Bertel Kaas

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Spend. Mette blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Fasti. Ingeborg blev født i Silkeborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristiern Stygge. Kristiern blev født i Randrup, ,; døde i Randrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Magister

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Hollunger. Maren blev født i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Hvide. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Erik Lykke cirka 1489. Erik (søn af Hans Lykke og Elne Munk) blev født i 1450 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde i Skovgård, Nørager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Markorsen Roedsten. Niels døde i Lengsholm, Lendum Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Bopæl: 1541-1553, Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark

Notater:

Hans Lykke til Havnø ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til
Norge, hvor forhandlingerne med Christian 2 blev beseglet.
Han var trolovet med Dorte Seefeld, der døde af sorg,
da han slog op.

Med Johanne Rotfeld fik han 2 børn.

Hans blev gift med Johanne Rotfeld cirka 1539. Johanne (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født cirka 1520 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1577; blev begravet den 11 nov. 1577 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Juel. Palle (søn af Mogens Pallesen Juel og Dorthe Mogensdatter Krabbe) blev født cirka 1506 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 14 feb. 1585 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet den 23 feb. 1585 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han ejede Havnø og Eskjær og var gift med Dorthe
Iversdaffer Krabbe. En Tid lang var han Hofjunker,
senere Lensmand forskellige Steder, sidst fra 1505-
47 over Ørum.

1596 forfattede Præsterne i
Hundborg Herred en gejstlig Jordebog efter
Forlangende af Lensmanden Erik Lykke til Eskjær.
Denne Jordebog gemmes nu på Landsarkivet i
Viborg.

Erik Lykke døde 1602 og er begravet i
Grinderslev Kirke.

Kilde:
DAA 1982-84 p575 3b*

Erik blev gift med Dorothea Krabbe cirka 1578 i Skive, Viborg, Danmark, Krabbesholm. Dorothea (datter af Ivar Krabbe og Magdalene Eriksdatter Banner) blev født cirka 1555 i Skive, Viborg, Danmark, Krabbesholm; blev begravet den 28 dec. 1623 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Skal Kanskje Være Lisbeth Galde Jfr Daa 1923 S517

Anne blev gift med Jørgen Friis den 1 sep. 1573 i Krastrup (Dette Ekteskapet Må Være Feil. Ta), ,. Jørgen (søn af Iver Friis og Sophie Albertsdatter Glob) blev født cirka 1544 i Skibet, Vejle, Danmark,; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Strandet Og Pallisbjerg

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 121c*

Begravelse:
Senere Vist Ført Til Staby Kirke, ,

Mogens blev gift med Berete Rosenkrantz den 23 okt. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Berete (datter af Erik Rosenkrantz og Margrethe Børgesdatter Ulfstand) blev født cirka 1548 i Ringkøbing, Danmark, Langtild,Ejsing; døde i 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Rosenkrantz. Børge (søn af Erik Rosenkrantz og Margrethe Børgesdatter Ulfstand) blev født før 1578 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; døde i 1614 i Oerup Estate, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fændrik

Hans blev gift med Johanne Valdemarsdatter Parsberg cirka 1600 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . Johanne blev født cirka 1580 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark ; døde før 2 dec. 1619; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

til Eskjær, Havnø og Møllerup (Sønder H. Dyrs) som han 1618 købte af Eggert Kaas.

Iver blev gift med Sophie Valdemarsdatter Parsberg den 2 maj 1613 i Ribe, Danmark. Sophie blev født den 8 dec. 1595 i Ribe, Danmark; blev døbt den 18 dec. 1595; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kannik
• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter Munk. Karen blev født cirka 1585 i Volstrup, Fyn, Danmark; døde i Ørbækgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Godslavsdatter Budde. Dorte blev født cirka 1590 i Rødslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Tage Mogensen Krabbe den 15 feb. 1596 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Tage (søn af Mogens Krabbe og Karen Ged) blev født den 21 mar. 1553 i Vegeholm, Ängelholm, Skåne, Sverige; døde den 19 sep. 1612 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet i Munkaljungby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Abildgaard. Kirsten (datter af Eggert Abildgaard og Mette Juel) blev født i 1590 i Skodborghus, Vejen Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, Danmark; døde i 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter Krabbe. Ingeborg (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde den 22 feb. 1651; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forpagter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst

Valdemar blev gift med Sophie Reedtz den 5 maj 1642 i Køge, Danmark,. Sophie blev født den 22 jul. 1613 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Sandberg. Henrik blev født cirka 1610 i Isgård Mols Herred, ,; døde i 1651 i Kvelstrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Karen blev gift med Knud Seefeld den 28 sep. 1638. Knud døde i Bjørnkær, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Johan Friis den 2 okt. 1614 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Johan (søn af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 24 jun. 1585 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1635 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 4 aug. 1635 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Holger Rosenkrantz den 19 sep. 1641 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Iver blev gift med Karen Ottesdatter Marsvin den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 30 apr. 1610 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Margrethe blev gift med Peder Seefeldt den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Peder (søn af Enevold Seefeldt og Hilleborg Olufsdatter Daa) blev født cirka 1614 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Vibeke blev gift med Erik Krag den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Erik (søn af Christen Krag og Ellen Christensdatter Vind) blev født i 1620; døde den 22 jul. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Otto Friis i 1665. Otto (søn af Christoffer Friis og Vibeke Jensdatter Juel) blev født i 1624 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1698 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup blev født i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Joachim von Schack i 1670 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark. Joachim (søn af Otto von Schack og Dorothea Von Der Lühe) blev født i 1628 i Basthorst, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 maj 1700 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Feldballe kirke, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg − 24. september 1728 på Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – efter 1688).

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i sin barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig på ny med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København, til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Beskæftigelse:
Vicestatholder i Norge

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Helvig Eleonora Juel den 1 dec. 1683. Helvig (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født den 22 nov. 1662 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 14 sep. 1685 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Charlotte Amalie Griffenfeld i nov. 1690. Charlotte (datter af Peder Schumacher Griffenfeld og Cathrine Nansen) blev født den 1 maj 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1703 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Frederik Gersdorff den 30 dec. 1685. Frederik (søn af Christoffer Frederik Gersdorff og Dorthe Gjedde) blev født den 11 jan. 1651 i Norge,; døde den 6 maj 1724 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jakob Arenfeld
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Karen blev gift med Jakob Arenfeldt den 13 jun. 1682 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. Jakob (søn af Axel Arenfeldt og Marie Ulfeldt) blev født den 27 maj 1640 i Basnæs, Skælskør, Danmark; døde den 21 mar. 1696 i Skaarupgård, Feldballe, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Søløjtnant
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Død:
Død af Svinsot

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Elisabeth blev gift med Oluf Lasson i 1703. Oluf blev født i 1676 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde i mar. 1763; blev begravet den 29 mar. 1763 i Lem Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

TITEL: Våben: rødt egern

Antoinette blev gift med Mathias Rosenørn den 25 apr. 1704. Mathias (søn af Peder Madsen Rosenørn og Anna de Hemmer) blev født den 10 apr. 1676 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 20 aug. 1725 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Otto blev gift med Elisabeth Birgitte Rantzau i 1709 i Møllerup, Feldballe, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Elisabeth (datter af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeldt) blev født den 27 jan. 1690 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 8 apr. 1760 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berta blev gift med Christian Frederik Holstein den 13 jul. 1704. Christian (søn af Adam Christopher von Holstein og Catharine Christine Reventlow) blev født den 8 maj 1678 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 29 dec. 1747 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Sengeløse (Kirke), Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Generalmajor ( Hæren - Forsvaret )

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Hedevig von Raben. Sophie (datter af Johan Otto von Raben og Emerentzia von Levetzow) blev født i 1695; døde i 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofdame

Dorothea blev gift med Christian von Rathlou den 17 apr. 1708 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Gregers von Rathlou og Margrethe Gersdorff) blev født den 12 nov. 1677; døde den 16 jun. 1752; blev begravet i Gosmer Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Baron Jens Juel Vind den 27 jun. 1721. Jens (søn af Frederik Vind og Sophie Cathrine Juel) blev født cirka 1694; blev døbt den 31 jul. 1694 i Greve Kirke, ,; døde den 29 dec. 1726; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Hans Brockenhuus von Løwenhielm den 8 nov. 1701. Hans (søn af Casper Christopher Brockenhuus og Cathrine Hedvig Løwenhielm) blev født den 20 aug. 1679 i Hovindsholm, Helgøya, Ringsaker, Hedmark, Norge; døde den 22 sep. 1734 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Marslev, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Güldencrone. Jørgen (søn af Wilhelm Christian Marselis og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) blev født i 1682; døde i 1714; blev begravet den 11 jun. 1714 i Østbirk Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gottfried von Pentz i 1715 i Kærsgaard, Brenderup, Vends Herred, Odense Amt, Danmark . Gottfried blev født den 24 maj 1672 i Groß Raden, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 19 feb. 1726 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med i 1705. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Joachim von Gersdorff i 1705. Joachim (søn af Christian Gersdorff og Sophia Nansen) blev født i 1677; døde i 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Rosenørn. Margrethe (datter af Poul Rosenørn og Mette Benzon) blev født den 17 aug. 1715 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 24 maj 1786 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Hedevig Seyerø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: 1738 Etatsråd, 1744 Konferentsråd

1734 Kammerjunker hos kongen, 1736-30 Ass. i højesteret, 1738-51 Amtmand over Nykøbing Amt

Peder blev gift med Eva Margrethe Grüner den 7 jun. 1740 i Odense, Danmark, Margård,Vigerslev. Eva (datter af Carl Gustav von Grüner og Sophie Amalie Vind) blev født den 12 sep. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 jan. 1760 i Jerstrup, Grindløse Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg
• Kilde: DAA 1991 p622 6-III-45a

Bertha blev gift med Johan Frederik von Bothmer den 8 mar. 1724 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan (søn af Julius August von Bothmer og Margrethe Eleonore von Petersdorff) blev født den 11 jun. 1658 i Lauenbrück, Niedersachsen, Tyskland; døde den 9 mar. 1729 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Scheessel, Lauenbruck, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 28 apr. 1730. Frederik (søn af Carl von Ahlefeldt og Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig) blev født den 29 dec. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 apr. 1773 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt den 21 maj 1756 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. Anna (datter af Claus Bendix Beenfeldt og Christine Margrethe von Stadlander) blev født cirka 1720 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev døbt den 2 jul. 1720 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 19 apr. 1775 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien Fürstenberg

Christina blev gift med Christian Greve Danneskiold-Samsøe den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag) blev født den 1 aug. 1702 i Verona, Italien; døde den 17 feb. 1728 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1728. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Conrad Danneskiold-Laurvig den 15 sep. 1743 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 12 maj 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1783 i Roligheden, Larvik, Norge; blev begravet i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophia Elisabeth von Kocker. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident iAltona, overlan d d r o s t i O l d enburg, klosterprovst i Uetersen.

Hendes ægtefælle var, foruden geheimekonferensråd, overpræsident i Altona, overla n d d r o s t i O l denburg, klosterprovst i Uetersen.

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning Qualen. Henning (søn af Henrik von Qualen og Magdalene Buchwald) blev født den 18 jan. 1703; døde den 5 aug. 1785 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Peter von Pultz den 16 nov. 1724. Peter (søn af Hans Friederich von Pultz og Marie Pedersdatter Hovenbeck) blev født i 1695; døde den 2 jan. 1764 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baronesse

Notater:

TITEL: baronesse

Regitse blev gift med Henrik Bjelke Kaas den 30 jul. 1750. Henrik (søn af Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke) blev født den 18 sep. 1686 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 1 jul. 1773 i Boltinggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Anna Margrethe von Holsten den 25 aug. 1741 i Langesø, Vigerslev sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anna (datter af Godske Ditlev von Holsten og Elisabeth Sophie Knuth) blev født den 26 dec. 1719; døde den 13 okt. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med i 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Magdalene Nissen. Sophie (datter af Frederik Nissen og Magdalene Sybille Risom) blev født i 1729; døde den 19 jan. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

siden 27 juli 1790 med tilnavnet Teilmann

TITEL: Kammerherre

kornet 1756, prmltnt 1760, kaptajn og chef for etdragonregiment 1761, Ritmester, 1774

Christian blev gift med Kirstine Maria Wormskiold den 29 aug. 1777 i Lunderup, Rise Sogn, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. Kirstine (datter af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 8 jun. 1752 i Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; blev døbt i jun. 1752 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 13 dec. 1817 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i dec. 1817 i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Peder Lasson den 20 apr. 1770 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. Peder blev født i 1723; døde i 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Antoinette blev gift med Axel Rosenkrantz Lasson den 21 okt. 1768 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. Axel blev født i 1722; døde i 1773. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicte blev gift med Jacob Grüner den 19 apr. 1776 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. Jacob blev født i 1728; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Chamberlain

Mathias blev gift med Edel Benedicte von Pentz den 20 sep. 1776 i Hvilsted, Odder, Danmark. Edel (datter af Frederik Ludvig Christian von Pentz og Anna Margrethe von Holsten) blev født den 15 okt. 1757; døde den 17 apr. 1808 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofdame hos Dronning Sophie Magdalene

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1751: Kammerherre, 1763: Hvid Ridder 1766: Geheimeraad, 1779: Geheimekonferentsraad
• Beskæftigelse: 1751, London, England; Envoyé extraordinaire ved det engelske Hof
• Beskæftigelse: 1766, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; Overhofmester hos Dronning Caroline Mathilde
• Beskæftigelse: 1767, Travendal, Slesvig-Holsten, Tyskland; 1767-1779: Amtmand i Retwisch, Travendal og Reinfeld
• Beskæftigelse: 1780, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; Overpræsident i Kiel

Notater:

Hans Caspar greve von Bothmer (30. juli 1727 – 1787 i Kiel) var en kurhannoversk diplomat i dansk tjeneste og overpræsident i Kiel.

Han var søn af kurhannoversk generalløjtnant og minister (= diplomat) i Danmark Friedrich Johann rigsfriherre von Bothmar og dennes hustru, Berta f. von Holstein. Han blev kammerherre 1751, envoyé extraordinaire ved det engelske hof. Ridder af Dannebrog 1763. Undertegnede 1766 Kong Christian VII's ægtepagt med prinsesse Caroline Mathilde. Var overhofmester hos dronning Caroline Mathilde og gehejmeråd 1766, fik Ordenen de la fidélité 1767 og blev samme år i oktober afløst som overhofmester af Ditlev Conrad Reventlow. Han blev gehejmekonferensråd 1779, amtmand i Travendal og overpræsident i Kiel 1780. Han døde i Kiel 1787.

9. september 1763 ægtede han Margrethe Eleonore rigsgrevinde af Schweinitz og Krain (1736-1803); hun fik 1767 Ordenen de la fidélité.

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz den 9 sep. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lieut. v. 2. jydske Kav. Reg.
• Beskæftigelse: 1754; kar. Ritmester
• Beskæftigelse: 1758, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; kar. Kaptajn ved Garnisonen i Fredericia
• Beskæftigelse: 1762; Major

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgine Frederikke von Hahn. Georgine blev født den 23 mar. 1760; døde den 3 mar. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Christine Sophie von Dewitz den 10 aug. 1764 i Haselau kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kammerherre, Hofjægermester, Tiendekommissær i Tryggevælde Distrikt, 1817 Geheimekonferensraad

Christian blev gift med Christiane Catharine Wedell den 18 okt. 1782 i Gosmer, Odder, Danmark,. Christiane (datter af Christian Gustav Wedell og Conradine Christine Danneskiold-Samsøe) blev født den 11 jul. 1757 i Hamburg, Tyskland; døde den 17 maj 1813 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet i Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Frederik Wilhelm Conrad Holck den 28 sep. 1769 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Christian Christopher Holck og Ermegaard Sophie von Winterfeldt) blev født den 28 sep. 1745 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 7 dec. 1800 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Christine Elisabeth Mumme cirka 1799 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine blev født cirka 1779 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Sophie Catharine Wormslev den 6 jul. 1803 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Sophie blev født den 28 mar. 1769 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1851 i Wilster, Tyskland, Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baron til Friisenborg

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jørgensdatter. Sophie blev født cirka 1776 i Højfjelde, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Juliane Holstein den 4 apr. 1777. Frederikke (datter af Greve Christian Frederik Holstein og Komtesse Christiane Caroline Reventlow) blev født den 27 okt. 1758; døde den 30 jan. 1819 i Halsted Kirkegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Sophie blev gift med Frederik Siegfred Rantzau den 7 jun. 1776. Frederik (søn af Lensgreve Christian Rantzau og Eleonore Hedevig Scheel von Plessen) blev født den 8 jun. 1744 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 aug. 1822 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirkes Kapel, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Jens blev gift med Mette Johanne Reedtz den 5 dec. 1788 i Assens Kirke, Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Mette blev født den 14 mar. 1770 i Til Stamhuset Sæbygård, ,; døde den 19 maj 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Major ( Hæren - Forsvaret )

Frederik blev gift med Ida Marie von Pentz den 20 mar. 1771. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Anders Sehested den 3 mar. 1747 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Anders (søn af Niels Sehested og Elisabeth Skeel) blev født den 10 jun. 1720 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 30 sep. 1799 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friderica blev gift med Jørgen Christian Bruun den 19 sep. 1766 i Tidselholt, ,. Jørgen (søn af Urban Jacobsen Bruun) blev født den 25 aug. 1727 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 31 maj 1799 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Mathias Peder Otto Rosenørn den 20 sep. 1776 i Hvilsted, Odder, Danmark. Mathias (søn af Peder Otto Rosenørn og Eva Margrethe Grüner) blev født den 24 jun. 1751 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1818 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gersdorff, Poul Rosenørn, 1743-1810, Stiftamtmand,
Søn af Konferensraad, Amtmand Christian G. (f. 24. Juni 1705 d. 24. Maj 1752) og Antoinette Margrethe f. Rosenørn (f. i. Maj 1717 d. 27. Okt. 1752), fødtes 8. Nov. 1743 paa Vosnæsgaard, studerede vedSorø Akademi, blev 1761 Hofjunker, 1763 Sekondlieutenant ved det oldenborgske Kyrasserregiment, 1764 Premierlieutenant sammesteds, s. A. Ritmester ved det daværende Husarregiment og ved Regimentets Reduktion 1767 Ritmester ved jyske Kyrasserregiment, hvorfra han 1770 afskedigedes efter eget Ønske.

1769 blev han Kammerjunker, 1776 Kammerherre, udnævntes 1777 til Amtmand over Kalø Amt og 1793 til Amtmand over Randers Amt. S. A. blev han Ridder af Danebrog og 1799 Stiftamtmand over Fyns Stift samtAmtmand over Odense, Dalum, Rugaard og St. Knuds Amter. 1808 afskedigedes han og udnævntes samtidig, da han ikke ønskede at faa nogen Pension, til Gehejmekonferensraad. Han døde 10. Juni 1810, almindelig agtet og afholdt, og han skildres som en nidkjær, retskaffen og duelig Embedsmand.

Han blev gift 1. 19. Febr. 1770 med Georgine Wilhelmine de Pogrell (f. 14. April 1746 d. 4. Maj 1775), 2. 6. Sept. 1779 med Anna Rebecca v. Pflueg (f. 27. Avg. 1734 d. 16. Avg. 1808).

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Titel:
Kammerherre, Ridder af Dannebrog

Poul blev gift med i 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peter Worm Wormskiold den 23 nov. 1781 i Ristrup,,,. Peter (søn af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 25 aug. 1750 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1824 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Kirstine Clausen. Ida blev født den 28 jan. 1791 i Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 mar. 1866 i Gudbjerg, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anton Gynther von Ellbrecht. Anton (søn af Anton Gynter von Ellbrecht og Christiane Ulrica Lucretia Nissen) blev født den 9 apr. 1757; døde den 16 nov. 1819 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1805, Ringkøbing, Danmark; Amtmand over Ringkøbing Amt
• Beskæftigelse: 1820, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; Stiftamtmand over Aarhus Stift

Notater:

Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Søn af major Christian Rosenørn og Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold, Nørholm Hovedgård. Gift 1807 med kusinen Ingeborg Christiane Wormskjold (1784-1859), datter af rentekammerdeputeret Peder Wormskiold, Ristrup ved Sabro.

Var fra 1819 direktør for Estvadgård Kloster.

Efterfølgende stiftamtmand over Århus Stift og døde i embedsboligen Ristrup.

Enken flyttede 1830 til Sorø og senere til København, hvor hun fra 1845 var overhofmesterinde hos dronning Caroline Amalie.

Matthias Hans Rosenørn (1814-1902), stiftamtmand over Island, indenrigsminister og amtmand over Randers Amt.
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879), Nørholm, var justits- og kultusminister

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Christiane Wormskiold. Ingeborg (datter af Peter Worm Wormskiold og Margrethe Mette Teilmann) blev født den 31 jul. 1784; døde den 22 apr. 1859 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rosenørn

TITEL: 12 aug 1820 optaget Friherrestand med navnetRosenørn-Lehn. Stænderdeputeret 1836

Stykjunker 1800, prmltnt 1807, adjoint i generalstab 1809,major 1820, oberstltnt 1 8 3 2 , o b e r s t 1840

Henrik blev gift med Christiane Henriette von Barner den 1 jul. 1820 i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark. Christiane (datter af Hartvig Gotfred von Barner og Margrethe Krabbe Lehn) blev født den 1 jan. 1788 i Vedbygård, Ruds-Vedby, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1860 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Magrethe Wormskiold. Mette (datter af Peter Worm Wormskiold og Margrethe Mette Teilmann) blev født den 11 jan. 1786 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 mar. 1858 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlevine blev gift med Herredsfoged Henrich Bering Lanng den 19 okt. 1809 i Vor Frue Kirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Henrich blev født den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; blev døbt den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; døde den 19 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 24 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]