Mette Pedersdatter

Mette blev gift med Niels Povlsen i 1550 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Niels blev født i 1514 i Kvoning, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 28 jul. 1559 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1616; Borgmester

Notater:

Poul Nielsen nævnes fra 1578 som købmand i Randers, hvor han blev rådmand 1590 og omkr. 1616 borgmester. Han skal have ejet og bygget ejendommen Houmeden 2-4 på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet.

Poul Nielsen blev ifølge sit nu forsvundne gravminde (1) født 11. juli 1551, mens han ifølge sønnen (2) var født ca. 1553 i Randers som søn af Niels Poulsen og hustru Mette Pedersdatter. - Om forældrene vides intet ud over, at faderen i 1550 skal have været sandemand og 1552 blandt byens 24 såkaldte oldinge (3); faderen angives født 1514 i Kvorning mellem Randers og Viborg, samt død 18. juni 1559 i Randers, hvor han skal være begravet i familiebegravelsen i Skt. Mortens Kirke Kong Hans' Kapel.
Poul Nielsen døde 1618, men sønnen og Stadfeldts afskrift af gravmindet angiver dødsdagen til henholdsvis 12. januar og 17. februar; sønnen siger tillige, at han døde Skt. Pouls dag, nemlig 25. januar.

Han blev gift senest 1585 - måske 1581 (4) - med Kirsten Madsdatter, der må være født 1551-65 - vel omkr. 1555-60.
Sønnen oplyser, at hun var datter af Mads Andersen og hustru Karen Bajsdatter i Randers. - Moderen tilhørte altså den kendte Bay-slægt i Randers, men ellers vides intet herom. Faderen nævnes vist i en dom fra 1562 i Kancelliets Brevbøger og 6. februar 1587 i Randers tingbog (5).
Kirsten Madsdatter døde - ifølge gravmindet - 5. september 1626 i Randers. - Sønnen nævner ingen dato, men hævder, at hun døde en søndag, men 5. september var en tirsdag i 1626.

Børn
Ifølge gravmindet fik Kirsten og Poul Nielsen 11 børn, nemlig 5 sønner og 6 døtre, hvoraf kun 2 sønner og 2 døtre var levedygtige. Ifølge adelsårbogens stamtavle over slægten Rosenørn kendes 9 børn:

1. Niels Poulsen, født senest 1586, død spæd.
2. Thomas Poulsen, født 1587, død samme år.
3. Thomas Poulsen, 1588-1669, storkøbmand i Randers, rådmand fra 1626 og senere borgmester (6). Gift med Margrethe v. Høveln. - Mon ikke deres datter var Karen (Kathrina) Thomasdatter, død 1694, gift 2. gang med dr. jur. Chr. Schiønning, 1620-1673, og gift 2. gang med Niels Ægidiesen (Nicolaj Egidiesen), død 1696. Fra Chr. Schiønnings klagesang over Thomas Poulsen 1669 (7) stammer de ofte citerede linjer: Du fede Laxestad o.s.v.
4. Mogens Schou Poulsen, død lille omkr. 1590.
5. Anne Hofmann Poulsdatter, født 1591, død samme år.
6. Anne Hofmann Poulsdatter, 1592-1602.
7. Anne Poulsdatter, født omkr. 1590(?), død 1649 (8). Gift 1608 med enkemand, mag. Peder Tøgersen, 1582-1634, rektor i Randers fra 1605 og fra 1608 faderens efterfølger som sognepræst ved Skt. Mortens Kirke i Randers, samt senere tillige provst i Støvring herred. Han, der er kendt som forfatter til flere skuespil, var søn af mag. Tøger Lassen og hustru Gertrud Pedersdatter.
8. Kirsten Poulsdatter, 1598-1602.
9. Mads Poulsen, født 1600, ane 1.176.

Poul Nielsen
Som allerede faderen Niels Poulsen var en agtet mand i Randers, nævnes Poul Nielsen fra senest 1587 (9) - måske allerede 1578, 82 og 83 (10) - blandt byens såkaldte 24 oldinge, hvorefter han 27. oktober 1590 blev rådmand. - I 1584 skal han have været byens kæmner.

Omkr. 1570 eller lidt senere skal Poul Nielsen have bygget den endnu eksisterende ejendom Houmeden 2-4 på hjørnet ved Rådhustorvet (11) med gavl mod torvet og 19 fag langs Houmeden, 2 stokværk høj; gården, der nu er ombygget, er karakteristisk ved sine krydsede skråstivere - andreaskors. - Skinderstræde mellem Rådhustorvet og Snaregade hed tidligere Skidenstræde, men i 1600-tallet Poul Nielsensgyde (12). Sin staldgård skal Poul Nielsen have haft i nærheden af Slyngborgade (13).
Poul Nielsens bomærke, der uændret gik i arv til sønnen Mads, findes endnu under kongehyldingerne 1584 og 1608 af Christian IV. og dennes søn(14), ligesom hans bomærke findes under Randers bys vilkår og artikler, sammen med hans egenhændige underskrift.

Hans segl gengives her efter et brev fra 1595 (15)
Poul Nielsen, der nævnes et par gange i en retssag fra 1599 (16), stod på en god fod med sin foresatte, lensmanden Eske Brok på Dronningborg, idet de havde forskellige pengemellemværender, ligesom lensmanden og flere andre adelige var til stede, da Poul Nielsen fejrede sin datter Annes bryllup på byens rådhus 1608 (17). - I 1608 kautionerede Eske Brok for et lån på 1.000 dlr. til Aksel Galt.

Under Christian IVs besøg i Randers 1609 var rådmand Poul Nielsen - sammen med rådmand Niels Jacobsen og borgmester Peder Lassen, kongens gæst 15. februar hos lensmanden Eske Brok på Dronningborg, hvor kongen lovede at holde Randers Bro vedlige; både vært og gæster fik ved den lejlighed en god rus (18).
Rådmand Poul Nielsen nævnes i et tingsvidne af Randers byting 5. maj 1606 (19) som værge for Karen Madsdatter (vel hans svigerinde), enke efter Peder Schou.

Henved 1616 blev Poul Nielsen borgmester (20), men døde allerede 1618 han og konen, der døde 10 år senere, er begravet i Skt. Mortens Kirke, hvor der tidligere var et epitafium over dem med indskriften:

Her under hviler ærlig og velagte mand, salig Poul Nielsen, fordum borgmester og rådmand i Randers, som er født af ærlige forældre 1551, den 11. juli, og døde 1618, den 17. februar, med sin kære hustru Kirsten Madsdatter, som døde 1626, den 5. september, avlede til hobe 11 børn, 5 sønner og 6 døtre, hvilke alle ere hensovede, uden to sønner og to døtre. - Gud give dem en ærefuld opstandelse.

Noter (xx):

1. S.A. Stadfeldt: Randers bys Diplomatarium i landsarkivets håndskriftsamling H.7 (516) -1, s.225-26.
2. Mads Poulsens optegnelser, Borgmester Niels Jacobsens stambog v. Albert Fabritius, 1966, s.35.
3. Danmarks Adels Aarbog, 1932, 11, s .144 (slægten Rosenørn).
4. Samme kilde.
5. Kancelliets Brevbøger 1561-65, 1893-95, s.170-71, og Steman: Randers Befæstning i Slutningen af det 16. de Aarhundrede i Samling til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.206).
6. Randers bys bog fra ca. 1606, D.21-330, fol.26, samt Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd.1, s.228.
7. Randers købstads historie v. Povl v. Spreckelsen, 1952, bd. I-II, s. 152, 246, 334 og 542, samt 730, note 6, og 733, note 2-3, med henvisning til Lauritz Nielsøn Randrop: Randers March... Anno 1698, 1769.
8. Meddelelser om Slægten Secher (Siker), samlet af dr. jur. V. A. Secher, 2. udg. v. dr. med. Knud Secher, 1939, s.44-46.
9. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fol.236-36b, samt fol.24.
10. Kilde 8, s.30.
11. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt ,1963, s.607-08, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
12. Spreckelsen i note 11, s.6.
13. Note 7, Randers købstad, bd. I, s.40.
14. Allan Tønnesen: Fra Bomærke til adelsvåben - to Randersslægters sociale opstigen i Heraldisk Tidsskrift, bd. 5, marts 1981, s.132-33, med henvisning til hyldningerne i Rigsarkivet, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76, original i rådstuearkivet, D.21-331.
15. Note 8, 1. udg. 1885, s.18, med henvisning til Vossiske Samlinger i Rigsarkivet, Randers nr. 18.
16. Stemann: Randers Befæstning i Slutningen af 16. de Aarhundrede Samlinger til jydsk Historie og Topografi, 3-2, 1899-1900, s.203ff. (s.212-13 og 216-17).
17. Kilde 8, s.30 og 46, med henvisning til Vedel Simonsens værk om Eske Brok, bd. 2, 1843, s.24, samt bd. 1, 1842, s.68.
18. F. Jørgensen: Kristian den 4. Besøg i Randers 1609 i Samling til jydsk Historie og Topografi, 4-7, 1911-14, s.527-30, med henvisning til Niels Jacobsens optegnelser på museet i Randers og Eske Broks dagbøger i Danske Samlinger, 2-2, 1872.
19. Jyske købstadsarkiver i Rigsarkivet, Randers by, tillæg, s.115.
20. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad, 1804, s.120.

Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

citat fra: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20904&tree=tree1

Povl blev gift med Kirsten Madsdatter i 1581 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Kirsten (datter af Mads Andersen og Karen Baysdatter) blev født i 1545; døde den 5 sep. 1626 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1640; Borgmester

Familie/Ægtefælle/Partner: Magrethe von Hoveln. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mogens Nielsen. Mogens blev født cirka 1590; døde cirka 1660. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Tvilumgaard

Mads Poulsen var storkøbmand i Randers, hvor han fra 1638 var rådmand og fra omkr. 1655 borgmester. Han fratrådte vist stillingen som borgmester 1664, nævnes 1668 som tolder i Randers og ejede fra 1661 godset Tvilumgaard ved Faarvang.

Mads Poulsen blev født 20. juni 1600 i Randers (l), søn af Poul Nielsen, rådmand og senere borgmester i Randers, og hustru Kirsten Madsdatter.
Han døde 1678 - vel på Tvilumgaard i Tvilum sogn (2). - Han blev vel begravet i Tvilum Kirke, men 1715 lod datteren Maren sine forældre overflytte til Skt. Mortens Kirke i Randers (3).

Han blev gift 1621 med Anne Nielsdatter; hendes påstående mellemnavn Vestenie kendes kun fra sønnen Peder Rosenørns gravminde i Tvilum Kirke, hvor han ligeledes udsmykkede faderens navn med tilføjelsen von Rosenørn (4).

Anne blev født 17. september 1601 i Randers, datter af Niels Jacobsen, senere rådmand og sidst borgmester i Randers, og hustru Maren Pedersdatter. - Faderen skrev da i sin stambog (5).

Anne Nielsdatter blev født den 17. september om tirsdag morgen, der klokken var to efter midnat udi vægtens tegn anno 1601.

Hun døde 1663 eller senere. Adelsårbogen angiver, at hun døde 1653 i Randers - født 1591, altså 62 år gl. - Stamtavlen i Tycho de Hofmans bog om Peder Lasson fra 1753 hævder, at hun døde 1663, 62 år gl., hvilket passer med bedre med hensyn til fødselsåret. Sidstnævnte sted oplyses om hende: Var udi sin tid meget bekendt af hendes forstand.

Børn
Anne og Mads Poulsen fik 6 børn(6):

1. Poul Madsen (Ørn!), ca. 1623-1659. Hans tilnavn Ørn kendes kun fra Hofmans stamtavle 1753; han blev student 1642 fra Viborg Katedralskole(7), studerede 1652 i Padua i Italien. Tavlen fra 1753 siger, at han fulgte krigen udenlands i 12 år og vovede sin trøje så yderlig i Københavns belejring, at han blev skudt i et udfald 1659, 36 år gl.
2. Peder Madsen Lassen, 1624-1676, land- og krigskommissær: i Jylland. Gift 1671 med Marie Worm, 1649-1715, datter af professor, dr.med. Ole Worm og Magdalene Motzfeldt. Marie Worm, der fra 1678 ejede Brusgaard i Galten herred, blev gift anden gan1 1680 med generalmajor Mathias Numsen, 1646-1731, ejer af Fuglebjerg og Saltø.
3. Kirsten Madsdatter, adlet Rosenørn 1679, 1628-1694. Gift første gang 1658 med Clement Clementsen, død 1672, amtsforvalter over Skanderborg og Aakjær amter. Gift anden gang 1677 med Peder Lerche, 1642-1699, landsdommer og ejer af Lerkenfeld.
4. Karen Madsdatter, 1630- 1710. Gift 1663 med Niels Mogensen, 1610-1666, borgmester i Randers fra 1664.
5. Peder Madsen (Mathiesen), adlet Rosenørn, født 1635, ane 588.
6. Maren Madsdatter, 1643-1723. Gift 1667 med Jens Poulsen (Kolding), 1635-1687, søn af rådmand Poul Bertelsen og hustru Johanne Mortensdatter i Koldings. Jens Poulsen var 1664-68 amtsforvalter over Møns Land, men fra 1668 over Havreballegaard amt, samt assessor i Kommercekollegiet, land- og krigskommissær, ejer af Søbygaard ved Hammel. Deres tre sønner, der blev adlede 1718, var landsdommer Mathias Poulson til Søbygaard, Niels Poulson til Gunderupgaard og Jochum Poulson til Vaar.

Mads Poulsen
Han var fra giftermålet 1621med den hovedrige borgmester Niels Jacobsens datter Anne storkøbmand i Randers, hvor han måske boede i den store endnu bevarede bindingsværksgård på hjørnet af Houmeden og Rådhustorvet, som sønnen Peder Rosenørn senere skal have ejet(9). Denne gård, Houmeden 2-4, der nu er stærkt ombygget, skal være opført omkr. 1570 og havde gavl mod torvet, to stokværk og 19 fag langs Houmeden. - Særlig karakteristisk er de krydsede skråstivere andreaskors, der peger på tysk byggeskik.

I 1627 havde Mads Poulsen købt en del rug på godserne Gl. Estrup og Sostrup af ejeren, rigsmarsk Jørgen Skeel, lensmand på Vestervig Kloster. Men på grund af modvind og tjendernes hastige indfald i Jylland, der i efteråret 1627 blev besat af den kejserlige feltmarskal Wallenstein, fik Mads Poulsen ikke sin rug - eller kun en mindre del deraf - hentet. Efter krigens afslutning 1629 lod Jørgen Skeel ham tiltale for hele betalingen for kornet. - Mads Poulsen lod sagen indanke for kongen, der 31. marts 1630(10) udbad sig Christopher Gersdorffs erklæring om foholdene.

På grund af besættelsen af Jylland flygtede de velhavende borgere fra de jyske købstæder over Kattegat til de nuværende svenske lande Halland og Skåne. - Mads Poulsens kone flygtede sammen med sin mor Maren Pedersdatter(11) til Marstrand, hvor hun i januar 1628 fødte datteren Kirsten.
Mads Poulsen, borger i Randers, og broderen Thomas Poulsen, rådmand samme sted, nævnes 28. september 1630(12) blandt de 24 dannemænd i Randers, der skulle have tilsyn med byens hospital eller fattiggård. -Ligeledes sammen med broderen underskrev han til vitterlighed 28. januar 1631(13) sin svigermor, Maren Pedersdatter, salig Niels Jacobsens efterleverske, hendes handel med Kronen.

I 1632 kunne Mads Poulsen låne 1.000 speciedaler til adelsdamen Berte Stygge, der 12. oktober 1632, læst 20. oktober(14), som pant overdrog ham et pantebrev på 2.580 speciedaler, som hun igen 18. december 1629 havde modtaget af Iver Dyre med pant i jordegods i Taars og Ugilt sogne i Vendsyssel.

Sammen med sin svigermor Maren, Niels Jacobsens efterleverske, borgerske i Randers, fik Mads Poulsen via borgmestre og råd i Randers 20. april 16331(5) centraladministrationens ordre om at indsende deres jordebøger til Jørgen Urne til Alslev inden Skt. Hansdag. - Året efter nævnes Mads Poulsen blandt de voldgiftsmænd, der 13. marts 163416 blev udset til at bedømme sagen mellem Peder Ankersen i Randers og Jens Bang i Aalborg, der havde købt et skib af førstnævnte.

5. april 1634, læst 26. april (17), udstedte Valdemar Løkke til Grinderslev Kloster i Salling et pantebrev til Mads Poulsen i Randers og Hans Sørensen i Aalborg på 200 rdlr. med pant i en halvgård på Thyholm. - Og 13. juni samme år, læst 21. juni (18), solgte Mads Poulsen ved skøde et par mindre ejendomme i Bovense sogn ved Nyborg til Mogens Kaas; han havde erhvervet sig godset ved indførsel. Samtidig skødede han to gårde i Ulbølle sogn på Sydfyn til Johan Friis til Ørritslevgaard.

7. juli 1634 (19) stævnede Jens Bang i Aalborg Mads Poulsen i Randers til bytinget i Aalborg for 50 tdr. salt, fordi Mads havde sagt god for Jens Christensen i Nors (i Thy) for 5 sldlr. pr. td. - Mads Poulsen ønskede sagen behandlet ved sit værneting (bytinget i Randers), hvorfor intet videre skete i Aalborg.

Mads Poulsen i Randers og hans hustru Anne Nielsdatter fik 22. februar 1638 (20) kgl. stadfæstelsesbrev i begges levetid på Kronens part af korntienden af Borup og Raasted sogne i Støvring herred samt Hornbæk i Taanum birk, hvoraf de årligt skulle svare 40 tdr. rug, 24 tdr. byg og 24 tdr. havre til Randers Hospital inden Fastelavn. - Samme år ses Mads Poulsen at være taget i ed som rådmand i Randers 13. august 1638 (21); udnævnelsen til rådmand viser hans position og anseelse i byen.

Til snapsting 1 639(22) ses Mads Poulsen at have modtaget 85 rdlr. som rente for 4 år 30 uger af 300 rdlr., som svigerinden Maren Nielsdatter havde udlånt til den lærde Holger Rosenkrantz til Rosenholm og fru Sophie Brahe. - Skyldnerne viste ikke hvem, der skulle have renterne af beløbet, derfor de 4½ års restance. Også til snapsting 1640 modtog han renter af beløbet, nemlig 24 rdlr. - 13. maj 1639 (23) bevilgedes Mads Poulsen - vel i anledning af en fest - fem dyr fra skovene i Hald len, men han skulle betale derfor.
I 1637 eller måske senest 1639 havde Mads Poulsen købt korn hos lensmanden på Vestervig Kloster, rigsmarsk Jørgen Urne, som derfor havde modtaget en obligation på 1.200 rdlr. - Denne obligation havde Mads Poulsen fået af Diderich Krefting i Bremen, som havde beløbet tilgode hos den danske konge. - Denne sag omtales i Kancelliets breve 4. november 1639, 26. april 1641 og 20. oktober samme år (24), da sagen endnu ikke var ude af verden.

Mads Poulsen var en velhavende mand, der kunne låne 700 rdlr. til den fattige Palle Rosenkrantz til Vesløsgaard; sidstnævntes svoger Iver Krabbe havde kautioneret for beløbet, hvilket fremgår af to breve af 16. august 1651 og 29. september samme år, læst henholdsvis 27. august og 8. oktober ved Viborg landsting (25).

Omkr. 1655 overtog Mads Poulsen den ene af de to poster som borgmester i Randers, hvor han blev taget i ed af den kgl. lensmand på Dronningborg Henrik Thott til Boltinggaard; dette embede havde han vist indtil 31. oktober 1664, da to nye borgmestre blev taget i ed (26).

Mads Poulsen og Jacob Nielsen (bror til Mads' kone) underskrev til vitterlighed 29. september 1656 (27) en arveoverdragelse inden for den von Andersenske slægt, hvortil Jacobs kone hørte.

Som borgmester i Randers underskrev Mads Poulsen 10. januar 1661 28 borgerstandens arvehyldningsakt sammen med tre rådmænd og to borgere fra byen. Hans segl indeholder navnet, en dødningehoved og neden under et bomærke, hvis grundelement er et andreaskors (kryds). - Akkurat samme bomærke havde faderen benyttet 1584, 1608 og 1609 (29).


Mads Poulsens bomærke kendes tillige fra en damaskdug, fremstillet i Harlem i Holland, nu i Kunstindustrimuseet i København; dugen, der har en vævet fremstilling af Jacobs historie, er desuden prydet med et broderi bestående af to borgerlige våbenskjolde, det ene med nævnte bomærke, det andet med et Jesus-monogram; over skjoldene initialerne M.P.S. og A.N.D. og neden under årstallet 1657.

På Nationalmuseet findes en malmlysestage med de samme skjolde og bogstaver, men med årstallet 1663. - Alene af denne grund kan Anne Nielsdatter ikke være død allerede 1653.

Borgmester Mads Poulsen i Randers må under Svenskekrigene 1657-59 eller før have forstrakt Kronen med store beløb, for 6. juli 1661 30 fik han for 35.034 rdlr. 43½ sk. udlagt det middelalderlige Tvilum Kloster med tilhørende birk i Tvilum sogn ved Faarvang mellem Viborg og Århus. Selve hovedgården - Tvilum Ladegaard eller Tvilumgaard - var på 50 tdr. hartkorn, hvortil kom store skovstrækninger, flere ålegårde og 540 tdr. hartkorn bøndergods, samt jus patronatus og tienderne til Tvilum Kirke. - Blandt de største af bøndergårdene var Holmgaard i Serup sogn.

At eje jordegods - den mest ansete form for kapitalanbringelse - opfyldte et brændende ønske for alle borgermænd efter statsomvæltningen 1660, og ikke mindre end tre borgmestre i Randers (31) anbragte efter 1660, da forbuddet mod, at borgerlige ejede jordegods, blev ophævet, hele deres formue i jordegods. De to af dem - borgmester Mads Poulsen og borgmester Johan Stenbech - fik endog bevilget deres afsked fra bestillingen og trak sig tilbage som godsejere. - Bl.a. dette forhold betød en tilbagegang for byen.

Også andre end kongen lånte penge af Mads Poulsen, - 14. februar 1662, læst 26. februar (32), udstedte Knud Seefeld til Oksholm på Øland i Limfjorden og hans hustru Karen Friis et pantebrev på 12.600 erkende rdlr. in specie til ærlig, vise og velfornemme mand Mads Poulsen, borgmester i Randers, med pant i godset Oksholm på 132 tdr. hartkorn samt bøndergods. -Dette gods overtog Mads Poulsen ved indførsel 21. marts 1667, læst 25. april (33).

Men allerede 25. januar 1668, læst 31. januar (34), transporterede Mads Poulsen, Clement Clementsen (svigersøn), Peder Mathiesen (sønnen) og (svigersønnen) Jens Poulsen (Kolding) godset til Hans Friderich Levetzaa. - Dog synes ærlig, højagtbare og velfornemme mand Mads Poulsen, kgl. majestæts tolder i Randers, og hans børn ved indførsel 4. marts 1668, læst 11. marts (35), at have erhvervet sig rettigheder i Oksholm.

Sine sidste år synes Mads Poulsen at have tilbragt i ro på godset Tvillumgaard, til hvis sognekirke i Tvilum han og hustru skænkede både alterkalk og dåbfad (36). Kalken, der nu findes i annekssognet Skorups kirke, og som i 1898 har fået fornyet selve bægeret, skal være skænket 1667 og på fodtungerne have indgraveret bl.a. evangelisterne med deres tegn samt bomærkeskjold og initialerne M.P.S. og A.N.D. - Det sydtyske dåbsfad i Tvilum Kirke bærer ligeledes givernes bomærker og initialer.

Som nævnt lod parrets datter Maren sine forældre flytte til Skt. Mortens Kirke i Randers, hvor hun lod opsætte en tavle med indskriften:
Anno 1715 haver Maren Madsdatter, salig assessor Poulsens ladet dette epitafium og sin salig faders borgmester Mads Poulsens og moders Anne Nielsdatters lig nedsætte i dette sit begravelse, som siden 1565 familien tilhørt haver. - Tavlen findes vist ikke mere.

Noter:
1. Danmarks Adels Aarbog 1967, 11, s. 21.
2. Stamtavle over slægten Rosenørn i Danmarks Adels Aarbog 1932, II, s. 144ff, samt stamtavlen i Tycho de Hofmann: Fundationer paa de Legata, som ere stiftede af Peder Lasson, 1753.
3. S. A. Stadfeldt: Randers Bys Diplornatarium, s.227, Landsarkivets håndskriftsamling. H. 7 (516) -1.
4. Afskrift af gravmindet i Heilskovs samling H.1(9) - 18, hæfte V, s. 20.
5. Borgmester Niels Jacobsens stambog, udgivet ved Albert Fabritius 1966, s. 15.
6. Stamtavlen 1932 i kilde 2, s. 144-45.
7. Sixhøj: Viborg Katedralskoles dimittender 1630-1879, 1968, s. 14, nr. 116.
8. Danmarks Adels Aarbog 1909, s. 364ff.
9. Povl v. Spreckelsen: Randers bys gamle gader og gadenavne, 1966, s.27, Trap: Danmark, 5. udg., Randers amt 1966, s. 60709, samt Aage Brunoe: Randers, historisk-topografisk Beskrivelse med Biografier, 1924, s. 319.
10. Kancelliets Brev bøger 1630-32, 1932, s. 127.
11. Tycho de Hofmans bog i note 2, s. 14, samt stamtavlen 1932 i adelsårbogen.
12. Kilde 10, s. 246.
13. Kronens Skøder, bd. 1, 1535-1648, 1892, s. 448.
14. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1624-37, 1966-70, s. 177-78.
15. Kancelliets Brev bøger 1633-34, 1936, s. 127.
16. Samme, s. 519.
17. Kilde 14, s. 222.
18. Samme, s. 226.
19. D. H. Wulff: Jens Bang, 1885-86, s. 101-02.
20. Kancelliets Brev bøger 1637-39, 1944, s. 321.
21. Randers bys bog fra ca. 1605, D.21-330, fo1 .26b.
22. Sophie Brahes regnskabsbog 1627-40 v. Henning Paulsen; 1955, 195 og 212,
23. Kilde 20, s. 762.
24. Samme, s.927, samme 1640-41, 1950, s. 451-52 og 602-03.
25. Viborg landstings skøde- og pante bøger (trykt) 1645-52, 1969-73, s. 231 og 235.
26. Kilde 21, fol.4b-5a.
27. Viborg landstings skøde- og pantebøger (trykt) 1653-57, 1978, s. 242.
28. S.A. Stadfeldt: Beskrivelse over Randers Købstad 1809, 2. udg., 1976, s. 121 og 138, samt Allan Tønnesens artikel Fra bomærke til adelsvåben - To Randersslægters sociale opstigen, Heraldisk Tidsskrift t marts 1981, s. 132ff.
29. Tønnesen i note 28, samt Randers bys vilkår og artikler 1609 v. John Kousgaard Sørensen, 1965, s.76.
30. Kronens Skøder, bd.2, 1648-88, 1908, s. 90ff.
31. Randers Købstads historie v. P. v. Spreckelsen, bd. 2, 1952, s. 394-95.
32. Viborg Landstings skøde- og panteprotokol 1662, B.24-630, fol. 113.
33. Samme 1667-68, B.24-640, fol.14b.
34. Samme, fol. 269b.
35. Samme, fol. 326b.
36. Trap: Danmark, 5. udg., Skanderborg amt, 1964, s. 564 og 566.
Kilde: Slægtsarkivet, Viborg: Bertelsen Familien, 1982. [1]

Citat: http://www.kragh.biz/genealogy/getperson.php?personID=I20830&tree=tree1

Mads blev gift med Anne Nielsdatter Vestenie i 1621 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Anne (datter af Niels Jacobsen og Marie Pedersdatter Lassen) blev født den 17 sep. 1601 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 24 apr. 1663 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Marie Worm den 3 okt. 1671. Marie (datter af Ole Worm og Magdalene Motzfeldt) blev født den 22 aug. 1649; døde i 1715; blev begravet den 15 maj 1715. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Lerche. Peder blev født den 17 aug. 1642 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 6 jan. 1699 i Lerchenfeld, ,; blev begravet i 1699 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Clement Clementsen i 1658. Clement døde i 1672. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Niels Mogensen den 2 okt. 1663. Niels blev født den 8 maj 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1666 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Adelspatent: 20 mar. 1679; Ved våbenbrev af 20. marts 1679 tillagdes der ham navnet Rosenørn. Våbnet består af et skjold, der er firdelt af blåt og sort, i 1. og 4. felt en med en rød rose belagt sølv-bjælke, i 2. og 3. en kronet guld-ørn, på hjelmen en busk sølv-hejrefjer mellem to røde og yderst to sorte strudsfjer.
• Beskæftigelse: 1689; Kancelliråd

Notater:

Benyttedes i forskellige kgl. kommissioner, bl.a. angående den ny matrikel og ryttergodsets indrettelse.

Peder blev gift med Anna de Hemmer den 20 nov. 1664 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Anna (datter af Christopher de Hemmer og Karen Lasdatter Suur) blev født den 23 feb. 1637 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt den 26 feb. 1637 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark; døde den 5 apr. 1703 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; blev begravet i Tvilum Kirke, Silkeborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Jens Poulsen den 24 jun. 1667 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Jens blev født den 22 aug. 1635; døde den 7 maj 1687 i Søbygård, Søby Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i 1687 i Sct Mortens Kirke, Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor

Poul blev gift med Mette Benzon den 28 maj 1708 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Mette (datter af Peder Benzon og Margrethe Rantzau) blev født den 10 nov. 1693; døde i 1752 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet den 9 jan. 1753. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christopher blev gift med Karen de Hemmer den 16 maj 1699. Karen (datter af Christopher de Hemmer og Magdalene von Ginckel) blev født den 23 apr. 1673; døde den 27 jun. 1746 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberst

Notater:

Mathias Rosenørn (10. april 1676 på Tvilumgård – 29. juli 1725 på Rodsteenseje) var en dansk officer.

Han var søn af kancelliråd Peder Madsen Rosenørn til Tvilum og Anne de Hemmer. Han blev 1697 fændrik ved Prins Frederiks Regiment, 1699 sekondløjtnant, 1700 premierløjtnant og samme år kaptajn ved Peter Rodsteens nyhvervede dragonregiment. Med dette gik Rosenørn til Sachsen, Italien og Ungarn; bl.a. udmærkede han sig ved en rytterfægtning ved Torda i Siebenbürgen (29. maj 1706) og steg 1704 til major, 1707 til oberstløjtnant ved M.E. Prehns kyrasserregiment, 1710, efter hjemkomsten til Danmark, til oberst, 1712 til chef for 2. fynske Rytterregiment. Under slaget ved Gadebusch (20. december samme år) tog han med megen bravur del i generalerne Frantz Joachim von Dewitz' og Bernhard Joachim von Mørners tapre indhug, og det fortælles, at han endog havde lejlighed til at redde kong Frederik IV, da han blev forfulgt af svenske ryttere. Under blokaden af Tønning udmærkede Rosenørn sig på ny som rytterfører, men i slutningen af 1715 fik han tilladelse til at sælge sit regiment, hvorefter han levede på sine godser i Jylland, Åkær og Damsgård; han døde 29. juli 1725 under et besøg på Rodsteenseje.

Rosenørn blev 2 gange gift: 1. gang 25. april 1704 med Antoinette Lisbet Friis (2. december 1675 – 6. april 1716), datter af Otte Friis til Astrup; 2. gang 3. august 1718) med Hedevig Margrethe f. Bornemann (16. august 1679 – 7. februar 1749), enke efter etatsråd Bendix Lassen til Åkær og datter af biskop Henrik Bornemann. Hun blev 1731 adlet sammen med en brodersøn og skal have været en «god Poetinde».

Mathias blev gift med Antoinette Lisbeth Friis den 25 apr. 1704. Antoinette (datter af Otto Friis og Birgitte Lykke) blev født den 2 dec. 1675 i Astrup, Grinderslev Sogn, Nørre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 6 apr. 1716 i Damsgård, Mors, Danmark; blev begravet i Ovtrup Kirke, Mors, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mathias blev gift med Hedevig Margrethe Bornemann den 3 aug. 1718 i Falling, Odder, Danmark. Hedevig (datter af Henrik Bornemann og Johanne Wurger) blev født den 16 aug. 1679 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 feb. 1749 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstleutnant

Johan blev gift med Sophie Amalie Dyre den 18 sep. 1739 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark. Sophie blev født i 1704; døde i 1770 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 1 feb. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrica Hedevig von Heinen. Ulrica (datter af Ulrik Frederick von Heinen og Catharine Brüggemann) blev født den 12 jan. 1734; døde den 7 mar. 1772 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet den 31 mar. 1772 i Aalsø Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Laurits Lauritsen de Thurah den 19 okt. 1740. Laurits (søn af Lauritz Thura og Helene Catherine de With) blev født den 4 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev døbt den 6 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 6 sep. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 13 sep. 1759 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoph Frederik von Gersdorff. Christoph (søn af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 14 nov. 1699 i Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark; døde den 1 maj 1748 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Busch. Frederik blev født i 1686; døde den 30 sep. 1756 i Korsøgård, ,; blev begravet den 8 okt. 1756 i Simested, Vokslev, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Gertruud Marie de Juulson den 16 jul. 1755 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Gertruud blev født i 1735 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 9 jun. 1756 i Hersomgaard, Hersom Sogn, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark; blev begravet den 1 jul. 1756 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: 1738 Etatsråd, 1744 Konferentsråd

1734 Kammerjunker hos kongen, 1736-30 Ass. i højesteret, 1738-51 Amtmand over Nykøbing Amt

Peder blev gift med Eva Margrethe Grüner den 7 jun. 1740 i Odense, Danmark, Margård,Vigerslev. Eva (datter af Carl Gustav von Grüner og Sophie Amalie Vind) blev født den 12 sep. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 30 jan. 1760 i Jerstrup, Grindløse Sogn, Skam Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Benedicte Antoinette Rosenørn blev født i 1720 og var barn af Matthias Rosenørn. Hun giftede sig i 1740 i Falling Sogn med justitsråd Thøger Lassen af Dybvad.

Hun var født og opvokset på Åkjær Gods, som hendes mand kom til at eje ved ægteskabets indgåelse.

Til gengæld medbragte Thøger de Lasson Dybvad Gods, der oprindeligt mange år tidligere havde været en gård under Åkjær, i ægteskabet.

Benedicte blev gift med Thøger Lasson den 7 okt. 1740 i Falling, Odder, Danmark. Thøger blev født i 1695; døde i 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Engel Carl Ernst von Schack den 6 dec. 1776 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Engel (søn af Christoph Ernst von Schack og Dorothea Catharine von Plessen) blev født den 11 aug. 1750 i Meklenborg, ,; døde den 10 dec. 1811 i Nustrow, ,; blev begravet i Basse, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilia Andrea Krabbe. Cecilia (datter af Frederik Michael Krabbe og Cecilia Andrea Bille) blev født den 29 jun. 1764 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrikke blev gift med Jakob Benzon den 4 nov. 1791 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med den 23 sep. 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

siden 27 juli 1790 med tilnavnet Teilmann

TITEL: Kammerherre

kornet 1756, prmltnt 1760, kaptajn og chef for etdragonregiment 1761, Ritmester, 1774

Christian blev gift med Kirstine Maria Wormskiold den 29 aug. 1777 i Lunderup, Rise Sogn, Rise Herred, Aabenraa Amt, Danmark. Kirstine (datter af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 8 jun. 1752 i Bramming Hovedgård, Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; blev døbt i jun. 1752 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 13 dec. 1817 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i dec. 1817 i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Peder Lasson den 20 apr. 1770 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. Peder blev født i 1723; døde i 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Antoinette blev gift med Axel Rosenkrantz Lasson den 21 okt. 1768 i Hersom, Rinds Herred, Viborg Amt, Danmark. Axel blev født i 1722; døde i 1773. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicte blev gift med Jacob Grüner den 19 apr. 1776 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. Jacob blev født i 1728; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Chamberlain

Mathias blev gift med Edel Benedicte von Pentz den 20 sep. 1776 i Hvilsted, Odder, Danmark. Edel (datter af Frederik Ludvig Christian von Pentz og Anna Margrethe von Holsten) blev født den 15 okt. 1757; døde den 17 apr. 1808 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn i 1802 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Cecilius (søn af Poul Rosenørn og Cecilia Andrea Krabbe) blev født den 29 mar. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1820 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cecilius blev gift med Juliane Marie von Schack i 1802 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Juliane (datter af Engel Carl Ernst von Schack og Mette Pouline Rosenørn) blev født den 25 jan. 1785 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 nov. 1834 i Mollegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peter Worm Wormskiold den 23 nov. 1781 i Ristrup,,,. Peter (søn af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 25 aug. 1750 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1824 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Kirstine Clausen. Ida blev født den 28 jan. 1791 i Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 mar. 1866 i Gudbjerg, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1805, Ringkøbing, Danmark; Amtmand over Ringkøbing Amt
• Beskæftigelse: 1820, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; Stiftamtmand over Aarhus Stift

Notater:

Peder Otto Rosenørn (1778-1828)
Søn af major Christian Rosenørn og Christine Marie Rosenørn-Teilmann, f. Wormskiold, Nørholm Hovedgård. Gift 1807 med kusinen Ingeborg Christiane Wormskjold (1784-1859), datter af rentekammerdeputeret Peder Wormskiold, Ristrup ved Sabro.

Var fra 1819 direktør for Estvadgård Kloster.

Efterfølgende stiftamtmand over Århus Stift og døde i embedsboligen Ristrup.

Enken flyttede 1830 til Sorø og senere til København, hvor hun fra 1845 var overhofmesterinde hos dronning Caroline Amalie.

Matthias Hans Rosenørn (1814-1902), stiftamtmand over Island, indenrigsminister og amtmand over Randers Amt.
Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-1879), Nørholm, var justits- og kultusminister

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Christiane Wormskiold. Ingeborg (datter af Peter Worm Wormskiold og Margrethe Mette Teilmann) blev født den 31 jul. 1784; døde den 22 apr. 1859 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Rosenørn

TITEL: 12 aug 1820 optaget Friherrestand med navnetRosenørn-Lehn. Stænderdeputeret 1836

Stykjunker 1800, prmltnt 1807, adjoint i generalstab 1809,major 1820, oberstltnt 1 8 3 2 , o b e r s t 1840

Henrik blev gift med Christiane Henriette von Barner den 1 jul. 1820 i Braaby kirke, Ringsted Herred, Sorø amt, Danmark. Christiane (datter af Hartvig Gotfred von Barner og Margrethe Krabbe Lehn) blev født den 1 jan. 1788 i Vedbygård, Ruds-Vedby, Løve Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1860 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Magrethe Wormskiold. Mette (datter af Peter Worm Wormskiold og Margrethe Mette Teilmann) blev født den 11 jan. 1786 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 21 mar. 1858 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlevine blev gift med Herredsfoged Henrich Bering Lanng den 19 okt. 1809 i Vor Frue Kirke, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Henrich blev født den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; blev døbt den 7 jul. 1779 i Rantsausgave, Odder, Danmark; døde den 19 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 24 maj 1850 i Sct. Hans Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Commissioner Af War

Peter blev gift med Eleonore Hellesen den 10 sep. 1810 i Frederikskilde, ,. Eleonore (datter af Hans Hellesen og Anne Margrethe Hansen) blev født den 28 maj 1782 i Snekkerstengård, Egebæksvang Sogn, Lynge-Kronborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 18 dec. 1816 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Cathrine Elisabeth Stemann den 22 dec. 1822 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Cathrine (datter af Paul Christian Stemann og Catharina Elisabeth Wasserfall) blev født den 10 apr. 1789 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 okt. 1870 i Merringgård, Løsning, Hedensted, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 apr. 1851, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 16 aug. 1834, Hamburg, Tyskland

Frederik blev gift med Anna Juditha Poyen de L'Ance den 8 jul. 1812 i St. Croix, Vestindien (nu: Virgin Islands, USA). Anna blev født den 30 sep. 1795 i French Antillies, Guadeloupe,; døde den 29 okt. 1858 i Frankrig, Medoc,Girond. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 jan. 1853, Hadrup, Hundslund, Odder, Danmark

Christian blev gift med Mariane Sørensen den 31 maj 1813 i Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark. Mariane blev født den 2 sep. 1786 i Gjerrild, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 13 jun. 1874 i Hadrup, Hundslund, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 28 mar. 1793, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Cecilie blev gift med Adolph Christopher Hedemann den 28 aug. 1829. Adolph (søn af Erich von Hedemann og Sophie Caroline Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen) blev født den 10 jan. 1803 i Broløkke, Humble, Danmark; døde den 25 nov. 1867 i Gertrudsholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

E.E. Rosenørn

Kultusminister 22/9 1869 - 28/5 1870

Ernst Emil Rosenørn (1810-94) var godsejer og embedsmand. Han blev cand.jur. 1838 medlem af Folketinget 1855-64 og 1866-69 direktør for Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen.

__________________________

Ernst Emil Rosenørn (7. november 1810 på Benzonslund, Holmstrup Sogn ved Holbæk – 7. august 1894) var danskfolketings- og landstingsmedlem, kultusminister, overpræsident i København.

Han var søn af godsejer Cecilius Ulrik Andreas Rosenørn (død 1820) og Juliane Marie født Schack.
Rosenørn blev student fra Herlufsholm 1830, tog juridisk embedseksamen 1838. Efter en længere rejse i udlandet (1838-40) købte han, med andre, i 1841 godset Vorgård i Vendsyssel, tog bolig der, styrede ejendommen i fem år og samtidig i fire årVoer Sogns kommunale anliggender som formand for forstanderskabet.

I 1845 giftede han sig med Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin (1817-1884), datter af konferensråd Ludvig Christian Brinck-Seidelin, og forlagde derefter i 1846 sin virksomhed fra Nordjylland til hovedstaden og dens omegn. Parret adopterede Ludovica Nicolette Kabell-Rosenørn (1857-1918), senere kunstmaler.
I 1855 begyndte Rosenørns politiske løbebane. Han blev valgt i Varde (Ribe Amts 1. kreds) uden modkandidat til Folketinget, og genvalgtes 1858 og 1861, begge gange mod bondevenlige modkandidater. I perioden 1858-61 var han her formand forFrederiksberg Kommunalbestyrelse. Af Folketingets daværende flertal, til hvilket han hørte, valgtes han 1861-63 til en plads i rigsrådet, som oppositionen havde tiltænkt Svend Høgsbro.

Fra 1864 var Rosenørn ikke medlem af nogen af de lovgivende forsamlinger, men opstillede på ny i 1866 som kandidat til Folketinget og var frem til 1869 valgt i Hjerting (Ribe Amts 2. kreds). Han støttede under forfatningskampen og også senere grev Frijs’ Højreministerium. I dette ministerium indtrådte han 22. september 1869 som kultusminister, men afgik allerede 28. maj næste år, da Ministeriet Holstein-Holsteinborg dannedes. En mere konservativ kirkelige opfattelse, der skilte ham fra hans 2 forgængere (P.C. Kierkegaardog Aleth S. Hansen), nåede ikke mærkbart at slå igennem. Politisk virksomhed fik han på ny, da han 1879 blev kongevalgt landstingsmand og forblev i denne stilling, indtil han i en høj alder døde i 1894. Han var formand for en Kommission om Arbejderforholdene, der virkede fra 1875-78.

Han deltog bl.a. i forhandlinger om sager vedrørende Statsrevisionen, endvidere om landbospørgsmål, om kirkelige anliggender samt i, hvad der angik Landbohøjskolen og Københavns Kommune. I 1862 var Rosenørn blevet direktør for Landbohøjskolen, og han genoptog denne stilling, da han afgik som minister, indtil 1872. Efter Cosmus Bræstrups død 1870 blev han overpræsident i København og varetog detteembede til 1883. I denne egenskab fik han en fremtrædende plads ved Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, i det han som kommunens repræsentant var medlem af og næstformand i Udstillingskomiteen. Et tredje omfattende hverv havde han som kurator for Vemmetofte Kloster fra 1869 og for Vallø Stift fra 1875. Forringelser i landbrugets økonomiske Vilkår berørte også disse stiftelser og gjorde derved opgaverne vanskelige.

Vorgård, som han i en del år var eneejer af, solgte han 1872. Hovedgården Østergård i Salling ejede han 1855-71.

Han blev kammerherre 1862 og gehejmekonferensråd 1883, fik i 1878 Storkorset af Dannebrog og i 1890 med Fortjenstmedaljen af guld.

Beskæftigelse:
Kultusminister

Ernst blev gift med Mariane Masgdalene Clausine Brinck-Seidelin den 15 apr. 1845 i Hjørring, Danmark. Mariane blev født den 8 maj 1817 i Hjørring, Danmark; døde den 16 apr. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 apr. 1884 i Solbjerg Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med den 2 sep. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

tidsskrift.dk

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987 - 1989) 2

Peter Jessen: Morten Wormskjold - den glemte opdagelsesrejsende. (Agitryk, 1987). 605., 120 kr.

Henrik Fode

Der kan komme meget ud af en eksamensopgave. Deter denne lille bog saledes et godt eksempel pa. Oprindelig er den blevet til som en specialeopgave til Danmarks Biblioteksskole, og deter forklaringen pa, at en stor del af bogen netop bestar af en bibliografi over den forlaengst glemte opdagelsesrejsende Morten Wormskjolds forfatterskab.

Lojtnant Morten Wormskjold, der levede fra 1783-1845, var af fag botaniker, men som sin samtids naturvidenskabsfolk meget alsidig. I 1807 var han med botanikeren Horneman pa en botanisk rejse til Norge, siden foretog han tilsvarende rejser til Gronland bla. for at finde materiale til »Flora DanicaRurik«, der taetpakket med adskillige af datidens laerde afgik fra Kobenhavn i 1815. Over Sydamerika gik rejsen til Ruslands da naesten endnu ukendte kysterlangs Stillehavet. Uenighed om bord fik ham dog til at afmonstre pa Kamsjatkahalvoen. Forst to ar senere naede han hjem til Danmark, men forindenhavde han fortsat sine botaniske undersogelser i det fjerne. Han vendte saledes hjem med en kolossal maengde optegnelser og samlinger af stor vaerdi, men han offentliggjorde ikke en stavelse.Som en bitter mand havde han vendt den laerde verden ryggen. Forfatterenhar sogt at samle sa meget som muligt om den naesten glemte forsker. I danske og udenlandske arkiver har han fundet Wormskjolds meget omfattende breve til kolleger og familie i ind- som
udland fra den store verdensomsejling. Mange af brevene har vist sig at vaere afskrifter af de dagboger og notater, der ellers er gaet tabt.

Da bogen oprindelig har vaeret skrevet som en biblioteksopgave, er det derfor naturligt, at hovedformalet dels har vaeret at fa fastlagt, hvad der er bevaret af hans samlinger rundt om pa museer i Danmark, Norge og Rusland, dels at fastsla, hvad han har skrevet og publiceret.

Det hele er naturligvis nydeligt illustreret, sa resultatet er blevet et spaendende portrait af en naesten glemt forsker.

Notater:

Rosenørn, Ingeborg Christiane

1784-1859, overhofmesterinde, filantrop.

*31.7.1784 i Kbh., †22.4.1859 smst.

Forældre: konferensråd ◊Peder Wormskiold (1750-1824) og Margrethe Mette de Teilman (1757-1837).
~3.7.1807 med stiftamtmand Peder Otto R., *24.6.1778 på Hersomgård, Hersom sg., †29.9.1828 på Ristrup, Sabro sg., s. af major Christian Rosenørn-Teilman og Kirstine Marie Wormskiold.

Børn: ◊Theodor (1817), Christine Marie (1821).

ICR var vokset op som næstældste barn i en børneflok på syv i en højtstående embedsmandsfamilie. De fleste af hendes opvækstår blev tilbragt på landstedet Alleenlyst på Frbg. ICR var i sjælden grad belæst og velorienteret i dansk og udenlandsk skønlitteratur og mestrede bl.a. spansk og italiensk. Denne brede horisont gjorde hende senere velkvalificeret til at deltage i den snævrere kreds af hoffolk omkring kongeparret ◊Christian 8. og ◊•Caroline Amalie, der begge havde udprægede æstetiske interesser.

Som ung havde ICR sin gang i ◊•Kamma og ◊Knud Lyne Rahbeks hjem, der havde den litterære salons præg. Kamma Rahbek anså hende som en af sine kæreste og mest interessante veninder og betegnede hende siden som “mit Vidunder i Jylland”. ICRs ægteskab med amtmand Peter Otto R. førte hende i 1807 til Ringkøbing, hvor hun på herregården Rindumgård førte en storhusholdning, der 1821 blev forlagt til Ristrup efter ægtefællens udnævnelse til stiftamtmand i Århus amt. Ægteparrets samliv var vellykket, men i mange år barnløst. Ved ægtefællens død 1828 stod hun alene med to børn. Samme år fulgte hun med sønnen Theodor til Sorø, da han blev indskrevet som elev på Akademiet. Selv faldt hun i en årrække godt til i det intellektuelle og kunstneriske miljø af akademilærere. Hun knyttede sig bl.a. til digteren ◊Carsten Hauch og hans romanskrivende hustru •Rinna og blev en nær ven af •Lucie og ◊B.S. Ingemann. For B.S. Ingemann blev hun en tiltrængt, kongenial samtalepartner med en museagtig status. ICRsinteresser inkluderede naturvidenskab, hvad der kom til at præge B.S. Ingemanns to udgivelser fra 1840 Stjernebilledernes Symbolik og Skyhimlen. Deres korrespondance Brevveksling mellem B.S. Ingemannog Fru I.C. v. Rosenørn blev i 1881 udgivet af V. Heise.

Da sønnen i 1835 begyndte at studere ved Kbh.s Universitet, flyttede ICR til hovedstaden. Her gik hun med begejstring ind i den frembrydende asylbevægelse og Det Kvindelige Velgørende Selskab med detstjenestepigeskole, asyl og understøttelsesvirksomhed. Hun blev besøgsdame i selskabet, der var oprettet 1815 og stod under dronning ◊•Maries protektion. Fra 1842 og til sin død var hun også medlem afbestyrelsen. Gennem sin interesse for asylsagen kom ICR i forbindelse med Caroline Amalie, der som dronning fra 1839 forsøgte at bane nye veje for filantropien. I dronningens bestræbelser på at gøre kongehuset mere populært i et tiår med voksende politisk modstand mod Enevælden blev ICR en vigtig person. Allerede i 1829 havde Caroline Amalie grundlagt byens andet asyl, og i 1843 tog hun initiativtil oprettelse af Den kvindelige Plejeforening (DKP). Sammen med teologen ◊P.O. Boisen blev det overladt til ICR at igangsætte foreningen med den tyske filantrop Amalie Sieveking som konsulent. Sieveking havde i Hamburg forestået en filantropisk nyudvikling inden for den evangelisk-lutherske kirke med sin fattigplejeforening og med et netværk af tilsvarende kvindedrevne foreninger. ICR blev DKPs første forstanderinde indtil 1845, hvor Caroline Amalie udnævnte hende til overhofmesterinde. Hun erhvervede hermed den højeste officielle bestilling, en kvinde kunne opnå under Enevældens politiske system, og fik daglig tilknytning til landets sidste absolutistiske kongepar. Hoftjenesten forhindrede dog ikke ICR i at fortsætte som DKPs overbestyrerinde og regnskabsfører indtil 1858, og hun bevarede således en betydelig indflydelse på foreningens ledelse. DKP, der var en ren kvindeforening, betonede stærkt medlemmernes personlige ansvar og det direkte, regelmæssige møde med hjælpetrængende fattige og syge. Besøgsdamerne kom fortrinsvis fra hovedstadens højere sociale lag, men talte også oversætteren ◊•Sille Beyer og privatskolebestyrer ◊•Maria Bojesen. Et par gange om ugen var besøgsdamernepligtige til at gå på husbesøg for at yde klienterne åndelig og praktisk støtte. Disse spændte fra barselskvinder over sindssyge til uhelbredeligt syge. Der blev lagt vægt på at sætte dem i arbejde inden for familiehusholdet med senere foreningsafsætning af deres produkter, samt at yde midlertidig naturaliehjælp. DKP blev en inspirationskilde til senere plejeforeninger, der var mere demokratisk initierede og blev opbygget i hovedstaden.

Som øverste kvindelige leder af Caroline Amalies hofstab 1845-58 indtog ICR en nøgleposition med både repræsentative og sekretærlignende opgaver. Med sin naturlige selvfølelse, velafbalancerede psykeog praktiske sans besad hun den styrke og fasthed, der gjorde hende til en loyal støtte for Caroline Amalie efter Christian 8.s død i 1848, Treårskrigens udbrud samme år og Enevældens forlis 1849. Hunvar ikke blandt dem, der hilste tidens borgerlige revolutioner velkommen, men fortolkede disse politiske opbrud som tegn på oprør imod en gudgiven orden.
Mal. af August Schiøtt i privateje. Tegn. fra 1851 af C. Boleros i Fr.borgmus. Litografi fra 1856 af I.W. Tegner. Foto i KB.
A.E. Meinert: Dronning Caroline Amalies kvindelige Plejeforening i dens historiske Udvikling, 1893. Sille Beyer: 16. Beretning om den quindelige Plejeforenings Virken, 1859.

Privatarkiv i RA, Oreby-Berritzgård godsarkiv i LAK.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Otto Rosenørn. Peder (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 24 jun. 1778; døde den 29 sep. 1828 i Ristrup Gods, Sabro, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet i Sabro Kirkegård, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Carl Gustav Rosenørn. Carl (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 14 dec. 1784; døde den 27 jun. 1858 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

C.P.T. Rosenørn-Teilmann
Kultusminister 6/11 1865 - 4/9 1867

Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-79) var embedsmand og godsejer. Han blev

cand.jur. 1841

borgmester i Fredericia 1851

herredsfoged i Skads Herred 1853-59

medlem af Landstinget 1859-66

overtog stamhuset Nørholm 1861

medlem af Rigsrådet 1861-66

kultusminister 1865-67

justitsminister 1866-68

kongevalgt landstingsmedlem 1868-79

Han tilsluttede sig de nationale godsejere og var i opposition til de nationalliberale.

Beskæftigelse:
Kultusminister, Justitsminister

Christian blev gift med Christine Marie Rosenørn den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christine (datter af Carl Gustav Rosenørn og Mette Magrethe Wormskiold) blev født den 4 dec. 1821 i Varde, Danmark; døde den 20 dec. 1852 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baron

Notater:

Titel:
Baronesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Rudolph Bielke. Rudolph blev født den 12 jul. 1810; døde den 26 jul. 1855 i Padua, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Christian Hartvig lensbaron Rosenørn-Lehn (26. maj 1825 på Orebygård – 5. oktober 1904 på Hvidkilde) var en dansk godsejer og officer.

Han var søn af oberst, kammerherre Henrik Christian baron Rosenørn-Lehn (1782-1847) og Christiane Henriette von Barner (1788-1860). Rosenørn-Lehn blev under Treårskrigen 1848 sekondløjtnant i infanteriets krigsreserve (3. forst.-bataljon), samme år forsat til linjen (5. bataljon, 1856 som ordonnansofficer ved 3. Generalkommando à la suite, blev samme år karakteriseret premierløjtnant og fik 1857 afsked. Samme år blev han 19. marts Ridder af Dannebrog, 1865 hofjægermester, 1888 kammerherre og blev 1892 besidder af Baroniet Lehn efter Otto Rosenørn-Lehns død.

Han ægtede 17. maj 1856 i Ratzeburg Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (22. februar 1834 i København – 25. maj 1910 Svendborg). Parret fik kun døtre, og derfor gik baroniet til slægten Ahlefeldt-Laurvig, som føjede "Lehn" til navnet.

Han er begravet på Egense Kirkegård.

Erik blev gift med Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Lövenbach den 17 maj 1856. Polyxene (datter af Friedrich Christian Ferdinand Pechlin von Lövenbach og Adelheid Henriette Louise Caroline von Eyben) blev født den 22 feb. 1834 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 25 maj 1910 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Baron Til Rossjöholm Og Højstrup
• Beskæftigelse: 1892, Besidder Af Baroniet Guldborgland

Notater:

Titel:
Baron

Christian blev gift med Benedikte Knuth den 27 jul. 1864 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. Benedikte (datter af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 2 maj 1842 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev døbt den 28 jun. 1842 i Hunseby Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 17 dec. 1909 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i dec. 1909 i Taars Kirkegård, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christian (søn af Peder Otto Rosenørn og Ingeborg Christiane Wormskiold) blev født den 17 sep. 1817 i Rindumgård, Rindum Sogn, Ringkøbing Amt, Danmark ; døde den 10 jan. 1879 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 24 jan. 1879 i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Marie Hjort. Christine blev født den 24 mar. 1821 i Thorstrup Præstergård, ,; døde den 26 jan. 1889 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Doctor

Mathias blev gift med Marie Louise Rosenørn den 15 apr. 1842 i Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Marie (datter af Frederik Ludvig Christian Pentz Rosenørn og Anna Juditha Poyen de L'Ance) blev født den 14 aug. 1818 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 8 jul. 1905 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelaide blev gift med Carl Julius von Bruhn den 16 apr. 1851 i Gladsaxe, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Carl blev født i 1802; døde i 1860. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 nov. 1872, Præstø, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 23 sep. 1892, Helsingør, Danmark

Helene blev gift med Jacob Baden Olrik den 26 apr. 1834 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. Jacob blev født den 8 sep. 1802; døde den 29 dec. 1875. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Mathias Hans Rosenørn
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi



Mathias Hans Rosenørn
Mathias Hans Rosenørn (24. november 1814 i Randers – 30. marts 1902 i København) var en dansk indenrigsminister og stiftamtmand.
Han var søn af generalkrigskommissær Peder Otto Rosenørn (1778-1847) og Eleonore f. Hellesen (1782-1816). Han fødtes 1814 i Randers, blev dimitteret fra Sorø Akademi 1831 og tog 1836 juridisk embedseksamen. Derefter foretog han 1838-40 en rejse i Tyskland og Frankrig, hvor han særlig studerede de europæiske statsforhold, og begyndte under sin stedmoders fader, kancellipræsident Stemanns vejledning1837 at gøre tjeneste som volontær i det danske kancelli, hvor han 1841 udnævntes til kancellist. I begyndelsen af 1843 blev han referendar i kabinetssekretariatet, men udnævntes allerede i slutningenaf samme år til kommitteret i Generaltoldkammer- og Kommercekollegiet. 1847 blev han stiftamtmand over Island og amtmand i Sønderamt og fungerede 1849 tillige som kgl. kommissarius ved det islandske alting.
21. september samme år udnævntes han under et ophold i København til indenrigsminister, fra hvilken stilling han afskedigedes 13. juli 1851. Som medlem af Statsrådet tog han uden held til orde for etnationalt og politisk samliv mellem kongeriget og det dansktalende Slesvig i alle indre landsanliggender; som fagminister lykkedes det ham derimod at gennemføre forskellige vigtige landbolove. Efter sin udtrædelse af ministeriet var han i et års tid, 1852-53, konstitueret som kabinetssekretær og derefter 1854 i nogle måneder midlertidig chef for det statistiske bureau, indtil han senere samme år udnævntes til amtmand over Randers Amt. Samtidig opgav han sit mandat som medlem af rigsdagens folketing, hvilket han havde haft fra 1849, men var dog senere, 1856-61, medlem af rigsrådet. Under sin rigsdagsvirksomhed tog han navnlig levende del i forhandlingerne om de forfatningsforandringer, som den gang stod på dagsordenen.
Ved siden af sine amtmandspligter, som han røgtede med anerkendt dygtighed og omhu, udførte han som kommissarius for de jysk-fynske statsbaner og forskellige jyske privatbaner et betydeligt arbejde, og han fik endda tid til at fordybe sig i historiske studier, hvis udbytte kom til at foreligge i det med understøttelse af det jyske historisk-topografiske selskab 1873-87 udgivne arbejde Grev Gert ogNiels Ebbesøn, der dog standsede med 1. bind, indeholdende forundersøgelser.
Efter sin afgang som amtmand 1885 udgav han, der i sine yngre år bl.a. havde syslet med statistiske arbejder, desuden Løsrevne Blade af Livsminder (1888), som indeholder flere interessante bidrag tilden politiske historie under Frederik 7.. Fra 1885 var han dansk formand for "Samfundet for dansk-norsk Genealogi og Personalhistorie". 1838 blev han kammerjunker, 1850 kammerherre og 1885 gehejmekonferensråd.
23. november 1844 ægtede han Ludovica Emilie Olrik (14. juni 1815 – 25. september 1878), født i Helsingør en datter af justitsråd Holger Ludvig O. og Anna Sophie f. Hellesen.
Politisk karriere
• Medlem af Folketinget for
Københavns Amt 3. kreds (4. december 1849 – 4. august 1852)
Viborg Amt 4. kreds (Sønder Vingekredsen) (4. august 1852 – 26. februar 1853)
Københavns Amt 3. kreds (27. maj 1853 – 23. maj 1854)
• Indenrigsminister (21. september 1849 – 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II
Ordner, dekorationer & udmærkelser
• 1852 Kommandør af dannebrogordenen
• 1871 Dannebrogordenens storkors


Beskæftigelse:
Indenrigsminister og stiftamtmand. Indenrigsminister (21. september 1849 - 13. juli 1851) i Ministeriet Moltke II

Mathias blev gift med Ludovica Emilie Olrik den 23 nov. 1844 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ludovica (datter af Holger Ludvig Olrik og Anna Sophie Hellesen) blev født den 14 jun. 1815 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; døde den 25 sep. 1878 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; blev begravet i Randers Kirkegård, Støvring Herred, Randers amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 maj 1902, Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Poul blev gift med Caroline Gustave Schmidt den 16 aug. 1856 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Caroline blev født den 31 jul. 1832 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 2 aug. 1911 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 9 dec. 1829, Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 5 mar. 1916, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Catharine blev gift med Oskar Ferdinand de Serene D'Acqueria den 12 okt. 1864 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Oskar blev født den 16 apr. 1814; døde den 3 feb. 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Pouline blev gift med Ferdinand August de Whurst den 28 sep. 1830 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ferdinand blev født den 1 sep. 1803; døde den 28 okt. 1879 i St. Jean, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: St. Spiritus, Cuba; Plantation Owner in St. Spiritus, Cuba

Ditlev blev gift med Luisa Martinez Y Carreras den 4 okt. 1852. Luisa blev født den 16 aug. 1824; døde den 7 jun. 1904 i Tunas de Zaza, Cuba,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Mathias Christian Peter Otto Lanng den 15 apr. 1842 i Garnisons Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mathias (søn af Herredsfoged Henrich Bering Lanng og Ditlevine Øllegaard Rosenørn) blev født den 27 sep. 1810 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 18 mar. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 mar. 1889 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1825, St. Croix, Vestindien (nu: Virgin Islands, USA)

Frederik blev gift med Estelle Trouard i feb. 1850. Estelle blev født cirka 1822 i Louisiana,; døde den 21 mar. 1885 i New Orleans, Louisiana, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: mar. 1894, Sauternes, Frankrig, Girond

Anna blev gift med Lodoix Vandier den 8 feb. 1852. Lodoix blev født den 14 sep. 1821 i Guadeloupe,; døde cirka 1857 i Sauternes, Frankrig, Girond. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ship'S Captain

Thøger blev gift med Maria Elena Anna Saintespès den 22 sep. 1859 i Sauternes, Frankrig, Girond. Maria blev født den 25 dec. 1838; døde den 6 mar. 1916 i Bordeaux, Frankrig,; blev begravet i Cimitiere de Landiras, Gironde, Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 27 nov. 1896, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark

Edel blev gift med Johan Frederik Honig den 18 sep. 1835 i Gosmer, Odder, Danmark,. Johan blev født i 1789; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edel blev gift med Jørgen Christian Jørgensen Lockdam den 9 dec. 1853 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Jørgen blev født i 1798; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 apr. 1815, Ingvorstrup, Vejlby, Djurs Sønder Herred, Randers amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer

Peter blev gift med Anne Catrine Scherg den 28 dec. 1849 i Drosselbjerg, ,. Anne blev født den 10 okt. 1825 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; døde den 12 okt. 1901 i Kirke Helsinge, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer
• Link: 23 aug. 1853, Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark

Edvard blev gift med Cecilie Wibroe den 24 aug. 1838 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. Cecilie (datter af Jørgen Wibroe og Ane Amstrup) blev født den 24 apr. 1819 i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 26 okt. 1894 i Glyngore, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 15 apr. 1838, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1864, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Rasmus Bendixsen Gylling i 1848. Rasmus blev født i 1803; døde i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eva blev gift med Hansen i 1852 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. blev født i 1803; døde efter 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 11 nov. 1823, Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 1 apr. 1828, Vejlby kirke, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Army Officer Riding Instructor
• Link: 18 dec. 1904, Baltimore, Maryland, USA

Theodor blev gift med Augusta Balke den 1 feb. 1874. Augusta blev født den 9 nov. 1853; døde i 1882. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Johanne (Hanne) Louise (Laurine?) Judithe Wendelboe den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 5 nov. 1832 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christopher Ludvig Hastrup den 20 jun. 1857. Christopher (søn af Julianus Hastrup og Ane Sicilia Hoffding) blev født den 21 jul. 1825; døde den 19 okt. 1888. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Gebhard Valentin Kaas den 29 jun. 1860. Gebhard (søn af Henrik Valentin Kaas og Matilde Hansen) blev født den 29 jun. 1835 i Nedergård, Bøstrup, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 dec. 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst blev gift med den 19 mar. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døde i slaget ved Isted som officer i oprørsarmeen.

Bertha blev gift med den 22 maj 1860 i Fauervrå, Tyrstrup, Haderslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

C.P.T. Rosenørn-Teilmann
Kultusminister 6/11 1865 - 4/9 1867

Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-79) var embedsmand og godsejer. Han blev

cand.jur. 1841

borgmester i Fredericia 1851

herredsfoged i Skads Herred 1853-59

medlem af Landstinget 1859-66

overtog stamhuset Nørholm 1861

medlem af Rigsrådet 1861-66

kultusminister 1865-67

justitsminister 1866-68

kongevalgt landstingsmedlem 1868-79

Han tilsluttede sig de nationale godsejere og var i opposition til de nationalliberale.

Beskæftigelse:
Kultusminister, Justitsminister

Christian blev gift med Christine Marie Rosenørn den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christine (datter af Carl Gustav Rosenørn og Mette Magrethe Wormskiold) blev født den 4 dec. 1821 i Varde, Danmark; døde den 20 dec. 1852 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christian (søn af Peder Otto Rosenørn og Ingeborg Christiane Wormskiold) blev født den 17 sep. 1817 i Rindumgård, Rindum Sogn, Ringkøbing Amt, Danmark ; døde den 10 jan. 1879 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 24 jan. 1879 i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Marie Hjort. Christine blev født den 24 mar. 1821 i Thorstrup Præstergård, ,; døde den 26 jan. 1889 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ejer af Hvidkilde 1904-1910.

Fra 1. maj 1910 har enkegrevinde A.C.A. Ahlefeldt- Laurvig-Lehn, efter overenskomst af 26. februar 1910 og kgl. bevilling af 26. marts s.å. afstået Baroniet til sin ældste søn og successor, ChristianErik Julius Greve Ahlefeldt-Laurvig- Lehn, f. 6. septbr. 1878, gift 6. juni 1906 med Sophie Magdalene Baronesse Reedtz-Thott, f. 6. septbr. 1884

___________________

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Anna blev gift med Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn den 16 nov. 1877. Frederik (søn af Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvigen og Marie Albertine Mathilde Schulin) blev født den 10 jun. 1853 i Lille Mørkegaard, Skamstrup Sogn, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 24 feb. 1909 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Margarethe blev gift med Lensgreve Adam Wilhelm Knuth den 2 dec. 1879 i Hvidkilde, Egense sogn, Sunds Herred, Svendborg amt, Danmark. Adam (søn af Frederik Marcus Knuth og Karen Rothe) blev født den 5 sep. 1854 i Knuthenborg, (tidl. Årsmarke og Bandholmgård), Hunseby Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 22 okt. 1888 i Højstrupgård (før: Højstrup), Helsingør, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Edle blev gift med Wilhelm Christian Wedel Jarlsberg den 30 dec. 1879 i Egense Kirke, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Wilhelm blev født den 20 feb. 1852 i Vaekero, Danmark,; døde den 6 sep. 1909 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

http://vejenmedfrans.blogspot.dk/2013_06_01_archive.html vedr.: Ordo Franciscanus Saecularis (OFS) - den fransiskanske sekularorden.

Fru comtesse Ahlefeldt-Laurvig-Lehn, der optages som ordenens 32. medlem (med navnet Francisca), må være Anna Christiane Adelheid Rosenørn-Lehn, der bliver gift med Greve Frederik Ludvig Vilhelm Ahlefeldt-Laurvig-Lehn og derved bliver Anna Christiane Adelheid Ahlefeldt-Laurvig-Lehn. Hun bliver optaget den 16. november 1892 kun 3 dage før sin søster, der er nr. 34. Hun aflagde aldrig profes.

Vi ved, at de to søstre Rosenørn-Lehn konverterer til katolicismen omkring 1888, så det passer fint med, at de har søgt ind i ordenen i begyndelsen af 1890erne. Senere følger deres mor dem ind i ordenen. Jeg gætter på, at nr. 38 er deres mor Reichfreiherrin Polyxene "Polly" Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach (født 11. feb. 1834), der bliver gift med Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn og derved bliver Polly baronesse Rosenørn-Lehn. Moren konverterer to år før døtrene, men optages i ordenen senere. Hun aflægger først profes den 3. februar 1903 - kun et år inden hendes mand dør,og 7 år inden hun selv dør. For at blive optaget i ordenen skulle man dengang have sin mands tilladelse. Mon ikke han har været noget forbeholdende, når vi ved, at han ikke var glad for, at hun i første omgang konverterede til katolicismen.

I øvrigt var mor Polly meget nært knyttet til forfatteren Johannes Jørgensen, der også var lægfranciskaner. Det er mor Polly, der lader den unge Johannes Jørgensen låne så meget katolsk litteratur, som han lyster. Hun er en belæst ældre dame, der har sine meningers mod. Hun introducerer ham også for jesuitten pater Brinkmann, der kommer til at spille en stor rolle i Johannes Jørgensens konvertering til katolicismen. Johannes Jørgensen fortæller i sit livs legendes fjerde bog, hvordan han ankommer til jesuitternes hus i Stenosgade med armene fulde af bøger fra mor Pollys bibliotek. Pater Brinkmann tager imod og kigger bøgerne igennem. "Der er en bog, som jeg forgæves søger i Deres samling - det er den katolske katekismus", sagde pater Brinkmann og fortsatte: "Den vil jeg forære Dem, og så vil vi begynde at studere den sammen."

Titel:
Baronesse

Notater:

Titel:
Baronesse

Notater:

Når man kigger tilbage på den franciskanske sekularordens historie i Danmark støder man på mange interessante mennesker, der medvirkede til at gøre orden til det, den er i dag. Der er mennesker fra alle samfundslag – faktisk en hel del adelige og en af de største, handler dette indlæg om.

Erika ”Erikke” baronesse Rosenørn-Lehn, blev født på Hvidkilde Gods ved Svendborg på Fyn den 23. oktober 1871.  Hun var det 6. og sidste barn i familien. Hendes far var Erik Christian Hartvig baron Rosenørn-Lehn fra Orebygaard på Lolland og moren var Reichfreiherrin Polyxene Adelheid Louise Elise Pechlin von Löwenbach fra København. Begge forældre var af fin adelig slægt. Faren havde som barn haftB.S. Ingemann som lærer, og det satte sig sine spor i opdragelsen af de 6 børn. Faren var meget sparsommelig og meget privat omkring sin religiøsitet. Han var officer og deltog i Treårskrigen, hvor han blev alvorligt såret under et slag i 1850.
Moren havde allerede som 5-årig mistet sin egen mor. Herefter blev ansvaret for hendes opdragelse blevet overgivet til en tante. Modsat mange andre af tidens kvinder var hun meget politisk bevidst, oghun opdrog sine egne børn til også at være politisk engagerede. Hun var streng protestantisk, men nærede stor respekt for den katolske kirke. Hun mente, at man burde have respekt for andre religioner,og sådan opdrog hun sine egne børn. Den vigtigste dyd i Erikkes barndomshjem var dog flid.

Da Erikke er 6 år gammel dør hendes nærmeste storesøster kun 10 år gammel. Hendes nærmeste søskende var nu næsten 10 år ældre end hende selv, og Erikke blev noget ensom på det store gods. Ensomheden forstærkes senere i hendes opvækst. Mens storesøsteren slog sine folder i Indre Mission og en anden storesøster tilhørte folkekirkens højrefløj, så blev moren katolik, da Erikke var 16 år gammel. Erikke knyttede sig herefter tættere til sine protestantiske søstre, men få år senere, konverterede Anna og Polly også til katolicismen, og Erikke følte sig nu helt alene. Det er omkring dette tidspunkt, at familien flyttede familien til København. Det blev en stor omvæltning for den unge pige. I København var ensomheden ikke så kvælende, som hjemme på godset, men familiens religiøse splittelse prægedebilledet. Erikke var fuld af harme mod alt katolsk, og kun hendes far støttede hende i dette. Nok mente han selv, at han var rummelig, og nok respekterede han sin kones og døtres valg, men han stod helt uforstående overfor, at de var villige til at sætte social stilling og ry overstyr for en religiøs overbevisning.

I 1895 begyndte Erikke, nu 24 år gammel, på en ny pigeskole, der havde til formål at lære unge damer at tænke selv. Opholdet på skolens blev et vendepunkt i Erikkes liv. Hun beskriver selv, hvordan hun ”vågner”, da hun kommer under indflydelse af 3 af skolens lærere: forfatteren Ida Falbe Hansen, skuespilleren Peter Jerndorff og kunstneren Sophie Holten. Det var den sidstnævnte, der kom til at spille den største rolle i Erikkes liv. De to grundlagde et varigt venskab, der kom til at vare hele livet.

Efter skoleopholdet drog Erikke til England for at læse arkæologi. Her stødte hun på den anglikanske kirke og den hellige Augustins skrifter. I år 1900 drog hun med Sophie Holten til Ægypten for at deltage i nogle arkæologiske udgravninger. Her stødte hun på den ortodokse kirke. Begge steder var med til at udvide Erikkes religiøse horisont. På vej hjem slog de to kvinder et smut forbi Assisi for at se de berømte kunstværker. Her blev Sophie Holten syg og må lige i sengen i flere uger. Imens debatterede Erikke med franciskanerne ved Sacro Convento.

Opholdet i Assisi ændrede Erikke for altid. Da hun kom tilbage til Danmark kan hun ikke glemme oplevelserne i Assisi. Hendes gode veninde Sophie Holten var blevet i Assisi, og i efteråret 1901 rejsteErikke til Assisi igen. Hun har brugt noget tid på at overveje sit eget religiøse ståsted, og netop ankommet til Assisi deltog hun i Transitusversperen. Her besluttede Erikkes sig for at blive katolik, og allerede den 20. november 1901 optages hun selv og Sophie Holten i den katolske kirke af de stedlige franciskanere.

Sophie og Erikke købte et hus bag Sacro Convento og blev i Assisi de kommende 7 år. De optages begge i den hellige Franciskus' Tredje Orden, som den franciskanske sekularorden hed dengang. De aflæggerbegge profes i Assisi.

I 1908 vendte de to kvinder tilbage til Danmark. De købte et hus bag den gård, der senere blev til Sankt Laurentii Kirke i Roskilde. Montfortanerne var netop kommet til Roskilde, og der var brug for Erikkes evner, kontakter og penge. Erikke var en af de væsentligste bidragydere, da sogn og kirke skulle bygges, og hun fik også til opgave at undervise de udenlandske præster i sognet i dansk. Der varikke nogen sekularfranciskanere i Roskilde, så de to kvinder må tage til København for at deltage i ordenslivet der. Hurtigt blev hun et meget vigtigt medlem af fraternitetet (eller kongregationen, som det hed dengang) i København.

I 1932 oversatte og udgav hun en ny version af sekularfranciskanernes håndbog. Erikke ændrede væsentlige dele af håndbogen, der i høj grad afspejlede hendes væremåde. Før kaldte man håndbogen for en Regelbogen, men Erikke brød sig ikke om udtrykket og ændrede det. I den gamle udgave talte man også om ordensfolket som ”klosterlivet i hjemmet”. Heller ikke det udtryk brød Erikke sig om, og hun skrevi stedet for, at ordenen var en virkelighed orden, der bestod af lægfolk, der ikke var bundet af klosterløfter. Erikke skrev også nogle kommentarer til konstitutionerne. Disse afspejlede i endnu højere grad hendes væsen og blev en milepæl for ordenen i Danmark. Med de nye skrifter blev livet lettere for mange af sekularfranciskanerne i Danmark. 

Erikkes fik så stor betydning for den franciskanske sekularorden, at hun i mange omtaltes som værende selve orden på Sjælland og Lolland-Falster. Da franciskanske brødre vendte tilbage til Lolland-Falster var det da også Erikke, der tog imod dem.

Erikke Rosenørn-Lehn døde kort efter anden verdenskrigs afslutning den 15. oktober 1945. Hun er begravet på Gammel Vor Frue Kirkegård i Roskilde ved siden af sin livslange veninde Sophie Holten. Beggegravstene er prydet af af det franciskanske mærke.

Titel:
Baronesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Formand For Sakskøbing Landsogns Sogneraad
• Beskæftigelse: 1885; Student Federiksborg
• Beskæftigelse: 1886; Cand. Phil.
• Beskæftigelse: 1890; Forstkandidat Overtog 1892 Rossjöholm I Skaane
• Beskæftigelse: 1899; Besidder Af Baroniet Guldborgland Og Eforus For Det Frederik Wallmodenske Legat
• Beskæftigelse: 1917; R * Varetog

Frederick blev gift med Sigrid Fredrika Brita Beata Bonde den 9 jun. 1904 i Sverige, Trolleholm,Torrlösa. Sigrid (datter af Carl Trolle Bonde og Eva Leijonhufvud) blev født den 4 maj 1881 i Sverige, Trolleholm,Torrlösa; døde i 1967. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Shisuko cirka 1906 i Japan,. blev født cirka 1860; døde cirka 1920. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1890; Occulist

Notater:

Immigrerede 17 Oct 1871 til New Orleans, USA

Oscar blev gift med Julia Marie Luminais den 24 apr. 1876 i New Orleans, Louisiana, USA. Julia blev født i 1852 i St John the Baptist, ,; døde i 1933 i New Orleans, Louisiana, USA; blev begravet i New Orleans, Louisiana, USA. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Some time ago you asked which Albert Rosenørn Lanng asked permission to use surname Rosenørn-Lanng. It was Adelaide's brother. Adelaide also received permission to use the hyphenated name. Perhaps they notified Viggo in England or did Albert later move to England? Since Frederik was in London, it would seem that it would have been easy for more of the family to follow. I'll have to review all you've sent to make any sense of this.

From Lorre Lei (Lanng) Jackson
July 2000.

Viggo blev gift med Marianne Stella Naughton den 2 maj 1878 i Allhallows London Wall, London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Architect

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 18 sep. 1909, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Railroad Station Manager
• Link: 1 aug. 1899, Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark

Peder blev gift med Marie Frederikke Cathrine Breckling den 3 jun. 1874 i Odder, Danmark. Marie blev født den 10 sep. 1851 i Gosmer, Odder, Danmark,; døde den 28 mar. 1917 i Roskilde, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 30 jul. 1848, Reykjavik, Iceland,

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark; Borgmester i

Paul blev gift med Christine Nicoline Mathilde Reimer den 12 jul. 1876 i Harboore, ,. Christine blev født den 29 apr. 1836 i Jydstrup, Sorø, Danmark,; døde den 27 feb. 1906 i Stege, Mønbo Herred, Præstø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Paul blev gift med Ingeborg Ravnkilde den 7 maj 1909 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ingeborg blev født i 1849; døde i 1913. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Slagelse, Danmark; Postmaster in Slagelse

Peter blev gift med Julie Albertine Ibsen den 9 aug. 1881 i Ringkøbing, Danmark,. Julie (datter af Thorvald Rudolf Ibsen og Hanne Marie Mortensen) blev født den 1 apr. 1854 i Rødby, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 20 maj 1897 i Slagelse, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peter blev gift med Louise Mathilde Dawiehe Boeck den 4 nov. 1897 i Holbæk, Danmark. Louise blev født i 1849; døde i 1902. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 23 jan. 1918, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: 3 mar. 1927, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark