Reinhold Saxtrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Unknown. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Eriksdatter Geed. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Torbern Jensen Rosensparre. Torbern (søn af Jep Eller Niels Rosensparre og Mæritslef Jensdatter Bille) blev født før 1460; døde efter 1487. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1489, Gedsholm, Ekeby, Skåne, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Pedersdatter Lykke. Birgitte døde efter 1484. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Skarholt

1510 vistnok Foged på Bahus, 1514 Fodermarsk, 1518-19Høvedsmand på Laholm. Landsd o m m e r i S k a a ne

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Steensdatter Bille. Birgitte (datter af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1480 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 31 jul. 1553; blev begravet i Skarholt Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Mogensen Lange. Niels (søn af Mogens Nielsen Lange og Sidsel Jepsdatter Juel) døde i 1500 i Ditmarsken, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skarhult, Malmöhus, Sverige

Notater:

Steen Rosensparre (7. september 1523 – 20. oktober 1565) til Skarholt, skånsk adelsmand og dansk rigsråd.

Han var søn af Jens Torbernsen Rosensparre og Birgitte Steensdatter Bille. Ved faderens død (1530) var han kun 7 år gammel, og han blev opdraget af sin mor på den fædrene gård Skarholt (svensk Skarshult) og blev nært knyttet til sin mors slægt, Billerne.

I 1551 fik han Vordingborg Slot i forlening, og det følgende år overtog han styret af det vigtige Kalundborg Slot og Len, som krævede en særlig påpasselig vogter, efter at kong Christian 2. havde fået ophold der. Han synes at have løst denne opgave på en værdig måde.

Omtrent samtidig (i 1551 eller 1552) blev han gift med Ide Munk og Oluf Nielsen Rosenkrantz' datter Mette, og efter at han ved sin mors død i 1553 havde overtaget Skarholt og året efter arvet Vester Vallø efter sin svigerfar, indtog han både som lensmand og godsbesidder en fremtrædende plads i højadelens rækker. Hans indflydelse steg yderligere, da Frederik 2. kort efter sin tronbestigelse forlenede ham med Bosø Kloster (1559) og i 1562 udnævnte ham til medlem af rigsrådet.

Han var aktiv i Den Nordiske Syvårskrig, hvor han indtil 1564 forblev på Kalundborg, hvor han som statsfanger modtog tre svenske gesandter, hvis anholdelse i København havde været en medvirkende grund til krigens udbrud. Han blev imidlertid i sommeren 1564 udset til sammen med sin svoger Peder Bille at overtage den vanskelige stilling som kongelig krigskommissær hos feltherren, grev Günther af Schwarzburg, med den særlige opgave at få bragt gang i krigsførelsen. Sammen med dem udnævntes kort efter Jørgen Lykke og Lave Brahe til at danne et øverste krigsråd til støtte for, men også som et slags opsyn med, den øverste feltherre. Det blev væsentlig Rosensparre og Peder Bille, som kom til at udføre dette hverv først over for grev Günther og senere over for Daniel Rantzau, efter at det kortvarige interregnum, hvori Otte Krumpen havde ledelsen, var forbi. Rosensparre kom således til at deltage i hele den resultatløse krigsførelse, som kendetegnede årene 1564-65. Både han og svogeren var ivrigt stemte for en energisk krigsførelse, men alt strandede på en elendig administration, som aldrig kunde skaffe penge og proviant. Slaget ved Axtorna dannede en glimrende afslutning på et sørgeligt år. Men i dette slag faldt Rosensparre 20. oktober 1565. Han var den dag den øverste krigskommissær i Peder Billes fravær og blev skudt under forfølgelse af fjenden.

Han blev begravet i Skarholt Kirke. På graven i kirken er Steen Rosensparre afbildet i naturlig størrelse, iklædt fuld rustning og med et sværd ved sin side. Ved et restaureringsarbejde i 1940'erne blev gravkammeret åbnet. Her fandt man Rosensparres sværd, som var blevet begravet med ham.

Sønnen Oluf rejste en mindestøtte over ham på selve valpladsen. Da Halland blev svensk, blev den ødelagt og fjernet , men den hallandske Fornminnesforening rejste i 1866 på ny en mindesten på stedet, hvor han var faldet. Den står endnu.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Død:
Faldet i slaget ved Svartrå i Halland, Sverige se https://sv.wikipedia.org/wiki/Slaget_vid_Axtorna

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p89 - V,1*

Notater:

Også kaldet Edel?

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Jacobsen Reventlow. Anders (søn af Jacob Knudsen Reventlow og Anne Andersdatter Flemming) blev født før 1518; døde i 1535 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bege Eriksdatter. Bege (datter af Erik Timmesen og Margrethe Bosdatter Høg) blev født cirka 1485; døde i 1562; blev begravet i Tøndering Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Berete blev gift med Predbjørn Gyldenstierne den 27 sep. 1580 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Predbjørn (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 4 dec. 1548 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1616 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet i Ulvborg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Skarholt

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne. Lisbeth (datter af Henrik Gyldenstierne og Lisbeth Ottesdatter Brahe) døde den 20 feb. 1638. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

til Søbo.

Kom sammen med sin søster, jomfru anne, til enken efter deres morbroder Erik Lange, "der blev slagen i den fordums Svenskekrig i Christiern II's tid", var derefter på andet år i Ø-kloster i Jylland hos jomfru Abel Skeelsdatter, hvor hun blev tilholden at lære læse og skrive, derefter på 4 år i Dronning Dorotheas fruerstue.

Ramsing Kirke
Ramsing er omgivet af en kirkegård, som er indhegnet af et sten- og jorddige.
Den blytækte kirke består af romansk kor og skib, bygget af smukt tilhugne granitkvadre. Tårnet er opført i 1879 af røde mursten, som erstatning for et ældre, antagelig sengotisk. Våbenhuset er opførtaf granit og mursten og er ombygget sidst i trediverne, da der blev bygget et kapel.
Det romanske granitalterbord med skråkantet dækplade er omsat, og en blyæske fra helgengraven er nu i Nationalmuseet. En alterbordsforside fra ca. år 1590 med Korsfæstelsen og våben for rigsråde ErikKrabbe og Margrethe Reventlov er anbragt på skibets nordvæg. Altertavlen er i renæssancestil fra omkring år 1600 med malerier. Den består af et tredelt storstykke med topstykke, og i felterne er der pietistisk farvede, symbolske malerier fra år 1717. De kraftige balusterformede stager er fra anden halvdel af 1600-tallet. Fonten er en ret enkel romansk granitfont. Fadet er sydtysk fra omkring år 1575 med fremstilling af Bebudelsen. Prædikestolen er et snedkerarbejde i renæssance fra begyndelsen af 1600-tallet med samtidig himmel, og staffering og malerier, der svarer til altertavlens fra 1717.

___________________________________________________________________________________________________

Christen Lauritzssøn:

En Predicken Som skeede Udi ... Margrete Rewentlows ... Begraffuelse ... udi Jordløsse Kircke
(København: Henrik Waldkirch, 1607).

Ligprædiken holdt af Christen Lauritzssøn over Margrethe Reventlow. Eksemplaret indeholder en notits, hvori Margrethe Reventlows datter Anne Krabbe (1552-1618) skriver at hun forærer bogen til Sofie Brahe. På forsiden af bindet ses bogstaverne F.M.R., sandsynligvis Fru Margrethe Reventlow, og på bagsiden bogstaverne A.K.S.I.B., sandsynligvis Anna Krabbe, Salig Iacob Biørns. Erhvervet på Museumsbygningens Kunstauktioner i maj 2003. 15,5 x 9 cm.

http://www.kb.dk/elib/bhs/nyanskaffelser/billeder/reventlow_5.jpg

Margrethe blev gift med Erik Krabbe den 10 dec. 1542 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erik (søn af Tyge Krabbe og Anne Nielsdatter Rosenkrantz) blev født den 18 sep. 1510; døde den 15 feb. 1564 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Soderup Kirke, Tølløse, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

BESIDDELSER: Søbo

Skænkede 1547 sammen med sin ægtefælle prædikestolen i Ulkebølle kirke.

Magdalene blev gift med Henrik Holck i 1546. Henrik (søn af Bertel Holck og Karen Lund) blev født cirka 1515; døde i 1579; blev begravet i Jordløse Kirke, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

til Søbo.

Imm 1550 i Leipzig, 1552 i Wittenberg. Fik 1554 med sin broder Knud bevilling at måtte det kronens gods i salling, som deres moder havde haft i pant. 1561 forlenet med et kannikedømme i roskilde Domkirke, skulle, når han ikke er i Kancelliet residere ved domkapitlet. S.a. bevilling for Erik Bille at indløse fra ham den part i Salling H., som han havde i pant.



Jacob til Søbo klager 1557 over sit Helbred, hvilket han en Part satte til paa den lange og møjsomme livlandske Rejse (Jacob Reventlows Arkiv, RA)


Død:
Ugift

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

1560-62 Hofsinde tjente 1564 til lands og 1565 til søs. Chef for "Papegøjen"

Død:
Druknede

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

Død:
Ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Notater:

Død:
Død Ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Den fynske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Madsdatter Gjordsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Gregers Holgersen Ulfstand den 1 maj 1551 i Haasum, Viborg, Danmark,. Gregers (søn af Holger Gregersen Ulfstand og Anne Predbjørnsdatter Podebusk) blev født i 1521 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; blev døbt i Feudal Overlord., ,; døde i 1583. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rud. Corfitz (søn af Erik Rud og Anne Hardenberg) blev født i 1573; døde i 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Axel Pedersen Brahe den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Axel (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 5 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 24 jul. 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Palle Rosenkrantz i 1622. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Krabbe, Anne, 1552-1618, er født paa Aastrup i Sjælland 29. Juli 1552 og Datter af Erik K. (d. 1564).

1. Sept. 1588 havde hun Bryllup med Jacob Bjørn til Stenalt (d. 1596, s. II, 361). Hun indtager en fremragende Plads iblandt Danmarks lærde Adelsdamer. I Haandskrift har hun efterladt sig en Række heraldiske, genealogiske og historiske Optegnelser, en Samling Afskrifter af Dokumenter vedkommende Stenalt og hendes og hendes Mands Slægt og en Kæmpevisesamling. Ogsaa til Runologien har hun ydet Bidrag. En Runesten, hun havde ladet flytte ind i Stenalt Have, lod hun Ole Worm aftegne og beskrive. Den er senere forsvunden og kjendes nu kun igjennem hans Runeværk. Desuden har hun udgivet et Par ubetydelige Andagtsbøger.

Hun døde 17. Febr. 1618 og blev bisat i et Gravkapel, hun havde ladet opføre ved sin Sognekirke i Ørsted. Men den Menighed, hvis Kirke hun havde udsmykket med særlig Omhu, har ikke haft nogen Sans forat værne om hendes Minde. 1828 blev Kapellet nedrevet, og Ligene nedgravedes nogle Aar efter i et Hjørne af Kirkegaarden, uden at man havde den Omtanke at afmærke Stedet, en Vandalisme, der vistnok for sent er bleven paatalt.

Anne blev gift med Jacob Bjørnsen Bjørn den 1 sep. 1588 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. Jacob (søn af Bjørn Andersen Bjørn og Sidsel Truidsdatter Ulfstand) blev født den 14 aug. 1561 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 5 apr. 1596 i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Højgård Og Eskildstrup

Notater:

Blev opdraget hjemme indtil 1570, da han trådte i tjeneste hosdronning Dorthea. E f t e r h e n d e s død i 1575 hos hertug Hans afSønderborg. Kom samme år efter anbefaling a f k o n g Fred er i k I I. tilmarkgreve Georg Frederik af Brandenburgs hof. Var dennes munds kæn k o gs endebud , b l. a. t i l Polen og ved kong Stefans kroning. I 1580hofjunker, 1587-8 9 ja gtju nke r, 158 6 hofm est er h os dronning Sofie,1585-97 forlenet med Utstein Kloster . 1588 -95 e fte r indsti lling a frig sråd e t l
ensmand på København
s slot. 1595-1600 lensmand på Kronborg.1596 forlenet med kronens gård Allerød. 16 0 1 - 1 4 p å T r y ggevælde,1614-19 på Gulland.

BESIDDELSER: Eskildstrup

TITEL: Lensmand til København og Kronborg

i tjeneste hos Dronning Dorothea og hertug Hans afSønderborg, Hofmester hos dronning Sophie

Kilde:
DAA 1985 p696 130h*

Ditlev blev gift med Inger Rosenkrantz den 1 aug. 1591 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Inger (datter af Folmer Rosenkrantz og Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1566; døde den 29 sep. 1592 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 7 nov. 1592 i Gravsat I Eskilstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlev blev gift med Margrethe Krabbe den 20 jul. 1596 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Niels Krabbe og Birgitte Skave) blev født den 13 jan. 1578; døde den 26 feb. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Krafse. Karen (datter af Eiler Krafse og Hilleborg Esgesdatter Bille) blev født i 1561; døde i 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

After the death of her first husband, Jens Nielsen Kaas, she was acting Lensmand (County Sheriff) until a successor was appointed. Afterwards married to Knud Brahe (1555-1615). She died 1622.

Beskæftigelse:
Oversatte sammen med ægtefællen Knud Brahe fransk opbyggelseslitteratur til dansk.

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Niels Kaas og Anne Bjørnsdatter Bjørn) blev født i 1516 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 23 jan. 1579 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i jan. 1579 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Knud Brahe den 23 aug. 1584 i Stjerneholm, ,. Knud (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 3 okt. 1555 i Aalborghus, Aalborg, Danmark; døde den 3 feb. 1615 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Sophia Ottesdatter Brahe i 1602 i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophia (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født i 1559; døde i 1643 i Helsingør, Danmark; blev begravet i Torrlösa Kyrka, (Torløse), Onsjö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herremand til Kærgårdsholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peder Jensen Juel i 1580. Peder (søn af Jens Juel og Anne Skram) blev født skønnet 1557; døde i 1604; blev begravet den 17 dec. 1604 i Hveissel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Krabbe den 25 okt. 1590 i Gudumlund, Gudum, Aalborg, Danmark. Niels (søn af Kjeld Krabbe og Susanne Lykke) blev født før 1560; døde efter 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Stygge Banner Høeg cirka 1581 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Stygge (søn af Just Banner Høeg og Sidsel Bille) blev født i 1550 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde cirka 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Senere ført til Aalum Kirke

Død:
Døde I Barselsseng (11. Barn)

Birgitte blev gift med Christen Skeel den 12 sep. 1630. Christen (søn af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født den 27 jul. 1603 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 30 mar. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 jul. 1659 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

død natten mellem d 23 og 24 november 1638

Helvig blev gift med Gregers Krabbe den 12 sep. 1630 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Gregers (søn af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født den 12 jan. 1594 i Vesløsgård, Thisted, Danmark; døde den 20 dec. 1655 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: RavnholtHenrik Rigsgreve Holck til Ravnholt, Vindinge H. (1622)EGhol m , V o l d b o r g H., og Eskildstrup, f. 18 April 1599 paaKronborg, besøgte indtil 1614 H er lufs ho l m , st ud erede 1615ÙX 17 i Heidelberg, Strassburg og ved de
t reforme

Død:
Død af pest

Familie/Ægtefælle/Partner: Hilleborg Krafse. Hilleborg (datter af Christoffer Krafse og Dorothea Andersdatter Banner) blev født cirka 1600 i Egholm/Ravnholt, ,; døde før 13 apr. 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Anne Ditlevsdatter Holck

Anne blev gift med Vincents Steensen den 2 nov. 1623 i Køge, Danmark,. Vincents (søn af Hans Steensen og Margrethe Eriksdatter Basse) blev født den 1 maj 1592 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 8 feb. 1659 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Snøde Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gedsholm, Ekeby, Skåne, Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigborg Stensdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift 18. JAN. 1624 paa Gyllebo m. Thale M. Ulfstand, hvemhan 3. JAN. havde bor t f ø r t , d a v e l hun, men ikke hendesModer ville samtykke Forbindelsen (59). Hun har skr ev e t e nb ek jend t Sl ægtebog (Thotts Manuskr. Fol. 1077),hovedsagelig e
n Afskri

Anne blev gift med den 2 nov. 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Vind den 4 jul. 1613 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Niels (søn af Albert Vind og Ellen Nielsdatter Glambek) blev født den 10 sep. 1577 i Ullerup Hovedgård, Nykøbing Mors, Danmark; døde den 10 jan. 1615 i Bergenhus, Bergen, Norge,; blev begravet den 25 aug. 1615 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Juel, ofte refereret til som Erik Juel til Hundsbæk og Alsted (1591 – 13. februar 1657), var dansk lensmand, embedsmand og Rigsråd samt far til søhelten Niels Juel og politikeren og diplomaten Jens Juel .
Erik Juel blev født i 1591 i Alsted Herred som søn af Peder Juel og Margrethe Ulfstand. I 1610 blev han ansat som sekretær i Danske Kancelli, men under Kalmarkrigen fra 1611-13 fratrådte han denne stilling for i stedet at gøre tjeneste som Hofjunker. under Belejringen af Kalmar fik han en Hest skudt under sig. Efter krigen vendte han tilbage til stillingen som Kancellisekretær fra 1613-16 og blev som sådan også udnævnt til Kannik ved Ribe Domkirke.

I 1623 udnævntes han til Landsdommer i Jylland og besad desuden flere lokale hvertv. Blandt andet var han i 1624 medlem af Kommissionen til Undersøgelse af Limfjordens Gennembrud mod Vest. Han fik stillet Gudum Kloster til rådighed (til 1651).

Under Kejserkrigen, den danske udløber af Trediveårskrigen, fordreves han i 1627 fra sine godser og søgte til Sjælland mens hans hustru og børn flygtede til Norge.

Efter krigens afslutning var han i en periode befuldmægtiget for den jyske adel paa Provinsmøderne og blev 1638 og atter 1646 Landkommissær. Fra 1640-46 var han forlenet med Pandumgaard, 1646-48 med Lundenæs og endelig fra 1648-57 med Aalborghus.

Under Torstensson-krigen 1643-45 var han en del af den øverste ledelse i Jylland.

I sommeren 1651 valgtes han til Medlem af Rigsrådet og sendtes som saadan til norske Herredage i 1652 og 1656. I Anledning af en klage over ham fra nogle bønder skrev han i 1655 til Oversekretæren Erik Krag: "Mig sker efter gammelt Ordsprog: hvem Bonden klapper, den napper ham, og hvem han napper, den klapper ham". Da han døde den 13. februar 1657 efterlod han sig sin enke med relativt få midler og han nåede aldrig at opleve sine sønners succes.

Erik Juel var ud af den danske uradelsslæg Juel. 4. Okt. 1618 ægtede han Sophie Clausdatter Sehested. Hans børn var:

Claus Eriksen Juel (6. marts 1621 – 16 november 1673)
Peder Juel (14. juli 1623, Hundsbæk Gods – 9. december 1656, København)
Karen Eriksdatter Juel (14. oktober 1626, Gudumkloster – 17. oktober 1656, Kærsholm)
Niels Juel (8. maj 1629, Christiania – 8. april 1697)
Jens Juel (15 Jul 1631, Nørtorp Thy – 23. maj 1700, København)
Melchior Juel (1634–1678)
Maren Eriksdatter Juel (7. april 1636, Nørtorp Thy – 1664)

Erik blev gift med Sophie Sehested den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 14 jul. 1594 i Højris, Ljørslev, Nykøbing Mors, Danmark; døde i 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 2 nov. 1658 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ida Gøye den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Ida (datter af Henrik Gøye og Birgitte Axelsdatter Brahe) blev født den 7 jan. 1606 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 31 okt. 1654 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Rosenkrantz. Palle (søn af Børge Rosenkrantz og Margrethe Pallesdatter Juel) blev født i 1588; døde i jun. 1651. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Gunde Lange den 1 sep. 1616 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Gunde (søn af Hans Lange og Johanne Pedersdatter Skram) blev født den 22 dec. 1576 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 26 okt. 1652 i Kølbygård, Hunstrup Sogn, Thisted, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1626-1655, Thorstedlund, Aarestrup sogn, Hornum herred, Aalborg amt; Arvede Torstedlund efter faderen. Gregers Krabbe var en travl mand, der ikke havde meget tid til overs til at beskæftige sig med Torstedlund, men han udvidede dog jordtilliggendet noget og oprettede et såkaldt hospital for sognets fattige og en skole for børnene.
• Beskæftigelse: 1651-1655, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge

Notater:

Krabbe, Gregers, 1594-1655, til Torstedlund, Statholder i Norge, Søn af Niels K. og Vibeke Ulfstand, blev født 12. Jan. 1594 paa Vesløsgaard.

14 Aar gammel sendtes han til Udlandet, studerede i Leipzig, Strasburg og Padua og blev borte i 9 Aar. Ved sin Hjemkomst 1617 blev han Sekretær i Kancelliet, forlenedes 1623 med Pandumgaard (til 1640)og fungerede som øverste Sekretær fra 1623-25.

I Efteraaret 1625 blev han sendt til Bremen, fulgte det følgende Aar Kongen i Krigen i Tyskland og ledsagede 1628 Hertug Frederik i Begyndelsen af hans Udenlandsrejse. Imidlertid havde han 1627 faaetHindsgavl Len, som han 1639 ombyttede med Riberhus.

Fra Sept. 1638 til Febr. 1639 og atter fra Dec. s. A. var han Krigskommissær ved de til Hertugdømmerne sendte saakaldte Unionstropper. I Maj 1640 optoges han i Rigsraadet; som Medlem af dette hørte han til det Parti, som var stemt for en forsonlig Politik over for Generalstaterne og Hamborg, hvilken Anskuelse han særlig lagde for Dagen i et Indlæg fra Dec. 1641. Kongen havde oprindelig i Sommeren1640 tænkt paa at stille ham i Spidsen for et Gesandtskab til England, men han maatte finde sig i kun at følge med som andet Medlem af dette, medens Corfits Ulfeldt blev Leder af Ambassaden, der varede fra Avg. til Dec.

1641-42 var han med Valdemar Christian paa hans første Rejse til Rusland og forhandlede i Juli 1643 med gottorpske deputerede i Kolding om Forlængelse af Unionen. I Avg. blev han sendt med Just Høg som Gesandt til Fredskongressen i Osnabrück, en Sendelse, der dog afbrødes ved Sveriges Fredsbrud, saaledes at han allerede vendte hjem i Jan. 1644; i Avg. s. A. forhandlede han med de nederlandske Gesandter i Kjøbenhavn, og i Sept. blev han udnævnt til Landkommissær i Jylland. Ved Frederik III's Kroning 1648 blev han Ridder, men den største Embedsstilling opnaaede han i Juli 1651, da han blev Hannibal Sehesteds Efterfølger som Statholder i Norge og i denne Egenskab fik Akershus Len i Steden for Riberhus.

Til hans forskjellige Virksomheder er ikke knyttet nogen Gjerning, der vidner om særligt Initiativ eller Talent, men han vidste at gjøre sig afholdt af sine undergivne, saaledes at endog Bønderne i Hindsgavl Len omtalte ham med Velvilje, skjønt han forøgede deres Arbejde til Ladegaarden; hans Billede gjør et fint og forstandigt Indtryk. -- Han blev gift 1. (12. Sept. 1630) med Helvig Corfitsdatter Rud (d. Natten mellem 23. og 24. Nov. 1638) og 2. (1. Febr. 1640) med Dorthe Daa (d. 28. Maj 1675), Datter af Rigsadmiralen Claus D. (IV, 127). Han selv døde 20. Dec. 1655 paa Akershus.

Kilde: Dansk Biografisk Leksikon - Bind IX (1895)
________________________________

Gregers Krabbe var ejeren, adelsmanden på Torstedlund, som oprettede skole og hospital i Aarestrup.

Her er en lille bid fra Helle Serup: Fattige børn til forfremmelse - fortællingen om Danmarks ældste folkeskole - udgivet af Jysk Lokalhistorisk Forlag i anledningen af Aarestrup Skoles 350 års jubilæum 11. februar 1998.:

”Gregers Krabbe var uden tvivl under stor indflydelse af Christian IV. Han var den første konge, om hvem vi ved, at han interesserede sig for skolesagen. Han udstedte i sin regeringstid et kongebrev med et ønske om, at der i de store landsbyer skulle være en skolemester og et lille skolehus, hvor ungdommen kunne undervises. Aarestrup Skole er et af de eneste resultater af dette kongebrev, og måskeblev den oprettet netop på dette tidspunkt for at ære den aldrende og syge konge.

Gregers Krabbes skole blev oprettet til gavn for både drenge og piger. Den var fra starten en skole for folket - en folkeskole.”

________________________________

Gregers Krabbe til Torstedlund, var en gammel ven af Anders Bille, bl.a. fra, da det skib, som førte Valdemar Christian og hans hofstat, som Gregers Krabbe havde ledet, hjem fra Rusland 1642, på Øseltog Anders Bille med bort fra de mange ubehageligheder, han der som lensmand havde været udsat for. Endvidere var han gift med en datter af Corfits Rud, Anders Billes gamle kompagnichef, og havde efter ham 1630 fået Enggården (nu Gyldensteen, Skovby herred), der vel lå noget borte fra Anders Billes gårde, men dog indenfor samme landsdel. 1632 var han desuden bleven løjtnant i Henning Valkendorfs rytterkompagni, der udskiltes fra Anders Billes. 1644 var han bleven landkommissær i Jylland, hvilken post han beklædte, indtil han 1651 blev statholder i Norge.

________________________________

I 1611 førtes Gregers Krabbes moder Vibeke Ulfstands lig fra Viborg domkirke til Aarestrup kirke. I 1637 bygger Gregers Krabbe hospitalet ved kirken og dør som Norges statholder 1655 og begravedes i kirkens sydkapel

Gregers blev gift med Helvig Rud den 12 sep. 1630 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Helvig (datter af Corfitz Rud og Birgitte Olufsdatter Rosensparre) blev født den 11 okt. 1613 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 nov. 1638 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Dorthe Clausdatter Daa den 1 feb. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Dorthe (datter af Claus Daa og Ingeborg Valdemarsdatter Parsberg) blev født den 14 jul. 1617; døde den 28 maj 1675; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Befalingsmand på Kalø

Just blev gift med Anne Lunge den 9 maj 1628. Anne (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 feb. 1610 i Vestervig Kloster, Refs Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 6 aug. 1652 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 11 sep. 1652 i Herfølge Kirke, Herfølge, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Markorsdatter Rodsteen. Lisbeth (datter af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1586. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Pedersen Reedtz den 22 jun. 1634 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Frederik (søn af Peter Reedtz og Karen Rostrup) blev født i 1586 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 8 jun. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Niels Krag den 16 sep. 1610 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Niels (søn af Mogens Krag og Sophie Juel) blev født den 23 jun. 1574 i Trudsholm, Havndal, Danmark; døde den 14 maj 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Margrete Holck den 1 maj 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrete blev født i 1598 i Sønderborg, Danmark, Rønhave,Ulkebøl; døde den 12 jan. 1661 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Høg, Mogens, 1593-1661, til Kjærgaardsholm, Rigsraad, blev
født paa Vang 3. Nov. 1593.

Han studerede 1617 i Leiden, var 1621-23 Sekretær i Kancelliet og blev
derefter Kammerjunker hos Hertug Ulrik, fra 1624
tillige hos Hertug Frederik. I Anledning af sit
Giftermaal 2. Sept. 1627 med Helvig Ottesdatter
Lindenov fratraadte han sin Stilling ved Hoffet og
forlenedes 1627 med Lundegaard paa Mors,

Dette Len han beholdt til 1640, da han blev
Landsdommer i Jylland og fik det til denne Stilling
hørende Len, Asmildkloster ved Viborg. I de følgende
Aar var han oftere befuldmægtiget for den jyske Adel,
fik i Jan. 1644 sammen med nogle andre Adelsmænd
den højeste Inspektion i Jylland i Anledning af
Krigen og blev i Sept. 1645 sammen med Erik Juel
Generallandkommissarius i den nævnte Provins for
at vaage over Forholdene ved den svenske Hærs
Bort-marche. Allerede 1647 var der Tale om hans
Valg til Rigsraadet, og i Juni 1649 opnaaede han
ogsaa Plads i dette. Som Følge heraf fratraadte han
Landsdommerembedet og Asmildkloster; i Steden herfor
blev han 1650 Lensmand paa Silkeborg, hvilket Len
han 1658 ombyttede med Odensegaard.

Han synes i Rigsraadet ved forskjellige Lejligheder at
have indtaget en oppositionel Holdning; saaledes var
han 1650 en Tilhænger af, at Prins Christian ogsaa
skulde vælges til Norge, i det han ikke ønskede
Kongehusets Arveret til dette Rige anerkjendt,
og var i Marts 1655 stemt for at opfordre Kongen
til at forlade Hertugdømmerne og komme tilbage til
Kongeriget. Ved Siden heraf hørte han dog til Corfits
Ulfeldts Modstandere, og dette skal have medvirket
til, at han i Jan. 1653 sendtes til Sverige i en
Ambassade, som havde til Hovedopgave at faa Dronning
Christina til at unddrage Ulfeld! sin Beskyttelse. Den
svenske Resident i Danmark Magnus Durel, der dog næppe
var en uvildig Dommer, karakteriserer ham ved denne
Lejlighed som "en god, enfoldig Mand, der hidtil har
været mere bekymret for Brug af Øxen og Pund end for
Kristenhedens Velfærd". 1656 hørte han til dem, som bleve indstillede af
Rigsraadet til Statholderembedet i Norge, men
fik ikke denne Stilling.

Under Krigen 1657 var han sammen med Rigsmarsken Anders Bille i den af
Svenskerne belejrede Fæstning Frederiksodde;
da denne stormedes af Svenskerne, søgte han med Bille
ud til den ved Kysten liggende Bjersodde Skanse for
at naa over til Fyn, men maatte overgive sig ligesom
Rigsmarsken. I de nærmeste Dage herefter havde han
som Fange gjentagne Samtaler med den svenske Konges
Minister, sin gamle Fjende Corfits Ulfeldt. Denne
beretter, at han første Gang viste sig temmelig
afvisende over for Tanken om Fred og forlangte, at
Ulfeldt skulde bøje sig for Frederik III og saa vende
tilbage til Danmark, hvor han vilde blive modtagen
med Glæde; i en følgende Samtale skal han derimod
have været ivrigere for Freden og fik ogsaa mod givet
Æresord Lov til at rejse til sin Konge for at virke for den.

Da Krigen brød ud igjen i Avg. 1658,
sendtes han og Rigsraaden Christen Skeel strax ud for
at møde Carl Gustav og opfordre ham til at standse
paa sin Marche fra Korsør mod Kjøbenhavn. De traf ham
10. Avg. i Ringsted, men maatte efter Forhandlinger
med Kongen og Grev Schlippenbach vende tilbage med
uforrettet Sag. Under Hovedstadens Belejring havde
han forskjellige Hverv med Hensyn til Omsorgen
for Garnisonens Underhold og deltog desuden i
en Kommission, der skulde undersøge, hvorledes
Kjøbenhavns Stabelret kunde indrettes. I Avg. 1659
blev han kommitteret til at forhandle med Svenskerne
om Fred. Han deltog i det afgjørende Rigsraads- og
Stændermøde i Kjøbenhavn i Efteraaret 1660, men døde
kort efter, 29. Jan. 1661, og blev begravet i Sorø. -
Efter sin første Hustrus Død, 4. Jan. 1634, havde han
2. Okt. 1636 ægtet Christence Jacobsdatter Rosenkrantz
(f 15. Sept. 1679).

Beskæftigelse:
Rigsråd

Mogens blev gift med Helvig Ottesdatter Lindenov den 2 sep. 1627. Helvig blev født den 4 okt. 1604; døde den 4 jan. 1634; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Christence Rosenkrantz den 2 okt. 1636. Christence (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 11 feb. 1609 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 15 sep. 1679 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Mogens Kaas den 8 okt. 1626. Mogens (søn af Jens Kaas og Ellen Stygge) blev født den 3 mar. 1593; døde den 15 mar. 1639 i Krabbesholm, Skive, Danmark,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Vallø, Rudholt og Gunderup, samt Engholm og Krabbeholm, Geheime- Etats og Justitsraad. Deputeret i Generalkrigs-kommisariatet. ridder af Dannebrog.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirstine Bille. Kirstine (datter af Hans Bille og Kirsten Jørgensdatter Dyre Lunge) blev født den 10 mar. 1637; døde den 26 feb. 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Skeel, Birgitte

1638-99, grevinde, godsejer.

*23.12.1638 på Vallø, Valløby sg., †6.11.1699 i Kbh.

Forældre: godsejer, rigsråd ◊Christen Albretsen S. (1603-59) og Birgitte Rud (1612-45).

~5.8.1660 med landkommissær, vicepræsident ◊Christian Barnekow, *13.12.1626 på Vittskövle, Skåne, †14.4.1666 smst., s. af Hans B. og Lisbeth Bille.

~29.9.1669 med gehejmeråd, greve ◊Christoffer Parsberg, *17.12.1632 på Trondhjemsgård, Norge, †24.8.1671 i Kbh., s. af rigsråd ◊Oluf P. og Karen Kruse.

~2.6.1682 med godsejer, gehejmeråd ◊Knud Thott, *23.12.1639 på Näs, Skåne, †18.4.1702 i Kbh., s. af rigsråd ◊Otto T. og Jytte Gyldenstjerne.

Børn: Kjeld Christoffer (1663), Else (1664).

BS tilhørte det højadelige miljø, der i hendes tid skulle blive stærkt berørt af Svenskekrigene i 1657-60 og 1675-79 samt af Enevældens indførelse i 1660. Hendes fader Christen S. var en af de mest markante repræsentanter for den gamle danske adels aristokratiske og patriotiske idealer. Af en søskendeflok på ti levede kun BS, hendes ældre broder, ◊Otte S. og lillesøsteren ◊•Berte S. ved moderens død i 1645. De fik en stedmoder Margrethe Lunge i 1649 og året efter en halvbroder ◊Mogens S. Allerede 1653 blev faderen enkemand igen, og døtrene kom da i huset hos deres faster Anne S. på Krastrup iNørrejylland. I den anledning udarbejdede Christen S. en grundig instruks for deres opdragelse. Den var et mønster for kvindelig og adelig dyd. Hovedvægten lå på gudsfrygt og beskedenhed. Den egentlige undervisning omfattede indlæring af katekismus og salmer, læsning og skrivning, tysk sprog, desuden syning og anden huslig gerning.

I 1656 blev BS “tilsagt”, dvs. forlovet, med den 36-årige oberst ◊Kjeld Lange, der imidlertid faldt i 1658 under svenskernes belejring af Kbh. Det følgende år døde Christen S., nedbrudt og desillusioneret over svenskernes fremmarch og den politiske udvikling, der truede adelens position. Men livet gik videre, og i 1660 blev BS gift med Christian Barnekow. Som skånsk godsejer havde han i 1658 aflagt troskabsed til den svenske konge, og 1664 blev han introduceret på Riddarhuset i Stockholm. Hermed var han formelt forsvensket, hvad der for en datter af Christen S. må have været en belastning af de større. Da han døde 1666, var deres søn Kjeld Christoffer kun tre år gammel. Under drengens mindreårighed bestyrede BS hans skånske ejendomme sammen med sit eget sjællandske arvegods, Gl. Køgegård.1668 ramte sorgen hende igen, da hendes lille datter døde. Og det følgende år foretog hun så et spring, både personligt og politisk: hun giftede sig med en af det nye regimes mænd, Christoffer Parsberg, drog til Danmark og efterlod sin søn i Skåne. Parsberg var med en flot karriere i diplomatiet, i regeringskontorerne og ved hoffet tæt knyttet til både ◊Christian 5. og ◊Peder Schumacher Griffenfeld. 1671 blev han som den første optaget i den nye danske grevestand. Han døde samme år, og BS, nu grevinde Parsberg, var efter kun to års ægteskab igen enke.

Den nye situation var vanskelig for BS. Hun har utvivlsomt følt, at hun burde slå sig ned i Skåne og permanent deltage i sønnens liv og opdragelse. Og hun gik faktisk så vidt, at hun solgte sin danskebastion, Gl. Køgegård. Men hun fortrød og tilbagekøbte ejendommen for herefter at hellige sig den. Det lykkedes hende allerede i 1673 at opnå de for enhver godsejer så attraktive frie birkerettigheder, der indebar, at godset blev et selvstændigt jurisdiktionsområde, og at godsejeren beskikkede dommer og retsskriver samt oppebar alle bøder og retsafgifter. Til fremme af denne sag har BS kunnet spille på bekendtskabet med Griffenfeld, som hun fortsat dyrkede. Gl. Køgegårds bøndergods havde lidt meget under krigen. Kort før sin død havde Christen S. givet bønderne tilbud om eftergivelse af restancer og om lån. BS fulgte faderens udspil op og tog selv nye initiativer: plantede frugttræer, anlagde ålegårde og oprettede teglværk. Krigshandlingerne 1676-79 vanskeliggjorde forbindelsen til Skåne og kontakten til sønnen. Efter fredsslutningen ilede BS straks til Vittskövle for at forestå genopretningen efter krigens ødelæggelser. Medvirkende til hendes opbrud var nok også et alvorligt giftmordforsøg, hun blev udsat for i 1678, og hvis motiv er ukendt.

I Skåne kæmpede BS mod forsvenskningen bl.a. ved som kirke- og skolepatron at indsætte dansktalende præster og lærere på de Barnekowske godser. Herved lagde hun sig ud med de svenske myndigheder. Og det var modvilligt hun 1680 affandt sig med, at sønnen skulle være svensk hofjunker. 1682 tog BS så endnu et afgørende spring og giftede sig nu for tredje gang. Ægtemanden var Knud Thott. Som skånsk godsejer havde også han ladet sig introducere på det svenske Riddarhuset, men ved krigsudbruddet i 1676 meldte han sig under de danske faner. Efter freden mageskiftede han sit skånske gods Näs med det sjællandske Gavnø, hvor han og BS fik deres hjem. Begge havde de valgt side: den danske. Herefter formede tilværelsen sig udramatisk for BS. Hun varetog fortsat driften af Gl. Køgegård, og hun gik energisk ind i opbygningen af malerisamlingen på Gavnø. BS døde 1699 under et ophold i Kbh. Hendes kiste blev senere ført til det Barnekowske gravkapel i Vittskövle kirke. Hun kom således tilbage til detSkåne, der havde været hendes livs valplads. BSs skæbne var i sjælden grad knyttet til tidens gennemgribende hændelser: Danmarks tab af Skåne og adelstandens tab af statsretslig og politisk magt. I mangt og meget var hun sin faders datter, men i modsætning til ham evnede hun at overleve nederlag og tilpasse sig en ny tingenes orden.

Mal. fra ca. 1655 af Abraham Wuchters på Gl.Køgegård. Epitafium i Vittskövle Kirke.

Karen Hjorth (red.): Handlingens kvinder, 2001. Knud Fabricius: Skaanes overgang fra Danmark til Sverige, 1972. Franziska Carlsen: Efterretninger om Gammelkjøgegaard og Omegn, 1876-78.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Birgitte blev gift med Christian Barnekow den 5 aug. 1660. Christian (søn af Hans Barnekow og Elisabet Bille) blev født den 13 dec. 1626 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 14 apr. 1666 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; blev begravet den 28 maj 1666 i Malmö, Skåne,Sverige, St Peders Kirke. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Knud Thott den 2 jun. 1682. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosenkrantz. Oluf (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve - blev 25 mar 1676 naturaliseret som danskgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulfeldt. Sophie (datter af Flemming Ulfeldt og Anna Elisabeth Von Der Gröben) blev født den 25 jan. 1636; døde den 24 apr. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Otto Kaas den 20 dec. 1674. Otto (søn af Mogens Kaas og Anne Rudbeksdatter Pors) blev født i 1649; døde den 2 maj 1716. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, Hans DitlevSteensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånske krig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenest e b åd e hjem m e o g iu dlan det. I 1655 var han page hos prins Christian,1665 kammerpage,1 66 9 hof junker . S amm e å r rej st e han til Holland, England og Frankring,hvor han blev an sa t ved k ongen s livr egim ent . Ble vafs kediget herfra1670, rejste til Italien og derfr a ge nnem Tys klan d til hje mkoms t i1 671. S amme å r blev han kornet ved rostjenesten, 167 3 løj tnant ved heste garden. Li geso m brode ren deltog ha n i den Skånske krig og blevsåre t vedW ismar. Kon gen m å have haf t Vince nts Stee nsens bø rn i ve nligerindring, for ogs å på Henr ik faldt de nkgl . nåde i for m af e n årligpens ion på 100 rdl. V ed broderens dø d i 1677 t og han sin a fske d framilitærtj eneste n og bosatt e sig på Ste ensgård , hvor ha n i 1682 fe jredesit bryl lup m ed Mette Gotfre dsdatte r, en datte r af sognepræs ten
iSnø de, Godfred Hansen. Et tilstrækkeligt vidnesbyrd om, at H enrikSteense n gik s i n e e g n e veje i e n tid, hvor standsforskel spillede enmeget stor rolle.Lykken var med h a m . Sna r t kunne han udkøbe sine søskende, og i 1683købte han tiendern e a f S n øde og St oe ns e kirk er . Fire år efter købtehan hovedgården Egelykke, der havde 25 td r. h t k . o g bøn der gods p å 7t dr. htk., og samme år erhverv
ede han en fjerdedel af den tidligerehovedgård Nygård på 6 tdr. htk. for 4.000 rdl.Ve d h a n s d ø d i 1 7 0 9 vurderedes boet til godt 20.000 rdl., medensgælden var godt 4.000 . De t st or e st en hus p å g år den blev vurderet til800 rdl., borggården og la
degården tilsammen til ca. 1.30 0 rdl.St eens går d havde da 53. tdr. htk., og skoven v a r p å 1 2 tdr. htk.Bøndergodset bestod foruden af Egeløkke og en fjerdedel af Nygå r d a f 3 3 g å r de , 20 bol og ca. 40 huse. Ialt hørte til godset ca. 290 tdr.htk.Omkostnin ge rn e ve d H enr i k S t eensens begravelse beregnedes af hansenke til
166 rdl., heraf havde "Bartskæren" f ra F y n fåe t 8 rdl. "forMedicamenter og Opvartn i n g f o r min sl. Mand udi hans Svaghed samt h ansre is es Omk ostninger". Der var hentetki st eb esl a g i Odense og indkøbthvedebrød, krydderier og fisk (makrel). Sørgetøjet v a r b l e v e t sye t a fskrædderen i Rudkøbing og Snøde.Henrik Steensen havde holdt godt hu s m ed d et l i d e t , de r var gået iarv efter faderen. I skiftet nævnes to små, dybe suppe fad e af t in med V inc e n t s Steensens og Anne Holcks dåbsnavne, samt 20 tintallerkenerme d der es våbe n. Stør r e kle n odi e r vardog de tresølvbægre med "sl.Steensens Forældres V aaben " og en l ille søl vka nd e me d d e "S teensens ogAhners Vaaben paa laaget". Det kostb arest e klædnings stykke, H enrik S teense n ef terlo d sig, var en "pelsfarvet Klædekjole me dSølva gramaner", u nderfore t med hv i dt taft , de n vurder edes til 14 rdl.I hans garderob e var o gså en køller t med gul dknipling e r på ærme rne,u nderfore t med gultaft. Gården s bogsamli ng vidnede i h øj grad om Henrik Ste en sens litte rære i nteresse . Den franske l itteratur s tammerformentli g fra han s ungdomsopho l d i Paris. De r var o gså holl
a ndske oglatinske bøger. At bøger om krigskunst var repræsente ret, undrer ik ke.E j h e l l e r tilst edeværelsen af Huitfeldts KrA nike, Crantz' DanmarksHistor ie og Brockma n n s Hu
spostil. Derimod er det mærkeligere at FindeSimon Paulis Index Botanicarum og Nico l a u s S t e n o s anatomiskeobservationer.
Henrik Steensen overtog Steengård efter sin broder, HansDitlev Steensen, som fa l d t i 1 6 7 7 u n d er den Skånskekrig.Henrik gjorde i en årrække hof- og officerstjenesteb å d e hjem m e o g iudl ande t. I 1655 var han page hos prinsChristian, 1665 kammerpage,16 6 9 ho fjunke r . Samm e år re jst eha n til Holland, England og Frankring,hvor han blev ansa tv ed ko ngens l iv regimen t. Ble v afskedig et herfra1670, rejstetil Italien og derfra gen ne m Tyskl and ti l hje mkomst i 1671.Sa mme å r ble v han kornet vedrostjenesten, 1673 løjtn ant ved hest egarden . Lige som brode ren delt og ha ni de n Skånskekrig og blevsåret ved Wi smar . Konge n må hav e haft Vi ncentsStee nsens bør n i ve nligeri ndring, for også på Henri k fal dtden kg l. nåd e i form af e n årligpens ionpå 10 0 rdl. Vedbrodere ns død i 1677 to g han s in afske d framil itærtjeneste n og bosatte s ig på Ste ensgård, h vor han i 1682 fej redesi t bryllup m ed Mett e Gotfredsdatte r, en dattera f sognepræst en iSnøde, Godfred H a nsen. E t tilstrække ligtvidn esbyrdom, at Hen rik Steensen g ik sine egn e veje i ent id , hvor sta n dsforskel spi llede enm eget stor rolle.L ykkenvar med ha m. Snart kun ne han ud køb e sin e søskende , og i1 683købte h an tienderne af Sn øde
og Stoense k irker. Fire å refter købt e han hov ed

Henrik blev gift med Mette Gotfredsdatter Hansen den 5 jul. 1682 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Mette (datter af Gottfred Hansen) blev født i 1662; døde den 16 jul. 1710 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Friherrerne Holck til Holckerhavn

Notater:

Titel:
Friherre

Eiler blev gift med Lisbet Høeg den 29 sep. 1655 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Lisbet (datter af Mogens Banner Høeg og Helvig Ottesdatter Lindenov) blev født den 27 dec. 1633 i Mors, Lund,; døde den 29 nov. 1672 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eiler blev gift med Ingeborg Dorothea Vind den 6 nov. 1678. Ingeborg (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 29 jun. 1658; døde i 1729. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun fik 1634 af sin Fader udlagt for sin mødrene ArvSøndergaard (Taars S., Bør g l u m H . ) , v a r 12. April 1658Enke og kaldes da Lage Urnes Enke til "Lystrup", fik da a fs i n B rod e r Ma rko r Kaas tilskjødet Vester Skaarup Mølle (65).

Johanne blev gift med den 13 okt. 1630 i Gyllebo, Simrishamn, Malmöhus Len, Sverige.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med den 30 okt. 1642 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

Ordner:
Symbolum: Nec temere nec timide

Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Statsmand. Diplomat, Politiker og Godsejer. Generaladmiral og Chef for Admiralitetet
• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand, Søn af Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy.

Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.

Da han kom Hjem blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.

Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»

Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.

Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J. i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt.

Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark.

Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690.

J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.

J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. Danske Herregaarde VII: Juellund. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Ordner:
Symbolum: Quo altior eo minor

Jens blev gift med Vibeke Ottesdatter Skeel den 4 okt. 1660. Vibeke (datter af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i feb. 1633; døde den 23 jan. 1685 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Hellested, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind i 1686. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorothea Krag den 11 apr. 1694. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindbjerg Og Gjorslev

Notater:

E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Hofjunker

Kilde:
DAA 1927 II, 28,34 + DAA 1985 p716 41j*

Henrik blev gift med Sophie Justsdatter Høeg den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født cirka 1644 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1680 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Ide Margrethe Rosenkrantz den 15 dec. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Helvig Krabbe den 31 jan. 1663. Helvig (datter af Gregers Krabbe og Dorthe Clausdatter Daa) blev født den 24 jun. 1647 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 15 jun. 1697 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Vibeke blev gift med Erik Krag den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Erik (søn af Christen Krag og Ellen Christensdatter Vind) blev født i 1620; døde den 22 jul. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Cathrine Rothkirch i 1671. Cathrine (datter af Wentzel Rothkirck og Kirstine Reedtz) blev født cirka 1645; døde i 1678. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosenkrantz. Oluf (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 12 mar. 1623 i Laholm, Halland, Sverige; døde den 13 mar. 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Peder Juel den 31 jan. 1663. Peder (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født i 1635; døde den 13 feb. 1676 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Landsdommer

Stygge blev gift med i 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stygge blev gift med Anne Marie Eriksdatter Grubbe i 1661. Anne blev født cirka 1640 i Tjele, Viborg, Danmark; døde i Ruggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 6 jun. 1676; Ridder af Dannebrog
• Ordner: 1680; Ridder af Elefanten

Notater:

Høg, Just (Justesen), 1640-94, Diplomat, Vicestatholder i Norge, fødtes 6. Maj 1640 somSøn af Just H. (f 1646).

Efter begge Forældrenes Død kom han 1654 paa Herlufsholms Skole, hvorfra han 1657 overgik til Akademiet paa Sorø. Efter Enevældens Indførelse begav han sig 1662 i Hoftjenesten og blev forlovet med Christian IV's Datterdatter Sophie Amalie Lindenov. Til hans Held hævedes igjen Forbindelsen, og han knyttede en ny med en anden velstillet Brud, Karen Iversdatter Krabbe (f. 19. Nov. 1637), der medbragte ham det store Gods Fuldtofte i Froste Herred i Skaane. Naar J. H. derimod skrives ikke blot til Fuldtofte, men ogsaa til Gjorslev, angiver dette kun hans oprindelige Arvekrav; thi selve Gaarden blev allerede ved Aar 1663 afhændet af Kreditorerne i den ældste Broder Stygge H.s Opbudsbo.

1669 forfremmedes J. H. til Kammerherre og holdt Bryllup 1670. Samme Efteraar udnævntes han til Envoyé i Haag. En vidtløftig Embedsgjerning ventede ham her, hvor mangfoldige Stridsspørgsmaal maatte afsluttes, fremvoxede paa den ene Side af en hensynsløs Handelspolitik og paa den anden Side af et ivrigt Ønske efter at optræde som Medbejler. Derhos var Forholdet til den hollandske Regering blevet lidet tilfredsstillende i Forgængerens Tid, medens det underordnede Personale ikke fandtes ganske at holde Maal. En enkelt af det, Generalfaktoren i Amsterdam, Gabriel Milan, fandt Anledning til at besvære sig over J. H., der endog truede ham med Kaarden. Klageren fortjener ingen Tillid, men dog maaske Tiltro i dette Punkt, da J. H. var og blev. Væsentligere Betydning endnu fik Legationen, da det franske Overfald 1672 syntes at true ikke blot Hollands Tilværelse, men i sine Følger endog hele Evropas Sikkerhed. J. H. faar Titel af Ambassadør og deltager virksomt i Forhandlingerne om at gjenoprette den brudte Orden, medens han tillige minder Generalstaterne om at betale Danmark de skyldige Subsidier. Først 1674 naar man til Ende paa Forhandlingerne for hans Vedkommende, da J. H. paa sin Herres Vegne 10. Juli undertegner Alliancen med Kejseren, Spanien og de forenede Nederlande.

Efter denne foreløbige Afslutning tilbagekaldtes han fra Haag og sendtes med Kreditiv af n. Juni 1675 som Envoyé extraordinaire og med Titel af Etatsraad til Kurfyrsten af Brandenborg. Paa Englands Initiativ var Kongressen i Nimwegen imidlertid bleven aabnet i 1675 for at arbejde paa en fredelig Udjævning af Krigen. Da Danmark fik Indbydelse til at deltage deri, kaaredes J. H. 6. Juni 1676 til at give Møde derved som dansk Ambassadør og befuldmægtiget. Samtidig blev han Ridder af Danebrog, og han skulde nu indtræde i sin Livsgjernings Højdepunkt. Først i Okt. ankom han til Nimwegen efter paa Vejen at have samlet sig det store Følge, der paa sit højeste beløb sig til 73 Personer, Mænd og Kvinder. Her i den stille Provinsby, i umiddelbar Nærhed af selve den blodige Kamp, skabtes der en fredlyst Plet for Diplomaternes fredelige Arbejder og Adspredelser. J. H. tog ivrig Del saa vel i Fornøjelserne som i de travle Forhandlinger, der uafbrudt fortsattes, men stadig forsinkedes ved Nødvendigheden af at indhente nye Instruktioner o. dsl. Om ikke andensteds saa i hvert Fald i Haag havde J. H. lært, hvor let og billig man i den Tid ved Bestikkelser kunde faa Lejlighed til at kikke Modstanderne i Kortene, saa at det store Materiale, han hjemførte fra Kongressen(22 Bind i Folio), indeholder baade mangfoldige og værdifulde Bidrag til Samlingens Historie. En Tjener hos Formanden i den franske Ambassade bragte ham saaledes Papirer der fra under Skin af at bibringe J. H.s Lakaj Undervisning i Fransk.

Skjønt J. H. med en Dygtighed, der anerkjendtes baade fra Hjemmet og af fremmede, virkede i sit Kald, blev der i 1677 dog givet ham en Slags overordnet, i det Grev Anton af Aldenburg gjordes til Farmand i Ambassaden; men i Virkeligheden vedblev J. H. at være den ledende, uagtet han for Handelssagernes Vedkommende tilsidst fik en sideordnet i Simon Petkum. Men Snilde og Arbejde spildtes, indtil Ludvig XIV lokkede Nederlandene og Spanien ud af Kredsen til særlige Fredsforhandlinger, hvorpaa Frankrig og Holland sluttede Fred 10. Avg. 1678 og dermed faktisk endte Krigen. Dirrende af Skuffelse og Harme maatte J. H. til Hjemmet melde dette Udfald, der ikke levnede nogen Tvivl om, at Danmark atter en Gang vilde gaa glip af Sejerens Løn, som de paafølgende Fredslutninger i Lund og Fontainebleau ogsaa viste. Og saa meget smerteligere maa Overraskelsen netop have ramt ham, som han vistnok tidligere end de fleste andre havde Rede paa den dybe Spændingmellem hans Modstandere, Frankrig og Sverige, der snart skulde blive vitterlig for alle.

Men heri laa paa den anden Side maaske Muligheden for en Gjenoprejsning, naar man paa ny optog Kampen i tæt Tilslutning til Frankrig. Først i Avg. 1679 forlod J. H. Nimwegen for at rejse hjem, men forlod igjen Kjøbenhavn i Dec. s. A. for som Ambassadør i Paris at knytte de nye Forbindelser med Ludvig XIV. Men allerede 1681 kaldtes han tilbage der fra for at lade Meiercrone fuldføre det vel indledede. At hans Virksomhed paaskjønnedes, viser hans Udnævnelse 1680 til Gehejmeraad og Ridder af Elefanten.

9. Maj 1682 erholdt han endelig sin sidste Ansættelse, nemlig som Vicestatholder i Norge og Stiftsbefalingsmand paa Akershus. Den daværende Statholder, Ulrik Frederik Gyldenløve, var nemlig paa de Tider saa jævnlig fraværende, at en Stedfortræder vel kunde anses for nødvendig; men dette Underordningsforhold kan dog maaske være Forklaringen til, at der næppe mærkes det kraftige Initiativ, der kunde ventes af en Mand af J. H.s Duelighed og Erfaring. Som en særlig Fortjeneste udhæves hans Virksomhed ved Gjenopførelsen af den 1686 nedbrændte Del af Christiania og hans forberedende Arbejde ved Bygningen af Byens Sognekirke. Han førte et stort Hus med Pager og Tjenestefolk i Mængde samt en egen Bibliothekar for at tilse hans store og mærkelige Bibliothek. Dette skal han, som Paaskrifter i Bøgerne hyppig bekræfte, især have samlet under Opholdet i Nimwegen, hvor han kjøbte ind for Fode sjældneBøger af nyt og gammelt, men lod alt ombinde eller indbinde af de to Bogbindere, han havde i stadig Tjeneste. Fra al denne Herlighed skilte Døden ham 26. Sept. 1694 i Christiania. Hans barnløse Enke fulgte ham i Døden 8. Dec. 1702 og begravedes ved hans Side i vor Frelsers Kirke i Christiania. Hans Bøger splittedes ved en Avktion i Kjøbenhavn 1695 og indbragte den for hin Tid betydelige Sum af 4500 eller vel endog 5000 Rdl. 2 trykte Kataloger forefindes.

Beskæftigelse:
Geheimeetatsråd

Just blev gift med Karen Iversdatter Krabbe i 1670. Karen (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 19 nov. 1637 i Fulltofta, Hörby, Sverige; døde den 8 dec. 1702. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbet Niesdatter Parsberg. Lisbet (datter af Niels Parsberg og Helle Gyldenstierne) blev født i 1642; døde den 16 apr. 1729 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; blev begravet i Vive, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
Steen Thomsens database dec 1997

Kilde:
DAA 1985 p716 41j*

Sophie blev gift med Henrik Juel den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1646, Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; Lensmand på Halsnø Kloster og Hardanger
• Beskæftigelse: 1651, Bøvling Slot, (nu: Rysensteen Herregaard), Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; Lensmand på Bøvling
• Beskæftigelse: 1655, Riberhus, Ribe, Danmark; Lensmand på Riberhus
• Beskæftigelse: 1658, Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; Lensmand på Nyborg

Notater:

Krag, Otte, 1611-66, til Egeskov og Voldbjærg, Rigsraad, Søn af Niels K. (d. 1650), blev født 29. Avg. 1611 paa Agerkrog. Hans Opdragelse foregik først hjemme, dernæst hos hans Faster og endelig paa Sorø Akademi. 1630 tiltraadte han sin Udenlandsrejse, der med en Afbrydelse 1635 varede til 1638; navnlig synes han at have dyrket Studiet af Retsvidenskaben, dels ved Universitetet i Padua, dels ved Rigskammerretten i Speier. Strax efter sin Hjemkomst blev han Sekretær i danske Kancelli, gik 1639 som Gesandt til Sverige, fulgte 1640 Hannibal Sehested paa hans Ambassade til Spanien og 1643 Just Høg og Gregers Krabbe til Osnabrück. I Jan. 1645 blev han øverste Sekretær og forlenedes 1646 med Halsnø Kloster og Hardanger i Norge, hvilket Len han 1651 ombyttede med Bøvling i Jylland. 19. Okt. 1645 havde han i Odense Bryllup med Anne Rosenkrantz til Skjoldemose, Datter af Holger R. til Glimminge. Han stod sig godt med de forskjellige Stormænd, hvis Indflydelse krydsede hinanden i Christian IV’s sidste Dage, saaledes baade med Corfits Ulfeldt og Hannibal Sehested; ogsaa af Kongen var han afholdt og fik hans Portræt til Gave. Ligeledes hos Frederik III var han godt anskreven efter hans Tronbestigelse, fulgte ham paa hans Hyldingsrejser til Norge og Hertugdømmerne og blev i Juni 1653 Medlem af Rigsraadet, hvorved hans Stilling i Kancelliet ophørte. 1655 fik han i Steden for Bøvling det store Riberhus Len, indtil han 1658 blev Lensmand paa Nyborg.

Med Bekymring saa han uden Tvivl Begivenhederne 1651, Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Fald, der kom til at virke rokkende paa Adelens Stilling; thi hans Tankegang var udpræget aristokratisk, og han beklagede Udgivelsen af Ulfeldts Æresforsvar som et for ham overraskende Skridt, der stred imod hans Tro paa Rigshofmesterens Klogskab. Snart kom ogsaa Krigsbegivenhederne og med dem de overvældende Ulykker og Skuffelser. Fra Juli 1657 hørte K. til det befuldmægtigede Udvalg af Rigsraadet, der som en Slags kollegial Forvaltningsinstitution havde den lidet misundelsesværdige Opgave at sørge for Landets bedste i Almindelighed og navnlig for Finanserne; dog var han ofte fraværende paa Sendelser til Provinserne, baade til Skaane, hvor han i Sept. skulde sætte Mod i Hæren, og navnlig til Fyn. Her var han da ogsaa tilstede, aa Carl Gustav bemægtigede sig Øen; han blev Svenskekongens Fange i Nyborg i de første Dage af Febr. 1658. Dybt bedrøvet over Fædrelandets Ulykke og over, hvad der ramte ham personlig, led han dog mest under den voxende Forbitrelse mod Adelen; «intet er mere ganget os til Hjærte», skrev han til Joachim Gersdorff, «end at vi af vore egne ilde skulde eftertales; disse Tider have mange Menneskers hemmelige Tanker aabenbaret». Frigiven efter Roskildefreden sendtes han lige før det nye Fredsbrud til Kronborg for at sørge for Slottets Forsvar. Under selve den anden Krig udfoldede han en betydelig Virksomhed, dels i Kjøbenhavn, dels om Bord paa Flaaden for at skaffe Proviant og Undsætning, særlig til Nakskov, og sendtes flere Gange til Kurfyrsten af Brandenborg paa Halvøen for at slutte Overenskomster med ham om Hjælp til Øerne; vigtigst var dog den Ambassade, der i Nov. 1659 betroedes ham og Godske Buchwald. De afgik først til Hertugerne af Brunsvig-Lyneborg for at søge at faa dem til at støtte Danmark; Bestræbelserne glippede, og de rejste videre til Haag for at modarbejde den svenske Indflydelse og faa Generalstaterne til aktivt at hjælpe til Kjøbenhavns Befrielse. Heller ikke her blev Udbyttet af Anstrængelserne stort, men Ambassaden strakte sig over 3 Fjerdingaar; først i Avg. 1660 kom K. tilbage til Kjøbenhavn.

Da stode nye store Begivenheder for Døren, og K. kom paa det skæbnesvangre Stændermøde til at være en af Hovedrepræsentanterne for Adelens Forsøg paa at fastholde sin tidligere Stilling og for dens Modstand baade mod Kongehusets Planer og mod de uprivilegerede Stænders Angreb. Det var ham, der 17. Sept. spurgte de konjungeredes befuldmægtigede, hvad de indbildte sig, om der ikke burde være Forskjel paa en Herremand og en Bonde, og rimeligvis 9. Okt. havde han paa Slotsbroen det bekjendte Sammenstød med Hans Nansen, hvor han truede denne med Blaataarn og fik til Svar Anvisningen paa Stormklokken i Frue Kirkes Taarn. Paa faa gjorde vel ogsaa Statsforandringen et mægtigere Indtryk end paa ham; han indskrænkede sit Hus og bad sine Venner have Taalmodighed, thi dette kunde ikke staa længe. Helt tilsidesat blev han dog ikke af den nye Regering; han aflagde ny Ed som Rigsraad, blev Medlem af Statskollegiet og af den store Lovkommission og benyttedes 1665 til en Sendelse til Gottorp. Men Forskjellen fra tidligere var dog overordentlig stor, Nyborg Amt mistede han 1662, og han regnedes almindelig for en af Hovedmændene i den mod Enevælden og særlig mod Christoffer Gabel fjendtlige Kreds. 4. Febr. 1666 døde han; hans Enke overlevede ham til 10. Juli 1688.

O. K. var ikke noget betydeligt Talent og indsaa fremfor alt ikke, at Tiden krævede en stor Imødekommenhed fra Adelens Side; fra hans Bønder klagedes ogsaa over hans Haardhed. Ikke desto mindre er der i flere Henseender noget ret sympathetisk over hans Personlighed; han havde ved Siden af Sans for Malerier litterære Interesser, skaffede sig Oplysninger vedrørende nordisk Historie og besad et ikke ringe Bibliothek. Selv benyttede han ogsaa Pennen, forfattede en statsretlig Kommentar til Frederik III’s Haandfæstning, der indeholdt en Retfærdiggjørelse af dennes Baand paa Kongemagten, og skrev en Række Dagbøger af ikke uvigtigt Indhold.

M. Henrichsen, Ligpræd. ov. O. K. (1668). Universitetsprogr. (1666). Danske Saml. 2. R. II, 62 ff. Kgl. Bibl., Ny kgl. Saml., Fol., Nr. 634 b (Dagbog 1658).

J. A. Fridericia.

Otte blev gift med Anne Holgersdatter Rosenkrantz den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 10 jul. 1619 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 10 jun. 1688 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Trudsholm Og Kås

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c* + DAA 1985 p715 35d* + DAA 1899, 265, 269

Mogens blev gift med Dorte Rosenkrantz den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorte (datter af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født cirka 1643 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 18 okt. 1667 i Viborg, Danmark, Kaas,Lime. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Helvig (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født cirka 1645 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1676. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Gregers blev gift med Lisbet Sophie Urne cirka 1661. Lisbet blev født cirka 1635 i Raarup, Vejle, Danmark,; døde den 10 okt. 1664 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Birgitte Kaas i 1665. Birgitte (datter af Jørgen Kaas og Karen Grubbe) blev født cirka 1644 i Hastrup, Thyregod Sogn, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Anne Cathrine Sehested cirka 1672. Anne (datter af Malte Clausen Sehested og Margrethe Frederiksdatter Reedtz) blev født den 22 feb. 1647 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; døde efter 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Corfitz Ulfeldt den 30 jan. 1648 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Corfitz (søn af Jacob Ulfeldt og Lisbeth Clausdatter Daa) blev født cirka 1625 i Bavelse, Næstved, Danmark; døde i 1690 i Vorbjerggård, ,; blev begravet i Klovborg Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbet blev gift med Eiler Holck den 29 sep. 1655 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Eiler (søn af Eiler Holck og Rigborg Stensdatter Bille) blev født den 4 jun. 1627; døde den 28 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Reedtz. Karen (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født cirka 1615. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrete blev gift med Laurits Below den 28 sep. 1651. Laurits døde i okt. 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Tyge Below den 28 sep. 1651. Tyge døde i Frøstrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Vallø, Rudholt og Gunderup. Etatsråd, Amtsmand på Tryggevælde, Vice- og Stiftsmand i Sjælland, Ridder af Dannebrog.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Bodum Bisgaard, EGholm og Krabbesholm

TITEL: baronesse

Helle blev gift med Mogens Skeel den 4 jun. 1679 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Mogens (søn af Christen Skeel og Margrethe Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 jul. 1650 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 5 aug. 1694 i Lingen, ,; blev begravet den 2 nov. 1694 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Myrdet på en båd undervejs mellem Langeland og Nyborg af skipper Mads Clausen og hans f olk , der ville bemægtige sig et pengeskrin han førte med sig.

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margarethe Rodsteen. Margarethe (datter af Marquard Rodsteen og Dorthe Sehested) blev født den 12 okt. 1664; døde den 18 aug. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrete Falk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Brockdorff. Mette (datter af Ditlev Henriksen Brockdorff og Dorothea Sophie Hedevig Levetzow) døde den 19 nov. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vincents blev gift med Mette Margrete Sehested den 10 sep. 1706. Mette døde i 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Family Line: Sparre-Kaas

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Charlotte Ditlevsdatter Brockdorff. Sophie (datter af Ditlev Henriksen Brockdorff og Dorothea Sophie Hedevig Levetzow) blev født i 1697 i Vamdrupgård, Vamdrup, Andst Herred, Danmark; døde den 28 okt. 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Gotfred Steensen. Hans blev født i 1689; døde den 10 maj 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim von Rathlou. Joachim (søn af Sivert von Rathlou og Karen Lauridsdatter Pogwisch) døde cirka 1730. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født "før Forældrenes Bryllup", var ugift 25. Okt. 1643(66), +5 Marts 1688 paa Vest e r M e l l e r u p.

Notater:

Til Nibstrup (Børglum H.), som han maa have arvet efter sinMorfader, og Tidemands h o l m , k j ø b t 1690-91, f. 4. April1632, da Moderen 13. Mai s.A. var i Kirke efter ham,b ræ nd t e B onto f t e af , +4. Aug. 1699 paa Tidemandsholm,ugift, begr.
i Taars

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Christine Elisabeth Knuth den 18 feb. 1695. Christine (datter af Joachim Friedrich von Knuth og Christine von Wancken) blev født den 2 feb. 1675 i Leizen, ,; døde den 26 feb. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Christian Bielke den 13 jul. 1687. Christian blev født den 8 feb. 1645; døde den 13 jan. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gregers Juel den 8 apr. 1701. Gregers (søn af Peder Juel og Helvig Krabbe) blev født den 26 jan. 1667 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde den 26 dec. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Niels Krag den 8 feb. 1682. Niels (søn af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 22 aug. 1653; døde den 22 feb. 1713; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: friherreinde

Død:
I Barselsseng

Helvig blev gift med Baron Frederik Krag den 1 dec. 1683. Frederik (søn af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 6 mar. 1655 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 sep. 1728 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Sophie blev gift med Frederik Vind den 22 jan. 1692. Frederik (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 29 jun. 1662; døde den 24 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birthe blev gift med Holger Reedtz den 28 apr. 1688. Holger blev født cirka 1660; døde den 18 dec. 1707 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Balthazars død solgte hun det halve Åbjerg tilsvigersønnen.

Ide blev gift med Balthazar Gebhard I von Obelitz den 22 jun. 1703 i Ølgod, ,. Balthazar blev født den 16 feb. 1640 i Pommern, , Milienhagen; døde den 23 aug. 1707 i Åbjerg, ,; blev begravet i Vedersø Kirke, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Vibeke Nielsdatter Juel den 8 apr. 1701. Vibeke (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født i 1672; døde i 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vrejlev Kloster

Elisabeth blev gift med Christian Vind den 20 apr. 1701. Christian (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 12 aug. 1664 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1712 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik baron Krag (4. eller 6. marts 1655 i Flensborg − 24. september 1728 på Stensballegård) var en dansk adelsmand, embedsmand og vicestatholder i Norge. Han var bror til Palle Krag.

Krag var søn af gehejmeråd Erik Krag (1620–1672) og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz til Dansted (født ca. 1629 – efter 1688).

Som tyveårig deltog han som kavaler i en diplomatisk delegation ved fredsforhandlingerne i Paris og senere i Nijmegen. Senere blev han 1678 kammerjunker hos dronningen, 1683 ceremonimester og var 1685-88 envoyé extraordinaire i Nederlandene. 1697 blev han gesandt i Stockholm.

Alt imens han udviklede Stensballegård, steg han hurtigt til højere stillinger i den danske statsforvaltning. Han modtog Dannebrogordenen i 1708, blev gehejmeråd i 1712 og var stiftbefalingsmand i Viborg Stift og amtmand i Hald Amt fra 1695 til 1713.

I 1713 blev han udnævnt til vicestatholder i Norge, et embede han ifølge Dansk Biografisk Leksikon "beklædte til 1721 under vanskelige Forhold, som han dog ikke var voxen".

Han blev udnævnt til baron i 1684 efter sit ægteskab med Hedevig (Helvig) Eleonore Juel (1662 – 1686) året før. Hun døde i sin barselseng med sit andet barn i 1685, og Krag giftede sig på ny med Charlotte Amalie (1672 – 1703), eneste datter af Peder Griffenfeld. Med hende fik han 10 børn. Efter hendes død i 1703 giftede han sig med Edele Nielsdatter Krag (1686 – 1751).

Frederik Krag lod Stensballegård ombygge, og ved køb erhvervede han den nærliggende lille hovedgård Værholm. Derudover ejede han øen Endelave, som han 1695 havde fået udlagt fra kronen, og der opførte han gården Edelsholm og ombyggede delvis kirken. En skole lod han opføre i Stensballe by. Efter hans testamente oprettedes 1748 af hans døtre Vibeke Cathrine og Charlotte Amalie et stamhus af Stensballegård, Værholm og Endelave.

Frederik Krag, Charlotte Amalie og hendes forældre hviler sammen i et åbent gravkapel i Vær Kirke ved Horsens. Det var Charlotte Amalie, der fik bragt sin fars kiste fra Norge og morens fra København, til den sidste hvile i Krags familiekapel.

Beskæftigelse:
Vicestatholder i Norge

Titel:
Gehejmeråd

Frederik blev gift med Helvig Eleonora Juel den 1 dec. 1683. Helvig (datter af Lensbaron Jens Juel og Vibeke Ottesdatter Skeel) blev født den 22 nov. 1662 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 14 sep. 1685 i Haag, Zuid-Holland, Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Charlotte Amalie Griffenfeld i nov. 1690. Charlotte (datter af Peder Schumacher Griffenfeld og Cathrine Nansen) blev født den 1 maj 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 sep. 1703 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Frederik Gersdorff den 30 dec. 1685. Frederik (søn af Christoffer Frederik Gersdorff og Dorthe Gjedde) blev født den 11 jan. 1651 i Norge,; døde den 6 maj 1724 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Henrik von Hoff den 13 apr. 1714 i Aalsø sogn, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Henrik blev født i 1675; døde den 15 nov. 1749 i Hessel, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Bodum Bisgaard, EGholm og Krabbesholm

TITEL: baronesse

Helle blev gift med Mogens Skeel den 4 jun. 1679 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Mogens (søn af Christen Skeel og Margrethe Jørgensdatter Lunge) blev født den 15 jul. 1650 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 5 aug. 1694 i Lingen, ,; blev begravet den 2 nov. 1694 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med den 27 mar. 1696 i Taarup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]