Ermegaard Eggertsdatter Frille

Ermegaard blev gift med Philip Axelsen Thott cirka 1455. Philip døde den 10 dec. 1464. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ermegaard blev gift med Bent Bille cirka 1466. Bent (søn af Torbern Bille og Sidsel Lunge) blev født i 1440 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; døde cirka 7 jul. 1494 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Henrik Knudsen Gyldenstierne før 1489. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Hilleborg Ottesdatter Skinkel) blev født skønnet 1463 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1517 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans Bille, 1470-1542
Hans Bille blev allered 1502 rigsraad, da han var en af hovedførerne på togtet mod Stockholm for at komme Dronning Christine til undsætning. Ridder blev han dog først ved Christian den 11’s kroning i1514, det følgende år var han medlem af den sendefærd, som hentede Dronning Elisabeth fra Holland.
Omkring 1508 var han forlenet med Skjoldenæs, men mistede det i slutningen af Christian den 11’s regering fordi bønderne havde klaget over ham. Ved regeringsforandringen i 1523 fik han atter sin forlening tilbage og indtog en ret betydelig stilling under Frederik den 1.I 1531 var han et af de personer, som førte befalingen i København inmens man venetde Christian den II’s tilbagekomst og det sigesat han havde befolknings tillid.
Hans Bille hørte ligesom sin broder Anders Bille til rigsrådets mest konservative katolske medlemmer. Under herredagen 1533 sluttede han sig derfor, ligesom sin bror til det katolske parti, der fik kongevalget udsat. Dels på grund af dette og fordi han undre Grevefejden straks sluttede sig til Greve Christoffer og blev en af dennes vigtigste rådsmænd, fik han samme skæbne skæbne som broderen; da den demokratiske folkebevægelse udbrød i januar 1535, blev han taget til fange og senere ført til Mecklenborg og da Christian den III besatte sjælland, blev han slen og godser inddragne. Hans Bille fikførst kongens nåde i slutningen af 1536. Den gamle mand fik således sine private godser tilbage, men ikke sin forlening og blev udstødt af rigsrådet.
Han døde 31. oktober 1542 på¨Jomfruens Egede. Med sine hustruer, Anne lauridsdatter Thott og Inger Rønnov havde han mange børn, men det er de to døtre Ermegaard og Brigitte vi kender til i dag og somhar givet Jomfruens Egede sit navn.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Anders blev gift med Pernille Krognos den 2 jan. 1509. Pernille (datter af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) døde den 5 jun. 1533 i Svenstrup Herregaard, Borup Sogn, Ramsø Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Magleby Kirke, Klippinge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix von Ahlefeldt. Bendix (søn af Hans von Ahlefeldt og Elsebe Eriksdatter) blev født i 1480; døde i 1517. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p691 91f* - DAA 1926,II,21

Familie/Ægtefælle/Partner: Erik Eriksen Banner. Erik (søn af Erik Andersen Banner og Karen Gøye) blev født i 1484 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde den 7 maj 1554 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Torslev Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Rigsråd

Mogens blev gift med Anna Mouridsdatter Sparre i 1533 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige. Anna (datter af Mourids Jepsen Sparre og Karen Pedersdatter Høeg) blev født cirka 1510 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde den 10 sep. 1564; blev begravet i Skurup, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark
• Beskæftigelse: 1527, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; Katolsk biskop

Notater:

Gyldenstjerne, Knud Henriksen, –1560, Biskop.

Mester Knud Henriksen, som han sædvanlig kaldes, indtil han o. 1526 optog Navnet «von Stern» og kort efter Gyldenstjerne, var Søn af Henrik Knudsen G. (d. 1517). Efter at have faaet gejstlig Uddannelse og taget Magistergraden blev han Sekretær i Christian II’s Kancelli, 1520 forlenet med Ring Nonnekloster ved Skanderborg og s. A. ved sin Slægtning Biskop Ove Billes Anbefaling Domprovst i Viborg. «Jeg haaber, at han skal blive eders Naade en tro Mand,» skrev Biskoppen til Kongen. Da den jyske Opstand udbrød, brugtes han ogsaa tillige med Ove Bille som Mægler mellem Kongen og de oprørske Stormænd og opsagde først Kongen Troskab omtrent samtidig med Ove Bille og Mogens Gjøe. 26. Marts 1523 har han derpaa i Viborg medbesegiet Frederik I’s Haandfæstning, blev strax optagen i Rigsraadet og var blandt de Raader, der ledsagede Kongens Søn Hertug Christian, da denne gjennem Jylland og Fyn drog mod Sjælland og Kjøbenhavn. Kong Frederik synes allerede paa denne Tid at have udset ham til Jens Andersen Beldenaks Efterfølger som Biskop paa hans Fødeø Fyn; i alt Fald bød Kongen, at han skulde forlenes med Bispegaarden i Odense, hvilket dog denne Gang hindredes ved, at Biskop Jens Andersen kort efter sluttede sig til Frederik I; men da Biskop Jens paa Grund af sin Alder og sine mange Stridigheder tænkte paa at trække sig tilbage, bestemte han allerede 1527 K. G. til sin Successor, der først maatte forpligte sig til, naar han blev Biskop, at betale til Kongen den Sum, der ellers svaredes til Paven for Bekræftelsen paa Bispestillingen. Sagen kom dog først endelig i Orden 14. Marts 1529, da Jens Andersen afstod ham Bispedømmet mod en aarlig Pengesum. Senere, da Katholikkernes Had mod K. G. var vakt, beskyldtes han for ikke at have holdt Kontrakten; men dette modbevises ved endnu opbevarede Brevskaber.

Som Biskop indtog K. G. en ejendommelig Stilling. Selv hørte han ligesom sine Brødre i mange Henseender mere den nyere end den gamle Tid til. Betegnende i denne Henseende er det, at han i Aaret 1526 havde ledsaget Kongens Datter Dorothea til hendes Bryllup med den af Katholikkerne saa forhadte «kjætterske» Hertug Albrecht af Preussen, og s. A. var han det eneste gejstlige Medlem af Rigsraadet, der medundertegnede Kongens og det verdslige Raads Hævdelse af Aage Sparre som Ærkebiskop i Lund mod Pavens Vilje. Pavelig Konfirmation søgte K. G. heller aldrig. Strax efter sin Udnævnelse havde han en Samtale med Hans Tausen, og i den følgende Tid optræder han i mange Henseender i evangelisk Retning. Vel havde han ikke paataget sig nogen Forpligtelse til Kong Frederik med Hensyn til Evangeliets Stilling, og i de Kaldsbreve, han udstedte, findes heller ingen Forpligtelse for Præsterne til at prædike Evangeliet; men dog kaldte han o. 1531 Jørgen Sadolin fra Viborg til Odense og lod ham som sin Medhjælper virke i evangelisk Aand, medens han selv i Aaret 1532 var i Norge. I K. G.s Navn udgav Sadolin derpaa (1532) Luthers lille Katekismus, ledsaget af Formaninger til Præsterne, og da Sadolin senere af denne Grund forfulgtes af Katholikkerne, tog K. G. ham i Forsvar. Fra Odense udgik derpaa (1533) Sadolins Oversættelse af den augsburgske Konfession. Medens Katholikkerne (Poul Helgesen) ikke kunne finde Skjældsord nok mod den troløse «Skinbiskop», roses han derimod i høje Toner af Protestanterne som «den ærlige og fromme Biskop», der kunde tjene de andre til Forbillede. Under Herredagen 1533 efter Kong Frederiks Død har K. G. lige saa lidt som Mogens Gjøe og Erik Banner sat sit Segl under de Bekjendte Recesser, hvorved man søgte at sætte en Stopper for Evangeliets videre Udbredelse, og synes at have forladt Herredagen omtrent samtidig med Mog. Gjøe. Den evangeliske Lære synes han saaledes ikke at have haft noget imod; derimod følte han sig vistnok stærkt af sin biskoppelige Stilling og viste i verdslig Henseende en ikke ringe Iver, da han 1531 var bleven sat i Spidsen for sit Stifts verdslige Styrelse og i denne Stilling maatte træffe Forsvarsforanstaltninger i Anledning af Christian II’s forventede Angreb paa Danmark. «Han har hverken villet være Papist eller evangelisk», siges om ham 1536 i Klageskriftet mod Biskopperne, «men har ført et eget Regimente for sig selv og vilde kaldes Herre af Fyn.»

Sin store Selvraadighed og forfængelige Overvurdering af egne Kræfter kom han til fulde til at vise, da han i April 1532 blev sat i Spidsen for den Kommission, der med en dansk-lybsk Flaade blev sendt til Norge for at undsætte Akershus, hvor hans Broder Mogens G. belejredes af Christian II. I Følge den frie Fuldmagt, der medgaves Kommissærerne, skulde de ved Underhandlinger eller Vaabenmagt søge atter at bringe Norge og dets Indbyggere under Kongens Haand; alt, hvad de i den Henseende gjorde, skulde have Gyldighed, som om Kongen selv havde været tilstede. Vel vilde man senere gjøre gjældende, at dette «Magtebrev» kun gjaldt Norges frafaldne Indbyggere, og ikke gav Ret til Underhandlinger eller Overenskomster med /Kong Christian personlig; men saa meget er sikkert, at Kommissærerne, til hvilke ogsaa Broderen Mogens G. regnedes, stadig ansaa sig for berettigede til i Følge deres Fuldmagt at træde i Underhandlinger med Kong Christian selv. Denne havde nemlig indtaget en meget stærk Stilling ved Oslo, hvorfra de ansaa det for vanskeligt at fordrive ham; desuden manglede de Ryttere til at kunne afskære hans Forbindelser med det nordligere Norge. Da Kong Christian derfor selv begyndte at indlede Underhandlinger, afsloge de det ikke; dog afbrødes disse første Underhandlinger, fordi Kongen endnu forlangte Norge for sig. Peder Skram og Junker Wilken Steding afsendtes da (17. Maj) til Danmark for at kræve Forstærkning, især Rytteri, og i det hele sætte Kong Frederik ind i Sagernes Stilling. Efter nogen Tids Fejdetilstand begyndte Kong Christian imidlertid atter Underhandlinger; men da Kommissærerne stadig nægtede at indgaa noget Forlig, hvorved Norge eller Dele heraf afstodes, enedes man endelig efter Forslag fra Kommissærerne om, at Kongen med frit Lejde skulde føres til Kjøbenhavn for personlig at underhandle med sin Farbroder; hans Hær skulde strax opløses og Norge i Mellemtiden holdes til Kong Frederiks Haand; men hvis Forlig ikke opnaaedes, skulde han enten føres tilbage til Norge eller til Tyskland.

Efter at selve Lejdebrevet var beseglet, men ikke den hertil hørende «Kontrakt», kom imidlertid P. Skram og W. Steding tilbage. De medbragte en skriftlig Instruktion, udstedt 2. Juni, hvori det blot hedder om de (indtil 17. Maj.) førte Underhandlinger, at det ikke tyktes Kong Frederik raadeligt, at de paa en anden Tid gave sig saa vidt i Handel med Kong Christian. Med dette Svar afsendtes P. Skram og W. Steding; men da Kong Frederik imidlertid gjennem Lybek havde erfaret, at Underhandlingerne vare gjenoptagne, og at Kong Christian skulde ville begjære Norge eller en Del deraf, sendtes den kgl. Sekretær Axel Juul efter dem med en forstærket Ordre, der synes at have været givet baade skriftlig og mundtlig og at være gaaet ud paa, at de aldeles ingen saadan Handel maatte indgaa med Kong Christian, men skulde slaa ham af Norge. Baade K. G. og hans Broder Mogens og de øvrige Kommissærer toge dog ikke i Betænkning alligevel at besegle Kontrakten uden i Forvejen at underrette Kong Christian om de Bud, som vare bragte fra Kjøbenhavn. Peder Skram derimod vægrede sig ved at besegle Kontrakten. De viste ganske vist herved stor Egenraadighed; men efter det Brev at skjønne, som K. G. kort efter sendte til Kong Frederik, har hverken han eller de andre betragtet de nye Budskaber fra Kjøbenhavn som en Gjenkaldelse af deres frie Fuldmagt eller et bestemt Forbud imod at indgaa nogen som helst Overenskomst med Kong Christian, saa meget mere, som de i Virkeligheden ikke selv havde lovet denne det mindste, men alt var overladt til de Underhandlinger, der skulde føres mellem de to Konger selv. At de ansaa det som den lempeligste Udgang paa den 9aarige Fejdetilstand, at det nu kom til et virkeligt Forlig, er klart af alle deres Udtalelser baade før og efter Katastrofen.

Anderledes saa man Sagerne i Kjøbenhavn, og under disse Forhold viste K. G. stor Svaghed. Alle kastede sig nu over ham; af de øvrige Kommissærer var den norske Rigsraad Niels Lykke forbleven i Norge, og Broderen Mogens var ligeledes fraværende. K. G. stod ikke med Kraft paa, at Lejdet skulde holdes, men søgte at redde sig ud af Klemmen ved at beskylde Kong Christian for ikke selv i et og alt at have holdt Kontrakten som Grund til ikke at holde Lejdet, og saaledes blev dette brudt. – Folkestemningen rettedes nu mod ham; han beskyldtes for med Overlæg at have ført Christian II i en Fælde, og i de Forhandlinger med tyske Fyrster, hvori Kong Frederik søgte at undskylde sin Adfærd, kastede man hele Skylden paa ham. Selv viste dog hverken Kongen eller i den følgende Tid Rigsraadet ham nogen synderlig Ugunst. Han vedblev at have den øverste verdslige Styrelse i Fyns Stift, og da Grevefejden udbrød, viste han sig ivrig for Christian III’s Valg og fik en Forsamling af den fynske Adel paa et Møde i Hjallese ved Odense til i Juli 1534 at slutte sig til Jyderne om at anerkjende denne; men da de grevelige Tropper kort efter besatte Fyn, maatte han skyndsomst flygte. Hans Bispestol gaves til Gustav Trolle; selv begav han sig til Hertug Christian i Jylland og brugtes af denne til ansvarsfulde Hverv. Efter Slaget ved Øxnebjærg (1535) fik han atter sin Bispestol; men Glæden varede kun kort.

Da Biskopperne efter Kjøbenhavns Overgivelse 1536 fængsledes, blev ogsaa han fangen af Lensmanden Claus Daa og et Par andre Adelsmænd, netop som han efter endt Gudstjeneste forlod Albani Kirke. Han løsgaves efter et Aars Fængsel, efter at han (4. Sept. 1537) havde udstedt en Revers om at være Kongen og hans Søn tro og finde sig i Religionsforandringen. I Rigsraadet blev han aldrig gjenoptagen og levede nu som verdslig Stormand nogle Aar i tilbagetrukken Ro. Han giftede sig med Jytte Podebusk, Enke efter den ved Svendstrup faldne Rigsraad Niels Brock til Estrup og Datter af den rige Rigsraad Predbjørn P. Herved fik han Del i en stor Mængde Herregaarde: Estrup, Aagaard og Nørre Vosborg, ligesom han ogsaa efter sin Broder Gabriel G. fik Restrup Hovedgaard, og blev en meget rig Mand. Imidlertid fortsattes de pinlige Forhandlinger om Christian II’s Fængsling. Da man til sidst under Forhandlingerne i Regensburg 1541 gik saa vidt, at man vilde fremstille det hele som en Sag, der kun angik K. G. og Christian II selv, hvorfor man tilbød at stille ham for Retten, hvis Kong Christians Venner vilde anklage ham, saa blev det nu nødvendigt at faa K. G. til at afgive en Erklæring, hvorved den danske Regerings Fremstilling kunde reddes. I Juni 1542 afæskedes ham derfor en Række Svar. Han benægtede her, at Peder Skram havde haft nogen mundtlig Besked at overgive, og paastod, at han kun havde overrakt ham Kong Frederiks Brev, hvortil han havde holdt sig. Ligeledes benægtede han bestemt at have tilbudt selv at tage Kong Christian i Forvaring. Da disse Svar aabenbart ikke kunde bruges ligefrem, opstilledes med juridisk Kløgt en Erklæring, hvori de omtvistede Punkter skjultes paa en saadan Maade, at K. G. med nogenlunde frelst Samvittighed kunde sætte sit Navn under og tilsyneladende paatage sig Skylden, og herved vandt han sig atter en Stilling.

Samtidig fik han nemlig Ø Kloster i Pant for 4000 Dlr.; 1556 forlenedes han desuden med Ørum Slot som Pantelen og 1557 med Vestervig Kloster som Regnskabslen. Han og hans Hustru indtog nu en rig og anset Stilling i Aristokratiets Rækker. Uden dog at faa sin Rigsraadsplads tilbage anvendtes han i forskjellige vigtigere Hverv i Jylland; ogsaa indbødes han med sin Hustru oftere til kongelige Fester. 1559 maatte han opgive Ø Kloster, men fik senere Lund paa Mors i Pant i Steden. Da han 1559 maatte overlade sin Stifsøn Lave Brock Estrup, flyttede han til Vestervig, hvor han døde 8. Dec. 1560 i en høj Alder, vistnok over 80 Aar gammel, og ligger begraven i Aarhus Domkirke, hvor Ligstenen endnu findes.

Hist. Tidsskr. 4. R. III.
Heise, Kristiern II i Norge og hans Fængsling
(jvfr. Hist. Tidsskr. 4. R. VI, L. 115 ff.).
Brasch, Vemmetoftes Hist. I.

A. Heise.

Beskæftigelse:
Biskop

Titel:
Rigsråd

Knud blev gift med Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk før 1541. Jytte (datter af Predbjørn Podebusk og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1492 i Kørup, Kogsbølle Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 5 jul. 1573 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer
• Titel: Ivernes

Christopher blev gift med Anne Tønnesdatter Parsberg i 1543. Anne (datter af Tønne Parsberg og Ingeborg Podebusk) blev født den 8 jul. 1515; døde den 3 sep. 1587 i Ivernes, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Mogensdatter Gøye. Helvig (datter af Mogens Gøye og Margrethe Clausdatter Sture) blev født i 1519 i Skærsø, Ebeltoft, Danmark; døde i 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Niels Parsberg. Niels (søn af Tønne Parsberg og Ingeborg Podebusk) døde den 24 dec. 1556. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Abel Kaas. Abel (datter af Mogens Kaas og Magdalene Mogensdatter Spend) døde i 1597. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XII. Hans von Ahlefeldt til Haseldorf og hans efterslægt

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Nielsen Rotfeld. Jens (søn af Niels Jensen Rotfeld og Anne Høegh Banner) blev født cirka 1496; døde i 1558. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anders blev gift med Dorte Rud cirka 1568 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Dorte (datter af Otte Rud og Pernille Oxe) blev født cirka 1540 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1580; blev begravet den 19 feb. 1580 i Gjesing Kirke, Gjesing, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sybille blev gift med Eskild Gøye den 21 okt. 1558. Eskild (søn af Henrik Gøye og Eline Hennekesdatter Godov) døde den 23 dec. 1573; blev begravet i Falkerslev, Falsters Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Niels Lykke den 21 jun. 1565. Niels (søn af Eiler Lykke og Karen Krabbe) blev født cirka 1542 i Thisted, Danmark, Torp,Hillerslev; døde den 26 mar. 1575; blev begravet i Thisted, Danmark, Bedsted Kirke,Bedsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helvig Ulfeldt. Helvig (datter af Ebbe Ulfeldt og Lene Ulfstand) blev født cirka 1550 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 30 aug. 1608 i Bjersgård, Götaland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ermegaard blev gift med Gjord Kaas den 13 apr. 1600. Gjord (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1616. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark

Notater:

BESIDDELSER: Aagaard

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Ottesdatter Brahe. Lisbeth (datter af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 20 okt. 1545 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 9 dec. 1563 i Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Mette Rud i 1574. Mette (datter af Otte Rud og Pernille Oxe) blev født cirka 1552 i Møgelkjær, Rårup Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 2 maj 1596. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karine blev gift med Axel Gyldenstierne den 4 sep. 1571 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Axel (søn af Knud Gyldenstierne og Sidsel Jensdatter Ulfstand) blev født cirka 1542 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1603 i Sandviken, Gotland, Sverige; blev begravet i Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Corfitz Tønnesen Viffert den 4 sep. 1571. Corfitz (søn af Tønne Tønnesen Viffert og Christense Jensdatter Ulfstand) blev født før 1535; døde den 17 jan. 1592; blev begravet den 27 feb. 1592 i Vor Frue Kirke Kalundborg Og Begr. I Blenstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsråd

Predbjørn blev gift med Berete Rosensparre den 27 sep. 1580 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Berete (datter af Steen Rosensparre og Mette Olufsdatter Rosenkrantz) blev født cirka 1548 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 2 apr. 1583 i Aastrup Kloster, Kirke Såby Sogn, Voldborg Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Predbjørn blev gift med Mette Hardenberg den 22 jun. 1589 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette blev født den 31 jan. 1570 i Vedtofte, Odense, Danmark,; døde den 4 maj 1629 i Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Siden Ført Til Uth Kirke, Bjerre Herred, Vejle Amt.

Karen blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz den 25 maj 1568 i Skanderborg, Danmark. Holger (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født i 1517 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1575 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Albert Friis. Albert (søn af Iver Friis og Sophie Albertsdatter Glob) blev født den 18 jul. 1542 i Haraldskær, Skibet Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1601 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev begravet i Skibet Kirke, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Knud Bille den 11 dec. 1575. Knud (søn af Steen Bille og Helvig Hartvigsdatter Ulfeldt) blev født cirka 1555. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Niels Friis den 31 aug. 1574 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Niels (søn af Henrik Friis og Margrethe Bild) blev født den 18 jul. 1544 i Ørbæklunde, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 26 apr. 1610; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vitskøl Kloster (før: Bjørnsholm), Ranum, Slet Herred, Aalborg Amt, Danmark

Niels blev gift med Kirstine Lykke den 2 jun. 1594. Kirstine (datter af Jørgen Lykke og Beathe Brahe) blev født den 10 maj 1558 i Mariager Kloster, Mariager, Danmark; døde den 11 mar. 1630 i Lystrup Gods, Kongsted Sogn, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet cirka 1630 i Kongsted Kirke, Faxe Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vraagaard, Emmerlev sogn, Tønder Herred, Tønder Amt, Danmark

Karen blev gift med Jørgen Marsvin den 26 jun. 1565. Jørgen (søn af Peder Marsvin og Helle Tagesdatter Hollunger) blev født cirka 1522 i Lindved, Stenløse Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1581 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 25 okt. 1581 i Vemmenhög Kirke, Vemmenhög, Malmöhus, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Jørgen Brahe den 4 okt. 1580 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Jørgen (søn af Otto Brahe og Beate Clausdatter Bille) blev født den 31 mar. 1553 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde den 4 feb. 1601 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gjesingholm

Otte blev gift med Jytte Nielsdatter Bild den 24 okt. 1603 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark . Jytte (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født den 22 sep. 1585 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 17 sep. 1646 i Ringstedgaard, Sdr. Nærå Sogn, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christoffer Krafse den 21 okt. 1593 i Køge, Danmark,. Christoffer (søn af Eiler Krafse og Hilleborg Esgesdatter Bille) blev født cirka 1559 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Erik Bille den 26 sep. 1596 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 5 jun. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Jørgen Kaas den 10 mar. 1605. Jørgen (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Henrik Gøye (16. juni 1562 – 28. september 1611) var en dansk adelsmand. Hans forældre var Eskil Gøye til Skjørringe og Sibylle Gyldenstierne. Han fødtes på Nyborg Slot, hvor faderen var lensmand. Hankom på Herlufsholm Skole, 1579 var immatrikuleret ved universitetet i Rostock. Siden fulgte han med Steen Maltesen Sehested til Nederlandene og tjente der tre år i krigen. Så vidt vides gjorde Henrik Gøye aldrig tjeneste ved hoffet. Ligeledes havde han heller ikke nogen forleninger. Derfor er det mærkværdigt, at han blev han tilsagt 1590 til at følge kong Frederik II's datter Elisabeth til Braunschweig efter dennes bryllup med hertug Henrik Julius af Braunschweig-Wolfenbüttel. I 1611 blev Henrik Gøye indkaldt til personlig tjeneste under den sjællandske fane i anledning af den udbrudte krig med Sverige (Kalmarkrigen), men han kom syg tilbage og døde allerede samme år i København.

Han ægtede 13. august 1598 Birgitte Brahe (1576 – 1619), datter af rigsråd Axel Brahe til Elved. Hun fødte ham 10 børn, deriblandt sønnerne Falk og Otte, samt døtrene Anne og Mette.

Henrik blev gift med Birgitte Axelsdatter Brahe den 13 aug. 1598 i Malmö, Skåne, Sverige. Birgitte (datter af Axel Ottesen Brahe og Mette Falksdatter Gøye) blev født den 28 okt. 1576 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige; døde den 9 sep. 1619 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet den 23 sep. 1619 i Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Claus Maltesen Sehested den 30 sep. 1593 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Claus (søn af Malte Sehested og Sophie Clausdatter Bille) blev født den 8 nov. 1558 i Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder; døde den 14 apr. 1612 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; blev begravet i Møborg Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Rosenkrantz. Holger (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 9 maj 1586 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 31 jul. 1647 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Niels Friis den 29 sep. 1622 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Niels (søn af Jørgen Friis og Anne Justdatter Ulfeldt) blev født den 9 okt. 1584 i Vadskærgård, Tørring Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1651 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Oluf Rosensparre. Oluf (søn af Steen Rosensparre og Mette Olufsdatter Rosenkrantz) blev født den 15 sep. 1559 i Bosjökloster, Höör, Sverige; døde den 13 jan. 1624 i Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark; blev begravet i Bisat Roskilde Domkirke Begravet Herfølge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Død:
Hastelig på Steensgård

Pernille blev gift med Jacob Eriksen Rosenkrantz den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jacob (søn af Erik Rosenkrantz og Helvig Jacobsdatter Hardenberg) blev født den 23 nov. 1567 i Sandviken Ved Bergen, Norge; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim

Knud blev gift med Øllegaard Huitfeldt i jun. 1602 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge. Øllegaard (datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis) blev født i 1582 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge; døde i 1619 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
Bisat I København, Begravet I Mogenstrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Breide Rantzau. Breide (søn af Henrik Rantzau og Christina von Halle) blev født den 22 nov. 1556 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jan. 1618 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 25 jan. 1618 i Brahetrolleborg Kirke, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Clausdatter Podebusk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1651-61 County Sheriff Anne Predbjørndsatter Gyldenstierne of the County of Hagenskov, Danmark
Anne Gyldenstierne was married to Jørgen Brahe to Hvedholm (1585-1661), she was daughter of Predbjørn Gyldenstierne (1548-1616) and Mette Hardenberg (1569-1629), mother of a number of children, and lived (1596-1677).

Anne blev gift med Jørgen Brahe den 27 aug. 1615 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Jørgen (søn af Steen Ottesen Brahe og Birgitte Ottesen Rosenkrantz) blev født den 22 maj 1585 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 12 feb. 1661 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Boller Og Stjernholm
• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 4c

Otte blev gift med Gisele Mouridsdatter Podebusk den 6 aug. 1592 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Gisele (datter af Mourids Podebusk og Magdalene Clausdatter Seested) blev født før 1580; døde i 1619; blev begravet den 16 feb. 1619 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Frederik Rosenkrantz blev straffet. Han havde været trolovet til anden side, da forholdet til Rigborg
indledtes, og blev dømt til døden, en dom, som dog ændredes til landsforvisning. Han døde i 1602 som 31-årig
fjernt fra Danmark

Kilde:
DAA 1985 p700 5d

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigborg Lauridsdatter Brockenhuus. Rigborg (datter af Laurids Frandsen Brockenhuus og Karen Pedersdatter Skram) blev født den 3 jul. 1579 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1641; blev begravet i Kvændrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 6e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 7f

Notater:

Levede 1628 i stor gæld

Anne blev gift med Gert Rosenkrantz den 14 nov. 1596 i Stjernholm, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Gert (søn af Folmer Rosenkrantz og Margrethe Knudsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1561; døde den 15 jan. 1600; blev begravet den 26 feb. 1600 i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Haraldskær

Sophie blev gift med Frederik Munk den 10 sep. 1592 i Ribe, Danmark. Frederik (søn af Jørgen Munk og Dorte Pedersdatter Galt) blev født i 1566 i Krogsgård, Tjæreborg sogn, Skats Herred, Ribe Amt, Danmark; døde i mar. 1634; blev begravet i Skibet Kirke, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Eilersdatter Bryske. Lisbeth (datter af Eiler Bryske og Gertrud Iversdatter Dyre Lunge) blev født i 1585; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Juul. Anne (datter af Ove Axelsen Juul og Johanne Kaas) døde i 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Notater:

DAA 1942 s 58: Kom 1597 i Dronningens jomfrukammer HansMikkelsens dagbøger 1626-1 6 4 1 s . 4 3 , 1 16

(Research):>Burial note: Burial Surety:0

Berte blev gift med Albret Skeel den 5 jul. 1601 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Albret (søn af Christen Skeel og Margrethe Ottesdatter Brahe) blev født den 23 nov. 1572 i Fussingø, Ålum Sogn, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1639 i Riberhus, Ribe, Danmark; blev begravet den 1 maj 1639 i Ribe Domkirke, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand
• Family Line: Friis af Hesselager

Johan blev gift med Karen Tagesdatter Krabbe den 2 okt. 1614 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Karen (datter af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 29 apr. 1597 i Øveds Kloster, Skåne, Sverige; døde den 14 maj 1662 i Køge, Danmark; blev begravet i Nyborg Kirke, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Hesselager

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst
• Family Line: Friis af Hesselager

Jesper blev gift med Elsebeth Jakobsdatter Ulfeldt den 19 apr. 1629. Elsebeth blev født den 10 jul. 1609 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 21 jun. 1676 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Ørbæk Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Axelsen Arenfeldt. Hans (søn af Axel Nielsen Arenfeldt) døde i 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1611-12 Dowager County Sheriff Ellen Marsvin of Odensegård, Danmark

1620-39 County Sheriff of Dalumkloster

1626-38 Dowager County Sheriff of Davinde

Fru Ellen Marsvin was of high noble family and one of the biggest landowners of her time Fru means Mrs but at the time the title was only used for noble ladies. Her daughter, Kirsten Munk, was marriedto King Christian IV. The local administration and juridical system was in the hand of royal appointed lensmænd (fiefholders) who each administered a len (fief). It was normally the local manor-owner,and if that was an unmarried woman she was in some cases appointed Lensmand in her own right, in other cases she administered the len after her husband's death. She lived (1572-1649).

_______________________

Adelsdamen Ellen Marsvin var mor til Christian 4.s anden hustru, Kirsten Munk. Hun var en af sin tids største danske godsejere; hun blev enke for anden gang som 39-årig og koncentrerede sig herefter om at administrere sine mange ejendomme. Ellen Marsvins datter, Kirsten Munk, blev i 1615 gift med Christian 4. Han havde et godt forhold til svigermoderen og beundrede hendes økonomiske evner; hun fikbl.a. ansvar for opdragelsen af parrets børn. Selv efter kongens reelle skilsmisse fra Kirsten Munk i 1630 forblev forholdet til Ellen Marsvin godt; hun arrangerede ligefrem forholdet mellem kongen oghans nye elskerinde, Vibeke Kruse. Senere forværredes forholdet til Christian 4., og hun støttede sig nu i høj grad til de indflydelsesrige ægtemænd til Kirsten Munks døtre med kongen. I midten af 1640’erne trak hun sig tilbage til herregården Ellensborg, det nuværende Holckenhavn, på Østfyn

Ellen blev gift med Ludvig Munk den 29 jun. 1589. Ludvig (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født i 1537; døde den 8 apr. 1602 i Lundegård, Nr. Broby, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; blev begravet i Nr. Broby Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Otte blev gift med Mette Pedersdatter Brahe den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Mette (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født i 1579 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 15 apr. 1641 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Mette Axelsdatter Brahe i 1608 i Dalum Kloster, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 30 aug. 1590 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1622. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Strassbourg, 1605 immatr. i Tübingen, 1609 i Padova

Beskæftigelse:
1610 Hofjunker

Død:
Såret ved Kalmar den 12 juni 1611

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsamtmand

Erik blev gift med Sophie Rosenkrantz i 1650. Sophie (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født cirka 1606 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 5 okt. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Kirsten Henriksdatter Lindenov den 2 nov. 1672 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født den 3 dec. 1648 i Raabeløf, ,; døde den 26 sep. 1678 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.

Hans fader, Otte Banner til Gessingholm, døde alt tre år efter, moderen hed Jytte Bild. Om hans ungdom haves ingen efterretning. 1651 blev han lensmand på Jungshoved, men ombyttede 1654 dette len med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I krigen 1657 gjorde han tjeneste som ritmester ved Livregimentet. Året efter fik han Svenstrup (egentlig som gave til hans søn Frederik). 1660 blev han forlenet med Åkær, men mistede det atter året efter ved regeringsforandringen. Han fik nemlig 1661 ordre til at overlevere det til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger som erstatning for "bornholmsk vederlagsgods" i Skåne og fik i stedet Hagenskov Len kvit og frit for sin og sin hustrus levetid foruden en pension på 2.000 rigsdaler.

Da Niels Banner stod i stor gunst hos kong Frederik III, kom denne forandring ikke ham personlig til skade, tværtimod. Ikke blot skænkede kongen 1661 hans to sønner øerne Alrø og Endelave mm. i faddergave, men 1667 fik han som en gave fra kongen Hagenskov Slot, hvis navn han derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede han Ringstedgård, Dejbjerggård, Rødkilde, Rygård og Tybrind; men tiderne efter krigen var så slette, at han inden sin død måtte skille sig ved flere af disse ejendomme. 1661 var han blevet amtmand over Hagenskov Amt og kort efter gehejmeråd, assessor i Statskollegiet og 1669 i Højesteret; han døde 22. februar 1670, kun fjorten dage efter sin kongelige velynder.

Med sin hustru, Anna Catharine Schulte til Rødkilde (15. november 1631 - før 1675), datter af hofråd, lensmand på Abrahamstrup Jørgen Schulte til Finstrup (1593-1652) og Anna Margrethe von Götzen (1611-1684), hvem han havde ægtet 18. maj 1651 i København, havde han fjorten børn.

Niels blev gift med Anne Cathrine Jørgensen Schulte den 18 maj 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Jørgen Schulte og Anna Margrethe von Götzen) blev født den 15 nov. 1631 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: EGholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Holck. Henrik (søn af Ditlev Holck og Margrethe Krabbe) blev født den 18 apr. 1599; døde den 16 aug. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Frantz Pogwisch i 1641 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frantz (søn af Hans Pogwisch og Karen Brockenhuus) blev født i 1612 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.

Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Anders Bille var også med til at grundlægge Fredericia.

Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.

Han var søn af Erik Jensen Bille (1570-1600) til Rønnovsholm og hustru Mette Banner Andersdatter (1575-1614).

Som ung var han i udenlandsk krigstjeneste. Han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4.s hær i Tyskland og i 1627 blev han ritmester.

Han fik tildelt Rygårds Len i 1631 og var lensmand på Øsel fra 1634 til 1642. I 1642 blev han rigsmarsk og blev samtidg forlenet med Vestervig Len, som han i 1650 fik ombyttet med Skanderborg Len.

Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657.

I 1642 grundlægger han våbenfabrikken Brobyværk i Sdr. Broby, samt det man i dag kender som Brobyværk Kro.

Værket blev drevet af vandkraft fra Odense Å. Det forsynede en tid hæren med våben, men blev ødelagt under Svenskekrigen 1658. Værket blev ikke retableret.

Våbenværket var den første industrivirksomhed på Fyn.

Anders Bille deltog på dansk side i Torstenson-Krigen 1643 til 1644. Efterfølgende rejste han i 1646 spørgsmålet om en ny hærordning, idet han mente, at den nationale hær skulle øges og befæstningsanlæggene styrkes. Ordningen trådte først i kraft i 1653.

Da Karl Gustav-krigene brød ud i 1657, blev Anders Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten. Han måtte efter at have erobret Bremen stift trække sig tilbage til Frederiksodde (Fredericia), hvor han blev hårdt såret, da svenskerne stormede fæstningen 24. oktober 1657. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab af sine stiksår.

Anders Bille blev 14. december 1628 gift med Sophie – datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov og hustru Pernille (Gyldenstierne). Hustruen overlevede Anders Bille med 10 år og døde 1667.

I Brobyværk har man opkaldt vejen Marsk Billes Vej efter ham.



Død:
Saaret Og Taget Til Fange Ved Frederiksodde.

Frederiksodde var fra 1651 til 1664 navnet på den fæstning, som Frederik 3. lod anlægge på Bers Odde.

To måneders belejring endte den 24. oktober 1657 hvor svenskerne under ledelse af feltmarskal og rigsadmiral Wrangel stormede den ikke færdiggjorte fæstning, som måtte overgive sig efter mindre end to timers kamp. Mere end 1.000 mand faldt, resten taget til fange, og blandt disse den sårede rigsmarsk Anders Bille. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab.

I 1664 fik fæstningen navnet Fredericia.

Anders blev gift med Sophie Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1608 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde i 1667. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Urne. Johan blev født i Valsø, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Lunov. Jesper blev født i Plovstrup, ,; døde den 12 nov. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark

Notater:

Det var det rige og indflydelsesrige adelspar Falk Gøye og Karen Bille, der i 1646 opførte Møntergården. Som medgift fik Falk Gøye godserne Hvidkilde og Nakkebølle. Desuden var han Lensmand på BørglumKloster og Hofmester på Sorø Akademi.
De havde sådan set allerede to standsmæssige boliger i form af herregårdene Hvidkilde og Nakkebølle på Sydfyn, men for at kunne passe administrative hverv og deltage i det kulturelle liv var det ogsånødvendigt med en passende bolig i Odense. Falk Gøye kan dog ikke have haft de bedste minder fra byen, for 10 år før var hans lillesøster, Sibylle Gøye, blevet dømt til døden for at have født et barnuden for ægteskab, og derefter dræbt det ved at kaste det ud af vinduet. Hun blev halshugget i Odense Slots gård mens kong Christian IV så til fra et vindue.

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Markvardsdatter Bille. Karen (datter af Markquard Bille og Brockenhuus, Susanne) døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjunker, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Thott. Birgitte blev født den 17 jun. 1610; døde den 8 apr. 1662. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Jens Juel den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jens (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1594 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde i jul. 1636 i Lindbjerg, ,; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Bille. Hans (søn af Steen Bille og Rigborg Hansdatter Lindenov) blev født den 8 jul. 1601 i Billesholm, Skåne, Sverige; døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gøye, Anne
1609-81, bogsamler.
*18.12.1609 på Turebyholm, Tureby, sg., †9.1.1681 på Hvedholm, Horne sg.
Forældre: godsejer Henrik G. (1562-1611) og Birgitte Brahe (1579-1619).
AG blev født på Turebygård, det nuværende Turebyholm, som det niende og næstyngste barn. Efter faderens død i Kalmarkrigen 1611 blev hun og hendes fem søstre hos moderen, mens de fire brødre kom i huset hos mosteren •Sophie Brahe og hendes mand, den lærde ◊Holger Rosenkrantz på Rosenholm. Da moderen døde i 1619, kom pigerne ligeledes til Rosenholm, hvor AG boede frem til 1627, mens søsteren ◊•Mette G. blev der lige til onklens død i 1642. Efter et kort ophold på Brandholm hos broderen Eskil G. flyttede AG i 1628 til en anden af sine brødre ◊Falk G., der ved sit ægteskab samme år med Karen Bille var kommet i besiddelse af Hvidkilde på Fyn. Her oplevede familien en stor tragedie, idet lillesøsteren Sibylle G. blev dømt og henrettet for at have født i dølgsmål og ombragt barnet. Henrettelsenfandt sted i Odense i 1635 i overværelse af ◊Christian 4. I 1649 blev Falk G. udnævnt til hofmester ved Sorø Akademi, og AG fulgte med ham og svigerinden til Sorø. Da han døde i1653, flyttede hun og Karen Bille tilbage til Hvidkilde. Under Svenskekrigen blev de i 1657 fordrevet og måtte tage ophold hos Karen Billes datter Susanne G. og hendes mand ◊Preben Brahe. Falk G. havde ved sin død efterladtet økonomisk kaos, som AG forsøgte at redde svigerinden ud af, hvorved hun bl.a. fik halvpart i Hvidkilde, indtil godset blev solgt 1679.
Efter fredsslutningen 1660 flyttede AG til Næstved, hvor hun havde ejendom i arv efter sin moder, og her tilbragte hun de næste knap 14 år med såvel litterære som praktiske sysler. I et forord takkede◊Peder Syv, der i disse år var rektor ved latinskolen, hende for tilladelse til at benytte hendes private bibliotek, og hun forsøgte at få en lokal præsts skrifter udgivet som støtte for hans enke. Sine sidste år tilbragte AG på opfordring fra Susanne G. i familiens ejendom, den gamle bispegård i Odense. Hun døde under et besøg hos familien på Hvedholm. Den litterære interesse havde hun arvet frasin moder, der gav hende den første bog 1613 og ved sin død efterlod hende sine bøger, og den blev forstærket gennem tiden på Rosenholm. Ved arv, gaver og indkøb oparbejdede hun en stor bogsamling, som hun kort før sin død overdrog til Susanne G.s datter ◊•Karen Brahe for at sikre dens bevarelse for eftertiden. Ifølge et håndskrevet katalog, udarbejdet ca. 1686 af den senere biskop ◊Jens Bircherod, bestod samlingen af 1.116 bind, heraf 76 håndskrifter. Den indeholder fortrinsvis dansk teologisk litteratur og enkelte tyske og svenske bøger, men også brugsbøger og skønlitteratur, heriblandt svigerinden ◊•Birgitte Thotts skrifter og folkevisesamlingen Karen Brahes Folio.
Mal. fra 1641 på Fr.borgmus. Mal. fra 1647 i Odense Kloster.

Sophie blev gift med Erik Juel den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Peder Jensen Juel og Margrethe Ulfstand) blev født i 1591 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark; døde den 13 feb. 1657 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Sophie Pedersdatter Brahe den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Sophie (datter af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 11 jul. 1580 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 1 apr. 1638 i Hjørring, Danmark, Saebygård,Volstrup; blev begravet den 25 apr. 1638 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Malte blev gift med Margrethe Frederiksdatter Reedtz den 25 sep. 1640 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Frederik Pedersen Reedtz og Birgitte Steensdatter Brahe) blev født cirka 1611 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark; døde i 1697; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Birgitte Axelsdatter Brahe i 1623. Birgitte (datter af Axel Ottesen Brahe og Kirsten Eriksdatter Hardenberg) blev født den 18 aug. 1591 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet den 13 apr. 1653 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Lansmand

Mogens blev gift med Lisbeth Gyldenstierne den 30 maj 1630 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Lisbeth (datter af Knud Gyldenstierne og Øllegaard Huitfeldt) blev født den 3 jan. 1608 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 mar. 1650. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1642, Akershus, Oslo, Norge,; Statholder i Norge
• Beskæftigelse: 1660; Rigsskatmester

Notater:

Hannibal Sehested (født 1609 Arensborg Slot, Øsel, død 1666 Paris). Statholder (i den norske del af Danmark-Norge) og rigsskatmester. Gift 6. november 1642 med Christian 4.'s og Kirsten Munks datter Christiane.

Han blev født på Arensborg, Øsel. Søn af lensmand Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke. Kom 1629 på Sorø Akademi, og rejste i England, Holland, Frankrig, Tyskland, Italien og Spanien. Derefter var han hofmand og diplomat og blev 1640 rigsråd. Allerede 1636 var han blevet forlovet med en da tiårig datter af Christian 4. og Kirsten Munk; han ægtede hende kort efter at være blevet udnævnt til Statholder i Norge 1642.

Sehested var en rigt begavet "renæssancenatur", dristig og magtlysten som politiker, som gik samtidig efter penge, gods og alle livets glæder. I Norge fik han sin største virksomhed, hvor han i fredstid viste store organisatoriske bestræbelser for at fremme Norges næringsveje og forbedre dets styrelse; han forfulgte dog samtidig et rent politisk mål: at skaffe Norge og dermed sig selv den størst mulige selvstændighed overfor Danmark. Han fik store indrømmelser af sin svigerfader, Kongen, men stødte på mistænksom modstand fra sin svoger Corfitz Ulfeldt og det danske Rigsråd.

I 1647 led han nederlag, da de norske lensmænd skulle indbetale deres afgifter direkte til rentekammeret i København. Efter Frederik 3.s tronbestigelse 1648 blev Sehested sat under anklage for økonomiske misligheder. Hans fjender fik overtaget, og i 1651 måtte han forlade sine stillinger. Han kom under Karl Gustav-krigen til at indtage en dobbeltstilling som en slags mellemmand mellem Frederik 3. og Karl X Gustav. Efter fredsslutningen 1660 lykkedes det ham at komme i tjeneste hos den ny danske enevælde; han blev rigsskatmester (finansminister) og kom også til som diplomat på ny at udfolde politisk virksomhed i større stil. Sit livs sidste tid tilbragte han på en sendefærd til Holland, England og Frankrig. Han efterlod sig et "politisk testamente" med fremsynede reformtanker.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Hannibal_Sehested_(rigsskatmester)


Titel:
apr 1663 fransk greve

Hannibal blev gift med Christiane af Slesvig-Holsten den 6 nov. 1642 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Christian 4, Konge af Danmark og Kirsten Munk) blev født den 15 jul. 1626 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,; døde i 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anne blev gift med Otte Krag den 19 okt. 1645 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 29 aug. 1611 i Agerkrog gods, Tistrup sogn, Øster Horne herred, Ribe amt, Danmark; døde den 4 feb. 1666 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Mogens blev gift med Sophie Andersdatter Bille den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Sophie (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 15 feb. 1634 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 9 jan. 1693 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ejsing K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Egholm Enggård (Gyldensteen) 1641 Forlenet Med Apostelgodset I Norge 1673 Hovedgården Krabbesholm
• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

Skrevet "Apologica Nobilitatis Danicæ"

Uddannelse:
Studeret Herlufsholm, Oxford, Frankrig, Italien

Titel:
Baron, optoges 25 May 1671 i friherrelig stand, hvid ridder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Birgitte Gregersdatter Krabbe. Birgitte (datter af Gregers Krabbe og Helvig Rud) blev født i 1634 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1685 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet i Sæby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Mette blev gift med Erik Bille den 24 jul. 1653 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Erik (søn af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 5 okt. 1629 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 25 jul. 1656; blev begravet den 16 aug. 1656 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Greve
• Family Line: Friis af Vadskærgaard

Notater:

Friis, Mogens Greve, 1623-75, Gehejmeraad, var Søn af Niels F. til Favrskov og Skumstrup (af den gamle Adelsslægt med
et rødt Egern i Vaabenet) og dennes i. Hustru, Dorthe Mogensdatter Gyldenstjerne til Restrup. Født 7. Sept. 1623 paa
Skumstrup (nu Vilhelmsborg, Ning Herred) nød han en omhyggelig Opdragelse, først i Hjemmet, senere hos Holger
Rosenkrantz til Frøllinge og Laxmand Gyldenstjerne til Bjersgaard, og kom 1634 til Herlufsholm, hvor han tilbragte
hele 7 Aar, indtil han gik til Akademiet i Sorø; efter 1 1/2 Aars Forløb tog han Afsked med dette i en latinsk Tale
(«Encomion Soræ», 1643) og begav sig nu efter sin Faders Ønske udenlands for at afslutte sin Uddannelse. I
Nederlandene slog han sig til Ro i Leiden; men allerede 1644 bevægede Krigsurolighederne i Hjemmet ham til at opgive
videre Rejseplaner. Ved sin Hjemkomst fik han en Sekretærpost i danske Kancelli, men meldte sig for øvrigt strax ved
Fanerne for at kæmpe for sit Fædreland; 1645 var han i de danske Gesandters Følge ved Fredsforhandlingerne i
Brømsebro. 1646 forlod han Kancelliet for at fuldende sin afbrudte Rejse og gjorde nu et 14 Maaneders Ophold i Paris,
hvorefter han gjennemrejste største Delen af Frankrig, da Brev fra hans Fader nødte ham til at vende tilbage til
Danmark, som han naaede tids nok til at følge den gamle Konge til Graven.

De paafølgende Aar tilbragte F. hjemme, stadig beskæftiget i Kancelliet og dertil formodentlig optagen af Styrelsen
af de Landejendomme, der vare tilfaldne ham efter hans Moder, deriblandt, som det synes, Skumstrup, indtil han 1650
blev udset til at ledsage Grev Christian Rantzau paa dennes Ambassade til Kejserhoffet i Wien og forskjellige tyske
Fyrster. Da han var kommen tilbage, holdt han 5. Sept. 1652 Bryllup med Kansler Christian Thomesen Sehesteds Datter
Anne (f. 29. April 1631). Kort før sit Bryllup var F. bleven forlenet med Helgeland i Nordlandene, hvortil 1656 endnu
føjedes det saakaldte Tønsberg Provsti; s. A. blev han sendt til Jylland som Landkommissarius, for hvilken Tjeneste
han belønnedes med et Prælatur i Viborg. Snart skulde imidlertid et større Felt for hans Virksomhed aabnes. 1657 blev
han kongl. Rentemester, og de paafølgende vanskelige Aar skaffede ham fuldt op at tage vare, især da han fungerede
som Generalkommissarius ved de allieredes Armeer, fra hvilket Hverv han skilte sig med stor Dygtighed. Han var i
disse Aar næsten aldrig hjemme, og under hans Fraværelse i Malmø, hvorhen han var sendt som Medlem af den Kommission,
der forhandlede med Svenskerne om Ordningen af Bornholms Forhold, døde hans Hustru i Kjøbenhavn 30. Avg. 1661. Aaret
efter, 12. Nov., indgik F. nyt Ægteskab, med Anna Maria v. Offenberg, Datter af Christoffer v. O. til Lykkesholm og
Marie Lützow. Som Rentemester blev han Kammerraad og Medlem af Skatkammerkollegiet, i hvilket han havde Sæde til
1672. 1664 fik han Lister og Mandals Amter i Steden for Helgeland; 1668 var han sendt til Tønder som Medlem af den
Kommission, der havde til Opgave at bilægge Grænsestridighederne mellem Kongen og Gottorperne.

I den Aarrække, der var forløbet, siden F. vendte hjem fra sin store Rejse, havde han været meget virksom i
offentlige Anliggender, men ikke mindre i sine private. Til de Ejendomme, han arvede efter sine Forældre, Skumstrup
og Favrskov, føjede han i Aarenes Løb ved en Række Kjøb og Mageskifter et betydeligt Antal Herregaarde og meget Gods,
til hvis Erhvervelse hans første Hustrus vistnok betydelige Arv hjalp godt. Da Bornholm efter Freden 1660 skulde
løskjøbes fra Sverige med 8000 Tdr. Hartkorn i Skaane, var F. blandt dem, der afstode deres derværende Ejendomme mod
Vederlag i Danmark; herved fik han udlagt en Mængde Gods i Jylland med Ret til af de gamle, nedlagte Hovedgaarde
Torup og Vormstrup (Friisholt) at indrette frie Sædegaarde. 1662 erhvervede han Hagsholm, 1664 Boller, 1665 Jernit,
Lyngballegaard og Tulstrup m. m., 1673 Møgelkjær; til Tider ejede han desuden M6sgaard, Østergaard, Palstrup og
Løjstrup. Som Ejer af dette uhyre Godskomplex var han selvskreven til at være blandt de første, Christian V ophøjede
i Grevestanden 1671; af Jernit, Tulstrup, Lyngballegaard, Hagsholm og Østergaard Godser erigeredes det følgende Aar
Grevskabet Frijsenborg og af Torup Baroniet Frijsenvold, hvorimod de andre Godser forbleve uden for Lenene. Med
berettiget Stolthed kunde F. i et Brev, hvori han beder Griffenfeld negotiere hans Affærer hos Kongen og sender
Jordebøgerne over begge Lenene (3001 og 1012 Tdr. Hartkorn), kalde det «et anselig Stykke Gods og saa vel samlet, at
ingen af alle Greverne her i Riget mig det enten før heller efter haver gjort, heller muligt skal gjøre». Som
Griffenfeld her stod ham bi, saaledes ogsaa ved andre Lejligheder; i sit Testamente (1675) takker F. ham for beviste
Tjenester.

Samme Aar, F. var bleven Greve af Frijsenborg, var han mellem de første, Kongen hædrede med Danebrogsordenen ved
dennes Oprettelse; 1673-74 fungerede han i Statskollegiet, blev Gehejmeraad og Assessor i Højesteret; 1674 udnævntes
han til Stiftsbefalingsmand over Aarhus Stift samt Amtmand over Havreballegaard, Kalø og Stjærnholm Amter, men
anvendtes dog 1675 til i Forening med 3 andre Gehejmeraader at forhandle med en extraordinær svensk Ambassadør. Han
var den Gang svagelig – alt tidligere havde han søgt Helbredelse ved Badet i Pyrmont –, og 9. Juli s. A. døde han i
sin Gaard i Kjøbenhavn, som laa der, hvor nu Raadhuset staar. Han begravedes med usædvanlig Pomp i Trinitatis Kirke,
hvor hans Enke, der døde 1690, rejste ham et pragtfuldt Gravmæle.

Man faar det Indtryk, at F. har været en arbejdsom og dygtig Mand, der ikke skaanede sig, naar det gjaldt
Fædrelandets eller Kongens bedste; han havde dertil megen litterær Sans og Interesse for Videnskaberne, hvorom hans
smukke Bibliothek, der siden er havnet i det kongelige, bærer Vidne.

Mogens blev gift med Anne Sehested den 5 sep. 1652 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Christen Thomesen Sehested og Mette Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 29 apr. 1631 i Kalø, Bregnet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 30 aug. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Anne Marie von Offenberg cirka 1662. Anne (datter af Christopher Offenberg og Marie Hartvigsdatter von Lützow) blev født skønnet 1642; døde i 1694; blev begravet den 18 maj 1694 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Corfitz Rud. Corfitz (søn af Erik Rud og Anne Hardenberg) blev født i 1573; døde i 1630. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Axel Pedersen Brahe den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Axel (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 5 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 24 jul. 1613. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Palle Rosenkrantz i 1622. Palle (søn af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 28 jun. 1587 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 22 feb. 1642 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1616 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, 1620 i Paris, 1621 i Padua, 1622 i Rom og Siena.

Kilde:
DAA 1985 p707 8a

Død:
Død i slaget ved Lutter am Barenberg se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 9b

Helvig blev gift med Borkvard Rud den 9 jul. 1620 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Borkvard (søn af Eiler Rud og Margrethe Burchardsdatter von Papenheim) blev født den 2 jan. 1598 i Sæbyholm, ,; døde den 20 jan. 1647 i Sæbyholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 10c

Mette blev gift med Otte Brahe den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 14 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 jul. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 1 aug. 1642 i Volstrup, Hjørring, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Sophie blev gift med Anders Bille den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille og Mette Andersdatter Banner) blev født den 19 mar. 1600 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark; døde den 10 nov. 1657; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Christence blev gift med Mogens Banner Høeg den 2 okt. 1636. Mogens (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 3 nov. 1593 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 29 jan. 1661 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 14g

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 15h

Edel blev gift med Gabriel Laxmand den 22 mar. 1640 i Malmö, Skåne, Sverige. Gabriel (søn af Peder Madsen Laxmand og Kirsten Hansdatter Sparre) blev født den 10 maj 1611 i Vernø Kloster, ,; døde den 6 nov. 1642 i Frøslevgård, ,; blev begravet den 22 nov. 1642 i Køge Kirke, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Knud Ulfeldt i 1646. Knud (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født i 1609 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 sep. 1657 i Sibbarps skans, Osby kommune, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 16i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 17j

Pernille blev gift med Gunde Rosenkrantz i 1632. Gunde (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 2 dec. 1604 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 2 dec. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Bopæl: Ljungbygård / Bidstrup

Familie/Ægtefælle/Partner: Christence Lindenov. Christence blev født i 1615; døde i 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Tage Ottesen Thott den 22 jun. 1623 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Tage (søn af Otte Thott og Sophia Ottesdatter Brahe) blev født den 6 jul. 1580 i Eriksholm (nu: Trolleholm), Skaane, Sverige ; døde den 14 feb. 1658 i Børringe Kloster, Skåne, Sverige; blev begravet den 3 apr. 1658 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Mogens Sehested den 30 maj 1630 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 sep. 1598 i Højris, Ljørslev, Nykøbing Mors, Danmark; døde den 15 feb. 1657 i Ringkøbing, Danmark, Holmgård,Flynder. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jytte blev gift med Otto Thott den 25 okt. 1634 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Otto (søn af Tage Ottesen Thott og Helvig Rantzau) blev født den 21 nov. 1607 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 10 sep. 1656 i Malmöhus, Skåne, Sverige; blev begravet den 2 okt. 1656 i Malmö, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Breitenburg

Notater:

Trolovet 1627 med Anna Catharine, datter af kong Christian IV og Kirsten Munk

Uddannelse:
imm 1618 i Jena, 1620 i Lepzig, 1621 i Basel og Genf, 1625 i Strassburg, Siena og Padua

Død:
Druknet i Rosenborg Slotsgrav

Familie/Ægtefælle/Partner: Brita Fredriksdotter Reedz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Knud Bille. Knud (søn af Henrik Bille og Lisbeth Eilersdatter Bryske) blev født i 1627; døde i 1684. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Uddannelse:
1640 immatr. i Leyden

Beskæftigelse:
Amtmand over Assens og Hindsgavl amter

Titel:
1676 Oberst

Steen blev gift med Sophie Holgersdatter Rosenkrantz den 6 sep. 1646. Sophie (datter af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født cirka 1614 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; døde efter 1677 i Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1661 Forseglede suverenitetsakten

Uddannelse:
I Sorø skole, 1647 imm. i Leyden, 1650 i Padua

Kilde:
DAA 1950 p28

Preben blev gift med Susanne Gøye den 11 sep. 1653 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Susanne (datter af Falk Gøye og Karen Markvardsdatter Bille) blev født den 6 okt. 1634 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 7 sep. 1683 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 27 sep. 1683 i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 8a

Familie/Ægtefælle/Partner: Anders Bille. Anders (søn af Steen Bille og Kirsten Andersdatter Lindenov) blev født i 1580; døde i okt. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 9b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 10c

Lisbet blev gift med Hans Pogwisch i 1619. Hans (søn af Henning Pogwisch og Margrethe Rantzau) blev født cirka 1580 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde før 1618 i Hindsgavl, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbet blev gift med Otto Kaas den 12 mar. 1643. Otto (søn af Erik Kaas og Berte Clausdatter Ulfeldt) blev født cirka 1582; døde cirka 1647 i Nandrup, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p701 12e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p702 13f

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Sophie blev gift med Erik Banner i 1650. Erik (søn af Otte Andersen Banner og Jytte Nielsdatter Bild) blev født den 5 okt. 1618; døde den 19 aug. 1687; blev begravet i Ore Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Holger Rosenkrantz var født som uægte søn af Frederik Rosenkrantz (1571- 1602) og en hofdame, Rigborg
Brockenhuus (1579-1641), i Lindvad ved Odense, gik militærvejen og blev i 1624 indrulleret i hollandsk
krigstjeneste under frihedskrigen mod spanierne. I 1626 kæmpede han i Christian 4.s hær under
Trediveårskrigen, men blev taget til fange efter slaget ved Lutter am Barenberg. Året efter løskøbtes han af
moderen for 4.000 rigsdaler, og samme år indgik han i Nederlandene ægteskab med Justine Ursula van der
Lauwick. Parret må have nedsat sig i Danmark, idet begge deres børn blev født i Odense (i henholdsvis 1628 og
1630), og Holger 1628-1629 som dansk oberst optrådte i forsvaret af de danske øer under den sidste fase af
den danske konges ulykkelige deltagelse i Kejserkrigen. Han såredes under kamp, men kom tilbage til Holland,
hvor han i 1634 var indrullet i Frederik Hendrik af Oraniens hær og faldt i slaget ved Venlo (Limburg).

Minna Heimbürger

Kilde:
DAA 1985 p702 15a

Holger blev gift med Justine Ursula van der Lauwick cirka 1627 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Justine blev født cirka 1603 i Holland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Soldat

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Studerende

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Mogens blev gift med Margrethe Jørgensdatter Lunge den 13 sep. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født i maj 1616 i Elfsborg, Göteborg, Sverige; døde den 7 okt. 1653 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Henriksdatter Gyldenstierne. Mette (datter af Henrik Predbjørnsen Gyldenstierne og Lisbeth Clausdatter Podebusk) blev født i 1636; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA:1985:523

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Andersdatter Bille. Karen (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 13 feb. 1642 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 11 jan. 1671 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Mogensen Pax. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christen Skeel (1603-1659) var en af adelsvældens trofaste forsvarere, og både som landkommissær i 1640'erne og som rigsråd i 1650'erne indtog han en central position blandt sine konservative standsfæller. Fra
sin optagelse i rigsrådet i 1649 og frem til sin død førte Skeel en dagbog, som er en vigtig kilde til datidens politiske historie. Optegnelserne belyser Skeel som den konservative adelsmand, han var,men også som en mand med en oprigtig vilje til at hjælpe sit betrængte fædreland.

Christen Albretsen Skeel blev født den 27. juli 1603 i Ribe. I ligprædikenen fra 1659, hvor der berettes om hans liv og levned, opregnedes alle anerne, men kun tilbage til oldeforældrene, »efterdi detherforuden såvel de bedste som de fleste her udi riget fuld vel vitterligt er ham både på fædrene og mødrene slægt af meget ædel, fornem og gammel dansk adel at være kommen«. Hans forældre var AlbretSkeel, lensmand på Riberhus, og Birte Friis.Albret Skeel tilhørte kredsen af stor­godsejere. Han blev i 1616 optaget i rigsrådet og samtidig udnævnt til rigsadmiral. Christens farfar Christen Skeel havde også været rigsråd, og 1627 blev Christens farbrødre Otte og Jørgen Skeel optaget i rigsrådet.
Vel hjemkommet efter den obligatoriske udlandsrejse håbede den unge Skeel på et offentligt embede, men først i 1638 opnåede Skeel embede, da han blev valgt tillandkommissær for Sjælland. Landkommissærinstitutionen var blevet oprettet samme år på foranledning af vrede, unge adelsmænd, der vendte sig mod statsmagtens stadig stigende indgreb i og regulering af samfundet og derfor ønskede at beskyttevelerhvervede adelsrettigheder. De 12 landkommissærer kom til at spille en betydelig rolle i 1640'erne, fordi de kontrollerede den finansielle forvaltning af militæret.

Venteperioden benyttede Skeel til at stifte familie og samle gods. I 1630 giftede han sig med Birgitte Rud. Samme år døde Skeels far, og han overtog godserne Fussingø og Holbækgård. I 1639 arvede Birgitte halvdelen afVallø, og senere købte Skeel den anden halvdel. Med kone nr. to, Margrethe Lunge, fik han her­regårdene Odden og Stensbæk. Hertil kom GI. Kge af Christian 4.s egenmægtige optræden blev kongemagtens magt be­grænset i 1648, da Frederik 3. besteg tronen. Kongen skulle nu indhente rigsrådets samtykke, hvis han ville udskrive skatter, ændre toldsatser, erklære krig, afslutte traktatereller ændre vilkårene for lensmændene. Samtidig blev også kongens frie ret til at vælge rigsrådet indskrænket. Da den nye håndfæstning forhøjede antal­let af rigsråder, skulle der vælges fem nye medlemmer. Ved valget i juli 1648 fik Skeel det største antal stemmer: 107, og hans popularitet ses af, at han høstede mange stemmer i alle landsdele. Rigsrådet indstillede han derfor til kongen, der i juli 1649 udnævnte ham til rigsråd. Samtidig blev han lensmand på Tryggevælde, der lå belejligt tæt på hans gods Vallø.

______________________

Skeel, Christen (Albertsen), 1603-59, til Fussingø, Rigsraad, Søn af den ovfr. nævnte Rigsadmiral Albert Skeel (f 1639), er født paa Riberhus 27. Juli 1603. Han blev en Del af sin Barndom opdraget hossin Farmoder, Margrethe Brahe, paa Fussingø og sendtes senere, 1619, til Tyskland, hvor han studerede ved Universitetet i Giessen og navnlig ved Akademiet i Tiibingen. 1623 kom han tilbage til Danmark, men rejste s. A. atter ud, nu til Nederlandene, England, Frankrig og Italien, hvor han 1626 immatrikuleredes ved Universitetet i Padua. Efter sin Hjemkomst til Fædrelandet 1627 gjorde han Tjeneste iHoffanen, uden dog, som det synes, at være bleven egentlig Hofjunker, var med i Kansleren Christian Friis' Følge ved hans Sendelse til Sverige i Vinteren 1627--28 og ligeledes Page hos Fredskommissærerne i Lybek 1629. 12. Sept. 1630 ægtede han i Odense Birgitte Rud, Datter af Corfits R. til Fuglsang (XIV, 396). 2 Aar efter blev han Lieutenant ved den jyske Rostjeneste, men først 1638 begyndte hanspolitiske Virksomhed, i det han da blev valgt til sjællandsk Landkommissær, hvilken Stilling han beklædte i de følgende Aar og fik stadfæstet i dens ny Form 1645. 25. Maj s. A. mistede han sin Hustruog forblev Enkemand, indtil han 28. Okt. 1649 holdt Bryllup paa Vallø med Margrethe Lunge, Datter af Rigsmarsken Jørgen L. og Enke efter Mogens Bille.

I Juni 1649 var nan bleven Medlem af Rigsraadet, og som saadan har han efterladt et mærkeligt Bidrag til Tidens Historie, i det han ved Siden af den officielle Protokol, det var paalagt ham at føre over Propositionerne til Rigsraadet og dettes Indlæg, forfattede en Dagbog over Forhandlingerne i Raadet, der giver særdeles vigtige Oplysninger. Det er ogsaa af den og andre Kilder muligt at danne sigen nogenlunde klar Forestilling om hans Stilling til de betydeligste Spørgsmaal og om hans Anskuelser og Karakter i det hele. En varmtfølende og personlig offerberedvillig Patriot, en til Ængstelighedforsigtig Statsmand, tilbøjelig til visse smaa Reformer, men i alle større baade politiske og sociale Spørgsmaal strængt konservativ, mere egnet til at give sig sine pessimistiske Stemninger i Vold end til at gribe ind med daadkraftig Handling, kort sagt en Mand, skabt til at vække Sympathi, men ikke i Stand til at være Leder under de vanskelige Forhold, det er det Billede, som frembyder sig af C.S. Meget træffende fremhævede Hans Svane i Ligprædikenen over ham Ligheden mellem ham og Christian Thomesen Sehested. Tro imod sin Fortid var han en Modstander af Anders Billes Plan om at ophæve Landkommissariatsinstitutionen, men kunde gaa sammen med Rigsmarsken imod Hannibal Sehesteds Bestræbelser for at opnaa en selvstændig Stilling for sig og Norge. Villig til selv at ofre sin Accisefrihed varhan imod en Konsumtionsskat som skikket til at volde Misfornøjelse. Forbitret over Hannibal Sehesteds og Corfits Ulfeldts Egennytte var han stemt for deres Fald, men paa en saa lemfældig Maade som muligt. Forudseende en Krig var han ivrig for Besparelser og for Indøvelse af Militsen, men imod en større hvervet Hær og navnlig ængstelig for enhver Handling, der kunde udfordre Sverige. Hovedsagen vardog, at han maatte komme i bestemt Opposition til Kongen og hans Raadgivere, fordi han i enhver Henseende vilde opretholde den bestaaende Forfatning; kun i Hævdelsen af Rigsraadets gamle Stilling saahan Muligheden for Danmarks Frelse. Det viste sig allerede 1650 ved Spørgsmaalet om Prins Christians Arveret til Norge, og det kom i hans sidste Aar til at vise sig endnu i langt højere Grad. Det er ogsaa først i disse sidste Aar, at han, der 1650 havde faaet Tryggevælde Len og s. A. havde været sendt til Bornholm for at undersøge Ebbe Ulfeldts Lensstyrelse, 1652 havde været til Herredag i Bergen,1653: var bleven udnævnt til Generalkommissær og 1656 havde ledsaget Kongen til Norge, kom til at spille en større Rolle.

Han havde gjort sit baade 1656 og 1657 for at modstaa Kongens Tilbøjelighed til Krig, og Begivenhederne gave snart hans Modstand Ret. I høj Grad kom han ogsaa personlig til at føle Ulykkerne, ikke alene ved at hans jyske Godser bleve besatte af Fjenden, men ogsaa ved de Hverv, der bleve ham overdragne. Paa Odensemødet i Febr. 1657 var han bleven en af de Kommissarier, der skulde have det vanskelige Tilsyn med de vedtagne Bevillinger, og i Juli blev han tillige Medlem af det staaende Rigsraadsudvalg, der ikke alene skulde sørge for hele Udrustningen, men som en Slags kollegial Institution ledehele Forvaltningen, Denne Virksomhed blev overordentlig byrdefuld paa Grund af den store Pengemangel og de Lidelser, som Riget kom til at udstaa, og hans og hans Fællers Indlæg fra den følgende Tid bleve til en Række Fortvivlelsens Udbrud. Ulykkeligvis havde han desuagtet ikke tilstrækkelig Følelsen af den truende Fare; i Jan. 1658 var det ham, som gav Ordre til, at Bøndernes Strandvagter maatte trækkes bort fra Laalands Kyst, hvorved Svenskernes Angreb paa de sydlige Øer i alt Fald lettedes. Umiddelbart efter overdroges det ham og Joachim Gersdorff at standse Carl Gustavs Fremmarche ved Freds-tilbud. Saaledes kom han til at deltage i de sørgelige Forhandlinger, først i Vordingborg, senere i Taastrup og endelig i Roskilde, der endte med Freden i denne By 26. Febr. 1658.

Et halvt Aar efter var Freden brudt, og atter blev det C. S.r der sammen med Mogens Høg, 7. Avg., sendtes ud for at forsøge at standse Carl Gustav ved Fredsforhandlinger. De traf ham i Ringsted og mødte ogsaa her deres gamle Fælle og Modstander Hannibal Sehested, men udrettede, som bekjendt, intet, hørte kun Beskyldningerne slyngede ud af Svenskekongen mod Frederik III og Grev Schlippenbachs haanende Ord om det ligegyldige i Kongens Navn. Han kom tilbage til Kjøbenhavn for at gjennemleve en Del af Belejringens Tid. Man faar af de forholdsvis faa Optegnelser i hans Dagbog fra denne Tid mere Indtrykket af Blik for Forholdenes uheldige Sider end af Glæde over den Modstand, det i sidste Øjeblik havde været muligt at rejse imod Fjenden; men det maa herved erindres, at han allerede fra Begyndelsen af 1658 havde været sygelig. Hvad der dog mest formørkede hans Sind, var Udviklingen af de indre politiske Forhold. Allerede tidligere havde han maaske i højere Grad end nogen anden lidt ved Rigsraadets Tilsidesættelse og Afmagt, ved Kongens fremmede Raadgivere, de forskjellige Krænkelser af den gjældende Forfatning og af Adelens Privilegier, ved det, som han kaldte det meget ny, som begynder iDanmark og Norge. Og under Belejringen følte han, hvorledes alt dette udviklede sig. 6. Nov. 1658 var det sidste Gang, at han deltog i et Rigsraadsmøde; han var syg og maatte holde sig inde. Men 24. Nov. samlede han sig til en Skrivelse til sine Embedsbrødre, hvori han i varmtfølte Ord skildrede den ulykkelige indre Tilstand og den Forsmædelse, som det var for Raadet at blive tilsidesat af de fremmede; han opfordrede dem til et sidste kraftigt Indlæg til Kongen derimod. Opfordringen blev ikke fulgt. Da bestemte han sig til at fri sin Samvittighed. I Febr. 1659 dikterede han sin lille Søn Mogens en Skrivelse til Kongen, hvori han anmodede denne om Afsked fra sin Rigsraads-stilling, men tillige sagde ham drøje Ord om hans Foragt for Raadet og den danske Nation og Tillid til de fremmede, derkrænkede Loven og vilde blive Kongen og alle Undersaatter til Ødelæggelse. Om Skrivelsen er kommet Kongen i Hænde, vides ikke. Men hans Sygdom tog Overhaand, og 30. Marts 1659 døde han. Ved hans Bisættelse i Helligaandskirken holdtes den meget rosende Tale af Biskoppen Hans Svane. Hans Hustru var allerede død 7. Okt. 1653.

C. S. hørte til Landets mest velstaaende Adelsmænd og ejede en betydelig Mængde Godser, især Fussingø og Holbækgaard, som han havde arvet efter sin Fader, samt Odden, som han havde faaet ved sit andetÆgteskab, alle i Jylland, end videre Gjelskov paa Fyn og Vallø, som han havde faaet dels ved sit første Ægteskab, dels ved Kjøb, og Gammel Kjøgegaard, som han havde tilkjøbt sig, paa Sjælland. Han havde megen Interesse for sine Godsers Drift og udvidede dem ved Tilkjøb. Foruden andre Legater stiftede han det Skeelske Stipendium for studerende ved Universitetet.

Beskæftigelse:
gårdmand /Lehnsmand

Christen blev gift med Birgitte Rud den 12 sep. 1630. Birgitte (datter af Corfitz Rud og Birgitte Olufsdatter Rosensparre) blev født i 1612; døde i apr. 1645; blev begravet den 13 maj 1645 i Helligåndskirken (før: Helliggejst), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christen blev gift med Margrethe Jørgensdatter Lunge den 28 okt. 1649 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,. Margrethe (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født i maj 1616 i Elfsborg, Göteborg, Sverige; døde den 7 okt. 1653 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand

Otte blev gift med Ide Lunge den 29 jan. 1632 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Ide (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1612 i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 30 okt. 1671 i Juellinge (før Valbygaard), Hellested Sogn, Stevns Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Jernit, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1901 s 423-24
• Ejendom: 1630, Lergrav, Avlum, Ringkøbing, Danmark; Margrethe Skeel bragte sin Mand Herregaarden Lergrav som hun havde arvet 1630

Notater:

Margrethe Skeel, Datter af Albret Skeel og Berthe Friis, er født paa Riberhuus d. 25de Oktober 1626, naar hun siges at være hjemmedøbt d. 19de Oktober 1626, da maa dette være en Feil og skal formodentlig være 29 Oktober; Daaben stadfæstes i Ribe Domkirke d. 5te November næstefter og angives hendes Faddere at have været: Thomas Juel til Sønderskov (Folding Sogn, Malt Herred, Trap II. 990), Peder Lange til Kjærgaard (Hundrup Sogn, Gjørding Herred, Trap II. 985) og dennes Hustru Elisabeth Friis (Berthe Friis´s Fars Søster?), som bar Barnet, Frue Kirstine Juel, gift med Jacob Vind til Grundet (Hornstrup Sogn, Nørvang Herred, Trap II.880), Frue Ane Vind til Endrupholm (Rykirke Sogn, Skads Herred, Trap II 969), gift med Jørgen Krag, og Jmf. Ellisze Norby til Uggerslevgaard (Uggerslev Sogn, Skam Herred i Fyen, Trap I 635).

Selv stod Margrethe Fadder til Korfitz Christensen Skeel i Ribe d. 27de Decmber 1637. I Aaret 1641 friede til hende Erik Rosenkrantz til Rosenholm, Befalingsmand paa Halsted Kloster (Halsted Sogn, Nørre Herred paa Lolland, Trap I. 834), senere Geheimeraad og Stifts-befalingsmand i Aarhus, f. 1612, død 1681.

Det følgende Aar, da Rosenkrantz var vendt hjem fra Spanien, hvorhen han havde fulgt Norges Statholder Hannibal Sehested, der reiste som Gesant, holdt han og Margrethe Skeel (Bindende ægteskabsløfte.) og d. 17de November 1644 ægteviedes de i Viborg.

Margrethe Skeel bragte sin Mand Herregaarden Lergrav (Aulum Sogn, Hammerum Herred, Trap II. 766), som hun havde arvet ved det af Faderen i Aaret 1630 afholdte Skifte, hendes Værge paa dette Skifte var ifølge Kongelig Order af 1ste Marts 1630 Peder Lange.

Margrethe Skeel nævnes ogsaa som Deltager i Oprettelsen af det d. 12te Juni 1647 funderede Skeelske Legat for Studerende. Før sin sidste Barselseng, i hvilken Margrethe Skeel troede, at hun skulde dø, sagde hun sine Omgivende, hvor hendes Ligklæde og Testamente laa. I Testamentet takker hun først sin Mand for hver Time, han havde tilbragt med hende, beder dernæst sin Slægt bestandig være hendes Mand god og Kærlig, beder fremdeles sin Moder at antage sig hendes lille Datter Mette (Født 1646) og gjøre hende til en ædel og dydig Kvinde.

D. 19de Juli 1647 døde Margrethe af Børnekopper i Odense, hvor ved hendes Død var tilstede: hendes Broder Christen Skeel, Frue Sophie Høeg, Frederik Reedtz´s og Fru Ane Lunge, Just Høegs. Liget blev bisat i St.Knuds Kirke i Odense d. 6te August 1647 og senere bragt til Hornslet Kirke, Rosenholms Sognekirke, hvor paa Hendes Liigsteen staaer:

„Herunder hviler ærlig og velbyrdig Frue: salig Frue Margrethe Skeel til Leergrav, Erik Rosenkrantz´s til Rosenholm, som var Albert Skeel til Fusingø, Ridder, D.R.R. og Admiral, og Birthe Friis af Hesselager, deres Datter, som var født paa Riberhuus d. 25de October 1626 og døde i Odense 19de Juli 1647, 21 Aar gammel”

Vilhelm Samuel Skeel

Døbt:
Hjemmedøbt: 19. okt 1626

Begravelse:
Bisat i St.Knuds Kirke i Odense d. 6te August 1647 og senere bragt til Hornslet Kirke, Rosenholms Sognekirke

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 17 nov. 1644 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major
• Family Line: Friis af Hesselager

Niels blev gift med Dorte Banner den 2 dec. 1674. Dorte (datter af Eiler Banner og Helvig Ottesdatter Lindenov) blev født i 1651 i Ellinggård, Elling Sogn, Horns Herred, Hjørring Amt, Danmark; døde den 25 sep. 1697 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Ørbæk Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdmand
• Family Line: Friis af Hesselager

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Bille. Karen (datter af Hartvig Bille og Anne Kaas) blev født cirka 1640 i Damsgård, Mors, Danmark; døde i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Axel Arenfeldt, til Basnæs, 26.11.1590-4.10.1647, godsejer. Axel Arenfeldt studerede 1607 i Tübingen, 1608 i Giesen og 1614 i Siena og blev derpå sekretær i Danske kancelli (1615–23). Som sådan var han 1620 på kongens vegne anklager under processen mod Christoffer Dybvad for konsistorium. 1623–27 var han rentemester. Tillige var han krigskommissær under kongens deltagelse i trediveårskrigen 1626–27. Han benyttedes også flere gange i diplomatiske sendelser. 1621 gik han som afsending til Spanien, 1624 sendtes han til kong Gustaf Adolf i Sverige, 1630 til Nederlandene for at søge at fjerne generalstaterne fra Sverige og 1634 blev han udnævnt til ridder. 1643 var han kommissær ved skatten i Jylland. 1623–43 var han forlenet med Giske len i Norge, 1643–46 med Stjernholm len; som lensmand her blev han under krigen med Sverige en tid holdt fangen af svenskerne. Han var kendt for sin ødselhed og overdådighed og viste især disse egenskaber ved sine pragtfulde byggeforetagender på den hidtil forfaldne gård Basnæs hvis gods, der tidligere havde været ringe, han gjorde til en af de anseligste ejendomme på Sjælland. Han var ikke synderlig afholdt og havde stridigheder med sine naboer; rygtet skånede ham heller ikke for beskyldninger for underslæb i hans stilling som krigskommissær.

Axel blev gift med Marie Ulfeldt den 13 apr. 1634 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Jacob Ulfeldt og Birgitte Brockenhuus) blev født den 7 okt. 1619; døde i 1694; blev begravet den 16 apr. 1694 i Rosmus Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

1627-58 Titular Countess Kirsten Munk of Slesvig and Holsten, Danmark

She married King Christian 4. of Danmark to the "left hand" in 1615 and had 12 children with him (who had a total of 24 children with his two wifes and a number of mistresses). In 1627 she and her daughters were given the title of Countess, but in 1630 she was banned to her estates Boller and Rosenvold, which she had inherited from her mother, Ellen Marsvin, because of an affaire with Count Otto Ludwig zu Salm. One of her daughters was Leonora Christine. Kirsten Munk lived (1598-1658).

____________

Kirsten Munk blev i 1615 Christian 4.s anden hustru. Hun var datter af Ludvig Munk og Ellen Marsvin. Sammen med kongen fik hun tolv børn, hvoraf otte overlevede. Kirsten Munk havde et tæt forhold tilChristian 4, og hun beskrives som en både intelligent og selvstændig personlighed. I 1626 indledte hun imidlertid et forhold til rhingreve Otto Ludwig af Salm, og hun og kongen fjernede sig mere og mere fra hinanden; i 1630 forlod hun hoffet og boede fra da af på sine jyske godser Boller og Rosenvold, hvor hun i nogle perioder reelt var i husarrest. Fem af Kirsten Munks døtre, heriblandt Leonora Christina, blev gift med magtfulde danske adelsmænd, som kom til at spille politiske hovedroller i det danske rigsråd. Man taler ligefrem om ”svigersønnepartiet”, som efter Christian 4.s død i 1648og frem til 1651 i mange henseender besad den reelle magt i Danmark.

Kirsten blev gift med Christian 4, Konge af Danmark i 1615. Christian (søn af Frederik 2, Konge af Danmark og Sofie af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 22 maj 1577 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 28 feb. 1648 i Rosenborg, København, Danmark; blev begravet den 18 nov. 1648 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Christian blev gift med Mette Arendsdatter Von Der Kuhla den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Mette (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født i 1656 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1709; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Niels Kaas i 1678 i Danmark. Niels (søn af Erik Kaas og Kirsten Gaas) blev født den 19 dec. 1644 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 25 jun. 1701; blev begravet den 15 jul. 1701 i Humble Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]