Jens Mus

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark

Jens blev gift med Mette Strangesdatter Bild cirka 1399. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Nielsdatter. Mette (datter af Niels Jensen og Birgitte Limbek) blev født cirka 1400; døde i 1436; blev begravet i Ørsted Kirke, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gjertrud Jensdatter Løvenbalk. Gjertrud (datter af Jens Nielsen Løvenbalk og Ellen Pedersdatter Munk) blev født i 1376 i Aunsbjerg, Sjørslev, Lysgaard Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i Stenalt, Ørsted, Rougsø Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Det er usikkert, hvorvidt Anne Lauridsdatter Mus er datter af Laurids Mus' 1. ægtefælle Gjertrud Jensdatter Løvenbalk eller af 2. ægtefælle Mette Nielsdatter Rosenkrantz

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Joakimsen Bjørn. Anders (søn af Joakim Bjørnsen og Margrethe Andersdatter Hvide) blev født i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde cirka 1490 i Vorgård Østhimmerland, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Notater:

Bjørn Andersen Bjørn, d. tidligst 1507, til Stenalt, adelsmand.

Begr. i Frue Kirke i Aalborg. Forældre Anders Jacobsen Bjørn til Vorgård (d.1490) og Anne Lauridsdatter Muus til Stenalt. Gift med Anne Henriksdatter Friis til Odden, d. 1542 ( der var g. 2. med rigsråd Ove Lunge ), datter af Henrik Friis til Stolliggård (g. 2. med Margrethe Mogensdatter Krabbe) og Anne Olufsdatter Lunge til Odden. Bjørn Andersen Bjørn er mest kendt for sin deltagelse i drabet pårigshofmester Poul Laxmand 1502, vistnok kort efter denne begivenhed søgte og fik han af konge og rigsråd dom for, at han kun i nødværge havde bistået hovedmanden Ebbe Strangesen. Hverken denne ellerBAB blev draget til ansvar for drabet, men nævnes tværtimod snart efter i anselige stillinger, BAB 1506 som lensmand i Rugsø herred, 1507 på Ravnsborg.
(Danmarks Adelsårbog IV, 1887, s.91); (Dsk Mag.4 rk, VI 1886,s 287f); C.F.Allen: De tre nordiske rigers historie I, 1864, s. 282 ; E. Arup: Danmarks historie II 1932, s.296.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Henriksdatter Friis. Anne (datter af Henrik Friis og Anne Olufsdatter Lunge) blev født cirka 1465; døde cirka 1542 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Niels Kaas cirka 1512. Niels (søn af Jens Kaas og Edel Lagesdatter Saltensee) døde cirka 1535 i Starupgård Starup Sogn, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Juel. Peder (søn af Palle Juel og Anne Eriksdatter Vestenie) blev født før 1541; døde i Brandbjerg, Kollerup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gammeljomfru

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Lange. Margrethe (datter af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) døde i 1622; blev begravet den 24 aug. 1622 i Vejle Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stårupgård Vangkjær Kærsgård Ellinggård Voergård Tybjerggård Og Bjersøholm

Notater:

Kaas, Bjørn, -1581, til Staarupgaard, Rigsraad,
hørte til Sparre-Kaasernes Slægt.

I sine unge Dage var
han Hofsinde og var som saadan med i det Følge, der
1548 ledsagede Kongedatteren Anna til Sachsen. Senere
førte han et uroligt Liv i Udlandet (s. ndfr. under
Broderen Jens K.). Efter sin Hjemkomst havde han en
Række betydelige Forleninger, nemlig Vordingborg 1561-63, Helsingborg
1563-65, Malmøhus 1565-80 og Bygholm 1580-81,
hvortil kom forskjellige mindre Pantelen i Jylland
og Skaane.

I Marts 1567 optoges han i Rigsraadet,
og kort efter sendtes han og Frands Brockenhuus til
Søs med 6 Fænniker Knægte til Norge, hvor de kæmpede
ved Oslo og efter at have faaet Forstærkning fra
Bergenhus tvang Svenskerne til at ophæve Belejringen
af Akershus. I Slutningen af samme Aar var han
en af Førerne for et Indfald i Smaaland, hvilket
imidlertid mislykkedes, da de Skaanske Bønder, Hærens
Hovedstyrke, gjorde Mytteri, saa at Toget maatte
opgives, og derefter kom han ikke til at spille nogen
større Rolle i Krigsførelsen.

Paa Malmøhus havde han
i flere Aar (1568-73) det Hverv at bevogte den berømte
Statsfange Jarlen af Bothwell. Han døde 26. Marts 1581
paa Bygholm. -- Foruden Fædrenegaarden Staarupgaard
ved Skive, hvis endnu staaende Hovedbygning skriver
sig fra ham, ejede han Vangkjær, Kjærsgaard og
Ellinggaard i Vendsyssel, Vórgaard i Hellum Herred,
Tybjærggaard i Sjælland og Bjers601).

___________________________________________________

Han var rigsråd, befalingsmand på Malmø slot 1567, var samme år befalingsmand på "Svanen", et af de fartøjer der bragte undsætning til Norge under Svenskernes uheldige tog mod Akershus, hvorved Oslo blev opbrændt.

Bjørn Kaas arvede Starupgaard efter sin fader 1535, ombyggede gården for ca. 300 år siden så solid, at hans bygninger står endnu hovedbygningen og tærskeladen, og udenom gravene drog han en vold, af hvilken endnu findes spor.

Af kong Frederik II fik han 1564 birkeret for gården.

I Høislev kirke er et begravelseskapel bygget af rigsråd Bjørn Kaas. Han og fru Christence Rotfeld Nielsdatter er her nedsatte under en stor ligsten, 41/2 al. lang 21/2 al. bred. (Trap. Danm. V. p. 105).

____________________________________________________

Den högadlige Björn Kaas var en av kung Frederik II:s betrodda män och satt som länsman på bl.a. Helsingborgs slott och Malmöhus och utsågs till riksråd. Han skall ha låtit uppföra den gamla borgen 1576. Detta årtal återfinns tillsammans med hans och hustruns namn på en kalkstensplatta på södra fasaden. Byggnadstiden är dock omtvistad och vissa forskare anser att borgen uppförts under tidigt 1500-tal. Efter Björn Kaas död 1581 inträffade en mängd tragiska händelser inom familjen. Äldste sonen Niels dog redan 1597 och hans änka Birgitte Rosenkrantz avrättades 1603 för att ha begriden.

____________________________________________________

Staarup Hovedgaards historie går mere end 600 år tilbage i tiden. Herregården er grundlagt før 1360 af den jyske stormandsslægt Saltensee af Linde. Det første hus blev anlagt på det endnu eksisterendestore, trapezformede voldsted, omgivet af dobbelte, vandfyldte grave.

Den senmiddelalderlige bygnings fundamenter og tøndehvælvede kældre findes stadig under den nuværende hovedbygning. Omkring 1450 kom Staarup Hovedgaard i Kaas-slægtens eje ved Jens Kaas' giftermål medEdel Lagesdatter Saltensee af Linde.

1540 arvedes gården af rigsråd Bjørn Kaas, der 1554 blev gift med Christense Nielsdatter Rotfeld. Hun bragte en stor medgift til Staarup Hovedgaard, og derved fik Bjørn Kaas midler til at opføre den nuværende anseelige hovedbygning. Renæssancehuset stod uændret indtil 1830'erne, da Frederik Vitus Bering gennemførte en større ombygning. Tårn og nordfløj blev brudt ned, nye vinduer isat og gavleneskamtakker fjernet. Ved samme lejlighed blev hovedbygningen hvidkalket, og sådan har den nu stået i 170 år.

____________________________________________________

Bjørn Kaas, f. 1518, rigsråd, d. 26. marts 1581 på Bygholm, begr. i Højslev kirke; forældre: Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård (d. 1534) og Anne Bjørnsdatter Bjørn (d.1539). Gift 4. nov. 1554 på Staarupgård med Christence Nielsdatter Rotfeld, begr. 19. marts 1601 i Bjersø kirke i Skåne, datter af Niels Jensen Rotfeld til Bratskov (d. tidligst 1551) og Anne Nielsdatter Høg (Banner) til Eskær(d. tidligst 1553).
Bjørn Kaas var 1540 udenlands og deltog 1548 som hofsinde i Christian III's datter Annas brudetog til Sachsen. Han var derefter i fremmed krigstjenste og førte sammen med broderen Jens Kaas en privatfejde med byen Lüneburg. Efter 1561-63 at have været forlenet med Vordingborg, kom han under syvårskrigen til at spille en fremtrædende rolle som skånsk lensmand (først på Helsingborg 1563-65). Som proviantmester i Skåne 1564 (sammen med Axel Viffert) kan han næppe have været uden ansvar for det slette provianteringsvæsen, der lammede krigsførelsen, på den anden side kan han ikke have været alt for kompromitteret, siden han 1565 afløste rigshofmester Eiler Hardenberg som lensmand på Malmøhus (til 1580), i hvilken egenskab han undertiden modtog regeringsordrer gældende for hele landsdelen og fortsat bar et væsentligt medansvar for hærens forsyningsvæsen, der i de følgende år synes at have fungeret adskilligt bedre end før.
Sammen med Skånes andre førende opbød han flere gange Skånes bønder til værn mod svenske indfald og var med til at lede et mislykket bondeangreb på Småland sidst i 1567. I begyndelsen af samme år varhan blevet rigsråd og umiddelbart derefter dirigerede han i forening med Frands Brockenhuus med en landsknægtstyrke til Norge, hvor de med en forstærkning fra Bergenhus tvang svenskerne til at opgivebelejringen af Akershus.
I de følgende år fik Bjørn Kaas flere diplomatiske hverv. Navnlig indtog han et førende plads under forhandlingerne med Lübeck om tilbagegivelsen af Bornholm, som han i forening med en anden rigsråd modtog i den danske regerings navn 1576. 1580-81 var hans lensmand på Bygholm. Bjørn Kaas ejede meget jordegods, foruden fædrenegården Staarupgård (ved Skive) hvis hovedbygning var rejst af ham, Vangkær, Kærsgård og Ellinggård i Vendsyssel, Vorgård i Hillum herred, Tybjerggård på Sjælland og Bjersøholm i Skåne. I København ejede han også en gård. En del af denne rigdom skyldte han sin hustru.
Niels Hemmingsen tilegnede ham sit skrift 'Livsens vej' (1576). - Ligsten med portræt i Højslev kirke.

______________________

Bjørn Kaas til Staarugård, Tybjerggård på Sjælland, Bjersøholm i Skåne, Vorgård i Østhimmerland, samt tre gårde i Nordøstvendsyssel: Vangkær, Kjærsgård og Ellingholm med Strandbylund. (1518-81). Tjente kongen i krig og fred, var lensmand efterhånden på Vordingborg, Helsingborg, Malmøhus og Bygholm, ligger begr. i Højslev kirkes kapel, hvor der er en stor sten med portrætfigurer af ham og hans hustru Christence Nielsdatter Rotfeld, med hvem han blev gift i 1554.

Beskæftigelse:
kommandør, rigsråd

Titel:
Rigsråd

Bjørn blev gift med Christence Rotfeld den 4 dec. 1554. Christence (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født i 1523 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 19 nov. 1601; blev begravet i Højslev, Fjends Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Bopæl: 1564, Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Overtog efter moderens død Støvringgård sammen med broderen Niels Kaas
• Beskæftigelse: 1574, Børglum, Vrå, Danmark; Lensmand

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Pedersdatter Galt. Kirsten (datter af Peder Ebbesen Galt og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld) blev født i 1536 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde i 1616 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Just Ulfeldt. Just blev født skønnet 1510; døde cirka 1563 i Moesgård, Skaade Sogn, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd Kansler

Notater:

Rigsråd og kansler.

En af de 4 herrer, som 1588-1594 forestod regeringen under Kristian IV's mindreårighed. Ugift.

Han fik 1567 af Frederik II jus patronatus til Taarup kirke og præstegaard. Taarupgaard gik efter hans død over til brodersønnen Gjord Kaas.

Gravskriften over Niels Kaas i Viborg domkirke:
Epitaph.
Generosis Herois Dni. Nicolai Kaas Regni olim Daniæ Cancellarii et Senatoris.
Herunder forvares hans Legeme, hvis sjæl hviler i Guds Haans den ædle og Velbr: Hr. Niels Kaas til Torupgaard, fordum to Kongers i Danmark tro Mand, Raad og Cantzler, en meget skarpsindig og dybttænkendes, trofast og oprigtig Mand. Efterat hand sig i 18 år her i Riget og i Tyskland, Nederland og Frankrige i Bogelig konster og andre Adelige øvelser berømmelig havde forfremmet, er siden, af Høylovl.Kong Frederich den Anden til øverst Secreterer forordnet 1560 og samme Bestilling udi 10 aar tillige med mange andre høyvigtige Legationer haver forrettet. Udi vor naadigste Konges, Kong Christian denFjerdes umyndige Aar haver hand med 3 andre Rigens Raad begge disse Kongerigers Regjering forvaltet og i alle bemeldte høye Bestallinger sig et høylovligt berømmeligt og ævigt Nafn udi begge Kongeriger efterladt. Salig i Herren hensov 1594 den 28de Iuni. Venter med alle Udvade en glædelig Opstandelse til det ævige Livs ærefulde Fuldkommenhed.

Marm. dan. VL. p. 199)

Han gik i skole i Viborg og blev 1549 sendt til København hvor han kom i huset hos Niels Hemmingsen. 1554 rejste han udenlands, blev samme år immatrikuleret ved universitetet i Wittenberg og studeredederefter i Frankfurt an der Oder og i Löwen. Efter sin hjemkomst blev han ansat i kancelliet og benyttedes til flere diplomatiske hverv. I 1573 blev han kongelig kansler og blev 15/4-1588 valgt til medlem af det regeringsråd, der skulle styre riget til Christian IV var blevet myndig. Samme år forlenedes han med Lekkende og 1592 tillige med Thistedgaard.

_________________________

Niels Kaas
Kansler. f. 1534 på Staarupgård ved Skive, d. 29.6.1594, søn af Niels Kaas til Staarupgård og Taarupgård og hustru Anna Bjørnsdatter Bjørn.
I Viborg skole til 1549, derefter i huset hos teologen Niels Hemmingsen i København, studerende historie og statsret ved Wittenbergs universitet i Frankfurt a.d. Oder og Louvain 1554-60, sekretær i kancelliet 1560, kst. i kanslerembedet ved Johan Friis' død dec. 1570, aflagde kanslereden 1571, udnævnt 1573, tillige øverste leder af Københavns Universitet s.m. to andre rigsråder, medl. af formynderstyret for den umyndige Chr. IV efter Fr. II's død 1588.
Virkede som kansler særlig inden for kirke- og skolevæsenet og i udenrigspolitikken , deltog i en række grænsemøder med svenskerne i årene 1572-91, gennemførte bl.a. Odenseforliget 1579 om de slesvigske hertugers lenspligt, fastholdt sin fredspolitik udadtil og optrådte indadtil som mægleren i stridighederne mellem formynderstyrelsen og enkedronning Sophie. Skaffede Københavns Universitet det første professorat i historie og støttede tidens største videnskabsmand Anders Sørensen Vedel og Tycho Brahe samt bl. a. teologen Hans Poulsen Rosen og matematikeren Thomas Fincke.
Fik flere husbesiddelser, bl.a. Skt. Knuds kloster i Odense 1573, Asmild kloster i Jylland 1577 og Lekkende i Sydsjælland 1588.

________________________

Niels Kaas (1535-94) var leder af den rigsrådsregering, som da Frederik II døde på Antvorskov 4/2 1588 overtog styret, fordi sønnen Christian IV først blev 11 år ugen efter faderens død. Kaas var blevet kongens kansler i 1570 lige før Den nordiske syvårskrig sluttede. Han afløste Johan Friis.

Niels Kaas overtog først i 1573 officielt embedet som kansler. Han var en lærd mand, som i modsætning til forgængeren Johan Friis og rigshofmesteren Peder Oxe ikke var så standsbevidst. Og han var heller ikke ude på at opnå personlige fordele, herunder at rage gods til sig. Rentemester blev Christoffer Valkendorf. Formynderregeringen styrede Danmark og Norge klogt, holdt fred med alle naboer, sparede op frem for at sætte en masse i værk, udbyggede flåden, og Niels Kaas har ry for at være ærlig, loyal og af høj moral. Han var titulær ærkedegn i Roskilde, så her fik han noget af sin løn. Han døde i 1594, 69 år gammel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ove Urup

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Urup. Ove blev født cirka 1550; døde i 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Niels blev gift med Birgitte Rosenkrantz den 4 nov. 1593. Birgitte (datter af Timme Rosenkrantz og Karen Christoffersdatter Viffert) døde den 29 jun. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Erik blev gift med Birgitte (Berte) Seefeld den 8 okt. 1592. Birgitte (datter af Jakob Seefeld og Sophie Ottesdatter Rosenkrantz) blev født i eft 1570; døde den 20 feb. 1593 i Voergaard, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet den 3 apr. 1593 i Bælum Kirke, Hellum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Anne Krabbe den 10 aug. 1595. Anne døde den 14 nov. 1625 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Gabriel blev gift med Maren Munk den 17 aug. 1589 i Malmö, Skåne, Sverige. Maren (datter af Jørgen Munk og Dorte Pedersdatter Galt) blev født i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; blev begravet i Bjergsø Kirke, Upsala stift, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hannibal

Familie/Ægtefælle/Partner: Hannibal Gyldenstierne. Hannibal døde i 1608 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Jens blev gift med Berthi Mouridsdatter i 1573. Berthi blev født cirka 1560; døde i Strandbylund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Skeel. Albert (søn af Herman Skeel og Kirsten Knudsdatter Rud) blev født cirka 1550; døde den 27 jan. 1609 i Horsens Torv, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Junget Kirke, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Gjord blev gift med Birgitte RosenkrantzIkke Gift, ,. Birgitte (datter af Timme Rosenkrantz og Karen Christoffersdatter Viffert) døde den 29 jun. 1603. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gjord blev gift med Ermegaard Gyldenstierne den 13 apr. 1600. Ermegaard (datter af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født den 29 maj 1552 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Niels blev gift med Margrete Banner den 17 sep. 1592 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Margrete blev født i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Jørgen blev gift med Mette Andersdatter Banner den 10 mar. 1605. Mette (datter af Anders Hoeg Banner og Dorte Rud) blev født i 1575 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Preben Bild den 25 feb. 1593 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Preben (søn af Evert Bild og Vibeke Podebusk) blev født den 2 apr. 1556; døde den 19 jun. 1602 i Aggersborg, Fjerritslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Anders Sinklar den 23 nov. 1600. Anders blev født i 1555; døde den 17 jan. 1625. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Godske Friis. Godske (søn af Palle Friis og Agathe Vestenie) blev født cirka 1550 i Lundergård, ,; døde efter 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Henriksen Krag. Niels blev født i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; døde den 6 apr. 1665 i Trinderup, Hedensted,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Lage Urne den 18 okt. 1601. Lage (søn af Claus Lavesen Urne og Anne Grubbe) blev født cirka 1556; døde i jan. 1629 i Sellebjerg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Friherre

Notater:

BESIDDELSER: Støvringgård

Beskæftigelse:
Rigsråd

Titel:
Friherre

Mogens blev gift med Sidsel Friis den 5 okt. 1606. Sidsel (datter af Jørgen Friis og Else Bjørn) blev født i jul. 1588; døde den 7 jun. 1646. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung.

Notater:

Død:
død ung

Notater:

Død:
død ung.

Anne blev gift med Jørgen Friis den 10 okt. 1581 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Jørgen (søn af Godske Friis og Elisabeth Lauridsdatter Vestenie) blev født cirka 1556 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde cirka 1632 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Nevnt 1575

Død:
død ung.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Albert Rostrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Rostrup. Albert døde i Selleskovgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Iversen Skriver. Niels blev født i 1545; døde den 23 dec. 1617 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Dyre. Claus blev født cirka 1550 i Boller Hovedgård, Tårs sogn, Børglum Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde i 1610 i Linderumgård, Ugilt Sogn, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Palle Rodsteen den 9 okt. 1614. Palle (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født den 26 sep. 1590 i Lengsholm, Lendum Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1643 i Brandbjerg, Kollerup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 2 dec. 1643 i Vejle, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død i barselsseng

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix Rantzau. Bendix (søn af Bendix Rantzau og Anna von Ahlefeldt) blev født cirka 1590; døde før 1616 i Tranquebar, Indien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Peder Bille efter 1621. Peder (søn af Ove Bille) blev født cirka 1595 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde efter 1658 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Blandseflor Bildt. Blandseflor døde efter 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Elisabeth Høeg den 19 aug. 1627. Elisabeth blev født i Trudsholm, Havndal, Danmark; døde i Rævkjærsgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Folmer Urne. Folmer blev født cirka 1600 i Valsø ?, ,; døde i Voergaard, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Ugilt Kirke, Vennebjerg Herred, Hjørring Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Urne. Johan blev født i Valsø, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Lunov. Jesper blev født i Plovstrup, ,; døde den 12 nov. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Rodsteen. Steen (søn af Markor Jensen Rodsteen og Agathe Pallesdatter Van Mehlen) blev født i 1588 i Vejle, Danmark, Tellebjerg,Bjerre; døde den 27 jul. 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Bjørn blev gift med Birgitte Rothkick den 5 okt. 1656 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Birgitte blev født cirka 1630 i Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Amtmand /Gårdejer

Jørgen blev gift med Margrete Katrine Buchwald den 14 aug. 1649. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Urne. Birgitte (datter af Jørgen Urne og Margrethe Marsvin) blev født cirka 1627; døde cirka 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kgl. Sekretær

Notater:

BESIDDELSER: Bremersvold

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Reedtz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erich blev gift med Susanne Sparre den 22 maj 1642 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Susanne (datter af Jens Sparre og Sidsel Pasberg) blev født den 2 apr. 1624 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 29 jul. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Fredrik Nielsen Parsberg den 13 sep. 1640. Fredrik (søn af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 5 apr. 1588 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 20 sep. 1653. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Parsberg i sep. 1647. Niels (søn af Fredrik Nielsen Parsberg og Mette Dresselberg) blev født cirka 1605 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde i Sellebjerg Og Eskildrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjunker /Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Christoffer blev gift med Vibeke Jensdatter Juel efter 1623. Vibeke (datter af Jens Juel og Anne Jacobsdatter Grubbe) blev født cirka 1600 i Juellingsholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Storbonde
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Niels blev gift med Dorte Mogensdatter Gyldenstierne den 29 sep. 1622 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Dorte (datter af Mogens Gyldenstierne og Helvig Ulfeldt) blev født cirka 1602 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 6 mar. 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anne Ulriksdatter Sandberg den 25 sep. 1636 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne blev født den 29 aug. 1591 i Vedø, ,; døde den 23 feb. 1647 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet i Lyngaa Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gift: Hans Juul Til Meilg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lagmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Præstefrue

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Tolder

Agate blev gift med Albert Friis den 26 okt. 1653 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Albert (søn af Anders Friis og Ide Jørgensdatter Lange Munk) blev født cirka 1617; døde den 3 feb. 1659 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Enevold Kaas den 2 feb. 1651. Enevold (søn af Klaus Kaas og Margrete Prip) døde i Lyngholm, Bedsted Thy, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Hvas. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Lunov. Laurits blev født den 16 jan. 1622 i Overklit, ,; døde den 10 dec. 1665. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lerbæk Og Nørre Elkjær

Notater:

Rodsteen, Marqvard, 1625-81, til Elkjær.

Admiral af gammel adelig Slægt, der stammer fra det schwabiske og rhinlandske Ridderskab (Rodenstein, Rothenstein); hans Fader var Steen R. til Lerbæk, Moderen Margrethe Lavesdatter Urne til Selleberg; selv er han født 31. Okt. 1625.

1644-45 var han Lieutenant ved Artilleriet i Skaane, 1648-51 i udenrigsk Tjeneste; fra 1657-60 gjorde han Tjeneste til Søs; havde først Station paa Weseren med 3 Skibe, Aaret efter i Henrik Bielkes Flaade, der efter Obdams Kamp i Sundet mod den svenske Flaade indesluttede denne ved Landskrone. 1659 var han næstkommanderende Ved Nic. Helts Flaade i Bæltet.

1660 aflagde han Ed som Oberstlieutenant i Artilleriet og Chef for Kjøbenhavns Tøjhus og modtog det paafølgende Aar Bestalling som Oberst. Ved Tøjhuset forblev han indtil Udbruddet af den Skaanske Krig, da han afskedigedes af Landetaten (1676); allerede 1672 nævnes han dog som Admiral, hvortil han dog først blev formelt udnævnt 1675 eller 76. 1675 kommanderede han en Eskadre, der blokerede Wismar.1676 blokerede han Gøteborg, men da han kun havde en utilstrækkelig Styrke til sin Raadighed, og Uheld stødte til, i det Orlogsskibet «Kjøbenhavniden, klagede til Kongen i stærke Udtryk over, at R. ved sin ubetimelige Bortgang ganske havde forspildt hans Hærs Chancer. Længe har hans Arrest dog ikke varet, thi allerede tidlig i 1677 træffe vi ham i Virksomhed med at samle Skibe i Kjdrechef og besørgede Konvoiering fra Sundet til Norge.

I Dec. 1679 - efter Krigens Slutning - erholdt han Afsked af Krigstjenesten og blev Amtmand over Skanderborg Amt. R., der 1676 blev Ridder af Danebrog, døde 13. Maj 1681.

Han var 2 Gange gift:


med Dorthe Sehested (f. paa Kalø 10. Jan. 1637, f 21. Okt. 1664), Enke efter Peder Juel til Hundsbæk (VIII, 606) og Datter af Kansleren Chr. Thomesen S.;

med Berete Reedtz til Gunderslevholm (f 1699), Datter af Frederik R. (XIII, 558).


C. With.

Titel:
Hvid ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorthe Sehested. Dorthe (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 10 jan. 1637 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 21 okt. 1664 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1664 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Reedtz. Birgitte døde i 1697. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rodsteen, Jens, 1633-1706.

Admiral, Broder til efternævnte Marqvard R. 1657 udnævntes han til Skibskapitajn, men havde forinden tumlet sig i Udlandet og var naaet endogsaa til Asien og Ægypten. I Krigen 1657-60 var han i forskjellig Virksomhed til Søs og erobrede en svensk Skude ved Malmø. 1665 forfremmedes han til Schoutbynacht, 4 Aar senere til Viceadmiral samt Assessor i Admiralitetet; 1670 erholdt han sammen med Cort Adeler og Niels Juel Eneret til Handel paa Gred til Christian V; 1675 var han først Eskadrechef i Hovedflaaden under Adeler, senere blokerede han med den hollandske Admiral Binckes, og underlagt sin Broder Marqvard, Wismar. Det paafølgende Aar havde han først en Kommando i Kattegat, sluttede sig senere til Juel i Østersøen og deltog i Slagene ved Trelleborg og Øland. Han nævnes dette Aar og fremdeles som Admiral, har ogsaa samme Gage som Broderen, men hans formelle Udnævnelse til denne Charge kjendes ikke.

1677 tog han som Eskadrechef Del i Slaget paa Kjøge Bugt; det paafølgende Aar var han med Niels Juels Flaade ved Kalmar Sund og senere ved Rygens Erobring. 1679 havde han med en Eskadre Station i Sundet, hvor der imidlertid ikke forefaldt noget nævneværdigt. Sammen med sin Broder afskedigedes han efter Fredslutningen med Løfte om at blive befordret i civilt Embede, men dette Løfte opfyldtes aldrig

R. ejede i Kjøbenhavn den store Gaard, der 1682 solgtes til Søkvæsthus (i den nuværende Kvæsthusgade). Han døde 1706; blev gift 1668 med Sophie Amalie Gersdorff, Datter af Joachim G. (V, 621). Med hende fik han Hovedstrup (ved Aarhus), som han ombyggede 1681 og kaldte Rodsteenseje.

Jens blev gift med Sophie Amalie Gersdorff i 1668. Sophie (datter af Joachim Gersdorff og Øllegaard Huitfeldt) blev født i 1649; blev døbt den 11 maj 1649; døde i 1706; blev begravet i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Jonas Lilienskjold den 26 mar. 1679 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Jonas blev født i Herlø, ,; døde i 1691. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Trolle. Sophie blev født i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kristence Daae. Kristence blev født i Holmegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Notater:

Død:
Død ved belejringen af Namur

Familie/Ægtefælle/Partner: Frants Vilhelm V. Folckersam. Frants blev født i 1649; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Sparresholm

Sidsel blev gift med Vincentz Joachim von Hahn den 9 jan. 1662. Vincentz (søn af Christopher von Hahn og Cathrine von Blücher) blev født den 22 dec. 1632; døde den 25 jan. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Sidsel blev gift med Jørgen Rostrup i 1654. Jørgen blev født i Vraagaard, Emmerlev sogn, Tønder Herred, Tønder Amt, Danmark; døde i 1673. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdfrue
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Elsebe blev gift med Hans Rostrup i 1662. Hans døde efter 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Otto blev gift med Karen Mogensdatter Sehested i 1662. Karen (datter af Mogens Sehested og Lisbeth Gyldenstierne) blev født i 1633 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde i 1663. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Birgitte Lykke i 1665. Birgitte (datter af Valdemar Lykke og Sophie Reedtz) blev født den 13 mar. 1646 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1708 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad, var Søn af Niels F. til Favrskov og Skumstrup (af den gamle Adelsslægt med
et rødt Egern i Vaabenet) og dennes i. Hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til Restrup. Født 7. Sept. 1623 paa
Skumstrup (nu Vilhelmsborg, Ning Herred) nød han en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet, senere hos Holger
Rosenkrantz til Frøllinge og Laxmand Gyldenstjerne til Bjersgaard, og kom 1634 til Herlufsholm, hvor han tilbragte
hele 7 Aar, indtil han gik til Akademiet i Sorø; efter 1 1/2 Aars Forløb tog han Afsked med dette i en latinsk Tale
(«Encomion Soræ», 1643) og begav sig nu efter sin Faders Ønske udenlands for at afslutte sin Uddannelse. I
Nederlandene slog han sig til Ro i Leiden; men allerede 1644 bevægede Krigsurolighederne i Hjemmet ham til at opgive
videre Rejseplaner. Ved sin Hjemkomst fik han en Sekretærpost i danske Kancelli, men meldte sig for øvrigt strax ved
Fanerne for at kæmpe for sit Fædreland; 1645 var han i de danske Gesandters Følge ved Fredsforhandlingerne i
Brømsebro. 1646 forlod han Kancelliet for at fuldende sin afbrudte Rejse og gjorde nu et 14 Maaneders Ophold i Paris,
hvorefter han gjennemrejste største Delen af Frankrig, da Brev fra hans Fader nødte ham til at vende tilbage til
Danmark, som han naaede tids nok til at følge den gamle Konge til Graven.

De paafølgende Aar tilbragte F. hjemme, stadig beskæftiget i Kancelliet og dertil formodentlig optagen af Styrelsen
af de Landejendomme, der vare tilfaldne ham efter hans Moder, deriblandt, som det synes, Skumstrup, indtil han 1650
blev udset til at ledsage Grev Christian Rantzau paa dennes Ambassade til Kejserhoffet i Wien og forskjellige tyske
Fyrster. Da han var kommen tilbage, holdt han 5. Sept. 1652 Bryllup med Kansler Christian Thomesen Sehesteds Datter
Anne (f. 29. April 1631). Kort før sit Bryllup var F. bleven forlenet med Helgeland i Nordlandene, hvortil 1656 endnu
føjedes det saakaldte Tønsberg Provsti; s. A. blev han sendt til Jylland som Landkommissarius, for hvilken Tjeneste
han belønnedes med et Prælatur i Viborg. Snart skulde imidlertid et større Felt for hans Virksomhed aabnes. 1657 blev
han kongl. Rentemester, og de paafølgende vanskelige Aar skaffede ham fuldt op at tage vare, især da han fungerede
som Generalkommissarius ved de allieredes Armeer, fra hvilket Hverv han skilte sig med stor Dygtighed. Han var i
disse Aar næsten aldrig hjemme, og under hans Fraværelse i Malmø, hvorhen han var sendt som Medlem af den Kommission,
der forhandlede med Svenskerne om Ordningen af Bornholms Forhold, døde hans Hustru i Kjøbenhavn 30. Avg. 1661. Aaret
efter, 12. Nov., indgik F. nyt Ægteskab, med Anna Maria v. Offenberg, Datter af Christoffer v. O. til Lykkesholm og
Marie Lützow. Som Rentemester blev han Kammerraad og Medlem af Skatkammerkollegiet, i hvilket han havde Sæde til
1672. 1664 fik han Lister og Mandals Amter i Steden for Helgeland; 1668 var han sendt til Tønder som Medlem af den
Kommission, der havde til Opgave at bilægge Grænsestridighederne mellem Kongen og Gottorperne.

I den Aarrække, der var forløbet, siden F. vendte hjem fra sin store Rejse, havde han været meget virksom i
offentlige Anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de Ejendomme, han arvede efter sine Forældre, Skumstrup
og Favrskov, føjede han i Aarenes Løb ved en Række Kjøb og Mageskifter et betydeligt Antal Herregaarde og meget Gods,
til hvis Erhvervelse hans første Hustrus vistnok betydelige Arv hjalp godt. Da Bornholm efter Freden 1660 skulde
løskjøbes fra Sverige med 8000 Tdr. Hartkorn i Skaane, var F. blandt dem, der afstode deres derværende Ejendomme mod
Vederlag i Danmark; herved fik han udlagt en Mængde Gods i Jylland med Ret til af de gamle, nedlagte Hovedgaarde
Torup og Vormstrup (Friisholt) at indrette frie Sædegaarde. 1662 erhvervede han Hagsholm, 1664 Boller, 1665 Jernit,
Lyngballegaard og Tulstrup m. m., 1673 Møgelkjær; til Tider ejede han desuden M6sgaard, Østergaard, Palstrup og
Løjstrup. Som Ejer af dette uhyre Godskomplex var han selvskreven til at være blandt de første, Christian V ophøjede
i Grevestanden 1671; af Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard Godser erigeredes det følgende Aar
Grevskabet Frijsenborg og af Torup Baroniet Frijsenvold, hvorimod de andre Godser forbleve uden for Lenene. Med
berettiget Stolthed kunde F. i et Brev, hvori han beder Griffenfeld negotiere hans Affærer hos Kongen og sender
Jordebøgerne over begge Lenene (3001 og 1012 Tdr. Hartkorn), kalde det «et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at
ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre». Som
Griffenfeld her stod ham bi, saaledes ogsaa ved andre Lejligheder; i sit Testamente (1675) takker F. ham for beviste
Tjenester.

Samme Aar, F. var bleven Greve af Frijsenborg, var han mellem de første, Kongen hædrede med Danebrogsordenen ved
dennes Oprettelse; 1673-74 fungerede han i Statskollegiet, blev Gehejmeraad og Assessor i Højesteret; 1674 udnævntes
han til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter, men
anvendtes dog 1675 til i Forening med 3 andre Gehejmeraader at forhandle med en extraordinær svensk Ambassadør. Han
var den Gang svagelig – alt tidligere havde han søgt Helbredelse ved Badet i Pyrmont –, og 9. Juli s. A. døde han i
sin Gaard i Kjøbenhavn, som laa der, hvor nu Raadhuset staar. Han begravedes med usædvanlig Pomp i Trinitatis Kirke,
hvor hans Enke, der døde 1690, rejste ham et pragtfuldt Gravmæle.

Man faar det Indtryk, at F. har været en arbejdsom og dygtig Mand, der ikke skaanede sig, naar det gjaldt
Fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil megen litterær Sans og Interesse for Videnskaberne, hvorom hans
smukke Bibliothek, der siden er havnet i det kongelige, bærer Vidne.

Mogens blev gift med Anne Sehested den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Anne Marie von Offenberg cirka 1662. Anne (datter af Christopher Offenberg og Marie Hartvigsdatter von Lützow) blev født skønnet 1642; døde i 1694; blev begravet den 18 maj 1694 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mathias Budde. Mathias blev født den 10 nov. 1613 i Tøllist På Øsel, ,; døde den 23 sep. 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Katrine Kaas. Anne (datter af Hartvig Kaas og Sofie Rothkirck) blev født i 1677. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Klaus Herluf Pors. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Flemming Holck. Flemming (søn af Christian Christopher Ditlev Holck og Sophie Ulfeldt) blev født den 19 mar. 1659; døde den 13 jul. 1701 i Se Note, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark

Øllegaard blev gift med Frederik Christian Rantzau den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Frederik (søn af Frantz Rantzau og Helle Urne) blev født cirka 1663; døde i 1724; blev begravet den 17 maj 1724 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Frantz Rantzau. Frantz (søn af Palle Rantzau og Ingeborg Seefeld) blev født i 1684; døde den 15 maj 1738. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Otte Thott i 1733 i Klingstrup, Skaarup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Otte (søn af Frederik Thott og Helvig Sophie Sehested) blev født den 28 dec. 1696 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 jun. 1758. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Seekamp

Sophie blev gift med Greve Conrad Reventlow den 1 maj 1681. Conrad (søn af Detlef Reventlow og Christine Rantzau) blev født den 21 apr. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 jul. 1708 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jakob Arenfeld
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Karen blev gift med Jakob Arenfeldt den 13 jun. 1682 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. Jakob (søn af Axel Arenfeldt og Marie Ulfeldt) blev født den 27 maj 1640 i Basnæs, Skælskør, Danmark; døde den 21 mar. 1696 i Skaarupgård, Feldballe, Ebeltoft, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Søløjtnant
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Død:
Død af Svinsot

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Elisabeth blev gift med Oluf Lasson i 1703. Oluf blev født i 1676 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde i mar. 1763; blev begravet den 29 mar. 1763 i Lem Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

TITEL: Våben: rødt egern

Antoinette blev gift med Mathias Rosenørn den 25 apr. 1704. Mathias (søn af Peder Madsen Rosenørn og Anna de Hemmer) blev født den 10 apr. 1676 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 20 aug. 1725 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Mette blev gift med Christoffer Lindenov i feb. 1672. Christoffer blev født den 20 mar. 1639 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 4 nov. 1697 i Frisholt, ,; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Kilde:
DAA 1942,II, 77f + DAA 1985 p715 33b*

Dorthe blev gift med Jens Rosenkrantz den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

BESIDDELSER: Frijsenborg

TITEL: Greve

Til grevskabet Frijsenborg med Boller, Møgelkjær og Friisendal. Han var 1688-89 amtmand over Halds Amt. 1692-98 Stiftsamtmand i Århus og blev 1698 hvid Ridder. Han var også Stiftsamtmand i Viborg Stift, hvilket blev ombyttet til Aarhus.

________________

Friis, Niels Greve, 1664-99, til Frijsenborg, Søn af Mogens F. og dennes 2. Hustru, Anna Maria Offenberg, tiltraadte 1675 efter Faderen Grevskabet Frijsenborg, Friherskabet Frijsenvold og tilhørende Godser under Formynderskab af Moderen, der 1683 afhændede Frijsenvold til Kronen som Dækning af Tilgodehavende.1688 udnævntes N. F. til Kammerherre og til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift og Amtmand over Aarhusgaards og Stjærnholms Amter. 14. Sept. s. A. ægtede han den ældste Datter af Storkansler, Grev Conrad Reventlow, Christine Sophie, og fik med hende en Medgift paa 20000 Rdl. 1698 bestemtes N. F. til Gesandt i Haag, medens hans Embede i Aarhus bestyredes af hans senere Efterfølger som befuldmægtiget, og s. A. udnævntes han til Ridder af Danebrog.

Allerede 9. Febr. 1699 døde han i Haag af et apoplektisk Anfald. Det balsamerede Lig førtes til Kjøbenhavn, hvor det understor Deltagelse bisattes i Trinitatis Kirke. Hans Enke ægtede siden U. A. Holstein (Storkansleren).

Hans diplomatiske Virksomhed omtales ringeagtende af den svenske Gesandt i Kjøbenhavn, men med hvilken Føje vides ikke. Kun det vides, at Sekretær Hannecken besværer sig over, at hans Herre ikke vilde indkjøbe den Slags officielle Nyheder, som man den Gang ad Smugveje altid kunde skaffe sig for rede Penge i Holland. Økonomisk Sans og en vis Tarvelighed antydes ogsaa i den Hovedbygning paa Frijsenborg, som N. F. paabegyndte 1695.

Danmarks Adels Aarbog 1886, S. 146.
Hertel, Aarhuus Domkirke I,3, 115 f.

Fr. Krarup.

Beskæftigelse:
greve, Stiftamtmand

Niels blev gift med Komtesse Christine Sophie Reventlow den 14 sep. 1688 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christine (datter af Greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel) blev født den 30 okt. 1672 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 27 jun. 1757 i Fuirendal (Før: Vindinge), Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Comtesse
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Ourebygaard

TITEL: Greve

Titel:
Hvid Ridder

Christian blev gift med Ermegaard Sophie von Winterfeldt den 28 sep. 1723 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Ermegaard (datter af Frederik von Winterfeldt og Christine Charlotte von Schult) blev født den 1 jan. 1702 i Nijmegen (ty: Nimwegen), Holland; døde den 25 mar. 1756 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rantzausgave
• Bopæl: Kannesgård
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børglum, Vrå, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Elisabeth blev gift med Hans Rudolph von Grabau den 24 mar. 1733 i Brovst Kirke, ,. Hans døde den 7 jun. 1765 i Urup, Østbirk, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p54: II,8

Notater:

TITEL: Comtesse

Hans Schack 2. bliver sammen med sine 2 koner begravet i krypten under alteret, som rantzauerne havde fået indrettet. I krypten står der i dag 3 sarkofager, men det er et spørgsmål, hvormange mennesker, der er i dem. Greven er - tidlige har han kunstige sølvarm også ligget ovenpå kisten. Den 2 kone - den onde Anna Sophie også. Men om den første kone - Anna Margrethe - er der, er et spørgsmål.
Anna Margrethe f. Reventlow - elskede nemlig ikke sin grev Schack. Familieren have planlagt ægteskabet hen over hendes hoved. Hun elske i st.f. sognepræsten i Aller. Før hun bliver gift med Schack, skal hun imidlertid i hemmelighed være blevet gift med sin præst. Schack er jo, som jeg sagde, en meget optaget mand - og når han er væk - tager hun til Aller. Anne Margrethe bliver gravid - det er problem, men heldigvis - fortæller historie - dør hun i barselssengen sammen med barnet. Hun bliver hensat i krypten, og så er den historie slut.
MEN vi ved, at hun rent faktisk lever videre som præstekone 18 år i Aller - så hvis der er nogen i hendes kiste, hvem mon det så er.
Der er flere historier om hende - hun får barnet, men tager straks efter fødslen livet af det - måske godt nok, hvis der kan være tvivl om faderen. Hvad sker der så - jo djævelen kommer for at hente hende. Det her sker på Gram slot, som også tilhører Schack. Nu er hun ikke så villig til at følge med djævlen - så hun får fat i præsten. Han ved ikke hvad han skal stille op, så han henter sin kollegafra Fole, som har mere forstand på den slags. Fole-præsten tilbyder djævelen, at han må få Anna Margrethe med, når de 2 stearinlys, som står på bordet, er brændt ned. Det går djævelen ind på - så længe kan han godt vente. Men præsten er smart - han slukker straks lysene - altså brænder de ikke ned - og djævelen får hende ikke med. For nu, at lysene ikke siden skal brænde ned - murer han dem ind ikirkevæggen. Så slår et lyn ned i kirken - kirken brænder af - dermed også lysene - Anna Margrethe må så være blevet hentet. Da Gram kirke for nogle år siden blev restaureret, kunne man se, at lynet rent faktisk havde slået ned i kirken - men i væggen fandt man 2 lys, som ikke var brændt ned.

Kilde: (linket virker ikke)
http://www.sitecenter.dk/moegeltoender-kirke/historienlang/

Død:
I barselsseng (se noter)

Begravelse:
Inskription på sarkofag (oversat fra Latin): Fru Anna Margareta af Reventlov, født i København 6. okt. 1682, datter af grev Conrad af Reventlov, to rigers kansler; gift med Hans Schack til Schackenborg, stiftsbefalingsmand over Ribe stift, død i barselseng på Gram 21. marts 1710, 28 år gammel efter at have født en søn, grev Otto Didrik Schack.

Anna blev gift med Hans Schack den 16 mar. 1699 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Otto Didrik von Schack og Sophie Dorothea von Marschalck) blev født den 4 mar. 1676 i Ribe, Danmark; døde den 22 sep. 1719 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Møgeltønder, Tønder, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,9

Notater:

Trolovet med Overhofmarskal Otto Blome til Dänisch Nienhof

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,10

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,11

Notater:

Død:
6 Mdr Gl.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,12

Notater:

Død:
død ung

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,13

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,14

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: II,15

Notater:

Død:
død som lille

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,16 og DAA 1982-84 II - 38h* DAA 2018-2020 p655: V,16
• Ordner: 31 mar. 1747; de l'Union Parfaite

Notater:

Hun oprettede ved Testamente af 5/1 1743 Dron­ning Anna Sophies Enkestiftelse
https://www.sa.dk/ao-soegesider/da/billedviser?epid=23039466#498146,88279804

Begravelse:
Bisat sammen med ægtefællen i Det Gyldenløveske kapel i Vor Frue Kirke, tilintetgjort under englændernes bombardement 5. sept. 1807

Ulrica blev gift med Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen den 20 dec. 1713 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ferdinand (søn af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født den 11 jul. 1688 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 18 sep. 1754 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den danske grevelige linje af 1673
• Kilde: DAA 1939 p55: 2,17 DAA 2018-20 p655: V,17
• Titel: 1 jul. 1712, Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark; Fyrstinde af Slesvig Ved vielsen (til venstre hånd) i 1712 til Kong Frederik IV ophøjet til fyrstinde af Slesvig
• Titel: 21 jan. 1713, Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; Grevinde af Vallø Frederik IV. oprettede ved patent af 21/1 1713 grevskabet Vallø og skænkede det til Anne Sophie Reventlow, deres fælles børn og disses efterkommere.
• Titel: 31 maj 1721, Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark ; Danmarks Dronning Kronet af Kong Frederik IV d 31. maj 1721 på Frederiksborg Slot

Notater:

Dansk Biografisk Leksikon (1. udg):

Anna Sophie, 1693-1743, Dronning. Hun indtager blandt Danmark-Norges Dronninger en særegen Plads som den eneste, der ikke har været af fyrstelig Æt; men uheldigvis knytter der sig ikke noget tiltalende Minde til hendes Ophøjelses Historie. Hun var født 16. April 1693 og var den yngste Datter af Grev Conrad Reventlow, død som Storkansler 1708, og Sophie Amalie Hahn, en Datter af den fra Christian V's Historie bekjendte Overjægermester Vincents H. Medens hendes ældste Halvsøster, Christine Sophie, Stammoder baade til Greverne Frijs-Frijsenborg og Holstein-Holsteinborg, ved Skjønhed og selskabelige Talenter naaede at indtage den ypperste Plads iblandt den Tids Adelsdamer her hjemme, fængslede hun selv, 18 Aar gammel, den letfængelige Frederik IV's Hjærte, da denne 1711 første Gang saa hende ved en Maskerade i Kolding.

Det var forgjæves, at hendes karakterstærke og fortræffelige Moder søgte at holde hende fjærnet fra Kongen. Uagtet dennes Dronning, Louise af Meklenborg, endnu levede, vandt han let den livsglade og forfængelige Pige, og han bortførte hende 26. Juni 1712 fra Moderens Gaard Clausholm i Jylland. De Samvittighedsskrupler, hun havde ved at blive hans Elskerinde, og som han maaske ogsaa selv havde vedat tage sig en Mætresse, døvede han ved at lade sig vie til hende ved venstre Haand, uagtet Dronning Louise endnu levede.

En tidligere Konrektor i Flensborg, Clausen, var villig til at forrette denne Vielse, der unægtelig ikke var noget enestaaende i Danmark-Norges Historie, for saa vidt Frederik IV allerede 1703 havde ladet sig vie paa den Maade til Frøken Viereck, dér var Datter af en herværende preussisk Statsafsending og var død det følgende Aar; men Forargelsen blev ikke mindre ved at være en Gjentagelse. Med den enev. S. fik en anselig og smuk Bolig tæt ved Slottet i Kjøbenhavn, og medens Dronningen maatte græmme sig i Stilhed, blev hun Midtpunktet for det selskabelige Liv, der var Kongens bedste Adspredelse.

Han smykkede hende med Titel af Fyrstinde af Slesvig; foruden hvad hun modtog af forskjellige Gaver, havde hun en aarlig Apanage af den kongelige Partikulærkasse, der i det mindste et Par Aar senere steg til 28000 Rdl. aarlig, og han skjænkede hende dels det sjællandske 1765 Tdr. Hartkorn store Gods Vallø, dels i Holsten Godser, hvoraf der efter en Opgjørelse af Indtægten i Aaret 1730 blev svaretomtr. 13000 Rdl. aarlig. Men hendes Forhold til Kongen fik et nyt Præg, da Dronning Louise døde 15. Marts 1721. I Følge en Familietradition i hendes Søster Grevinde Holsteins Slægt havde Kongen kun vundet hende ved at give hende sit kongelige Ord paa, at han baade vilde ægte hende og hæve hende paa Tronen ved Siden af sig, naar Dronningen døde. Hvor usikker end en saadan Overlevering er, saa er der ingen Tvivl om, at hun selv attraaede dette Maal.

Hun kunde i saa Henseende bygge paa Kongens stærke og vedholdende Lidenskab for hende, en Følelse, hun selv synes at have gjengjældt oprigtig. Adskillige Breve fra Kongen til hende og Smaaoptegnelseraf hende af forskjellig Art vidne om Styrken af deres gjensidige Følelser. Man fristes næsten til at tro, at Kongen har længtes efter den Dag, da han kunde give sit Forhold til A. S. et mere legitimtPræg. I det mindste skyndte han sig paa den mest iøjnefaldende - for ikke at sige upassende - Maade dermed. 2. April 1721 blev Dronning Louises Lig ført fra Kjøbenhavn til Roskilde, hvor det bisattesd. 3. Den følgende Dag holdt Universitetet Sørgefest i den Anledning, og samme Dags Eftermiddag blev A. S. viet til Kongen ved den højre Haand af den samme Clausen, der 9 Aar tidligere havde sat Kirkens Stempel paa deres Forhold. En saadan Omvielse kunde ikke have anden Mening, end at hun skulde sættes i Stand til at bære Kronen, og Folks Forventning, at dette skulde ske, gik hurtig i Opfyldelse.31. Maj i Overværelse af Kronprinsen og Kronprinsessen, Kongens Søskende og en pragtfuld Forsamling af høje Embedsmænd, Officerer og udenlandske Diplomater satte Frederik IV paa Frederiksberg Slot selv Kronen paa A. S.s Hoved med de Ord:

Ikke for varm i Farven og hendes Tænder stygge, hvad der vanhelder hendes for øvrigt saa skjønne Ydre.» Uagtet Frederik IV vel nok undertiden kunde give selv hende Anledning til Skinsyge, bevarede hundog hans Kjærlighed indtil hans D havde naaet denne Stilling.

Den høje Stjærne, hun havde hos Kongen, har givet Anledning til alskens Fortællinger om, at hun som Dronning udøvede stor Indflydelse over ham. Selv i sin egen Slægt gjaldt hun senere som den, der vedSiden af at have haft megen Aand tillige havde været . Slige Fortællinger vare næppe ugrundede. Som hendes Ophøjelse paa Tronen stod i Forbindelse med, at Kongen fra nu af nærmest støttede sig til Personer, der stode hende nær, først og fremmest til Storkansleren U. A. Holstein, saaledes er der Træk nok fra Datiden af Folks Henvendelser til hende som den, de mente kunde lægge et vægtigt Ord ind for dem hos Kongen, og af Taksigelser til hende for den Hjdelse næppe heldig; flere af de Mænd, hun virkede til at drage frem, have ikke efterladt sig et godt Navn fra Karakterens Side, og der synes athave været noget intrigant ved hende.

Hvor ivrig Frederik IV var for at værne om hendes Ry, vidner blandt andet den saakaldte hemmelige Kommission om, der blev nedsat i Jan. 1725. Skjønt denne nærmest gav sig af med Undersøgelser om forskjellige Misligheder ved Embedsmænds Færd, blev deri indblandet Eftergranskninger om Pengeprellerier, der skulde have fundet Sted i Dronningens Navn. Hun fulgte med ikke mindre Iver end Kongen denne uhyggelige Kommissions Undersøgelser. Det var Frederik IV's stærke Følelser for hende, hvoraf hendes timelige Lykke og Indflydelse afhang, det fik hun at føle, da han døde. Intet var naturligere, end atde svære Krænkelser, som hendes Forhold til Kongen havde voldt Dronning Louise, medens hun levede, havde naget Kronprins Christian stærkt, og højst forstaaeligt var det, at det krænkede ham dybt, naarhan efter Moderens Død skulde vise Stifmoderen Hyldest som Dronning og vel endog maatte søge at staa paa en god Fod med hende. Den Bitterhed, han følte ved sligt, blev end yderligere ægget af hans altandet end godmodige Gemalinde Sophie Magdalene. Den Kjendsgjerning, at A. S. kun var en fornem Adelsmands Datter, ikke en Fyrstinde, gjorde aabenbart Forargelsen endnu større i deres Øjne, hvor komiskdet end nu kan forekomme os, at hendes Fødsel gjaldt for saa meget ringere end en Prinsesses fra hvilket som helst tysk Duodezfyrstendømme.

Lignende Følelser som Kronprinsen og Kronprinsessen havde Kongens Søskende Prins Carl og hans lidenskabelige Søster Sophie Hedevig. Frederik IV maatte sige sig selv, at ved hans Død ventede en Storm hans eget eller , som han kaldte A. S. Han gjorde derfor alt, hvad der stod i hans Magt for at sikre hendes Stilling, naar han ikke mere var i Live. Ved en Række testamentariske Bestemmelser, hvori han stævnede dem, der handlede derimod, til , fastslog han blandt andet en Ordning, der kunde lade A. S. leve paa samme Vis som tidligere Enkedronninger. Kronprinsen maatte give ham et skriftligt Tilsagn (23. Febr. 1725).

Umiddelbart før sin Død i Odense (12. Okt. 1730) søgte Frederik IV at stemme den af Kronprins Christian meget yndede Carl Adolf Plessen forsonlig ved at hænge den Elefantorden, han selv havde baaret,om hans Hals, og han besvor ham at arbejde for, at Kronprinsen opfyldte, hvad han havde lovet med Hensyn til Dronning A. S. Et Øjenvidne har fortalt, at Plessen gav ham et edeligt Tilsagn derom.Men det gik med Frederik IV's Testamente, som det i Frankrig var gaaet med Ludvig XIII's og Ludvig XIV7s. Med Døden var Agtelsen for den enevældige Konges Vilje forbi. Vistnok kan man ikke sige, at A. S. blev haardt plaget. Hun fik Godset Clausholm i Jylland, hvilket Frederik IV i sin Tid havde af kjøbt hendes Moder, som en Slags Livgeding, desuden en Sum af 100000 Rdl. én Gang for alle og en aarlig Apanage paa 25000 Rdl. Ogsaa bevarede hun Dronningetitelen uden dog at maatte kalde sig Dronning til Danmark og Norge. Men Livet paa Clausholm var i Virkeligheden en Forvisning, Modsætningen imellem de Kaar, hun havde, og dem, der vare lovede hende, var overordentlig stor, og hun maatte leve paa en jysk Gaard, stemplet med den kongelige Unaades Mærke som den, der havde forført Frederik IV til det formastelige Skridt at gjøre hende til Dronning, som den, der havde misbrugt sin Stilling og endog udsuget Landet. Det var Sigtelser, som, hvad der end i sædelig Henseende kunde bebrejdes hende, vare umaadelig overdrevne. Men Christian VI holdt fast ved at se hende paa denne Maade.

Den ubehagelige Kjendsgjerning, at han havde givet et skriftligt Løfte om at behandle hende ganske anderledes, end han i Virkeligheden gjorde, tyngede ikke paa hans Samvittighed. Da hans SkriftefaderBluhme senere opfordrede ham til at tilgive hende og , fandt han kun, at han . Det kan forbavse at se den for sin Strænghed bekjendte Bluhme her række Synderinden Haanden; men den Gang var A. S. en bodfærdig Kvinde. De Træk af stærk Religiøsitet, som tydelig mærkes hos Frederik IV i hans sidste, Aar, have maaske allerede den Gang ikke været uden Indflydelse paa Dronningen, og under det stille Livpaa Clausholm, hvor hun syslede med sin Fortids stærkt betegnede og stærkt nagende Minder, var hun lige saa oplagt som hendes kongelige Stifsøn og Avindsmand til at søge Trøst og Støtte i en pietistisk Religiøsitet. Hun dn døde, da hun var 15 år gammel, hvorefter hun levede med sin moder på den jyske herregård Clausholm. At dømme efter hendes skriftlige efterladenskaber beherskede hun dansk, fransk og tysk om end på et niveau, der lå under det almindelige for en adelig kvinde på denne tid. Ved et maskebal på Koldinghus i 1711 fattede Frederik 4. interesse for den unge, smukke komtesse Reventlow og ønskede hende som maitresse. Da ASs moder på det bestemteste modsatte sig et svig. Hun blev tildelt apanage og fik i Kbh. overdraget “Kongens Gård” bag ved Børsen. Ved et patent blev Vallø med tilliggende i 1713 oprettet som grevskab til AS, der ved godskøb selv forøgede Valløs tilliggende. I april 1721 døde dronning ? l hoved. For første gang i Danmark var en kvinde, der ikke var af fyrstelig byrd, blevet kronet til dronning. Kroningen blev i samtiden udlagt som bevis på hendes magt over kongen.

Efter ASs indtog i Kbh. som dronning forlod kongens to søskende, prins ?Carl og prinsesse ?•Sophie Hedevig, hoffet og indrettede sig på Vemmetofte, hvor især prinsessen sammen med ASs ærkefjende overkammerherre ?Carl Adolf von Plessen skabte et centrum for modstanden mod hende. Af større betydning var imidlertid den omfattende personudskiftning i hoffets og administrationens ledende stillinger,der nu foregik til fordel for især medlemmer af slægterne Reventlow og Holstein. AS er blevet tillagt en stor del af ansvaret for disse dispositioner. De kan dog snarere ses som et udslag af kongens egen iver for at værne om hende i erkendelse af hendes usikre position. Hensynet til hende blev herved i væsentlig grad bestemmende for hans valg af ministre og ris man ville opnå noget hos kongen, erder ingen klare vidnesbyrd om, at hun havde nogen egentlig politisk magt. I samtiden blev hun kaldt “de ringe Stænders Velgørerinde”. Hun donerede bl.a. penge til legater for enker og fattige. Menhvordan hun blev betragtet af den almindelige jævne befolkning, ved man ikke meget om.

AS og Frederik 4. fik seks, muligvis otte børn, der alle døde som spæde. Det kgl. ægtepar opfattede det som Guds straf for deres syndige levned før 1721, at de mistede deres børn. Da kongen i oktober1730 lå for døden, tog han von Plessen i ed på, at AS ville blive behandlet anstændigt og overrakte ham sin egen elefantorden som tak. Men i øvrigt lå hendes fremtid helt og holdent i tronfølgeren ?Christian 6.s hænder. I et testamente fra 1722, underskrevet “frivilligt og uden Tvang” i 1725 af Christian, der da var kronprins, havde Frederik 4. forsøgt at sikre AS efter sin død. Et testamente,der skulle vise sig ikke at blive meget værd. To uger efter kongens død skrev AS til Christian 6. og frasagde sig de rettigheder, hun havde ifølge testamentet, og derudover al ret til sine ejendomme og midler. Ti dage senere modtog hun som svar et kgl. reskript, der indeholdt bestemmelser for hendes videre skæbne. Christian 6., der foragtede AS, for dog ikke nær så hårdt frem mod hende som ventet.Men faderens testamente negligerede han. AS fik lov til at beholde titel af dronning, dog uden at føje Danmark eller Norge dertil. Og enkedronning måtte hun ikke kalde sig. Testamentet bestemte, at hun skulle have Nykøbing Slot på Falster som enkesæde, i stedet fik hun overladt Clausholm, som Frederik 4. havde afkøbt hendes moder i 1718. Hun måtte ikke forlade herregården uden kongens tilladelse,hvad der tangerer en forvisning i unåde. Hun fik en engangssum på 100.000 rigsdaler og en årlig apanage på 25.000 rigsdaler. Desuden kunne hun nyde alle indkomster af Clausholm. Det lykkedes hofpræst?J.B. Bluhme at formilde Christian 6. over for AS, inden hun døde 1743 på Clausholm, hvor hun havde levet et strengt religiøst liv. Ved hendes død dekreterede kongen hofsorg, og han opfyldte hendes ønske om at komme til at ligge under samme tag som Frederik 4. i Roskilde Domkirke. Hun blev dog ikke placeret ved siden af sin ægtemand, men i slægten Trolles kapel, som Christian 6. havde erhvervet.
Mal. af J.S. du Wahl på Rosenborg. Mal. af Balthasar Denner i Fr.borgmus.

Torben Holck Colding (red.): Dronning Anna Sophie, 1951. Aarbog udgivet af Randers Amts historiske Samfund, 1911.
Privatarkiv i Kongehusets arkiv i RA.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Pernille Frederikke Hasselsteen

_________________

Kristeligt Dagblad: (7. juni 2010)

Forfatter Maria Helleberg har sin egen teori om, hvorfor pietismen kom til Danmark. I "Engelshjerte" fortæller hun historien om kong Frederik den Fjerdes venstrehåndsægteskab med Anne Sophie Reventlow
Trafikken er øredøvende, menneskemylderet enormt. Lastbiler, taxaer, cykler og fodgængere hvirvler ind og ud og forbi hinanden. Vi er ved Nørreport i København, hvor forfatter Maria Helleberg har valgt, at vores pietistiske byvandring skal tage sin begyndelse.

"Her begynder København. Det tænker man egentlig ikke over i dag, hvor byen har bredt sig, men Nørreport er ligesom i 1700-tallet et af de helt store ankomststeder. Før i tiden var der bare ikke by påden anden side," forklarer hun.

For nylig udkom hendes historiske roman "Engelshjerte" om kærligheden og ægteskabet mellem Anne Sophie Reventlow og kong Frederik den Fjerde. Kong Frederik ægter først Anne Sophie til venstre hånd, dahan allerede er gift med dronning Louise, men da Louise dør, bliver de gift til højre hånd, og Anne Sophie bliver dronning.

Romanen foregår i første halvdel af 1700-tallet og beskriver blandt andet, hvordan kong Frederik og Anne Sophie indførte pietismen i Danmark, og hvordan den så ud, da kong Frederiks søn og Anne Sophies stedsøn, Christian den Sjette, tog den ud i sin yderste konsekvens sin regeringsperiode.

"Al underholdning blev forbudt, der måtte ikke spilles musik, kun synges salmer i kirken, der måtte ikke spilles teater, og alle skuespillere og musikere blev nægtet indrejse i Danmark. Maskeraderne blev bandlyst, bøndernes festdage forbudt, ligesom at kunstmalerne kun måtte male portrætter af fine mennesker eller male historiske billeder. Det må have været ganske forfærdeligt," siger Maria Helleberg.



Vi går gennem byen ned til Magstræde, der er en af de få gader i den indre by, der er gået fri af brande og bombardementer gennem tiden, og hvor man derfor stadig kan finde de gamle 1700-talshuse. Herfra vandrer vi videre mod Christiansborg og til Slotsholmsgade, hvor Børsen og en række ministerier og statslige styrelser holder til.

"Da Frederik og Anne Sophie blev gift første gang, kunne hun jo ikke flytte ind på slottet, for dér boede dronning Louise. Så Frederik byggede et hus til Anne Sophie her i Slotsholmsgade, hvor Frederik var det meste af tiden, når han ikke arbejdede. Det var først, da dronning Louise døde, at Anne Sophie flyttede ind på det rigtige kongeslot," siger Maria Helleberg og peger på husnummer otte. Et stort, men langtfra prangende byggeri.

"I en vis forstand er det forståeligt, hvorfor Frederik og Anne Sophie indfører pietismen. De gifter sig, selvom Frederik er gift i forvejen, de får otte børn, men alle dør inden for kort tid. Kun fire når at blive døbt. Det er logisk at tænke det som en straf," siger hun og refererer til et billede, som Anne Sophie fik malet, mens hun sad i husarrest på Clausholm efter Frederiks død.

På billedet sidder kong Frederik oppe på skyerne sammen med fire små børn med vinger. Anne Sophie står ved en strandbred sammen med sin hofdame. I vandet ligger fire små nødstedte børn.

"Sådan så Anne Sophie på sit liv, da hun sad på Clausholm og så tilbage. Frederik er kommet ud af synden og i himlen sammen med de fire børn, der nåede at blive døbt, inden de døde. I syndens dyb befinder hun, hofdamen og de fire udøbte børn sig. Det er et ret uhyggeligt billede, som fortæller, hvad der var på spil for Anne Sophie og Frederik, og hvordan pietismen holdt hende fast på hendes synd,"siger Maria Helleberg.

Maria Helleberg forestiller sig, at det kongelige par indfører pietismen i Danmark, blandt andet så folket kan være med til at sone Frederiks synder. Som enevældig konge ejer han hele Danmark og kan dermed få befolkningen til at gøre soningsarbejdet. Anne Sophie var ikke den første, han giftede sig med til venstre hånd. Han havde gjort det en gang før, men hun døde hurtigt. Så der har været megetat sone i hans liv," siger Maria Helleberg.

Frederik den Fjerde var den sidste konge, der boede på Københavns Slot, som lå, hvor Christiansborg ligger i dag. Ruinerne af det gamle slot og af den oprindelige borg, som Absalon byggede tilbage i 1100-tallet, kan man stadig se, og det er lige netop, hvad Maria Helleberg har i tankerne.

Hun viser velkendt rundt under jorden blandt kampesten, rester af slotsmure og datidens primitive kloakker, selvom det er et stykke tid siden, hun var her sidst.

"Pietismen begynder som en blød kristendom, hvor vi skal erkende vores synder og føle ægtheden i det, vi gør. Men med den kommer også alle forbuddene, og man tager kontrollen over mennesket. Det er lettere at styre folk med pisk end med gulerod."

Hvorfor fænger pietismen?

"Fordi den er så konsekvent, og så har den også en tiltalende side. Med pietismen kommer den sociale bevidsthed og tankerne om, at man skal hjælpe dem, der ikke har så meget. Det var Christian den Sjette bare ikke så interesseret i som sin far, og problemet med enevælden var, at det, der ikke interesserede kongen, blev heller ikke gjort. Derfor blev den positive side af pietismen aldrig så tydelig," fortæller Maria Helleberg.

Turen går fra ruinerne, forbi Børsen, hen over Knippelsbro til Christianshavn og ender ved Vor Frelsers Kirke med det karakteristiske spiralsnoede spir.

"Kirken her er begyndelsen til pietismen. Man er på vej ud af et århundrede med heksebrændinger, religionskrige og mørke tider og forestiller sig, at det hele bliver bedre i det nye 1700-tal. Kirken er lys og åben, og her er plads til at synge og til lys og liv. Selv lidelsen er afbildet som noget, der ikke ser så slemt ud, og som vi kommer os over," siger Maria Helleberg og peger op mod alteret,hvor Kristus trøstes af en engel i Getsemane Have. Over dem er der lyse skyformationer med englebørn og en forgyldt strålekrans, der nærmest eksploderer ud i rummet.

"Det er synd, at pietismen formulder så hurtigt og ikke holder fast ved glæde og fornøjelse. Men al fundamentalisme bliver sort med tiden. Jeg tror også, at islamisk fundamentalisme begyndte med en genopdagelse af islam. Man vil ind til det originale, ind til hjertet og ind til det ægte. Kommer man ikke længere ind i fundamentalismen end det, er det fint. Nogle af de lykkeligste mennesker, jeg kender, er troende. De er ikke fundamentalister, men bliver stående lige ved døren," siger Maria Helleberg.

"På den måde kan man sige, at det var godt, at vi havde enevælde på det tidspunkt. For med Christian den Sjettes død døde også hans religiøse overbevisning," siger hun.

Anna blev gift med Frederik 4, Konge af Danmark den 26 jun. 1712 i Skanderborg Slot, Skanderborg, Danmark. Frederik (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Charlotte Amalie af Hessen-Kassel) blev født den 11 okt. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1730 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Hedevig Seyerø. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: 1738 Etatsråd, 1744 Konferentsråd

1734 Kammerjunker hos kongen, 1736-30 Ass. i højesteret, 1738-51 Amtmand over Nykøbing Amt

Peder blev gift med Eva Margrethe Grüner den 7 jun. 1740 i Odense, Danmark, Margård,Vigerslev. Eva (datter af Carl Gustav von Grüner og Sophie Amalie Vind) blev født den 12 sep. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 jan. 1760 i Jerstrup, Grindløse Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]