Helena Sverkersdotter

Notater:

Titel:
prinsesse af Sverige

Familie/Ægtefælle/Partner: Sune Folkesson. Sune (søn af Folke Birgersson) blev født cirka 1200 i Uppsala, Sverige; døde i 1247. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Dronning af Sverige

Katarina blev gift med Erik XI Eriksson Konge af SverigeUppsala, Sverige. Erik (søn af Erik X Knutsson Konge af Sverige og Richiza (Richza) Valdemarsdatter af Danmark) blev født i 1216 i Stockholm, Stockholms len, Sverige; døde den 2 mar. 1250 i Uppsala, Sverige Fyrisang; blev begravet i Varnhem Kirke, Varnhem, Skaraborg, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Svantepolk Knudsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ingeborg blev gift med Johann I Hertug af Sachsen-Lauenburg i 1270. Johann (søn af Albrecht I Hertug af Sachsen og Helene, Prinsesse af Braunschweig) blev født i 1249 i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Filipsson. Johan (søn af Filip Birgersson og Cecilia Knutsdatter) døde den 17 sep. 1280. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erich I. folgte 1286 minderjährig zusammen mit den Brüdern und teilte nach vielen Erbstreitigkeiten 1305 das väterliche Erbe mit ihnen. Er erhielt den Part Lauenburg, 1308 vom früh gestorbenen BruderAlbrecht den Part Ratzeburg, was zu weiteren Zwisten mit dem überlebenden Bruder Johann II. führte, der sich völlig übervorteilt fühlte. Er war wohl zuerst als jüngster Bruder geistlich und Domherr zuMagdeburg. Die Quellenlage zu den frühen Lauenburgern ist etwas ungenau, auch was die Zuordnung von Ereignissen und Taten betrifft; besonders bei den 5 Herzögen namens Erich, die oft nicht genau unterschieden werden, was besonders in dem Zeitraum problematisch ist, indem 3 Eriche gleichzeitig handelnd auftreten. Er war auch Herr von Neuengamme und Teilen von Hadeln, schloß 1313 ein Wahlbündnis mitseinem berühmten Vetter Markgraf Waldemar von Brandenburg und wählte 1314 König LUDWIG IV. von Bayern mit. Damit brach der Streit um die Kurwürde mit der Vetternlinie zu Wittenberg offen aus. Er bestritt ihr diese Würde, da sie die jüngere Linie der sächsischen Herzöge war. Er lehnte sich jahrelang an Dänemark an und machte 1311 den glanzvollen Fürstentag von Rostock mit. Er schloß sich später demBündnis gegen den brandenburgischen Vetter an und beteiligte sich 1316 an der Belagerung von Stralsund. Er wurde als großer Draufgänger beschrieben und markierte eine Zeit ständiger verheerender Fehden mit Mecklenburg, Pommern Holstein und den aufstrebenden Hansestädten. Mehrere Landfriedensbündnisse wurden abgeschlossen, die aber nichts an den chaotischen Zuständen ändern konnten. Er verlor 1348letzte, noch formal erhobene Lehensrechte in Pommern und Mecklenburg, die endgültig Reichsfürstentümer wurden. Ob er der Herzog Erich ist, der 1347 nach Palästina reiste, ist nicht sicher auszumachen,wohl eher sein Sohn, denn er zog sich wegen zunehmenden Alters mehr und mehr zurück. Die letzten Hoffnungen auf die Kurwürde wurden 1356 durch die "Goldene Bulle" zunichte gemacht, sie fiel endgültigan die Wittenberger Linie, was die Entfremdung zu ihr vergrößerte. Er starb während einer neuen Fehde des Sohnes mit dem Herzog Wilhelm vonBraunschweig-Lüneburg auf der Flucht als Greis durch einen Sturz vom Pferd.

Titel:
Hertug

Titel:
Herzog

Erich blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Pommern cirka 1316. Elisabeth, (datter af Bogislaw IV von Pommern og Margareta von Rügen) blev født cirka 1294 i Wolgast, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 17 nov. 1349. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Priorin zu Plötzkau

Familie/Ægtefælle/Partner: Katarina Bengtsdatter (Folkungaätten). Katarina (datter af Bengt Magnusson og Sigrid "den fagre" Magnusdatter) døde efter 1350. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen-Lauenburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Agnes, Grevinde af Holstein-Plön. Agnes, (datter af Johann III, , Greve af Holstein-Plön og Miroslawa, Grevinde af Schwerin Brandenburg) blev født cirka 1330 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1387; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Laurensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog

Erich blev gift med Sofie, Prinsesse af Braunschweig den 2 maj 1373. Sofie, (datter af Magnus II Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Katharine, Prinsesse af Anhalt-Bernburg) blev født cirka 1358 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 jul. 1416. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Gregersdatter. Ingeborg (datter af Gregers Styrbjørnson og Katarina Bengtsdatter) døde cirka 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Sachsen-Lauenburg

Bernhard blev gift med Adelheid, Prinsesse af Pommern cirka 1 mar. 1429. Adelheid, (datter af Bogislaw VIII Hertug af Pommern-Stolp og Sofie, Grevinde af Holstein) blev født i 1410 i Szczecin, Polen, Stargard,Szczecinski; døde efter 1445. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin

Sofie, blev gift med Wartislaw IX Hertug af Pommern Wolgast i 1419. Wartislaw (søn af Barnim VI, Hertug af Pommern-Barth og Veronika, Burgravine af Nürnberg) blev født cirka 1400 i Wolgast, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 23 maj 1457 i Wolgast, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofia Gerhardsdatter Snakenborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Dorothea Hertuginde af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg den 10 mar. 1464. Dorothea (datter af Friedrich II Elector af Brandenburg og Katharine, Prinsesse af Sachsen) blev født i 1446 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde i mar. 1519. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Pommern-Wolgast

Erich blev gift med Sofie, Prinsesse af Pommern efter 5 nov. 14. Sofie, (datter af Bogislaw IX Hertug af Pommern Stargard og Maria, Prinsesse af Czersk) blev født cirka 1435 i Szczecin, Polen, Stargard,Szczecinski; døde cirka 29 sep. 1497 i Stolp, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birger Birgersson Trolle. Birger (søn af Birger Birgersson Trolle og Ingeborg Arvidsdatter) blev født cirka 1401; døde i 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magnus blev gift med Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Katharine, (datter af Heinrich I, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Katharine, Prinsesse af Pommern) blev født i 1488 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; døde den 29 jul. 1563; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herzog von Pommern (Bogislaw von Pommern)

http://en.wikipedia.org/wiki/Bogislaw_X,_Duke_of_Pomerania

Bogislaw blev gift med Anna Jagiellonka den 1 mar. 1491. Anna (datter af Kazimierz IV Jagiello og Elisabeth von Habsburg) blev født den 17 apr. 1476 i Nassau,; døde den 21 sep. 1503 i Ueckermunde, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Magnus II von Mecklenburg-Schwerin den 25 jun. 1478. Magnus (søn af Heinrich II (IV) von Mecklenburg-Schwerin og Dorothea von Hohenzollern) blev født den 6 feb. 1441; døde den 30 dec. 1503 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

RESEARCH-FOR-MERGE: This individual might be the same as Katharina von/Pommern/, RIN 24361.

Katharine, blev gift med Heinrich I, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel i aug. 1486. Heinrich (søn af Wilhelm II, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Elisabeth, Grevinde af Stolberg) blev født den 30 jul. 1463 i Neustadt a. Rhubenberge, Niedersachsen, Tyskland; døde den 2 aug. 1514 i Bei Burg Leerort, Ostfriesland, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.

Arvid blev gift med Beate Iversdatter Thott den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Beate (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand) døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Franz blev gift med Sibylle, Prinsesse af Sachsen den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Sibylle, (datter af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 11 jun. 1515 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.

Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.

1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.

Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.

Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.

I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.

Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.

Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.

Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.

Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.

Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Dorothea, blev gift med Christian 3, Konge af Danmark den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frederik 1, Konge af Danmark og Anna af Brandenburg) blev født den 21 sep. 1503 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 feb. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i 1578 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Anton I, Greve af Oldenburg den 31 jan. 1537 i Otterndorf, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af Johann XIV, Greve af Oldenburg og Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau) blev født i 1505 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 mar. 1573 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophie af Pommern (født 1498 i Stettin, død 13. maj 1568 i Slesvig by) var dronning af Danmark og Norge fra 1523 til 1533 som ægtefælle til kong Frederik 1.

Sophie var den ældste datter af hertug Bugislav 10. af Pommern og Anna af Polen. Den 9. oktober 1518 blev hun i Slesvig gift med hertug Frederik af Slesvig og Holsten, der var blevet enkemand i 1514. Sophie blev herved stedmoder til Frederiks to børn Christian (1503-59) og Dorothea (1504-47). Ved sin kroning havde Sophie fået tillagt Lolland og Falster, slotte i henholdsvis Kiel og Plön med tilhørende amter samt byer i Holsten som livgeding.

I 1523 overtog hertug Frederik den danske trone som Frederik 1. efter fordrivelsen af nevøen Christian 2. Frederik og Sophie fik sammen følgende børn:

Hans den Ældre (1521-80), der forblev ugift,
Elisabeth (1524-86), gift 1. gang med Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509-50), gift 2. gang med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527-1603),
Adolf (1526-86), gift med Christine af Hessen (1543-1604),
Dorothea (1528-75), gift med hertug Christopher af Mecklenburg-Schwerin (1537-92),
Frederik (1529-56), biskop i Hildesheim og Slesvig.

Efter Frederik I's død i 1533 blev hun dog foreløbig boende på Gottorp med sine børn, først for at afvente det endelige udfald af kongevalget, siden fordi hendes livgeding under Grevens Fejde kom i fjendtlig besiddelse. I 1538 forlangte Christian III, at hun skulle tage ophold på slottet i Kiel og tiltræde sit livgeding, da udgifterne ved opholdet på Gottorp, der gik på hans regning, syntes ham for store. Dette skete også, men der var dog en del stridigheder mellem hende og Christian III angående styrelsen af livgedinget, som hun ville have enerådighed over, mens kongen og rigsrådet krævede medbestemmelsesret ved besættelsen af lensmandsposterne og forlangte, at slotslovene skulle lyde på kongen. I 1540 kom det til en overenskomst, hvorved Sophie i det væsentlige gav efter.

Hun synes at have besiddet en vis lærdom og interesse for religiøse spørgsmål; en tysk salme, "Gott ist mein Heil, mein Hülf und Trost", tilskrives hende.

Efter sin død i 1568 blev Sophie begravet i Slesvig Domkirke.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Sophie_af_Pommern

Sofie blev gift med Frederik 1, Konge af Danmark i okt. 1518 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederik (søn af Christian 1, Konge af Danmark og Dorothea af Brandenburg) blev født den 7 okt. 1471 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1533 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Heinrich blev gift med Ursule Hertuginde af Mecklenburg-Schwerin den 18 mar. 1507. Ursule (datter af Kurfürst Johann Cicero von Brandenburg og Herzogin, Landgräfin von Thüringen Margareta von Sachsen) blev født den 22 nov. 1488 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 28 okt. 1510 i Güstrow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Johann , Elector af Sachsen den 31 mar. 1500 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Johann (søn af Ernst von Sachsen og Elisabeth von Wittelsbach) blev født den 5 aug. 1468 i Meissen, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 25 sep. 1532 i Sachsen, Tyskland Schweinitz a.d.elster; blev begravet i Wittenberg, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Herzogin von Mecklenburg-Schwerin

Anna blev gift med Wilhelm II von Hessen den 19 nov. 1500. Wilhelm (søn af Ludwig II von Hessen og Mathilde von Württemberg) blev født den 4 maj 1469; døde i 1509. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Otto I Zu Solms-Laubach den 8 okt. 1519. Otto (søn af Philipp Zu Solms-Lich og Adriana von Hanau-Münzenberg) blev født den 16 jun. 1496 i Lich, ,; døde den 23 jun. 1522. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Heinrich , Hertug af Sachsen den 5 aug. 1512 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Albrecht III von Sachsen og Sidonia of Bohemia de Podiebrad) blev født den 21 apr. 1473 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 27 sep. 1541 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Duke of Mecklenburg 1519-1547 and Duke of Guestrow 1534-1547

Titel:
Herzog von Mecklenburg-Schwerin

Albrecht blev gift med Anna von Hohenzollern i 1524. Anna (datter af Joachim I Nestor von Hohenzollern og Elisabeth von Oldenburg) blev født den 10 feb. 1507; døde den 29 jul. 1567. [Gruppeskema] [Familietavle]

Katharine, blev gift med Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg den 20 dec. 1509 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Magnus (søn af Johann IV (V) Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg og Dorothea Hertuginde af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg) blev født cirka 1467 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 sep. 1543. [Gruppeskema] [Familietavle]

Heinrich blev gift med Marie Countess af Württemberg den 20 mar. 1515 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Marie blev født den 20 sep. 1496 i Hohen-Urach Schwarzwaldkreis Württemberg, ,; døde den 6 feb. 1542 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jens Holgersen Ulfstand den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født cirka 1438 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 18 mar. 1523 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Valby Kirke Ved Ystad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lillø

Notater:

Jakob Trolle til Lillø var 1503 ridder.
Han var lensmand på Kalmar og Gers herred.
1517 var han admiral.
1523 beseglede han Frederik 1´s håndfæstning.
1536 var han en af den skånske adels
ordførere på herredagen i København.
Med Kirsten Skave fik han 15 børn,
hvoraf 6 døde som børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Herlufsdatter Skave. Kirsten (datter af Herluf Skave og Øllegård Henningsdatter Walkendorff) døde den 28 okt. 1534 i Knabstrup, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ursule, blev gift med Heinrich, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel-Dannenburg den 29 apr. 1569 i Artlenburg, Lüneburg, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 14 jul. 1533 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 19 jan. 1597 i Dannenberg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna, blev gift med August, Elector af Sachsen den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. August, (søn af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 9 sep. 1526 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik 2. blev født på Haderslevhus i 1534 og døde i 1588. Han var søn af den senere Kong Christian 3. og hans hustru Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Efter Christian 3.s sejr i Grevens Fejde blev hani 1536 valgt som tronfølger med titlen Prins af Danmark, og da faderen døde i 1559 kunne Frederik underskrive håndfæstningen og sætte sig på tronen.

Frederik voksede op på Haderslevhus og fik fra 1554 lov til at holde hof på Malmøhus. Det var i disse år at prinsen forelskede sig i sin hofmesters niece, Anne Hardenberg, og først i 1572 giftede hansig med sin 15-årige kusine Sophie Amalie af Braunschweig-Lüneburg. Trods en aldersforskel på 23 år, blev Frederik 2.s ægteskab tilsyneladende meget lykkeligt.

Frederik 2. erobrede i 1559 Ditmarsken sammen med farbroderen Hertug Adolf af Gottorp.

Til gengæld magtede han ikke at realisere sine militære planer under den Nordiske Syvårskrig 1563-70. Baggrunden for krigen var kampen om magten i Østersøen.

Frederik 2. havde regnet med, at han med hjælp fra tyske lejetropper hurtigt kunne vinde den forestående krig mod svenskerne. Med kongen i spidsen, satte hæren i 1563 op gennem Halland, mod fæstningenÄlvsborg, der faldt efter kun seks timers beskydning. Derefter var planen at støde frem mod Stockholm; men på grund af et dårligt organiseret forsyningsvæsen måtte hæren gå i vinterkvarter i Skåne. Dermed faldt kongens planer, da en lejehær var alt for dyr til en langvarig krig.

I begyndelsen af 1564 var det svenskerne der havde initiativet. De trængte ind i Norge flere steder og hærgede i både Halland og Blekinge. Først hen på sommeren rejste Frederik 2. et lån, der gik tilat finansiere den danske hærs plan om et stort anlagt angreb på Sverige med Stockholm som mål. Angrebet blev en fuldstændig fiasko. Efter nogle uger måtte hæren, som følge af vanskeligheder med provianteringen, vende tilbage til Halland. Da et nyt forsøg i oktober led samme skæbne, var Rigsrådet ved at miste tålmodigheden.

Året efter overtog Daniel Ranzau hærledelsen – men også han måtte kæmpe mod mangel på penge og forsyninger, og ydermere udbrød der pest i hæren. Det lykkedes endelig at få en dansk sejr ved Axtorna– men vinteren forhindrede yderligere fremrygning. Flåden klarede sig heller ikke for godt. I 1566 blev en ny spærring af Øresund en fiasko, og sidst i juli gik det meste af flåden ned under en storm ved Gotland.

For at råde bod på den militære og økonomiske elendighed så Frederik 2. sig nødsaget til at hjemkalde sin gamle uven, Peder Oxe. Det lykkedes rigshofmester Peder Oxe at få styr på landets dindtægternetredobledes. Derved lykkedes det at bringe Danmark nogenlunde frelst ud af krigen, og landet stod stadig som den mest magtfulde stat i Norden efter fredsslutningen i Stettin i 1570. Peder Oxe må dog dele æren med de militære ledere Daniel Ranzau og Frants Brockenhuus, og det hører også med, at Sverige i krigens sidste år var svækket af indre strid omkring Erik 14.s afsættelse i 1568.

Efter krigen var en af de lidenskaber kongen dyrkede slotsbyggeri. Blandt nybyggerierne må især fremhæves renæssanceslottet Kronborg, der blev bygget i årene 1574-84 for indtægterne fra den forhøjedeØresundstold.
Frederik 2. havde tilsyneladende en selvtillid, der rakte ud over egne evner og var ofte i tider med modgang uretfærdig og urimelig overfor omgivelserne, men en anden side af ham var hans livsglæde – han holdt af at gå på jagt, feste og se glade mennesker omkring sig.

Frederik 2. døde kun 54 år gammel på Antvorskov Slot den 4. april 1588, og blev begravet i Roskilde Domkirke. Han efterfulgtes af sin søn Christian 4.

_________________

Frederik 2. var konge af Danmark og Norge fra 1559. Søn af kong Christian 3. og dronning Dorothea af Sachsen-Lauenburg. Han blev i 1572 gift med Sophie af Mecklenburg, med hvem han fik bl.a. Christian4. Frederik 2. var især optaget af udenrigspolitikken. Den Nordiske Syvårskrig mod Sverige 1563-70 endte egentlig uafgjort, men efter krigen fremstod Danmark-Norge alligevel som den stærkeste magt i Østersøområdet. Herefter bestræbte Frederik sig på, at riget skulle bevare denne stærke position. Han blev desuden en af de ledende protestantiske fyrster i Nordeuropa, og han forsøgte at skabe en slagkraftig protestantisk alliance mod katolikkerne. Det lykkedes dog ikke. I 1570’erne anlagde han den stærke fæstning Kronborg ved Helsingør, og i samme periode blev den danske flåde udviklet til en af Europas største og mest moderne. Som ledi sin indsats for at styrke riget ydede han megen støtte til videnskab og kultur; f.eks. fik Tycho Brahe opbakning af Frederik 2.

Frederik blev gift med Sofie af Mecklenburg-Schwerin den 19 aug. 1572 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sofie (datter af Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin og Elisabeth af Danmark) blev født den 14 okt. 1557 i Wismar, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 4 okt. 1631 i Nykøbing Slot, Falsters Sønder Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hans den Yngre (1545 – 1622) var søn af Christian 3. af Danmark og dronning Dorothea. Han var stamfader til flere hertuglinjer, herunder Sønderborg, Glücksborg, Plön og Augustenborg, og dermed til den danske kongeslægt siden 1863, glücksborgerne.

Hans (Johan) den Yngre var lillebror til Frederik 2., der i 1564 gjorde ham til hertug af Sønderborg - hvor han slog mønt - med tilhørende landområder i Slesvig og Holsten (Als, Ærø, Sundeved og Plön,svarende til en tredjedel af de kongelige dele af hertugdømmerne - hertil kom 1582 yderligere Reinfeld og Ruhe klostre - sidstnævnte blev nedrevet for at give plads for Glücksborg slot).

Historien bag

Kong Christian 3. og dronning Dorothea havde to døtre og tre sønner, Frederik, Magnus og Hans. Da Christian 3. døde efterlod han sig hustruen Dorothea samt 5 børn, der alle skulle forsørges. De to døtre blev gift væk med rige hertuger. Den ældste søn, Frederik 2., blev konge og sønnen Magnus overtog stiftet Øsel ved Livland. Tilbage var lillebror Hans. Hvordan skulle han forsørges?

Dronning Dorothea ville gerne have, at der skulle findes et indbringende embede til den yngste søn. Til dette var der reelt kun to muligheder: Enten at finde en løsning udenlands som med broderen Magnus, eller at afgive en del af den kongelige part i hertugdømmerne. Da den første mulighed mislykkedes, endte det med den sidste. Hans fik tildelt et hertugdømme bestående af Sønderborg og Nordborg i Slesvig samt Pløn og Ahrensbök i Holsten.

Hans den Yngre blev den første såkaldt "afdelte" hertug. Han fik – som Gottorperne og Hans den Ældre – overladt nogle amter, hvor han fik indtægterne og havde en betydelig myndighed. Men han fik ingen andel i fællesregeringen og dermed kunne han hverken opkræve skat eller føre egen udenrigspolitik. Det var derfor en markant reduceret fyrstestatus, der blev givet Hans den Yngre.

Hans den Yngres liv

Hans den Yngres liv og virke blev dybt præget af den reducerede status. På den ene side kæmpede han med stor energi, for at opnå den status, han ikke fik fra begyndelsen. På den anden side lagde han så meget mere energi på de felter, hvor han faktisk kunne bestemme.

Hans den Yngre blev gift to gange. Først med Elisabeth, datter af hertug Ernst af Brauschweig-Grubenhagen. Efter brylluppet i 1568 flyttede parret ind på Sønderborg Slot. Elisabeth skænkede ham 14 børn i løbet af 16 år. Hun døde i 1586 og blev gravsat i det nyindrette kapel på slottet.

Pludselig var Hans den Yngre enlig forsørger til 14 børn og havde hårdt brug for penge. Han ledte efter en ny hustru og hørte, at den 12-årige prinsesse Agnes Hedwig af Anhalt var blevet enke. De giftede sig den 14. februar 1588 i Sønderborg, og med hende fik han 9 børn.

Tilsammen blev Hans den Yngre altså far til 23 børn. 11 sønner og 12 døtre.

Hans' efterkommere

Da Hans døde 77 år gammel, blev hans besiddelser (Sønderborg , Nordborg, Glücksborg, Ærø og Pløn) i 1622 delt mellem fem af de overlevende seks sønner.

Christian (1570-1633) blev hertug af Slesvig-Holsten-Ærø. Ved Christians død blev Ærø delt mellem Sønderborg, Nordborg, Glücksborg og Plön.

Alexander (1573-1627), hertug af Slesvig-Holsten-Sønderborg.

Hans Adolf (1576-1624), hertug af Slesvig-Holsten-Nordborg.

Philip (1584-1663), hertug af Slesvig-Holsten-Glücksborg.

Joachim Ernst (1595-1671), hertug af Slesvig-Holsten-Pløn.

Frederik (1581-1658), efterfulgte i 1624 storebroderen, Hans Adolf, som hertug af Nordborg.

Hver af sønnerne fik samme status og rettigheder som Hans den Yngre. Men da Hans den Yngres næstældste søn, hertug Alexander af Sønderborg, døde i 1627 og efterlod sig hele seks sønner, kunne området ikke tåle at blive delt yderligere. Hans den Yngres børnebørn fik dermed ingen områder, selvom de alle fik titlen "hertug".

Hertugdømmet Sønderborg blev erklæret fallit i 1667 og i 1669 inddraget under kronen.

Hans blev gift med Elisabeth, Prinsesse af Braunschweig den 19 okt. 1568 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Elisabeth, (datter af Ernst II, Hertug af Braunschweig-Grubenhagen-Osterode og Margarethe, Prinsesse af Pomerania) blev født den 29 apr. 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 24 maj 1550 i Salzderhelden, Niedersachsen, Tyskland; døde den 11 feb. 1586 i Østerholm, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelm, Hertug af Braunschweig-Lüneburg. Wilhelm, (søn af Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Sofie, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 13 aug. 1535 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 aug. 1592 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johann blev gift med Elisabeth, Grevinde af Schwarzburg-Blankenburg den 28 aug. 1576 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland. Elisabeth, (datter af Günther Xl, Greve af Schwarzburg-Blankenburg og Elisabeth, Grevinde af Isenburg Kelsterbach) blev født den 23 maj 1541 i Sondershausen, Schwarzburg-Sondershausen, Thüringen, Tyskland; døde den 26 dec. 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Elisabeth af Danmark (14 oktober 1524 – 15 oktober 1586) var en dansk prinsesse, der blev hertuginde af henholdsvis Mecklenburg-Schwerin og Mecklenburg-Güstrow

Hun var datter af kong Frederik 1. af Danmark og Sophie af Pommern. Hun giftede sig i 1543 med hertug Magnus 3. af Mecklenburg-Schwerin (1509–1550) og i 1556 med hertug Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow (1527–1603). Hun havde et enkelt barn: Sophie af Mecklenburg, der blev gift med hendes nevø, kong Frederik 2. af Danmark.

Elisabeth blev født den 14. oktober 1524 som andet barn og ældste datter af Frederik 1. i hans andet ægteskab med Sophie af Pommern. Hendes fødsel fandt sted året efter, at faderen var blevet konge af Danmark og Norge efter oprøret mod Christian 2. Efter faderens død i 1533 blev hun opdraget ved broderen, Christian 3.'s hof. Allerede som barn blev hun rost for sin skønhed, og den engelske gesandt Robert Barnes skrev hjem: "Aldrig i mit liv så jeg så smuk og velopdragen ung pige."

I 1542 blev hun på Nyborg Slot forlovet med Hertug Magnus af Mecklenburg. Brylluppet blev fejret på slottet i Kiel det efterfølgende år. Efter ni års barnløst ægteskab med Hertug Magnus, en lærd hersker, der tillige var Biskop af Schwerin, blev hun enke i 1550, hvorefter hun vendte tilbage til Danmark.

I 1556 blev hun gift med sin afdøde mands nevø og efterfølger som biskop af Schwerin, Ulrik 3. af Mecklenburg-Güstrow. Elisabeth og Ulrik havde et lykkeligt ægteskab. Den 4. september 1557 fødte hun sit eneste barn, datteren Sophie, der 14 år gammel blev gift med sin fætter Kong Frederik 2. og blev dronning af Danmark og Norge.

Elisabeth bliver beskrevet som en skønhed, godhjertet, følsom og religiøs. Hun læste dagligt i Bibelen og Luthers skrifter og gik ofte i kirke. Hun var tilbageholdende med at spise og drikke, hun hjalp trængende og syge, støttede fattige men håbefulde studerende. Ligeledes tog hun fattige adelsdøtre til sig og sørgede for deres opdragelse og uddannelse, og forsøgte at sikre dem en tryg fremtid ved passende ægteskaber. Hun sørgede foe at fremme agerbrug og kvægavl, plantede skov, oprettede stutterier og sørgede for vejenes vedligeholdelse. Hun sørgede for, at alle hertugelige gårde var forsynede med sengeklæder og husgeråd.

Hun sørgede for, at domkirken i Güstrow blev sat i stand og forskønnet, blandt andet med mindesmærker over det mecklenburgske fyrstehus. Også klosterkirken i Doberan, hvor mecklenburgs fyrster var begravne, blev sat i stand. Hun lod dels opføre nye, dels vedligeholde ældre klostre for adelige enker og jomfruer, hospitaler, fattighuse og skoler. Under sit andet ægteskab helligede hun sig en del til velgørenhed i Mecklenburg og understøttede skoler, sygehuse og klostre. Hun opførte fattighuse i Grabow, Stargard, Bützow, Güstrow og Stavenhagen, plantede skov i Everstorfer Forst nær Plüschow og i Heidbergen samt stod for genopførelsen af kirkerne i Güstrow og Doberan. Sammen med Ulrik oprettede hun en skole for adelsdøtre i klosteret i Rühn.

Hun vedligeholdt en levende kontakt med sin familie i fødelandet og besøgte regelmæssigt Danmark. Hun besøgte ofte sin svigerinde, Christian 3.s enke Dronning Dorothea, og hendes besøg blev kun endnu hyppigere, efter hendes datter var blevet dronning.

Hun døde i Gedser den 14. oktober 1586, på hjemrejsen fra fra et af sine langvarige besøg i Danmark, kort efter at hun og gemalen havde besøgt Tycho Brahe på Hven. Hendes lig blev ført til Mecklenburg, hvor hun blev begravet i domkirken i Güstrow, hvor der endnu findes et smukt gravmæle i alabaster af Philip Brandin som Hertug Ulrik lod opføre til minde om hende, sin anden hustru, Anna af Pommern og sig selv.

Kilde: https://da.wikipedia.org/wiki/Elisabeth_af_Danmark_(1524-1586)

Elisabeth blev gift med Ulrich , Hertug af Mecklenburg-Schwerin i 1556 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrich blev født den 1 jun. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 mar. 1603 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Ernst, Hertug af Braunschweig-Lüneburg den 2 jul. 1528 i Schwerin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Ernst, (søn af Heinrich Hertug af Braunschweig-Lüneburg og Margarethe, Prinsesse af Sachsen) blev født den 1 aug. 1497 i Uelzen, Niedersachsen, Tyskland; døde den 20 feb. 1546 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

In 1526, one year after the death of Friedrich the Wise, the wedding of his nephew, Johann Friedrich I., known as the Magnanimous, took place. His bride was Sibylle of Cleve, who was only fourteen years old at the time. The marriage represented something approaching a union between the Electorate of Sachsen and the Duchy of Jülich-Kleve-Berg and, although arranged for political and strategic reasons, it is said to have proved a particularly happy one. Much less successful was Johann Friedrich's subsequent political career. He was defeated in 1547 at the battle of Mühlberg during the Schmalkaldic War.

As a result, he was stripped of his electorship and spent several years as a prisoner. When his ducal title was finally restored in 1552, however, Johann Friedrich returned to his new seat in Weimar, accompanied by his former court painter Lucas Cranach the Elder, and was triumphantly received by the population. For Weimar, this event represented the beginning of a unique period of cultural ascendancy.

The portraits of the young bridal couple which hang in the Schlossmuseum are exquisite examples of the mature portrait style of Lucas Cranach the Elder. The painter combines courtly grandeur with aclear emphasis on individuality to produce a likeness of the subjects which is striking in its simplicity.

Johann blev gift med Sibylle, Prinsesse af Jülich-Cleve-Berg i 1526. Sibylle, (datter af Johann III Hertug af Jülich-Cleve og Marie, Prinsesse af Jülich) blev født den 26 aug. 1512 i Düsseldorf, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 2 apr. 1554 i Weimar, Thüringen, Tyskland; blev begravet i Pfarrkirche St. Peter Und Paul Weimar Sachsen-Weimar-Eisenach Thüringen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Philipp I., Landgraf von Hessen, wurde 1504 in Marburg geboren. Sein Vater war Landgraf Wilhelm II. (1469-1509), seine Mutter war Anna von Mecklenburg-Schwerin (1485-1525). Offizieller Regierungsantritt des Fürsten war bereits 1509, faktisch war er jedoch bis 1518 unter Vormundschaft seiner Mutter. Seit 1524 war Philipp Anhänger der protestantischen Lehre und wurde zum Vorkämpfer der Reformation.1526 hielt er zum Zwecke der Protestantisierung seines Herrschaftsgebietes die Homberger Synode ab. Im gleichen Jahr erfolgte die Vereinigung mit Johann von Sachsen und anderen protestantischen Fürsten im Bündnis von Gotha und Torgau.

1527 gründete er die Universität Marburg als erste protestantische Hochschule der Welt und gleichzeitig das zugehörige Gymnasium Philippinum. 1529 gründete er die Hessische Stipendiatenanstalt. Im gleichen Jahr fand das Marburger Religionsgespräch zwischen den Reformatoren Martin Luther und Ulrich Zwingli statt, von dem sich Philipp die Einigung des Protestantismus erhoffte. Er gehörte zu den fürstlichen Vertretern der protestantischen Minderheit (Protestation) am Reichstage zu Speyer.

Philipp wurde 1531 zum Mitgründer des Schmalkaldischen Bundes. 1534 gelang es ihm, den vertriebenen Herzog Ulrich von Württemberg in dessen Land zurückzuführen.

Anfang 1524 heiratete Philipp Christine von Sachsen (1506-1549). Noch zu Lebzeiten Christines schloss Philipp 1540 im Schloss Rotenburg eine zweite morganatische Ehe mit dem sächsischen Hoffräulein Margarethe von der Saale (1522-1566). Der Reformator Philipp Melanchthon war bei der Vermählung anwesend. Mit dieser Doppelehe handelte sich Philipp politisch weitreichende Schwierigkeiten ein, obwohl er durch Luther auf solche Konsequenzen hingewiesen wurde. (Die Reformatoren versuchten aber weiterhin, ihrem wichtigen Verbündeten so weit wie möglich den Rücken freizuhalten.) Nun musste Philipp, umder Strafe für Bigamie zu entgehen, dem katholischen Kaiser Karl V. Zugeständnisse machen.


Philipp der Großmütige
Postkarte des Landgraf-Philipp-Denkmals in Kassel von 1903Im Schmalkaldischen Krieg unterwarf sich Philipp 1547 schließlich dem Kaiser und wurde von diesem fünf Jahre lang in den Niederlanden gefangengesetzt. Zur Erinnerung an die Heimkehr am 10. September 1552 wurde im Eschenburg Ortsteil Simmersbach die Philippsbuche gepflanzt, die erst vor einigen Jahren zusammenbrach und durch einen neuen Baumersetzt werden musste.

In den letzten 15 Jahren seiner Lebenszeit kümmerte sich Philipp um die Verwaltung Hessens und fördert die Einigung der protestantischen Parteien. Darüber hinaus bemühte er sich um die Konsolidierungdes nach dem Schmalkaldischen Krieg hoch verschuldeten Landes, unter anderem durch die Einführung einer Tranksteuer.

Durch den Ausbau des Steuerwesens wandelte er die Landgrafschaft Hessen vom mittelalterlichen Domänenstaat zum frühmodernen Finanzstaat: Neben den Einkünften aus den Domänen etablierten sich Steuern als neues Standbein der Staatsfinanzierung. Philipp forcierte vor allem die Einführung einer Vermögenssteuer, die sich an der Leistungsfähigkeit der Besteuerten orientierte.

Einige seiner Initiativen und Gründungen wie Konfirmationsunterricht, der Landeswohlfahrtsverband oder die Althessische Ritterschaft bestehen bis heute fort. Die Marburger Philipps-Universität wurde erst im Jahr 1934 wieder nach ihrem Gründer benannt. Seinen Beinamen erhielt er von späteren Geschichtsschreibern, weil er in zahlreichen politischen und kriegerischen Auseinandersetzungen tatsächlichgroßen persönlichen Mut gezeigt hatte.

Nach seinem Tod wurde Hessen nach den altertümlichen Erbregeln des Hessischen Fürstenhauses unter seinen vier Söhnen aufgeteilt und büßte infolgedessen spürbar an reichspolitischem Gewicht ein: Hessen-Kassel mit etwa der Hälfte des Territoriums erhielt der älteste Sohn Landgraf Wilhelm IV., Hessen-Marburg Landgraf Ludwig IV., Hessen-Rheinfels Landgraf Philipp II. von Hessen-Rheinfels und Hessen-Darmstadt Landgraf Georg I..

Titel:
Landgraf von Hessen

Philipp blev gift med Christina von Sachsen den 10 jan. 1524. Christina (datter af Georg von Sachsen og Barbara Jagiellonka) blev født den 3 feb. 1506; døde den 25 maj 1549. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sibylle, blev gift med Franz I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzeburg den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Franz (søn af Magnus I Hertug af Sachsen-Lauenburg-Ratzburg og Katharine, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født i 1510 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 apr. 1581 i Buxtehude, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Anna, Prinsesse af Danmark & Norge den 6 nov. 1548 i Torgau, Sachsen, Tyskland. Anna, (datter af Christian 3, Konge af Danmark og Dorothea, Prinsesse af Sachsen-Lauenburg) blev født den 1 jan. 1533 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark; døde den 1 okt. 1585 i Dresden, Sachsen, Tyskland; blev begravet i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Franz blev gift med Sibylle, Prinsesse af Sachsen den 9 mar. 1540 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Sibylle, (datter af Heinrich , Hertug af Sachsen og Katharine, Prinsesse af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 11 jun. 1515 i Freiberg, Dresden, Sachsen, Tyskland; døde i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Chr III's død, boede Dorothea på Koldinghus. Hun forsøgte at blive gift med Chr. III ' s halvbror, Herug Hans den Ældre, med det blev forpurret af kirken og dele af familien . Bis at i Sønderborg Slotskapel (opkaldt efterhende). I 1581.

Dorothea var kun 14 år gammel, da hun i 1525 blev gift med den 22-årige hertug Christian af Holsten-Gottorp. Dorothea var datter af hertug Magnus 1. af Sachsen-Lauenburg og Katharina af Braunschweig-Wolfenbüttel.

Det var ikke panuar 1559 på Koldinghus.

1536 fik Dorothea udlagt en række fynske og langelandske godser til sit underhold, det såkaldte livgeding, men da hun ikke brød sig om at skulle sejle til sine besiddelser og tillige savnede et passende slot til sit faste ophold, fik hun 1548 tillagt Koldinghus, Dronningborg (Randers) og Sønderborg slotte og len som livgeding. Herved var rejsen til de nordtyske slægtninge - og senere døtrene, derblev gift i Tyskland - gjort lettere. I Christians leveår blev Koldinghus det faste tilholdssted for hoffet. Her døde Christian 3. i 1559, og her tilbragte Dorothea sine 12 år som enkedronning.

Efter Christians død omgikkes hun i sommeren 1559 med planer om at indgå ægteskab med svogeren Hans den Ældre i Haderslev, men planen mødte modstand hos de tyske teologer, og blev foreløbigt opgivet,og da Dorothea tog den frem igen i 1568 var kongens holdning helt afvisende.

Dorothea fremstår som en sjælden, rank personlighed, en af de stærkeste blandt danske dronninger. Fra hendes enketid er bevaret en lang række private breve, som giver et godt indblik i hendes personlighed: lidenskabelig, herskesyg, intrigant, hård og overdrevent nøjeregnende, men på den anden side fuld af retsfølelse, pligtfølelse, mod til at sige sandheden og med den en sjælden evne til at elske,lide, ængstes og harmes for andres skyld, ikke blot børnene, men også samfundets fattige og forurettede. Alle disse egenskaber holdtes sammen og i balance af en dyb religiøsitet. Dorothea var en dybtoverbevist lutheraner.

I sine mange år som rigets førstedame - ikke blot til gemalens død, men i realiteten til sin egen død 1571, da hendes søn Frederik 2. ikke giftede sig i moderens levetid - satte hun sit religiøse og menneskelige præg på sine omgivelser. Dorotheas hof på Koldinghus blev et sted, hvor adelens unge døtre modtog uddannelse (det såkaldte ‘jomfrukammer’) i at vnnem at være en omsorgsfuld moder. Meddøtrene Anna og Dorothea stod hun i tæt forbindelse. Ofte måtte hun hævde de to yngre sønner Magnus’ og Hans (den Yngre)’s interesser overfor den ældste søn Frederik 2. Frederik var af karakter sin moder meget lig, derfor bestod der ikke noget kærligt forhold mellem dem. Som tronfølger og konge gjorde han hele tiden oprør mod hendes omsorg, der dog forblev usvækket.

Dorothea kom til at opleve den første af en række blodige krige mellem Danmark og Sverige, nemlig Den nordiske Syvårskrig 1563-70. Det blev en smertelig oplevelse, beslægtet som hun var med krigens tohovedpersoner: Frederik 2. af Danmark, hendes søn, og Erik 14. af Sverige, hendes søstersøn. Forgæves søgte hun en tid at bevæge sønnen til at slutte fred, men da hun mærkede, at han ikke lyttede tilhendes bønner, påtog hun sig bag hans ryg at mægle fred. Hun korresponderede med søstersønnen i Sverige, hvilket kun indbragte hende spydigheder, og da Frederik 2. fik nys om det mislykkede mæglingsforsøg, lod han en tid moderens breve og budbringere opsnappe. Krigens gang kunne Dorothea ikke ændre, hun opnåede kun yderligere at belaste sit forhold til sfolket, men også her mærkede hun ofte, at sønnen ikke lyttede til hendes forbøn.

Det var naturligvis befolkningen i Kolding by og omegn, der stod Dorotheas hjerte nærmest, her kunne hun umiddelbart aflæse krigens følger. Hofholdningen og byggerierne på Koldinghus bragte i sig selvøkonomisk fremgang til byen med omsætning til byens handlende og arbejde til håndværkerne. Men også på anden måde søgte Dorothea at ophjælpe næringslivet omkring Kolding. Et saltværk i Harte fik kun få års levetid og levede ikke op til forventningerne om en stor saltproduktion. 1569-70 fik dronningen anlagt en ny mølle nær slottet og byen, idet slotssøens vand kunne udnyttes til mølledrift. Slotsmøllen drev møllerivirksomhed fra 1570 til 1889, da den omdannedes til bryggeri. Dorothea sørgede for rigeligt arbejde til møllen; foruden slottets eget korn befaledes byens indbyggere og oplandets bønder at lade deres korn male her.

Kort før sin død oprettede Christian 3. et hospital i Kolding. Middelalderens spedalskhedshospital, Sankt Jørgensgård, var nedlagt ti år tidligere. Nu oprettedes et almindeligt hospital, "fattige, såre og syge mennesker" til hjælp og trøst. Det er sikkert ikke urimeligt også her at se en indflydelse fra Dorothea, selvom Christian 3.s kristelige sindelag måtte tilskynde ham til hospitalsgrundlæggelser.

Latinskolen i Kolding var ældre end Dorothea. Men på hendes tid var skolen i forfald. En drikfældige rektor fik hun udskiftet med en mere ædruelig, lærd person, og skolebygningen fornyede hun. For egne midler lod hun i 1566 bygge et nyt skolehus tæt ved byens sognekirke, Skt. Nikolaj kirke. Dorotheas skolehus stod til 1729, men skolen lever fortsat i Kolding Amtsgymnasium.

Dorothea døde 7. oktober 1571 på Sønderborg slot, hvor hun i sine sidste levemåneder havde taget ophold hos yndlingssønnen Hans den Yngre. Hun ligger begravet i Roskilde domkirke sammen med gemalen.

Dorothea, blev gift med Christian 3, Konge af Danmark den 28 nov. 1525 i Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Frederik 1, Konge af Danmark og Anna af Brandenburg) blev født den 21 sep. 1503 i Gottorp Slot, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 feb. 1559 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i 1578 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie, blev gift med Anton I, Greve af Oldenburg den 31 jan. 1537 i Otterndorf, Cuxhaven, Niedersachsen, Tyskland. Anton (søn af Johann XIV, Greve af Oldenburg og Anna, Prinsesse af Anhalt-Zerbst-Dessau) blev født i 1505 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 3 mar. 1573 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; blev begravet i St. Lamberti-Kirche, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julius, blev gift med Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 mar. 1560. Hedwig (datter af Joachim II Hector Elector af Brandenburg og Jadwiga, Prinsesse af Poland) blev født den 11 apr. 1540 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 21 okt. 1602 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Thygesdatter Krabbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Lisbet blev gift med Claus Steensen Bille den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Claus (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ljungby I Skåne Tim I Nørrejylland Og Bønnet På Falster
• Bopæl: Ljungby Og Bønnet

Notater:

Beskæftigelse:
godsejer, lensmand

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Sidsel blev gift med Knud Gyldenstierne i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne og Regitze Bille) blev født cirka 1480; døde den 30 jul. 1552 i Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Børge Trolle til Lillø og Knabstrup var smådreng hos hertug Frederik, 1523 hofsinde.Han var ritmester og fodermarsk under Grevefejden. Fra 1536-71 var han lensmand på Gjorslev, Åhus, Jungshoved og Gers Herred.

Han var hofmester hos hertug Hans og 1558 hos hertug Magnus. 1559 blev han ridder og var medlem af Regeringskommissionen. 1567 var han forstander på Herlufsholm.

Han og Pernille Gøye fik ingen børn.

____

Trolle, Børge, til Lillø og Knabstrup, søn af hr. Jakob Trolle til Lillø, 1536-1537 lensmand på Gjorslev, 1537-1550 på Åhus, 1539-1571 på Jungshoved, 1540 rigsråd, 1559 ridder. Gift 1539 med Pernille Gøye (1506-1552), enke efter Anders Pedersen Galt. Hun bragte ham bl.a. pantelenene St. Agnete Kloster i Roskilde og Jungshoved Len.



Beskæftigelse:
forstander på Herlufsholm fra 1567 - 1571.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Gøye. Pernille (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1506 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lavesen Urne. Claus (søn af Lage Jørgensen Urne og Sidsel Ribbing) blev født i 1486 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige; døde den 4. jul. 1561; blev begravet i Ottarps Kyrka, Skåne, Sverige . [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Christopher Ottesen Huitfeldt cirka 1542. Christopher (søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) blev født cirka 1500; døde den 18 dec. 1559 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.

Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.

Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.

Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.

Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.

Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.

Herluf Trolle spurgte:

Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.

Herluf blev gift med Birgitte Gøye den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1511 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1574 i Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Dorothea, Prinsesse af Anhalt-ZerbstZerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Dorothea, (datter af Rudolf, Prins af Anhalt-Zerbst og Dorothea Hedwig, Prinsesse af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 5 okt. 1607 i Zerbst, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 26 sep. 1634 i Hitzacker, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea, blev gift med Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 26 sep. 1585 i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. Heinrich (søn af Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 24 nov. 1564 i Schloss Hessen, Hessen, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 20 jul. 1613 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elizabeth blev gift med Hertug Heinrich Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel den 19 apr. 1590 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Heinrich (søn af Julius, Hertug af Braunschweig-Wolfenbüttel og Hedwig Hertuginde af Braunschweig-Wolfenbüttel) blev født den 24 nov. 1564 i Schloss Hessen, Hessen, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 20 jul. 1613 i Prag, Tjekkiet; blev begravet i Wolfenbüttel, Braunschweig, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

born Dec. 12, 1574 died March 2, 1619

Queen consort of James I (1566-1625) of Great Britain (James VI of Scotland); although she had little direct political influence, her extravagant expenditures contributed to the financial difficultiesthat plagued James's regime.

The daughter of King Frederick II of Danmark and Norway, Anne was married to James in 1589. Her Lutheran upbringing and frivolous nature cost her the affection of James's Scottish Presbyterian subjects, and James alienated Anne by entrusting the upbringing of their first son, Prince Henry (1594–1612), to John Erskine, 2nd earl of Mar. Nevertheless, after James ascended the British throne in 1603, he and Anne lived in harmony, although they had separate quarters during the last few years of her life. Most of the Queen's time and energy were devoted to lavish court entertainments, and her patronage contributed to the development of the arts, particularly of the masque. She embarrassed James, however, by displaying sympathy for Roman Catholicism. Their second son succeeded James as King Charles I (ruled 1625–49).

__________________________
Anna var datter av Christian III og Dorothea av Sachsen-Lauenburg, datter av hertug Magnus I av Sachsen-Lauenburg og Katarina av Braunschweig-Wolfenbüttel (søster til svenskekongen Gustav Vasas førsteektefelle).

Anna, som var storesøster til Frederik II ( konge av Danmark-Norge 1559-1588), Magnus av Øsel og Hans den Yngre, ble på slottet Hartenfels i Torgau 1548 gift med August I av Sachsen (1526–1586) som ble kurfyrste i 1553. Med ham oppdro hun med stor nidkjærhet og religiøs overbevisning, Augusts foreldreløse niese Anne. Selv fikk hun mange barn men kun få av dem nådde voksen alder.

I Hauptstaatsarchiv i Dresden er det en stor brev- og dokumentsamling etter kurfyrstinne Anna av Sachsen. På slutten av 1500-tallet perfeksjonerte hun kunsten å lage akevitter. Hun etterlot seg 181 typer brennevin smaksatt med krydder og urter, men ingen av oppskriftene er bevart.

Anna døde i Dresden av pest og ble begravet i Freiberger Dom. Hun har fått oppkalt byen Annaburg etter seg, samtAnnenkirche og Alter Annenfriedhof i Dresden.

Notater:

Christian 4. · Konge af Danmark · Norge fra 1588-1648

Christian 4. blev født i 1577 og døde i 1648. Han var søn af Frederik 2. og dronning Sophie af Mecklenburg.

Efter Frederik 2. døde i 1588 blev Danmark ledet af en formynder regering, og i 1596 blev den kun nittenårige Christian kronet til konge.

Nogen lærd mand blev Christian 4. aldrig. Han var mere optaget af tilværelsens praktiske sider. Han kunne sagtens deltage i teologiske diskussioner og holde foredrag – men hans viden havde han merefået gennem samtaler end ved studier.

Christian var mere praktisk orienteret. Han elskede fra barndommen de tekniske fag: mekanik, skibsbygning, navigation og arkitektur, og det må have været en stor oplevelse for ham som femtenårig at besøge den danske astronom Tycho Brahe på øen Hven og se alle hans besynderlige opfindelser.

Christian 4. var en stor mand, og med årene voksede han også en del i bredden, men han bevarede sin rørlighed til langt op i årene.

Man sagde om kongen, at ingen kunne bestige og tilride en utæmmet hest som han, og at heller ingen ville gå ombord på et skib midt i en storm og betro sig til vinden og bølgerne.

Både i ridning, jagt og ringridning var han en stor mester, og hans ilrejser gennem landet var berømte. I juli 1619 red han således fra Bredsted til København på 36 timer.

Det var også utroligt hvad han kunne klare af våde varer. Allerede som ung kunne kun få følge med han i denne retning – og som ældre slog hans konsumeringsevne fremmede iagttagere med forfærdelse. I1632 beværtede han den engelske gesandt Lord Leicester ved et gilde i Glückstadt, hvor han tømte 35 skåle. Selvom han til sidst måtte bæres bort i sin stol, red han imidlertid ved første daggry ud påjagt. Leicester måtte indrømme, at skønt han ofte ses drukken »med Omhu varetager sine ForretningerTrefoldigheden«. Slaget varede i ti timer og endte med en kneben dansk sejr.

Men Torstenssonkrigen tabte han, og ved Brömsebrofreden i 1645 måtte Danmark-Norge afstå landområder til Sverige og blev tvungent til at nedsætte Øresundstolden og den norske told. Hermed ophørte denmangeårige danske dominans og førerstilling i Norden, og Christian 4. måtte herefter i større udstrækning rette sig efter Rigsrådet.

I 1647 kunne det mærkes på Christian 4., at han havde levet sine snart 72 år uden at spare sit helbred hverken i felten eller ved bordet. Han overvandt aldrig helt sårene fra Kolberger Heide og pådrogsig nu også en mavelidelse. Den 28. februar 1648 døde han, på sit elskede Rosenborg, og efterfulgtes af sin søn Frederik 3. Christian 4. ligger begravet i Roskilde Domkirke.

Familie/Ægtefælle/Partner: Vibeke Kruse. Vibeke døde i 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Anne Cathrine af Brandenburg den 27 nov. 1597 i Haderslevhus, Haderslev, Danmark,. Anne (datter af Joachim Friedrich af Brandenburg og Katharina von Brandenburg-Küstrin) blev født den 4 sep. 1575 i Wolmarstädt (nu: Wolmirstedt), Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 29 mar. 1612 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]