Ernst von Mansfeld

Notater:

Titel:
Graf von Mansfeld in Hinterort

Ernst blev gift med Margareta von Mansfeld i 1475. Margareta (datter af Gebhard VI von Mansfeld og Adelheid von Oldenburg) blev født i 1450; døde den 1 apr. 1531. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Mansfeld

Gebhard blev gift med Margareta von Gleichen i 1509. Margareta (datter af Karl von Gleichen og Felicitas von Beichlingen) blev født cirka 1480; døde den 10 sep. 1567. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Mansfeld

Albrecht blev gift med Anna von Honstein i 1518. Anna blev født i 1490; døde den 26 mar. 1559. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Mansfeld

Agnes blev gift med Wolfgang I von Barby den 22 feb. 1525. Wolfgang (søn af Burchard von Barby og Magdalene von Mecklenburg-Stargard) blev født i 1502 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 mar. 1564 i Barby, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharina blev gift med Johann Georg von Mansfeld i 1541. Johann (søn af Ernst von Mansfeld og Dorothea Zu Solms-Lich) blev født i 1515; døde den 23 sep. 1579. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Barby-Mühlingen

Albrecht blev gift med Marie, Prinsesse af Anhalt-Zerbst den 24 sep. 1559. Marie, (datter af Johann II von Anhalt-Zerbst og Margarethe, Prinsesse af Brandenburg) blev født den 10 jan. 1539 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 4 jun. 1563. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin

Notater:

Titel:
Graf

Jobst blev gift med Sophie von Schwarzburg-Rudolstadt den 30 mar. 1595. Sophie blev født den 10 apr. 1579; døde den 24 aug. 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Comtesse

Anna blev gift med Johann Philipp I von Leiningen den 14 jan. 1561. Johann (søn af Emich X von Leiningen og Katharina von Nassau-Saarbrücken) blev født i 1539; døde den 18 okt. 1562. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Barby-Mühlingen

Maria blev gift med Greve Josias Waldeck-Eisenberg i 1582. Josias (søn af Wolrad von Waldeck og Anastasia von Schwarzburg-Blankenburg) blev født den 27 apr. 1554; døde den 6 aug. 1588. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maria blev gift med Georg III von Erbach den 2 aug. 1592. Georg blev født den 24 aug. 1548; døde den 16 feb. 1605. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Emich blev gift med Marie Elisabeth, Countess af Zweibrücken Veldenz den 7 nov. 1585. Marie (datter af Wolfgang, Count Palatine af Zweibrücken og Anna, Prinsesse af Hessen) blev født den 13 nov. 1561 i Neuburg an der Donau, Bayern, Tyskland; døde den 10 mar. 1629 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Waldeck-Wildungen

Christian blev gift med Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen den 18 nov. 1604 i Wildungen, ,. Elisabeth (datter af Greve Johann (VII.) Nassau-Siegen og Grevinde Magdalene von Waldeck-Wildungen) blev født den 8 nov. 1584 i Dillenburg, Hessen, Tyskland; døde den 26 jul. 1661 i Landau, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Johann blev gift med Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg den 19 jan. 1620 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. Elisabeth (datter af Emich XI von Leiningen og Ursula von Fleckenstein) blev født den 6 maj 1586 i Dürkheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 25 okt. 1623 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Waldeck-Wildungen

Anna blev gift med Johannes von Sayn-Wittgenstein-Hohenstein den 30 jun. 1627. Johannes blev født den 14 okt. 1601; døde den 2 apr. 1657. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharina blev gift med Philipp Ludwig von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Wiesenburg den 15 nov. 1643. Philipp blev født den 27 okt. 1620; døde den 10 mar. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf von Waldeck-Wildungen

Philipp blev gift med Anna Katharina von Sayn-Wittgenstein den 26 okt. 1634. Anna blev født den 27 jul. 1610; døde den 1 dec. 1690. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin von Waldeck

Sybilla, blev gift med Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg den 10 jan. 1644. Frederik (søn af Johann Philipp II Leiningen-Dagsburg-Hartenburg og Elisabeth Leiningen-Dagsburg-Falkenburg) blev født den 9 feb. 1621; døde den 26 jul. 1698 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg- Hartenburg

Frederik blev gift med Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen den 10 jan. 1644. Sybilla, (datter af Greve Christian Waldeck-Wildungen og Grevinde Elisabeth von Nassau-Siegen) blev født den 25 mar. 1619; døde den 30 sep. 1678 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Gräfin zu Leiningen-Dachsburg-Hartenburg

Marie blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 1 dec. 1668 i Emichsburg, Bockenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Birgitte von Ahlefeldt) blev født i 1623 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 7 jul. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i mar. 1688 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aspermonte Og Herningsholm

Notater:

til Aspermonte og Herningholm, Graf von Leiningen-Dagsburg

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Johan blev gift med Dorothea Frederikke von Ahlefeldt i 1685. Dorothea (datter af Frederik von Ahlefeldt og Margrethe Dorothea Rantzau) blev født den 16 dec. 1660 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Katharina von Baden-Durlach den 19 jun. 1701. Katharina blev født i 1677; døde i 1746. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Graf zu Leiningen-Dachsburg

Maria blev gift med Johann Ernst von Nassau-Weilburg i 1683. Johann blev født i 1664; døde i 1719. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gråsten, , Grevskaberne Langeland og Rixingen,Baroniet Mörsberg,til Søgård,Ballegård,Grøntoft og Årup,die Wildniss mv
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1703; Ridder af Elefanten

Notater:

Ahlefeldt, Carl Greve, 1670-1722, Statsmand.

Han var den yngste Søn af
Storkansler Grev Frederik A. og dennes anden Hustru Marie
Elisabeth f. Grevinde af Leiningen og Dachsburg; han fødtes 25. April
1670.

Ved sin Faders Død 1686 arvede han efter dennes testamentariske
Bestemmelse Grevskabet Rixingen i det vestlige Tyskland; Grevskabet
Langeland tilfaldt ham 1708, efter at begge hans ældre Brødre vare døde.
Desuden ejede han i Tyskland Friherreskabet Mørsberg, i Sønderjylland
Familiegodserne Graasten, Søgaard og Ballegaard, og i Aaret 1702 kjøbte
han en Del af det tidligere Krongods i Kalundborg Amt, som Frederik III
1664 havde solgt til Gabriel Marselis. Han nedlagde her Landsbyen
Østrup, af hvis Jorder han dannede Hovedgaarden Østrupgaard, det
nuværende Lerchenborg. I Nærheden af Kjøbenhavn byggede han som Lyststed
Sorgenfri Slot.

Hans Fader lod ham faa en omhyggelig Undervisning, blandt andet under
den bekjendte Theolog Hector Gottfried Masius’ Vejledning, og efter at
han havde tilbragt et Par Aar sammen med denne i Udlandet, blev han som
ung Mand knyttet nøje til den kongelige Familie. Christian V overdrog
ham 1696 Stillingen som Gouvernør og Hofmester hos sin yngre Søn Prins
Carl under dennes Rejse i Udlandet, i hvilken Stilling han kom til at
afløse den senere som Minister hos Frederik IV bekjendte Johan Georg
Holstein. Han fulgte Prinsen paa denne Rejse igjennem Tyskland,
Schweits, Frankrig, Italien og tilbage over Holland. Man har en Række
Breve, som Prinsens Moder, Dronning Charlotte Amalie har skrevet til ham
under denne Rejse. Lige saa smukt et Vidnesbyrd de ere om Dronningens
moderlige Ømhed, lige saa stærkt vidne de om den Pris, hun satte paa A.
Hun begynder blandt andet en Gang et Brev til ham med de Ord: «Det er
ikke simpelt hen blot en Tilfredsstillelse, men en virkelig dyb Glæde,
jeg føler over eders Maade at være paa mod min Søn; jeg stoler i den
Grad paa eder, at jeg ikke i den Henseende har den ringeste Tvivl. Ved
Trofasthed og Omhu har I vundet min Yndest, som jeg stedse skal
fastholde over for eder.» Hvor ængstelig hun end var for den
Indflydelse, Italiens slette Sæder kunde faa paa Sønnen, saa beroligede
det hende, at han var under A.s Tilsyn.

Allerede inden denne tiltraadte Rejsen, var han bleven Kammerherre
(1695); under Opholdet i Udlandet fik han Danebrogsordenen (1698), og da
han kom hjem med Prinsen, blev der (1699) overdraget ham en Række høje
Hofcharger. Han blev 1699 Overhofmester for Ridderakademiet, 1700
Staldmester ligesom han ogsaa i samme Aar blev sat i Spidsen for det af
Christian V faa Aar i Forvejen oprettede saakaldte Ridderakademi i
Kjøbenhavn. Denne Stilling beklædte han indtil Akademiets Ophør 1703, og
han affattede i denne Egenskab et latinsk Program 1. Nov. 1699 i
Anledning af Kong Christians nylig indtraadte Død. Samtidig med, at A.
indtog slige fornemme Stillinger, kom han, som det synes, til at staa
den unge Konge Frederik IV personlig nær, og han nævnes ved Siden af
Christian Gyldenløve som hørende til hans fortrolige Omgang, saaledes at
i Sammenligning med dem Storkansleren Conrad Reventlow og Gehejmeraad
Chr. S. Plessen kom til at træde i Skygge. Hojer sigter A. ligesom
Christian Gyldenløve for rolig at have set paa, at Kongen 1703 gjorde
sig skyldig i Bigami ved at ægte Frøken Viereck ved venstre Haand,
uagtet Dronning Louise endnu levede. Et Vidnesbyrd om den Yndest,
Frederik IV paa denne Tid havde for A., er, at han 1703 gjorde ham til
Ridder af Elefanten og Geheimeraad.

Medens A. hidtil nærmest havde levet som den fornemme Hofmand, traadte
han 1704 i de høje Civilembedsmænds Række ved at blive Præsident i
Kommercekollegiet, 1708 i Politi- og Kommercekollegiet, og to Aar efter
fik han endog Sæde i Konseillet, hvor han afløste Chr. Lente, da denne
blev afskediget, formodentlig fordi han havde været imod Deltagelsen i
den store nordiske Krig. Som Medlem af Konseillet havde A. i Forbindelse
med sine Kolleger Otto Krabbe og Christian Sehested i Aaret 1711 det
Hverv at lede Regeringssagerne i Kjøbenhavn under Pesten, medens Kongen
personlig tog Ophold i Kolding. Men efter at Pesten havde varet et Par
Maaneder, toge de tre Konseilsherrer med Kongens Tilladelse Ophold paa
Jægersborg Slot for at være nogenlunde sikre imod Smitten. A.s
Virksomhed i Konseillet varede for øvrigt ikke længe. Allerede 1712 blev
han fjærnet derfra.

Som han tidligere havde staaet paa en spændt Fod med
Storkansleren Conrad Reventlow indtil dennes Død 1708, saaledes vedblev
der at være Rivninger imellem ham og den Reventlowske Familie, og da
dennes Indflydelse atter voxede, efter at Frederik IV 1711 havde
forelsket sig i Anna Sophie Reventlow, maatte han vige Pladsen i
Konseillet. Dog skete det paa en i det mindste tilsyneladende hædrende
Maade, i det han blev gjort til Statholder i Slesvig og Holsten. Denne
Stilling beklædte han, indtil han 7. Sept. 1722 døde paa Graasten. Hans
Embedsstilling medførte, at han spillede en fremragende Rolle ved
Arvehyldingen af Frederik IV i Slesvig 7. Sept. 1721.

Uagtet A. havde haft høje Embeder og store Godser, vare hans
Formuesforhold slette, da han døde. Han havde blandt andet maattet
pantsætte sine Ejendomme i Kalundborg Amt. I Aaret 1702 var han bleven
gift med Ulrikke Antoinette Danneskjold-Laurwigen (f. 1686 d. 1755), en
Datter af Statholderen i Norge Ulrik Frederik Gyldenløve. Hun overlevede
ham indtil 1755. Fra dette Ægtepar stamme de følgende Lensgrever til
Grevskabet Langeland.

Moller, Nachr. v. d. Geschl. d. v. Ahlefeldt S. 437 ff.

E. Holm.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon

_______________

Carl Graf von Ahlefeldt (* 25. April 1670 in Hardenburg; † 7. September
1722 in Gråsten) war Staatsmann und Herr der Herrschaften Rixingen und
Mörsberg sowie Lehnsgraf von Langeland auf Schloss Tranekær sowie
Landrat auf Langeland.

Er war der jüngste Sohn des Adligen Gutsherren Friedrich Graf von
Ahlefeldt (1623–1686), Herr von Rixingen (Réchicourt) im Bistum Metz und
von Mörsberg (Ober-Elsass, Gemeinde Oberlarg), und dessen zweiter Frau
Maria Elisabeth geb. von Leiningen-Dagsburg (1648–1724). Seine Frau war
Ulrica Amalie Antoinette geb. von Danneskiold-Laurvig (1686–1755), seine
Nachkommen waren Marie Antoinette, Friedrich und Conrad Wilhelm. Nach
dem Tod seines Vaters im Jahre 1686 erbte er nach testamentarischer
Bestimmung Rixingen und nach dem Tod seiner älteren Brüder 1708 das Gut
Langeland. In 1703 verkaufte er Rixingen an seinen Schwager Graf
Friedrich Ludwig von Nassau-Ottweiler. Neben besaß er noch die Güter
Ballegård, Gråsten und Seegaard bei Kliplev. Von Ahlefeldt war Königlich
dänischer Kammerherr, Geheimrat, Präfectus supemus der Königlichen
Akademie Goröe, Statthalter der Herzogthümer und Träger des
Dannebrog-Ordens. Am 27. April 1703 wurde er in Kopenhagen durch den
König Friedrich IV. von Dänemark und Norwegen mit dem Elefanten-Orden
ausgezeichnet.

Literatur

Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte
Deutschlands und Dänemarks, Schleswig 1869, S. 11.


Kilde: Wikipedia

Titel:
Greve

Carl blev gift med Ulrikke Antoinette Danneskiold-Laurvig den 2 mar. 1702 i Hamburg, Tyskland. Ulrikke (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 6 jan. 1686; døde den 30 sep. 1755. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Charlotte blev gift med Ludwig, Greve af Solms-RodelheimHamburg, Tyskland. Ludwig, blev født den 28 sep. 1664 i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau; døde i Tyskland, Rodelheim,Hessen-Nassau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg den 8 nov. 1694 i Hamburg, Tyskland. Friedrich blev født den 18 nov. 1668; døde den 3 jun. 1714. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Officer
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 1770; Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

Ahlefeldt, Frederik Greve, 1702-73, Officer. F. A., Lensgreve til Langeland m. m., født 29. Dec. 1702, var ældste Søn af Carl A. Efter Faderens Død 1722 bleve de store slesvigske Godser bortsolgte, og han overtog Grevskabet Langeland og de andre rige Besiddelser i Kongeriget.

Hans militære Karriere falder først efter Krigene i Aarhundredets Begyndelse, i det han 1724 blev Kapitajn og Kompagnichef ved Kronprinsens Regiment og 1728 Kapitajn ved Livgarden til Fods.

28. April 1730 blev han gift med Birthe Holstein, f. 28. April 1705, som døde 9. Nov. 1735, og som var en Datter af Geheimeraad Christian Frederik H. og Enke efter Gesandten, Generallieutenant Johan Frederik Bothmer.

A., som i Aarenes Løb blev Kammerherre 1723 og Ridder af Danebrog 1729, opnaaede efterhaanden de forskjellige Grader i Hæren, idet han 1730 blev Oberstlieutenant ved Generalmajor Schubarts Regiment og 1747 Generalmajor i Rytteriet, indtil han 1754 blev Generallieutenant og begav sig som saadan til Armeen, der i Anledning af Stridighederne med det holsten-gottorpske Fyrstehus var samlet i Slesvig og Holsten 1758.

I Aaret 1760, 10. Okt. giftede han sig for anden Gang med Maria Elisabeth Ahlefeldt, der var født 25. Dec. 1719, og som var Hoffrøken hos Prinsesse Louise; hun var en Datter af Benedict A. til Haselau og døde 23. Jan. 1769.

1761 blev A. udnævnt til General, og da Hæren 1762 rykkede i Felten under Kommando af General St. Germain, fik A. Kommandoen over dens Reserve, hvoraf han detacherede en Del ind i Meklenborg og lejrede sig med Resten i Nærheden af Lybek. Da Felttoget kort efter blev opgivet, afgav han Kommandoen og trak sig tilbage til sine Godser.

22. Avg. 1765 oprettede han af Godserne paa Langeland Stamhuset Ahlefeldt for sig og sine Efterkommere, saaledes at Stamhuset og Grevskabet Langeland stedse skulle følge hinanden og arves i hans Slægt. I Aaret 1770 fik han Enkedronningens Orden de l’union parfaite. Han tilbragte sine sidste Aar paa Tranekjær Slot, som han ombyggede, og døde 18. April 1773.

Frederik blev gift med Bertha von Holstein den 28 apr. 1730. Bertha (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 28 apr. 1705 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 nov. 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Marie Elisabeth von Ahlefeldt den 10 okt. 1760 i Uetersen, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Marie (datter af Bendix von Ahlefeldt og Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 25 dec. 1719 i Haselau, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 jan. 1769 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, General (Cavalleriet), Hæren, Kommandant for København, Guvernør i Rendburg

Conrad blev gift med Vilhelmine Jedevig Antoinette von Gram i 1739. Vilhelmine blev født i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
1741 hofdame hos Dronning Sophie Magdalene , 1748 Hofmesterinde hos prinsesse Louise, 1753 priorinde i Uetersen

Titel:
1750 Dame de l'Union parfaite

Marie blev gift med Kazimir, Greve af Vartemberka den 11 feb. 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine blev gift med Christian Karl Reinhard, Greve af Leiningen-Dagsburg den 27 nov. 1726 i Mettenheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Christian blev født i Schloss Broich, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 17 nov. 1766 i Schloss Heidesheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Frederikke Louise, Grevinde Danneskiold-Samsøe den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frederikke (datter af Christian Gyldenløve og Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig) blev født den 2 okt. 1699 i Akershus, Oslo, Norge,; døde den 2 dec. 1744 i Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Philipp Ernst, Hertug Holstein-Sønderborg den 17 okt. 1726. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Grev Christian , Grevskabet Langelands femte Besidder, fødtes 17. Maj 1732 paa Tranekjær Slot , tidnævntes 1750, 19. August, Kaptejn reformé ved Kongens Livregiment, forflyttedes 1754, 31 Marts, med Majors Karakter til 2. fyenske Rytterregiment og laa fra 1758, 3. Maj, til 1761, 1. April, i Garnison i Svendborg. 1760, 23. April, udnævntes han til Premiermajor og 17. December samme Aar til karakteriseret samt 1762, 17. December, til virkelig Oberstlieutenant af Kavalleriet. 1777, 2. Januar, forfremmedes han til Generalmajor af Kavalleriet med Anciennitet efter Generalmajor Grev Frederik Carl Christian Ulrik Ahlefeldt, men forlod 1788,18. Januar, Krigstjenesten. Allerede 1757, 29. April, var han bleven Kammerherre og 1769, 29. Januar, hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af Kammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, der fødtes 4. Maj 1742. Med hende blev Grev Christian Ejer af Bjørnemose, som Svigerfaderen i Aaret 1758 med tilliggende Bøndergods, hvorunder Thurø, havde erhvervet af Oberstlieutenant Erik Sehested, der1745-56 havde opført en ny Hovedbygning paa Gaarden.

Indtil 1773, da Greven tiltraadte Besiddelsen af Grevskabet Langeland, hoede han til Stadighed paa Bjørnemose. Grevinden kom ved sin Faders Død i Besiddelse af Stamhuset Lundsgaard, oprettet ifølge Testamente af 30. Oktober 1767 af Kammerherre Jens Juel og bestaaende af de tvende Hovedgaarde Lundsgaard og Jershauge med tilliggende Jordegods, som han 1747 havde kjøbt af Overkammerherre Ditlev Reventlow. Paa Lundsgaard opførte Juel 1765 en ny Hovedbygning i Stedet for det to Aar før afbrændte Herresæde. Ifølge Erektionspatentet skulde Stamhuset først tilfalde Jens Juels Universalarving, GrevindeElisabeth Ahlefeldt, og efter hendes Mands Død, ifald hun overlevede ham, være hendes Enkesæde. Derefter skulde det gaa over i hendes næstældste Søns, Grev Jens Juel Ahlefeldts Besiddelse, og efter ham nedarves af hans mandlige Æt , "fra ældste til ældste, Søn efter Fader". Hvis dennes mandlige Afkom uddør tilfalder Stamhuset Søsteren Ida Birgittes mandlige Descendens ifølge førnævnte Bestemmelser, hvorefter det t ilfalder Grev Jens Juel Ahlefeldts og dernæst Comtesse Ida Birgittes Descendens paa Spindesiden.

Om Grevskabet Langelands økonomiske Status i Grev Christians Tid giver en Balance fra 1789 ret interessante Oplysninger. Den samlede Formue, hvoraf Greven svarede Skat, beregnedes til 637,922 Rigsdaler. Revenuerne af Grevskabet og Stamhuset Ahlefeldt anstaas tilsammen til 23,427 Rdlr., hvilket giver en Kapital paa 585,687 Rdlr. at forrente; Lundsgaards Indtægter beløb sig til 3813 Rdlr., Renterneaf 95,325 Rdlr.; Møllegaard værdsattes til 22,000 Rdlr. og Bjørnemose til 46,000 Rdlr., - tilsammen 759,012 Rdlr. Pantegjælden paa Grevskabet og Stamhuset beløb sig til 46,000 Rdlr., paa Bjørnemose, Møllegaard og Bjerrebygaard til 70,000 Rdlr., med øvrige Udgifter i alt 121,090 Rdlr. Foruden de store Grundbesiddelser, der nu atter vare samlede paa en Haand i slægten, kom Grev Christian i Aaret 1785 i Besiddelse af Grevskabet Laurvig i Norge, der 29. September 1671 var blevet oprettet for Kong Frederik III.s Søn med Margrethe Pape, Ulrik Frederik Gyldenløve, Statholder i Norge og Fettmarskallieutenant. Det fik Navn efter den ved Udløbet af Laugen, en af Laudets længste Elve, beliggende Kjøbstad Laurvig , der skyldte den i det 16. Aarhtindrede opkommende Trælasthandel sin Oprindelse. ForudenLaurvig hørte under Grevskabet den egentlige Hovedgaard Brunlaug, den adelige Sædegaard Mandvig , Gaardene Mellø og Eidsten med tilliggende Gods, store Savbrug og Møller samt Krongodset Fritsø, et afNorges betydeligste Jærnværker. Grevskabet skulde ifølge Patentet "holdes og agtes for det første i Rigerne" og benaadedes med store Privilegier. Gyldenløve fik Patronatsretten til alle Kirker, Birkerettighed, Tiendefrihed af Jærnværket og Savbruget.

Ved sit første Testamente fra Aaret 1671 havde Gyldenløve bestemt Arvefølgen for Grevskabet til at være agnatisk-kognatisk, men 1692 indskrænkede han Successionen i Kvindelinjen til sine Døtre og deres mandlige Efterkommere. Efter hans Død 1704 arvede Sønnen Ferdinand Anton Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1754) Grevskabet. Dennes tvende Sønner. Generallieutenant Frederik Ludvig (d. 1762) og Admiral Christian Conrad Greve Danneskjold-Laurvigen (d. 1783), med hvem Gyldenløves Mandsstamme uddøde, ejede dernæst efter hinanden Laurvig, hvorpaa den sidstnævnte Greves Datter Baronesse Anna Sophie Bülow meldte sig som Arving. Desuden optraadte som Prætendenter Hertug Frederik Christian af Slesvig-Holsten-Augustenborg, Dattersøn af Gyldenløves ældste Datter, Grev Christian Ahlefeldt, hans anden Datters Sønnesøn, og Georg Carl Greve Leiningen, hans tredje Datters Søn, der dog kun forlangte sin eventuelle Arveret godkjendt . Sagen indankedes derefter for Højesteret. Medens to af Assessorerne, Kofoed-Ancher og Classen, i deres Votum erklærede Hertugen for den nærmest berettigede til Grevskabet, tilkjendte den endelige Dom af 9. Juni 1785 Grev Christian Ahlefeldt Besiddelsen af Grevskabet. Greven af Leiningens Descendens erklæredes for arveberettiget, medens Baronesse Bülows Krav ligesom Hertugens afvistes. Den 7. Oktober fik Greven i det for ham udstedte Patent Bevilling til at kalde og skrive sig Grev Ahlefeldt-Laurvigen og føre Grevskabets Skjoldmærke, den norske Løve , sammenføjet med det grevelig ahlefeldtske Vaaben. Han kjøbte endvidere for 62,000 Rdlr. det til Grevskabet hørendeAllodialgods, der af Højesteret var tilkjendt Baronesse Bülow og hendes Søster Grevinde Holck.

Da Grev Christian tittraadte Grevskabet vare dets økonomiske Forhold yderst slette. Den sidste Grev Danneskjold-Laurvigen var, som bekjendt, en stor Ødeland, og i Aaret 1788 hvilede en Gjæld paa omtrent 300,000 Rdlr. paa Grevskabet. Den 30. Maj samme Aar fik Ahlefeldt Tilladelse til at optage et Laan af 160,000 Rdlr. paa Grevskabet til Betaling for det erhvervede Allodialgods og til Værkernes fortsatte Drift, "der ellers maatte standses og 4-500 Familiers Existens derved ødelægges". Laurvig skildres i en samtidig Rejseberetning som en velhavende lille By med 1900 Indbyggere og 400 Huse, smuktbeliggende i en Halvkreds langs Fjordens Bredder ved Foden og op ad en skraanende, med Bøge bevoxet Fjældside. Den grevelige Residens bestod i en to Etagers Træbygning, opført udenfor Byen i Ly af enstejl klippevæg, med en endnu i 1790 med stive Alleer, Pyramider og kunstige Stensætninger prydet Have i gammel hollandsk Stil. Fritsø Jærnværk udskibede den Gang aarlig indtil 60,000 Skippund Jærn til Danmark og leverede navnlig et stort Antal Kanoner til Søetaten. Det var 1785 bortforpagtet for en aarlig Afgift af 24,000 Rdlr., men indbragte gjennemsnitlig 30-40,000 Rdlr. om Aaret. Grevskabets Ejer ansatte efter indhentet kongelig Stadfæstelse Øvrighedspersonerne og lønnede dem af Accisen, ejede Patronatsrettigheden til Grevskabets samtlige tolv Kirker (iberegnet Frederiksværns), Sigt og Sagefald, Hals- og Haandsret, Vrag- og Strandret samt Monopol paa Udførelsen a f Tømmer.

De forviklede Pengesager og de mange Byrder, saa udstrakt Jordegods paalagde dets Besidder, ere jævnlig Gjenstand for klage i Grev Christians Breve. "Grev Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen", skriver han saaledes 1788, "er det ikke en Hovedrig Mand med saadanne tvende store Grevskaber? Lutter Blændværk, lutter Gjøglespil til at forblænde unge Folk med og lokke dem Pengene ud af Lommen. Fra Laurvigen faar jeg intet og i lange Tid endnu ikke, medmindre Gud under mig et langt Liv"

Han var en erklæret Modstander af Reformbevægelsen paa Bondesagens Omraade og saa i dens Udvikling Godsejernes Ruin. 1789 skriver han: "Man beklipper de grevelige Rettigheder, man rykker frem med Beviser fra Aarhundreder tilbage, intet hjælper, man vil ikke høre nogen Modsigelse. Skylden tillægges Reventlow, Colbjørnsen og Hertugen af Augustenborg. Varer det ved, henter Djævelen alle Grevskaber, Baroner og Adelsmænd; nu skulde vi alle blive Bønder". Han er forbitret over at skulde aflægge Kongen Regnskab for de Penge, han har brugt i Udlandet. "Vi gjøre bedst i at spille Bankerot, hellere en Ende med Forskrækkelse. Fanden plager Bønderne over alt". Til Trods for den i Grev Christians Breve til Sønnen fremherskende barske, næsten raa Tone, som dog formildes noget ved en djærv Lystighed, varhan sikkert en brav og rettænkende Mand, omend med et vel begrænset Syn. Paa sin Vis vilde han utvivlsomt Bondens og sine Undergivnes Vel.

I sit Testamente anbefaler han dem alle, ,"hvis Fader" han har været "i næsten et halvt Aarhundrede" til sin Efterfølgers Omsorg. "De vare trygge under min Beskyttelse", siger han, "og vente, naar minSøn læser dette, deres Lykke af ham". Til slut formaner han alle sine Børn "til indbyrdes Enighed og Kjærlighed, som er Familiens Styrke".

Grev Christian døde 9. Oktober 1791 paa Tranekjær stot. Ifølge hans sidste Vilje bare Bønderne ham til Graven. Ingen klokker maatte lyde, da hans Lig i Stilhed og Tarvelighed bisattes i den fædrene Begravelse. Grevinde Elisabeth, der 1768, 29. Januar, blev dekoreret med Ordenen (le l'union parfaite, døde 23. Januar 1803 paa Bjørnemose. Hun hviler i Tved Kirkes Gravkapel. De havde fjorten Børn, afhvilke fire Sønner og fem Døtre opnaaede den modnere Alder (Femte Afsnit I).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalmajor (Kavalleriet), Hæren

Titel:
Greve

Christian blev gift med Elisabeth Juel den 17 maj 1759. Elisabeth (datter af Jens Juel og Ida Birgitte von Holsten) blev født den 4 maj 1742; døde den 23 jan. 1803 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Generalløjtnant (Kavalleriet), Hæren

Frederik blev gift med Detlefine Rantzau den 30 sep. 1786 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Detlefine (datter af Ditlev Rantzau og Lucia Dorothea Christine Blome) blev født den 30 okt. 1767 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 okt. 1851 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Ferdinand Anton Christian greve Ahlefeldt (9. maj 1747 – 2. oktober 1815 i Prag) var en dansk hofembedsmand, teaterchef og diplomat, bror til Frederik Carl Christian Ulrich Ahlefeldt.
Karriere
Han var søn af grev Conrad Ahlefeldt og var først premierløjtnant ved Livgarden til Fods, blev derpå karakteriseret kaptajn af infanteriet 1765, samme år virkelig kaptajn ved danske Livregiment, virkelig kaptajn ved Livgarden 1766, kammerherre 1768, fik 1769 afsked fra krigstjenesten og jægermester på Sjælland, Møn, Lolland og Falster, blev oberstløjtnant og chef for Livgarden til Hest 1771, oberstløjtnant ved Prins Frederiks Regiment 1773 og Ridder af Dannebrog 1777. Han var 1776-78 gesandt det fyrstebiskoppelige hof i Eutin, 1791-93 akkrediteret ved hoffet i Neapel, blev 1793 gehejmeråd, akkrediteredes 1795 som gesandt i Berlin, men tiltrådte aldrig posten, var 1798-1801 gesandt i Dresden.
Hofmarskal og teaterchef
Ahlefeldt tog 1778-79 på østrigsk side del i den bayerske arvefølgekrig. Efter i 15 år at have opholdt sig udenlands, især (fra 1779) som hofmarskal og teaterchef hos markgrev Alexander af Brandenburg-Ansbach ved det markgrevelige hof i Ansbach, blev han 1792 hofmarskal og fik samme år tilsyn med Det Kongelige Teater og Kapel, ligesom han det følgende år blev ordenssekretær. Som teaterchef gjordehan i begyndelsen lykke ved forskellige foranstaltninger til publikums bedste, f.eks. ved at lette tilkørselen til teatret, hvor C.F. Harsdorff opførte et par pavilloner, og ansætte lygtebærere til atlyse folk over Kongens Nytorv; han ophævede abonnementet, så at det blev muligt for de mindrebemidlede at komme i teatret; endvidere forbedrede han belysningen ved at anbringe en stor lysekrone til athejse op og ned. Han søgte også at vinde såvel teaterpersonalet som forfatterne ved imødekommen, men det varede dog ikke længe, inden han kom på kant både med publikum, skuespillerne og forfatterne, idet han dels gav løfter, som han ikke kunne holde, dels var fornem og brutal, når han ikke kunne sætte sin vilje igennem. Dertil kom, at han var meget forgældet og i kløerne på ågerkarle. Hans teaterregimente blev derfor ikke af lang varighed, idet han allerede i 1794 blev afskediget som hofmarskal og som følge heraf tillige som direktør for skuespillene og fra sine forretninger som tilsynshavendemed hofkapellet og Kunstkammeret samt som ordenssekretær.
Diplomat igen
Han blev derpå udnævnt til minister (= diplomat) i Berlin, men denne stilling tiltrådte han først længe efter på grund af vanskelighederne ved at affinde sig med kreditorerne. 1808 blev han udnævnt til gehejmeråd. 2. oktober 1815 døde han i Prag, hvor også hans hustru var død 1810. Han havde 10. august 1780 ægtet Maria Theresia, prinsesse af Thurn og Taxis (f. 1755), der komponerede. Musikken tilballetten Telemach paa Kalypsos Ø af Vincenzo Galeotti er således af hende; et klaverudtog udkom 1794.
Kilder (Fra Wikipedia, den frie encyklopædi)
P. Brock, "Ahlefeldt, Ferdinand Anton Christian", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
Møller, Rangspersoner (utrykt).
Thomas Overskou, Den danske Skueplads III.
Danmarks Adels Aarbog 1982-84.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Kaptajn (Livgarden), Hæren, Jægermester over Bornholm & Lolland-Falster, Gesandt, Hofmarskal, Teaterchef

Ferdinand blev gift med Marie Theresia, Prinzin Zu Thurn Und Taxis den 10 aug. 1780 i Regensburg, Bayern, Tyskland. Marie blev født den 28 feb. 1755 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 4 nov. 1823 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Konvetualinde i St. Johannes (Schleswig-Holstein)

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Luise, blev gift med Georg Wilhelm, Landgreve Hessen-Darmstadt den 16 mar. 1748 i Schloss Heidesheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Georg blev født den 11 jul. 1722 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; døde den 21 jun. 1782 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 22 jun. 1782 i Stadtkirche, Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Polyxene blev gift med Emich Ludwig, Greve af Leiningen den 27 mar. 1752. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alexandrine, blev gift med Heinrich XI, Prins af Reuss den 25 okt. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karoline blev gift med Karl Wilhelm, Prins af Nassau den 16 apr. 1760 i Schloss Heidesheim, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Karl blev født den 9 nov. 1735 i Usingen, Tyskland, Hessen-Nassau; døde den 17 maj 1803 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Komtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Twin)

Notater:

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.

"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.

"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv.

Aka (Facts Pg):
Generalen

Beskæftigelse:
Godsejer, officer (generalmajor)

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Charlotte Louise Hedemann den 29 jul. 1785. Charlotte (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 21 maj 1762 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Catharine Leth den 17 apr. 1816. Ida blev født den 5 jan. 1798 i Aalykkegård, Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 6 jun. 1871 i Ll. Grunnet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Ida blev gift med Peter Seehusen i apr. 1795. Peter blev født i 1759 i Steinberghaff Angeln, ,; døde den 22 jul. 1826 i Nybølgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Uetersen

Maria blev gift med Henrik von Brockdorff den 13 okt. 1797 i Lemvig, Danmark. Henrik blev født den 27 mar. 1765 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 13 dec. 1830 i Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Joachim Garlieb Schmidt i 1803 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim blev født den 25 maj 1752 i Nortorf, ,; døde den 29 mar. 1819 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Anna blev gift med Erich von Hedemann den 17 jul. 1795 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 pg 687 31b
• Bopæl: 1805, Taarnholm, Korsør, Danmark; Taarnholm blev 1805 af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt. I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården.

Notater:

Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt

'Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt-Laurvigen (auch:Carl Wilhelm Ferdinand von Ahlefeldt) (* 5. August 1769 in Bjørnemose; † 24. Juni 1852 in Birkelse Gods) war Domherr des Domkapitels des LübeckerDoms.

Ahlefeldt war Herr auf der Insel Langeland und von Laurvigen in Norwegen und trug den Titel „Graf von Langeland und Laurvigen“. Er war der Sohn von Christian von Ahlefeldt-Laurvigen (1732–1791) und dessen Frau Elisabeth geb. Juel (1742–1803). Er war in erster Ehe (∞ 1798) mit Edel Dyre geb. Brockenhuus von Løwenhielm (1774–1804) verheiratet. Aus dieser Ehe gingen fünf Kinder hervor. Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete Ahlefeldt 1806 die bürgerliche Claudine Bang (1789–1838), die Tochter des Claus Bang (1740–1805) und dessen Frau Pallene Urne geb. Rosenvinge (1755–1812). Aus dieser Ehe entstammten ebenfalls fünf Kinder.

Er studierte 1791 an der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel wurde ab 6. September 1775 Domherr von Lübeck und trat im selben Jahr zurück. Sein Nachfolger wurde Detlev Hans von Schmettau (Domherrab 15. November 1775, gestorben 1794). Ahlefeldt war ebenfalls Träger des Dannebrogordens

Quellen

292 Lübecker Domkapitulare vorwiegend des Adels 1570-1803
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Seite 12 (Schleswig 1869)


Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren

Beskæftigelse:
Domherre

Beskæftigelse:
1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked

Titel:
Domkapitular i Lübeck

Vilhelm blev gift med Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm i okt. 1798 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Edel blev født den 7 nov. 1774 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1804 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Claudine Bang den 21 okt. 1806 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Claudine (datter af Claus Bang og Pallene Urne Rosenvinge) blev født den 16 dec. 1789 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1838 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Vinge Kirkegård, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren

Carl blev gift med Julie Mattstedt den 26 aug. 1805 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark, og blev skilt den 20 apr. 1819. Julie blev født den 8 jan. 1787; døde den 28 sep. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ursula Catharine Bøchmann den 30 apr. 1819 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ursula blev født den 14 nov. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1885 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christine blev gift med Johan Georg Sitzler den 13 nov. 1801. Johan blev født den 10 dec. 1772 i Eichtersheim, ,; døde den 18 apr. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erich von Hedemann den 2 okt. 1801 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Caroline blev gift med Rudolph Anton Ludvig von Qualen den 30 apr. 1819 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Rudolph blev født den 19 jun. 1778 i Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 feb. 1830 i Eutin, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Emmanuel Baron von Bretfeld den 1 maj 1810. Emmanuel blev født den 3 feb. 1774; døde den 7 jun. 1840 i Freiwaldau Austrian Schlesia, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eva Margaretha von Adlersberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludwig blev gift med Louise PfahlerBalingen, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludwig blev gift med Dorothea Magdalena Friederica Schmid cirka 26 jan. 1788 i Heilbronn, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friederike, blev gift med Karl II, Storhertug af Mecklenburg-Strelitz den 18 sep. 1768 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. Karl blev født den 10 okt. 1741 i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; blev døbt i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 6 nov. 1816 i Neustrelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; blev begravet den 14 nov. 1816 i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte, blev gift med Karl II, Storhertug af Mecklenburg-Strelitz den 28 sep. 1784. Karl blev født den 10 okt. 1741 i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; blev døbt i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 6 nov. 1816 i Neustrelitz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; blev begravet den 14 nov. 1816 i Mirow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich, blev gift med Karoline Luise Salome Seitz den 4 sep. 1788 i Griesheim, , Strknb,H-Dr. [Gruppeskema] [Familietavle]

Luise, blev gift med Ludwig I, Grand Hessen den 19 feb. 1777 i Prinz Georg Palais, Darmstadt, Hessen, Tyskland. Ludwig blev født den 14 jun. 1753 i Prenzlau, Brandenburg,Tyskland,; blev døbt i St. Nikolai Kirke, Brandenburg, Tyskland; døde den 6 apr. 1830 i Darmstadt, Hessen, Tyskland; blev begravet den 10 apr. 1830 i Stadtkirche, Darmstadt, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Augusta blev gift med Maximilian I, Josef Wittelsbach, Konge af Bayern den 30 sep. 1785 i Darmstadt, Hessen, Tyskland. Maximilian blev født den 27 maj 1756 i Schwetzingen, Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 13 okt. 1825 i Nymphenburg, München, Bayern, Tyskland; blev begravet den 18 okt. 1825 i St. Kajetan (Theatinerkirche), München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karoline blev gift med Friedrich III, Landgreve af Hessen-Kassel-Rumpenheim den 2 dec. 1786 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland. Friedrich blev født den 11 sep. 1747 i Kassel, Hessen, Tyskland; blev døbt i Kassel, Hessen, Tyskland; døde den 20 maj 1837 i Frankfurt am Main, Hessen, Tyskland; blev begravet den 23 maj 1837 i Schloss Rumpenheim, Offenbach, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Christian af Augustenborg

Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den højere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus.

Friedrich blev gift med Louise Augusta af Danmark den 26 maj 1786 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Christian 7, Konge af Danmark og Caroline Mathilde af England) blev født den 7 jul. 1771 i Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev døbt i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1843 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Emil, blev gift med Sophie Scheel den 29 sep. 1801. Sophie blev født i 1776; døde i 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. Søn af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pløen, og født 9. Juli 1768.

Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders Søster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 ældre Brødre af en fælles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. Efter Skildring af Folk, der have staaet ham nær i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Ære. Det fortælles, at han skal have været udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjærlighed.

Efter at være konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Brødre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil Høsten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Besøg ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Besøg i Kjøbenhavn, men tilbragte igjen den følgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans BroderEmil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den højere militære Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede øudmærkede militære Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommandør for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflægge Besøg paa Augustenborg, hvor han om Høsten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nærede en stærk Interesse.

Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstændig helbredet; varm og tørstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvær. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fik han imidlertid Ansættelse i det østerrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Række af Slag i Rhinegnene og senere om Høsten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hære, førte hans Korps uskadt til Østerrig.

Fraregnet to korte Besøg paa Augustenborg og i Kjøbenhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Østerrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid først hjem,efter at Krigsfaren allerede var ovre, og kom saaledes ikke til at tiltræde den ham tiltænkte Post som Gouvernør paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den østerrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnævnt til kommanderende General i det søndenfjældske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for søndenfjældske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra første Færd af viste han sig her som den strænge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vækkende Exempel. Allerede paa sin første Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside,vidste han ved sine militære Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den største Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtræden alle Hjærter.

Ligefrem i sit Væsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han søgte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Stræng, uden for denne godmodig og omgængelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en høj Grad af Takt, oguagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare træffende og passende.

Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjærne saa hos en Mand i Prinsens fremtrædende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han iet nært Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andreHverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnævntes til Præsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og nødvendige Følge afEnglændernes Overfald paa Kjøbenhavn; med Flaadens Bortførelse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en Nødvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Præsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsførelsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kjøbenhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges særegne Tarv skulde rammes og Monarkiets fælles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Øjeblik hovedsagelig været militære, og der vides intet om, at de i større Udstrækning havde gaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.

Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har været i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikkeforsømte noget, saa længe han kunde holde sit Hoved oppe, og med den største Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Ære, dog ikke tilstrækkeligt af de Egenskaber, øfor hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hævde sin personlige Uafhængighed, ligesom han ved sin Tilbøjelighedtil at imødekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige Løfter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mængde øvede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mærkværdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater.

Han vandt en Magt over Hæren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vægt, der under de paafølgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hær, hvis tilbedte Fører og Ideal han var, voxede næsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hærfører vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den søndenfjældske Grænse og besætte de derværende Fæstninger. Den imod ham opstillede svenske Vestarmé talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grænsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. Først blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i Høland, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev Grev Axel Mørner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fløj 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens højre Fløj under Oberst Gahn forsøgte at trænge frem langs Flisen Elv i Solør. Her blev den iPasset ved Trangen dels sprængt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnævnes til Generallieutenant.

10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Præstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maanedtrak hele deres Hær sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin østlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var ført til Trods for de svage og utilstrækkelige Hjælpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hær taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hærens Fører vundet et stort Navn og yderligere befæstet sig i Hærens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der øvidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens første Straaler vaagnede paa den endnu snedækte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde søgt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfælde kunde blive for meget for haardføre Bondesønner, bidrogogsaa til at svække den svagere Fyrstesøn, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stærkeste.

Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hær havde rømmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hænder, da han 7. Dec. 1808 efter længere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekræftedes af FrederikVI, skjønt kun under Forudsætning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykkemed den norske Hær ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udførelse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilkedet ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning.

Da den svenske Vesthær 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens Førere dermed Grænsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betænkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, Løfte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han foreløbig indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstændighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Forsøg paa at vinde Kongen for en saadan Politik, mødtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for øØje, han havde gjort under en Krig, der samtidig førtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersnød.

Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halvø under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af Sødermanlands Død Sveriges. Foreningen skulde tillige være Sveriges Redning imod den russiske Vælde. C. A. kan ikke have været uvidende om sin norske Vens store, vidtrækkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Ophøjelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hær skulde gjøre fælles Sag med den svenske mod Russerne;Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Øjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nær, Gang paa Gang færdedes over Grænsen som Mellemmand. I Slutningen af April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget Løfte om at modtage Valget som svensk Kronprins.

Men han bandt sig ved Løfter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa trøstede sig med den Tanke, at han i sidste Øjeblik kunde gjøre en rask Gjerning og træde tilbage for at lade Frederik VI høste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hænder, har han troet, naar Tiden kom, atkunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancellipræsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sæde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen og hans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret færdedes over Grænsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmænd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han ø15. og 18. Juli af de svenske Stænder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere bøjede sig til begge Sider. Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklære sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnævnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig Følge af den Sindsbevægelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paafølgende Høst forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgjørende Valg, altid bævede tilbage. En Plan om at rejse til Kjøbenhavn blev atter Opgiven, og først efter Freden i Jønkøping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm.