Niels Lykke

Niels blev gift med Helvig Bølle cirka 1445. Helvig (datter af Mads Bølle og Susanne Rantzau) blev født cirka 1420 i Grønderup, Diernæs, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1488, Silkeborg Slot, Silkeborg, Danmark; Lensmand
• Beskæftigelse: eft. 1488, Østrup, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; Lensmand

Notater:

Joachim (Jacob) Lykke (død 1541) Rigsraad, Søn af Niels L. til Skovsbo og Helvig Bølle,

Lykke var 1488 Lensmand paa Silkeborg, senere paa Østrup (Støvring Herred); begge Gaarde tilhørte Aarhus Bispedømme, som da styredes af hans Morbroder Eiler Madsen Bølle. Han blev gift med Maren Pedersdatter Bille, Søster til Biskop Ove Bille og til Eske Bille, og kan vistnok takke sin Indgiften i den mægtige Bille-Æt for, at han fik et Par Forleninger (indtil 1516 Lysgaard og Nørlyng Herreder, senere Rugsø Herred), blev optagen i Rigsraadet allerede i Kong Hans’ Dage og o. 1514, formodentlig ved Christian II’s Kroning, slaaet til Ridder. 1523 deltog han i det jyske Raads Opstand mod Christian II, uagtet hans Søn Niels Lykke paa den Tid var nøje knyttet til Kongen. I den følgende Tid mærker man ikke meget til den gamle Rigsraad paa Østrup, der efter sin Fader havde arvet Skovsbo eller Del deri, og som ogsaa var i Besiddelse af Buderupholm i Jylland.

Efter Frederik I’s Død deltog han i det jyske Raads Møde i Karup i Maj 1533, men deltog ikke i den store Herredag s. A., heller ikke, som det synes, i Valgmøderne i Ry i Juni og Juli 1534. I Grevefejden led han overordentlig store Tab, vel især ved Skipper Clements Plyndring af hans Ejendomme. I den store Reces fra 1536 nævnes han ikke blandt Raaderne, men blot blandt Adelen. Han synes saaledes, som Tilhænger af det katholske Parti, at være bleven, i det mindste foreløbig, udelukket af Raadet; dog indkaldtes han atter 1537 til Christian III’s Kroning som Raad og vedblev at have denne Stilling. Sorger overfaldt i disse Aar i stor Mængde den gamle Mand: o. 1528 døde Maren Bille, hans Søn Niels blev myrdet Juleaften 1535, kort efter (1538) maatte han afstaa Østrup til en tysk Adelsmand og til Gjengjæld modtage Isgaard i Mols Herred, ligeledes tidligere en biskoppelig Gaard. Ensom, som den aldrende Mand følte sig, giftede han sig paa sine gamle Dage, uvist med hvem. Han var imidlertid bleven paaholdende over for sine mange Børn- hans Breve fra denne Tid indeholde karakteristiske Træk herom og om Tiden i det hele. Han døde i en høj Alder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Maren Bille. Maren blev født cirka 1448 i Svanholm, Krogstrup, Frederikssund, Danmark; døde cirka 1528. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Helvig Pedersdatter (Banner) Hoeg cirka 1507. Helvig blev født cirka 1450 i Eskjær, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eiler blev gift med Karen Krabbe cirka 1539. Karen (datter af Niels Krabbe og Kirsten Høeg) blev født cirka 1510 i Thisted, Danmark, Tanderup,Bedsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Lucas Mikkelsen Krabbe cirka 1538. Lucas (søn af Mikkel Krabbe og Maren Munk) blev født i 1490 i Thisted, Danmark, Vestløsgaard,Østerild; døde i 1565. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Karen Gyldenstierne den 21 jun. 1565. Karen (datter af Mogens Henriksen Gyldenstierne og Anna Mouridsdatter Sparre) blev født cirka 1545 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde efter 1625; blev begravet i Thisted, Danmark, Bedsted Kirke,Bedsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Maltesen Sehested den 30 sep. 1593 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Claus (søn af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 8 nov. 1558 i Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder; døde den 14 apr. 1612 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; blev begravet i Møborg Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Erik Juel den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1591 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde den 13 feb. 1657 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Sophie Pedersdatter Brahe den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Sophie (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 11 jul. 1580 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 1 apr. 1638 i Hjørring, Danmark, Saebygård,Volstrup; blev begravet den 25 apr. 1638 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Margrethe Frederiksdatter Reedtz den 25 sep. 1640 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født cirka 1611 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; døde i 1697; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Birgitte Axelsdatter Brahe i 1623. Birgitte (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 18 aug. 1591 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet den 13 apr. 1653 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lansmand

Mogens blev gift med Lisbeth Gyldenstierne den 30 maj 1630 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Lisbeth (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 3 jan. 1608 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 mar. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1642, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge
• Beskæftigelse: 1660; Rigsskatmester

Notater:

Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg Slot, Øsel, død 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munks datter Christiane.

Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.

Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.

I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Hannibal_Sehested_(rigsskatmester)


Titel:
apr 1663 fransk greve

Hannibal blev gift med Christiane af Slesvig-Holsten den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 15 jul. 1626 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

Ordner:
Symbolum: Nec temere nec timide

Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Statsmand. Diplomat, Politiker og Godsejer. Generaladmiral og Chef for Admiralitetet
• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand, Søn af Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy.

Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.

Da han kom Hjem blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.

Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»

Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.

Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J. i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt.

Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark.

Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690.

J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.

J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. Danske Herregaarde VII: Juellund. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Ordner:
Symbolum: Quo altior eo minor

Jens blev gift med Vibeke Ottesdatter Skeel den 4 okt. 1660. Vibeke (datter af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i feb. 1633; døde den 23 jan. 1685 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Hellested, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind i 1686. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorothea Krag den 11 apr. 1694. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jørgen Kaas. Jørgen (søn af Jørgen Kaas og Karen Grubbe) blev født den 22 jan. 1643 i Hastrup, Thyregod Sogn, Vejle Amt, Danmark; blev døbt i Velling Kirke, ,; døde den 11 dec. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Birgitte Sophie Sehested i 1706 i Ringkøbing, Danmark,. Birgitte (datter af Jens Sehested og Sophie Gyldenstierne) blev født i 1678 i Ringkøbing, Danmark, Holmgaard,Moberg; døde den 12 dec. 1755 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Gregers Ulfstand Banner Høeg cirka 1672. Gregers (søn af Jens Høeg og Margrete Holck) blev født i 1635 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 25 sep. 1695; blev begravet den 16 apr. 1695 i Sulsted Kirke, Nørre Sundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Niels Kaas den 26 sep. 1653. Niels (søn af Hans Andersen Kaas og Vibeke Asmusdatter von Ahlefeldt) blev født den 2 dec. 1628 i Lehnskov (før Lindskov), Egense, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde efter 4 maj 1687 i På Lindskov Hos Rudbek Kaas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Otto Friis i 1662. Otto (søn af Christoffer Friis og Vibeke Jensdatter Juel) blev født i 1624 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1698 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Mullerup, Gudbjerg, Danmark

Familie/Ægtefælle/Partner: Christense Henriksdatter Lindenov. Christense blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst ( Hæren - Forsvaret )

Jens blev gift med Sophie Gyldenstierne cirka 1677. Sophie (datter af Erik Hardenberg Henrikssen Gyldenstierne og Brita Fredriksdotter Reedz) blev født den 26 jul. 1655 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde i 1730 i Ringkøbing, Danmark, Holmgaard,Moberg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Wilhelm Friderich Wedell i 1659. Wilhelm (søn af Georg Ernst von Wedel og Anna von Ahlefeldt) blev født den 4 dec. 1640; blev døbt den 4 dec. 1640; døde den 7 feb. 1706 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Christine Elisabeth Knuth den 18 feb. 1695. Christine (datter af Joachim Friedrich von Knuth og Christine von Wancken) blev født den 2 feb. 1675 i Leizen, ,; døde den 26 feb. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Christian Bielke den 13 jul. 1687. Christian blev født den 8 feb. 1645; døde den 13 jan. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gregers Juel den 8 apr. 1701. Gregers (søn af Peder Juel og Helvig Krabbe) blev født den 26 jan. 1667 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde den 26 dec. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Niels Krag den 8 feb. 1682. Niels (søn af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 22 aug. 1653; døde den 22 feb. 1713; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: friherreinde

Død:
I Barselsseng

Helvig blev gift med Baron Frederik Krag den 1 dec. 1683. Frederik (søn af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 6 mar. 1655 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 sep. 1728 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Sophie blev gift med Frederik Vind den 22 jan. 1692. Frederik (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 29 jun. 1662; døde den 24 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birthe blev gift med Holger Reedtz den 28 apr. 1688. Holger blev født cirka 1660; døde den 18 dec. 1707 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Jørgen blev gift med Sofie Kristine Kaas i 1719. Sofie (datter af Rudbek Kaas og Jytte Banner) blev født cirka 1682. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ole Rudolf Krabbe. Ole blev født i 1683 i Mindstrup, ,; døde den 23 jun. 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
stiftsamtmand

Ulrik blev gift med Karen (Katrine?) Sofie Rubring den 20 feb. 1715. Karen blev født cirka 1670; døde i 1724. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrik blev gift med Mette Sørensdatter Matthiesen i 1726. Mette (datter af Søren Matthiesen og Maren Nielsdatter Banner) blev født i 1694; døde den 11 apr. 1770; blev begravet den 19 apr. 1770 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Kristian Linde den 23 sep. 1724. Kristian blev født den 29 sep. 1697 i Aabjerg, ,; døde den 6 mar. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandør
• Family Line: Muus-Kaas

Hans blev gift med Birgitte Kaas den 28 nov. 1714. Birgitte (datter af Rudbek Kaas og Jytte Banner) blev født den 24 feb. 1679; døde den 13 mar. 1718. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hans blev gift med Agate Rodsteen Banner den 18 okt. 1719. Agate (datter af Tim Nielsen Banner og Helvig Sophie Urne) blev født den 15 jul. 1697 i Tøjstrup, Ryslinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 11 apr. 1733. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Werner Rosenkrantz cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Werner (søn af Jørgen Rosenkrantz og Marie Elisabeth de Roklenge) blev født den 9 dec. 1700 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1701 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1777 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med cirka 1718. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1954,II,33f, 40

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Rosenkrantz. Jens (søn af Jørgen Rosenkrantz og Christence Jensdatter Juel) blev født den 28 dec. 1640 i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1695 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 21 feb. 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birgitte blev gift med Frederik Sehested i 1706 i Ringkøbing, Danmark,. Frederik (søn af Malte Clausen Sehested og Margrethe Frederiksdatter Reedtz) blev født den 20 feb. 1645 i Slagelse, Danmark; døde i 1726; blev begravet den 1 aug. 1726 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Niels blev gift med Elisabeth Skeel i 1718 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind) blev født i 1696 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; blev døbt den 18 apr. 1696 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 okt. 1760 i Broholm, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hannibal lensgreve Wedell-Wedellsborg (1660 – 16. april 1708 på Wedellsborg) var en dansk lensbesidder, godsejer og amtmand.

Han var søn af grev Wilhelm Frederik Wedell og Christiane Sophie Sehested. Om hans ungdom vides intet andet, end at han har rejst udenlands. 1699 udnævntes han til kammerherre, og kong Christian V maåtte i den anledning give hans fader tilhold om at yde sønnen et standsmæssigt underhold, mindst 1200 Rdl. årlig. Den gamle greve overdrog ham da Søndergårde og gods, men gjorde ham for øvrigt så mange vanskeligheder ved brugen og på anden måde, at også Frederik IV måtte gribe ind i striden mellem fader og søn, hvilken sidste heller ikke var uden skyld i det dårlige forhold; thi han havde utvivlsomt trukket store veksler på faderen, der endog en gang havde måttet optage et lån for at fri sønnen, da han var arresteret i Rom. Det taler heller ikke til dennes fordel, at han efter sin faders død 1706, hvorved han kom i besiddelse af grevskabet Wedellsborg og blev ejer af Søndergårde og Rugård, men rigtignok også måtte overtage faderens betydelige gæld, vægrede sig ved at udføre de dispositioner, denne havde truffet til fordel for sin efterladte 2. hustru og dennes datter, og ved Højesteretsdom 1707 måtte tvinges dertil. Efter at Wedell 1699 var blevet viceamtmand i Assens og Hindsgavl Amter med ekspektance på at succedere den daværende amtmand, blev han ved dennes død 1701 virkelig amtmand og fungerede som sådan til sin død, 16. april 1708. 11. maj 1705 havde han fået det hvide bånd (valgsprog: "In Deo et Rege tutamen meum"). 1708 fik han kgl. tilladelse til at pantsætte Rugård, men døde inden dette skete. Han var fader til Christian Wedell, under hvis ejerskab de økonomiske problemer fortsatte.

Han blev gift 1699 med Anna Cathrine Banner (født 1681), datter af Christian Banner til Frederiksgave og Mette von der Kuhla. Til livgeding fik hun Søndergårde og Rugård, hvilken sidste hun 1718 bortmageskiftede til kongen for Sparretorn, som hun kaldte Bannerslund. Efter en lang enkestand, i hvilken hun måtte kæmpe med store økonomiske vanskeligheder, men dog havde formået 1712 at stifte en almueskole i Husby, døde hun i december 1739.

Han er begravet i Husby Kirke.

Hannibal blev gift med Anne Cathrine Christiansdatter Banner i 1699 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Christian Banner og Mette Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født i 1681 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i dec. 1739 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Amalie Parsberg den 26 nov. 1720. Sophie (datter af Verner Parsberg og Christiane Barbara Rantzau) blev født den 4 dec. 1699; døde den 8 nov. 1788 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Thorseng Rønnebæksholm Og Rugård

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, Stiftamtmand, Gesandt, Overhofmester

Titel:
GehejmeKonferensråd

Carl blev gift med Christiane Henriette Louise von Schleinitz den 15 aug. 1738 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Christiane blev født den 24 sep. 1704 i Sachsen, Tyskland; døde den 12 aug. 1756 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Anna Margrethe Juel den 24 mar. 1759 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Anna (datter af Peder Juel og Birthe Cathrine von Levetzow) blev født den 18 sep. 1741; døde den 1 maj 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Amalie Christiane Raben den 24 mar. 1762 i I Dronningens Inderste Forgemak På Christiansborg, ,. Amalie (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 4 aug. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 aug. 1803 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1803 i Aunslev Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ida Birgitte von Holsten den 5 maj 1741 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Ida (datter af Wulf Sivert von Holsten og Ide Skeel) blev født i 1704 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 29 apr. 1704; døde i 1754 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

14 børn

TITEL: Dame de l'union parfaite

1745 Hofmesterinde for kronprins Frederiks børn, 1751overhofmesterinde for kongens børn

Margrethe blev gift med Christian Frederik Haxthausen den 29 aug. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Anton Wolff Haxthausen og Dorothea Justina Aldenburg) blev født den 19 jul. 1690 i Pyrmont, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 dec. 1740 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Hverringe Holbæk Ladegård Eriksholm Åstrup Trudsholm Aggersvold Og Billeshave

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, 1730 Ceremonimester hos Kongen, 1731 assessor i Hofretten, 1739 Assessor i Højesteret

Titel:
Gehejmekonferensråd, Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Birthe Cathrine von Levetzow. Birthe (datter af Theodosius von Levetzow og Anna Margrethe Brockdorff) blev født i 1714 i Bygholm, Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1784 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 21 aug. 1784 i Kerteminde, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Rosenkrantz den 28 apr. 1719. Frederik (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Juel-Vind was born in 1694, the son of Friderich Vind of Harrested and Baggesvogn, and Sophia Catharina, Baroness Juel of Juellinge. His mother was a daughter of the statesman Jens Juel. He had no sons to succeed him as Baron of Juellinge and the estate was therefore passed on to his son-in-law in 1700.

He owned Juellinge from 1706. On 1 May 1708, he was awarded title of friherre under the name Juel-Vind. He was a student at the University of Copenhagen from 1712 to 1717. He served as a squire (kammerjunker) at Frederick IV's court. In 1719, he ceded the Barony of Juellinge to the king in exchange for Halsted Priory on Lolland. On 26 December 1721, Halsted Priory was elevated to a barony under the name Juellinge. He then served as squire for Princess Sophia Hedwig. On 1 April 1725, he was appointed to chamberlain (kammerherre)

On 27 June 1721, Juel-Vind married baroness Ide Helle Margaretha baronesse Krag (23 May 1697 - 28 August 1738). They had three children:

Friderica Charlotte, Baroness Juel-Vind (30 July 1723 - 9 April 1761)
Jens Krag-Juel-Vind, Baron of Juellinge (15 June 1724 - 30 April 1776)
Edel Sophie, Baroness Juel-Vind (28 October 1725 - 26 January 1796)

Jens blev gift med Baronesse Ide Helle Margrete Krag den 27 jun. 1721. Ide (datter af Baron Frederik Krag og Charlotte Amalie Griffenfeld) blev født den 23 maj 1697 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 aug. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Kristofer Pultz. Henrik blev født cirka 1710 i Dyresholm (Skovsgaard), Tapdrup Sogn, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Premierløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Hans blev gift med Georgine Frederikke Trappeaud den 25 okt. 1757. Georgine blev født i 1732; døde den 9 mar. 1788. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Malte blev gift med Karen Dørker den 1 maj 1753. Karen blev født den 21 sep. 1723; døde den 3 aug. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandør Admiral
• Link: https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_Kaas_(1727-1804)

Notater:

Kaas, Frederik Christian, 1727-1804, Søofficer,
Søn af Admiral Ulrik K. (d. 1746),
blev født 1. Dec. 1727, indtraadte i Marinen som
Sekondlieutenant 1747, blev Premierlieutenant
1753, Kapitajnlieutenant 1755, Kapitajn 1758,
Kommandørkapitajn 1767, Kommandør 1775, Kontreadmiral
1781, Viceadmiral 1790 og virkelig Admiral 1800.

Strax efter sin Udnævnelse til Officer bestemtes han til at
studere Skibskonstruktion, hvorfor han indtraadte som
Avskultant i Konstruktionskommissionen og samtidig
undervistes af Overskibsbygmester Thuresen.

1752-56 rejste han tillige med Lieutenant F. M. Krabbe i
Udlandet for at studere; de besøgte England, Frankrig,
Italien -- det sidste Land for at sætte sig ind i
Bygningen af Galejer -- og Holland. 1756 havde han
sin første Chefskommando, Fregatten
i Admiral Rømelings Eskadre. 1757 indgave han og
Krabbe Tegning til en Fregat konstrueret efter
nye Principper. Med Kommandør L han gift med Sophie Elisabeth
Charisius (f. 25. Jan. 1743 d. 9. Sept. 1769),
Datter af Konferensraad Constantin August C. til
Constantinsborg (f. 1712 d. 1776) og Kirstine
f. Baronesse Güldencrone.

1765-66 var han paa en diplomatisk Sendelse til Marokko, 1769 Chef
for Linjeskibet .

1771 indtraadte han i Ægteskab med Edele Sophie Kaas
(f. 10. Maj 1747 d. 22. Okt. 1800), Datter af Generalmajor
Otto Ditlev K. (d. 1778).

S. A. afløste han Admiral Fontenay som Chef for Søkadetkorpset;
i denne Stilling forblev han til 1781, da
han udnævntes til Holmens Chef som Overekvipagemester. Som
saadan virkede han med Dygtighed til 1792. Af en længere Redegjørelse
af ham for hans Virksomhed paa Holmen ( II)
fremgaar det, at han fik Orlogsværftet, som ved alt for knappe
Pengebevillinger var kommet en Del i Forfald, kjendelig oparbejdet,
derimod ikke, at Resultatet vistnok for en stor Del skyldtes den
talentfulde Fabrikmester H. Gerner (V, 614). -- 1792 afgik K. fra
Holmen og blev 3. Militærdeputeret i Admiralitets- og
Kommissariatskollegiet. 1794 avancerede han til 2. og 1796 til 1. Deputeret.
1795 og 96 var han tillige Chef for Eskadrer, som til Nevtralitetens
Beskyttelse opererede i Østersøen sammen med svenske Eskadrer.
Med sin anden Hustru fik han Nedergaard paa Langeland. Han
blev hvid Ridder 1780 og døde 28. Marts 1804.

Titel:
Kammerherre

Frederik blev gift med Sophie Elisabeth Charisius i 1765. Sophie (datter af Constantin August Charisius og Kirstine Güldencrone) blev født den 25 jan. 1743 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 9 sep. 1769. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Edele Sofie Kaas den 11 sep. 1771. Edele (datter af Otto Ditlev Kaas og Sophie Dorothea von Eickstaedt) blev født den 10 maj 1746; døde den 22 okt. 1800. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Admiral

Notater:

Titel:
Kammerherre

Ulrik blev gift med Frederikke Amalie Charisius i 1768. Frederikke blev født den 29 dec. 1749; døde den 18 mar. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajnløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre /Frederik V

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Admiral

Notater:

Beskæftigelse:
admiral

Fredrik blev gift med Susanne Jakobe Fabritius Tengnagel den 26 jan. 1757. Susanne blev født den 26 jan. 1741; døde den 5 nov. 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Fredrik blev gift med Kristiane Elisabeth Birgitte Juel den 19 okt. 1764. Kristiane (datter af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 22 maj 1742 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ivar blev gift med Marie Elisabet Dorothea Lente-Adeler den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Marie (datter af Theodor Lente-Adeler og Leopoldine Cathrine Rosenkrantz) blev født den 10 apr. 1745 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; blev døbt den 11 apr. 1745; døde den 11 jul. 1788 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Gregers blev gift med Edel Sophie Kaas i 1758. Edel (datter af Hans Frederik Kaas og Margrete Rammel Winterfeldt) blev født i 1724 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 8 maj 1801. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med cirka 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med den 13 jun. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Werner Rosenkrantz cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Werner (søn af Jørgen Rosenkrantz og Marie Elisabeth de Roklenge) blev født den 9 dec. 1700 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1701 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 12 apr. 1777 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst

Anders blev gift med Vibeke Marie von Pultz den 3 mar. 1747 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. Vibeke (datter af Peter von Pultz og Edel Margrethe Güldencrone) blev født den 8 dec. 1729 i Rygaard Herregaard, Langaa Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 13 jan. 1730 i Langaa, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 18 feb. 1811; blev begravet i Gudme, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Frederik Cicignon. Johan (søn af Frederik Christopher von Cicignon og Karen von Hausmann) blev født den 13 dec. 1701; døde den 15 dec. 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Gustav lensgreve Wedell(-Wedellsborg) (22. juli 1701 på Søndergårde – 29. januar 1759 på Wedellsborg) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af grev Hannibal Wedell, blev 1719 kaptajn i Dronningens Livregiment, men forflyttedes 1720 til Livgarden til Fods. 1727 udnævntes han til oberstløjtnant i grev Christian Friis' hvervede rytterregiment, men tog 1732 sin afsked fra militærtjenesten. 1721 var han blevet kammerherre, havde 1727 fået det hvide bånd og var amtmand over Segeberg Amt. Efter opnået myndighedsalder tiltrådte Wedell besiddelsen af grevskabet Wedellsborg, der af hans formyndere var blevet forøget med meget hartkorn. Han skildres som en slet økonom, der atter afhændede en stor del jordegods; 1750 bortsolgte han Søndergårde. Wedell, der 1750 blev gehejmeråd, døde 29. januar 1759.

Han var tre gange gift: 1. gang ca. 1725 med Catharine Elisabeth Arnoldt (1709- 1737), datter af feltmarskal Hans Jacob Arnoldt, 2. gang 1741 med Mathea Catharine de Werenskiold (1706-1743), datter af konferensråd Arndt Niels Wernersen de Werenskiold og Elisabeth de Tonsberg, 3. gang med grevinde Conradine Christiane Danneskiold-Samsøe (1725 – 7. januar 1785), datter af gehejmeråd, grev Christian Danneskiold-Samsøe og Catharine Christiane von Holstein. Han var far til Hannibal Wedell.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Elisabeth von Arnholt. Cathrine (datter af Hans Jacob von Arnholt og Karen Tønsberg) blev født den 28 mar. 1709; døde den 16 nov. 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Conradine Christine Danneskiold-Samsøe den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Christina Catharine von Holstein) blev født den 19 dec. 1725 i Assendrup, Aversi Sogn, Tybjerg Herred, Danmark; døde den 7 jan. 1786 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1786 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stie Tønsberg Schøller von Krogh. Stie (søn af Georg Friderich von Krogh og Elisabeth Schøller) blev født den 6 sep. 1763 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 19 nov. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Elisabeth blev gift med Christian Ahlefeldt-Laurvigen den 17 maj 1759. Christian (søn af Frederik von Ahlefeldt og Bertha von Holstein) blev født den 17 maj 1732 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 okt. 1791 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Klingenberg. Frederik (søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde) blev født den 25 aug. 1716; blev døbt i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 16 dec. 1783 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Flensborg

Gregers blev gift med Anna Elisabeth Juul den 18 sep. 1767 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Anna (datter af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 15 dec. 1750; blev døbt i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død af mæslinger

Vilhelmine blev gift med Henning Ditlev von Dewitz den 5 jul. 1757. Henning (søn af Joachim Diedrich von Dewitz og Ida Clarelia Reventlow) blev født den 24 nov. 1718 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Raschenberg Og Sparresholm

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, førstedeputeret, gesandt

Titel:
Kammerherre, Gehejmeråd

Gregers blev gift med Amalie Christiane Raben den 28 sep. 1770 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Amalie (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 4 aug. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 aug. 1803 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1803 i Aunslev Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Auskulant i admiralitet, Chef for fregatten Havfruen, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster

Titel:
Kammerjunker

Niels blev gift med Anna Margrethe von Levetzow den 31 maj 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna (datter af Hans Frederik von Levetzow og Sophia von Eyndten) blev født den 24 maj 1746 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde den 1 aug. 1792 i Billeshave, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Carl Juel den 24 mar. 1759 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Carl (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født i 1706 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 22 sep. 1706; døde den 1 sep. 1767 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 25 sep. 1767 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Secondløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Georgine blev gift med Stephan Middelboe den 1 sep. 1807. Stephan blev født den 22 sep. 1731 i Norge, Sognedal,Kristianssand sift; døde den 1 dec. 1811 i Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johanne blev gift med Thomas Rosenkrantz den 25 jul. 1788. Thomas (søn af Otto Christian Rosenkrantz og Karen Johanne Rønning) blev født den 19 feb. 1760 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 27 okt. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Thomas Rosenkrantz den 25 sep. 1790. Thomas (søn af Otto Christian Rosenkrantz og Karen Johanne Rønning) blev født den 19 feb. 1760 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 27 okt. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Laurits Tolstrup. Laurits blev født den 28 sep. 1760; døde den 28 jan. 1812 i Hvorslev /Gjerding, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Baron Holger Stampe den 22 maj 1793 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Holger (søn af Cand. Theol, Sognepræst I Slagelse Frantz Thestrup Stampe og Dorothea Amalie Olivarius) blev født den 27 aug. 1754; døde den 12 sep. 1807 i Nysø, Præstø Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Regitze blev gift med Hans Baron Holsten den 17 nov. 1790. Hans (søn af Adam Christopher Baron Holsten og Adelheid Benedicte Rantzau) blev født den 17 nov. 1759 i Holstenshus, Diernæs Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baron

Otto blev gift med Christiane Henriette von Barner den 1 sep. 1804. Christiane (datter af Hartvig Gotfred von Barner og Margrethe Krabbe Lehn) blev født den 1 jan. 1788 i Vedbygård, Ruds-Vedby, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1860 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Detlef Kai von Holsten den 28 jul. 1796. Detlef blev født den 30 apr. 1762 i Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 nov. 1834. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Grevinden der grundlagde glasværket

Kun få måneder efter at have ansøgt kongen om at måtte anlægge et glasværk i Holmegaards mose, døde grev Christian Danneskiold-Samsøe, knap 50 år gammel, i 1823. Hans enke Henriette gennemførte den ambitiøse plan med en sjælden myndighed og viljestyrke. Hun blev en af de mere markante kvindeskikkelser i Danmark fra længe før der var noget, der hed kvindesag. Mor til syv børn, godsejer, mæcen og i1825 grundlægger af den danske glasindustri.

Et usædvanligt ægtepar

1795 havde hun - frøken Johanne Henriette Valentine Kaas, født 1776 som datter af admiral F. Chr. Kaas - ægtet greve Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, født i 1774. Greven havde arvet grevskabet Samsø, og var overdirektør for Gisselfeld Kloster. Det blev et sjældent lykkeligt ægteskab, og sammen gjorde de Gisselfeld til et samlingssted for tidens kunst og kultur. Den, der mere end nogen anden nød greveparrets gunst, var N.F.S. Grundtvig.

Greven var berømmet for sin virkelyst, sin fremsynethed og sine store menneskelige egenskaber. I år 1800 købte han herregården Holmegaard - og senere godserne Næsbyholm, Bavelse og Ravnstrup. l 1808 blev han amtmand over Præstø amt. Han fik Susåen gravet op, den såkaldte "Danneskioldske Kanal", virkede for en havn i Karrebæksminde og et sygehus i Næstved. Som godsejer var han et ægte barn af oplysningstiden, opdraget med de store landboreformer i 1780'erne, og han gik langt videre end disse for at hjælpe bøndernes kår.

Handlekraftig grevinde

Tankerne bag grevens ansøgning i 1823 om »på Holmegaards Gods i Fensmark Sogn under Præstø Amt at anlægge en Glas Fabrik til Brænding af Flasker der skal ske ved Tørv, da der på Godset selv haves en tilstrækkelig Tørvemose« var, at man gennem en rationel udnyttelse af godset Holmegaards store tørvemoser med billigt brændsel kunne skabe en rentabel glasproduktion og arbejde til omegnens befolkning.

Da bevillingen kom, kunne hans enke Henriette have lagt den til side og opgivet sagen, men det skete ikke. Hun var en lige så stærk personlighed som sin mand, og gik handlekraftigt til værks. Den 5. november 1825 kunne Holmegaards første glasovn tændes og fremstillingen af første danske glas i nyere tid gå i gang. Det har været en usædvanlig dristig beslutning: Grevinden var vant til at tage storebeslutninger. Hun fulgte glasværkets drift i alle detaljer lige til sin død i 1843.

H.C. Andersen på glasværket

Samtidig var hun kendt som en gæstfri og engageret værtinde for dansk kulturliv. En af hendes mange gæster var H. C. Andersen, som besøgte Gisselfeld i 1842. Begivenheden kendes fra eventyrdigterens dagbøger. Tirsdag den 5. juli står der: "Kørt med prinserne og de andre herrer til Glasværket, hvor der blæses den ene flaske efter den anden. Bønderdrengene løb med de gloende flasker på jerngafler, som var det med glødende champagne".

Johanne blev gift med Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Kristian (søn af Frederik Christian Danneskiold-Samsøe og Frederikke Louise von Kleist) blev født den 11 jun. 1774 i Grevskabet Samsø, ,; døde den 6 jun. 1823 i Samsø,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker - Løjtnant

Henrik blev gift med Mette Enevoldsen den 15 aug. 1837. Mette blev født cirka 1780. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsdame

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker Kaptajn

Frederik blev gift med Riborg Elline Schiøtt den 7 dec. 1812. Riborg blev født den 5 dec. 1792; døde den 25 okt. 1871. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kristine blev gift med Ernst Vilhelm Stibolt den 8 jul. 1791. Ernst blev født den 14 feb. 1742; døde den 29 feb. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Page

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofdame

Augusta blev gift med Otto Johan Stemann den 7 maj 1802. Otto (søn af Christian Ludvig Stemann og Auguste Elisabeth Mueller) blev født den 14 feb. 1774 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 17 mar. 1865. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ordenskansler

Fredrik blev gift med Kirsten Nielsen den 4 jun. 1786. Kirsten blev født den 31 mar. 1757; døde den 11 jan. 1827. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn I Marinen