Mette Brok Bydelsbak

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stokkebrogård Og Skærvad

Mette blev gift med Mogens Gøye cirka 1499. Mogens (søn af Eskild Mogensen Gøye og Mette Eriksdatter) blev født cirka 1470 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 16 maj 1544 i Skanderborg, Danmark; blev begravet i Voldum Kirke, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Johan Oxe cirka 1519 i Maribo, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Johan (søn af Johan Oxe og Inger Torbernsdatter Bille) blev født i 1487 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1534 i Nielstrup, Vaabensted, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Vaabensted kirke, Musse Herred, Maribo amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Mfl

Notater:

Albert eller Albrecht Mogensen Gøye eller Gjøe (død 24. juni 1558)

Han var søn af rigshofmester Mogens Gøye (død 1544) og Mette Bydelsbak.

Han var i 1531 hofsinde og deltog siden i Slaget ved Svenstrup, hvor han blev såret og taget til fange.

I 1532 blev han trolovet med den den gang 10-årige Anne Ottesdatter Rosenkrantz, der var en af arvingerne til betydelig ejendom i Norge. På den baggrund søgte hans far at skaffe ham Bergenhus Len efter Eske Bille; men det dette mislykkedes, ligesom også senere Alberts forsøg på at skaffe sig selv den norske arvs. I 1538 blev han gift med Anne Rosenkrantz.

Mens faderen var i live, synes han at have fået overdraget Gunderslevholm, og ved faderens død fik han part i de fleste af dennes mange hovedgårde: Krænkerup, Torbenfeld, Clausholm, Avnsbjerg og Græse, hvorimod Gunderslevholm tilfaldt hans broder Eskil. Han købte sin medarving Herluf Trolle ud af Krænkerup, ligesom enken samlede Torbenfeld.

Albert, der i 1535 var kongens fodermarsk, havde flere betydelige forleninger og synes at have været den mest fremtrædende af Mogens Gøyes sønner. I perioden 1535-40 var han lensmand på Stege og i 1540 en kort tid på Dragsholm. Efter sin far arvede han pantelenet Tordrup, som i 1548 blev ombyttet med Gjerlev og Nørhald Herreder, som indløstes i 1552, da han blev lensmand på Skanderborg, hvor han døde 1558

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født den 14 mar. 1522 i Tørning, Haderslev, Danmark; døde den 27 nov. 1589 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1590 i Bisat I Ringsted Begravet I Radsted Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Brystfigur af Pernille Gøye anbragt på en ny konsol på gravkorets sydvæg. Til fremstilling af hovedet synes der at have været benyttet en dødsmaske. Der findes stadig rester af legemsfarver og forgyldning på hue og armbånd og endnu i 1822 var der "forrevne stumper af en fløjlskåbe".

Familie/Ægtefælle/Partner: Børge Trolle. Børge (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1501; døde den 27 aug. 1571. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourids Olufsen Krognos. Mourids (søn af Oluf Stigsen Krognos og Anne Mouridsdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1490 i Aagaard, Kettrup, Fjerritslev, Danmark; døde den 3 jan. 1551 i Skjoldenæs, ,; blev begravet i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

blev gift med Herluf Trolle i 1540 efter 15 års ventetid.

Gjøe, Birgitte, o.1511-1574, var en Datter af ndfr. nævnte Mogens G. (d. 1544), det 8. Barn i Rækken. Hendes Moder, Mette Albrechtsdatter Bydelsbach, døde allerede 1513, og den moderløse lille Pige blev da sat i Ring Nonnekloster (ved Skanderborg) for at optugtes der. Senere, da Faderen havde giftet sig paa ny, fortsattes Opdragelsen i Fædrenehjemmet paa Skanderborg.

Tidlig skulde hun prøves i Modgangens Skole. Hun var nemlig kun rent Barn, da Forældrene forlangte, at hun skulde troloves med Jesper Daa til Enggaard, hvem hun ikke kunde lide. Forgjæves sagde hun nej, forgjæves tiggede og bad hun; Sagen var afgjort, Forældrene vilde ikke bryde deres Ord, og et Samtykke blev afpresset Barnet. Den strænge Stifmoders Død (1528) bragte for saa vidt Bedring, som B. G. nu tog Mod til sig og erklærede sin Fæstemand, hvorledes hun var sindet mod ham; men Forholdet mellem dem var dermed ikke brudt, i det en Trolovelse den Gang var et næsten lige saa uløseligt Baand som en Ægtepagt. Hendes Fader,der ikke længer beherskedes af sin Hustru, og hendes øvrige Slægtninger lode hende imidlertid i Ro, og Jesper Daa trængte ikke heller paa for at faa en Afgjørelse.

Medens den truende Sky saaledes stadig hang hende over Hovedet, gik Aarene hen, indtil endelig Christian III, i hvis Reces af 1539 det var blevet forbudt at trolove nogen adelig Jomfru bort i hendes umyndige Aar, tog sig af hende. Paa hans Befaling underkastedes Sagen en Undersøgelse af Universitetets Professorer og samtlige Biskopper, og deres Erklæring (1540) gik ud paa at frakjende Forholdet Gyldighed.

Efter Stifmoderens Død var B. G., der tidlig sluttede sig til den lutherske Lære, kommen i Huset hos sin ældre Søster Sophie, gift med Mogens Bille til Svanholm, hvilken Søster hun 1537 fulgte til Stettin, da hun der forgjæves søgte Lægehjælp for sin Helsot. Hun var nu en Tid hos Søsteren Elline (s. ndfr.) og dennes Mand, Mourits Olsen Krognos, og kom derefter i Dronning Dorotheas Jomfrukammer, som hun forlod,da hun endelig fik sit eget Hjem.

16. Nov. 1544 blev hun nemlig gift med den lidt yngre Herluf Trolle, hvem hun sandsynligvis havde lært at kjende ved Hove. I henved 21 Aar varede dette Ægteskab, lykkelige Aar, hvori Hjærterne sikkert knyttedes tættere og tættere sammen, thi at disse to Mennesker, ædle, trofaste Naturer, med deres dybe religiøse Trang, deres store Hjælpsomhed over for de fortryktei Samfundet, deres stærke Fædrelandskjærlighed og deres ideelle Interesser levede et lykkeligt Samliv, turde være hævet over enhver Tvivl. Ét Skaar havde Lykken dog: Ægteskabet var barnløst.

Allerede 1549 søgte de derfor at sikre den længstlevende af dem i økonomisk Henseende for det Tilfælde, at de ingen Børn fik, i det han i saa Fald skulde beholde en Del af hendes Jordegods og hun alt hans. Ligesom dette viser, at hun var den rigeste af de to, saaledes tør man vistnok anse Foranstaltningen for udsprungen fra hende og i den se et Vidnesbyrd om hendes kjærlige Omhu for Husbonden. Senere (1562) udstedte Herluf Trolle et Brev om, at hans Hustru, hvis hun overlevede ham, skulde beholde forlods for sig og sine Arvinger alle sine Klæder, Smykker, Husgjenstande, sit Kvæg samt Bygningerne paa sine Gaarde.

Det var en rig Hustru, som den temmelig tarvelig stillede Herluf Trolle havde faaet. Det Pantebrev paa Ring Kloster, som hendes Fader havde haft, overførtes allerede nogle Maaneder forinden Brylluppet til Herluf Trolle paa hans Bruds Vegne, og hun bragte ham desuden Græsegaard i Nordsjælland med meget tilliggende Gods. Faa den hertil hørende Avlsgaard Hillerødsholm opførte han et Herresæde, men dettes dejlige Beliggenhed paa en lille Ø midt i den skovkransede Sø i en Egn, der udmærkede sig ved sin Rigdom paa Vildt, fristede den unge Kong Frederik II, og allerede 1560 maatte Ægteparret overlade ham sit nye Hjem mod til Gjengjæld at faa Skovkloster (ved Næstved), som nu kom til at bære Navnet Herlufsholm, medens Hillerødsholm omdøbtes til Frederiksborg.

Naar B. G.s Navn lever i Erindringen den Dag i Dag, er det, fordi det er knyttet til Herlufsholms endnu bestaaende Skole. Af Gaarden og dens tilliggende Gods oprettede Ægtefolkene nemlig en Skole for . Selv forbeholdt de sig at forestaa Skolen og at raade over Godsets Indtægter, men efter begges Død skulde Rigsraadet vælge en Adelsmand til Forstander, som under dets Overtilsyn og Ansvar skulde styre Skole og Gods. Ideen til denne Stiftelse, hvis Fundats underskreves 23. Maj 1565 og 3 Dage efter fik kongelig Stadfæstelse, var hentet fra Tyskland; senere fortalte Sagnet, at Stifterne vare komne til deres Beslutning derved,at de den første Nat, de sov paa Herlufsholm, havde haft samme Drøm, nemlig at Stedet skulde blive til en Skole. – En Uges Tid efter Fundatsens Udfærdigelse forlod Herluf Trolle Kjøbenhavn som Fører for den danske Flaade.

Allerede 4. Juni kom det til et Sammenstød med Svenskerne, og her blev han saaret, tilsyneladende mindre alvorlig, men snart viste det sig, at der var Fare. Han vendte da hjem, og i Sigbrits Gaard i Kjøbenhavn, der hørte med til hans Hustrus Arvegods, og hvor han blev modtaget og plejet af hende, døde han 25. Juni 1565.

B. G. levede endnu 9 Aar som Enke, og disse Aar gik paaingen Maade saa rolig for hende, som man skulde have ventet. Grunden hertil var den, at hun, som endnu var velhavende trods det meget, hun havde skjænket bort, ikke ejede noget Herresæde, hvor hun kunde tage blivende Ophold, og derfor, tvungen af Omstændighederne, gjentagne Gange maatte bryde op og indrette sig paa ny, saaledes som hun allerede tidligere havde maattet gjøre det.

I Begyndelsen boede hun mest i Ring Kloster, men 1571 blev dette Pantelen hende opsagt med meget kort Varsel. Saa tyede hun efter et kort Ophold paa Skjern til det kun et Par Mil fra hint Kloster beliggende Aakjær, som Enkedronning Dorothea, der fra gammel Tid yndede hende og havde vedligeholdt en nøje Forbindelse med hende, imidlertid havde givet hende i Forlening. Men Enkedronningen døde i Okt. s. A., og Aakjær, som hørte til hendes Livgeding, faldt nu tilbage til Kronen og blev overdraget en anden. Tølløse i Sjælland, som Herluf Trolle havde været forlenet med, og som B. G. efter hans Død fik i Pant, maatte hun 1566 fravige til Fordel for Peder Oxe, hvem Gaarden tidligere var bleven fratagen. Pantesummen overførtes da paa Kapelgaarden, en mindre Gaard mellem Kjøbenhavn og Kjøge, som hun siden 1564 havde haft i fri Forlening; men ogsaa denne Gaard indløstes 1571.

Da B. G. i Foraaret 1572 drog fra Aakjær, vilde hun atter have staaet hjemløs – thi Gaarden i Kjøbenhavn egnede sig næppe til stadig Beboelse–, hvis ikke Sibylle Gyldenstjerne, der var gift med hendes Fætter Eskil Gjøe til Skjørringe (s. ndfr.), havde overladt hende Sortebrødreklosteret i Næstved for hendes Levetid. Den gamle Frue fik nu igjen travlt med at bygge og indrette sig, og det forfaldne Kloster blev snart næsten til en lille Herregaard, som hun skreves til. Her levede hun de sidste 2 Aar af sit Liv.

B. G.s mange Venner opfattede Regeringens Fremfærd mod hende med at opsige hende Forleningerne som en Forfølgelse, og Skylden derfor er senere bleven tilskreven Peder Oxe. Saa vidt man kan mærke, har der ogsaa en Tid lang hersket et mindre godt Forhold mellem hende og denne hendes berømte Søstersøn ligesom tidligere mellem hendes Mand og ham, men 1567 synes de at være blevne forsonede, og senere spores ingen fjendtlig Stemning mellem dem, tvært imod, hun skjænkede ham Gods, og han tog sig af Herlufsholm, da den nye Stiftelse truedes.

Set fra Statens Synspunkt kan der næppe siges noget mod Indløsningen af Ring Kloster,selv om Peder Oxe skulde staa bag denne finansielle Foranstaltning, saa vist som han i sin Egenskab af Rigshofmester havde større Hensyn at tage end sin aldrende Slægtnings Velvære, og desuden er detet stort Spørgsmaal, om det er ham og ikke snarere Kongen selv, der har drevet Sagen igjennem. Herlufsholm, hvor omtrent et Aar efter Herluf Trolles Død Skolens Virksomhed begyndte, vedblev, som rimeligt var, at interessere B. G.

Da Stiftelsens Tilværelse imidlertid ikke var sikret tilstrækkelig i retslig Henseende, søgte hun at indhente det forsømte og saaledes afbøde truende Angreb fra misfornøjede Slægtninger. 1567 stadfæstede hun derfor Afstaaelsen af sin Del af det Skolen tillagte Gods, en Del, der var langt større end den af Manden skjænkede, og frasagde sig samtidig Forstanderskabet, hvilket hun overdrog Rigsraadet at besætte, i det hun dog til Gjengjæld for det bragte Offer føjede den indskrænkende Bestemmelse til den oprindelige Fundats, at Forstanderen altid skulde tages af hendes Mands eller hendes egen Slægt. Rigsraadet gik ind paa at overtage Stiftelsen, men erklærede, at hun i sin Levetid skulde vedblive at have det med den, dog uden at have noget med Regnskabet eller Godsbestyrelsen at bestille.

Ikke mindre end 3 forskjellige Forstandere oplevede hun i de faa Aar at se udnævnte: først Mandens Broder Børge Trolle (d. 1571), saa hendes kjære Søstersøn Oluf Mouritsen Krognos (d. 1573) og endelig en anden Søstersøn af hende, Albert Oxe, Rigshofmesterens Broder, alle 3 valgte i Overensstemmelse med hendes Ønske. Derimod oplevede hun ikke at se Enden paa de Retstrætter, som Slægtninger af hende, deriblandt hendes egen Broder Christoffer G. (s. ndfr.), rejste for at vinde Godset tilbage i Slægtens Hænder, Bestræbelser, som dog til sidst mislykkedes.

Fru B. førte ettemmelig stort Hus, i det hun altid, ogsaa før hun blev Enke, havde om sig en Del unge adelige Piger, som hun tog sig meget af. Sit venlige Sindelag over for sine nærmeste viste hun ved i levende Liveat forære dem Dele af sit Gods. Efter ofte at have været hjemsøgt af haarde Sygdomme døde hun paa Gaarden i Næstved 26. Juli 1574 i sit 64. Aar (hvis hendes samtidige Biograf er rigtig underrettet om hendes Alder). Niels Hemmingsen, som havde talt ved Mandens Baare, holdt nu ogsaa Talen ved hendes, og ved Herluf Trolles Side jordedes hun i Herlufsholms Kirkes Kor. 1885 nedlagdes deres Levninger inye Kister som et synligt Vidnesbyrd om den Pietet, hvormed Skolen freder om sine ædle Stifteres Minde. Om B. G.s betydelige Efterladenskaber af Penge og Kostbarheder kæmpedes en haard Kamp mellem gridske Slægtninger.

N. Hemmingsen, Ligpræd. ov. B. G.
T. A. Becker, Herluf Trolle og Birgitte Gøie, 1865.
Danske Mag. 3. R. I, 172 ff.
Ny kirkehist. Saml. III, 567 ff.
Bricka, Fred. II’s Ungdomskjærlighed.
Hist. Tidsskr. 5. R. V. C. F. Bricka.

Birgitte blev gift med Herluf Trolle den 16 nov. 1544. Herluf (søn af Jacob Trolle og Kirsten Herlufsdatter Skave) blev født i 1515 i Lillø, Kristianstad, Skaane, Sverige; døde den 25 jun. 1565 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Peder Oxe (7. januar 1520 – 24. oktober 1575) var dansk rigsråd og rigshofmester.

Peder Oxe var søn af Johan Oxe til Nielstrup og Mette Gøye, som var datter af landets magtfulde rigshofmester Mogens Gøye. Som 12-årig blev Peder Oxe sendt på en dannelsesrejse til udlandet. I de fem år rejsen varede (1532-1537) besøgte han Tyskland, Schweiz, Italien og Frankrig. Imens rasede Grevens Fejde i Danmark, og da den sluttede, havde landet fået en ny konge og var blevet protestantisk.

Peder Oxes fader blev dræbt 24. december 1534 under forsvaret af sin gård Nielstrup, og et par år senere døde også moderen. Så Peder Oxe stod nu efter hjemkomsten (i en alder af knap 18 år) med ansvaret for sine mindreårige søskende og familiens værdier. Han gik straks i gang med at tilbagevinde familiens tabte ejendomme. Han vandt et par processer over sin morfader, Mogens Gøye, og hans indflydelse voksede. Han færdedes ved Christian 3.s hof og blev lensmand over Lolland-Falster. Peder Oxe grundlagde Gisselfeld i sin nuværende form, han byggede gården 1547-75. I 1552 blev han optaget i rigsrådet. I 1550 erhvervede han herregården Favrsholm og kom hurtigt i proces med ejeren af nabogodset Hillerødsholm, Herluf Trolle, som var gift med Mogens Gøyes datter, Birgitte. Forholdet mellem Peder Oxe og Herluf Trolle var altså ikke særlig godt.

I 1556 begyndte det at gå galt. Ved et mageskifte med kongen opstod der uenighed om værdien af de bondegårde, der skulle skiftes. Kongen vandt sagen, men Peder Oxe tabte kongens gunst, hvorefter han trådte ud af Rigsrådet og opgav sine forleninger. Han blev indstævnet for regnskabsuorden og misbrug af sine len, og hans gamle modstander Herluf Trolle udpegedes til at føre sagen mod ham. Peder Oxe bad i et brev Mogens Gyldenstierne om at gå i forbøn for sig hos kongen, men da det ikke lykkedes, forlod han Danmark. Efter Christian 3.'s død blev al Peder Oxes ejendom konfiskeret.

Peder Oxe tog til Lothringen og tog ophold hos enkehertuginde Christine, datter af Christian 2., som i 1523 måtte forlade Danmark og give afkald på kronen. Fra Lothringen forsøgte Peder Oxe at blive taget til nåde i Danmark, men Frederik 2. er ubøjelig.

Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige gik dårligt, og da Peder Oxe i 1565 igen søgte en forsoning med Frederik 2. var kongen mere imødekommende. I 1566 fik Peder Oxe frit lejde og rejste til Danmark, hvor han blev forsonet med Frederik 2. Peder Oxe blev igen medlem af rigsrådet og fik Vordingborg Slot som len og sit konfiskerede gods tilbage. Året efter blev han udnævnt til rigshofmester og medvirkede i de følgende år til at bringe de danske finanser på fode igen, herunder at gøre øresundstolden mere indbringende.

Peder Oxe havde livet igennem været ungkarl, men 14. september 1567, i sit 47. år, indgår han ægteskab med den rige Mette Rosenkrantz til Vallø. Passionen for rige jordejendomme havde de til fælles. Og ved sin død sikrede han sin enke, så hun på livstid kunne eje hans godser.

Allerede i sin tid som ungkarl havde han forberedt sit gravmæle i Bråby Kirke ved Haslev. Men hans enke Mette Rosenkrantz fandt dette alt for beskedent, og desuden var hun naturligvis slet ikke nævnt. Hun bestilte derfor et pragtfuldt gravmæle til opsætning i koret i Vor Frue Kirke i København. Frederik 2. forbød imidlertid opsætningen af gravmælet, så det blev kun til en beskeden ligsten samt et epitafium. I dag eksisterer kun brudstykker af ligstenen, da Vor Frue Kirke er brændt flere gange siden. Gravmælet i Bråby findes endnu, men rigshofmester ligger altså ikke begravet her.

Beskæftigelse:
Rigshofmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Olufsdatter Rosenkrantz. Mette (datter af Oluf Nielsen Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Munk) blev født cirka 1533; døde den 2 apr. 1588 i Skarhult, Malmöhus, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland
• Bopæl: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Uddannelse:
Studerede i Wittenberg

Mette blev gift med Hans Barnekow den 13 sep. 1550 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hans (søn af Morten D. Y. Barnekow og Anna Joachimsdatter Krakevitz) blev født cirka 1500 i Ralsvik, Rügen, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 21 mar. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pernille blev gift med Otte Rud i 1549 i Korsør, Sorø, Danmark,. Otte (søn af Knud Jørgensen Rud og Dorthe Bølle) blev født den 24 jun. 1520 i Vedbygård, Løve Herred, Holbæk amt, Danmark; døde den 20 nov. 1565 i Svartsjö Slot, Sverige; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Peder Jensson Brahe cirka 1574. Peder (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født cirka 1552 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 28 jun. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lensmand

Oluf blev gift med Anne Hardenberg den 10 feb. 1573. Anne (datter af Corfitz Hardenberg) blev født skønnet 1540; døde den 15 feb. 1589 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 25 mar. 1589 i Sct. Bendts kirke, Ringsted Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Holger Ottesen Rosenkrantz i 1549. Holger (søn af Otte Holgersen Rosenkrantz og Margrethe Jespersdatter Gans zu Putlitz) blev født i 1517 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 13 apr. 1575 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ane Pedersdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian Barnekow søn af H.B. og M.O., bror til J.B.* 1556 død 1612

1574-91 ophold og studier i udlandet Jena, Padua, Basel, Siena, Tyrkiet, Græskenland, Syrien, Ægypten. 1594-1612 kongens sendebud hvor han bl.a rejste til Skotland, England, Nederlandene og Polen. 1598 gift med Margrethe Brahe *- død 1617.

Christian Barnekow faldt den 21. februar 1612 på Skellinge hede i Halland, hvor han efter sagnet ofrede sit liv for Christian den 4. Det siges at Chrstian Barnekow overlod sin hest til kongen, der havde mistet sin egen, med følgende ord:" Kongen giver jeg min hest, Fædrelandet mit liv og Gud min Sjæl". Christian Barnekow blev derefter nedsablet af fjenden mens kongen flygtede bort på Christian Barnekows hest.

Christian blev gift med Margrethe Henriksdatter Brahe den 30 jul. 1598 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Margrethe (datter af Henrik Jensson Brahe og Helena Tagesdotter Thott) blev født cirka 1584; blev begravet den 3 dec. 1617 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorte blev gift med Anders Hoeg Banner cirka 1568 i Løgismose, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anders (søn af Erik Eriksen Banner og Margrethe Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1538 i Asdal, Hjørring, Danmark; døde i 1583 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; blev begravet i Gjesing Kirke, Gjesing, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Henrik Gyldenstierne i 1574. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 2a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Boller-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p700 3b

Familie/Ægtefælle/Partner: Eiler Gyldenstierne. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1914, Leipzig University, Sachsen, Tyskland

Hans blev gift med Elisabet Bille den 19 sep. 1624. Elisabet (datter af Claus Bille og Ingeborg Nielsdatter Parsberg) blev født den 24 apr. 1608 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 28 jul. 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gjesingholm

Otte blev gift med Jytte Nielsdatter Bild den 24 okt. 1603 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark . Jytte (datter af Niels Bild og Margrethe Christophersdatter Urne) blev født den 22 sep. 1585 i Ravnholt, Herrested, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 17 sep. 1646 i Ringstedgaard, Sdr. Nærå Sogn, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christoffer Krafse den 21 okt. 1593 i Køge, Danmark,. Christoffer (søn af Eiler Krafse og Hilleborg Esgesdatter Bille) blev født cirka 1559 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Erik Bille den 26 sep. 1596 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Erik (søn af Jens Bille og Karen Eilersdatter Rønnow) blev født den 5 jun. 1570. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Jørgen Kaas den 10 mar. 1605. Jørgen (søn af Erik Kaas og Kirsten Pedersdatter Galt) blev født i Kjeldgård, Selde sogn, Salling Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rudbjerggård, Tillitze sogn, Lollands Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark

Notater:

Død:
Hastelig på Steensgård

Pernille blev gift med Jacob Eriksen Rosenkrantz den 17 jul. 1599 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jacob (søn af Erik Rosenkrantz og Helvig Jacobsdatter Hardenberg) blev født den 23 nov. 1567 i Sandviken Ved Bergen, Norge; døde den 9 jun. 1616 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stiftsamtmand

Erik blev gift med Sophie Rosenkrantz i 1650. Sophie (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født cirka 1606 i Boller Slot, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet den 5 okt. 1670. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Kirsten Henriksdatter Lindenov den 2 nov. 1672 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født den 3 dec. 1648 i Raabeløf, ,; døde den 26 sep. 1678 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Niels Banner (22. april 1622 – 22. februar 1670) var en dansk amtmand og gehejmeråd, bror til Erik Banner.

Hans fader, Otte Banner til Gessingholm, døde alt tre år efter, moderen hed Jytte Bild. Om hans ungdom haves ingen efterretning. 1651 blev han lensmand på Jungshoved, men ombyttede 1654 dette len med Abrahamstrup, som han beholdt til 1660. I krigen 1657 gjorde han tjeneste som ritmester ved Livregimentet. Året efter fik han Svenstrup (egentlig som gave til hans søn Frederik). 1660 blev han forlenet med Åkær, men mistede det atter året efter ved regeringsforandringen. Han fik nemlig 1661 ordre til at overlevere det til rigsdrost Joachim Gersdorffs arvinger som erstatning for "bornholmsk vederlagsgods" i Skåne og fik i stedet Hagenskov Len kvit og frit for sin og sin hustrus levetid foruden en pension på 2.000 rigsdaler.

Da Niels Banner stod i stor gunst hos kong Frederik III, kom denne forandring ikke ham personlig til skade, tværtimod. Ikke blot skænkede kongen 1661 hans to sønner øerne Alrø og Endelave mm. i faddergave, men 1667 fik han som en gave fra kongen Hagenskov Slot, hvis navn han derefter forandrede til Frederiksgave. Desuden ejede han Ringstedgård, Dejbjerggård, Rødkilde, Rygård og Tybrind; men tiderne efter krigen var så slette, at han inden sin død måtte skille sig ved flere af disse ejendomme. 1661 var han blevet amtmand over Hagenskov Amt og kort efter gehejmeråd, assessor i Statskollegiet og 1669 i Højesteret; han døde 22. februar 1670, kun fjorten dage efter sin kongelige velynder.

Med sin hustru, Anna Catharine Schulte til Rødkilde (15. november 1631 - før 1675), datter af hofråd, lensmand på Abrahamstrup Jørgen Schulte til Finstrup (1593-1652) og Anna Margrethe von Götzen (1611-1684), hvem han havde ægtet 18. maj 1651 i København, havde han fjorten børn.

Niels blev gift med Anne Cathrine Jørgensen Schulte den 18 maj 1651 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anne (datter af Jørgen Schulte og Anna Margrethe von Götzen) blev født den 15 nov. 1631 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: EGholm

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Holck. Henrik (søn af Ditlev Holck og Margrethe Krabbe) blev født den 18 apr. 1599; døde den 16 aug. 1633. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hilleborg blev gift med Frantz Pogwisch i 1641 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Frantz (søn af Hans Pogwisch og Karen Brockenhuus) blev født i 1612 i Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1653; blev begravet i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damsbo, Haarby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Anders Bille blev født på Rønnovsholm i Vrejlev sogn. Han deltog i 30 års krigen under forskellige feltherrer.

Han blev en af de største og rigeste godsejere i landet med store besiddelser på Fyn og omkring Viborg.

Anders Bille var også med til at grundlægge Fredericia.

Under Torstenson-krigen 1643-1645, ledede Anders Bille forsvaret af Lillebælt med stor succes. Han ledede en række heldige udfald imod Kolding og Fredericia som gjorde, at den danske hær atter fik fodfæste i Jylland.

Han var søn af Erik Jensen Bille (1570-1600) til Rønnovsholm og hustru Mette Banner Andersdatter (1575-1614).

Som ung var han i udenlandsk krigstjeneste. Han blev i 1626 løjtnant i hertug Bernhard af Weimars rytterregiment i Christian 4.s hær i Tyskland og i 1627 blev han ritmester.

Han fik tildelt Rygårds Len i 1631 og var lensmand på Øsel fra 1634 til 1642. I 1642 blev han rigsmarsk og blev samtidg forlenet med Vestervig Len, som han i 1650 fik ombyttet med Skanderborg Len.

Hans store succes som godsejer og hærfører medførte utvivlsomt, at han fik en række modstandere i rigsrådet blandt fynske og slesvig-holstenske rigsrådsmedlemmer.

Han deltog som øverstbefalende i svenskekrigen i 1657.

I 1642 grundlægger han våbenfabrikken Brobyværk i Sdr. Broby, samt det man i dag kender som Brobyværk Kro.

Værket blev drevet af vandkraft fra Odense Å. Det forsynede en tid hæren med våben, men blev ødelagt under Svenskekrigen 1658. Værket blev ikke retableret.

Våbenværket var den første industrivirksomhed på Fyn.

Anders Bille deltog på dansk side i Torstenson-Krigen 1643 til 1644. Efterfølgende rejste han i 1646 spørgsmålet om en ny hærordning, idet han mente, at den nationale hær skulle øges og befæstningsanlæggene styrkes. Ordningen trådte først i kraft i 1653.

Da Karl Gustav-krigene brød ud i 1657, blev Anders Bille øverstbefalende over styrkerne i Holsten. Han måtte efter at have erobret Bremen stift trække sig tilbage til Frederiksodde (Fredericia), hvor han blev hårdt såret, da svenskerne stormede fæstningen 24. oktober 1657. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab af sine stiksår.

Anders Bille blev 14. december 1628 gift med Sophie – datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz til Arreskov og hustru Pernille (Gyldenstierne). Hustruen overlevede Anders Bille med 10 år og døde 1667.

I Brobyværk har man opkaldt vejen Marsk Billes Vej efter ham.



Død:
Saaret Og Taget Til Fange Ved Frederiksodde.

Frederiksodde var fra 1651 til 1664 navnet på den fæstning, som Frederik 3. lod anlægge på Bers Odde.

To måneders belejring endte den 24. oktober 1657 hvor svenskerne under ledelse af feltmarskal og rigsadmiral Wrangel stormede den ikke færdiggjorte fæstning, som måtte overgive sig efter mindre end to timers kamp. Mere end 1.000 mand faldt, resten taget til fange, og blandt disse den sårede rigsmarsk Anders Bille. Han døde et par uger senere i svensk fangenskab.

I 1664 fik fæstningen navnet Fredericia.

Anders blev gift med Sophie Rosenkrantz den 14 dec. 1628. Sophie (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født cirka 1608 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde i 1667. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Urne. Johan blev født i Valsø, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jesper Lunov. Jesper blev født i Plovstrup, ,; døde den 12 nov. 1637. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Uddannelse:
1616 immatrikuleret ved universitetet i Heidelberg, 1620 i Paris, 1621 i Padua, 1622 i Rom og Siena.

Kilde:
DAA 1985 p707 8a

Død:
Død i slaget ved Lutter am Barenberg se https://da.wikipedia.org/wiki/Slaget_ved_Lutter_am_Barenberg

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 9b

Helvig blev gift med Borkvard Rud den 9 jul. 1620 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Borkvard (søn af Eiler Rud og Margrethe Burchardsdatter von Papenheim) blev født den 2 jan. 1598 i Sæbyholm, ,; døde den 20 jan. 1647 i Sæbyholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 10c

Mette blev gift med Otte Brahe den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Otte (søn af Peder Jensson Brahe og Margaret Albretsdatter Gøye) blev født den 14 okt. 1582 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 10 jul. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 1 aug. 1642 i Volstrup, Hjørring, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Gundestrup, Skåne, Sverige
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 11d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 12e

Sophie blev gift med Anders Bille den 14 dec. 1628. Anders (søn af Erik Bille og Mette Andersdatter Banner) blev født den 19 mar. 1600 i Rønnovsholm, Hjørring, Danmark; døde den 10 nov. 1657; blev begravet den 6 nov. 1660 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 13f

Christence blev gift med Mogens Banner Høeg den 2 okt. 1636. Mogens (søn af Stygge Banner Høeg og Anne Gregersdatter Ulfstand) blev født den 3 nov. 1593 i Vang, Sulsted, Nørresundby, Danmark; døde den 29 jan. 1661 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brobygård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 14g

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Rosendal (tidl. Totterupholm), Faxe, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p707 15h

Edel blev gift med Gabriel Laxmand den 22 mar. 1640 i Malmö, Skåne, Sverige. Gabriel (søn af Peder Madsen Laxmand og Kirsten Hansdatter Sparre) blev født den 10 maj 1611 i Vernø Kloster, ,; døde den 6 nov. 1642 i Frøslevgård, ,; blev begravet den 22 nov. 1642 i Køge Kirke, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Knud Ulfeldt i 1646. Knud (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født i 1609 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 28 sep. 1657 i Sibbarps skans, Osby kommune, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark
• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 16i

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Arreskov-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p708 17j

Pernille blev gift med Gunde Rosenkrantz i 1632. Gunde (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 2 dec. 1604 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 2 dec. 1675. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født cirka 1611 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde før 1640 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve i 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Frantz Rantzau den 24 apr. 1660. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kavaljer på ambassaden till Köpenhamn för att avhämta Carl XI's drotting Ulrika Eleonora. Ärvde 1660 Ellinge slott & blev förståndare för Walkendorfska kollegiet i Köpenhamn fram till 1701. Han slösade bort sitt arv så grundligt att han måste låna bröd av sina egna bönder. Han blev därför kallad "Hans Lånekaka". Hans Walkendorff nödgades att sälja Ellinge 1714 p g a skuld.

Hans blev gift med Margaretha E. Barnekow før 1675. Margaretha (datter af Jørgen Barnekow) blev født skønnet 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Christian blev gift med Mette Arendsdatter Von Der Kuhla den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Mette (datter af Arent Von Der Kuhla og Anne Iversdatter Vind) blev født i 1656 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 19 okt. 1709; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Niels Kaas i 1678 i Danmark. Niels (søn af Erik Kaas og Kirsten Gaas) blev født den 19 dec. 1644 i Hjortholm, Fodslette, Langelands Sønder Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 25 jun. 1701; blev begravet den 15 jul. 1701 i Humble Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tim blev gift med Helvig Sophie Urne den 10 nov. 1694 i Danmark. Helvig (datter af Sigvard Urne og Agathe Knudsen Rodsteen) blev født i 1671 i Rødkilde, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde i maj 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve - blev 25 mar 1676 naturaliseret som danskgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Ulfeldt. Sophie (datter af Flemming Ulfeldt og Anna Elisabeth Von Der Gröben) blev født den 25 jan. 1636; døde den 24 apr. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Holgersdatter Rosenkrantz den 24 jul. 1653 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 22 dec. 1624; døde den 14 feb. 1683; blev begravet i Genarps Kyrka (Gennerup Kirke), Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Mogens Rosenkrantz den 24 aug. 1651 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mogens (søn af Holger Rosenkrantz og Lene Mogensdatter Gyldenstierne) blev født den 30 maj 1622 i Halmstad Slot, Halland, Sverige; døde den 17 maj 1695. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Jørgen Skeel den 4 maj 1662 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Jørgen (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født den 4 apr. 1634 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 26 feb. 1697 i Gudme Kirke, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Henrik Bille og Lisbeth Eilersdatter Bryske) blev født den 7 feb. 1630 i Stavanger Kongsgård, ,; døde den 3 okt. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark; blev begravet i Engum, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Mette blev gift med Holger Mogensen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Holger (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født cirka 1652 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde i 1715; blev begravet i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan du Rées. Johan blev født den 30 okt. 1646 i Husaby, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

for sig og ægtefødte Børn optaget 1 Maj 1682 i friherrelig Stand med Navnet Løvendal, opdraget i Nederlandene (1674), var 1677 i Heidelberg, 1678 Adelborst paa den nederlandske Flaade, var 1686 af Faderen udset til at tjene Venetianerne paa Morea, men traadte 1689 i Ostindisk Kompagnis Tjeneste, og fulgte med det til Trankebar bestemte Skib »Den flyvende Ulv«, begik paa Henvejen 25 Sept. paa sin 29. Fødselsdag Selvmord paa Øen Sao Thomé og jordet her 27 s. M. med al militær Honnør.

Notater:

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Ulrich blev gift med Dorothea Margrethe Brockdorff den 16 feb. 1687 i Dockenhuden Ved Blankenese, ,. Dorothea (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født i 1672 i Kletkamp, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 aug. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Benedicte Margrethe Rantzau den 29 jan. 1709. Benedicte (datter af Cai von Rantzau og Catharine Margrethe Blome) blev født i 1683; døde den 26 jul. 1776 i Mückenberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie

Helvig blev gift med Oberst Rudolf Günther von Grabou i 1693. Rudolf blev født den 20 jul. 1663 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 dec. 1716; blev begravet i Fyrendal Kirke, Fuglebjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Død:
Dræbt ved belejringen af Maastricht af overkvarter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estvadgård & Nørkær
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst, Hæren

Frederik blev gift med Øllegaard Rodsteen den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Øllegaard (datter af Jens Rodsteen og Sophie Amalie Gersdorff) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Margrethe blev gift med Peder Benzon den 9 aug. 1688. Peder (søn af Niels Benzon og Mette Nielsdatter) blev født den 29 sep. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1701 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Dorothea blev gift med Niels Mund den 17 apr. 1695 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. Niels blev født i 1644; døde den 16 okt. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Notater:

nobility

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Maria Sjöberg. Helena (datter af Gustav Sjöberg og Clara Marie Lauritsdatter Galtung) blev født cirka 1680; døde i 1739 i Nas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Lensgreve Hannibal Wedell i 1699 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Hannibal (søn af Wilhelm Friderich Wedell og Christiane Sophie Sehested) blev født i 1660 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 apr. 1708 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Capitain til Søes

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Taastrup Og Aalstrup

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Rantzau. Hans (søn af Otto Rantzau og Anna Magdalene Brockdorff) blev født cirka 1685; døde den 19 okt. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Kristofer von Offenberg. Hans døde i 1722 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Family Line: Muur-Kaas

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Charlotte Ditlevsdatter Brockdorff. Sophie (datter af Ditlev Henriksen Brockdorff og Dorothea Sophie Hedevig Levetzow) blev født i 1697 i Vamdrupgård, Vamdrup, Andst Herred, Danmark; døde den 28 okt. 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant

Hans blev gift med Margrete Rammel Winterfeldt den 1 dec. 1719. Margrete blev født den 24 jun. 1701 i Lykkesholm, Tryggelev, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 29 jun. 1701; døde den 14 jan. 1759. [Gruppeskema] [Familietavle]

Agate blev gift med Hans Jørgensen Kaas den 18 okt. 1719. Hans (søn af Jørgen Kaas og Birgitte Sophie Sehested) blev født den 16 jan. 1683 i Rybjerg, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 21 aug. 1737. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Myrdet på en båd undervejs mellem Langeland og Nyborg af skipper Mads Clausen og hans f olk , der ville bemægtige sig et pengeskrin han førte med sig.

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Margarethe Rodsteen. Margarethe (datter af Marquard Rodsteen og Dorthe Sehested) blev født den 12 okt. 1664; døde den 18 aug. 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Margrethe Henriksdatter Bielke. Beate (datter af Henrik Bielke og Edele Christoffersdatter Ulfeld) blev født i aug. 1662; døde den 11 dec. 1734. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Holger blev gift med Mette Gundesen Rosenkrantz den 3 okt. 1683. Mette (datter af Gunde Rosenkrantz og Pernille Rosenkrantz) blev født den 2 nov. 1647 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 1 apr. 1696; blev begravet den 2 sep. 1696 i Valby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anders blev gift med Sophie Steensdatter Bille den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Sophie (datter af Steen Bille og Karen Andersdatter Bille) blev født den 2 jul. 1664 i Søbo, Jordløse Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark ; døde den 23 aug. 1706 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Axel blev gift med Karen Pedersdatter Reedtz den 9 feb. 1698. Karen (datter af Kansler Peder Reedtz og Sophie Sehested) døde den 1 apr. 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Anders blev gift med Sophie Amalie Vind den 27 maj 1695 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 5 feb. 1668; døde den 21 jan. 1743 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kommandørkaptajn

Notater:

Begravelse:
Bisat fra Holmens Kirke, København

Jørgen blev gift med Anne Sophie Holgersdatter Pax den 29 nov. 1698. Anne blev født den 30 aug. 1677; døde den 24 dec. 1763 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 14 jan. 1764 i Skaarup Kirke, Skaarup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Premierløjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Beate Henningsdatter Walkendorff. Anne blev født i 1662 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 apr. 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ide blev gift med Wulf Sivert von Holsten i 1701. Wulf (søn af Adolph Hans von Holsten og Ide von Rathlou) blev født den 28 nov. 1672 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 29 jul. 1718 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Rosenkrantz den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Anders (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født i 1654; døde den 27 aug. 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Wilhelmine Ferdinanda Elisabeth von Creutzen den 5 dec. 1720 i Elsterwerda, ,. Wilhelmine døde den 27 nov. 1727 i Barselseng I Dresden, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: ? von Schmettow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Inntrådte i den sachsiske hær i sitt 14. år og fikk ensærdeles god utdannelse både i teoretisk og praktisk retning. I 1715 deltok han i den danske flåte ved Rügen, men tålte ikke sjøen og gikk tilbaketil sachsisk tjeneste. I 1717 ble han løytnant, gikk i keiserlig tjeneste og kjempet med utmerkelse i Serbia og på Sicilien. Ved sin hjemkomst i 1721 ble han utnevnt til oberst, deltok så i de følgende år i en rekke felttog, en tid på Korsika i genuesisk tjeneste , i den polske tronfølgekrig 1732-35, da han bl e utnevnt til generalmajor og førte høyere kommando under kamper i Polen og ved Rhinen.I 1737 gikk han i russisk tjeneste med rang av generalløytnant og deltok medberømmelse i krigen mot tyrkerne. I 1740 bl e han "general-en- chef" og guvernør i Estland. Som øverstkommanderende for artilleriet deltok han i 1742 i det finske felttog og ledet til slutt de underhandlinger som førte til svensk kapitulasjon i Helsingfors . Men dette varbare innledningen til hans event yrlige karriere. I1743 ble han ansatt som generalløytnant i den franske hær og kom som militær sjef til å spille en fremtredende rolle i den østerrisk e arvefølgekrig. Seieren ved Fontenoy skyldtes i ikke liten grad hans fremragende ledelse. Senere inntok han festningene Gent, Oudenarde, Ostende og Namur og satte kronen på sine bedrifter ved erobringen av Bergen op Zoom.Etter denne ganske enestående rekke av glimrende bedrifter ble han utnevnt til marskalk av Frankrike.

Ulrich blev gift med Theodora Eugenie von Schmettow den 23 jan. 1722. Theodora blev født i 1705; døde i 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Barbara Magdalene Elisabeth Szembeck den 13 nov. 1736 i St. Petersburg, Rusland,. Barbara blev født i 1701; døde i 1762 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rantzausgave
• Bopæl: Kannesgård
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børglum, Vrå, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard