (søn af Hans Bielke og Anne Olufsdatter Rytter) døde i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 39h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Arvingerne fragik arv og gæld

Uddannelse:
1663 tuksagn om optagelse på Sorø Akademi, 1666 Optaget på Akademiet

Kilde:
DAA 1985 p716 40i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 406

Mette blev gift med Ove Ramel i 1663. Ove (søn af Henrik Ramel og Margrethe Skeel) blev født cirka 1637; døde den 29 jan. 1685 i Borreby, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Tage blev gift med Petra Sophie Reedtz den 29 sep. 1696. Petra blev født den 15 feb. 1675 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 3 jan. 1720 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Knud Thott den 8 okt. 1665 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg Og Brusgård

Notater:

Kilde:
DAA 1950 II 28,30 + DAA 1985 p716 36e*

Anne blev gift med Holger Rosenkrantz den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 1 jun. 1645 i St. Knuds Kloster, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1704; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Da Birgitte Rosenkrantz var død i Aaret 1677, var Sønnen, Jørgen Skeel, Arving til hendes Part i de lollandske Godser, men han færdedes i disse Aar meget omkring i Udlandet, og tog først blivende Ophold i Hjemmet efter Faderens Død, en halv Snes Aar senere.

Jørgen Skeel var Landets rigeste Godsejer; foruden af de mange jyske Herregaarde blev han ogsaa Ejer af Krænkerup, hvor han efterhaanden udkøbte de andre Arvinger. Denne Gaard havde med Rosenlund og det tilhørende Bøndergods over 1000 Tønder Hartkorn, hvoraf 70 Tønder var selve Krænkerups Hovedgaardstakst; af Radsted Sogns 63 Gaarde og 22 Huse besad den ikke mindre end de 58 Gaarde og alle Huseneundtagen Degnebolet, og desuden meget spredt Bøndergods i de omliggende Sogne; 201 Tønder Land var under Plov under Hovedgaarden, og aarlig høstedes over 200 Læs Hø. En Ildsvaade hærgede i Slutningenaf Aaret 1689 Hovedbygningen, hvorved den søndre Fløj ganske lagdes øde, og den er siden aldrig bleven genrejst.

Jørgen Skeel har ofte opholdt sig paa sin lollandske Gaard; det morsomme Vægbillede, der siden var at se i et Lysthus i Parken, stammede utvivlsomt fra hans Tid og skyldtes hans Stemning overfor de Forhold, der herskede efter Enevældens Indførelse. Det kaldtes Harernes Triumf og gav en humoristisk Fremstilling af, hvorledes Harerne nu regerede over Hundene, sad til Bords og spiste Hundekød, lod sig opvarte af Hundene og red paa deres Ryg, ja to Harer, der sad paa en Triumfvogn, som blev trukket af Hunde, skal endog have været en temmelig nærgaaende Satire over meget højtstaaende Personer. Saaledes illustrerede Jørgen Skeel sin Opfattelse af den nye tyske Hofadel og Kongens Favorisering af fremmede Lykkejægere og borgerlige Indfødte paa den gamle danske Adels Bekostning.

I høj Gunst var han heller ikke hos Kongen, Christian V, der var forbitret over, at han ikke af sine store Godser vilde oprette noget Grevskab eller Baroni; hans adelige Selvfølelse forbød ham at tagesine Ejendomme til Len af Kongen, og denne skal have søgt at straffe hans Hovmod ved at afvise hans Frieri til en ung, faderløs Comtesse Ahlefeld, oven i Købet med den ondskabsfulde Begrundelse, at Lige passede bedst for Lige. Jørgen Skeel ægtede derefter Benedikte Margrethe von Brockdorff, en Datter af Cai Brockdorff til Bothkamp i Holsten, men Lykken varede ikke længe, da han døde allerede 1695,ikke fyrretyve Aar gammel; han fik i Ligtalen det Eftermæle, at han havde haft en oplyst Aand, et udelt Hjerte og et skønt Udvortes.

Aka (Facts Pg):
Skeel

Jørgen blev gift med Benedicte Margrethe Brockdorff den 19 maj 1691 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland. Benedicte (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født den 17 mar. 1678 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 7 jun. 1739 i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Frederik Gersdorff den 20 feb. 1677. Frederik (søn af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 9 maj 1650; døde den 29 aug. 1691 i Mons (før: Bergen), Hennegau, Belgien; blev begravet i Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1925 s 497-98

Ove blev gift med Mette Rosenkrantz i 1663. Mette (datter af Erik Rosenkrantz og Margrethe Skeel) blev født den 12 mar. 1646 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 25 jan. 1730; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født cirka 1611 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde før 1640 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve i 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Frantz Rantzau den 24 apr. 1660. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Var i en spansk ambassadørs følge på vej til fredskonferencen i Nijmegen

Død:
Svindsot

Notater:

Beskæftigelse:
Stifgtede Odense Adelige Jomfrukloster og skænkede det sin berømte bogsamling

Notater:

Beskæftigelse:
1687 Kancelliråd og Vicelandsdommer i Fyen, 1692 virkelig landsdommer, 1701116 Skoleherre på Herlufsholm

Titel:
1700 Justitsråd, 1706 Etatsråd

Jørgen blev gift med Anne Helvig Thott den 27 nov. 1688. Anne (datter af Knud Thott og Sophie Brahe) blev født den 20 jul. 1669 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 23 jun. 1741 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvedholm Og Engelsholm

Notater:

Kilde:
DAA 1950 p 31

Henrik blev gift med Henrikke Sophie Bille i 1698. Henrikke (datter af Knud Bille og Mette Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1670; døde den 17 jan. 1731 i Horne, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 17 jan. 1731 i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Balthazars død solgte hun det halve Åbjerg tilsvigersønnen.

Ide blev gift med Balthazar Gebhard I von Obelitz den 22 jun. 1703 i Ølgod, ,. Balthazar blev født den 16 feb. 1640 i Pommern, , Milienhagen; døde den 23 aug. 1707 i Åbjerg, ,; blev begravet i Vedersø Kirke, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Vibeke Nielsdatter Juel den 8 apr. 1701. Vibeke (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født i 1672; døde i 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vrejlev Kloster

Elisabeth blev gift med Christian Vind den 20 apr. 1701. Christian (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 12 aug. 1664 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1712 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Mette blev gift med Christoffer Lindenov i feb. 1672. Christoffer blev født den 20 mar. 1639 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 4 nov. 1697 i Frisholt, ,; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Kilde:
DAA 1942,II, 77f + DAA 1985 p715 33b*

Dorthe blev gift med Jens Rosenkrantz den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Flemming Holck. Flemming (søn af Christian Christopher Ditlev Holck og Sophie Ulfeldt) blev født den 19 mar. 1659; døde den 13 jul. 1701 i Se Note, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anna blev gift med Iver Krabbe den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Iver (søn af Kirsten Vind) døde i 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth de Roklenge i 1697 i Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Werner Jacob de Roklenge og Anna Elisabeth von Sudermann) blev født i 1675 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1715 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1715 i Resen Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]