Margaretha Petersdatter Laverentzen

Familie/Ægtefælle/Partner: Volrad Schröder. Volrad blev født cirka 1510; døde den 24 feb. 1586 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaretha blev gift med Paul Moth den 9 jul. 1566 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Paul (søn af Mathias Moth og Anna Godschesdatter von Schwavesteten) blev født cirka 1536 i Schwabstedt (da: Svavested), Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 8 mar. 1597 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 11 mar. 1597 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias i Wien, men havde for sin lutherske Tros Skyld maattet forlade Wien. Gift med Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.

Mathias blev gift med Ingeborg Jørgensdatter den 30 sep. 1599 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ingeborg blev født cirka 1575 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Livmedicus


Moth, Poul, o. 1601-1670, Læge, var født 16. Sept. 1601 (ell. 3. Sept. 1600) i Flensborg, hvor hans Fader, Matthias M., der havde været Læge hos Kejserne Rudolph og Matthias, men for sin lutherske Tros Skyld havde maattet forlade Wien, boede; Moderen var Ingeborg Jørgensdatter fra Rensborg.

Efter at have besøgt Gymnasiet i Hamborg og 3 Aar studeret Medicin i Kønigsberg fortsatte han i 2 Aar sine Studier i Kjøbenhavn under Thomas Finkes og Ole Worms Vejledning, samtidig med at han underviste den siden saa berømte Thomas Bartholin o. fl., indtil han 1632 begav sig udenlands; i Løbet af 8 Aar besøgte han, snart alene, snart som Hovmester for andre, Nederlandene, England, Frankrig og Italien, erhvervede 1637 Doktorgraden i Basel og bosatte sig 1640 i sin Fødeby, hvor han praktiserede indtil 1644, da han, tvungen af Krigsurolighederne, flyttede til Lybek, som han efter et Par Aars Forløb forlod for at nedsætte sig i Odense. Her fra kaldtes M. 1651 til Kjøbenhavn som Hofmedikus hos Frederik III, og snart efter blev han ansat som Livlæge, hvorhos Kongen betroede ham at lede Kronprins Christians første Undervisning og foruden hans reglementerede Lønning 1652 aflagde ham med et indbringende saakaldet Regnskabsprovsti i Vendsyssel. Ogsaa til andre Forretninger anvendte Kongen M., der i 1659 endog fungerede som en Art Regnskabsfører for Flaaden. Baade ved sin Embedsstilling og ved sin fremragende Dygtighed som Læge skaffede han sig megen Praxis, især i de højere Stænder.

Ikke længe efter, at han havde staaet ved sin Herres Dødsleje, døde M., 6. Maj 1670. Hans Skrifter ere ikke betydelige; foruden sit Fag dyrkede han med Held de gamle Sprog, Historie, Musik og især Mnemoteknikken. 1. Marts 1641 havde han ægtet Ida Burenees (f. 1. Dec. 1624), Datter af Borgmester i Kiel Rudolph B. og Ida Rothfelsen; da det lykkedes hende kort efter M.s Død at føre Datteren Sophie Amalie sammen med den unge Konge, lønnedes hun af denne baade med Penge og Æresbevisninger, ja kort før sin Død, 25. Sept. 1684, fik hun Rang med Gehejmeraadinder.

Univ. Progr. Moller, Cimbria lit. I. Ingerslev, Danmarks Læger og Lægevæsen I, 504.

G. L. Wad.

Beskæftigelse:
Hofmedicus og livlæge hos Kong Chr. V.

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Dorothea Bureneus. Ida blev født den 1 dec. 1624 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 sep. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathias blev gift med Kirstine Aagaard den 23 jan. 1676 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Kirstine blev født i 1650; døde den 6 feb. 1698 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 2 apr. 1698 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Blev grevinde af Samsøe jan. 1679

Sophie Amalie Moth, grevinde af Samsø 1654-1719
Den mest kendte af Jomfruens Egedes ejere er uden tvivl Sophie Amalie Moth.
Som den yngste af seks søskende voksede Sophie Amalie Moth op i hjemmet hos Frederik 3.s hof- og livlæge Poul Moth. Faderen blev 1670 livlæge hos den nye konge Christian 5., som han tidligere havde været lærer for, men døde få måneder senere. Derefter arbejdede moderen ihærdigt for, at den 16-årige Sophie Amalie skulle vække den 24-årige konges interesse. Det lykkedes, og i 1672 fødte hun kongen datteren Christiane i huset hos sin yngste søster, hvor hun havde boet siden faderens død. Senere fik hun selv en gård i Slotsholmsgade. For midler fra kongen købte hun også i 1674 det idylliske Jomfruens Egede i sydsjælland og i 1682 godserne Schönweide og Rixdorf i Holsten.
I 1676 blev Sophie Amalie Moth officielt anerkendt som kongens elskerinde. Han forærede hende Samsø, og i 1677 blev hun ophøjet til grevinde af Samsø. Året efter blev den yngste søn Ulrik Christian født, og ved et åbent brev 1679 erklærede kongen sine nu fem børn med Sophie Amalie Moth for sine naturlige børn med tilnavnet Gyldenløve.
Økonomisk blev der sørget godt for både hende og børnene; sønnerne fik stillet indtægterne fra forskellige embeder, fx det danske og norske postvæsen, til deres rådighed. Også børnenes opdragelse, uddannelse og giftermål gik kongen aktivt ind i. Sønnerne flyttede som fem-seksårige fra moderen for at blive opdraget hos Christian 5.s halvbroder Ulrik Frederik Gyldenløve, men besøgte dog hende og søstrene et par gange om ugen.

I 1682 fødte Sophie Amalie Moth sit sjette barn, en datter, og fik samme år af kongen og den gottorpske hertug udstedt lensbrev til sine holstenske godser for sig og sønnerne. I 1684 mistede Sophie Amalie Moth to døtre og sin moder. Året efter blev sønnerne og den ældste datter modtaget på slottet for første gang af Hendes Majestæt Dronning Charlotte Amalie, der måtte tåle forholdet. Børnene færdedes mere og mere ved hoffet, og 1686 blev Christiane, netop fyldt 14 år, gift i overværelse af kongen. Hun døde 1689 som den sidste af døtrene, og 1692 oprettede Sophie Amalie Moth testamente, hvor aktiverne blev delt mellem de to sønner, hvis børn 1695 fik tilladelse til at bruge titlen grever og grevinder af Danneschiold-Samsø.

Da Christian 1696 blev gift med sin 14-årige slægtning, Ulrik Frederik Gyldenløves datter, fandt vielsen sted på Københavns Slot, og kongen førte stolt bruden frem.
Efter Christian 5.s død i 1699, levede Sophie Amalie Moth tilbagetrukkent og stilfærdigt på Jomfruens Egede med et beskedent hof. Hun helligede sig naturen og kirkelige handlinger. Sophie Amalie var meget ung, da hun blev kongens elskerinde, og sandsynligvis under stærk indflydelse af sin ærgerrige moder, der lige til sin død var vellidt af Christian 5. Selv trådte hun ikke meget frem, men opholdtsig i hoffets nærhed og fulgte på afstand kongen rundt i landet, fx på mange rejser til Holsten.

Hendes politiske indflydelse har været begrænset, selvom hendes familie, især den alsidigt begavede broder Matthias Moth., utvivlsomt har nydt godt af den nære kontakt til kongen. Men hun må, ud oversit efter sigende smukke ydre, have haft kvaliteter, der kunne fastholde kongen i et livslangt forhold. Sophie Amalie overlevede fem af sine børn, så familien omkring hende har i hendes senere år været meget beskeden. Sophie Amalie Moth døde 17. januar 1719 om formiddagen i fløjlsværelset på hendes elskede Jomfruens Egede.
Sophie Amalie Moths efterkommere, de uægte kongebørn, som idag bærer navnet Danneschiold-Samsøe er efterkommere af den Oldenburgske kongeslægt som sluttede med den barnløse Kong Frederik d. 7.

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian 5, Konge af Danmark. Christian (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Sofie Amalie af Braunschweig-Lüneburg) blev født den 15 apr. 1646 i Flensborghus, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 aug. 1699 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 19 okt. 1699 i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Christian Güldencrone den 8 maj 1699. Christian (søn af Wilhelm Christian Marselis og Regitze Sophie Holgersdatter Vind) blev født i 1676; døde den 9 mar. 1746 i Vilhelmsborg (før: Skrumstrup), Maarslet, Ning Herred, Aarhus amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
I den Gyldenløveske familiebegravelse

Christiane blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 8 nov. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Margrethe Dorothea Rantzau) blev født den 21 feb. 1662 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jun. 1708 i Regensburg, Bayern, Tyskland; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten

Notater:

død af kopper Stamfar til greverne Danneskiold-Samsøe.
Officer.

Ejede Skjoldenæsholm

Megen tid har Gyldenløve ikke kunnet afse til godset, han kan kun have været der på korte bes øg, omend det ses af vurderingsforretningen efter hans død, at en stor del af inventaret va r mærket med C. G. Det hedder i synsforretningen, at indboet var meget forfaldent »undtage n i Herrens Soveværelse, hvor hans hvide Silkeslobrok laa parat, og i hendes høje Naades Sove kammer«. Der nævnes nogle forskellige værelser, sommerstue, vinterstue o. s. v. Grevens sovev ærelse og salen var betrukket med tapeter med landskaber, malede på lærred, måske de samme, d er nu findes i den nuværende hovedbygnings havestue. Mange af værelserne havde høje træpanele r med billeder på ; også disse er for en del bevarede, ligesom en del døre er udsmykket på sa mme måde. Vi hører ligeledes, at Christian Gyldenløve, som for resten allerede Ulrik Frederik , havde et stort stutteri på gården. Haven var prægtigt udstyret med springvand, vandfald o g klippede buksbomhække - sikkert smukt at skue.

Da postvæsenet med årene blev en god forretning, ønskede Chr. V det knyttet nærmere til kronen, og i 1685 forærede han det til sin 11-årige søn Christian Gyldenløve.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Titel:
Greve til Samsø

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Amalie Danneskiold-Laurvig. Charlotte (datter af Ulrik Frederik Gyldenløve og Antoinette Augusta Aldenburg) blev født i 1682; døde den 1 dec. 1699 i Barselseng, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Dorothea Krag den 25 maj 1701 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forlovet med Christian Ditlev Reventlow (21. jun 1671 - 1. oct 1738)

Notater:

Titel:
Greve af Samsø

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: 1764-1772, Mørup, Fjenneslev Sogn, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Regitze blev gift med Holger Skeel den 12 apr. 1730 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Holger (søn af Anders Skeel og Sophie Amalie Vind) blev født den 2 apr. 1699 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 9 mar. 1764 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Baronesse

Kirstine blev gift med Constantin August Charisius i 1734. Constantin (søn af Christian Charisius og Dorothea Cathrine Rosenlund) blev født i 1712; døde i 1776. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Poul von Eggers. Poul blev født i 1707; døde i 1752 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Christian August, Hertug Holstein-Sønderborg den 21 jul. 1720 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Friedrich Wilhelm, Hertug af Augustenborg og Sophie Amalie, Grevinde Ahlefeldt) blev født den 4 aug. 1696 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 28 jan. 1754 i Sønderborg, Danmark,; blev begravet i Sønderborg Slotskirke, Sønderborg, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian lensgreve Danneskiold-Samsøe (1. august 1702 i Verona – 17. februar 1728 i København) var en dansk adelsmand, kammerherre og bogsamler.

Han var ældste søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. I 1721 udnævntes han til Ridder af Dannebrog og 4 år senere til deputeret i Søetatens Generalkommissariat; desuden var han kammerherre. Han var ikke blot greve af Samsø, men tillige friherre til Baroniet Lindenborg og Høgholm. I en meget ung alder viste han stor interesse for lærde studier, og han samlede sig i kort tid et betydeligt bibliotek, dels ved køb i udlandet, dels ved anskaffelser på danske auktioner, f.eks. den Rostgaardske; Hans Gram var ham en stadig rådgiver ved studeringer og bogindkøb. "Hvad gjorde han med alt det?" sagde Frederik IV efter grevens død karakteristisk nok, "han vilde dog ikke være Præst."

1725 stadfæstedes faderens testamente, hvorved Gisselfeld Adelige Jomfrukloster i Sjælland oprettedes, ved en overenskomst mellem de 3 søskende Danneskiold-Samsøe, i det grev Christian blev overdirektør. Stiftelsen trådte dog egentlig først 1754 i virksomhed. Allerede 17. februar 1728 døde den fornemme unge bogven af kopper i København; hans lig brændte i byens ildebrand samme år.

En auktionsfortegnelse over hans bogsamling og andre samlinger, navnlig af mønter, udkom 1732 i 4to med en fortale af Gram, hvori hans karakter og lærdom roses; alene af trykte bøger indeholder den mellem 7 og 8000 bind. Det Kgl. Bibliotek købte bl.a. meget på auktionen. Men trods samlingernes anselige værdi formaaede Salget af dem langtfra at dække den store gæld, som Danneskiold-Samsøe havde pådraget sig, væsentlig vistnok ved at gå i kaution for en slægtning; det forslog heller ikke, at nogle af hans efterladte ejendomme solgtes.

Danneskiold-Samsøe var 2 gange gift: 1. gang (1721) med Conradine Christiane f. komtesse Friis (d. 1723), datter af Niels greve Friis; 2. gang (1724) med Cathrine Christine f. von Holstein, datter af stiftamtmand Christian Frederik von Holstein; hun døde først 1795. Han havde 3 sønner og 3 døtre, bl.a. Frederik Christian Danneskiold-Samsøe, der efterfulgte faderen som lensgreve.

Christian blev gift med Conradine Christine Friis den 24 apr. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conradine (datter af Niels Friis og Komtesse Christine Sophie Reventlow) blev født den 31 mar. 1699 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1723 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Christina Catharine von Holstein den 4 okt. 1724 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christina (datter af Christian Frederik Holstein og Berta Scheel von Schack) blev født den 24 mar. 1709 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 feb. 1795; blev begravet den 13 feb. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1747; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik greve Danneskiold-Samsøe (1. november 1703 på Assendrup – 18. juli 1770 på Marselisborg) var en dansk greve, statsmand, gehejmeråd, marineminister, generaladmiral-løjtnant og chef for den danske marine. Han var lensbaron til Baroniet Marselisborg, hvis centrum var herregården Marselisborg.

Ungdom

Han var yngre søn af Christian Gyldenløve og Dorothea Krag. Han var født 1. november 1703. Det blev bestemmende for hans liv, at han allerede i sit niende år tillige med sin ældre broder Christian Danneskiold-Samsøe kom til England, hvor han forblev, indtil han havde fyldt seksten år. Han lagde sig der efter det, der senere blev hans livsgerning, nemlig efter alt, hvad der vedrørte søvæsen, skibsbyggeri og mekanik. Efter at have forladt England opholdt han sig en kort tid i Paris, men genoptog derpå i Holland sine maritime studier.

Da han kom tilbage til Danmark 1721, atten år gammel, havde han ondt ved at vinde sin kongelige onkel Frederik IV's velvilje. I Søetaten fik han ingen ansættelse; men han måtte tage til takke, først med kommando over et kompagni ryttere, siden med at få et kompagni i Fodgarden at føre, og det endda kun for en kort tid; han fik snart sin afsked. Dog blev han 1729 hædret med gehejmerådstitel. Da Christian VI kom på tronen, søgte han atter ansættelse, og så blev den til søvæsenet opdragne mand ansat som assessor i Højesteret og i Hofretten. Men heldigvis kom kongen dog under vejr med, hvad han egentlig duede til, og gjorde ham til deputeret i Søkommissariatet (1731). Han forstod snart at gøre sig gældende her; men hans kritik over adskilligt i marinens styrelse bragte ham i strid med general Poul Vendelbo Løvenørn, der i Christian VI's første år havde den øverste ledelse af Søetaten ligesom også af Landetaten. Da Danneskiold-Samsøe forelagde sine udsættelser for kongen, fandt de i det mindste efterhånden dennes tilslutning, og resultatet blev, at Christian VI, trods sit varme venskab for Løvenørn, besluttede at skille Søetatens styrelse fra Landetatens, og efter at Løvenørn havde fratrådt marinen 26. marts 1735, overdroges dennes ledelse til Danneskiold-Samsøe, dog således at han først 23. november blev udnævnt til oversekretær. Det følgende år blev den øverste styrelse endnu fuldstændigere lagt i hans hånd, i det han samtidig fik titel af intendant. Som sådan vedblev han at virke under hele Christian VI's regering. 1738 blev han gehejmekonferensråd, 1739 fik han l'union parfaite og 1743 blev han generaladmiral-løjtnant.

Chef for Søetaten

Mange af Holmens bygninger blev til i Danneskiold-Samsøes tid.

Ingenlunde alt i Danneskiold-Samsøes kritik af forholdene under hans forgænger var berettiget. Det er et yderst skævt billede, han selv senere har givet af flådens tilstand, som den var, da han overtog styrelsen. Intet kunne være uretfærdigere end at påstå, at den var blevet forsømt af Løvenørn, thi der var blevet bygget betydeligt i hans tid, og en sagkyndig fransk admiral har dengang i en indberetning derom til sin regering udtalt en meget anerkendende dom over det arbejde, der blev udført på Holmen. Danneskiold-Samsøe kunne med rette have kritiseret, at man byggede linjeskibene for små; men i det sted angreb han selve den talentfulde konstruktør Knud Nielsen Benstrup og voldte hans og hans forsvarer Frederik Christopher Lütkens fald. Dog må det nævnes, at han nogle år senere udvirkede, at kongen tildelte Benstrup en årlig pension på 800 rdl. Hvor ensidig han var optrådt imod Benstrup, viste sig, da han kom i spidsen for Søetaten, thi han havde ondt ved at komme til klarhed om, hvorledes linjeskibene skulle bygges, og han måtte efter få års forløb tage sin tilflugt til en fransk konstruktør, Laurent Barbé, hvis princip for skibsbygningen var det samme som Benstrups, kun anvendt på skibe af større dimensioner, hvorved det først kom til sin rette anvendelse.

Men trods dette betegner Danneskiold-Samsøes styrelse et tydeligt og stort fremskridt. Han var et afgjort administrativt talent, der havde øjnene med sig i forskellige retninger, og samtidig med at han gavnede marinen på mange områder, forstod han at vise forstandig økonomi. Den flåde, der kunde rådes over på den tid, da Christian VI døde, talte 29 linjeskibe og en mængde mindre skibe; han havde straks fra sin første tid taget fat på at skaffe flåden en dok, hvortil der selvfølgelig var den største Trang, og ved hjælp af en indkaldt hollandsk vandbygmester, Dumreicher, gennemføre han i løbet af 4 år med stor energi dette foretagende, som de stedlige forhold gjorde vanskeligt; han uddybede Flådens Leje og Københavns Havn saaledes, at orlogsskibene nu først fuldt kunne ekviperes der, og det var under ham, at flåden fik flere af sine vigtigste arsenalbygninger, som den har brugt helt indtil 1900-tallet. Ikke mindre tænkte han på at sikre havnen ved faste søbatterier, en plan, der dog først senere blev udført. Alt, hvad der vedrørte skibenes ekvipering, kom i en tidligere ukendt orden, og det var ham, der genoptog og fuldt udviklede, hvad der tidligere var forsøgt for at skaffe flåden dens nødvendige mandskab ved indrullering, men var kommet i forfald. Nu grundlagdes 1739-41 det indrulleringsværk både i Danmark, Norge og Slesvig, som har holdt sig indtil de nyeste tider.

Samtidig arbejdede han med iver på at skaffe marinen en god søofficersstand ved at lade officererne få en meget bedre uddannelse, end de tidligere havde haft. Den skarpe opmærksomhed, han havde henvendt på havneforholdene ved København, bragte ham ind paa den storartede tanke at uddybe Kalvebod Strand således, at skibsfarten syd fra til København kunde gå den vej. Men han gav rigtignok sin plan et aldeles overdrevent omfang. Samtidig med at Kalvebod Strand skulde uddybes, var det nemlig hans mening, at man skulle forsænke Drogden, så al skibsfart til og fra Østersøen nødvendigvis kom til at gå igennem Københavns Havn. Dette ville åbenbart både have vakt andre Østersøstaters forbitrelse og ville desuden kun have ført til en udstrakt brug af Flinterenden og Store Bælt, hvilke løb han dog ikke kunne spærre. Men som et middel til at forbedre indsejlingen til København havde hans tanke sin store berettigelse.

Temperamentsfuld og besværlig

Uheldigvis forenede Danneskiold-Samsøe et vanskeligt temperament med sin ualmindelige dygtighed. Han var åbenbart ikke let at arbejde sammen med, og det blev ikke bedre ved hans oplagthed til at finde det galt, andre gjorde. Selv Christian VI skrev betegnende nok om ham til Johan Sigismund Schulin: "Grev D. er meget sensibel; men efterdi han er os nyttig, ville vi gjærne menagere ham saa meget som muligt". Det var godt for Danneskiold-Samsøe, at Christian VI, der interesserede sig meget for flåden, havde denne opfattelse af hans dygtighed, thi der skete gentagne gange forsøg på at styrte ham. Snart hed det, at dokken var et forfejlet arbejde, der aldrig ville blive til noget, snart fik kongen meddelelser så ad den ene, så ad den anden vej om, at Danneskiold-Samsøes beretninger om flådens tilstand gav en aldeles falsk forestilling derom, eller det hed sig, at arbejdet gik rent i stå på Holmen, og at der intet blev udført der ude. Farligst var det måske, da selve Holmens chef, admiral Ulrik Frederik Suhm – historikerens fader -, som tidligere havde stået ham meget nær, optrådte imod ham med den klage til kongen, at havnen ikke var i den tilstand, som Danneskiold-Samsøe havde indberettet. Men hvor tilbøjelig Christian VI end var til mistænksomhed, så tog han med besindighed på al denne onde snak, han lod forholdene omhyggelig undersøge, og det uretfærdige i sigtelserne imod Danneskiold-Samsøe trådte da tydelig frem.

Imidlertid havde kongen også ladet denne få stor indflydelse på et andet område, det var, da han 5. december 1735 oprettede General-, Landøkonomi- og Kommercekollegiet. Danneskiold-Samsøe har åbenbart været sjælen i dette, hvis præses han var fra dets oprettelse til marts 1739. For så vidt det var Kollegiet, der fremkaldte stiftelsen af banken i København, hvis virksomhed begyndte 1737, har Danneskiold-Samsøe her arbejdet i en heldig retning. Man kan heller ikke miskende, at der var noget fædrelandssindet i den iver, som blev udfoldet for at udvikle handel og industri; men det hele forsøg på at skabe vindskibelighed ved et til stor yderlighed drevet beskyttelsessystem med forbud på indførsel af en masse varer var dog i sin grund en stor misforståelse.

Æresbevisninger

Allerede under Frederik IV var Danneskiold-Samsøe på en tid, da han ellers havde ondt ved at arbejde sig frem, blevet Dannebrogsridder (1722), hvad der vel altså er blevet opfattet som en æresbevisning, der ikke kunne nægtes ham, en konges sønnesøn. Christian VI synes at have haft en egen smag med hensyn til sine hædersbevisninger. I det mindste lod han ved dokkens indvielse Danneskiold-Samsøe kun få en sølvmedalje, medens hver af Konseillets medlemmer fik en guldmedaille. Senere skænkede han ham efter en af anklagerne imod ham som et oprejsningstegn sit portræt, indfattet i brillanter, til at bære på brystet. Derimod blev Danneskiold-Samsøe besynderligt nok ikke under ham Ridder af Elefanten. Denne orden skænkedes ham først ved Frederik V's kroning 1747. Den blev den gang sendt ham med den tilføjelse, at dette eksemplar af ordenen var det, Christian VI selv havde båret, og at kongen derfor troede, den ville være ham dobbelt kær.

Afskedigelse

Men dog kom denne udsøgte hædersbevisning nærmest som et plaster på et sår. Danneskiold-Samsøe var meget snart efter Christian VI's død blevet afskediget fra sin stilling i Søetaten. Han var nu i adskillige år pensioneret embedsmand, blev fristet af Frederik II af Preussen til at træde i hans tjeneste for at organisere ham en marine, men modstod det og levede i ro, først på Søllerødgård, som han havde ejet en række år, så i Århus, hvor han kunde være i nærheden af Marselisborg, som han havde fået efter sin farbroder Ulrik Christian Gyldenløves død (1719). Men da kaldte kongen ham tilbage til virksomhed i statens tjeneste, dog ikke inden for marinens område, men som overhofmester ved Sorø Akademi (1760) og amtmand over Ringsted og Sorø Amter. Embedskarrieren under enevælden slog tit besynderlige bugter, således også her. Men den virksomme mand tog sig med iver af de ham hidtil ganske fremmede forretninger. Der var altid noget af en stærk personlighed i, hvad han tog sig for, og han skal have arbejdet Akademiet hæderlig op i de 4 år, han tilbragte der, indtil hans mange klager over den pekuniære slette stilling, hvorunder regeringen lod Akademiet lide, bevirkede, at han fik sin afsked (1764).

Genoptagelse af karrieren

Man har et par taler af ham fra denne tid, den ene holdt kort efter, at han havde mistet sin hustru, som han havde levet meget lykkelig med. De vise en dyb religiøs følelse og et for ungdommen varmt sind, der særlig tiltaler, fordi det sprog, hvori han udtrykte disse stemninger, har et påfaldende naturligt og simpelt præg. Efter hans død udgaves hans Samling af Morgen- og Aftenbønner (2 dele, 1775), dels originale, dels frie oversættelser. Hans stærkt religiøse stade bragte ham til at se med lidet venlige øjne på den som pædagog bekendte Johann Bernhard Basedow, hvem han på grund af hans fritænkerske meninger holdt for en farlig ungdomslærer, og han fik ham fjernet fra Sorø Akademi, hvor han var professor. Da senere Basedow havde fået et professorat i Altona, søgte Danneskiold-Samsøe, hårdnakket som han var, også at få regeringen til at fjerne ham der fra og derimod at lade ham få en stilling af en helt anden slags, i hvilken han ingen skade kunne gøre.

To år efter, at Danneskiold-Samsøe havde forladt Sorø, indtraf en ny svingning i hans liv. Da Christian VII havde tiltrådt regeringen, henvendte Danneskiold-Samsøe sig straks til ham med en Fremstilling af, hvor uheldig Søetatens styrelse var ordnet, og da den daværende overkrigssekretær, Frederik Christian Rosenkrantz, forgjæves havde stræbt at tilbagevise hans angreb, udnævnte Christian VII ham – ikke uden stærk tilskyndelse af sin svoger Carl af Hessen – 1. august 1766 til medlem af Konseillet. 25. samme måned blev han atter stillet i spidsen for marinen som overkrigssekretær for Søetaten og "Surintendant de marine". Årene havde imidlertid lige så lidt svækket den lidenskabelige mands stridslyst som hans virkelyst.

Afskediget igen

Det var ham ikke nok at styre Søetaten, og i en memoire, han overleverede kongen, angreb han J.H.E. Bernstorff skarpt som en skadelig minister. Men Bernstorff forsvarede sig så kraftigt, at angrebet prellede af, og det varede ikke længe, inden Danneskiold-Samsøe selv måtte vige sine stillinger i Konseillet og i Søetaten (27. oktober 1767). Man har i tidligere tid givet den temmelig uværdige mand, der blev hans efterfølger i Søetaten, grev Christian Conrad Danneskiold-Laurvig, skylden for at have fået ham styrtet; men højst sandsynlig har han også haft en særlig fjende i den hos kongen meget formående russisk-holstenske diplomat Caspar von Saldern, der var forbitret på ham, fordi han var en modstander af det holstenske mageskifte og af den stærke tilnærmelse til Rusland, der den gang var betegnende for Johann Hartwig Ernst von Bernstorffs udenrigske politik. Danneskiold-Samsøe overlevede kun kort sin sidste afskedigelse, han døde allerede 18. juli 1770 på Marselisborg.

I sit ægteskab med Dorothea komtesse Wedell-Wedellsborg (død 1763) som han var blevet gift med i en alder af 21 år 31. juli 1724, havde han haft tre sønner og seks døtre. Kun en søn og to døtre blev voksne. Dels som formynder en tid lang for en brodersøn, dels som styrer af sine egne sager viste han påfaldende ringe økonomisk sans; men han har åbenbart som embedsmand haft administrative evner som få her hjemme, og hvad der end var af lidenskabeligt og trættekært ved hans natur, er hans fortjenester ubestridelige. De har været lige så store, som hans fædrelandsfølelse var varm.

Han er begravet i Vor Frue Kirke i Aarhus.

Danneskiold-Samsøes Allé på Holmen i København er opkaldt efter ham. En mindestøtte ved Jægerspris Slot er rejst 1778 og udført af Johannes Wiedewelt. Der findes en pastel af Carl Gustaf Pilo 1745 på Gisselfeld (moderne kopi på Frederiksborgmuseet), litograferet 1868. Nogle ungdomsportrætter og malerier af Johan Friedrich Arends 1770 og 1771 på Gisselfeld. Endvidere malerier på Sorø Akademi (formentlig af Peder Als), i slægteje, på Orebygård og Ledreborg. Stik af G.L. Lahde 1795 efter maleri af Peder Als.


Beskæftigelse:
Overkrigssekretær i Søetaten

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Wedell-Wedellsborg. Dorothea døde i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Notater:

Skeel, Anders, 1731-76, Amtmand, Søn af Gehejmeraad Holger S., er født paa Nordborg Slot 26. Jan. 1731. 1746 tiltraadte han en Studierejse til Leipzig og Genf, hvor han udgav en Disputats. Hjemkommen1749 udnævntes han til Kammerjunker og Assessor i Hofretten, blev 1751 surnumerær Assessor i Højesteret, 1755 virkelig Assessor i samme og 1764 Kammerherre. 1768 udnævntes han til Amtmand over Dronningborg, Silkeborg og Mariager Amter og fik 1774 det hvide Baand, men tog 1776 sin Afsked og blev s. A. Gehejmeraad. I Følge en Overenskomst med sin Moder overtog S. 1766 Stamhuset Birkelse, ligesom hankjøbte Hovedgaardene Langholt og Nibstrup, men han synes at have manglet Dygtighed som Landmand og Administrations-talent, i det han ved sin Død, der indtraf n. Nov. 1776 paa Langholt, efterlod sine Ejendomme i slet Forfatning. S. havde 4. Avg. 1758 ægtet Charlotte Amalie Charisius (f. 10. Marts 1737, f 26. Juni 1788), Datter af Konferensraad Constantin C. til Constantinsborg.

Anders blev gift med Charlotte Amalie Charisius den 4 aug. 1758 i Constantinsborg (før: Stadsgård), Ormslev, Ning Herred, Aarhus Amt, Danmark. Charlotte blev født i 1737; døde i 1788 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Amalie blev gift med Christian Frederik Baron Holck den 23 jul. 1751 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. Christian blev født den 1 jan. 1729; døde den 27 maj 1760. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Geheimeråd

Frederik blev gift med Cathrine Elisabeth Cicignon den 21 aug. 1767 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Cathrine blev født den 24 jun. 1747 i Nakkebølle, Aastrup Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 12 jan. 1815 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Jørgen Erik Skeel, 1737-95, Statsminister, var en Søn af Gehejmeraad Holger Skeel. (d. 1764). Han fødtes 4. Febr. 1737 i Amtmandsboligen paa Nordborg, blev allerede 1755 Avskultant i Rentekammeret og1760 Kommitteret sammesteds. 1766 udnævntes han til Stiftamtmand over Bergens Stift og Amtmand i Søndre Bergenhus Amt, men beklædte kun en kort Tid denne Stilling, i det han allerede 1768 kaldedes til3. Deputeret for Finanserne og Medlem af Overskattedirektionen. I 1770 avancerede han til 2. Finansdeputeret og udnævntes tillige til Medlem af Direktionen for Fonden ad usus publicos, ligesom han ogsaa i Slutningen af samme Aar blev Medlem af den efter Gehejmestatsraadets Ophævelse nedsatte raadgivende "Konferens", der dog udelukkende kom til at beskæftige sig med finansielle Sager.
Desuden var han i 1770 Medlem af den Kommission, som skulde undersøge Aar-sagerne til en paa Bornholm udbrudt Misfornøjelse med forskjellige Skatter.
Allerede i Maj det følgende Aar fjærnedes han imidlertid af Struensee fra sine Embeder og maatte overtage Stillingen som Amtmand over Tønder Amt; men strax efter Hofrevolutionen 1772 kaldtes Skeel tilbage til Hovedstaden, blev Deputeret i Finanskol-legiet og Chef først for det danske, senere for det norske Kammer samt paa ny Medlem saa vel af Overskattedirektionen som af Direktionen for Fonden adusus publicos og fungerede tillige i nogle Maaneder som Direktør for Øresunds Toldkammer.
Desuden fik han Ordre til at indtræde som Medlem baade af den Kommission, der behandlede Skilsmissesagen imellem Kongen og Dronningen, og af den Kommission, der skulde undersøge de under Struensee-Regimentet skete Forandringer i Lovgivningen og Administrationen.
Det varede dog ikke længe, før han blev mindre velset af de nye Magthavere ved Hoffet, hvis Optræden han ingenlunde udelt beundrede, men endog til Tider frimodig udtalte sig imod. Han fjærnedes derforallerede i Slutningen af 1772 igjen fra Hovedstaden og maatte overtage Landdrostiet i Pinneberg, hvor han forblev indtil 1784, da han efter Kronprinsens Overtagelse af Regeringen beskikkedes til Stiftamtmand i Akershus Stift og Amtmand i Akershus Amt. Forholdene i de faa Aar, han virkede her, vare ingenlunde lette, thi dels var Forholdet til den svenske Nabo spændt, dels herskede der en ikke ringeGjæring iblandt Almuen i det sydlige Norge, og Skeel var selv Medlem af den Kommission, som 1786 nedsattes for at undersøge de fremsatte Klager over de lokale Embedsmænd-, men det lykkedes ham dog saavel ved sin Embedsførelse, særlig en levende Interesse for Norges Opkomst, som ved sin personlige Optræden at gjøre sig i høj Grad agtet og afholdt, hvorpaa han ved sin Afrejse, efter at han 1788 varbleven udnævnt til Justitiarius i Højesteret, modtog de mest utvetydige Vidnesbyrd.
Stillingen som Justitiarius kom han ikke til at beklæde, thi forinden han kunde faa overtaget den, udnævntes han 1789 til Statsminister og i. Deputeret i det vestindisk-guineiske Rente- og Generaltoldkammer. 1790 blev han tillige Medlem af den extra-ordinære Finanskommission, af Kanalkommissionen og den bestandige Kvægsygekommission og 1791 af den paa Schimmelmanns Foranledning nedsatte Kommissionangaaende Negerhandelens Ophævelse.
Han døde pludselig i Kjøbenhavn u. Jan. 1795. Han var 1755 bleven Hofjunker, 1758 Kammerjunker, 1769 hvid Ridder, 1779 Gehejmeraad og 1790 Elefantridder.
Efter hans Død holdtes der i Selskabet for Efterslægten en Mindefest over ham, ved hvilken Lejlighed saa vel Christen Pram som Rosenstand-Goiske, der nøje kjendte hans private og offentlige Færd, gavsympathetiske Skildringer af ham, hvori de navnlig fremhævede - hvad der i øvrigt bestyrkes af forskjellige spredte Udtalelser andensteds fra - hans klare Omdømme, store Arbejdsomhed, udprægede Retfærdighedsfølelse og en Sandhedskjærlighed, der end aldrig fornægtede sig lige over for Regenten, fremdeles hans ualmindelige Fordomsfrihed og Tolerance, hans mildtdømmende Sind og hans levende Medfølelse med Samfundets Stifbørn.
Skeel blev 30. Avg. 1765 gift med Anna Dorothea Ahlefeldt (døbt 14. Nov. 1743 i Ekernførde, f 25. April 1805 i Pinneberg), Hofdame hos Prinsesse Louise og en Datter af Oberst Henrik Ahlefeldt og Frederikke Krag.
_________________________________
Jørgen Erik Holgersen Skeel, Kaldet Jørgen Erik Scheel. Statsminister, Chef for Generaltoldkammeret, Gehimeraad, Ridder af Elephanten, Søn af Holger Skeel og Regitze Güldencrone, er født d. 4de Februar 1737 og opkaldt efter sin Faders og Farbroder. Han blev:
1755 Hofjunker og Auscultant (Person der overværer forhandlingerne i et kollegium uden selv at stemme) i Rentekammeret.
1758 Kammerherre;
1760 Commiteret i Rentekammeret;
1765, d. 30te Januar, holdt han Joord med Ane Dorthea Ahlefeldt (Datter af Oberst Henrik von Ahlefeldt og Frederikke Krag), Hofdame hos Prinsesse Louise, Frederik Vs. Søster, hvilket fandt Sted i Hoffets Nærværelse paa Slottet; d. 30te August s.A. stod deres Bryllup paa Fredensborg Slot;
1766 blev han Stiftamtmand i Bergen;
1768, d. 8de Februar, Deputeret i Rentekammeret, dog var han endnu i Mai Maaned Stiftamtmand i Bergen;
1769 Ridder af Danebrogen;
1770 Deputeret i Finanscollegiet;
1771 Amtmand i Tøndern;
1772 Deputeret i Rentekammeret og Chef for det danske Kammer og Øresunds Toldkammer under Finanserne. Skeel var i dette Aar Meddommer i Skilsmissesagen mellem Kongen og Dronningen (Nr. 9 af de 35 Dommere), cfr. Holst: For Romantik og Hist., Decbr.-Heftet 1870.
Samme Aar Landdrost i Pinneberg;
1779 Gehimeraad;
1784 Stiftamtmand i Christiania og Chef for Generaltoldkammeret; Samme Aar Ridder af Elephanten; 1795, d. 11te Januar, døde J. E. Skeel uden at have været sengeliggende, idet han reiste sig fra Spisebordet.
Om Skeels Virksomhed og Charateer haves det Vidnesbyrd, at han var en duelig Embedsmand, en retsskaffen og veltænkende Mand, og naar det et Sted anføres, at det i de da bevægede Tider var uvist, om hans Ophøielse ikke fornemlig skyldtes hans Forhold til General Gähler, „hvis Søster han havde til Ægte”, da maa hertil bemærkes, at Skeel ikke var gift med Gählers Søster, men derimod var nok Gählers Hustru Søster til Skeels Hustru. Af Skeels Forflyttelse og Forsendelser til Embeder udenfor Hoverstaden i de urolige Aar 1769-1772 kan man kun slutte, at Manden ikke har været Partimand, idet han snartvar yndet, snart mistænkt saavel af det Struenseeske som af det Guldbergske Regimente. Man seer saaledes, at han i 1769 blev Ridder og i 1770 Deputeret, ligesom han ogsaa i Slutningen af dette Aar, daGehimeconseillet ophævedes, kom ind i den da oprettede Gehimeconference Commision, der foruden af ham bestod af Schimmelmann, Gähler, Rantzau, v. Osten og v. Haxthausen, men at han derpaa i 1771 sendtes til Tøndern som Amtmand. Derefter siges der, at strax efter Struenses Fald (17de Januar 1772), afsendtes Bud efter Grev Thott, Gehimeraad Schack-Rathlou og Stiftamtmand Skeel, der ogsaa d. 28de Januar indfandt sig i Kjøbenhavn. Ind i selve Statsraadet traadte han imidlertid ikke, som de to andre, nævnte Mænd, han blev Deputeret i Finanserne og Rentekammeret, ligesom han beskikkedes til i Forening med Thott og Schack-Rathlon at undersøge de i disse halvanden Aar gjorte Forandringer i Lovgivningen, men inden Aarets Udgang maatte han drage til Pinnenberg forblev han, indtil Kronprinds Frederik1784 indtraadte i Regjeringen med Bernstorff som Raadgiver, da Skeel strax befordredes til Stiftmand i Christiania og nogle Aar senere kaldes til at være Statsminister. Det synes herefter, at Skeel ikke har bøiet sig for noget af Partierne, men bevaret sin honette Characteer og ene passet sin Embedsvirksomhed, hvori han dog stundom ved svagt Helbred.
At Forholdene ogsaa i det Aar kunde bevæge Skeels Moder til sin Dagbog at tilføie ved hans Kaldelse fra Bergen i 1768: „denne Forandring er i visse Henseender noget bekymmerlig”, er saare naturligt. Efter en Fortælling, som lever i familien, skal han ved sit Forhold i 1772 under et Ophold hos sin Svoger Chr. Brandt, da Administrator paa Rantzau i Holsteen, have paadraget sig det styrende Parti’s Uvillie. Brandt skal nemlig i et stort Selskab, han havde hos sig en Dag, have reist sig og udbragt en Skaal for „den retfærdige Regering”. Skeel, der som ædeltænkende Mand indigneredes over, at Chr. Brandt kort efter Broderen, den ulykkelige Enevold Brandts Henrettelse, kunde nedværdige sig til at udbringe en saadan Skaal, reiste sig øjeblikkelig fra bordet, lod sin Vogn kjøre for Døren og forlodSelskabet, hvilket Juliane Marie aldrig kunde tilgive ham.
Ved Skiftet efter Faderen fik J.C. Skeel i Forening med Broderen Vilh. Matth. Skeel Faareviele Gaard og Gods udlagt som Arv, men Aaret efter, 1767, solgte de denne Eiendom for 58,000 Rdl. Eiendommen var da af Hartkorn 282 Td. (Trap I. 778).
Ane Dorthea Ahlefeldt skal have levet flere Aar efter Skeels Død som Enke i Rellingen ved Pinneberg. Hun kan altsaa ikke være død allerede 1796, som de Lengnickske Saml. angive. Portrait af Jørgen Erik Skeel haves paa Birkelse.

Beskæftigelse:
Statsminister, stiftamtmand i Akershus stift

Jørgen blev gift med Anne Dorothea von Ahlefeldt den 30 aug. 1765 i Fredensborg Slot, Fredensborg, Danmark. Anne (datter af Heinrich von Ahlefeldt og Frederikke Marsialia Krag) blev født i 1743 i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 apr. 1805 i Rellingen, Tyskland, Pinneburg,Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre

Vilhelm blev gift med Mette Holgersdatter Vind den 18 jun. 1783. Mette blev født den 14 mar. 1749 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 okt. 1808. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Christian Kaas i 1765. Frederik (søn af Ulrik Kaas og Mette Sørensdatter Matthiesen) blev født den 1 dec. 1727; døde den 28 mar. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Reichsgräfin

Familie/Ægtefælle/Partner: Matthias Poulsen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Hertug

Frederik Christian 1. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (6. april 1721 – 14. november 1794 på Augustenborg), var en sønderjysk hertug af den oldenborgske slægt.

Frederik Christian var søn af hertug Christian August og hertuginde Frederikke Louise (født komtesse Danneskiold-Samsøe). Han indtrådte i den danske hær, blev 1721 kaptajn og 1742 oberstløjtnant, købte to år senere et regiment, blev 1754 generalmajor, 1758 generalløjtnant og 1761 general.

Ved faderens død 1754 arvede han godserne på Als og i Sundeved, som blandt andet omfattede Augustenborg, Rumohrsgaard, Gråsten, mens Gammelgaard, Sønderborg Ladegård og Rønhave hjemfaldt til kronen. Han måtte tillige overtage en meget betydelig gæld, og hans stærke klager herover bragte kongen til først at bevilge ham en livsvarig pension på 6000 rigsdaler, dernæst til atter at afstå Gammelgaard og at overtage en betydelig del af hans gæld. Det kom dernæst til aftaler om en overdragelse af arveretten til Pløen og Glyksborg til kongen, mod at Frederik Christian 1764 fik Sønderborg Slot med ladegården, Rønhave, Kegenæsgaard og Majbølgaard, samt at pensionen bortfaldt. Ligeledes fik han visse skattelettelser, mens derimod forsøget på at fastholde embedet som guvernør på Als i slægten mislykkedes. Man frygtede at skabe en stilling, som kunne ligne en regerende hertugs. Frederik Christian blev 1749 Hvid Ridder og senere Elefantridder.

Han havde 1762 ægtet Charlotte Amalie Vilhelmine, datter af den sidste hertug af Pløn, Frederik Carl. Hun døde allerede 1770.

Frederik blev gift med Prinsesse Charlotte Amalie Vilhelmine Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön den 26 maj 1762 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Hertug Frederik Carl Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön og Comtesse Christine Ermegaard Reventlow) blev født den 23 apr. 1744 i Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 okt. 1770 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Twin)

Notater:

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1777; Ridder af Elefanten

Notater:

Frederik Christian lensgreve Danneskjold-Samsøe (5. juli 1722 i København – 26. marts 1778 sammesteds) var en dansk godsejer, gehejmeråd, kammerherre, officer og generalpostdirektør.

Han var søn af grev Christian Danneskiold-Samsøes første ægteskab og er født den 5. juli (efter andre beretninger 5. juni) 1722, blev 1740 ritmester ved det 3. jyske kavaleriregiment og samme år kammerherre, 1746 virkelig ritmester ved det 2. jyske kavaleriregiment, 1748 oberstløjtnant, 1749 ridder af Dannebrog, 1752 første generalpostdirektør med en årlig indtægt af 1500 rigsdaler, 1758 gehejmeråd, 1763 ridder af ordenen l'union parfaite, 1766 gehejmekonferensråd, afskediget af Johann Friedrich Struensee den 5. januar 1771, kort før sin død 1777 ridder af Elefanten.

Fra 1754 af, da Gisselfeld Kloster efter Christian Gyldenløves enkes, Dorothea Krags, død trådte i virksomhed, blev han klosterets første overdirektør, i hvilken egenskab han havde adskillige vanskeligheder at bekæmpe, navnlig hidrørende fra ejendommens mådelige forfatning. Som generalpostdirektør fik han af kongen lov af opholde sig på Gisselfeld 7-8 måneder om året, så nogen stor rolle spillede han ikke i dette embede.

I året 1749 blev han gift med Nicoline Rosenkrantz (f. 1721, fik 1756 ordenen l'union parfaite, d. 7. februar 1771), datter af gehejmeråd, amtmand i Nyborg Christian Rosenkrantz til Skovsbo og Frederikke Louise f. Krag. Hans anden hustru, Frederikke Louise f. von Kleist (f. 1747, gift 1. juli 1771, d. 1814), datter af gehejmeråd, kammerherre, amtmand i Bredsted Christian Adam von Kleist og Sophie f. Rosenkrantz, var den førstes søsterdatter.

Danneskiold-Samsøe er begravet i Vor Frue Kirke. Han er portrætteret på familiebillede. Maleri af Peder Als 1750 på Gisselfeld. Barneportræt.

Familie/Ægtefælle/Partner: Nicoline Rosenkrantz. Nicoline (datter af Frederik Christian Rosenkrantz og Frederikke Louise Krag) blev født den 6 jan. 1721 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1771 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Louise von Kleist i 1773. Frederikke (datter af Christian Adrian von Kleist og Sophie Rosenkrantz) blev født den 27 mar. 1747; døde den 29 maj 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Danneskiold-Samsøe. Sophie (datter af Frederik Danneskiold-Samsøe og Dorothea Wedell-Wedellsborg) blev født i 1726; døde i 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Begravelse:
jordefæstet 12 Jun 1786, Husby kirke

Conradine blev gift med Christian Gustav Wedell den 17 jun. 1755 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Lensgreve Hannibal Wedell og Anne Cathrine Christiansdatter Banner) blev født den 22 jul. 1701 i Søndergaarde, Aarup, Danmark; døde den 29 jan. 1759 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Husby Kirke, Husby, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrik Adolf Danneskiold-Samsøe. Ulrik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født i 1723; døde i 1751. [Gruppeskema] [Familietavle]

Louise blev gift med Hans Henrik August Greve Rantzau i jan. 1789 i Oslo (Christiania), Norge. Hans (søn af Frederik Rantzau og Friederica Lovisa Amoena Castell-Remlingen) blev født den 8 dec. 1764; døde den 24 apr. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Johan Daniel Frederik Petersen den 24 maj 1791 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johan blev født den 21 dec. 1757 i Oslo (Christiania), Norge; døde den 24 sep. 1816 i Oslo (Christiania), Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Sophus Peter Frederik Skeel (22. juli 1776 i Pinneberg – 22. november 1826 på Birkelse) var en dansk godsejer, bror til Christian Frederik Erik Skeel og far til Jørgen Erik Frederik Skeel.

Han var søn af gehejmestatsminister Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt, blev 1792 student, 1796 cand.jur. og 1797 auskultant i Rentekammeret. 1801 blev Skeel kaptajn i Fynske Landeværnsregiment, kompagnichef i den Kongens Regiment annekterede bataljon, oprettet 1808, 1811 kammerherre og blev 1815 sat à la suite og fik senere samme år afsked med majors karakter. Han arvede Stamhuset Birkelse 1815 og ejede også Oksholm. Skeel blev 1817 patron for Roskilde adelige Jomfrukloster, hvor der findes et portrætmaleri af ham.

Han blev gift 1. september 1799 i Hårby Kirke med Amalie Hedevig komtesse Trampe (2. august 1776 på Krabbesholm - 13. august 1840 på Birkelse), datter af Adam Frederik greve Trampe til Krabbesholm og Gertrud Hofman de Poulson.

Sophus blev gift med Amalie Hedevig Comtesse Trampe den 1 sep. 1799 i Haarby Kirke, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Amalie blev født den 2 aug. 1776; døde i aug. 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Major

Christian blev gift med Clara Charlotte Fanny Comtesse Trampe den 20 apr. 1802. Clara blev født den 28 jul. 1774; døde den 30 sep. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Frederik Carl Emil den 29 sep. 1801. Frederik blev født den 8 mar. 1767; døde den 14 jun. 1841 i Leipzig, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Frederik Hoppe den 14 dec. 1800 i Sanderumgård, ,. Frederik blev født den 18 sep. 1770 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 feb. 1837 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Frederik Conrad Baron Holck den 25 sep. 1801. Frederik blev født den 28 maj 1777 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 jun. 1830 i Holckenhavn (tidl. Kogsbølle / Ellensborg), Vindinge Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Jacob Berth i 1811. Jacob blev født den 1 jan. 1775; døde den 13 jun. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsoverretsprokurator

Holger blev gift med Ellisabeth Høhling den 29 aug. 1809 i Slagelse, Danmark. Ellisabeth blev født den 16 dec. 1774; døde den 20 okt. 1843. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Krigsassessor

Familie/Ægtefælle/Partner: Marie Dorthea Lund. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn

Christian blev gift med Marie Dorthea Jacobsen den 4 jun. 1816 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie blev født den 28 jun. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 nov. 1870 i Lilliendal, Øster Egesborg Sogn, Mern, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Underretsprokurator

Jørgen blev gift med Abrahamine Christiane Budde cirka 1815. Abrahamine blev født den 16 maj 1798; døde den 28 nov. 1852 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Baron Holger Stampe den 22 maj 1793 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Holger (søn af Cand. Theol, Sognepræst I Slagelse Frantz Thestrup Stampe og Dorothea Amalie Olivarius) blev født den 27 aug. 1754; døde den 12 sep. 1807 i Nysø, Præstø Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde

Regitze blev gift med Hans Baron Holsten den 17 nov. 1790. Hans (søn af Adam Christopher Baron Holsten og Adelheid Benedicte Rantzau) blev født den 17 nov. 1759 i Holstenshus, Diernæs Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1849. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Raklev

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.theol., Sognepræst til Raklev, Formand i Landbohusholdningsselskabets Agerdyrkerningskommission

Poul blev gift med Ingeborg Dorothea Frederikke Louise Rafn den 4 maj 1825. Ingeborg døde i 1854. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Christian af Augustenborg

Frederik Christian af Augustenborg (1765-1814): dansk hertug. Kulturpersonlighed , der virkede ivrigt for den højere uddannelse, indtil han 1810 kom i konflikt med det danske kongehus.

Friedrich blev gift med Louise Augusta af Danmark den 26 maj 1786 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Louise (datter af Christian 7, Konge af Danmark og Caroline Mathilde af England) blev født den 7 jul. 1771 i Hørsholm, Lynge-Kronborg Herred, Danmark; blev døbt i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jan. 1843 i Augustenborg, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Emil, blev gift med Sophie Scheel den 29 sep. 1801. Sophie blev født i 1776; døde i 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christian August, Prins af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg, 1768-1810, General og norsk Statholder, var den 3. Søn af Hertug Frederik Christian af Augustenborg og dennes Gemalinde, Charlotte Amalie Vilhelmine f. Prinsesse af Pløen, og født 9. Juli 1768.

Allerede i 1770 mistede han sin Moder og sattes derefter under Opsyn af sin Faders Søster, Prinsesse Ulrikke; senere opdroges han tillige med sine 2 ældre Brødre af en fælles Hovmester, Schiffmann, der siden blev Etatsraad. Efter Skildring af Folk, der have staaet ham nær i denne Tid, var han som Barn paa Grund af sin store Livlighed ikke ganske let at opdrage, medens han dog tillige allerede tidlig skal have vist sig i Besiddelse af forskjellige Egenskaber, der gjorde ham megen Ære. Det fortælles, at han skal have været udholdende og fast, hvorhos han roses for sin Retsindighed og Menneskekjærlighed.

Efter at være konfirmeret 1782 paa Augustenborg blev han med sine Brødre sendt til Leipzig. Her studerede de 3 unge Prinser Humaniora indtil Høsten 1784, hvorpaa de efter at have aflagt Besøg ved Hofterne i Dresden og Berlin vendte tilbage til Augustenborg. 1785 aflagde de et kort Besøg i Kjøbenhavn, men tilbragte igjen den følgende Vinter paa Augustenborg. 1786 traadte Prins C. A. og hans BroderEmil i dansk Krigstjeneste. C. A. blev Oberstlieutenant i danske Livregiment og gjennemgik den højere militære Uddannelse under Vejledning af General Huth, der tidlig hos ham opdagede øudmærkede militære Talenter. 1787 traadte han ind ved Kronprinsens Regiment og forsattes 1788 til Fredericia som Kommandør for fynske Infanteriregiment, hvis Chef han nogle Aar senere blev. 31. Juli 1790 blev han Generalmajor af Infanteriet. Han var meget afholdt ved sit Regiment og arbejdede meget for dets Udvikling. Under dette sit Ophold i Fredericia havde han oftere Anledning til at aflægge Besøg paa Augustenborg, hvor han om Høsten og Vinteren gik meget paa Jagt, for hvilken han nærede en stærk Interesse.

Paa en saadan Jagttur paadrog han sig ved Uforsigtighed et Onde, for hvilket han aldrig senere blev fuldstændig helbredet; varm og tørstig havde han drukket af en kold Kilde og faldt umiddelbart derefter i Afmagt. Han beholdt imidlertid en Brystbeklemmelse, der ofte voldte ham meget Besvær. I 1792 havde han tilbudt Hertugen af Brunsvig sin Tjeneste for saaledes at komme til at deltage i Revolutionskrigen, men havde kun opnaaet at faa et Afslag. I 1797 fik han imidlertid Ansættelse i det østerrigske Kavalleri og deltog derpaa under den anden Koalitionskrig i en Række af Slag i Rhinegnene og senere om Høsten 1800 i Felttoget i Tyrol under Chasteler, hvor han til sidst selv fik Overkommandoen og efter Chastelers Bortrejse, truet af de franske Hære, førte hans Korps uskadt til Østerrig.

Fraregnet to korte Besøg paa Augustenborg og i Kjøbenhavn, deraf det sidste om Sommeren 1800, forblev han i Østerrigsk Tjeneste lige til 1801, da han kaldtes tilbage; han naaede imidlertid først hjem,efter at Krigsfaren allerede var ovre, og kom saaledes ikke til at tiltræde den ham tiltænkte Post som Gouvernør paa Fyn, hvorimod han forblev hjemme. Da han nu havde taget Afsked af den østerrigske Tjeneste, opholdt han sig atter en Tid ved sit Regiment i Fredericia. I 1803 blev han udnævnt til kommanderende General i det søndenfjældske Norge samt Kommandant paa Frederikssten og Chef for søndenfjældske Infanteriregiment. I samme Aar blev han ligeledes Elefantridder. Med Ankomsten til Norge i Marts 1804 begyndte et nyt Afsnit af Prinsens Liv. Fra første Færd af viste han sig her som den strænge, pligtopfyldende Mand, der i alle Tjenesteforhold stod for sine underordnede som det vækkende Exempel. Allerede paa sin første Inspektionsrejse, der gik gjennem Distrikterne paa Skageraks Vestside,vidste han ved sine militære Indsigter og det Alvor, hvormed han tog Tjenesten, at skaffe sig den største Agtelse; men han vandt tillige ved sin venlige Fremtræden alle Hjærter.

Ligefrem i sit Væsen, tarvelig i sine Vaner havde han aldrig store Fordringer, og han søgte bestandig at undgaa alt, der kunde minde om hans fyrstelige Stilling. I Tjenesten var han til det yderste Stræng, uden for denne godmodig og omgængelig. I de talrige, dels officielle, dels private, Festligheder, der anstilledes for ham efter hans Ankomst til Norge, optraadte han med en høj Grad af Takt, oguagtet hans Sprog altid mindede om, at hans Dannelse og Opdragelse var tysk, fandt man i Norge, at han vidste at udtrykke sig med Held, og at navnlig hans Skaaltaler ved de muntre Selskabsborde vare træffende og passende.

Dette var en Evne, hvorpaa der paa den Tid i Norge sattes stor Pris, og som man derfor ogsaa gjærne saa hos en Mand i Prinsens fremtrædende Stilling. Overalt var han afholdt, og navnlig traadte han iet nært Forhold til mange af sine underordnede Officerer. Hans Stilling var en saadan, som han kunde fylde helt ud, og hvortil hans Personlighed og hans Evner passede. Men han kaldtes snart til andreHverv, i det han under 24. Avg. 1807 udnævntes til Præsident i den samme Dag oprettede interimistiske Regeringskommission for Norge. Kommissionens Oprettelse var den umiddelbare og nødvendige Følge afEnglændernes Overfald paa Kjøbenhavn; med Flaadens Bortførelse og Krigens Udbrud blev ligeledes dens fortsatte Bestaaen en Nødvendighed. Som kommanderende General og denne Kommissions Præsident fik Prinsen en dobbelt Opgave, i det han paa samme Tid skulde lede Krigsførelsen og Norges civile Administration. Tillige stilledes der nu ofte Krav til hans Statsmandsdygtighed, hvor det gjaldt om at handle paa egen Haand, naar han uden at kunne indhente Ordrer om sine Forholdsregler fra Regeringen i Kjøbenhavn alligevel maatte fatte Beslutninger, hvorved baade Norges særegne Tarv skulde rammes og Monarkiets fælles Interesser lige fuldt varetages. Prinsens Interesser havde indtil dette Øjeblik hovedsagelig været militære, og der vides intet om, at de i større Udstrækning havde gaaet ind paa den civile Administrations og Politikkens Omraader.

Til Statsmand var han ikke opdragen, og der foreligger heller ikke noget, som tyder paa, at han har været i Besiddelse af et skarpt politisk Blik. Men han var den samvittighedsfulde Arbejder, der ikkeforsømte noget, saa længe han kunde holde sit Hoved oppe, og med den største Omhyggelighed satte han sig ind i alt, hvad der vedkom hans Stilling. Dette var imidlertid, hvor meget det end gjorde ham Ære, dog ikke tilstrækkeligt af de Egenskaber, øfor hvilke han nu skulde have Behov; navnlig manglede han Bestemthed og Evne til at hævde sin personlige Uafhængighed, ligesom han ved sin Tilbøjelighedtil at imødekomme alle lettelig forlededes til at give for tidlige Løfter og derved binde sin egen Handlemaade. Men over den store Mængde øvede han en betydelig personlig Indflydelse, og navnlig var det mærkværdigt, hvor hurtig han vandt de norske Soldater.

Han vandt en Magt over Hæren, der kan betegnes som noget aldeles enestaaende, og deri ligger Forklaringen af den Vægt, der under de paafølgende Begivenheder lagdes paa hans Person. C. A. og den nationale norske Hær, hvis tilbedte Fører og Ideal han var, voxede næsten sammen i den almindelige Bevidsthed, og derigjennem blev han paa et vigtigt Tidspunkt den, om hvem alle Beregninger maatte dreje sig. Som Hærfører vandt C. A. et stort Navn under det korte Felttog i 1808. Med en Styrke af 16500 Mand skulde han forsvare den søndenfjældske Grænse og besætte de derværende Fæstninger. Den imod ham opstillede svenske Vestarmé talte over 17000 Mand, og denne rykkede i April 1808 over Grænsen ind paa norsk Grund, hvor C. A. strax organiserede Forsvaret. Først blev den 2. svenske Brigade, der var falden ind i Høland, dreven tilbage, hvorunder der bl. a. forefaldt en heftig Kamp 20. April ved Toverud; i denne blev Grev Axel Mørner fangen med en stor Del af sit Detachement. 1. svenske Brigade, der rykkede ind over Magnor, erobrede med sin venstre Fløj 18. April de norske Stillinger ved Lier, medens dens højre Fløj under Oberst Gahn forsøgte at trænge frem langs Flisen Elv i Solør. Her blev den iPasset ved Trangen dels sprængt, dels tagen til Fange. C. A. modtog Kongens Anerkjendelse ved 15. Maj 1808 at udnævnes til Generallieutenant.

10. Juni fordreves den svenske 4. Brigade fra Stillingen ved Præstebakke, hvorved der gjordes 429 Fanger. Positionerne bleve imidlertid faa Dage senere paa ny besatte af de svenske. Men i samme Maanedtrak hele deres Hær sig ud af Norge, som derefter saa godt som ikke blev foruroliget ved Angreb fra sin østlige Nabo. Gjennem det Held, hvormed Krigen i det hele var ført til Trods for de svage og utilstrækkelige Hjælpemidler -- alene af Krigsfanger havde den norske Hær taget over 1100, medens der i Sverige kun var o. 150 norske Fanger --, havde Hærens Fører vundet et stort Navn og yderligere befæstet sig i Hærens Hengivenhed. Han havde delt ondt og godt med Soldaterne, der øvidste, at naar de lede, saa vilde deres Feltherre ikke have det bedre, og naar de ved Vaarsolens første Straaler vaagnede paa den endnu snedækte Mark, saa laa han ved deres Side, indhyllet i sin Kappe, og havde søgt den samme Hvile. Men hvad der i mange Tilfælde kunde blive for meget for haardføre Bondesønner, bidrogogsaa til at svække den svagere Fyrstesøn, og Vaarfelttoget i 1808 har derfor i betydelig Grad undergravet hans Helbred, der i Forvejen ingenlunde var den stærkeste.

Medens Felttoget varede, havde C. A. kun haft mindre Tid til at ofre sig for den anden Del af sin Gjerning, som Regeringskornmissionens Formand. Pifter at den svenske Hær havde rømmet Norge, indtraadte der imidlertid heri en Forandring, og fornemmelig fik Prinsen friere Hænder, da han 7. Dec. 1808 efter længere Underhandlinger afsluttede en Vaabenstilstand, der noget senere bekræftedes af FrederikVI, skjønt kun under Forudsætning af, at den var paa kortere Tid. Men den blev for Norges Vedkommende faktisk bestaaende indtil Freden. Hvor meget end Kongen efter denne Dag paalagde Prinsen at rykkemed den norske Hær ind i Sverige, saa fandt denne altid Paaskud til at unddrage sig Befalingernes Udførelse. Regeringskommissionen var selv i Dec. 1808 bleven suppleret med 2 nye Medlemmer, af hvilkedet ene, den 29aarige Grev Herman Wedel-Jarlsberg, snart blev den mest indflydelsesrige, og det var nu hans, ikke Prinsens Meninger, der bestemte Kommissionens Holdning.

Da den svenske Vesthær 7. Marts 1809 begyndte sin Marche mod Stockholm, hvor Gustav IV Adolf blev afsat 13. Marts, lode dens Førere dermed Grænsen mod Norge ligge aaben for Angreb. Men Betænkelighederne herved bortryddedes derigjennem, at Prinsen gav et, om end betinget, Løfte om at opretholde Vaabenstilstanden af 7. Dec. Ved samme Anledning var der imidlertid af den svenske Udsending for de norske Officerer, der underhandlede med ham paa Prinsens Vegne, fremsat Antydninger om, at den ledige Trone kunde tilfalde denne. De Udsigter, som herved vare ham aabnede, gik ham aldrig af Minde, uagtet han foreløbig indordnede sig under Grev Wedels politiske Planer og med ham arbejdede for en skandinavisk Union under Frederik VI`s Styrelse, med fuld administrativ Selvstændighed for ethvert af Rigerne. Men da der fra Norge gjordes Forsøg paa at vinde Kongen for en saadan Politik, mødtes disse med et bestemt Afslag. Hermed forandredes den Retning, hvori de norske Politikere arbejdede, i det Grev Wedel med de bitre Erfaringer for øØje, han havde gjort under en Krig, der samtidig førtes baade med England og Sverige, ansaa det umuligt at opretholde Norges Forbindelse med Danmark alene uden ved ethvert Fredsbrud at blive udsat for Blokade og Hungersnød.

Derfor satte han det som sit Maal for Norges Skyld at skabe en ny Forening af de to Riger paa den skandinaviske Halvø under Styrelse af C. A., der strax kunde blive Norges Konge og i alt Fald efter Carl af Sødermanlands Død Sveriges. Foreningen skulde tillige være Sveriges Redning imod den russiske Vælde. C. A. kan ikke have været uvidende om sin norske Vens store, vidtrækkende Planer, der ogsaa skulde lede til hans egen Ophøjelse; men han har hverken sluttet sig helt til dem eller bestemt gjort Modstand. Grev Wedel vilde, at den norske Hær skulde gjøre fælles Sag med den svenske mod Russerne;Frederik VI befalede gjentagne Gange, at der fra Norge skulde finde et Indfald Sted med det Øjemed at forene sig med de russiske Tropper, der allerede stode paa svensk Grund. Prinsen gjorde ingen af Delene; han blev rolig i Norge. For Frederik VI fremstillede han sig som den, der alene vilde virke for Kongens Interesser, medens han vel vidste, at dennes Kandidatur hurtig var bleven en Umulighed. Han har heller ikke arbejdet derfor, uagtet en svensk Mand, der stod Grev Wedel nær, Gang paa Gang færdedes over Grænsen som Mellemmand. I Slutningen af April gav Prinsen endog Baron v. Platen et betinget Løfte om at modtage Valget som svensk Kronprins.

Men han bandt sig ved Løfter og Tilsagn til alle Sider uden Udsigt til at kunne holde dem, om han ogsaa trøstede sig med den Tanke, at han i sidste Øjeblik kunde gjøre en rask Gjerning og træde tilbage for at lade Frederik VI høste Frugterne af, hvad andre havde arbejdet. Uden at vurdere sin egen Svaghed, uden at forstaa, at han kun var et Redskab i andres Hænder, har han troet, naar Tiden kom, atkunne lede Begivenhederne, som han vilde. Kongen saa Stillingen i et andet Lys og sendte som sin paalidelige Mand Kancellipræsident Fr. J. Kaas til Christiania, hvor denne ankom 29. April og 4. Maj tog Sæde i Regeringskommissionen, uden at dog dette havde nogen Indflydelse paa Prinsen og hans norske Raadgivere eller hindrede, at gamle og nye Agenter uhindret færdedes over Grænsen. Uden at agte Prinsens Vaklen fortolkede de svenske Statsmænd hans Handlinger efter de Vink, som modtoges fra hans norske Omgivelser, og saaledes blev han ø15. og 18. Juli af de svenske Stænder valgt til Sveriges Kronprins. Heller ikke efter denne Begivenhed kunde C. A. indtage en bestemt Holdning, i det han fremdeles ligesom tidligere bøjede sig til begge Sider. Han vidste, at hans norske Omgivelser kun ventede paa hans Samtykke for at erklære sig for en Forening med Sverige; men han vilde ikke yde dem sin Medvirkning. Kongen, der 25. Juli udnævnte ham til Feltmarskal og Statholder over Norge, kunde ikke derfor stole paa ham; et synligt Tegn paa Kongens Mistillid var Sendeisen til Norge af Prins Frederik af Hessen, der ankom til Christiania 16. Avg. Denne fandt C. A. i en nedtrykt Sindsstemning, der var en naturlig Følge af den Sindsbevægelse, hvori hans tvivlsomme Holdning havde sat ham. Medens han den paafølgende Høst forblev i Christiania, forandredes ikke hans Stilling. Han var den samme ubeslutsomme Mand, der, i det han stilledes over for et afgjørende Valg, altid bævede tilbage. En Plan om at rejse til Kjøbenhavn blev atter Opgiven, og først efter Freden i Jønkøping 10. Dec. 1809 kunde Prinsen forberede sig paa sin Rejse til Stockholm.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Beskæftigelse: Greve
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard & Nordfeld

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Gehejmekonferensraad, Amtmand over Præstø, Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer

Kristian blev gift med Johanne Henriette Valentine Kaas den 30 nov. 1795 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Johanne (datter af Frederik Christian Kaas og Edele Sofie Kaas) blev født den 12 aug. 1776 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 jul. 1843 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Komtesse

Christiane blev gift med Christian Frederik von Holstein den 18 okt. 1782 i Gosmer, Odder, Danmark,. Christian (søn af Niels Rosenkrantz von Holstein og Anna Vilhelmine Beufeld Beenfeldt) blev født den 19 maj 1758 i Cathrineberg, Sengeløse Sogn, Smørum Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 18 jan. 1828 i Jomfruens Egede, Faxe, Danmark,; blev begravet den 28 jan. 1828. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjægermester

Notater:

Skeel, Jørgen Erik Frederik

Jørgen Erik Frederik Skeel, 1802-49, Godsejer, fødtes 20. Maj 1802 paa Brobygaard paa Fyn, hvor Faderen, Kammerherre, Major Sophus Peter Frederik boede, indtil han 1815 arvede Stamhuset Birkelse; Moderen var Amalie Hedevig f. Komtesse Trampe. 1825 udnævntes han til Sekondlieutenant a la suite i Fodgarden, blev 1826 Kammerjunker og 1832 Premierlieutenant, men lod sig næste Aar sætte uden for Nummerfor selv at overtage Bestyrelsen af sine Ejendomme, som Faderen ved sin Død havde efterladt i daarlig Stand, men som hans Moder ved Dygtighed og god Økonomi atter til Dels havde bragt paa Fode; dettelykkedes fuldstændig for S., der, om end ikke uddannet som Landmand, med en god naturlig Forstand forbandt et medfødt praktisk Blik. Han blev en dygtig Landmand, særlig paa Kvæg avlens Omraade, og enhuman og fremsynet Godsejer, der paa bedste Maade sørgede for sine Bønders Vel; saaledes vare hans Godser nogle af de første i Landet, hvorpaa Hoveriet blev afløst, ligesom han 1847 fik Bevilling tilat sælge sit Bøndergods til Arvefæste.

Skeel, der fra 1838 var Patron for Roskilde Kloster og 1839 havde faaet Kapitajns Karakter, udnævntes 1841 til Kammerherre og valgtes s. A. af Sædegaardsejerne i Aalborg og Viborg Stifter til i. Suppleant til Stænderforsamlingen i Viborg, hvor han gav Møde 1846; 1847 valgtes han til i. Deputeret til samme Forsamling, ligesom han næste Aar i Følge kongelig Udnævnelse mødte i den grundlovgivende Rigsforsamling. I Stænderne stemte han i liberal Aand og var en af de faa Godsejere, som med Varme og Kraft tog Ordet for Hartkornets Egalisation. Skeel døde paa Birkelse 22. Dec. 1849. Han efterlod Enken Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt - Laurwigen (f. paa Taarnholm 1810, død paa Birkelse 24. Sept. 1865), Datter af Vilh. Carl Ferd. Greve Ahlefeldt - Laurwigen.; med hende var han bleven gift12. April 1833, og hun ægtede siden (1859) Kammerherre Erik Vilh. Rob. Skeel.

Jørgen blev gift med Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen den 12 apr. 1833. Charlotte (datter af Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Claudine Bang) blev født den 11 aug. 1810 i Taarnholm, Korsør, Danmark; døde den 24 sep. 1865 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet i Kapellet Aaby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth blev gift med Baron Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell den 4 nov. 1830 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Ludvig (søn af Erik Skeel Schaffalitzky de Muckadell og Charlotte Amalie Comtesse Reventlow) blev født den 19 jan. 1804 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 30 sep. 1864 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Vilhelm Carl Rodenburg den 16 aug. 1831 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Vilhelm blev født den 13 jul. 1805 i Voergaard, Voer Sogn, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 24 sep. 1888 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelaide blev gift med Conrad Lüders i 1831 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Conrad blev født den 2 dec. 1801 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 12 maj 1856 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Clara blev gift med Peder Hersleb Classen den 6 maj 1828. Peder blev født den 18 jan. 1804 i Paris, Frankrig; døde den 22 feb. 1886 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Vinderød Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre

Erik blev gift med Sophie Frederikke Ahlefeldt-Laurvigen den 20 maj 1844 i Kjerteminde, ,. Sophie (datter af Greve Christian Johan Frederik Ahlefeldt-Laurvigen og Juliane (Julie) Louise Wedell-Wedellsborg) blev født den 23 sep. 1814. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Assessor I Højesteret

Vilhelm blev gift med Abrahamine Christiane Budde den 1 feb. 1841 i Vor Frelsers Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Abrahamine blev født den 16 maj 1798; døde den 28 nov. 1852 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Carl Ferdinand Wessel-Brown den 5 aug. 1842. Carl blev født den 9 jul. 1810; døde den 2 nov. 1879. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline blev gift med Ludvig Carsten Hauch den 19 dec. 1841. Ludvig blev født den 25 feb. 1800; døde den 4 dec. 1854. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelmine blev gift med Morten Munk Wassard den 18 jun. 1839 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Morten blev født den 16 feb. 1814 i Marienlyst, Vordingborg, Danmark; døde den 24 mar. 1864 i Marienlyst, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Christian Schmiegelow den 27 jul. 1850 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 19 dec. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Hans Ferdinand Gjørling den 22 maj 1838. Hans blev født den 8 dec. 1803 i Hillerød, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 17 feb. 1852 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frivillig Soldat

Notater:

Død:
Faldt i slaget ved Fredericia

Regitze blev gift med Niels Frederik Schlegel den 12 maj 1853 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Niels blev født den 9 okt. 1824 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1891 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerherre

Holger blev gift med Dorothea Jensen den 12 dec. 1857 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorothea blev født den 27 okt. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Cand. jur., godsejer. Indenrigsminister i Estrups regering, medlem af Landstinget. Ejer af Dronninglund.

Skeel, Erik Vilhelm Robert, 1818-84, Minister, Godsejer, fødtes 22. Febr. 1818 i Rørby Præstegaard ved Kalundborg, i sin Morfaders, Sognepræst Robert Buddes, Hjem, til hvilket hans Moder, Abrahamine Christiane f. B., var tyet hen, efter at hans Fader, Underretsprokurator Jørgen Erik S., før Drengens Fødsel var afgaaet ved Døden. I Rørby Præstegaard var da hans Barndomshjem, og endnu i hans Ministertid mindedes ældre Folk paa Kalundborgegnen den raske, viltre Dreng, den selvskrevne Anfører i alle Landsbydrengenes Spilopper.

Da den Tid kom, hvor Skoleuddannelsen stillede større Krav, blev S. optaget i Huset hos Fr. Blilow, den senere Sejerherre ved Fredericia; 1835 blev nan Student og 1841 juridisk Kandidat. 4 Dage efterat han havde bestaaet Examen, indgik han Ægteskab (i. Nov. 1841) med Cathrine Sophie Nehammer (f. 6. Juli 1816), Datter af Farver N. i Holbæk, et Parti, der ikke havde hans Families Bifald, men fra hvilket det mindst af alt laa i hans Karakter at lade sig afholde ved den Art Modstand. S. A. havde hans Moder indgaaet nyt Ægteskab, med sin første Mands Brodersøn, ndfr. nævnte Kammerherre Vilh. Sam.S. En Tid var S. nu Volontær paa Sjællands Stiftamts Kontor, men allerede 1844 omplantede han sig til jysk Grund. Ved Hjælp af et Laan paa 50000 Rdl. fra det Skeelske Fideikommis kjøbte han Hovedgaarden Dronninglund i Vendsyssel. Med Iver kastede han sig nu over Gaardens Drift og Godsets Forbedring, og en dygtig Hjælper som Landmand, Handelsmand og Selskabsmand havde han i sin nærboende SlægtningJørgen Erik Fred. Skeel til Birkelse (s. ndfr.). I Begyndelsen vare Midlerne dog knappe, og det var egentlig først, efter at S. i sit andet Ægteskab havde faaet en betydelig Formue, ;at han fuldt ud hævede Dronninglund til en Mønstergaard. Skjønt født paa Sjælland blev S. en Type paa en jysk Godsejer af de bedste. Hans lidt firskaarne, velvoxne Skikkelse med den korte Hals, det regelmæssige, friske Ansigt og det spidse Hageskjæg førte Tanken hen paa en af hans gamle Aner. Han havde dernæst i sit Væsen og i sin Gjerning det støtte, sindige, tilsyneladende flegmatiske, bag hvilket der dog laa enagtpaagivende Aand og en vaagen Tanke. Og han havde en Fasthed og Sejhed i Karakteren, der kunde udarte til Stædighed, og en Jævnhed og Frihed for Forfængelighed i det smaa, der kom ham til gode baadesom Godsejer og Politiker. Men som særegent for S. bør det ikke glemmes at nævne en Hjærtensgodhed, der strakte sig baade til Mennesker og Dyr. Hans Godsbeboere hang ved ham, og -- en sælsom Grille for en fremskreden jysk Landmand -- han var en Modstander af Kraftfodringen, fordi den efter hans Mening indeholdt et Misbrug af Dyrene.

Halvtredserne bragte en tung Tid for S. i hans Familieliv, og i 1858 skiltes han fra sin Hustru. Aaret efter ægtede han sin foran omtalte ældre Ungdomsven J. E. F. Skeels Enke, Charlotte Adelaide f. Komtesse Ahlefeldt-Laurwigen (f. 11. Avg. 1810), der allerede 6 Aar senere (24. Sept. 1865) afgik ved Døden. Paa dette Tidspunkt var det, at S. traadte ind i det politiske Liv. Han, som allerede havdebeklædt de stedlige Tillidshverv, der følge med Hartkorn og Popularitet, lod sig i 1859 vælge ind i Landstinget og beholdt Sæde her indtil sin Død; i 1864-66 var han tillige Medlem af Rigsraadets Landsting. S. holdt sig noget tilbage som Landstingsmand; han hørte til de lidet talende og lidet foretagsomme, men hans praktiske Blik og faste Karakter gave ham Anseelse, og han blev baade Viceformand iTinget og Medlem af Rigsretten. Ogsaa var han Medlem af den i 1866 nedsatte Kommission angaaende Forsvarsvæsenet, og Antallet paa hans Tillidsposter ude i Befolkningen steg. Særlig kan nævnes, at hanvar Præsident for den 13. danske Landmandsforsamling (1875), og at han indtog betroede Poster i det kongl. Landhusholdningsselskabs og Landbygningernes almindelige Brandforsikrings Bestyrelser. Patronfor Roskilde adelige Jomfrukloster blev han først 1880.

I Ministeriet Estrup optoges S. som Kabinettets første Indenrigsminister (n. Juni 1875). Mange antoge, at S., om han end havde Karakter og Erfaring nok, vilde staa for meget tilbage i de formelle Evner, i Veltalenhed og Behændighed og, hvad der ellers hører til for en Minister for at begaa sig under urolige forhold. Helt sikker var man heller ikke paa, at den 5yaarige Godsejer vilde til fulde kunne sætte sig ind i den store Del af de talrige indenrigsministerielle Forretninger, der hidtil laa ham fjærnt. Frygten var ugrundet. Sorn Landstingets Formand efter hans Død udtalte om ham: S. tog fatmed stor Energi baade under Forhandlingerne i Rigsdagens Sale, i Udvalgsværelserne, i Ministerialbygningen og sikkert ogsaa i sit hjemlige Arbejdsværelse, og Meningsfæller og Modstandere maatte erkjende, at han gjorde Fyldest i sin Plads. Helt ringe blev Udbyttet heller ikke trods de ugunstige politiske Forhold: i hans Tid fremkom Husmandskreditforeningsloven, Sparekasseloven, Vand-løbsloven og Varemærkeloven-, de sjællandske Jærnbaner erhvervedes for Staten; Kjøbenhavns Havnebane anlagdes; Limfjordsbroen blev bygget, og Jærnbaner anlagdes, særlig i Jylland. I den store Strid om Forbudet mod Udførsel af Kvæg fra Sjælland og imod Indførsel af Kvæg fra Sverige (Rigsdagssamlingerne 1881-82 og 1882-83) traadte S.s Fortrin og Fejl frem med Klarhed, og samtidig med at hans Holdning i denne Sag skabte ham mange Modstandere, bidrog den til at slaa fast i den almindelige Bevidsthed ude og hjemme, at han var en Personlighed, med hvis Vilje og Evner der maatte regnes.

Modstandere skortede det overhovedet ikke S. paa, ikke blot selvfølgelig i politisk Henseende, men ogsaa i saglig; Børsen i Kjøbenhavn var ham ikke god, og han var i det hele mere Landbrugets end Handelens Minister. Den indenrigsministerielle Portefeuille, hvis Indhold senere er fordelt paa 3 Medlemmer af Kabinettet, var en tung Byrde for en. enkelt Mand, især for en saadan, der ikke var udrustetmed usædvanlige Aandsgaver og ikke tidlig var indlevet i Forretningerne. Dette maatte baade S. og hans nærmeste Eftermænd paa denne Post sande. I 1884 viste det sig da, at S.s Kraft var udtømt. I MajMaaned blev han ramt af et apoplektisk Anfald, og 29. Avg. s. A. tog han sin Afsked. Han, der i 1859 var bleven Kammerherre, i 1875 Kommandør af Danebrog af 2. Grad, i 1876 Kommandør af i. Grad og i 1878 havde erholdt Storkorset, blev ved sin Afskedigelse udnævnt til Gehejmekonferensraad. Natten til 6. Nov. s. A., nøjagtig et halvt Aar efter sit første Sygdomsanfald, døde han.

Erik blev gift med Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen den 2 dec. 1859. Charlotte (datter af Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen og Claudine Bang) blev født den 11 aug. 1810 i Taarnholm, Korsør, Danmark; døde den 24 sep. 1865 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet i Kapellet Aaby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: 1827

Notater:

Titel:
Lensbaronn - 2. Besidder Af Baroniet Stampenborg

Henrik blev gift med Christine Marguerite Salome Dalgas den 12 feb. 1820 i Neapel, Italien. Christine (datter af Præst Jean Marc Dalgas og Marie Manette Aldebert) blev født den 20 apr. 1797 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 5 maj 1868 i Nysø, Præstø Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magdalene Friccius von Schilden. Magdalene (datter af Christian Friederich Friccius von Schilden og Sophie Magdalene Rantzau) døde i 1846. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Vandinspektør, Direktør hos Kongens Bryghus ( Carlsberg - Tuborg )

Notater:

Beskæftigelse:
Dr.med., Overlæge

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.jur., Kontorchef i Justitsministeriet, senere Højesteretsassessor ( Højesteretsdommer ), Medlem af Direktionen i Thorvaldsens Museum

Jonas blev gift med Rebekka Magdalene Brandt i 1867. Rebekka blev født i 1848; døde i 1873. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jonas blev gift med Marie Elisabeth Lemming i 1878. Marie (datter af Hans Peter Lemming og Valborg Vilhelmine Berg) blev født den 22 maj 1854 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.med., Distriktslæge

Familie/Ægtefælle/Partner: Franciska Christensen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Caroline Amalie (1796-1881):

Dansk dronning; datter af hertug Frederik Christian af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark, datter af dronning Caroline Mathilde og Struensee. Ægtede 1815 den senere Christian 8.

Stærk og initiativrig personlighed; oprettede asyler for fattige børn. I øvrigt medlem af Vartovs menighed; stod i nær personlig forbindelse med Grundtvig.

___________________________

Caroline Amalie blev dronning af Danmark i 1839. Hun var datter af hertug Friedrich Christian af Augustenborg og prinsesse Louise Augusta. Hun blev gift med prins Christian Frederik, den senere Christian 8., i 1815. Caroline Amalie var meget optaget af forskellige sociale og humanitære spørgsmål, og hun stod bag oprettelsen af bl.a. flere hjem for forældreløse børn. På grund af sine augustenborgske rødder blev hun af mange danske betragtet med en vis mistro under de nationale konflikter i Slesvig-Holsten, men i løbet af den senere del af sit liv opnåede hun stor folkelig popularitet. CarolineAmalie interesserede sig for religiøse spørgsmål og blev en vigtig støtte for den grundtvigianske bevægelse. Ægteskabet mellem Caroline Amalie og Christian 8. var lykkeligt, men parret fik aldrig nogen børn. Tronfølgeren Frederik var således fra Christians første bryllup med Charlotte Frederikke.

Caroline blev gift med Christian 8, Konge af Danmark den 22 maj 1815. Christian (søn af Arveprins Frederik af Danmark og Sofie Frederikke af Mecklenburg-Schwerin) blev født den 18 sep. 1786 i Christiansborg Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 jan. 1848 i Amalienborg, København, Danmark; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hertug Christian-August (1798-1869)

Hertug i Slesvig Holsten. Prins af Augustenborg og broder til prins Frederik kaldet prinsen af Nør.

Søn af Frederik VI ´s søster Louise Augusta og hertug Frederik Christian af Augustenborg. Han og broderen, prins Frederik af Nør, blev opdraget som danske prinser, med dansk tale i hjemmet. Samarbejdede med det slesvig-holstenske ridderskab og var medlem af stænderforsamlingen i Slesvig.
Regnedes som overhoved for det slesvig-holstenske parti, der arbejdede på en sammenslutning af hertugdømmerne og en adskillelse fra kongeriget. Da den oldenborgske kongestammes mandslinie så ud til atville uddø med Fr. VII , skulle kvindelinien, ifølge kongeloven, overtage tronen. Kongeloven gjaldt ikke i visse dele af Holsten, hvor den russiske Zar stod først i arvefølgen, og man stredes om densgyldighed i Slesvig. Man påstod i Danmark, at Slesvig i 1721 var blevet knyttet så meget til kongeriget, at kongelovens bestemmelse om kvindelig arvefølge, også gjaldt her, medens hertugen mente, at det var ham, der i kraft af, at han var arvefølger til den oldenborgske mandslinie, havde arveret til både Slesvig og Holsten.

Da stænderne i Itzehoe i 1844 vedtog "Det slesvigholstenske program" om hertugdømmernes uadskillelighed under mandsstammens= Augustenborgernes regimente (up ewig ungedeelt zwosammen som Chr. I havde lovet det, da han besteg tronen), udsendte Chr. VIII og hans ministre 8 juli 1846, det åbne brev, hvoraf det fremgik, at kongelovens arvefølge gjaldt i kongeriget, Slesvig og Lauenburg, mens der var tvivl om dele af Holsten. Forholdet mellem ham og svogeren Chr. VIII, der i 2. ægteskab var gift med hertugens sog chefen for det slesvig-holstenske kancelli Josef Reventlow-Criminil. De slesvig-holstenske stænder klagede til det tyske forbund over at deres forfatning var blevet krænket. Hertugdømmerne var på randen af revolution og i tyskland rasede man over at Danmark undertrykte tyskernes rettigheder. Det hele resulterede i opstanden i 1848 og den efterfølgende treårskrig.
Han skaffede i 1848 preussisk hjælp til det slesvig-holstenske oprør. Efter nederlaget i Treårskrigen købtes han bort. I 1852 fik han 3 mill. rigsdaler for sine godser, mod at give afkald på arveretten og afgive løfte om at bosætte sig uden for riget. Overdrog på trods heraf 1863 sine arvekrav til sønnen Friedrich, der lod sig udråbe til Friedrich VIII, men fejedes væk af Bismarck.

Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.

Christian blev gift med Louise Sophie Danneskiold-Samsøe den 18 sep. 1820 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Louise (datter af Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas) blev født den 22 sep. 1796 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev døbt i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark; døde den 11 mar. 1867 i Primkenau (nu: Przemków), Polen; blev begravet i Primkenau Evangeliske Kirke (nu: Przemków), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Noer, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Frederik af Nør (1800-65): prins af Augustenborg, broder til Christian August; ejede fra 1832 godset Nør S. for Eckernförde. Som en indrømmelse til slesvig-holstenerne udnævnt til statholder og kommanderende general i hertugdømmerne1842, men nedlagde sit hverv 1846 i protest mod Det åbne Brev. Overrumplede 24. marts 1848 garnisonen i Rendsburg ved at optræde i dansk generalsuniform og blev krigsminister i en oprørsregering. Led nederlag ved Bov 9 . apri l 1848 og trak sig tilbage som general. Landsforvist 1851.
Efter de slesvigske krige produceredes, i Danmark, nogle populære natpotter med portrætter af de to brødre i bunden.

Beskæftigelse:
General ( Hæren - Forsvaret ), Statholder for Hertugdømmerne

Beskæftigelse:
Krigsminister ( Regeringen )

Frederik blev gift med Henriette Danneskiold-Samsøe den 17 sep. 1829 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Henriette (datter af Kristian Konrad Sofus Danneskiold-Samsøe og Johanne Henriette Valentine Kaas) blev født den 9 maj 1806 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde i 1858. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Mary Esther Lee den 3 nov. 1864 i Seine, Paris, Frankrig,. Mary blev født den 3 okt. 1837 i New York City, New York, USA; døde den 4 jul. 1914 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Louise blev gift med Hertug Christian August af Augustenborg den 18 sep. 1820 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Christian (søn af Friedrich Christian II af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark) blev født den 19 jul. 1798 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 mar. 1869 i Primkenau (nu: Przemków), Polen; blev begravet i Primkenau Evangeliske Kirke (nu: Przemków), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Brattingsborg, Kolby, Samsø, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Samsøe

Notater:

Beskæftigelse:
Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Grevskabet Samsøe Og Til Holmegaard
• Ordner: 1870; Ridder af Elefanten

Notater:

Geheimekonferensraad, Hofjægermester, fh. Overskænk, Ridder af Elefanten, Greve.

Christian Conrad Sophus lensgreve Danneskiold-Samsøe (16. september 1800 på Gisselfeld – 4. april 1886 i København) var en dansk adelsmand og gehejmeråd.

Han var født 16. september 1800 som søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, blev student 1818, 1822 hofjægermester, 1824 juridisk kandidat, var 1825-35 assessor auscultans i Højesteret og i adskillige år deputeret ved Stænderforsamlingen i Roskilde; ved Christian 8.s tronbestigelse blev han overstaldmester, 1841 kommandør og 1842 storkors af Dannebrogordenen, 1848 overskænk, gehejmekonferensråd. 1869 succederede han sin broder i besiddelsen af Grevskabet Samsøe, tog året efter sin afsked som overskænk og udnævntes til Ridder af Elefanten.

Efter sin moder (d. 1843) havde Danneskiold-Samsøe arvet Holmegaard Gods med dertil hørende glasværk, hvis drift han udvidede og ledede med megen dygtighed. Han lod også landstedet Enrum opføre ved Vedbæk. Som lensgreve blev han tillige overdirektør for Gisselfeld Kloster, hvilket han snart efter udvidede, og desuden gjorde han sig fortjent ved oprettelsen af Gisselfeld Livrentefond (1873); af egne midler stiftede han et legat (100.000 kr.) for studerende. På sine godser imødekom han tidens fordringer ved salg til arvefæste på en for bønderne særdeles gunstig måde. Mod sine undergivne var han human, ligesom han i det hele var velvillig og godgørende. Hans smukke, livlige og ridderlige personlighed passede til en grand seigneur af den gamle skole. Død 4. april 1886.

Danneskiold-Samsøe ægtede 1833 en engelsk dame, Lady Elisabeth Bruce (1807-1848). Gift 2. gang 1850 med Anna Lovise Amalie von Zytphen, f. 1818, datter af generalmajor Ernst Frederik von Zytphen og hofdame hos dronning Caroline Amalie.

Han er begravet på Gisselfeld Gods.


Beskæftigelse:
Hofjægermester, Gehejmekonferensraad, Cand.jur., Overstaldmester og Oversjænk ( Hoffet ), Overdirektør i Gisselfeld, Godsejer af Holmegaard

Christian blev gift med Elisabeth Brudenell-Bruce den 25 jul. 1833. Elisabeth blev født den 14 apr. 1807; døde den 6 nov. 1847. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Anna Amalie Louise Øllegaard von Zytphen den 19 mar. 1850. Anna blev født den 12 feb. 1818. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Magnus Otto Sophus greve Danneskiold-Samsøe (4. juli 1804 – 31. januar 1894) var en dansk generalpostdirektør.

Han var søn af Christian Conrad Sophus Danneskiold-Samsøe, fødtes 4. juli 1804, indtrådte 1824 som assessor auscultans i Generalpostdirektionen, blev 1832 assessor med stemme og underskrift, 1833 4. postdirektør, senere 2. postdirektør og 1842 generalpostdirektør, hvilken stilling han beklædte til nytår 1874; 1846 fik han Storkorset og ved sin afgang Elefantordenen; i Ordenskapitlet var han siden 1889 kansler efter tidligere at have været dets vicekansler og skatmester. Ved siden af sit embede har Danneskiold-Samsøe varetaget forskellige offentlige hverv, bl.a. præsidiet i Landhusholdningsselskabet.

I den menneskealder, Danneskiold-Samsøe ledede det danske postvæsen, undergik dette gennemgribende forandringer: Indførelsen af den ensartede porto, oprettelsen af regelmæssige dampskibsforbindelser, landpostvæsenets indretning, postbesørgelsen ad jernbanerne, en mængde forbedringer i postforsendelsernes behandling og indførelse af postanvisninger og -opkrævninger, alle disse foranstaltninger betegnede store vremskridt. Blev disse påskønnede af publikum, var det ikke mindre vel set, at Danneskiold-Samsøe – der nærede den største interesse for postvæsenets embedsstand, som til gengæld var sin humane og velvillige foresatte hengiven – efterhånden fik embederne besatte med mere kvalificerede personer, end tidligere ofte havde været tilfældet, og derved forbedrede Aanden i etaten; hertil bidrog det også, at postmestrene blev satte på fast gage og undergivet et skærpet tilsyn ved ansættelsen af postinspektører.

Af jordegods ejede Danneskiold-Samsøe gårdene Nordfelt, Ålebæksgård og Klosterskovgård, alle på Møn. Han blev gift 1. gang 1835 med Frederikke Marie von Levetzau (1813-1852), datter af generalmajor Hans Frederik Hannibal von Levetzau og 2. gang 1866 med Fernanda Caroline Bille, (f. 1835), datter af viceadmiral Steen Andersen Bille. Han døde 31. januar 1894.

Beskæftigelse:
Generalpostdirektør i Post- & Telegrafvæsenet ( Post Danmark ), Godsejer

Magnus blev gift med Frederikke Marie von Levetzow den 1 dec. 1835 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederikke blev født den 13 feb. 1813 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 aug. 1852 i Ordrup, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Magnus blev gift med Fernanda Caroline Bille den 10 okt. 1866 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Fernanda (datter af Steen Andersen Bille og Caroline Christiane Sophie Frederikke von Bülow) blev født den 23 feb. 1835 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jun. 1902 i Ems, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Prins Frederik Emil August af Augustenborg den 17 sep. 1829 i Øster Broby kirke (nu Bråby), Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Frederik (søn af Friedrich Christian II af Augustenborg og Louise Augusta af Danmark) blev født den 23 aug. 1800 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 jul. 1865 i Beirut, Libanon; blev begravet i Krusendorf Kirch, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christiane blev gift med Carl Christian Gustav Greve Lensbaron Holck-Winterfeldt den 4 okt. 1837. Carl blev født den 2 okt. 1802; døde i 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Amalie Borch den 2 maj 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Caspar Abraham Borch og Goiske Anna Margarethe Rosenstand) blev født den 19 feb. 1781 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev døbt den 13 mar. 1781; døde den 8 jan. 1853 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedevig blev gift med Valdemar Eusebius Bruun den 5 aug. 1855. Valdemar blev født den 3 jun. 1830; døde den 22 apr. 1900 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christian Frederik Tillisch den 20 maj 1877 i Oxholm Kirke (Øland Kirke), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark. Christian blev født den 18 jul. 1833 i Aabenraa, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 20 maj 1900 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark

Notater:

"til Stamhuset Birkelse"

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Godsejer

Sophus blev gift med Erikka Josephine E. Baronesse Schaffalitzky de Muckadell den 2 dec. 1858 i Sønder Broby kirke, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erikka (datter af Baron Ludvig Detlev Schaffalitzky de Muckadell og Elisabeth (Betzy) Catharine Skeel) blev født den 5 okt. 1834 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 3 mar. 1926 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Claudia blev gift med Johan Henri Jacob Louis Bruun de Neergaard den 6 jan. 1869 i Aaby Kirke, Aabybro, Danmark. Johan (søn af Jens Laurentius Bruun de Neergaard og Julia Octavia Benigna Flindt) blev født den 9 okt. 1839 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 okt. 1869 i Oxholm (tidl: Ø kloster), Brovst, Aabybro, Hjørring, Danmark; blev begravet i Valsølille Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Hedevig blev gift med Erik Carl Baron Bille Brahe den 13 sep. 1851 i Ølstedgård, Sønder Broby Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Erik (søn af Lensgreve Preben Bille Brahe og Birgitte Susanne Sybille Schaffalitzky de Muckadell) blev født den 5 jan. 1827 i Hvedholm, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 1 apr. 1866 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Priorinde I Roskildeadelige Kloster

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Baronesse

Erikka blev gift med Sophus Frederik Erik Otto Skeel den 2 dec. 1858 i Sønder Broby kirke, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Sophus (søn af Jørgen Erik Frederik Skeel og Charlotte Adelaide Ahlefeldt-Laurvigen) blev født den 29 jan. 1836 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; døde den 2 aug. 1897 i Karlsbad, Böhmen, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Vældegaard, Gentofte, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Forpagter Af Møgeikjar Ved Horsens

Beskæftigelse:
Proprietær

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelaide Marie Henriette Mackeprang. Adelaide blev født den 28 jun. 1843; døde den 25 jul. 1897. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant, K2?

Beskæftigelse:
Oberstløjtnant ( Hæren - Forsvaret )

Ludvig blev gift med Fanny Kirstine Laurine Holm den 19 jan. 1877, og blev skilt den 29 okt. 1891. Fanny blev født den 19 dec. 1859. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Juliane blev gift med Carl Eduard Friedrich Fran. Buchwald den 1 okt. 1873 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født den 9 mar. 1844 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Eske Hansen Møllgaard den 29 jul. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Eske blev født den 15 aug. 1856; døde i Vissenbjerg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kammerjunker

Holger blev gift med Anna Ide Louise Møller den 9 maj 1890. Anna blev født den 13 nov. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 nov. 1894 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelmine blev gift med Frederik Johan Kjærulf Breith den 12 dec. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederik blev født den 3 okt. 1848 i Vordingborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Holga blev gift med Elimar Calillo Egede den 20 jun. 1899 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elimar blev født den 30 mar. 1867 i Vordingborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Farmer

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Baroniet Stampenborg

Henrik blev gift med Jonna Drewsen den 2 feb. 1850. Jonna (datter af Etatsraad Adolf Ludwig Drewsen og Ingeborg Nicoline Kolding) blev født den 22 aug. 1827 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 30 maj 1878 i Nysø, Præstø Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Baroniet Stampenborg og Viufgaard
I 1812 blev Nysø hovedsæde for baroniet Stampenborg, som herefter gik i arv i slægten Stampe. Jungshoved indgik i baroniet.

TITEL: Baron



Holger Frederik Christian lensbaron Stampe-Charisius, født Stampe (27. august 1822 på Christinelund, Skibinge Sogn – 10. marts 1904 i København) var en dansk godsejer, bror til Henrik Stampe.

Han var en yngre søn af lensbaron Henrik Stampe og Christine Stampe. Da broderen Henrik Stampe i 1892 døde uden mandlige arvinger, overtog Holger Stampe Baroniet Stampenborg. Efter at have tiltrådt det for Stamhuset Constantinsborg substituerede fideikommis antog han desuden ved patent af 28. oktober 1895 navnet Stampe-Charisius. Han blev i 1878 kammerherre.

Han ægtede 21. august 1868 på Vallø Caroline Charlotte Mariane Sophie Bardenfleth (30. december 1841 i København - 7. marts 1922 sammesteds), datter af C.E. Bardenfleth.

Familie/Ægtefælle/Partner: Caroline Charlotte Marianne Sophie Bardenfleth. Caroline (datter af Carl Emil Bardenfleth og Sophie Amalie Schmettau) blev født den 30 dec. 1841 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1922 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Alexander Baron Berner-Schilden-Holsten. Gustav (søn af George Alexander Berner og Comtesse Sophie Anna Juliane Margrethe Comtesse Holck-Winterfeldt) blev født den 5 aug. 1823; blev døbt den 26 sep. 1823 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Regitze blev gift med Jacob Brønnum Scavenius Estrup den 3 sep. 1857. Jacob blev født den 16 apr. 1825 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1913 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bernhard Bøggild. Bernhard blev født den 1 mar. 1858; døde den 26 apr. 1928. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Dr.phil. ét techn., Cand.polyt., Teleopfinder, Medejer af Telegrafonen, Patent Poulsen A/S, Dansk Telegrafonfabrik A/S, Poulsen Telegrafi A/S, Federal Telegraph Company (USA) og Universal Radio Syndicate (UK)

Valdemar blev gift med Frederikke Marie Rasmussen den 21 sep. 1894. Frederikke blev født den 9 okt. 1868 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 24 jul. 1921 i Gentofte, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Valdemar blev gift med Asta Stoltz Nielsen den 5 okt. 1923 i Veggerløse, ,. Asta blev født den 3 nov. 1899 i Aagerup, Sømme,; døde den 24 nov. 1974 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Fanny blev gift med Frits Toxwerdt von Bülow den 28 mar. 1899 i Veggerløse, ,. Frits blev født den 16 apr. 1872 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 30 jul. 1955 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Siegfred Levy. Hans blev født den 22 nov. 1878 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1922 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.phil., Jura-studier, Forfatter

Notater:

Uddannelse:
Translatør i Fransk 1910

Elisabeth blev gift med Hans Henrik Marcelius Bruun den 3 sep. 1910 i Tikøb Kirke, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Hans (søn af Alfred William Emil Bruun og Agnes Licht) blev født den 12 maj 1884 i Terndrup, Hadsund, Danmark; døde den 22 jan. 1954 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Dr.med., Overlæge ved Børnehospitalet ved Fuglebakken

Valdemar blev gift med Elisabeth Meyer den 26 nov. 1912. Elisabeth blev født den 20 nov. 1883 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1971. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

ugift

Notater:

ugift

Notater:

Friedrich (1829-80):

hertug af Augustenborg. Lod sig, skønt hans fader Christian August 1852 gav afkald på hertugdømmerne, 1863 proklamere som Friedrich der Achte (den Ottende), og anti danske stemninger i Tyskland sluttede op om ham.

Bismarck skød ham dog til side til fordel for sine egne planer, der gik ud på at indlemme de tidligere danske hertugdømmer i Preussen. Det lykkedes i 1866 efter krigen med Østrig .

Friedrich der Achte, 1829-1880, hertug af Augustenborg
Ældste søn af den i 1852 landsforviste hertug Christian August af Augustenborg (1798-1869) og grevinde Louise Danneskiold-Samsøe.



http://www.graenseforeningen.dk/leksikon/f/all/4018:

Friedrich der Achte udråbte hurtigt efter Frederik 7.'s død den 15. november 1863 sig selv som hertug af Slesvig-Holsten, idet han i lige linje var 7. generation i den augustenborgske hertuglinje efter hertug Hans den Yngre. Det skete ved udsendelse af en proklamation den 16. november, hvori han erklærede "som førstefødt prins af den nærmeste linje af det oldenborgske hus, at jeg tiltræder regeringen af hertugdømmerne Slesvig-Holsten". Han sluttede med ordene: "Gennemstrømmet af den overbevisning, at min ret er jeres redning, lover jeg for mig og mit hus at stå ved jeres side, således som jeg stod i slaget (under Treårskrigen), og ikke at skille mig fra jer og vore rettigheder. Og således lover og sværger jeg i henhold til statsgrundloven at overholde hertugdømmerne Slesvig-Holstens forfatning og love og at opretholde folkets rettigheder."

Proklamationen skabte straks en stærk Slesvig-Holsten bevægelse i den tyske offentlighed, og påvirket heraf anerkendte flere tyske mellem- og småstater Friedrich som hertugdømmernes regent. Men hverken Preussen, Østrig eller Det tyske Forbund bakkede op. Friedrich oprettede en eksilregering i Tyskland og vandt også nogen opbakning i slesvig-holstenske kredse.

Men Otto von Bismarck ønskede bestemt ikke noget selvstændigt hertugdømme i de nordlige områder og fik hurtigt overbevist Friedrich der Achte, at den idé ingen fremtid havde. Bismarck havde gode argumenter på hånden, bl.a. at Friedrich der Achtes far, hertug Christian August af Augustenborg allerede i 1852 havde fraskrevet sig alle rettigheder til Slesvig-Holsten og modtaget en erstatning på 300.000 rigsdaler mod at han afstod sine godser, flyttede til udlandet og godkendte den nye arvefølge, som ville gøre Christian 9. af Lyksborg til konge, når Frederik 7. døde.



https://da.wikipedia.org/wiki/Frederik_Christian_August_af_Slesvig-Holsten-S%C3%B8nderborg-Augustenborg

Frederik Christian August af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg (Friedrich Christian August von Schleswig-Holstein-Sonderburg-Augustenburg, 6. juli 1829 på Augustenborg Slot – 14. januar 1880 i Wiesbaden), i folkemunde Friedrich der Achte, var ældste søn af Christian August 2. af Slesvig-Holsten-Sønderborg-Augustenborg. Han udråbte sig til hertug af Slesvig-Holsten i 1863, men blev kun en fodnote. Han regnes for at have repræsenteret den mest etnisk danske linje i det oldenborgske hus på den tid, men da familien var stærkt tysksindet, kunne de ikke komme på tale som efterfølgere af den barnløse danske konge Frederik den 7.

Hans fader Christian August gjorde krav på den danske krone, da det stod klart, at kong Frederik 7. ville dø uden arvinger, og tronen derfor skulle gå videre til en sidelinje i det oldenborgske hus. I 1846 blev kravet afvist af Christian 8., som udnævnte den senere Christian 9. til tronfølger efter Frederik 7. I Treårskrigen 1848-50 deltog Christian August på de slesvigholstenske oprøreres side og blev derefter landsforvist. I 1852 blev tronfølgen bekræftet af stormagterne i London-Protokollen. Faderen fik en enorm erstatning for at give afkald på sine krav og købte et gods i Primkenau (nu Przemków) i Schlesien, hvor han slog sig ned.

Selv om faderen havde givet afkald på arvekravet, overdrog han det alligevel til sønnen Frederik Christian August i 1863, da det så ud til, at det danske kongehus snart uddøde, og det samtidig trak op til krig mellem Danmark og Preussen. Sønnen hævdede, at faderens arveafkald kun gjaldt ham selv, ikke efterkommerne. På denne måde håbede fader og søn at kunne vende tilbage til det hjemlige hertugdømme.

Dagen efter Frederik 7.'s død i november 1863 udråbte Frederik Christian August sig til hertug af Slesvig-Holsten som Friedrich 8.. Han erklærede sig villig til at aflægge ed under den slesvig-holstenske forfatning, som oprørerne havde proklameret i 1848, og han udsendte en deklaration, der blandt andet lød: "Slesvig-Holstenere! Min ret er jeres redning." I ly af de tyske forbundstropper kunne han rykke ind i Kiel i december 1863, hvor han modtog hyldest og fakkeltog. De slesvig-holstenere, der håbede at få ham som hertug i et selvstændigt Slesvig-Holsten, gik under navnet den augustenborgske bevægelse.

Han blev anerkendt som hertug af det Tyske Forbund og af nogle tyske småstater, men hverken af Preussen eller Danmark. Han gled hurtigt i baggrunden, da krigen i 1864 fulgte. Den magtfulde preussiske kansler Otto von Bismarck var ikke interesseret i et selvstændigt Slesvig-Holsten, og i 1867 blev provinserne Slesvig og Holsten annekteret af kongeriget Preussen.

Frederik Christian August trak sig tilbage til godset i Schlesien, som han overtog, da hans far døde i 1869. Han ejede desuden et gods i Sverige samt Gråsten slot. Han fik dog et plaster på såret, da hans datter Auguste Viktoria i 1881 blev gift med prins Wilhelm, der var søn af den tyske kronprins Frederik (den senere kejser Frederik 3. af Tyskland). I 1888 blev Wilhelm kejser uden navnet Wilhelm 2. af Tyskland. Auguste Viktoria var kejserinde i 1888-1918, og dermed blev hun Tysklands sidste kejserinde.

Ifølge andre oplysninger trak han sig tilbage til Gotha og døde i Wiesbaden.

Hans søn var Ernst Günther 2., som overtog hertugtitlen og havde Gråsten slot som sommerresidens. Han solgte det til den danske stat kort tid efter Genforeningen i 1920.

Der fandtes tidligere et monument for Frederik Christian August i Kiel. Den augustenborgske slægt uddøde i 1931. Augustenborg slot blev indrettet som kvindeseminarium af preusserne og efter genforeningen indrettede den danske stat slottet til sindssygehospital i 1932, hvormed der sattes et sørgeligt punktum for den augustenborgske slægt.



Beskæftigelse:
Hertug

Frederik, blev gift med Adelheid af Hohenlohe-Langenburg den 11 sep. 1856 i Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland. Adelheid (datter af Ernst af Hohenlohe-Langenburg og Feodora af Leiningen) blev født den 20 jul. 1835 i Schloss Langenburg, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 25 jan. 1900 i Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Oldebarn af Struense. Haveinspektør på Windsor. 4 børn.Kun en datter gift. Mandsl i n i e n u d d ø d 1931.

Christian blev gift med Helene Augusta Victorie af England den 5 jul. 1866 i Windsor Castle, Windsor, Berkshire, England. Helene (datter af Albert Augustus Charles af Sachsen-Coburg-Saalfeld og Victoria af Hannover) blev født den 25 maj 1846 i Buckingham Palace, Westminster, London, England; blev døbt i Buckingham Palace, Westminster, London, England; døde den 9 jun. 1923 i England, Schomberg House,Pall Mall. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Johannes Friedrich August Esmarch den 28 feb. 1872 i Tyskland, Schloss Primkena,Schlesien. Johannes døde i 1908. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Dr. phil.

Familie/Ægtefælle/Partner: Carmelita Eisenblatt. [Gruppeskema] [Familietavle]