Margarete Von Der Schulenburg

Margarete blev gift med Busso Gans zu Putlitz cirka 1445. Busso (søn af Jaspar Gans zu Putlitz og Anna von Bülow) blev født i 1416; døde i 1480. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

øåØåLandeshauptmann in der Prignitz 1510 bis 1514

Beskæftigelse:
Landeshauptmann in der Prignitz 1510 bis 1514, Brandenburgsk hofmarskal,

Titel:
Edler Herr zu Putlitz

Caspar blev gift med Anna Maltzan i 1500. Anna (datter af Georg von Maltzan) blev født cirka 1475. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Pest

Margrethe blev gift med Otte Holgersen Rosenkrantz cirka 1516. Otte (søn af Holger Eriksen og Margrethe Bosdatter Flemming) blev født cirka 1490; døde den 15 nov. 1525 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Lübeck Domkirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rigsråd
• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz til Boller, Rosenvold og Stjernholm (1517-1575) blev tidlig forældreløs. Han var fra 1542-75 høvedsmand/lensmand på Vordingborg, Bygholm, Emborg, Skanderborg, Tryggevælde og statholder i Nørrejylland. 1543-48 var han hofmarskal og anførte 1543 togtet til Sverige (Dackefejden). I 1545 var han med 500 ryttere i Tyskland for at hjælpe med bekæmpelsen af katolikkerne. I 1552 blev han rigsråd og 1573 rigsmarsk. Han deltog 1554 i mødet i Elfsborg for at bilægge stridighederne med Sverige. I 1559 var kan krigskommissær på togtet i Diskmarsken.
Under den  nordiske syvårskrig organiserede han udskrivningen af mandskab (bønder og adelige).
Han havde en rigtig høj og betroet stilling  under Frederik 2.
Med Mette Krognos og Karen Gyldenstierne fik han 6 børn; kun 2 af dem overlevede ham.


Kilde:
DAA 1985 p699 1a

Holger blev gift med Mette Mouridsdatter Krognos i 1549. Mette (datter af Mourids Olufsen Krognos og Eline Mogensdatter Gøye) blev født cirka 1538 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 5 nov. 1558 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 11 nov. 1558 i Uth Kirke, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holger blev gift med Karen Christophersdatter Gyldenstierne den 25 maj 1568 i Skanderborg, Danmark. Karen (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 27 aug. 1544 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1613 i Stjernholm, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet den 20 apr. 1613 i Horsens Klosterkirke, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p695 114b

Margrethe blev gift med Didrik Quitzow cirka 1540. Didrik døde før 15 nov. 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen
• Ejendom: 1558, Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Ejendom: 1573, Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Rosenkrantz, Erik Ottesen, 1519-75, til Valsøgaard, Arreskov, Kjærstrup, Rigsraad, var Søn af Otte Holgersen R. (død 1525) og saaledes Broder til de bekjendte Rigsraader Holger og Jørgen R.

Efter Forældrenes tidlige Død blev han opdragen hos sin Morfader, Jesper Ganz til Putlitz i Brandenborg. O. 18 Aar gammel vendte han tilbage til Danmark. En Tid lang synes han at have holdt Hus paa Brødrenes Fælleseje Næsbyholm. Arvedelingen mellem Brødrene fandt Sted 1547, og E. R. tilfaldt den umaadelige norske Arv, der regnedes til 1/24 af al Norges skyldsatte Jord foruden store Ejendomme paa Færøerne og Shetlandsøerne. Aaret efter (1548) opholdt E. R. sig en Tid i Norge og kom allerede da i Strid med det lybske Kontor i Bergen om Grunden til et Par af de store Kjøbmandsgaarde paa Bryggen, som havde tilhørt hans norske Forfædre. Allerede da skrev han til Kongen, at hvis denne ikke traadte kraftig op mod Kontoret og dets Vilkaarlighed, "saa er denne Landsende, saa vidt de overfare, fordærvet og eders Naades Landret og skrevne Lov forkrænket og fortrykt, thi de agte hverken Dom eller Ret".

O. 1551 var E. R. kommet i Besiddelse af Valsøgaard ved Ringsted, der tidligere havde tilhørt Fru Anne Meinstrup og dennes Datter Fru Sophie Holgersdatter Rosenkrantz, E. R.s Faster. I Aarene 1554 og 1555 var han Staldmester hos Christian III og blev o. 1555 Hofmarskal ved den unge Hertug Frederik (II)s lystige Hof paa Malmøhus, indtil han 1557 forlenedes med Varberg Fæstning. Det følgende Aar (1558) holdt han Bryllup med den 18aarige Helvig Hardenberg (f. 28. Marts 1540), Datter af Jacob H. til Sandholt, Arreskov m. m. (VII, 98) og Sophie Lykke. Ved dette Giftermaal kom E. R. i Besiddelse af Arreskov, hvor han strax begyndte Opførelsen af den store Hovedbygning, der dog først fuldendtes 1573.

Da Frederik II besteg Tronen, udsaa han strax E. R. til en stor og vigtig Post, Lensmandsstillingen paa Bergenhus. Her havde Christoffer Valkendorf med stor Kraft modsat sig de tyske Kjøbmænds Overgreb og søgt at bringe dem i et undersaatligt Forhold til den norske Krone; men dette havde selvfølgelig medført Klager fra lybsk Side; i Juni Maaned 1559 var Christoffer Valkendorf derfor blevet kaldt ned til Kjøbenhavn og ønskede vistnok nu selv at blive forflyttet. E. R. havde allerede tidligere ytret lignende Tanker, som Christoffer Valkendorf havde begyndt at gjennemføre. Dertil kom, at hans store Godser, der for største Delen laa i det nordenfjældske, knyttede ham til Norge. Han følte sig dog med langt stærkere Baand knyttet til Danmark; Landet selv kunde han ikke fordrage, skriver han til Kongen. Denne tillod ham da foreløbig at beholde Varberg sammen med Bergenhus og udnævnte ham samtidig til Rigsraad. Desuden fritog Kongen ham "indtil videre" for alle kongl. Afgifter af hans store norske Godser, en Ret, som Kongen dog 1562 tog tilbage, da det var en mærkelig stor Sum, som Kronen derved aarlig maatte give Afkald paa, mod at R. til Gjengjæld forlenedes med Lyse Kloster ved Bergen afgiftsfrit.

At forene Stillingen som Befalingsmand paa 2 saa fjærnt fra hinanden liggende Hovedfæstninger som Varberg og Bergenhus lod sig dog i Længden ikke gjøre. Efter R.s Opfordring fritoges han da for Varberg, og et nyt Lensbrev udstedtes 9. Marts 1560 for R. paa de kongl. Slotte Bergenhus og Vardøhus, Lyse Kloster, Søndfjord Len, Sønderhordeland, Ryfylke, Sogn, Jæderen, Dalerne, Helgeland, Tromsø og Nordhordeland, alt som kongl. Regnskabslen mod et aarligt Vederlag af kun 100 Dlr. (400 Kr., næppe 2000 Kr. efter Pengenes nuværende Værdi) samt Klæder og Penge til de fornødne Svendes Underhold. Vilkaarene vare saaledes knappe, men Magten desto større. Med Undtagelse af Throndhjem Len havde R. omtrent hele Vestkysten af Norge lige til Nordkap i sin Magt og Norges vigtigste Fæstning i sin Haand.

31. Juli 1560 ankom R. til Bergen, og i de 8 Aar, han var Lensmand her, skulde han komme til at indskrive sit Navn i Norges og Danmarks Historie som en værdig Efterfølger af Christoffer Valkendorf. Denne havde allerede knækket de tyske Haandvær-keres Særstilling i Bergen og tvunget dem til enten at anerkjende den norske Krones Højhed ligesom andre af Landets Indbyggere eller at forlade Landet; derved havde han allerede rokket ved det tyske Handelskontors Særstilling; desuden havde han tvunget de tyske Præster, der ikke vilde anerkjende den norske Kirkeforfatning, til at forlade Landet. Nu tog R. strax fat paa selve Kontorets paastaaede Ret til Grunden paa Tyskebryggen, hvor Kontoret havde sine store Handelsgaarde, og hævdede Kronens eller de private norske Ejeres Ret dertil.

Han satte Grundleje paa Grundene paa Bryggen og paalagde Kontoret at yde Ledingsskat, Tiende og lignende Afgifter deraf ligesom af andre Grunde i Byen; ligeledes maatte Kontoret opgive sin Ret til de Kirker i Byen, som det i Tidernes Løb havde tilegnet sig. Det hjalp intet, at de tyske Kjøbmænd beraabte sig paa deres Privilegier; en nedsat Ret kom til det Resultat, at alt dette netop ikke havde Hjemmel i de oprindelige Privilegier. Alle Klager til Kongen og til Lybek hjalp intet. Kongen og R. stode fast; til sidst (1562) tog R. en stor Del af Grundene ("Drægs-Almindingen") i Besiddelse for Kronen. Vel medførte Syvaarskrigens Udbrud, under hvilken Lybek var Danmarks Forbundsfælle, at man traadte mindre skarpt op i Bergen; men i alt væsentligt var inden Syvaarskrigens Udbrud Værket fuldført: det tyske Kontor var trængt tilbage fra sin egenmægtige Stilling som en Stat i Kommunen; det var blevet den norske Krones Undersaat, der maatte lystre Lands Lov og Ret og deltage i de almindelige Afgifter, saa at Bergens øvrige Handelsstand kunde gaa en roligere Udvikling i Møde.

Ogsaa fra Enehandelen paa Nordlandene var Kontoret trængt tilbage, i det Bergens egne Indbyggere fik Ret til at deltage i denne Handel. Handelsforholdene i Nordlandene havde R. stadig sin Opmærksomhed henvendt paa; da Englænderne netop i disse Aar begyndte Handelen paa Rusland, foreslog han, at der skulde afkræves dem Told ved Vardøhus, en Tanke, som dog først senere gjennemførtes. Ogsaa i mange andre Henseender viste E. R. sig som en særdeles virksom Lensmand. Han var i det hele taget den af de 3 Brødre, som da samtidig vare Medlemmer af Danmarks Riges Raad, der havde det videste Blik og det kraftigste Initiativ; i den Henseende nærmer han sig til Mænd som Christoffer Valkendorf og Peder Oxe. Selv med Tanken om Gjenopdagelsen af Grønland syslede han.

Efter Paalæg fra Regeringen havde han strax taget fat paa Opbygningen af det mægtige Taarn paa Bergenhus, der endnu den Dag i Dag pranger med Rosenkrantzernes og Hardenbergernes Vaaben som et tydeligt Vidnesbyrd om det falske i Traditionen, naar dette Taarn endnu af og til kaldes Valkendorfs. Taarn; denne havde bevislig ikke haft det mindste med Taarnets Opførelse at gjøre; Traditionen har jo i det hele taget tillagt Valkendorf Fortjenesten for alt i Bergen, skjønt en Del først blev udført af E. R. Ogsaa et andet synligt Minde om sig har E. R. efterladt sig i Bergen, det store Hus, han opførte i Strandgade ("Muren"), midt paa den efter ham opkaldte Rosenkrantz-Alminding ("Muralmindingen"). Men han var en myndig Lensherre og kom ved flere af sine Foranstaltninger af og til i Strid ikke blot med det tyske Kontor, men ogsaa med Borgmestre og Raad og med sin gejstlige Medhjælper Biskoppen, der maatte finde sig i, at Kapitelsgodset blev fordelt paa flere Hænder end tidligere, hvorved flere Præbender tillagdes Slotsskrivere og andre til E. R., nærmere knyttede Personer.

Under Syvaarskrigen viste E. R. en meget stor Virksomhed. Han opbød Leding baade af Borgerskabet og Landbefolkningen, dog ikke uden Modstand ved flere Lejligheder fra Landbefolkningens Side, hvilken han dog ved Fasthed og Klogskab fik dæmpet. Han begyndte selv at bygge Skibe og fik Borgerne i Bergen og Indbyggerne nordenfjælds til at udruste Galejer og Skyttebaade, hvilket derpaa ogsaa paabødes det søndentjældske. E. R. var saaledes i Færd med at gjenoprette den gamle Ordning af Skibsudrustningen i de norske Skibreder. Begyndelsen var dermed gjort til Dannelsen af en national norsk Flaade, der kunde være blevet af Betydning for Fremtiden, hvis man senere havde udviklet Institutionen videre. Da Svenskerne i 1564 besatte Hærjedalen og Jæmteland, der fra erobrede hele Thrøndelagen og truede med et Angreb paa Bergenhus, udrustede E. R. hurtig en Expedition, der under Anførsel af Erik Munk tilbageerobrede Thrøndelagen og saaledes reddede Norge fra en stor Fare. Et senere i Aarene 1565 og 1566 paatænkt Indfald i Sverige fra det nordenfjældske blev vel ikke til noget paa Grund af den uheldige Krigsførelse fra dansk Side; men da Svenskerne 1567 angrebe det søndenfjældske, udrustede E. R. atter hurtig en Expedition for at komme Lensmanden paa Akershus, Christen Munk, til Undsætning og bidrog ikke lidet til, at Svenskerne bleve fordrevne.

Den haarde Ledingspligt og de Skatter, som E. R. havde maattet paal ned til Kongen for at søge Lempelser i Ledingspligten. E. R. maatte føje sig herefter. Under hans Ophold i Danmark bestemtes da, at en kongl. Kommission skulde sendes til Norge for at søge at ordne Forholdene og holde Retterting rundt om i hele Landet. I Avg. 1567 kom E. R. tilbage til Bergen og fik kort efter en mærkelig Gjæst, Jarlen af Bothwell, der efter sin Flugt fra Skotland var bleven opsnappet ved Norges Kyst og beskyldtes for Fribytteri. Han holdtes tilbage i Bergen af E. R. under et Slags Fangenskab og sendtes der fra til Danmark, for at den danske Regering kunde tage Bestemmelse om hans Skæbne.

E. R. havde længe længtes tilbage til Danmark, til sine store danske Godser, til Slægt og Venner. Vel førte han et lille Hof i Bergen, især i de første Aar; men i Modsætning til de store Hof- og Adelsfester i Danmark var der dog noget smaaligt i dette Selskab: de indfødte norske Smaaadelsmænd, Biskoppen og Gejstligheden, Borgmestre og Raadmænd, eller de "kontorske", især efter at R. var kommet paa Kant med adskillige af dem. I Slutningen af Febr. 1568 kom den store kongl. Kommission (deriblandt Christoffer Valkendorf); de Foranstaltninger, der toges, have næppe vd Hustru og Børn.

E. R.s historiske Mission var dermed endt. Ved sin Tilbagekomst til Danmark blev han Stiftslensmand i Odense (1568-72). Ogsaa i denne Stilling viste han Virkelyst, men hans største Betydning var endt. Han var i disse Aar stærkt optaget af sine store Byggeforetagender paa Arreskov; 1573 foretog han et stort Mageskifte med Kronen, hvorved han mod at afstaa Valsø og betale 30000 Dlr. (i Værdi o. 500.000 Kr.) kom i Besiddelse af Kjærstrup (Valdemars Slot) og hele Taasinge, i det ikke blot Fæstegodset tilfaldt ham, men ogsaa Kronens Herlighed over 160 jordegne Bønder. -- I Begyndelsen af 1575 blev han atter Stiftslensmand paa Odense Gaard og var i den følgende Tid optaget af at omdanne St. Hans Kloster til kongeligt Slot, da Odensegaard (den gamle Bispe gaard) havde vist sig utilstrækkelig til Ophold for Kongen, naar han kom til Odense, men døde kort efter, 8. Nov. 1575, kun 56 Aar gammel.

Fru Helvig Hardenberg var da kun 35 Aar. Da Børnene vare umyndige, fik hun Styrelsen af det umaadelige Gods baade i Danmark og i Norge med dets Bilande; selv kom hun ved Pantsættelse, Kjøb eller Arv i Besiddelse af Hindemae og Erholm i Fyn og af Søholm i Stævns Herred. Hun var saaledes utvivlsomt Landets rigeste Adelskvinde og var i høj Gunst ved Hove. Hvor hun følte sine Adelsrettigheder krænkede, og i sin Godsstyrelse viste hun sig ofte adelsstolt og hovmodig; dog kunde hun, ligesom Manden, midt under Adelshovmodet ved mange Lejligheder, især under Opholdet i Norge, vise sig som en brav og godhjærtet Kvinde, navnlig mod Folk af ringere Stand. Hun døde i Odense 17. Juli 1599 59 Aar gammel. "Det statelige norske Fyrstegods" splittedes derpaa efterhaanden paa mange Hænder.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Beskæftigelse:
Godsejer, Rigsraadsmedlem (1559-1575)

Kilde:
DAA 1985 705 1a

Erik blev gift med Helvig Jacobsdatter Hardenberg den 31 okt. 1558 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Helvig (datter af Jacob Eriksen Hardenberg og Sophie Pedersdatter Lykke) blev født den 7 maj 1540 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 jul. 1599 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 23 aug. 1599 i Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p695 116d

Familie/Ægtefælle/Partner: Albrecht Gøye. Albrecht (søn af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1505 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 aug. 1558 i Skanderborg, Danmark; blev begravet den 3 aug. 1558 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 379 og s 396-97

Kilde:
DAA 1985 p709 1a

Jørgen blev gift med Dorthe Gundesdatter Lange den 7 mar. 1559 i Høneborg, Erritsø, Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark. Dorthe (datter af Gunde Lange og Karen Breide) blev født i 1541 i Tryggevælde, Karise Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 9 mar. 1613 i Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 23 mar. 1613 i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Næsbyholm, Glumsø, Danmark
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1548-49 Hofsinde

Kilde:
DAA 1985 p695 118f

Otte blev gift med Ide Mogensdatter Gøye cirka 1545 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Ide (datter af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture) blev født i 1530 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i feb. 1563 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 3b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Og Stjernholm
• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 4c

Otte blev gift med Gisele Mouridsdatter Podebusk den 6 aug. 1592 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Gisele (datter af Mourids Podebusk og Magdalene Clausdatter Seested) blev født før 1580; døde i 1619; blev begravet den 16 feb. 1619 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Frederik Rosenkrantz blev straffet. Han havde været trolovet til anden side, da forholdet til Rigborg
indledtes, og blev dømt til døden, en dom, som dog ændredes til landsforvisning. Han døde i 1602 som 31-årig
fjernt fra Danmark

Kilde:
DAA 1985 p700 5d

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigborg Lauridsdatter Brockenhuus. Rigborg (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født den 3 jul. 1579 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1641; blev begravet i Kvændrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 6e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 7f

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 3b

Sophie blev gift med Breide Rantzau den 31 mar. 1579. Breide (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 22 nov. 1556 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jan. 1618 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 25 jan. 1618 i Brahetrolleborg Kirke, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 4c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 5d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Søholm Gods, Magleby, Stevns, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 6e

Anne blev gift med Frantz Rantzau den 4 okt. 1584 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frantz (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 7 okt. 1555 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 feb. 1612 i Skellinge Hede, Halland, Sverige; blev begravet den 12 mar. 1612 i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov Kærstrup Steensgård Rudbjerggård Søllested Og Nedergård
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1582 studerede i Rostock, 1587 i Wittenberg og Padua, 1588 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1592-98 Hofjunker, 1601-10 lensmand på Nyborg, 1610-16 på Hagenskov

Kilde:
DAA 1985 p706 7f

Jacob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne og Mette Rud) blev født den 22 jan. 1577 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 2 nov. 1622 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Peder Jensson Brahe cirka 1574. Peder (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født cirka 1552 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 28 jun. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1578 imm. ved universitetet i Rostock. 1581 Heidelberg og Tübingen

Kilde:
DAA 1985 p710 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p710 3b

Margrethe blev gift med Oluf Bille den 23 okt. 1586 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Oluf (søn af Peder Bille og Birgitte Olufsdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1555; blev begravet den 15 okt. 1602 i Valløby Kirke, Valløby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Bopæl: 1596, Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark
• Bopæl: 1613, Skaføgård, Hvilsager, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
1586-90 elev i Århus Latinskole, 1590-92 Studerede universitetet i Rostoc, 1592-95 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1614 Kannik ved Århus Domkirke1616 Rigsråd. Berømt lærd og teolog

Kilde:
DAA 1985 p710 4c

Holger blev gift med Sophie Axelsdatter Brahe den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Sophie (datter af Axel Ottesen Brahe og Mette Falksdatter Gøye) blev født den 20 jun. 1578 i Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 dec. 1646 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 131a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 132b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Skærvad
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 133c

Sophie blev gift med Jakob Seefeldt i 1570 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Jakob (søn af Enevold Jensen Seefeld og Agathe Johansdatter Pogwisch) blev født den 11 okt. 1545 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde den 15 nov. 1599 i Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 23 dec. 1599 i Visborg Kirke, Hadsund, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p697 134d

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Johansen Lindenov. Hans (søn af Hans Johansen Lindenov og Rigborg Lauridsdatter Tinhuus) blev født i 1542; døde den 23 maj 1596 i Oregård, Ore Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Birgitte Otte Rosenkrantz til Næsbyholm (født 12. april 1555 på Skærvad Hovedgaard, død 9. september 1588 på Næsbyholm på Sjælland) var en dansk adelskvinne av slekten Rosenkrantz.

Hun var datter av Otto Ottesen Rosenkrantz til Næsbyholm (–1557) og hustru Ide Mogensdatter Gøye til Skærvad (–1563) og ble oppdratt hos sin moster Birgitte Gøye til dennes død i 1574. Den 18. september 1575 giftet hun seg i København med bror til Tycho Brahe, riksråd Steen Brahe til Knudstrup, og brakte dermed Næsbyholm herregård med inn i ekteskapet. Med ham fikk hun i alt syv barn, deriblant den senere godseier Otte Steensen Brahe (1578–1651) og riksråd Jørgen Steensen Brahe (1585–1661). Hun døde i barselseng på Næsbyholm og ble begravet i et likappel oppført av henne selv og mannen i Næsby kirke, Glumsø. Etter hustruens død valgte Brahe å fraflytte det nyoppførte Næsbyholm.

Kilde:
DAA 1985 p697 135e

Død:
Barsel

Birgitte blev gift med Steen Ottesen Brahe den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Steen (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 30 jan. 1547 i Gladsaxehus, Skåne, Sverige; døde den 11 apr. 1620 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; blev begravet i Kaagerod Kirke, Svalöv, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 8a

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Bille. Anders (søn af Steen Bille og Kirsten Andersdatter Lindenov) blev født i 1580; døde i okt. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 9b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 10c

Lisbet blev gift med Hans Pogwisch i 1619. Hans (søn af Henning Pogwisch og Margrethe Rantzau) blev født cirka 1580 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde før 1618 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbet blev gift med Otto Kaas den 12 mar. 1643. Otto (søn af Erik Kaas og Berte Clausdatter Ulfeldt) blev født cirka 1582; døde cirka 1647 i Nandrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 12e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p702 13f

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Sophie blev gift med Erik Banner i 1650. Erik (søn af Otte Andersen Banner og Jytte Nielsdatter Bild) blev født den 5 okt. 1618; døde den 19 aug. 1687; blev begravet i Ore Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz var født som uægte søn af Frederik Rosenkrantz (1571- 1602) og en hofdame, Rigborg
Brockenhuus (1579-1641), i Lindvad ved Odense, gik militærvejen og blev i 1624 indrulleret i hollandsk
krigstjeneste under frihedskrigen mod spanierne. I 1626 kæmpede han i Christian 4.s hær under
Trediveårskrigen, men blev taget til fange efter slaget ved Lutter am Barenberg. Året efter løskøbtes han af
moderen for 4.000 rigsdaler, og samme år indgik han i Nederlandene ægteskab med Justine Ursula van der
Lauwick. Parret må have nedsat sig i Danmark, idet begge deres børn blev født i Odense (i henholdsvis 1628 og
1630), og Holger 1628-1629 som dansk oberst optrådte i forsvaret af de danske øer under den sidste fase af
den danske konges ulykkelige deltagelse i Kejserkrigen. Han såredes under kamp, men kom tilbage til Holland,
hvor han i 1634 var indrullet i Frederik Hendrik af Oraniens hær og faldt i slaget ved Venlo (Limburg).

Minna Heimbürger

Kilde:
DAA 1985 p702 15a

Holger blev gift med Justine Ursula van der Lauwick cirka 1627 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Justine blev født cirka 1603 i Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg

Lisbeth blev gift med Hans Johansen Lindenov den 2 jun. 1605. Hans (søn af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 16 nov. 1573 i Fovslet, ,; døde den 28 aug. 1642. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg
• Kilde: DAA 1930 p45 - IV,1,2

Helvig blev gift med Tage Ottesen Thott den 26 okt. 1606 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Tage (søn af Otte Thott og Sophia Ottesdatter Brahe) blev født den 6 jul. 1580 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; døde den 14 feb. 1658 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 3 apr. 1658 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krapperup Asdal Og Bollerup
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Rantzau, Frederik, 1590-1645, til Krapperup og Asdal, Søn af den ovfr. nævnte Frands R. (d. 1612), er født paa Silkeborg 4. Febr. 1590. 8 Aar gammel blev han sendt til Opdragelse hos sin Bedstefader, den gamle Statholder Henrik R., og blev efter hans snart paafølgende Død paa Breitenburg i Holsten hos Farbroderen Gert R., indtil han 1604 gik til Adelskollegiet i Tübingen, der fra 1606 til Frankrig og 1609 til Italien, hvor han 1610 studerede i Padua. Hjemkommen tjente han i Kalmarkrigen som Kornet i Gert Rantzaus Livkompagni, men den urolige Rejselyst, der fandtes hos ikke faa af Slægten, bragte ham paa ny til Udlandet. 1613 fulgte han Jacob Ulfeldt til Spanien, og der fra foretog han en Tur over Italien til Tyrkiet, Palæstina og Ægypten. 1615 var han atter hjemme og blev da Hofjunker hos Christian IV, 1617 tillige Kammerjunker hos den udvalgte Prins Christian.

Ved sit Giftermaal i. Maj 1621 med Margrethe Podebusk, Datter af Claus P. og Sophie Ulfstand, forlod han Hoffet og blev det følgende Aar Lensmand over Arnsberg paa Øsel. Denne Stilling hindrede ham dog ikke i at deltage i Christian IV’s Krig i Tyskland; han var under denne Krigskommissær, blev fangen i Slaget ved Lutter am Barenberg 1626, men løskjøbte sig Aaret efter. Imidlertid var hans Hustru død paa Øsel, og han giftede sig anden Gang 5. Febr. 1632, med Ide Skeel, Datter af den afdøde Rigsraad Otte S. og Birgitte Lindenov. Med hende fik han Herregaarden Asdal i Vendsyssel og var fra 1639 flere Gange befuldmægtiget paa Stændermøderne for den jyske Adel; dog opholdt han sig mest, særlig efter at han 1634 havde opgivet det øselske Len, paa sin fra hans første Hustru arvede Gaard Krapperup i Skaane.

Det var ogsaa i denne Landsdel, at han i sine sidste Dage kom til at spille en militær Rolle 1644, først ved Forsvaret af Landskrone Slot, siden som Fører for Rigsmarsken Anders Billes Livregiment. I Efteraaret 1644 blev dette imidlertid sendt til Fyn, og her døde han 13. Jan. 1645 i Middelfart. Hans Enke overlevede ham til 1684. Han roses for sin Gavmildhed mod Kirker og Hospitaler.

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. F. R. (1647). Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

J. A. Fridericia.

Frederik blev gift med Margrethe Clausdatter Podebusk i 1621. Margrethe (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) døde cirka 1630 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ide Ottesdatter Skeel den 5 feb. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) blev født cirka 1610; døde i 1684 i Eskildstrup, Ringsted, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Dorthe von Gersdorff i 1620. Dorthe (datter af Christopher Gersdorff og Else Munk) blev født skønnet 1600; døde efter 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosenvold Schønweide Aagård Møgelkjær Rosenvold & Jensgaard
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Lindenov. Sophie (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 1 mar. 1589 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 mar. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Helvig blev gift med Palle Rosenkrantz i 1616. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1616 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, 1620 i Paris, 1621 i Padua, 1622 i Rom og Siena.

Kilde:
DAA 1985 p707 8a

Død:
Død i slaget ved Lutter am Barenberg se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 9b

Helvig blev gift med Borkvard Rud den 9 jul. 1620 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Borkvard (søn af Eiler Rud og Margrethe Burchardsdatter von Papenheim) blev født den 2 jan. 1598 i Sæbyholm, ,; døde den 20 jan. 1647 i Sæbyholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 10c

Mette blev gift med Otte Brahe den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 14 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 jul. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 1 aug. 1642 i Volstrup, Hjørring, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Sophie blev gift med Anders Bille den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille og Mette Andersdatter Banner) blev født den 19 mar. 1600 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark; døde den 10 nov. 1657; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Christence blev gift med Mogens Banner Høeg den 2 okt. 1636. Mogens (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 3 nov. 1593 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 29 jan. 1661 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 14g

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 15h

Edel blev gift med Gabriel Laxmand den 22 mar. 1640 i Malmö, Skåne, Sverige. Gabriel (søn af Peder Madsen Laxmand og Kirsten Hansdatter Sparre) blev født den 10 maj 1611 i Vernø Kloster, ,; døde den 6 nov. 1642 i Frøslevgård, ,; blev begravet den 22 nov. 1642 i Køge Kirke, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Knud Ulfeldt i 1646. Knud (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født i 1609 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 sep. 1657 i Sibbarps skans, Osby kommune, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 16i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 17j

Pernille blev gift med Gunde Rosenkrantz i 1632. Gunde (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 2 dec. 1604 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 2 dec. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p711 5a

Familie/Ægtefælle/Partner: Christen Thomesen Sehested. Christen (søn af Thomas Maltesen Sehested og Anne Christophersdatter Lunge) blev født den 17 feb. 1590 i Bækmark, Lemvig, Danmark; døde den 5 aug. 1657 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 aug. 1657 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Gunde blev gift med Pernille Rosenkrantz i 1632. Pernille (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1616; døde den 3 jan. 1685. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p712 10f

Jørgen blev gift med Christence Jensdatter Juel den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Christence (datter af Jens Juel og Ide Lange) blev født den 26 aug. 1612 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 nov. 1680 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Erik, 1612-81, Gehejmeraad, yngre Søn af Holger R. til Rosenholm (f 1642), var født 12. Marts 1612, gik en Tid i Latinskolen i Odense, blev 1624 med sin Broder Otte R. og Ove Lunge sendt til Sorø med deres Hovmester Laurids Jacobsen Hindsholm (VII, 452), opholdt sig 1626-29 hos sine Forældre i Skaane og tiltraadte derefter med Hans Mule som Ledsager en Udenlandsrejse, paa hvilken han besøgte England - med et længere Studieophold i Oxford sammen med sin Broder Jørgen - og Nederlandene. Efter et halvt Aars Ophold i Hjemmet i Anledning af den udvalgte Prins Christians Formæling 1634 begav han sig atter paa Rejse gjennem Holsten, Nederlandene og Brabant til Frankrig, hvor han især gjorde Ophold i Paris og Saumur. Hjemkommen 1637 blev han Aaret efter Kammerjunker hos Prinsen, der holdt Hof paa Nykjøbing Slot.

1640 ledsagede R. Hannibal Sehested paa dennes Ambassade til Madrid, gjorde med Hans Ulrik Gyldenløve og Dr. Otto Sperling en Rejse rundt i Spanien og vendte hjem til Søs, hvorefter han atter havde Tjeneste ved Prinsens Hof, indtil han 1642 blev Lensmand paa Halsted Kloster og Krigskommissarius i Laaland-Falster.

1643 blev han Land-kommissarius. 1651 ombyttede han Halsted med Aarhusgaard Len, hvormed fulgte Stiftsbefalingsmandsembedet over Aarhus Stift. 1660 fik han i Steden for dette Len Kalø Len eller Amt, hvormed han 1661 atter forenede Aarhus Stiftamt; fra begge Amter dimitteredes han 1666. 1661-64 havde han tillige bestyret Stjærnholm Amt.

Denne paafaldende Fjernelse fra hans Embeder synes at tyde paa, at R. har været i Unaade hos Frederik III, og man har ment, at denne skulde skrive sig fra den mislykkede Ambassade, som han 1652 i Forening med Peder Reedtz havde til Republikken England. Bekjendt er hans djærve Svar til Cromwell, der holdt sig op over hans for en Forhandler om vanskelige Sager paafaldende ungdommelige Udseende, at om hans Skjæg endnu kun var ungt, var det dog ældre end Cromwells Republik.

Efter sin Dimission trak R. sig tilbage til Rosenholm, som han 1642 havde arvet efter sin Fader, hvem han lignede i Lærdom og aandelige Interesser; ovennævnte Sperling kalder ham en "modest og in omni scibili velstuderet Herremand". Han havde paa Gaarden sit eget Laboratorium, en Apotheker, en Bogbinder og adskillige Exercitsmestre m. fl., og ligesom i hans Faders Tid var Rosenholm et Slags Akademi for unge Mennesker. Han ejede desuden Vosnæsgaard. En af hans Hovedsysler var Kemien, og en Mand som Ole Borch havde i ham en Velynder. Om hans levende kristelige Interesse og nøje Kjendskab saa vel til Bibelen som til Kirkefædrene vidner et voluminøst Skrift: "Sjælens Frelse ved Dødsens idelig Betragtelse", som han udgav 1666. Adskillige af ham forfattede Manuskripter af theologisk Indhold brændte med Universitetsbibliotheket 1728.

Under Christian V kom R. atter til Værdighed; 1673 blev han Etatsraad, Assessor i Statskollegiet og Højesteret, og endelig 1675 fik han igjen sit gamle Embede, i det han efter Grev Mogens Friis' (V, 441) Død udnævntes til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter med Titel af Gehejmeraad. Efter et Par Aars Sygdom døde han 13. Okt. 1681. -

Gift

(17. Nov. 1644) med Margrethe Skeel til Lergrav i Avlum Sogn (f. 25. Okt. 1626 f 19. Juli 1647), Datter af Albert S. til Fussingø;

(3. Juni 1649) med Mette Rosenkrantz til Lungholm (f 8. April 1665), Datter af Palle R. til Krænkerup;

(2. Okt. 1666) med Margrethe Krabbe til Vemmetofte, Enke efter Bjørn Ulfeldt og Datter af Iver K.



__________________

Rosenkrantz, Erik, 1612-81,

Stiftsbefalingsmand, Kbst.-Dilettant. F. 12. Marts 1612 paa Rosenholm, d. .13.. Okt. 1681 sst., begr. i Hornslet. Forældre: Rigsraad Holger R. og Sophie Brahe.

Af Erik Rosenkrantz, der ligesom den lærde Holger Rosenkrantz' øvrige Sønner var stærkt interesseret i -Kunst og Videnskab, kendes 2 smaa Raderinger forestillende et Par ungarske Krigere og en Bondefamilie, der holder Maaltid i det fri (Ekspl. i Mullers Pinakothek i Det kgl. Bibl.). De kan maaske sættes i Forbindelse med R.s Studierejser i Udlandet mellem 1629 og 37. Han overtog Rosenholm 1646; Gehejmeraad 1675. H.D.S.

Krohn, 1889, l6.

Kilde:
DAA 1985 p712 13i

Erik blev gift med Margrethe Skeel den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født i 1626 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev døbt den 5 nov. 1626 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark; døde den 19 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 6 aug. 1647 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Rosenkrantz den 3 jun. 1649 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Mette (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 17 apr. 1632; døde den 5 apr. 1665 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Margrethe Iversdatter Krabbe den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Margrethe (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 12 mar. 1640 i Jordberga, Herrestad, Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 11 jul. 1716; blev begravet i Hornslet Kirke, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 14j

Dorthe blev gift med Otto Thott den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p713 15k

Sophie blev gift med Steen Brahe den 6 sep. 1646. Steen (søn af Jørgen Brahe og Anne Gyldenstierne) blev født den 28 aug. 1623 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1677 i Kristiansstad, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gavnø, Vejlø Sogn, Hammer Herred, Præstø Amt, Danmark

Hans blev gift med Lisbeth Sophie Rantzau den 2 jun. 1605. Lisbeth (datter af Breide Rantzau og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 nov. 1587 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev døbt den 7 jan. 1588; døde den 27 mar. 1652 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 27 apr. 1652 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hammer, , Borreby,som han 1614 mageskiftede med Kongen mod Øveds Kloster

Notater:

Uddannelse:
blev 1583-87 opdraget sammen med Prins Christian, studerede i Rostok 1587-90, Strasburg 1591-93

Beskæftigelse:
1506-98 Hofjunker, 1597 Rejsemarskal på Ar. Huitfeldts og Chr. Barnekows sendelse til England

Titel:
1612-18 Lehnsmand på Sølvitsborg

Otte blev gift med Anne Thygesdatter Brahe den 5 aug. 1599 i Borreby, Skælskør, Danmark. Anne (datter af Tyge Brahe og Helvig Krabbe) blev født den 19 sep. 1577; døde den 8 apr. 1636; blev begravet i Lyddekjøbing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 19 jun. 1565 i Visborggård, Hadsund, Danmark; døde i okt. 1629. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: 1634, Bangsbo Herregaard, Frederikshavn, Danmark; 1634-1648

Notater:

Beskæftigelse:
1634-35 Lensmand på Ålborg hus efter ægtefællen Otto Skeel

Birgitte blev gift med Otte Skeel den 13 okt. 1605 i Aalborghus, Aalborg, Danmark. Otte (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 7 okt. 1576 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1634 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet den 7 jan. 1635 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagård Møgelkjær Og Heiselt

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Rantzau. Henrik (søn af Frantz Rantzau og Anne Rosenkrantz) blev født den 26 jan. 1599; døde den 26 jan. 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1587 Sorø Skole, 1593-94 Studerede i Rostock, Herborn, Heidelberg og Basel. 1597 I Geneve, 1599 i Orleans

Otte blev gift med Margrethe Hansdatter Krafse den 29 sep. 1603 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. Margrethe (datter af Hans Krafse og Kirsten Hansdatter Holck) blev født cirka 1582; døde i 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Karen Knudsdatter Rud den 3 jun. 1618 i Køge, Danmark,. Karen (datter af Knud Rud og Hilleborg Gyldenstierne) blev født cirka 1582; døde den 17 jun. 1618. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Anne Nielsdatter Bild den 20 jul. 1619 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født cirka 1582; blev begravet den 18 jun. 1656 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup Og Bregentved

Notater:

Uddannelse:
1595 Sorø Skole, 1600 Immatr i Herborn, 1601 i Geneve, 1603 i Orleans, s.a. i Siena

Notater:

En overgang besad rigsråd Jørgen Brahe hele ni herregårde og desuden var han kongelig lensmand. Han kaldtes "Den lille konge i Fyn". Han var udpræget tilhænger af en fredelig udenrigspolitik, men samtidig optaget af forskellige arbejder med henblik på at styrke landers forsvar.

Brahe, Jørgen, dansk Rigsraad, f. 22. Maj 1585, d. 12. Febr 1661, Søn af Steen B.

Efter at have gaaet i Skole i Sorø og Malmo sendtes han til Udlandet med Historikeren Pon- tanus som Lærer. 1604 vendte han tilbage og blev n. A. Hof junker hos Christian IV; som saadan fulgte han Kongen paa fl. Rejser til Udlandet og deltog med Ære i Kalmarkrigen. 1614 blev han Lensmand paa Rugaard, 1616 paa Sæbygaard og 1617 paa Hagenskov, hvilket Len han beholdt til sin Død. Baade som Lensmandog som Ejer af store Godser, saaledes Brahes- borg og Hvedholm, var han særlig knyttet til Fyn, hvor han indtog en saa indflydelsesrig Stilling, at Befolkningen kaldte ham »den lille Konge paa FynHr.J. B.'s Levnedsbeskrivelse« [1845]). L. L.

Beskæftigelse:
Rigsråd

Jørgen blev gift med Anne Gyldenstierne den 27 aug. 1615 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Anne (datter af Predbjørn Gyldenstierne og Mette Hardenberg) blev født den 18 dec. 1596 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 14 jun. 1677 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
måske datter af

Sophie blev gift med Jørgen Lunge den 8 sep. 1605 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Ove Lunge og Anne Malthesdatter Sehested) blev født den 20 nov. 1577 i Odden, Hjørring, Danmark; døde den 19 aug. 1619 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 3 sep. 1619 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

levede 1648, da hun var nærmeste arving efter jomfru Anne Vestenie

Birte blev gift med Laurids Friis før 1653. Laurids (søn af Godske Friis og Maren Pedersdatter Kruse) blev født cirka 1615 i Lundergård, ,; døde cirka 1662 i Roum Sogn, Lund,; blev begravet i Roum, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p702 16a

Ludvig blev gift med Karen Mowat i 1657. Karen blev født cirka 1630 i Tysnes, Norge, Hovland,Hardeland; døde i 1689 i Oslo (Christiania), Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med Clara Catharina von Stockhausen den 21 maj 1679 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Clara døde før 17 aug. 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p703 17a

Maximilian blev gift med Elisabeth van Tuyll den 4 okt. 1664 i Bulkenstijn, Holland,. Elisabeth blev født cirka 1643 i Bulkenstijn, Holland,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Sigvard Urne før 1629. Sigvard (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 14 apr. 1603 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 feb. 1661 i Vindekilde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hundslund Kloster Og Gaunø

Notater:

Beskæftigelse:
Højesteretsaccessor, Justitsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Tygesdatter Brahe. Christence (datter af Tyge Axelssøn Brahe og Birgitte Eskesdatter Brok) blev født den 21 jan. 1626; døde den 10 feb. 1672 i Sæby, Nordjylland, Danmark; blev begravet i Dronninglund Kirke, (Før: Hundslund Kloster), Dronninglund Herred, Hjørring amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Jytte Gyldenstierne den 25 okt. 1634 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Jytte (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 17 feb. 1617 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 aug. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Otto blev gift med Dorthe Rosenkrantz den 14 maj 1643 i Malmö, Skåne, Sverige. Dorthe (datter af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født i 1613 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde efter 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p 50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Eskildstrup & Rosenvold
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Henrik Rantzau (1630 – 30. marts 1687 i København) var en dansk godsejer og kammerherre, bror til Otto Rantzau.

Rantzau var søn af Frederik Rantzau og Margrethe Clausdatter Podebusk. Han skrev sig til Rosenvold (1674) Eskilstrup og Hammelmose, blev 1660 hofjunker, 1670 kammerjunker hos kronprinsen og 1671 kammerherre. Han døde i København "ved Stranden".

Beskæftigelse:
1660 Hofjunker, 1670 Kammerjunker hos kronprinsen, 1671 Kammerherre

Kilde:
DAA 1930 p 51

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p50

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p51

Familie/Ægtefælle/Partner: Enevold Parsberg. Enevold blev født cirka 1640; døde den 4 dec. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Thott. Ove (søn af Tage Ottesen Thott og Karen Gyldenstierne) blev født den 7 feb. 1626 i Skabersjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 25 sep. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Uddannelse:
1655 Sorø Akademi, 1656 imm. i Strassburg

Kilde:
DAA 1930 p51

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p51

Birgitte blev gift med Corfitz Trolle den 12 sep. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Corfitz blev født den 17 mar. 1628 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; døde den 21 mar. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne Rantzau til Rosenvold

Notater:

TITEL: Greve, kammerherre, hvid ridder, gehejmeråd

Otto blev gift med Sophie Amalie Krag cirka 1670. Sophie (datter af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 1 dec. 1648; døde den 31 jul. 1710; blev begravet i Hee Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Brockenhuus. Johan blev født i 1614; døde den 3 feb. 1673 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Bopæl: Estvadgård Og Bratskov
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Uddannelse:
1633 Sorø Skole, 1637-38 Akademiet, 1639 imm. i Leyden, 1640 i Orleans, 1642 i Siena

Frantz blev gift med Lisbet Pallesdatter Rosenkrantz den 3 jun. 1649. Lisbet (datter af Palle Rosenkrantz og Lisbet Jørgensdatter Lunge) blev født den 27 apr. 1631; døde den 28 sep. 1657 i Kokkedal, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frantz blev gift med Helle Urne den 24 apr. 1660. Helle (datter af Jørgen Urne og Margrethe Marsvin) blev født cirka 1639 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark; døde den 28 jun. 1688 i Estvad, Skive, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mogens (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 17 maj 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Jørgen Skeel den 4 maj 1662 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jørgen (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født den 4 apr. 1634 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1697 i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Henrik Bille og Lisbeth Eilersdatter Bryske) blev født den 7 feb. 1630 i Stavanger Kongsgård, ,; døde den 3 okt. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Engum, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Greve Mogens Friis den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Friis og Dorte Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 7 sep. 1623 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark; døde den 9 jun. 1675 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Marquard Rodsteen. Marquard (søn af Steen Rodsteen og Margarethe Lagesdatter Urne) blev født den 31 okt. 1625 i Hørbylund, ,; døde den 13 maj 1681 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 jun. 1681 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


Uddannelse:
1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

Beskæftigelse:
1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

Kilde:
DAA 1985 p715 33b

Titel:
1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Nielsdatter Sehested. Beate (datter af Niels Mogensen Sehested og Christense Henriksdatter Lindenov) døde den 28 sep. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 34c

Sophie blev gift med Otto Skeel den 29 sep. 1663 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otto (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i 1636 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1696 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 35d

Dorte blev gift med Mogens Krag den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brusgård (Købt 1695) Og Enggård (Skovby H. Købt 1689 Solgt 1694)
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm

Kilde:
DAA 1985 p715 36e

Holger blev gift med Anne Steensdatter Brahe den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 16 mar. 1650 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; blev døbt den 23 maj 1650 i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige; døde den 20 jan. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm, 1664 Sorø Akademi

Kilde:
DAA 1985 p716 37f

Død:
13 mar 1671 såret i København af Iver Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 38g

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Bielke. Ove (søn af Hans Bielke og Anne Olufsdatter Rytter) døde i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 39h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Arvingerne fragik arv og gæld

Uddannelse:
1663 tuksagn om optagelse på Sorø Akademi, 1666 Optaget på Akademiet

Kilde:
DAA 1985 p716 40i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

DAA 1910 s 406

Mette blev gift med Ove Ramel i 1663. Ove (søn af Henrik Ramel og Margrethe Skeel) blev født cirka 1637; døde den 29 jan. 1685 i Borreby, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Tage blev gift med Petra Sophie Reedtz den 29 sep. 1696. Petra blev født den 15 feb. 1675 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 3 jan. 1720 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Knud Thott den 8 okt. 1665 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Knud (søn af Otto Thott og Jytte Gyldenstierne) blev født den 21 dec. 1639 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde den 18 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vejlø, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brahesborg Og Brusgård

Notater:

Kilde:
DAA 1950 II 28,30 + DAA 1985 p716 36e*

Anne blev gift med Holger Rosenkrantz den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 1 jun. 1645 i St. Knuds Kloster, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 11 feb. 1704; blev begravet i Sorø Kirke, Sorø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Borreby og Østergaard

studerede 1617 med sin broder i Giessen, 1624 immatr. iPadua

Otto blev gift med Vibeke Clausdatter Podebusk i 1627 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Vibeke (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) blev født den 2 maj 1608 i Krapperup, Hälsingborg, Skåne, Sverige; døde den 1 mar. 1645 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Ottesen Lindenov (død 7. marts 1673 på Sankt Hans Kloster i Odense) var en dansk godsejer og stiftamtmand.

Han var søn af Otte Johansen Lindenov til Borgeby og Øveds Kloster og Anne Brahe.

Han blev 1639 ritmester over det skånske kompagni af adelens rostjeneste og deltog med dette i krigen 1644-45. Ved
rytteriets omdannelse efter krigen blev han 1646 major, og da det skånske rytteri 1651 deltes i to kompagnier,
beholdt han det ene. Ved Frederik 3.Frederik III's kroning i 1648 hædredes han med ridderslaget, og i anledning af
den kongelige barselfest 1651 udnævntes han til drinkmarskal for den svenske dronnings repræsentant.

I 1648 var han blevet forlenet med Hørje Len, som han dog igen fratrådte året efter ved sin udnævnelse til
befalingsmand i Christianstad. Skånes afståelse ved Freden i Roskilde i 1658 skilte ham ikke blot fra dette len, men
var også væsentligste grund til, at han mistede sine skånske godser: Øveds Kloster, som han solgte 1666, og Valsø,
der blev overladt kronen som bornholmsk vederlagsgods. Ellers ejede han Oregård på Fyn og Tersløsegård, som han 1668
solgte til Henrik Bielke.

Han blev benyttet ved forhandlingerne med Sverige om danske undersåtters gods i Skåne, idet han sammen med Ove Juul
og Iver Krabbe 1661 sendtes til Malmø i denne anledning. Efter freden fik han 1661 inspektionen over Odensegård Amt,
1662 også over Sankt Knuds Klosters Amt og Dalum Amter og blev 1664 også stiftamtmand over Fyens Stift, hvilke
stillinger han beholdt til sin død 1673. Desuden var han 1671 en kort tid amtmand over Rugård Amt og varetog
amtmandsforretningerne over Assens Amt 1670-71. Han var gift med Beate Christoffersdatter Ulfeldt, datter af rigsråd
Christoffer Ulfeldt. De fik sønnen Laurids Henriksen Lindenov.

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Christophersdatter Ulfeldt. Beate (datter af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født cirka 1610 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 5 jan. 1676 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Holck. Eiler (søn af Christen Holck og Karen Eilersdatter Krafse) blev født i 1597; døde i 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Tagesdatter Thott. Sophie døde i 1628 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]