Else Pedersdatter Thott

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Krummedige. Claus (søn af Erik Erikssen (Krummedige) og Karen Walkendorff) blev født cirka 1445; døde i 1500. [Gruppeskema] [Familietavle]

Else blev gift med Thomas Nielsen Lange i 1504 i Ribe, Danmark. Thomas (søn af Niels Gundesen Lange og Anne Nielsdatter) blev født cirka 1460 i Ribe, Danmark, Lydum; døde i 1521 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet i Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Alnerup Og Nebbegård

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsråd

Kilde:
DAA 1900, 237f + DAA 1985 p689 81a*

Familie/Ægtefælle/Partner: Sidsel Styggesdatter. Sidsel (datter af Timme Styggesen og Kjøle (Kjelluf) Gere) døde den 7 jan. 1558 i Hønborg, ,; blev begravet i Taulov Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mourids Jepsen Sparre. Mourids (søn af Jep Tullesen Sparre og Elsof Henningsdatter Meinstorf) blev født før 1480 i Svaneholm, Skurup, Skåne, Sverige; døde den 1 jan. 1534; blev begravet i Lund, Malmöhus Len, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hartvig Andersen Ulfeldt. Hartvig blev født cirka 1504 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Anders Lindenov før 1538. Anders (søn af Hans Johansen Lindenov og Berete Eriksdatter) blev født cirka 1482 i Vejle, Danmark, Fovslet,Odis; døde i 1562. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Knud Pedersen Bille og Birgitte Markvadsdatter Rønnov) blev født i 1522; døde i 1590. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Bille. Steen (søn af Claus Steensen Bille og Lisbet Jensdatter Ulfstand) blev født den 24 dec. 1527 i Wanås, Knislinge, Skåne, Sverige; døde den 5 jan. 1586 i Nivå, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Kjærgård Og Billeskov

Knud blev gift med Hilleborg Christophersdatter Gyldenstierne den 11 dec. 1575. Hilleborg (datter af Christopher Henriksen Gyldenstierne og Anne Tønnesdatter Parsberg) blev født i 1548. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Niels Skinkel den 1 jun. 1600 i Gjerskov, ,. Niels (søn af Hans Skinkel og Anne Bild) blev født cirka 1546 i Gerskov, Østrup, Otterup, Danmark; døde i 1617. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Claus blev gift med Ingeborg Nielsdatter Parsberg den 10 jun. 1604. Ingeborg (datter af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 10 maj 1582; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø
skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup
som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i
Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England,
1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane,
tjente med udmærkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa
Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa
Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til
politiske udsendelser, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m.
Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store
donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31
rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved
Ulvsbäck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til
dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsbäck, tilhørte sammen med Tage Thott og
Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk
holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af
kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var
forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han
sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere
børn bl.a. Steen Andersen Bille.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født den 19 jun. 1593; døde den 27 dec. 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Henriksdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Eilersdatter Bryske. Lisbeth (datter af Eiler Bryske og Gertrud Iversdatter Dyre Lunge) blev født i 1585; døde i 1674. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ovesdatter Juul. Anne (datter af Ove Axelsen Juul og Johanne Kaas) døde i 1634. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helvig blev gift med Iver Vind den 17 jun. 1621 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Iver (søn af Jakob Vind og Else Banner Høeg) blev født den 1 jun. 1590 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1658. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lave blev gift med i 1635. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabet blev gift med Hans Barnekow den 19 sep. 1624. Hans (søn af Christian Barnekow og Margrethe Henriksdatter Brahe) blev født den 5 jan. 1601 i Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 8 okt. 1630 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitse blev gift med Stalder Kaas i 1636. Stalder (søn af Herman Kaas og Birte Kaas) døde i 1656 i Faddersbøl, Hundborg Sogn, Hundborg Herred, Thisted Amt, Danmark; blev begravet den 1 feb. 1656. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Husumgaard (Sokkelund h), en naturlig søn af Hr. Anders (Steensen)
Bille til Rosendal og Cathrine Henriksdatter (de havde flere børn og
bl.a. en datter; ved hr Anders Billes død blev stalder Kaas beskikket som
værge for hans børn) f - 1624 kom 1636 paa Sorø skole, 1643 immatrikuleret
ved Københavns Universitet, studerede 1646 - 50 ved universitetet i
Leiden, tjente derefter i storhertugen af Toscanas livvagt og hos
kardinalen af Medici, kom 1656 tilbage til Danmark, blev samme aar kaptajn
ved adelens soldater, aaret efter major ved landeværnet paa Sjælland, 1658
general adjudant hos kongen, var under belejringen næstkommanderende ved
studenternes korps, 1659 stadsmajor i København, 1675 oberstløjtnant samt
kommandant i Citadellet, 1676 vicekommandant i København, 1678 oberst,
1679 deputeret i krigskollegiet, krigsraad 1685, adlet den 3. maj 1679 med
de Billers navn og vaaben.
Død 2. maj og begravet 16. maj 1698 i Kbh. (VF)

"Adlet for at lukke portene for adelen i 1660."

Steen blev gift med Karen Hansdatter Mandix den 10 aug. 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Karen blev født den 17 maj 1637; døde den 13 mar. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mogens blev gift med Margrethe Jørgensdatter Lunge den 13 sep. 1646 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Margrethe (datter af Jørgen Lunge og Sophie Steensdatter Brahe) blev født i maj 1616 i Elfsborg, Göteborg, Sverige; døde den 7 okt. 1653 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Skjerildgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Henriksdatter Gyldenstierne. Mette (datter af Henrik Predbjørnsen Gyldenstierne og Lisbeth Clausdatter Podebusk) blev født i 1636; døde i 1713. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA:1985:523

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Andersdatter Bille. Karen (datter af Anders Bille og Sophie Rosenkrantz) blev født den 13 feb. 1642 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 11 jan. 1671 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christopher Mogensen Pax. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Arent Von Der Kuhla den 20 okt. 1642 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Arent (søn af Bendix Von Der Kuhla og Hedevig von Issendorf) blev født den 2 feb. 1599 i Kuhla, Bremen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 14 feb. 1658 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Mette Krabbe den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mette (datter af Iver Tagesen Krabbe og Karen Ottesdatter Marsvin) blev født den 4 jan. 1635 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 22 aug. 1681; blev begravet i Thorstrup, Varde, Danmark, . [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Karen Christensdatter Vind i 1673. Karen (datter af Christian Vind og Mette Krabbe) blev født den 17 sep. 1657; døde den 27 feb. 1698. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Christofer Walkendorff den 25 jul. 1645. Christofer (søn af Henning Walkendorff og Karen Axelsdatter Brahe) blev født den 1 sep. 1621 i Glorup Herregaard, Svindinge Sogn, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 19 jan. 1690 i Ellinge, Harjager herred, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Birgitte Skeel den 5 aug. 1660. Birgitte (datter af Christen Skeel og Birgitte Rud) blev født den 23 dec. 1638 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 nov. 1699. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
faldet i krig

Notater:

Død:
Druknet efter skibrud

Else blev gift med Johan Albrecht Piper den 1 jun. 1707. Johan blev født cirka 1664. [Gruppeskema] [Familietavle]

Just blev gift med Cathrine Maule den 9 nov. 1696. Cathrine blev født i 1672; døde den 23 dec. 1756 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Lasson. Karen blev født den 4 apr. 1703; døde den 2 apr. 1779 i Holbæk, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Admiral blev gift med Mette Glud den 24 feb. 1717 i København (Cs), ,. Mette blev født i 1699; døde den 26 nov. 1720 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Holger Christophersen Pax. Holger (søn af Christopher Mogensen Pax og Hilleborg Holgersdatter Bille) blev født den 18 apr. 1648; døde den 3 jan. 1698 i Sæbygård, Sæby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Tønnesdatter Reedtz. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Ørumgård

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Christensensdatter Seefelde. Sophie blev født i 1683; døde i 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Amalie Christiernsdatter Daa. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Gift m. Henrik Brahe

Henrikke blev gift med Henrik Brahe i 1698. Henrik (søn af Preben Brahe og Susanne Gøye) blev født den 21 jul. 1670 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 21 nov. 1725 i Engelsholm, Nørup Sogn, Tørrild Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Horne Kirke, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Anders Rosenkrantz den 28 feb. 1686 i Tirsbæk, Engum, Hatting, Vejle, Danmark. Anders (søn af Mogens Rosenkrantz og Sophie Andersdatter Bille) blev født i 1654; døde den 27 aug. 1742. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torup

Notater:

Død på Sæbygård som den sidste mand i slægten

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Knudsdatter Bille. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Helvig blev gift med Mogens Krag den 18 nov. 1668 i Løjtved, Stenstrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Mette blev gift med Christian Banner den 2 feb. 1679 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa. Christian (søn af Niels Ottesen Banner og Anne Cathrine Jørgensen Schulte) blev født den 7 mar. 1656 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1693 i Hjørring, Danmark, Torupgaard,Vraa; blev begravet i Dalum Kirke, Dalum Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kavaljer på ambassaden till Köpenhamn för att avhämta Carl XI's drotting Ulrika Eleonora. Ärvde 1660 Ellinge slott & blev förståndare för Walkendorfska kollegiet i Köpenhamn fram till 1701. Han slösade bort sitt arv så grundligt att han måste låna bröd av sina egna bönder. Han blev därför kallad "Hans Lånekaka". Hans Walkendorff nödgades att sälja Ellinge 1714 p g a skuld.

Hans blev gift med Margaretha E. Barnekow før 1675. Margaretha (datter af Jørgen Barnekow) blev født skønnet 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Hersleb Lassen. Poul døde i 1788. [Gruppeskema] [Familietavle]

Daniel blev gift med Johanne Sophie Amalie Stibolt den 8 jun. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne blev født i 1716 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 aug. 1788 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Kirstine Baur. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cathrine blev gift med Niels Rosenkrantz den 23 aug. 1709. Niels (søn af Holger Rosenkrantz og Anne Steensdatter Brahe) blev født den 1 maj 1684; døde den 6 mar. 1746 i Kringelhede, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birte Skeel von Holsten. Birte blev født i 1708 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde i 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Holbækgård 1784 Købte Egeskov

Notater:

7 marts, 1788 bevilling paa tillige at føre de Brahers navn og vaaben.

bl.a. stiftamtmand paa Fyn

TITEL: gehejmekonferensraad, hvid ridder

Titel:
Gehejmkonferensraad, Hvid Ridder

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Johanne Lagesdatter Arenfeldt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Caroline Agnese Raben den 22 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Caroline (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 9 dec. 1738; døde den 11 mar. 1810 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Steen Hohendorf Arenfeldt. Steen blev født i 1688; døde i 1739. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Lorents Arenfeldt. Hans blev født i 1701; døde i 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Østrupgård Og Damsbo

Notater:

Erigerede sammen med sin broder Preben 1751 Stamhuset Hvedholm og 1760 Det Bille Braheske Fideikommis

Beskæftigelse:
Priorinde i Odense adelige Jomfrukloster

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Hein. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Vådeskud under en jagt på Lindholm ved Gavnø

Notater:

Oprettede sammen med søsteren Susanne Brahe og etatsråd Fr. Hein af Hvedholm, Østrupgård og Steensgård stamhuset Hvedholm 1751 med Damsbo 1758, som overgik til hans fætter Henrik Bille Brahe.

__________

Preben Brahe (9. januar 1711 på Engelsholm – 17. august 1786 på Fyn) var en dansk godsejer og sidste mand (i Danmark) af adelsslægten Brahe.

Han var søn af Henrik Brahe til Hvedholm og Henrikke Sophie, født Bille, blev 1732 fændrik og 1737 karakteriseret løjtnant af infanteriet, 1738 sekondløjtnant i Fodgarden og 1743 kaptajn ved det Fynske nationale Infanteriregiment, men afgik 1754 fra militæretaten med oberstløjtnants karakter.

Ved en overenskomst 1739 mellem ham og hans dalevende tre søstre om arven efter deres forældre, deres bror Jørgen Brahe og faster Karen Brahe blev han eneejer af Hvedholm. Efterhånden kom han til stor rigdom, idet hans mange søskende døde før han; af disse var især søsteren Susanne Brahe (1700-1760) meget rig, da hun havde fået Østrupgård ifølge testamente, Stensgård ved sit ægteskab med etatsråd Frederik Hein og havde købt Damsbo.

Disse to søskende oprettede 1751 af deres tre godser: Hvedholm, Stensgård og Østrup, et stamhus med agnatisk-kognatisk succession, hvilket etatsrådinden ved gavebrev 1758 forøgede med Damsbo. Stamhuset var dog sådan indrettet, at enhver foreløbig skulle beholde sit, og Preben Brahe først tiltræde det i "fuldkommen Possession" efter svogerens og søsterens død, hvilket skete 1760. Yderligere arvede han efter hende Grubbesholm gård og gods, som han dog straks solgte til fæstebønderne. Han var dog generelt ikke nogen fremmer af udskiftningen.

Preben Brahe døde ugift på Fyn 1786 som den sidste mand af slægten (den svenske gren af slægten uddøde 1930). Hans store ejendomme tilfaldt for størstedelen familien Bille, som derfor ændrede navn til Bille-Brahe. Han er begravet i Horne Kirke. Der findes portrætmalerier af "C.F.K." (1756) og af Per Krafft den ældre.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

1711 indgik Karen Rosenkrantz et ægteskab, der vel var en mesalliance, eftersom brudgommen Niels de Linde var ny-adelig, men som økonomisk set var et godt parti; thi Linde'rne var rige folk.

Karen blev gift med Niels Linde den 28 aug. 1711 i Engum, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. Niels blev født i 1678; døde den 12 aug. 1746; blev begravet i Engum Kirke, Harring Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Anna blev gift med Henrik Bjelke Kaas i 1713. Henrik (søn af Hans Kaas og Sophie Amalie Bielke) blev født den 18 sep. 1686 i Elingård, Frederikstad, Østfold, Norge; døde den 1 jul. 1773 i Boltinggård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1982-84 II - 33c*
• Titel: Grevinde

Notater:

Dorothea Krag (27. september 1675 – 10. oktober 1754) datter af oberst Mogens Krag (død 1676).

Hun ægtede 1694 generaladmiral Jens baron Juel, blev enke 1700 og giftede sig 25. maj 1701 med Christian Gyldenløve til Gisselfeld, efter hvis død 1703 hun på otte år beholdt det ham 1685 overdragne danske postvæsen. I modsætning til sin mand, der rigtignok ikke havde haft synderlig lejlighed til at tage sig af denne institution, ofrede hun den megen opmærksomhed, ikke just af interesse for postbesørgelsen og postgangen, som der med føje jævnlig klagedes over, men af hensyn til indtægterne, som hun, hvis påklædning i et enkelt år – og det endda et sørgeår – omtrent opslugte indkomsten af Gisselfeld Gods, altid havde brug for. Overlod hun end den egentlige administration til en direktør, så greb hun dog stærkt ind i forretningerne, når det drejede sig om hendes fordel. Nødig afstod hun derfor postvæsenet 1711, da tiden var omme, uagtet hun fik en årlig pension af 4000 rigsdaler, som efter kongens bestemmelse 1723 gik over på hendes ældste søn, Christian Danneskiold-Samsøe, det var en ringe sum i forhold til de omkring 25000 rigsdaler, som postvæsenet årlig havde indbragt hende. I henhold til Gyldenløves testamente vedblev "hendes høje Naade" at residere på Gisselfeld, selv efter at hun 1715 havde giftet sig med Hans Adolph Ahlefeldt, og da han var lige så ødsel som hun, var godset ved hendes død, 10. oktober 1754, i en jammerlig forfatning og Gyldenløves børns formue reduceret betydelig. Hun skildres for øvrigt som en begavet og åndrig dame, der heller ikke manglede hjerte for sine undergivne.



»hendes høje Naade som et fordærvende Onde til alt Gods' Ødelæggelse Bøndernes tiltagende Velstand og yderligere Lyst til sædelig Velanstændighed 78 Aar overbeviser mig om snart at skulle forlade alt Mere end 30 Aars naboelige Venskab forsikrer mig om, at hun ubrødelig vil holde det højtidelige Løfte, som hun har givet mig, at ville behandle dette Gods med en sand, moderlig Ømhed«, og grevinde Danneskiold søgte også selv efter bedste evne at sørge for alle sine gamle tjenere og funktionærer. Foruden selve gården omfattede salget også alle avlsbygninger, orangeriet og husets indbo, således i nederste etage bl. a. de af grevinden selv broderede stole med tilhørende sofa og de store vægbroderier, også fra hendes hånd.

Beskæftigelse:
generalpostmester.

Dorothea blev gift med Lensbaron Jens Juel den 11 apr. 1694. Jens (søn af Erik Juel og Sophie Sehested) blev født den 15 jul. 1631 i Nørtorp, Ræhr sogn, Hillerslev Herred, Thisted Amt, Danmark; døde den 23 maj 1700 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Hellested Kirke, Hårlev, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Christian Gyldenløve den 25 maj 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 28 feb. 1674; døde den 16 jul. 1703 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea blev gift med Hans Adolph von Ahlefeldt den 1 jun. 1715 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Hans (søn af Joakim von Ahlefeldt og Anna Margrethe Buchwald) blev født den 24 okt. 1679 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 okt. 1761 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Lensgreve Hannibal Wedell i 1699 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. Hannibal (søn af Wilhelm Friderich Wedell og Christiane Sophie Sehested) blev født i 1660 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 apr. 1708 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Capitain til Søes

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Taastrup Og Aalstrup

Notater:

Kilde:
DAA 1930 XIX - 7,I,3 p120*

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Rantzau. Hans (søn af Otto Rantzau og Anna Magdalene Brockdorff) blev født cirka 1685; døde den 19 okt. 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

nobility

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Maria Sjöberg. Helena (datter af Gustav Sjöberg og Clara Marie Lauritsdatter Galtung) blev født cirka 1680; døde i 1739 i Nas, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kommandørkaptajn Thiel Erik Stibolt. Kommandørkaptajn blev født i 1726 i Christiansø, Danmark; døde den 21 sep. 1790 i Nykøbing, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Kommandørkaptajn Andreas Bille (Blaa). Kommandørkaptajn blev født i 1734; døde den 26 jul. 1782. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Michael Krabbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
Inflammation i underlivet

Steen blev gift med Frederikke Vilhelmine Charlotte Bornemann den 6 dec. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederikke blev født den 24 jul. 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 jul. 1851 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Otto blev gift med Karen Johanne Rønning i dec. 1756 i Hven, ,. Karen blev født i 1719; døde den 3 jul. 1779 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ida blev gift med Frederik Christian Greve Schack den 10 apr. 1767 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Frederik (søn af Otto Didrik Schack og Anna Ernestine Frederikke Vilhelmine Gabel) blev født den 27 feb. 1736 i Schackenborg, Møgeltønder Sogn, Tønder Højer og Lø Herred, Tønder Amt, Danmark; døde den 3 jun. 1790 i Giesegård, Nordrup Øster Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Axel Rosenkrantz den 18 sep. 1761. Axel (søn af Mogens Rosenkrantz og Elisabeth Sophie von Holsten) blev født den 4 aug. 1733; døde den 15 aug. 1802 i Søby Søgård (før: Søgaard), Nr. Søby, Aasum Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jørgen Scheel den 25 jun. 1790 i Kværndrup Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Jørgen (søn af Christen Scheel og Eleonora Agnes Raben) blev født den 29 nov. 1768 i St. Petersborg, Rusland,; døde den 9 jan. 1825 i Hellerup, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Bopæl: Hvedholm Damsbo Stensgård Østrupgaard Avernakø Drejø Egholm Og Svanholm
• Titel: Geheimekonferensråd, kammerherre

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Major ( Hæren - Forsvaret ), Godsejer

Titel:
9. maj, 1798 optaget i lensgrevelig stand.
Lensgreve til grevskabet Brahesminde, Egholm og Svanholm

Preben blev gift med Eleonora Sophie Rantzau den 1 jul. 1796 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Eleonora (datter af Frederik Siegfred Rantzau og Sophie Magdalene Krag-Juel-Vind) blev født den 24 aug. 1779 i Fjellebro, Espe, Danmark; døde den 7 mar. 1800 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Johanne Caroline Vilhelmine Falbe den 15 nov. 1816 i Frederiksgave (nu: Hagenskov), Sønderby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 10 mar. 1789 i Helsingør, Danmark; døde den 3 mar. 1823 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Preben blev gift med Birgitte Susanne Sybille Schaffalitzky de Muckadell den 17 jul. 1824 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Birgitte (datter af Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell og Komtesse Charlotte Amalie Reventlow) blev født den 31 aug. 1801 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 26 jan. 1871 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bertha blev gift med Gebhard Greve Moltke Huitfeldt den 23 sep. 1791 i Kværndrup, Danmark. Gebhard blev født den 20 feb. 1764; døde den 20 dec. 1851. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christen de Linde erhvervede på auktion 1747 Landting, hvortil der lå et par andre store gårde og adskilligt bøndergods. Ligesom så mange andre af de tidligere ejere opholdt Christen de Linde sig sjældent på Landting. Han ejede tillige Tirsbæk, og her var hans hovedopholdssted. Han døde 1756.

Notater:

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe (1. august 1702 i Verona – 17. februar 1728 i København) var en dansk adelsmand, kammerherre og bogsamler.

Han var ældste søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. I 1721 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og 4 år senere til deputeret i Søetatens Generalkommissariat; desuden var han kammerherre. Han var ikke blot greve af Samsø, men tillige friherre til Baroniet Lindenborg og Høgholm. I en meget ung alder viste han stor interesse for lærde studier, og han samlede sig i kort tid et betydeligt bibliotek, dels ved køb i udlandet, dels ved anskaffelser på danske auktioner, f.eks. den Rostgaardske; Hans Gram var ham en stadig rådgiver ved studeringer og bogindkøb. "Hvad gjorde han med alt det?" sagde Frederik IV efter grevens død karakteristisk nok, "han vilde dog ikke være Præst."

1725 stadfæstedes faderens testamente, hvorved Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland oprettedes, ved en overenskomst mellem de 3 søskende Danneskiold-Samsøe, i det grev Christian blev overdirektør. Stiftelsen trådte dog egentlig først 1754 i virksomhed. Allerede 17. februar 1728 døde den fornemme unge bogven af kopper i København; hans lig brændte i byens ildebrand samme år.

En auktionsfortegnelse over hans bogsamling og andre samlinger, navnlig af mønter, udkom 1732 i 4to med en fortale af Gram, hvori hans karakter og lærdom roses; alene af trykte bøger indeholder den mellem 7 og 8000 bind. Det Kgl. Bibliotek købte bl.a. meget på auktionen. Men trods samlingernes anselige værdi formaaede Salget af dem langtfra at dække den store gæld, som Danneskiold-Samsøe havde pådraget sig, væsentlig vistnok ved at gå i kaution for en slægtning; det forslog heller ikke, at nogle af hans efterladte ejendomme solgtes.

Danneskiold-Samsøe var 2 gange gift: 1. gang (1721) med Conradine Christiane f. komtesse Friis (d. 1723), datter af Niels greve Friis; 2. gang (1724) med Cathrine Christine f. von Holstein, datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein; hun døde først 1795. Han havde 3 sønner og 3 døtre, bl.a. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efterfulgte faderen som lensgreve.

Christian blev gift med Conradine Christine Friis den 24 apr. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 31 mar. 1699 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Christina Catharine von Holstein den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christina (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 24 mar. 1709 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1795; blev begravet den 13 feb. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1747; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik greve Danneskiold-Samsøe (1. november 1703 på Assendrup – 18. juli 1770 på Marselisborg) var en dansk greve, statsmand, gehejmeråd, marineminister, generaladmiral-løjtnant og chef for den danske marine. Han var lensbaron til Baroniet Marselisborg, hvis centrum var herregården Marselisborg.

Ungdom

Han var yngre søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. Han var født 1. november 1703. Det blev bestemmende for hans liv, at han allerede i sit niende år tillige med sin ældre broder Christian Danneskiold-Samsøe kom til England, hvor han forblev, indtil han havde fyldt seksten år. Han lagde sig der efter det, der senere blev hans livsgerning, nemlig efter alt, hvad der vedrørte søvæsen, skibsbyggeri og mekanik. Efter at have forladt England opholdt han sig en kort tid i Paris, men genoptog derpå i Holland sine maritime studier.

Da han kom tilbage til Danmark 1721, atten år gammel, havde han ondt ved at vinde sin kongelige onkel Frederik IV's velvilje. I Søetaten fik han ingen ansættelse; men han måtte tage til takke, først med kommando over et kompagni ryttere, siden med at få et kompagni i Fodgarden at føre, og det endda kun for en kort tid; han fik snart sin afsked. Dog blev han 1729 hædret med gehejmerådstitel. Da Christian VI kom på tronen, søgte han atter ansættelse, og så blev den til søvæsenet opdragne mand ansat som assessor i Højesteret og i Hofretten. Men heldigvis kom kongen dog under vejr med, hvad han egentlig duede til, og gjorde ham til deputeret i Søkommissariatet (1731). Han forstod snart at gøre sig gældende her; men hans kritik over adskilligt i marinens styrelse bragte ham i strid med general Poul Vendelbo Løvenørn, der i Christian VI's første år havde den øverste ledelse af Søetaten ligesom også af Landetaten. Da Danneskiold-Samsøe forelagde sine udsættelser for kongen, fandt de i det mindste efterhånden dennes tilslutning, og resultatet blev, at Christian VI, trods sit varme venskab for Løvenørn, besluttede at skille Søetatens styrelse fra Landetatens, og efter at Løvenørn havde fratrådt marinen 26. marts 1735, overdroges dennes ledelse til Danneskiold-Samsøe, dog således at han først 23. november blev udnævnt til oversekretær. Det følgende år blev den øverste styrelse endnu fuldstændigere lagt i hans hånd, i det han samtidig fik titel af intendant. Som sådan vedblev han at virke under hele Christian VI's regering. 1738 blev han gehejmekonferensråd, 1739 fik han l'union parfaite og 1743 blev han generaladmiral-løjtnant.

Chef for Søetaten

Mange af Holmens bygninger blev til i Danneskiold-Samsøes tid.

Ingenlunde alt i Danneskiold-Samsøes kritik af forholdene under hans forgænger var berettiget. Det er et yderst skævt billede, han selv senere har givet af flådens tilstand, som den var, da han overtog styrelsen. Intet kunne være uretfærdigere end at påstå, at den var blevet forsømt af Løvenørn, thi der var blevet bygget betydeligt i hans tid, og en sagkyndig fransk admiral har dengang i en indberetning derom til sin regering udtalt en meget anerkendende dom over det arbejde, der blev udført på Holmen. Danneskiold-Samsøe kunne med rette have kritiseret, at man byggede linjeskibene for små; men i det sted angreb han selve den talentfulde konstruktør Knud Nielsen Benstrup og voldte hans og hans forsvarer Frederik Christopher Lütkens fald. Dog må det nævnes, at han nogle år senere udvirkede, at kongen tildelte Benstrup en årlig pension på 800 rdl. Hvor ensidig han var optrådt imod Benstrup, viste sig, da han kom i spidsen for Søetaten, thi han havde ondt ved at komme til klarhed om, hvorledes linjeskibene skulle bygges, og han måtte efter få års forløb tage sin tilflugt til en fransk konstruktør, Laurent Barbé, hvis princip for skibsbygningen var det samme som Benstrups, kun anvendt på skibe af større dimensioner, hvorved det først kom til sin rette anvendelse.

Men trods dette betegner Danneskiold-Samsøes styrelse et tydeligt og stort fremskridt. Han var et afgjort administrativt talent, der havde øjnene med sig i forskellige retninger, og samtidig med at han gavnede marinen på mange områder, forstod han at vise forstandig økonomi. Den flåde, der kunde rådes over på den tid, da Christian VI døde, talte 29 linjeskibe og en mængde mindre skibe; han havde straks fra sin første tid taget fat på at skaffe flåden en dok, hvortil der selvfølgelig var den største Trang, og ved hjælp af en indkaldt hollandsk vandbygmester, Dumreicher, gennemføre han i løbet af 4 år med stor energi dette foretagende, som de stedlige forhold gjorde vanskeligt; han uddybede Flådens Leje og Københavns Havn saaledes, at orlogsskibene nu først fuldt kunne ekviperes der, og det var under ham, at flåden fik flere af sine vigtigste arsenalbygninger, som den har brugt helt indtil 1900-tallet. Ikke mindre tænkte han på at sikre havnen ved faste søbatterier, en plan, der dog først senere blev udført. Alt, hvad der vedrørte skibenes ekvipering, kom i en tidligere ukendt orden, og det var ham, der genoptog og fuldt udviklede, hvad der tidligere var forsøgt for at skaffe flåden dens nødvendige mandskab ved indrullering, men var kommet i forfald. Nu grundlagdes 1739-41 det indrulleringsværk både i Danmark, Norge og Slesvig, som har holdt sig indtil de nyeste tider.

Samtidig arbejdede han med iver på at skaffe marinen en god søofficersstand ved at lade officererne få en meget bedre uddannelse, end de tidligere havde haft. Den skarpe opmærksomhed, han havde henvendt på havneforholdene ved København, bragte ham ind paa den storartede tanke at uddybe Kalvebod Strand således, at skibsfarten syd fra til København kunde gå den vej. Men han gav rigtignok sin plan et aldeles overdrevent omfang. Samtidig med at Kalvebod Strand skulde uddybes, var det nemlig hans mening, at man skulle forsænke Drogden, så al skibsfart til og fra Østersøen nødvendigvis kom til at gå igennem Københavns Havn. Dette ville åbenbart både have vakt andre Østersøstaters forbitrelse og ville desuden kun have ført til en udstrakt brug af Flinterenden og Store Bælt, hvilke løb han dog ikke kunne spærre. Men som et middel til at forbedre indsejlingen til København havde hans tanke sin store berettigelse.

Temperamentsfuld og besværlig

Uheldigvis forenede Danneskiold-Samsøe et vanskeligt temperament med sin ualmindelige dygtighed. Han var åbenbart ikke let at arbejde sammen med, og det blev ikke bedre ved hans oplagthed til at finde det galt, andre gjorde. Selv Christian VI skrev betegnende nok om ham til Johan Sigismund Schulin: "Grev D. er meget sensibel; men efterdi han er os nyttig, ville vi gjærne menagere ham saa meget som muligt". Det var godt for Danneskiold-Samsøe, at Christian VI, der interesserede sig meget for flåden, havde denne opfattelse af hans dygtighed, thi der skete gentagne gange forsøg på at styrte ham. Snart hed det, at dokken var et forfejlet arbejde, der aldrig ville blive til noget, snart fik kongen meddelelser så ad den ene, så ad den anden vej om, at Danneskiold-Samsøes beretninger om flådens tilstand gav en aldeles falsk forestilling derom, eller det hed sig, at arbejdet gik rent i stå på Holmen, og at der intet blev udført der ude. Farligst var det måske, da selve Holmens chef, admiral Ulrik Frederik Suhm – historikerens fader -, som tidligere havde stået ham meget nær, optrådte imod ham med den klage til kongen, at havnen ikke var i den tilstand, som Danneskiold-Samsøe havde indberettet. Men hvor tilbøjelig Christian VI end var til mistænksomhed, så tog han med besindighed på al denne onde snak, han lod forholdene omhyggelig undersøge, og det uretfærdige i sigtelserne imod Danneskiold-Samsøe trådte da tydelig frem.

Imidlertid havde kongen også ladet denne få stor indflydelse på et andet område, det var, da han 5. december 1735 oprettede General-, Landøkonomi- og Kommercekollegiet. Danneskiold-Samsøe har åbenbart været sjælen i dette, hvis præses han var fra dets oprettelse til marts 1739. For så vidt det var Kollegiet, der fremkaldte stiftelsen af banken i København, hvis virksomhed begyndte 1737, har Danneskiold-Samsøe her arbejdet i en heldig retning. Man kan heller ikke miskende, at der var noget fædrelandssindet i den iver, som blev udfoldet for at udvikle handel og industri; men det hele forsøg på at skabe vindskibelighed ved et til stor yderlighed drevet beskyttelsessystem med forbud på indførsel af en masse varer var dog i sin grund en stor misforståelse.

Æresbevisninger

Allerede under Frederik IV var Danneskiold-Samsøe på en tid, da han ellers havde ondt ved at arbejde sig frem, blevet Dannebrogsridder (1722), hvad der vel altså er blevet opfattet som en æresbevisning, der ikke kunne nægtes ham, en konges sønnesøn. Christian VI synes at have haft en egen smag med hensyn til sine hædersbevisninger. I det mindste lod han ved dokkens indvielse Danneskiold-Samsøe kun få en sølvmedalje, medens hver af Konseillets medlemmer fik en guldmedaille. Senere skænkede han ham efter en af anklagerne imod ham som et oprejsningstegn sit portræt, indfattet i brillanter, til at bære på brystet. Derimod blev Danneskiold-Samsøe besynderligt nok ikke under ham Ridder af Elefanten. Denne orden skænkedes ham først ved Frederik V's kroning 1747. Den blev den gang sendt ham med den tilføjelse, at dette eksemplar af ordenen var det, Christian VI selv havde båret, og at kongen derfor troede, den ville være ham dobbelt kær.

Afskedigelse

Men dog kom denne udsøgte hædersbevisning nærmest som et plaster på et sår. Danneskiold-Samsøe var meget snart efter Christian VI's død blevet afskediget fra sin stilling i Søetaten. Han var nu i adskillige år pensioneret embedsmand, blev fristet af Frederik II af Preussen til at træde i hans tjeneste for at organisere ham en marine, men modstod det og levede i ro, først på Søllerødgård, som han havde ejet en række år, så i Århus, hvor han kunde være i nærheden af Marselisborg, som han havde fået efter sin farbroder Ulrik Christian Gyldenløves død (1719). Men da kaldte kongen ham tilbage til virksomhed i statens tjeneste, dog ikke inden for marinens område, men som overhofmester ved Sorø Akademi (1760) og amtmand over Ringsted og Sorø Amter. Embedskarrieren under enevælden slog tit besynderlige bugter, således også her. Men den virksomme mand tog sig med iver af de ham hidtil ganske fremmede forretninger. Der var altid noget af en stærk personlighed i, hvad han tog sig for, og han skal have arbejdet Akademiet hæderlig op i de 4 år, han tilbragte der, indtil hans mange klager over den pekuniære slette stilling, hvorunder regeringen lod Akademiet lide, bevirkede, at han fik sin afsked (1764).

Genoptagelse af karrieren

Man har et par taler af ham fra denne tid, den ene holdt kort efter, at han havde mistet sin hustru, som han havde levet meget lykkelig med. De vise en dyb religiøs følelse og et for ungdommen varmt sind, der særlig tiltaler, fordi det sprog, hvori han udtrykte disse stemninger, har et påfaldende naturligt og simpelt præg. Efter hans død udgaves hans Samling af Morgen- og Aftenbønner (2 dele, 1775), dels originale, dels frie oversættelser. Hans stærkt religiøse stade bragte ham til at se med lidet venlige øjne på den som pædagog bekendte Johann Bernhard Basedow, hvem han på grund af hans fritænkerske meninger holdt for en farlig ungdomslærer, og han fik ham fjernet fra Sorø Akademi, hvor han var professor. Da senere Basedow havde fået et professorat i Altona, søgte Danneskiold-Samsøe, hårdnakket som han var, også at få regeringen til at fjerne ham der fra og derimod at lade ham få en stilling af en helt anden slags, i hvilken han ingen skade kunne gøre.

To år efter, at Danneskiold-Samsøe havde forladt Sorø, indtraf en ny svingning i hans liv. Da Christian VII havde tiltrådt regeringen, henvendte Danneskiold-Samsøe sig straks til ham med en Fremstilling af, hvor uheldig Søetatens styrelse var ordnet, og da den daværende overkrigssekretær, Frederik Christian Rosenkrantz, forgjæves havde stræbt at tilbagevise hans angreb, udnævnte Christian VII ham – ikke uden stærk tilskyndelse af sin svoger Carl af Hessen – 1. august 1766 til medlem af Konseillet. 25. samme måned blev han atter stillet i spidsen for marinen som overkrigssekretær for Søetaten og "Surintendant de marine". Årene havde imidlertid lige så lidt svækket den lidenskabelige mands stridslyst som hans virkelyst.

Afskediget igen

Det var ham ikke nok at styre Søetaten, og i en memoire, han overleverede kongen, angreb han J.H.E. Bernstorff skarpt som en skadelig minister. Men Bernstorff forsvarede sig så kraftigt, at angrebet prellede af, og det varede ikke længe, inden Danneskiold-Samsøe selv måtte vige sine stillinger i Konseillet og i Søetaten (27. oktober 1767). Man har i tidligere tid givet den temmelig uværdige mand, der blev hans efterfølger i Søetaten, grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, skylden for at have fået ham styrtet; men højst sandsynlig har han også haft en særlig fjende i den hos kongen meget formående russisk-holstenske diplomat Caspar von Saldern, der var forbitret på ham, fordi han var en modstander af det holstenske mageskifte og af den stærke tilnærmelse til Rusland, der den gang var betegnende for Johann Hartwig Ernst von Bernstorffs udenrigske politik. Danneskiold-Samsøe overlevede kun kort sin sidste afskedigelse, han døde allerede 18. juli 1770 på Marselisborg.

I sit ægteskab med Dorothea komtesse Wedell-Wedellsborg (død 1763) som han var blevet gift med i en alder af 21 år 31. juli 1724, havde han haft tre sønner og seks døtre. Kun en søn og to døtre blev voksne. Dels som formynder en tid lang for en brodersøn, dels som styrer af sine egne sager viste han påfaldende ringe økonomisk sans; men han har åbenbart som embedsmand haft administrative evner som få her hjemme, og hvad der end var af lidenskabeligt og trættekært ved hans natur, er hans fortjenester ubestridelige. De har været lige så store, som hans fædrelandsfølelse var varm.

Han er begravet i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen i København er opkaldt efter ham. En mindestøtte ved Jægerspris Slot er rejst 1778 og udført af Johannes Wiedewelt. Der findes en pastel af Carl Gustaf Pilo 1745 på Gisselfeld (moderne kopi på Frederiksborgmuseet), litograferet 1868. Nogle ungdomsportrætter og malerier af Johan Friedrich Arends 1770 og 1771 på Gisselfeld. Endvidere malerier på Sorø Akademi (formentlig af Peder Als), i slægteje, på Orebygård og Ledreborg. Stik af G.L. Lahde 1795 efter maleri af Peder Als.


Beskæftigelse:
Overkrigssekretær i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Wedell-Wedellsborg. Dorothea døde i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 40a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Anna Joachimine Ahlefeldt (født 5. maj 1717, død 15. februar 1795 i København) var dame de l'union parfaite, datter af gehejmeråd Hans Adolph Ahlefeldt.

Hun blev gift 25. august 1744 med Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig. Hun lod hovedbygningen på Skjoldenæsholm, som hun ejede efter mandens død 1762, opføre 1766.

Anna blev gift med Frederik Ludvig Danneskiold-Laurvig den 26 aug. 1744. Frederik (søn af Ferdinand Anton Danneskiold-Laurvigen og Grevinde Ulrica Eleonora Reventlow) blev født den 15 maj 1717; døde den 12 aug. 1762 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: II. Linien til Halvsøgård, Gråsten og Bukhagen

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 II - 42c

Notater:

Christian Gustav lensgreve Wedell(-Wedellsborg) (22. juli 1701 på Søndergårde – 29. januar 1759 på Wedellsborg) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af grev Hannibal Wedell, blev 1719 kaptajn i Dronningens Livregiment, men forflyttedes 1720 til Livgarden til Fods. 1727 udnævntes han til oberstløjtnant i grev Christian Friis' hvervede rytterregiment, men tog 1732 sin afsked fra militærtjenesten. 1721 var han blevet kammerherre, havde 1727 fået det hvide bånd og var amtmand over Segeberg Amt. Efter opnået myndighedsalder tiltrådte Wedell besiddelsen af grevskabet Wedellsborg, der af hans formyndere var blevet forøget med meget hartkorn. Han skildres som en slet økonom, der atter afhændede en stor del jordegods; 1750 bortsolgte han Søndergårde. Wedell, der 1750 blev gehejmeråd, døde 29. januar 1759.

Han var tre gange gift: 1. gang ca. 1725 med Catharine Elisabeth Arnoldt (1709- 1737), datter af feltmarskal Hans Jacob Arnoldt, 2. gang 1741 med Mathea Catharine de Werenskiold (1706-1743), datter af konferensråd Arndt Niels Wernersen de Werenskiold og Elisabeth de Tonsberg, 3. gang med grevinde Conradine Christiane Danneskiold-Samsøe (1725 – 7. januar 1785), datter af gehejmeråd, grev Christian Danneskiold-Samsøe og Catharine Christiane von Holstein. Han var far til Hannibal Wedell.

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Elisabeth von Arnholt. Cathrine (datter af Hans Jacob von Arnholt og Karen Tønsberg) blev født den 28 mar. 1709; døde den 16 nov. 1736. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Conradine Christine Danneskiold-Samsøe den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Christina Catharine von Holstein) blev født den 19 dec. 1725 i Assendrup, Aversi Sogn, Tybjerg Herred, Danmark; døde den 7 jan. 1786 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 jan. 1786 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Putlos

Notater:

Kadet i søetaten, Meklenburg-Schwerinsk kammerjunker

Beskæftigelse:
Mecklenborg - Schwerinsk kammerjunker

Kilde:
DAA 1930 XIX - 8,II,10 p 123

Familie/Ægtefælle/Partner: Augustine Christine von Breyern. Augustine døde den 5 aug. 1783. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabet Catharina Møller. Elisabet døde efter 1784. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul Rosenørn. Poul (søn af Peder Rosenørn og Ulrica Hedevig von Heinen) blev født den 30 mar. 1756 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 28 apr. 1829 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Caroline Christiane Sophie Frederikke von Bülow den 26 nov. 1829. Caroline blev født den 25 sep. 1808; døde den 15 jan. 1887 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Toldkontrollør

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Dorothea Frederikke Meisler. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn Hofjunker
• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Thomas blev gift med Johanne Birgitte Sofie Kaas den 25 jul. 1788. Johanne (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 1 dec. 1760; døde i 1789. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Frederikke Kristiane Ulrike Kaas den 25 sep. 1790. Frederikke (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 12 jul. 1762; døde den 26 jun. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftamtmand, Norsk Statsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Amalie Tugendreich von Barner. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Ludvig Brockenhuus. Johan (søn af Henrik Adam Brockenhuus og Hedevig Sophie Elisabeth Holstein-Ledreborg) blev født den 12 maj 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 feb. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(GedComp) dk110630d:@I3692@ = dk51216c:@I13522@

Aka (Facts Pg):
Skeel

Beskæftigelse:
1834 Grewe og Stamhuusbesidder, 1840 Greve og Stamherre til Estrup

Christen blev gift med Christiane Pind den 8 feb. 1826 i Fausing Kirke, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. Christiane blev født den 27 apr. 1796 i Karmark, Skjern Sogn, Middelsom Herred, Viborg Amt, Danmark; blev døbt den 27 apr. 1796 i Skjern Kirke, Bjerringbro, Viborg, Danmark; døde den 29 jan. 1855 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 9 feb. 1855 i Auning Kirke, Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Til Grevskabet Brahesminde

Notater:

Titel:
Gehejmekonferensraad, Kammerherre, Gesandt

Familie/Ægtefælle/Partner: Jeromie Cathrine Baronesse Selby. Jeromie (datter af Lensbaron Charles Borre Selby og Christiane Georgine Louise Falbe) blev født i 1812; døde i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Frederikke Gustava Hochschild. Louise blev født den 18 apr. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 nov. 1910 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Sophie Frederikke Caroline Bülow den 27 nov. 1823 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Frantz Christopher Bülow og Sophie Elinor Baronesse Selby) blev født den 8 aug. 1805 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 okt. 1869 i Kværndrup, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ferdinand Baron Wedell-Wedellsborg. Ferdinand (søn af Ludvig Frederik Wedell og Frederikke Juliane Louise von Klingenberg) blev født den 19 apr. 1792; døde den 22 nov. 1862 i Hegnetslund, Herfølge Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herfølge kirkegaard, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svanholm & Det 1. Bille-Brahe'Ske Fideikommis
• Titel: Til Svanholm Og Det 1. Bille Braheske Fidekomis

Notater:

født til Svanholm, Storgården i Krogstrup s. og Holgershåb samt besidder af det 1. Bille B r a heske fidekommis.

1836 student (Priv), 1842 cand. jur. derefter ansat i kontoret for udenlandske betalinge r . 1 843 kammerjunker

Beskæftigelse:
Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Stiftamtmand over Sjælland og Amtmand over København, Kurator for Vemmetofte adelige Kloster

Johan blev gift med Maria Caroline Vilhelmine Comtesse Moltke den 21 feb. 1852 i Bregentved Kapel, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Maria (datter af Lensgreve August Adam Wilhelm Moltke og Marie Elisabeth Comtesse Knuth) blev født den 23 jul. 1827 i Bregentved, Haslev Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 20 jan. 1889 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Uddannelse: Synderbygård (Elbo H.)
• Titel: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark

Notater:

Stifter af 2. Bille Braheske fidekommis

Thurø kgd

"til Bjørnemose". Som blev solgt, Erector af det 2det Bille - Br aheske Fideicommis (409,804 Kr.)

Beskæftigelse:
Godsejer

Erik blev gift med Hedevig Schaffalitzky de Muckadell den 13 sep. 1851 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Hedevig (datter af Baron Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell og Elisabeth (Betzy) Catharine Skeel) blev født den 13 sep. 1831 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 18 sep. 1909 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1777; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik Christian lensgreve Danneskjold-Samsøe (5. juli 1722 i København – 26. marts 1778 sammesteds) var en dansk godsejer, gehejmeråd, kammerherre, officer og generalpostdirektør.

Han var søn af grev Christian Danneskiold-Samsøes første ægteskab og er født den 5. juli (efter andre beretninger 5. juni) 1722, blev 1740 ritmester ved det 3. jyske kavaleriregiment og samme år kammerherre, 1746 virkelig ritmester ved det 2. jyske kavaleriregiment, 1748 oberstløjtnant, 1749 ridder af Dannebrog, 1752 første generalpostdirektør med en årlig indtægt af 1500 rigsdaler, 1758 gehejmeråd, 1763 ridder af ordenen l'union parfaite, 1766 gehejmekonferensråd, afskediget af Johann Friedrich Struensee den 5. januar 1771, kort før sin død 1777 ridder af Elefanten.

Fra 1754 af, da Gisselfeld Kloster efter Christian Gyldenløves enkes, Dorothea Krags, død trådte i virksomhed, blev han klosterets første overdirektør, i hvilken egenskab han havde adskillige vanskeligheder at bekæmpe, navnlig hidrørende fra ejendommens mådelige forfatning. Som generalpostdirektør fik han af kongen lov af opholde sig på Gisselfeld 7-8 måneder om året, så nogen stor rolle spillede han ikke i dette embede.

I året 1749 blev han gift med Nicoline Rosenkrantz (f. 1721, fik 1756 ordenen l'union parfaite, d. 7. februar 1771), datter af gehejmeråd, amtmand i Nyborg Christian Rosenkrantz til Skovsbo og Frederikke Louise f. Krag. Hans anden hustru, Frederikke Louise f. von Kleist (f. 1747, gift 1. juli 1771, d. 1814), datter af gehejmeråd, kammerherre, amtmand i Bredsted Christian Adam von Kleist og Sophie f. Rosenkrantz, var den førstes søsterdatter.

Danneskiold-Samsøe er begravet i Vor Frue Kirke. Han er portrætteret på familiebillede. Maleri af Peder Als 1750 på Gisselfeld. Barneportræt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nicoline Rosenkrantz. Nicoline (datter af Frederik Christian Rosenkrantz og Frederikke Louise Krag) blev født den 6 jan. 1721 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1771 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Louise von Kleist i 1773. Frederikke (datter af Christian Adrian von Kleist og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Danneskiold-Samsøe. Sophie (datter af Frederik Danneskiold-Samsøe og Dorothea Wedell-Wedellsborg) blev født i 1726; døde i 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe. Ulrik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født i 1723; døde i 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]