Anders Hvide

Anders blev gift med Johanne Lunge cirka 1351. Johanne (datter af Jens Lunge) blev født cirka 1325 i Frisenvold, Ørum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tove blev gift med Niels Bild cirka 1389. Niels blev født cirka 1354 i Torup, Viborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Peder Lykke cirka 1411. Peder (søn af Erik Lykke og Birgitte Lykke) blev født cirka 1382 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Helvig Bølle cirka 1445. Helvig (datter af Mads Bølle og Susanne Rantzau) blev født cirka 1420 i Grønderup, Diernæs, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Elne Munk cirka 1445. Elne blev født cirka 1420 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde efter 1511. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1488, Silkeborg Slot, Silkeborg, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1488, Østrup, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Lensmand

Notater:

Joachim (Jacob) Lykke (død 1541) Rigsraad, Søn af Niels L. til Skovsbo og Helvig Bølle,

Lykke var 1488 Lensmand paa Silkeborg, senere paa Østrup (Støvring Herred); begge Gaarde tilhørte Aarhus Bispedømme, som da styredes af hans Morbroder Eiler Madsen Bølle. Han blev gift med Maren Pedersdatter Bille, Søster til Biskop Ove Bille og til Eske Bille, og kan vistnok takke sin Indgiften i den mægtige Bille-Æt for, at han fik et Par Forleninger (indtil 1516 Lysgaard og Nørlyng Herreder, senere Rugsø Herred), blev optagen i Rigsraadet allerede i Kong Hans’ Dage og o. 1514, formodentlig ved Christian II’s Kroning, slaaet til Ridder. 1523 deltog han i det jyske Raads Opstand mod Christian II, uagtet hans Søn Niels Lykke paa den Tid var nøje knyttet til Kongen. I den følgende Tid mærker man ikke meget til den gamle Rigsraad paa Østrup, der efter sin Fader havde arvet Skovsbo eller Del deri, og som ogsaa var i Besiddelse af Buderupholm i Jylland.

Efter Frederik I’s Død deltog han i det jyske Raads Møde i Karup i Maj 1533, men deltog ikke i den store Herredag s. A., heller ikke, som det synes, i Valgmøderne i Ry i Juni og Juli 1534. I Grevefejden led han overordentlig store Tab, vel især ved Skipper Clements Plyndring af hans Ejendomme. I den store Reces fra 1536 nævnes han ikke blandt Raaderne, men blot blandt Adelen. Han synes saaledes, som Tilhænger af det katholske Parti, at være bleven, i det mindste foreløbig, udelukket af Raadet; dog indkaldtes han atter 1537 til Christian III’s Kroning som Raad og vedblev at have denne Stilling. Sorger overfaldt i disse Aar i stor Mængde den gamle Mand: o. 1528 døde Maren Bille, hans Søn Niels blev myrdet Juleaften 1535, kort efter (1538) maatte han afstaa Østrup til en tysk Adelsmand og til Gjengjæld modtage Isgaard i Mols Herred, ligeledes tidligere en biskoppelig Gaard. Ensom, som den aldrende Mand følte sig, giftede han sig paa sine gamle Dage, uvist med hvem. Han var imidlertid bleven paaholdende over for sine mange Børn- hans Breve fra denne Tid indeholde karakteristiske Træk herom og om Tiden i det hele. Han døde i en høj Alder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Bille. Maren blev født cirka 1448 i Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark; døde cirka 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Helvig Pedersdatter (Banner) Hoeg cirka 1507. Helvig blev født cirka 1450 i Eskjær, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Erik blev gift med Anne Kaas cirka 1489. Anne (datter af Bertel Kaas og Mette Spend) blev født cirka 1474 i Viborg, Danmark, Norgård,Grinderslev; døde efter 1541 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mikkel Brockenhuus. Mikkel (søn af Peder Brockenhuus og Gese Reventlow) blev født i 1494; døde i 1555; blev begravet i Nørre Lyndelse Kirke, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Demstrup, Råby Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark

Notater:

Peder Lykke, d. 3.2.1535, rigsråd. Død på Sandholt ved Fåborg, begravet i Gråbrødre k. i Odense.

L. var lensmand på Varberg 1506-11 og deltog i kampene mod Sverige. Han blev rigsråd endnu i kong Hans" tid og ridder 1514. Han var medstifter af sammensværgelsen mod Christian II og anførte bondehæren ved Horsens feb. 1523. Som løn fik han Nyborg m.v. i len, 1533 ændret til Ålborg, og blev snart en hovedrig mand. Foruden fædrenegården havde han allerede omkr. 1515 købt det nærliggende Nørlund og 1516 Demstrup ved Randers fjord. I Skåne ejede han Barsebäck, på Fyn Kærbygård og Hverringe der blev L.s hovedsæde hvor Frederik I ofte var hans gæst. Navnlig døtrene synes at have arvet hans økonomiske foretagsomhed, men også hans hårde og stridbare sind.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Knudsdatter Reventlow. Karen (datter af Knud Joachimsen og Margrethe Urne) døde i 1507. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Kirsten Pedersdatter Høeg før 1507. Kirsten (datter af Peder Høeg og Kirsten Henriksdatter Reberg) blev født i 1461; døde i 1542 i Demstrup, Råby Sogn, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark ; blev begravet i Mariager Kloster, Mariager, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eiler blev gift med Karen Krabbe cirka 1539. Karen (datter af Niels Krabbe og Kirsten Høeg) blev født cirka 1510 i Thisted, Danmark, Tanderup,Bedsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Lucas Mikkelsen Krabbe cirka 1538. Lucas (søn af Mikkel Krabbe og Maren Munk) blev født i 1490 i Thisted, Danmark, Vestløsgaard,Østerild; døde i 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Bopæl: 1541-1553, Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark

Notater:

Hans Lykke til Havnø ledsagede 1532 Knud Gyldenstierne til
Norge, hvor forhandlingerne med Christian 2 blev beseglet.
Han var trolovet med Dorte Seefeld, der døde af sorg,
da han slog op.

Med Johanne Rotfeld fik han 2 børn.

Hans blev gift med Johanne Rotfeld cirka 1539. Johanne (datter af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født cirka 1520 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1577; blev begravet den 11 nov. 1577 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Palle Juel. Palle (søn af Mogens Pallesen Juel og Dorthe Mogensdatter Krabbe) blev født cirka 1506 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 14 feb. 1585 i Udstrup, Ulfborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet den 23 feb. 1585 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 1559-1569; Ridder af Elefanten

Notater:

til Brangstrup (Aasum hrd.) og Lykkesholm (Langeland Sdr. hrd.), 1533 (12. aug.) immatrikuleret i Louvain, sekretær i kancelliet, 1541 med broderen i Frankrig, 1542 (26. juni) - 1545 (21. nov.) pantelensmand på Hindsgavl, 1545-62 lensmand på Nyborg, tillige til 1550 kannik i Roskilde, 1550 (12. maj) — 1562 forlenet med Krarup og Rynkeby, 1551-53 lensmand på Hagenskov, 1553 (27. marts) — 1560 på Tranekær, 1553 indbudt til bryllup på Koldinghus, 1558 (1. jan.) — 1566 lensmand på Holmekloster, tjente 1559 i Ditmarskerkrigen som overvagtmester, afslog samme år at modtage ridderslaget, samme år tilsagt til kroningen, fik samme år (31. dec.) jus patr. til Kværndrup k., 1562 (3. febr.) DRR og samme år (30. april) lensmand på Københavns slot, Krogen og Abrahamstrup, 1563 en af de fire regeringsraader i Kongens fraværelse, var 1564 en kort tid skibschef, samme år (dec.) anfører for det danske fodfolk, fik 1567 (22. april) Saltø i pant, samme år (14. okt.) feltøverste og marsk, tjente med berømmelse i krigen. Såret dødeligt 31. okt. 1569 for Varberg.
- Opførte 1554 hovedbygningen på Egeskov.
- Ligsten i Kværndrup kirke.

Frands blev gift med Anne Lauridsdatter Tinhuus den 15 sep. 1545 i Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Laurids Skinkel Tinhuus og Hilleborg Pedersdotter Bille) blev født cirka 1525 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 11 aug. 1565 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Geske blev gift med i 1550. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ludvig Munk. Ludvig (søn af Mogens Munk og Karen Ludvigsdatter) døde i 1537. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacob Eriksen Hardenberg. Jacob (søn af Erik Hardenberg og Anne Corfitz Rønnow) blev født cirka 1498 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 11 aug. 1534. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Overgård Og Hverringe
• Ordner: 20 aug. 1559; Ridder af Elefanten

Notater:

TITEL:Rigsråd

til Hverringe, Overgaard (Gjerlev H.), hvis Hovedbygning han opførte, Bonderup (Rinds H.), Hessel (Gislum H.), Ovegaard (Hinsted H.), som han fik 1564 af Kronen, Bregenholm (Vrads H.), opholdt sig i sin ungdom i Ungarn, tjente saa fra 1532 til om ved 1543 den franske Konge, Hvis Raad og Kammerherre han var, brugtes oftere til diplomatiske Sendelser til sit Fødeland, havde efter Faderen Keirup og Ladby i Pant til 1548, 1541-49 ligeledes Nyslot og 1542 Sirkjøbing, som han 1547 fik tilskjødet, men solgte til Tage Thott, var 1544 Rigsraad og Sendebud til Sverig, 1547-52 Lehnsmand paa Skanderborg,1548-84 paa Mariager Kloster, deltog 1548 i frøken Annas Brudetog til Sachsen, 1551 Sendebud til Keiseren, 1559 øverste Kjøgemester ved Kroningen og Ridder, 1559-60 forlehnet med Hindsted Herred, 1561 med Horns Herred i Jylland og 1563-83 med Gislum herred, 1561 Gesandt til Kong Carls Kroning i Frankrig, 1563 Sendebud til Polen, s. A. Proviantmester i Jylland og en af de fire Raader, som skulde føre Tilsyn med denne Landsdel, 1564 en af de Greven af Schwartzburg tilforordnede Kommisærer, siden "Løitnant" hos Marskalen Hr. Otte Krumpen, 1565 Sendebud til Spanien, 1577 til Schlesien. "den sidste Ridder i Danmark", var en duelig, men pragtlysten, forfængelig og gavmild Herre, hvorom bla. Ordsproget "Den staar aaben som Jørgen Lykkes Pung" vidner.



Jørgen Lykke til Hverringe, Overgård, Bonderup, Hessel, Ovegård og
Bregenholm tjente 1532-43 den franske konge. Han var 1544 rigsråd
og blev sendt til Sverige, Tyskland, Polen, Spanien og Schlesien.
Han var 1547-83 lensmand på Skanderborg, Mariager, Hindsted, Horns
og Gislum Herred. 1563 var han proviantmesterr i Jylland og førte
opsyn med denne landsdel. Han var en pragtlysten og gavmild herre,
og det blev sagt om ham, at ”den står åben som Jørgen Lykkes pung”.
Med Beate Brahe fik han 7 børn, hvoraf 3 døde som små.

Sten over Jørgen Lykke og Beate Brahe ses i Udbyneder kirke.

Jørgen blev gift med Beathe Brahe i 1539. Beathe (datter af Aage Axelsen Brahe og Johanne Henriksdatter Sparre) døde den 24 jul. 1602; blev begravet den 7 aug. 1602 i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Karen Gyldenstierne den 21 jun. 1565. Karen (datter af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født cirka 1545 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde efter 1625; blev begravet i Thisted, Danmark, Bedsted Kirke,Bedsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Han ejede Havnø og Eskjær og var gift med Dorthe
Iversdaffer Krabbe. En Tid lang var han Hofjunker,
senere Lensmand forskellige Steder, sidst fra 1505-
47 over Ørum.

1596 forfattede Præsterne i
Hundborg Herred en gejstlig Jordebog efter
Forlangende af Lensmanden Erik Lykke til Eskjær.
Denne Jordebog gemmes nu på Landsarkivet i
Viborg.

Erik Lykke døde 1602 og er begravet i
Grinderslev Kirke.

Kilde:
DAA 1982-84 p575 3b*

Erik blev gift med Dorothea Krabbe cirka 1578 i Skive, Viborg, Danmark, Krabbesholm. Dorothea (datter af Ivar Krabbe og Magdalene Eriksdatter Banner) blev født cirka 1555 i Skive, Viborg, Danmark, Krabbesholm; blev begravet den 28 dec. 1623 i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fødsel:
Skal Kanskje Være Lisbeth Galde Jfr Daa 1923 S517

Anne blev gift med Jørgen Friis den 1 sep. 1573 i Krastrup (Dette Ekteskapet Må Være Feil. Ta), ,. Jørgen (søn af Iver Friis og Sophie Albertsdatter Glob) blev født cirka 1544 i Skibet, Vejle, Danmark,; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Strandet Og Pallisbjerg

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 121c*

Begravelse:
Senere Vist Ført Til Staby Kirke, ,

Mogens blev gift med Berete Rosenkrantz den 23 okt. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Berete (datter af Erik Rosenkrantz og Margrethe Børgesdatter Ulfstand) blev født cirka 1548 i Ringkøbing, Danmark, Langtild,Ejsing; døde i 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Rosenkrantz. Børge (søn af Erik Rosenkrantz og Margrethe Børgesdatter Ulfstand) blev født før 1578 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; døde i 1614 i Oerup Estate, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Laurids blev gift med Karen Pedersdatter Skram den 25 dec. 1571 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Karen (datter af Peder Skram og Elsebe Tygesdatter Krabbe) blev født i 1544; døde den 20 nov. 1625. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med den 30 jul. 1587 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rigens Admiral

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Skeel. Karen døde i 1601. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Sophie Pedersdatter Brahe den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Sophie (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 11 jul. 1580 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 1 apr. 1638 i Hjørring, Danmark, Saebygård,Volstrup; blev begravet den 25 apr. 1638 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ludvig Munk (1537- 8. april 1602) til Nørlund, hørte til slægten med 3 roser i våbenet. Faderen, hed også Ludvig Munk og døde samme år, som sønnen blev født, formodentlig forinden, i alt fald før sønnens dåb, siden denne blev opkaldt efter ham. Moderen hed Kirstine Lykke.

Han tog 24 år gammel tjeneste som hofjunker, men i 1564 var han om bord på den af Herluf Trolle anførte flåde. I december samme år fik han ordre til at skulle møde med heste og harnisk ved hæren i Skåne, men da foråret kom, måtte han atter til søs, dog kun for en kortere tid, thi i august 1565 ses han at have ført svenske fanger fra Dragsholm til Nyborg, og siden var han ved hæren i Skåne og deltog under rendefanen i det berømte Svarteråslag, i hvilket han angives at være bleven fangen. Han blev dog snart frigivet, og i 1567 ledsagede han som hofjunker de danske afsendinger til mødet i Stralsund.

Han blev hofmarskal i 1568 og fik Pederstrup på Lolland i pant af kongen for ydede forstrækninger til krigsfolkets betaling; pantet blev atter indløst 1578. 1571 fik han Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland i forlening og fratrådte da sin stilling ved hove, og fra Trondhjem forflyttedes han 1577 til Akershus og blev altså statholder i Norge. Endvidere erholdt han Helgeland kvit og frit, men det blev 1582 ændret til et afgiftslen, som han mistede 1586. Alt forinden, 1583, var han fratrådt Akershus og statholdertjenesten. Han havde så i 1587 en kort tid Hedemarken og Østerdalen i forlening og fra 1588-89 Lister Len, hvorefter han på ny erholdt sit første len, Trondhjem med Hærjedalen og Jæmteland. Medens han var lensmand her, blev han 1593 beordret til at tage del i en sendefærd til Rusland.

Ludvig Munk havde oftere, f.eks. i 1578 og 1580, siddet retterting sammen med de i den anledning til Norge opsendte medlemmer af Rigsrådet, men ellers synes rigtignok håndhævelsen af lov og ret ikke at have ligget ham særlig på sinde, tvært imod! Alt fra hans første lensmandstid haves der klager over, at han besværede beboerne med usædvanlige pålæg, og værre blev det med årene, især da hans fogeder i retning af udsugelser trolig fulgte i deres herres fodspor. Omsider blev klagerne så stærke, at kongen 1596 fratog ham hans len, og året efter måtte Ludvig Munk give møde i Trondhjem for en til bedømmelse af hans forhold nedsat kommission. Hans eftermand i lenet, Jacob Trolle, førte anklagen imod ham. Kommissionen indankede imidlertid sagen for Kongen, der fradømte Ludvig Munk hans len og tilpligtede ham at erstatte den skade, han havde forårsaget ved sin slette lensstyrelse. Få år efter, 8. april 1602, døde han på Lundegård. Foruden denne gård ejede Ludvig Munk Nørlund, hvor han opførte den endnu bevarede, smukke hovedbygning. Sagnet bringer, dog med urette, denne bygnings opførelse i forbindelse med den 50-årige mands frieri til den l7-årige jomfru Ellen Marsvin, hvem han ægtede 29. juni 1589. Hun fødte ham datteren Kirsten og ægtede efter hans død Knud Eriksen Rud til Sandholt.

Beskæftigelse:
Statholder i Norge

Ludvig blev gift med Ellen Marsvin den 29 jun. 1589. Ellen (datter af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 12 mar. 1572 i Landskrona Slot, Skåne, Sverige; døde den 11 nov. 1649 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Nr. Broby Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Rud. Erik (søn af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 31 mar. 1519 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde i jun. 1577 i Fuglsang, Toreby, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 16 sep. 1577 i Vester Hæsinge Kirke, Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Arreskov

Erhvervede ved køb Søholm, Erholm og Hindemae. Var sin tids rigeste frue i Danmark

Beskæftigelse:
Godsejer

Helvig blev gift med Erik Rosenkrantz den 31 okt. 1558 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Erik (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født i 1519 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 18 dec. 1575 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet den 16 mar. 1576 i Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Lykke (1555 – 26. juni 1611 på Vordingborg) var rigsråd, den eneste af Jørgen Lykkes sønner, der opnåede en ældre alder. Han var far til Frands Lykke.

Lykke var selvfølgelig en af sin tids mest velstående adelsmænd. Alene af større hovedgårde besad han Overgård, Kokkedal, Bonderup, Hverringe og Gisselfeld. Han blev født på Mariager Kloster i november 1555 og kom, efter i nogen tid at have gået i Herlufsholm Skole, til dronning Dorotheas hof for at være den unge hertug Magnus til selskab og fik så sin videre undervisning sammen med hertugen. 18 år gammel sendtes han udenlands og studerede navnlig ved universiteterne i Wittenberg og Leipzig til 1577, da han kom hjem og straks tog tjeneste som hofjunker. Fra denne stilling tog han afsked, da han 31. juli 1580 ægtede den 21-årige Karen Frandsdatter Banner, ved hvilket ægteskab han blev ejer af Kokkedal og Gisselfeld.

Han levede derefter i en årrække som privatmand til 1592, da han forlenedes med Vordingborg, som han kun med en kort afbrydelse 1596-97, da han var lensmand på Kalø, beholdt til sin død; fra 1605 havde han desuden Jungshoved Len. I 1596 blev han medlem af rigens råd, og både ved kongens kroning samme år og ved dronningens 1598 var han en af de fire rigsråder, som bare tronhimlen. Ligeledes blev han brugt til udenlandske sendelser, således 1600 til Polen og Brandenburg og 1606 til Brandenburg og Mecklenburg, blandt andet for på kongens vegne at stå fadder ved en fyrstelig barnedåb. Sidstnævnte år var han desuden medlem af det under kongens ophold i England indsatte regeringsråd. Lykke døde 26. juni 1611 på Vordingborg, og hans enke fulgte ham i graven 30. juni 1616.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Frandsdatter Banner. Karen blev født i 1559; døde den 30 jun. 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kirstine Jørgensdatter

Navn:
På et epitafium og på en kirkestol i Kongsted Kirke staves hendes navn: Løcke

Kirstine blev gift med Eiler Grubbe den 15 dec. 1577. Eiler (søn af Sivert Grubbe og Mette Ulfeldt) blev født den 7 maj 1532 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 20 nov. 1585 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirstine blev gift med Niels Gyldenstierne den 2 jun. 1594. Niels (søn af Christopher Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født den 13 mar. 1558; døde i 1630 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Holmsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Valdemar Parsberg. Valdemar (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1557 i Harrestedgaard, Hyllinge Sogn, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 6 maj 1607. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Maltesen Sehested den 30 sep. 1593 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Claus (søn af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 8 nov. 1558 i Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder; døde den 14 apr. 1612 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; blev begravet i Møborg Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Fændrik

Hans blev gift med Johanne Valdemarsdatter Parsberg cirka 1600 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . Johanne blev født cirka 1580 i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark ; døde før 2 dec. 1619; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Notater:

til Eskjær, Havnø og Møllerup (Sønder H. Dyrs) som han 1618 købte af Eggert Kaas.

Iver blev gift med Sophie Valdemarsdatter Parsberg den 2 maj 1613 i Ribe, Danmark. Sophie blev født den 8 dec. 1595 i Ribe, Danmark; blev døbt den 18 dec. 1595; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kannik
• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Jørgensdatter Munk. Karen blev født cirka 1585 i Volstrup, Fyn, Danmark; døde i Ørbækgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorte Godslavsdatter Budde. Dorte blev født cirka 1590 i Rødslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Tage Mogensen Krabbe den 15 feb. 1596 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Tage (søn af Mogens Krabbe og Karen Ged) blev født den 21 mar. 1553 i Vegeholm, Ängelholm, Skåne, Sverige; døde den 19 sep. 1612 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet i Munkaljungby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Abildgaard. Kirsten (datter af Eggert Abildgaard og Mette Juel) blev født i 1590 i Skodborghus, Vejen Sogn, Malt Herred, Ribe Amt, Danmark; døde i 1623. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Nielsdatter Krabbe. Ingeborg (datter af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født cirka 1590; døde den 22 feb. 1651; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Karen blev gift med Hans Pogwisch i 1606. Hans (søn af Henning Pogwisch og Margrethe Rantzau) blev født cirka 1580 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde før 1618 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Henning Walkendorff den 20 aug. 1592 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Henning (søn af Jørgen Walkendorff og Mette Gøye) blev født i 1560; døde i 1626. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Brockenhuus, Rigborg, 1579—1641, den for sin sørgelige Skæbne noksom bekjendte Datter af den ovennævnte
Laurids B., blev født paa Nyborg Slot 3. Juli 1579. Med flere unge adelige Jomfruer blev hun 1597 forskreven
til den unge Dronnings Jomfrukammer; dog skulde de først nogen Tid være paa Nykjøbing Slot hos Enkedronningen
«til Tugtelse». Kort og skæbnesvangert blev Jomfru R.s Ophold ved Hove.

I Forsommeren 1599, medens Kongen var paa Togtet til Nordkap, maatte hun med Skam flygte fra Hoffet og tyede
til sin Moders Søster, som var gift med R. B.s Fætter, Erik Bille til Lindved, paa hvilken Gaard hun 24. Juli
fødte en Søn, hvis Fader var Kongens Kammerjunker Frederik Rosenkrantz til Rosenvold. Denne var forinden
flygtet til Hamborg, men blev paa Kongens Foranstaltning hentet tilbage der fra, og Kongen lod derefter begge
tiltale. 15. Okt. blev Dommen afsagt: Frederik Rosenkrantz skulde miste sine to Fingre og være æreløs, men R.
B. skulde af sin Værge indsættes i Fængsel sin Livstid.

Hendes Fader havde anlagt en særskilt Sag mod Frederik Rosenkrantz, der fik samme Udfald, men Dommen blev dog
formildet derhen, at han skulde drage i Krigen i Ungarn, hvor han et Par Aar efter omkom ved et ulykkeligt
Tilfælde.

R. B. blev tillige med en Pige indemuret i et Værelse paa Egeskov og sad indespærret her til sin Faders Død
1604. Da kom hun vel løs, men fik dog først 1607 paa Enkedronningens Forbøn Tilladelse til at søge til Kirken.
Hun forblev boende hos sin Moder, saa længe denne levede, og forinden sin Død udvirkede Moderen en kongelig
Tilladelse for hende til fremtidig at bo dels i Odense, dels paa Nybøllegaard i Hillerslev Sogn, som derefter
paa Skiftet efter Forældrene udlagdes til hende; fra disse to Steder maatte hun kun fjærne sig til sin
Sognekirke. Hun førte derefter et stille Liv, æret og agtet af sine Omgivelser, til sin 16. Sept. 1641
indtrufne Død.

Sønnen, der bar sin Faders Slægtnavn, fik siden Anerkjendelse af Slægten Rosenkrantz.

I Gehejmearkivet opbevares en gammel Slægtebog, der tilskrives R. B.; men de svage Beviser for denne
Formenings Rigtighed ere vistnok kun, at den er kommen fra Rosenvold, og at der i den ved hendes Navn kun
staar skrevet det Suk: «Gud husvale alle bedrøvede».

Hist. Tidsskr. 4. R. IV, 502 ff.

Thiset.

Kilde:
DAA 1985 p700 5d*

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Rosenkrantz. Frederik (søn af Holger Ottesen Rosenkrantz og Karen Christophersdatter Gyldenstierne) blev født i 1571; blev døbt den 12 okt. 1571 i Skanderborg, Danmark; døde den 18 aug. 1602. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

She acted as administrator of the fief and local representative of the king after the death of her husband, Jakob Ulfeldt til Ulfeldsholm. They were parents of Corfitz Ulfeldt, Chancellor of the Realmetc. and husband of Leonora Christine, thedaughter of King Christian 4.

Birgitte blev gift med Jacob Ulfeldt den 10 jun. 1599 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jacob (søn af Jacob Ulfeldt og Anne Flemming) blev født den 4 aug. 1567 i Bavelse, Næstved, Danmark; døde den 25 jun. 1630 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Peder blev gift med Kirsten Skeel efter 1621. Kirsten (datter af Albert Skeel og Anne Kaas) blev født cirka 1600 i Jungetgård, Junget Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde efter 1647 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1627-58 Titular Countess Kirsten Munk of Slesvig and Holsten, Danmark

She married King Christian 4. of Danmark to the "left hand" in 1615 and had 12 children with him (who had a total of 24 children with his two wifes and a number of mistresses). In 1627 she and her daughters were given the title of Countess, but in 1630 she was banned to her estates Boller and Rosenvold, which she had inherited from her mother, Ellen Marsvin, because of an affaire with Count Otto Ludwig zu Salm. One of her daughters was Leonora Christine. Kirsten Munk lived (1598-1658).

____________

Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, hvoraf otte overlevede. Kirsten Munk havde et tæt forhold tilChristian 4, og hun beskrives som en både intelligent og selvstændig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm, og hun og kongen fjernede sig mere og mere fra hinanden; i 1630 forlod hun hoffet og boede fra da af på sine jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest. Fem af Kirsten Munks døtre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmænd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsråd. Man taler ligefrem om ”svigersønnepartiet”, som efter Christian 4.s død i 1648og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

Kirsten blev gift med Christian 4, Konge af Danmark i 1615. Christian (søn af Frederik 2, Konge af Danmark og Sofie af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 22 maj 1577 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1648 i Rosenborg, København, Danmark; blev begravet den 18 nov. 1648 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Enggard

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Olufsdatter Rosensparre. Birgitte (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født i 1586; døde i 1645. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 3b

Sophie blev gift med Breide Rantzau den 31 mar. 1579. Breide (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 22 nov. 1556 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jan. 1618 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 25 jan. 1618 i Brahetrolleborg Kirke, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 4c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 5d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Søholm Gods, Magleby, Stevns, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p706 6e

Anne blev gift med Frantz Rantzau den 4 okt. 1584 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Frantz (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 7 okt. 1555 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 feb. 1612 i Skellinge Hede, Halland, Sverige; blev begravet den 12 mar. 1612 i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov Kærstrup Steensgård Rudbjerggård Søllested Og Nedergård
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1582 studerede i Rostock, 1587 i Wittenberg og Padua, 1588 i Wittenberg

Beskæftigelse:
1592-98 Hofjunker, 1601-10 lensmand på Nyborg, 1610-16 på Hagenskov

Kilde:
DAA 1985 p706 7f

Jacob blev gift med Pernille Henriksdatter Gyldenstierne den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Pernille (datter af Henrik Gyldenstierne og Mette Rud) blev født den 22 jan. 1577 i Bohus, Kungälv, Sverige; døde den 2 nov. 1622 i Steensgård, Snøde Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lensmand på Dronningborg

Frands blev gift med Lisbeth Eskesdatter Brok den 29 sep. 1621 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Lisbeth (datter af Eske Brok og Christence Axelsdatter Viffert) blev født cirka 1603 i Dronningborg Slot, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 19 maj 1652 i Overgård, Hadsund, Danmark; blev begravet i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lene Knudsdatter Rud. Lene (datter af Knud Rud og Hilleborg Gyldenstierne) blev født den 24 jan. 1594 i Vedby, ,; døde den 24 okt. 1671 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Claus Daa den 2 maj 1613 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Claus (søn af Oluf Daa og Dorte Henriksdatter Friis) blev født den 19 sep. 1579 i Ravnstrup, Herlufmagle, Danmark; døde den 30 mar. 1641 i Fraugdegård, Fraugde, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 21 apr. 1641 i Herlufmagle Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Erik Juel den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1591 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde den 13 feb. 1657 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Sophie Pedersdatter Brahe den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Sophie (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 11 jul. 1580 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 1 apr. 1638 i Hjørring, Danmark, Saebygård,Volstrup; blev begravet den 25 apr. 1638 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Margrethe Frederiksdatter Reedtz den 25 sep. 1640 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født cirka 1611 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; døde i 1697; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Birgitte Axelsdatter Brahe i 1623. Birgitte (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 18 aug. 1591 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet den 13 apr. 1653 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lansmand

Mogens blev gift med Lisbeth Gyldenstierne den 30 maj 1630 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Lisbeth (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 3 jan. 1608 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 mar. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1642, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge
• Beskæftigelse: 1660; Rigsskatmester

Notater:

Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg Slot, Øsel, død 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munks datter Christiane.

Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.

Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.

I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Hannibal_Sehested_(rigsskatmester)


Titel:
apr 1663 fransk greve

Hannibal blev gift med Christiane af Slesvig-Holsten den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 15 jul. 1626 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Forpagter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst

Valdemar blev gift med Sophie Reedtz den 5 maj 1642 i Køge, Danmark,. Sophie blev født den 22 jul. 1613 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; blev begravet i Grinderslev, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Sandberg. Henrik blev født cirka 1610 i Isgård Mols Herred, ,; døde i 1651 i Kvelstrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Karen blev gift med Knud Seefeld den 28 sep. 1638. Knud døde i Bjørnkær, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Johan Friis den 2 okt. 1614 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Johan (søn af Niels Friis og Vibeke Christoffersdatter Gyldenstierne) blev født den 24 jun. 1585 i Hesselager, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1635 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 4 aug. 1635 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Holger Rosenkrantz den 19 sep. 1641 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Holger (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Iver blev gift med Karen Ottesdatter Marsvin den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen (datter af Otte Marsvin og Mette Pedersdatter Brahe) blev født den 30 apr. 1610 i Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Margrethe blev gift med Peder Seefeld den 23 feb. 1641 i Ørup, Rosmus, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark. Peder (søn af Enevold Seefeld og Hilleborg Olufsdatter Daa) blev født cirka 1614 i Dalsgård, Vive Sogn, Hadsund, Danmark; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Dansted

Vibeke blev gift med Erik Krag den 28 aug. 1653 i Endrupholm, Bramming, Esbjerg, Danmark. Erik (søn af Christen Krag og Ellen Christensdatter Vind) blev født i 1620; døde den 22 jul. 1672 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Tjente 1626 Henrik Holck i Tyskland, omtales 1634 med brødrene Henningog Otto som " f a t t i g e u n ge karle udenlands". I 1643 kaptajn ved adlensfane på Fyn, 1645 major, 164 6 i nt er im sk om mandan t på Christianspris,derefter oberstvagtmesteri Axel Urups regiment , 16 5 6 obe rst lø jtn antov e r landfolket i Viborg stift, 1657 oberst, ledsagede 1658 somk ommis sæ r i Ri be s tif t de n svensk e hær ud af riget, førte under densvenske belejring a f Købe nha vn et a f hof folk , dra bante r o
g studenterdannet k
orps, havde i stormnatten befalingen ven Løngangen, fra 16.juli 1661 til sin dø d o b e r s t o g c h ef for Jyske regiment til fods.
Tjente 1626 Henrik Holck i Tyskland, omtales 1634 medbrrre og 1769, 29. Januar , hvid Ridder.

Greven indgik 19. Januar 1759 paa Lundsgaard Ægteskab med Elisabeth Juel, eneste Datter af K ammerherre, Konferensraad Jens Juel til Lundsgaard og Jershauge og Hustru Ida Birgitte, fød t Holsten, derrMette i B37-590-591, Folio 490,498,555,557-5 70 .

Beskæftigelse:
Oberst

Laurids blev gift med Kirsten Lange den 29 apr. 1638. Kirsten (datter af Niels Lange og Jolande Jespersdatter Vognsen) blev født cirka 1606; døde i 1656; blev begravet den 29 nov. 1656 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsmarsk

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalproviantmester

Notater:

Beskæftigelse:
Generalproviantmester

Frantz blev gift med Hilleborg Krafse i 1641 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Hilleborg (datter af Christoffer Krafse og Dorothea Andersdatter Banner) blev født cirka 1600 i Egholm/Ravnholt, ,; døde før 13 apr. 1661. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Blome. Margrethe (datter af Didrik Blome og Anne Godskesdatter Ahlefeldt) blev født den 6 feb. 1616 i Seedorf, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 19 aug. 1679; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henning blev gift med Karen Axelsdatter Brahe den 23 aug. 1618. Karen (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 23 apr. 1598 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 16 aug. 1631 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 31 aug. 1631 i Bisat St. Hans Kirke Begravet St. Knuds Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz var født som uægte søn af Frederik Rosenkrantz (1571- 1602) og en hofdame, Rigborg
Brockenhuus (1579-1641), i Lindvad ved Odense, gik militærvejen og blev i 1624 indrulleret i hollandsk
krigstjeneste under frihedskrigen mod spanierne. I 1626 kæmpede han i Christian 4.s hær under
Trediveårskrigen, men blev taget til fange efter slaget ved Lutter am Barenberg. Året efter løskøbtes han af
moderen for 4.000 rigsdaler, og samme år indgik han i Nederlandene ægteskab med Justine Ursula van der
Lauwick. Parret må have nedsat sig i Danmark, idet begge deres børn blev født i Odense (i henholdsvis 1628 og
1630), og Holger 1628-1629 som dansk oberst optrådte i forsvaret af de danske øer under den sidste fase af
den danske konges ulykkelige deltagelse i Kejserkrigen. Han såredes under kamp, men kom tilbage til Holland,
hvor han i 1634 var indrullet i Frederik Hendrik af Oraniens hær og faldt i slaget ved Venlo (Limburg).

Minna Heimbürger

Kilde:
DAA 1985 p702 15a

Holger blev gift med Justine Ursula van der Lauwick cirka 1627 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Justine blev født cirka 1603 i Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Elisabeth Von Der Gröben. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Født på Hagenskov på Fyn 1606 døde på Rhinen 1664.

Dansk statsmand og rigshofmester. Søn af rigskansler Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhus. Corfitz Ulfeldt blev efter et ophold på Herlufsholm sendt på dannelsesrejse i Europa, hvor han læste ved flere universiteter. Efter sin hjemkomst til Danmark i 1630, blev har forlovet med Christian 4.s datter, den 9-årige Leonora Christina. De giftede sig i 1636 og året efter blev Ulfeldt udnævnt til statholder i København. I 1646 blev Ulfeldt rigshofmester, landets højeste embede efter kongens.

Efter Christian 4.s død i 1648 fortsatte Ulfeldt som rigshofmester, men forholdet til Frederik 3. blev aldrig særlig godt. Da Ulfeldt i 1651 fornemmede, at en sag om embedsmisbrug mod ham var under opsejling, flygtede han og Leonora Christina til Sverige. Året efter blev han afskediget som rigshofmester, og fik senere sin formue konfiskeret.

I 1657 deltog Ulfeldt i den svenske konge Karl 10. Gustavs felttog mod Danmark, og optrådte som svenskernes forhandler ved fredsslutningen i Roskilde 1658. Efter Roskildefreden fik Ulfeldt, de rettigheder og ejendomme der tidligere var frataget ham, tilbage.

Allerede året efter anklagede svenskerne Ulfeldt for at have forrådt svenskernes storm på København i februar. Han og Leonora flygtede til København, hvor de blev arresteret og sendt til Hammershus påBornholm. I 1661 blev Ulfeldt forsonet med Frederik 3. – efter at have svoret kongen troskab blev han og Leonora løsladt, men måtte afstå en del af formuen og kun opholde sig på Ellensborg gods.

På grund af sit dårlige helbred fik Ulfeldt i 1663 tilladelse til en udlandsrejse. Da Frederik 3. hørte at Ulfeldt på rejsen havde forsøgt at få kurfyrsten af Brandenburg til at konspirere mod den danske krone, blev han dømt til døden in absentia. Da Ulfeldt ikke var umiddelbart inden for rækkevidde, lod man i stedet et billede af ham henrette og rejste en skamstøtte på Gråbrødretorv. Corfitz Ulfeldt blev trods forsøg fra dansk side aldrig fanget og døde på en båd på Rhinen i februar 1664.

Leonora Christina blev senere taget til fange under et ophold i England og sad i 22 år som fange i Blåtårn på Københavns Slot, uden nogensinde at være blevet dømt.

_____________________

Grev Corfitz Ulfeldt blev i 1636 gift med Christian 4.s datter Leonora Christina. Han blev statholder på Københavns Slot i 1637, rigshofmester i 1643 og hurtigt rigsrådets ledende skikkelse. Forholdettil Christian 4. blev dårligt i kongens sidste regeringstid. Situationen blev kun værre, da Frederik 3. havde overtaget tronen, og i 1651 flygtede Ulfeldt sammen med Leonora Christina. Han trådte i svensk tjeneste og var en af hovedforhandlerne på svensk side i 1658, da Skåne, Halland og Blekinge med Roskildefreden overgik til Sverige. Ulfeldt blev arresteret af svenskerne i 1659, anklaget for forræderi. Det lykkedes ham og Leonora Christina at flygte tilbage til Danmark, hvor de blev holdt fangne på Hammershus, inden kongen løslod dem på strenge betingelser. Snart rejste Ulfeldt igen udenlands; han tilbød kurfyrsten af Brandenburg den danske krone, og i 1663 blev han anklaget for højforræderi. En dukke af ham blev "henrettet" og en skamstøtte rejst over ham i København. Han døde på flugti en båd på Rhinen.

Corfitz blev gift med Leonora Christina af Danmark den 9 okt. 1636 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Leonora (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 8 jul. 1621 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 16 mar. 1698 i Maribo Kloster, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 16 apr. 1698 i Maribo Domkirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Axel Arenfeldt den 13 apr. 1634 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Axel (søn af Hans Axelsen Arenfeldt og Anne Jørgensdatter Marsvin) blev født den 26 nov. 1590; døde den 4 okt. 1647 i Basnæs, Skælskør, Danmark; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Leonora blev gift med Corfitz Ulfeldt den 9 okt. 1636 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Corfitz (søn af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus) blev født den 10 jul. 1606 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 26 feb. 1664 i På Rhinen I Nærheden Af Basel, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tybrind Vejlegård Og Lundegård På Fyn

Notater:

Christiane Sehested (15. juli 1626 på Haderslevhus – 1670) var datter af kong Christian 4. af Danmark-Norge og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Christiane bar ligesom sin moder og søstre titlen grevinde af Slesvig-Holsten.

Allerede som tiårig i 1636 blev hun trolovet med Hannibal Sehested. Brylluppet fejredes først 6. november 1642 i København under stor pragtudfoldelse. Hendes ægtefælle var i foråret 1642 udnævnt til statholder i Norge, og parret tog derfor ophold på Akershus.

Frederik 3. fældede 1651 sin svoger på grund af underslæb, og parret var nu berøvet deres magt og rigdom. Christiane måtte 6. oktober 1651 efter at være kommet fra Norge til København for sit eget vedkommende underskrive en erklæring, der stadfæstede hendes mands afståelse af hans norske godser til kronen.

I de følgende år opholdt hun sig for det meste i Hamborg, men besøgte dog ofte sin moder på Boller ved Horsens. Hendes stilling var alt andet end glædelig. Efter eget udsagn havde hun aldrig været afholdt af sine søstre. Ulykken forsonede dem ikke, og bitterhed og had synes at have præget hendes stemning. Men heller ikke forholdet til hendes mand var godt. Medens han var på rejser, havde han efterladt hende i yderst dårlige økonomiske omstændigheder i Hamborg. Hun hævnede sig ved at sælge hans gård og møbler og tænkte på at forlade ham, hvad hun dog opgav efter henstilling fra moderen.

I 1658 vendte hun tilbage til Danmark i anledning af sin moders død, og ligesom sin mand tog hun fra august samme år ophold i svenskekongen Carl Gustavs lejr uden for København. Hendes tanker var her stærkt optagne af ønsket om at få udslettet den krænkelse, der var tilføjet hende ved, at det var forbudt hende og hendes søstre at føre titel af Grevinde af Slesvig og Holsten. Da hendes mand i sommeren 1660 blev taget til nåde af Frederik 3. og hurtig steg til fornyet magt, opnåede hun ganske vist ikke anerkendelse af sin grevindetitel, men i maj 1662 fik hun dog et nyt våben, hvorefter hun skrev sig grevinde.

Ved skiftet efter sin moder havde hun fået gårdene Tybrind, Vejlegård og Lundegaard. Hun opholdt sig på den sidstnævnte gård på Fyn, da hendes ægtefælle 13. september 1666 døde i Paris. Uden at tage sig synderligt af hans sager førte hun en temmelig ubemærket tilværelse. Hun døde i foråret 1670. Der findes et håndskrevet bind med folkeviser, som skal være samlet af hende.

Titel:
Grevinde

Christiane blev gift med Hannibal Sehested den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hannibal (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født i 1609 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 13 sep. 1666 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Grevinde af Slesvig-Holsten

Notater:

Hedevig Ulfeldt (Hedevig Christiansdatter, 15. juli 1626 på Haderslevhus – 5. oktober 1678 i Christianstad, på svensk Kristianstad) var datter af Christian 4. og hans hustru til venstre hånd Kirsten Munk. Hedevig opfostredes i en del af sin barndom hos mormoderen, Ellen Marsvin.

6. november 1642 ægtede hun på Københavns Slot lensmanden på Christianstad, Ebbe Christoffersen Ulfeldt til Ovesholm slot. Hun og Leonora Christina var de eneste af børnene, der var tilstede ved Christian 4.s død på Rosenborg 28. februar 1648. Få år efter greb Svigersønnernes fald og den inden for deres kreds voksende opløsningstilstand ind i hendes skæbne. Hendes mand, der på grund af mislig embedsførelse havde mistet sit len Bornholm, forlod i januar 1652 Danmark og søgte tilflugt i Stockholm. Hedevig fulgte ham to måneder senere. Hun deltog her i det underlige liv ved Dronning Christinas hof. Senere levede hun med sin mand på Braheberg i Uppland. Men forholdet mellem ægtefællerne var i høj grad ulykkeligt. Allerede under deres forlovelse i oktober 1641 vides der at have været uenighed imellem dem, og i Sverige kom de på fuldstændig krigsfod. Ebbe Ulfeldt var uden tvivl en brutal natur, der efter sin hustrus sigende svirede sine og hendes penge op, tyranniserede hende på enhver måde og endog truede hende med prygl. Hendes stemning over for ham var til gengæld det mest levende had; i et brev kalder hun ham "det forbandede kreatur"; sandsynligt er det også, at hun stod i kærlighedsforhold til en af hans undergivne. Til sidst kunne hun ikke udholde det længere og flygtede i oktober 1655 med sin formodede elsker til søsteren Leonora Christina, der boede på slottet Barth i Pommern. Herfra rejste hun til moderen, Kirstine Munk, på Boller; hun var også tilstede ved dennes begravelse i Odense i juli 1658. Ved skiftet efter moderen tilfaldt der hende Tåsinge; men besiddelsen af dette gods tiltrådte hun først et par år efter, og den blev kun lidet glædelig for hende. Hun måtte afstå eller pantsætte stykke for stykke til sine og sin mands kreditorer og levede 1661-64 i den yderste fattigdom på Valdemars Slot. I april 1664 rejste hun til Skåne, hvor hun opholdt sig den meste tid på Ebbe Ulfeldts gård Råbelev, måske af og til på Ovesholm. Det tjener til hendes ære, at hun viste sin ulykkelige søster Leonora Christina en varm sympati under hendes fangenskab; hun korresponderede hemmelig med hende, tog en tid hendes to yngste sønner til sig og rejste endog lige efter Frederik 3.'s død 1670 til København for at arbejde på hendes frigivelse. Hun døde 5. oktober 1678 og blev begravet i Trefoldighedskirken i Christianstad.

Hedevig blev gift med Ebbe Ulfeldt den 6 nov. 1642 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ebbe (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 23 dec. 1616 i Raabelöv, Kristianstad, Sverige; døde den 30 jan. 1682 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; blev begravet i Kristianstad, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Senere ført til Aalum Kirke

Død:
Døde I Barselsseng (11. Barn)

Birgitte blev gift med Christen Skeel den 12 sep. 1630. Christen (søn af Albret Skeel og Berte Nielsdatter Friis) blev født den 27 jul. 1603 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 30 mar. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 14 jul. 1659 i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

død natten mellem d 23 og 24 november 1638

Helvig blev gift med Gregers Krabbe den 12 sep. 1630 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Gregers (søn af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født den 12 jan. 1594 i Vesløsgård, Thisted, Danmark; døde den 20 dec. 1655 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg

Lisbeth blev gift med Hans Johansen Lindenov den 2 jun. 1605. Hans (søn af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 16 nov. 1573 i Fovslet, ,; døde den 28 aug. 1642. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg
• Kilde: DAA 1930 p45 - IV,1,2

Helvig blev gift med Tage Ottesen Thott den 26 okt. 1606 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Tage (søn af Otte Thott og Sophia Ottesdatter Brahe) blev født den 6 jul. 1580 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; døde den 14 feb. 1658 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 3 apr. 1658 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krapperup Asdal Og Bollerup
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Rantzau, Frederik, 1590-1645, til Krapperup og Asdal, Søn af den ovfr. nævnte Frands R. (d. 1612), er født paa Silkeborg 4. Febr. 1590. 8 Aar gammel blev han sendt til Opdragelse hos sin Bedstefader, den gamle Statholder Henrik R., og blev efter hans snart paafølgende Død paa Breitenburg i Holsten hos Farbroderen Gert R., indtil han 1604 gik til Adelskollegiet i Tübingen, der fra 1606 til Frankrig og 1609 til Italien, hvor han 1610 studerede i Padua. Hjemkommen tjente han i Kalmarkrigen som Kornet i Gert Rantzaus Livkompagni, men den urolige Rejselyst, der fandtes hos ikke faa af Slægten, bragte ham paa ny til Udlandet. 1613 fulgte han Jacob Ulfeldt til Spanien, og der fra foretog han en Tur over Italien til Tyrkiet, Palæstina og Ægypten. 1615 var han atter hjemme og blev da Hofjunker hos Christian IV, 1617 tillige Kammerjunker hos den udvalgte Prins Christian.

Ved sit Giftermaal i. Maj 1621 med Margrethe Podebusk, Datter af Claus P. og Sophie Ulfstand, forlod han Hoffet og blev det følgende Aar Lensmand over Arnsberg paa Øsel. Denne Stilling hindrede ham dog ikke i at deltage i Christian IV’s Krig i Tyskland; han var under denne Krigskommissær, blev fangen i Slaget ved Lutter am Barenberg 1626, men løskjøbte sig Aaret efter. Imidlertid var hans Hustru død paa Øsel, og han giftede sig anden Gang 5. Febr. 1632, med Ide Skeel, Datter af den afdøde Rigsraad Otte S. og Birgitte Lindenov. Med hende fik han Herregaarden Asdal i Vendsyssel og var fra 1639 flere Gange befuldmægtiget paa Stændermøderne for den jyske Adel; dog opholdt han sig mest, særlig efter at han 1634 havde opgivet det øselske Len, paa sin fra hans første Hustru arvede Gaard Krapperup i Skaane.

Det var ogsaa i denne Landsdel, at han i sine sidste Dage kom til at spille en militær Rolle 1644, først ved Forsvaret af Landskrone Slot, siden som Fører for Rigsmarsken Anders Billes Livregiment. I Efteraaret 1644 blev dette imidlertid sendt til Fyn, og her døde han 13. Jan. 1645 i Middelfart. Hans Enke overlevede ham til 1684. Han roses for sin Gavmildhed mod Kirker og Hospitaler.

H. Mikkelsen, Ligpræd. ov. F. R. (1647). Worm, Lex. ov. lærde Mænd.

J. A. Fridericia.

Frederik blev gift med Margrethe Clausdatter Podebusk i 1621. Margrethe (datter af Claus Podebusk og Sophie Ulfstand) døde cirka 1630 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ide Ottesdatter Skeel den 5 feb. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Otte Skeel og Birgitte Lindenov) blev født cirka 1610; døde i 1684 i Eskildstrup, Ringsted, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1684 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Johan blev gift med Dorthe von Gersdorff i 1620. Dorthe (datter af Christopher Gersdorff og Else Munk) blev født skønnet 1603; døde efter 1620. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosenvold Schønweide Aagård Møgelkjær Rosenvold & Jensgaard
• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Lindenov. Sophie (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 1 mar. 1589 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 mar. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VII. Linjen til Rantzau-Schöneweide

Helvig blev gift med Palle Rosenkrantz i 1616. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1616 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, 1620 i Paris, 1621 i Padua, 1622 i Rom og Siena.

Kilde:
DAA 1985 p707 8a

Død:
Død i slaget ved Lutter am Barenberg se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 9b

Helvig blev gift med Borkvard Rud den 9 jul. 1620 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Borkvard (søn af Eiler Rud og Margrethe Burchardsdatter von Papenheim) blev født den 2 jan. 1598 i Sæbyholm, ,; døde den 20 jan. 1647 i Sæbyholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 10c

Mette blev gift med Otte Brahe den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 14 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 jul. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 1 aug. 1642 i Volstrup, Hjørring, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Sophie blev gift med Anders Bille den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille og Mette Andersdatter Banner) blev født den 19 mar. 1600 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark; døde den 10 nov. 1657; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Christence blev gift med Mogens Banner Høeg den 2 okt. 1636. Mogens (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 3 nov. 1593 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 29 jan. 1661 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 14g

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 15h

Edel blev gift med Gabriel Laxmand den 22 mar. 1640 i Malmö, Skåne, Sverige. Gabriel (søn af Peder Madsen Laxmand og Kirsten Hansdatter Sparre) blev født den 10 maj 1611 i Vernø Kloster, ,; døde den 6 nov. 1642 i Frøslevgård, ,; blev begravet den 22 nov. 1642 i Køge Kirke, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Knud Ulfeldt i 1646. Knud (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født i 1609 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 sep. 1657 i Sibbarps skans, Osby kommune, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 16i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 17j

Pernille blev gift med Gunde Rosenkrantz i 1632. Gunde (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 2 dec. 1604 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 2 dec. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

King Frederik III of Danmark's Queen, Sofie Amalie was not among Danmark's most popular, in fact she is remembered more for her bizarre mood swings and frequent execution decrees against those she considered her enemies, than for her virtues as Queen of Danmark. The unpopular Queen is reported to have installed fear into the heart of many a courtier, and woe was he or she who dared to ignite SofieAmalie's wrath. In fact some stories tell of a vindictive Queen who was just a little too fond of proclaiming "Off with his head!"

Sofie Amalie's notorious hatred for those who displeased her is probably best seen in the bizarre tale of the executed doll. The story, which is still recounted today in both royal and public circles,has not lost any of its strangeness in the 338 years since the events occurred.

Our story begins in 1661 during the reign of King Frederik III and Queen Sofie Amalie, with Kaj Lykke, who was a nobleman and a landowner known in court circles. Although he was one of the wealthier members of the landed gentry Lykke was reportedly more interested in matters of the heart than he was in matters of the state. Tongues wagged all over court and over tea in the parlours of Danmark's aristocrats recounting the romantic escapades of the amorous Lykke. Many were baffled by Lykke's obvious success with the ladies. After all he was not an attractive man - in fact it was said that he bore a remarkable resemblance to a portly sheared sheep! Nevertheless this Danish Casanova had the ability to make ladies of all ages and classes go weak at the knees with his romantic overtures.
Sofie Abelsdatter, a humble and lowly servant girl was no exception. Sofie was one of a host of young girls who fell prey to Lykke's charms. Employed as a parlour maid on one of Lykke's estates theiraffair began in the spring of 1656 - an affair that would inadvertently lead to the end of Lykke's charmed existence, as he knew it.
Word of Lykke's scandalous liaison with a servant girl spread quickly. Sofie was greatly distressed and saddened that her love for Lykke had resulted in her becoming fodder for vicious tongues. And how those tongues wagged. "To think that a man of his noble standing would allow himself to be associated with such a lowly creature." Whispered the courtiers. Even the farm labourers and townsfolk onceso amiable began to shun Sofie. "We don't want the likes of you around these parts." They hissed.
In an effort to comfort the melancholy Sofie, Lykke wrote many a love letter urging his lover to disregard such scorn saying; "My dear, pay no heed, you should hear what they are saying here at courtabout our very own Queen Sofie Amalie. They say that she lies with her lackeys."
The scandal however, was too much for the young and inexperienced Sofie. Knowing that she could never hope to marry her Lord and Master, poor Sofie broke off the liaison and reverted to her life as amere servant girl. Happiness did eventually come to Sofie, who married Lykke's groom Peder Børting a little over a year later.
Time passed. Sofie and Peder were content and Lykke continued to melt the hearts of serfs and gentry alike. However, in 1660 a conflict over money arose between Lykke and the Børtings. Filled with anger Sofie seized the opportunity to use the long forgotten love letters as a dangerous weapon against her former sweetheart. Within days the letter with the treacherous remark about Queen Sofie Amalielay in the hands of the Royal Prosecutor.
Once the wrathful Queen learned of the letter there was little if no hope at all for the Danish gigolo. Outraged by the apparent insult the Queen decreed that Lykke's right hand be hacked off in frontof her palace in Copenhagen. Thereafter he was to be beheaded with his disembodied head placed on a stake outside the palace as a warning to anyone who would dare dishonour the Queen.
Aware that the letter could very well be interpreted as treason and fearing for his life, Lykke had quickly gathered his assets and escaped to foreign shores. Any search for the convicted nobleman would indeed be fruitless. Terrified that failure to produce Lykke might end in their own deaths, the Queen's prosecutor, guards and executioner decide to mock up an execution, using an effigy of Lykke having failed to track down the real man. After all, the Queen would be viewing the proceedings from a safe distance at one of the palace windows. She would never know.
Thereafter followed what must be one of the most bizarre executions in history. A doll made to resemble Kaj Lykke was brought before the guillotine. In a very public display the executioner hacked offthe limp hand of 'Lykke' while the soldiers on guard moved the doll around in an effort to simulate Lykke writhing in agony. The doll was then dragged 'kicking and struggling' to the block where, without delay, his head was chopped off.
Bizarre though is may sound, the plan worked. For weeks afterwards, the woodenhead of the doll was posted high on a stake overlooking the hustle and bustle of 17th century Copenhagen life. And the story goes that Queen Sofie Amalie went to her grave in 1685 believing that Kaj Lykke had met a just end. For his part Lykke returned to Danmark after the Queen's death and word has it that he used the story of his own 'execution' to charm women until his death some 14 years later.

Beskæftigelse:
Oberst

Kaj blev gift med Øllegaard Axelsdatter Gyldenstierne i 1660. Øllegaard (datter af Axel Gyldenstierne og Christence Lindenov) blev født før 1637; døde den 18 okt. 1697 i Bidstrup, Laurbjerg, Galten Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Granslev, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Lykke (14. april 1636 på Gisselfeld - 31. juli 1667) var datter af den rige Frands Lykke og Elisabeth Brok, altså
en søster til den bekendte, ulykkelige Cai Lykke.

Hun havde i sin barndom af Christian 4 været udset til brud for hans søn Ulrik Christian Gyldenløve, men blev den 9. september 1655 gift med Frants Brockenhuus til Sebber Kloster, der døde i 1660. Skønt den unge enke straks måtte sælge en del af sine store ejendomme, var hun dog et godt parti for den fremmede officer, Friedrich von Arenstorff, der søgte sin lykke og fandt den ved sit giftermål medhende den 4. november 1661. Hun ejede Svanholm i Horns Herred og Overgård ved Mariager, som hendes nye ægtemand opbyggede. Hun var gift med ham til hendes død den 31. juli 1667.

Hun blev begravet i København, men blev senere flyttet til St. Mortens kirke i Randers.

Christence blev gift med Frants Brockenhuus den 9 sep. 1655 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frants blev født den 12 feb. 1623 i Halsnø Kloster, Hordaland, Norge; døde den 7 apr. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christence blev gift med Friedrich von Arenstorff den 4 nov. 1661. Friedrich blev født den 24 jun. 1626 i Rosenow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 maj 1689 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Udbyneder Kirke, Gjerlev Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Barnewitz. Frederik (søn af Joachim Barnewitz og Øllegaard Hartvigsdatter Pentz) blev født den 17 jul. 1622 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1653 i Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Jørgen Kaas den 10 sep. 1640. Jørgen (søn af Hans Andersen Kaas og Birgitte Norby) blev født cirka 1618 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 16 jan. 1658 i Fyn, ,; blev begravet den 26 jun. 1658 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1641-1667, Espe Gods, Korsør, Danmark; Ejede Espe Gård I Boeslunde Sogn 1641-67, hvorefter hun afstod den til den daværende borgmester i Skelskør, Anders Mogensen.
• Ejendom: 1655-1675, Thorstedlund, Aarestrup sogn, Hornum herred, Aalborg amt; Da Gregers Krabbe døde i 1655 overtog hans enke Dorte Daa Torstedlund.

Dorthe blev gift med Gregers Krabbe den 1 feb. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Gregers (søn af Niels Krabbe og Vibeke Ulfstand) blev født den 12 jan. 1594 i Vesløsgård, Thisted, Danmark; døde den 20 dec. 1655 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet i Aarestrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

Ordner:
Symbolum: Nec temere nec timide

Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Statsmand. Diplomat, Politiker og Godsejer. Generaladmiral og Chef for Admiralitetet
• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand, Søn af Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy.

Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.

Da han kom Hjem blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.

Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»

Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.

Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J. i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt.

Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark.

Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690.

J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.

J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. Danske Herregaarde VII: Juellund. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Ordner:
Symbolum: Quo altior eo minor

Jens blev gift med Vibeke Ottesdatter Skeel den 4 okt. 1660. Vibeke (datter af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i feb. 1633; døde den 23 jan. 1685 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Hellested, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind i 1686. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorothea Krag den 11 apr. 1694. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]