Jens Juel

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Skram. Anne (datter af Peder Skram og Kirsten Enevoldsdatter Rafvad) blev født skønnet 1525; døde i 1581; blev begravet i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maren blev gift med Herman Juel den 23 jul. 1577 i Alsted, Tørring, Vejle, Danmark. Herman (søn af Niels Juel og Christence Ovesdatter Dyre Lunge) blev født i 1548; døde den 16 okt. 1607 i Visborg Slot, Gotland, Sverige; blev begravet den 30 okt. 1607 i Visby Domkirke, Visby, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Margrethe Ulfstand i 1580. Margrethe (datter af Gregers Holgersen Ulfstand og Anne Lange) blev født i 1557 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 21 sep. 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: 1618, Akershus, Oslo, Norge,; Norges Statholder, Lensmand på Akershus

Notater:

Jens Juel (født 8. januar 1580 på Refstrup, død 26. mars 1634 i Bøvling) var en dansk adelsmann og stattholder i Norge.

Juel gikk på Sorø adelsskole 1590-96, hadde deretter en syvårig dannelsesreise med utenlandsstudier og ble i 1603 ansatt i Den danske kanselli. Han fikk raskt store oppgaver: som rentemester fra 1609, medlem av riksrådet fra 1616 og på flere diplomatiske oppdrag.

Fra 1618 var han stattholder i Norge, hvortil som alltid hørte lensherreembetet over Akershus. Juel skulle vise seg som en energisk og aktiv stattholder, både på embetets, kronens og egne vegne. At kongen, Christian IV, var opptatt med trettiårskrigen gjorde sitt til at Juel fikk friere spillerom. Han sørget gjennom Garnisonsskatten i 1627 for grunnlaget for en selvstendig forsvarsorganisassjon for Norge, en bondemilits. Et initiativ for sjøforsvar, såkalte defensjonsskip, ble imidlertid avslått av kongen. Juel var også aktiv for å utvide bergverksvirksomheten i Norge, og var den første direktør for Kongsberg Sølvverk. Han sto også i spissen for et privat partisipantskap som i 1628 kjøpte sølvverket av kronen.

Juel hadde en aktiv privatøkonomi, med utlånsvirksomhet som skaffet han flere norske eiendommer som pantegods, og han ervervet seg også flere gods i Danmark under sine år i Oslo.

Med Ide Hansdatter Lange fikk Juel bl.a. datteren Christence Juel. Hun ble den 12. august 1637 gift med Jørgen Rosenkrantz (født 1607).

Titel:
Rigsråd

Jens blev gift med Ide Lange den 13 maj 1610. Ide (datter af Hans Lange og Johanne Pedersdatter Skram) blev født den 3 okt. 1584 i Brejninggård, Spjald, Ringkøbing, Danmark; døde den 13 jun. 1649 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med den 2 nov. 1600. [Gruppeskema] [Familietavle]

Kirsten blev gift med Niels Vind den 4 jul. 1613 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Niels (søn af Albert Vind og Ellen Nielsdatter Glambek) blev født den 10 sep. 1577 i Ullerup Hovedgård, Nykøbing Mors, Danmark; døde den 10 jan. 1615 i Bergenhus, Bergen, Norge,; blev begravet den 25 aug. 1615 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Erik Juel, ofte refereret til som Erik Juel til Hundsbæk og Alsted (1591 – 13. februar 1657), var dansk lensmand, embedsmand og Rigsråd samt far til søhelten Niels Juel og politikeren og diplomaten Jens Juel .
Erik Juel blev født i 1591 i Alsted Herred som søn af Peder Juel og Margrethe Ulfstand. I 1610 blev han ansat som sekretær i Danske Kancelli, men under Kalmarkrigen fra 1611-13 fratrådte han denne stilling for i stedet at gøre tjeneste som Hofjunker. under Belejringen af Kalmar fik han en Hest skudt under sig. Efter krigen vendte han tilbage til stillingen som Kancellisekretær fra 1613-16 og blev som sådan også udnævnt til Kannik ved Ribe Domkirke.

I 1623 udnævntes han til Landsdommer i Jylland og besad desuden flere lokale hvertv. Blandt andet var han i 1624 medlem af Kommissionen til Undersøgelse af Limfjordens Gennembrud mod Vest. Han fik stillet Gudum Kloster til rådighed (til 1651).

Under Kejserkrigen, den danske udløber af Trediveårskrigen, fordreves han i 1627 fra sine godser og søgte til Sjælland mens hans hustru og børn flygtede til Norge.

Efter krigens afslutning var han i en periode befuldmægtiget for den jyske adel paa Provinsmøderne og blev 1638 og atter 1646 Landkommissær. Fra 1640-46 var han forlenet med Pandumgaard, 1646-48 med Lundenæs og endelig fra 1648-57 med Aalborghus.

Under Torstensson-krigen 1643-45 var han en del af den øverste ledelse i Jylland.

I sommeren 1651 valgtes han til Medlem af Rigsrådet og sendtes som saadan til norske Herredage i 1652 og 1656. I Anledning af en klage over ham fra nogle bønder skrev han i 1655 til Oversekretæren Erik Krag: "Mig sker efter gammelt Ordsprog: hvem Bonden klapper, den napper ham, og hvem han napper, den klapper ham". Da han døde den 13. februar 1657 efterlod han sig sin enke med relativt få midler og han nåede aldrig at opleve sine sønners succes.

Erik Juel var ud af den danske uradelsslæg Juel. 4. Okt. 1618 ægtede han Sophie Clausdatter Sehested. Hans børn var:

Claus Eriksen Juel (6. marts 1621 – 16 november 1673)
Peder Juel (14. juli 1623, Hundsbæk Gods – 9. december 1656, København)
Karen Eriksdatter Juel (14. oktober 1626, Gudumkloster – 17. oktober 1656, Kærsholm)
Niels Juel (8. maj 1629, Christiania – 8. april 1697)
Jens Juel (15 Jul 1631, Nørtorp Thy – 23. maj 1700, København)
Melchior Juel (1634–1678)
Maren Eriksdatter Juel (7. april 1636, Nørtorp Thy – 1664)

Erik blev gift med Sophie Sehested den 27 sep. 1618 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 14 jul. 1594 i Højris, Ljørslev, Nykøbing Mors, Danmark; døde i 1658 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 2 nov. 1658 i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ida Gøye den 14 aug. 1624 i Odensegård, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Ida (datter af Henrik Gøye og Birgitte Axelsdatter Brahe) blev født den 7 jan. 1606 i Turebyholm, Tureby Sogn, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark; døde den 31 okt. 1654 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark; blev begravet i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Christence Juel (26. august 1612-11. november 1680) var en dansk adelsdame. Hun var datter af Jens Juel (f. 1580) til Kjeldgård og Ide Hansdatter Lange. Hun blev gift 12. august 1637 med Jørgen Rosenkrantz. I dette ægteskab født hun 10 børn. Oplysningerne om hende i øvrigt er sparsomme.

Christence blev gift med Jørgen Rosenkrantz den 12 aug. 1637 i Kjeldgård, Danmark,. Jørgen (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 11 jul. 1607 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 8 jan. 1675 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hun fik 1634 af sin Fader udlagt for sin mødrene ArvSøndergaard (Taars S., Bør g l u m H . ) , v a r 12. April 1658Enke og kaldes da Lage Urnes Enke til "Lystrup", fik da a fs i n B rod e r Ma rko r Kaas tilskjødet Vester Skaarup Mølle (65).

Johanne blev gift med den 13 okt. 1630 i Gyllebo, Simrishamn, Malmöhus Len, Sverige.. [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med den 30 okt. 1642 i Køge, Danmark,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Niels Juel blev født i 1629 og døde i 1697.

Dansk søofficer. Efter et kort ophold på Sorø Akademi gjorde adelssønnen Niels Juel tjeneste i Hollands flåde, indtil han i 1656 vendte tilbage til Danmark.

I 1657 blev Niels Juel udnævnt til admiral og deltog i Karl Gustav-krigene 1657-60 under Frederik 3.

I Christian 5. regeringstid, under den Skånske Krig, ledede Niels Juel den danske flåde der erobrede Gotland i 1676 – og i 1677 besejrede han svenskerne i slaget ved Køge Bugt.

Efter fredsslutningen i 1679 ledede Niels Juel adminiralitetet, hvor han bl.a. anlagde fæstningen på Christiansø og udbyggede Holmen med Nyholm.

Niels Juel erhvervede sig det meste af Tåsinge og Valdemar Slot, og i København lod han opføre Thotts Palæ, på Kongens Nytorv.

Ordner:
Symbolum: Nec temere nec timide

Niels blev gift med Margrethe Ulfeldt den 23 jun. 1661 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Knud Ulfeldt og Vibeke Clausdatter Podebusk) blev født den 17 jun. 1641 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde den 1 maj 1703 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Statsmand. Diplomat, Politiker og Godsejer. Generaladmiral og Chef for Admiralitetet
• Ordner: 11 mar. 1679, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Juel, Jens Baron, 1631-1700, Statsmand, Søn af Erik J. (d. 1657), blev født 15. Juli 1631 paa Gaarden Nørtorp i Thy.

Efter at have studeret i Sorø tiltraadte han 1651 en 4aarig Udenlandsrejse med den senere Professor Jacob Bircherod som Præceptor; han traf paa denne Rejse 1652 Grev Christian Rantzau i Wien og fulgte med ham til Rigsdagen i Regensburg.

Da han kom Hjem blev han i Jan. 1655 ansat som Sekretær i danske Kancelli, hvilken Stilling han beklædte til Avg. 1657; han blev i denne Tid gjentagne Gange sendt til Sverige; men den egentlige Indvielse til sin diplomatiske Livsgjerning fik han først, da han i Avg. 1657 udnævntes til Resident hos Kongen af Polen. Han havde dog ikke Held med sig i sine Bestræbelser for efter den anden Svenskekrigs Udbrud at forhindre Separatforhandlinger mellem Sverige og Johan Casimir; i Sommeren 1659 vendte han over Hamborg tilbage til Danmark. Man havde her faaet saa megen Tillid til hans Evner, at han i Sept. s. A. udnævntes til Gehejmesekretær, og i Marts 1660 forhandlede han med den kejserlige Gesandt v. Goes; men størst Betydning for hans Fremtid fik vistnok Udsoningen mellem hans Morbroder Hannibal Sehested og Frederik III.

Som Sehesteds Stedfortræder forhandlede han med Carl Gustav om den endelige Afslutning af Freden i Kjøbenhavn; uden Opposition sluttede han sig ligesom hans Broder Niels J. til den nye Forfatning, blev i Nov. 1660 Sekretær i Statskollegiet for de udenlandske Sagers Vedkommende og i Febr. 1662 Medlem af Kancellikollegiet. Det var ogsaa paa Hannibal Sehesteds Anbefaling, at han i April 1662 afgik som Resident til Stockholm, hvilken Stilling han beklædte til Dec. 1670. Der overdroges ham i denne Tid forskjellige særlige Hverv, saaledes at forsvare den danske Regerings Adfærd mod Corfits Ulfeldt og at forhindre, at dennes Børn fik Tilladelse til at opholde sig i Sverige, end videre at holde et vaagent Øje med Forbindelser mellem misfornøjede danske adelige og den svenske Regering, Hverv, som han gjorde sig megen Umage for at udføre, uden at han dog altid kunde afvæbne en vis Mistænksomhed imod sig i Kjøbenhavn. Hvad de større politiske Spørgsmaal angaar, greb han, i Hannibal Sehesteds Aand, navnlig i Begyndelsen med en vis Begjærlighed Antydninger fra svensk Side om Venskab med Danmark, men efterhaanden kølnedes vistnok mere og mere hans Tro paa, at der kunde udrettes noget i denne Henseende. Derimod var det allerede nu hans bestemte Ønske, at man ikke skulde overile sig med noget Brud med Sverige. «Den, som vil Sverige ilde,» skrev han i Marts 1670, «skal ønske det 10 Aars Fred, thi da slaar dets Ungdom sig paa Luxus og Øverdaadighed, og Militsen tager af, om ikke i Antal saa dog i Tapperhed og god Kommando.»

Allerede før sin Hjemkomst fra Stockholm var J., 24. Sept. 1670, bleven udnævnt til Vicepræsident i Kommercekollegiet, fra 1671 fungerede han som Assessor i Statskollegiet og som Direktør for det vestindisk-guineiske Kompagni, fik Danebrogsordenen i Okt., blev udnævnt til Etatsraad i Nov. s. A., Friherre i Dec. 1672, Medlem af Højesteret og Gehejmeraad 1675, 1679 Elefantridder og senest fra 1680 Medlem af Konseillet. Han anvendtes i det hele i de forskjelligste Grene af Statsstyreisen, og der er derfor Grund til i Skildringen af hans Liv at forlade den kronologiske Rækkefølge for at samle den om visse Hovedpunkter. Først skal hans egentlige diplomatiske Virksomhed betragtes.

Der vides intet om, hvornaar J. er traadt i et nærmere Forhold til Griffenfeld; sikkert er det derimod, at dette Forhold antog Karakteren af et nøje Venskab, og en Frugt heraf var det, at J. i April 1673 sendtes til Stockholm som extraordinær Gesandt for at samvirke med den derværende Resident, Christoffer Lindenov. Instruxen for ham havde som Hovedpunkt at virke for en nærmere Forbindelse mellem de to nordiske Riger for at sikre Nederlandene en gunstig Fred med Frankrig og tilvejebringe en fælles Optræden til Gunst for Handelens Frihed. Men Gesandternes aktive Optræden var i høj Grad bunden; i Virkeligheden var det vistnok kun Meningen at trække Tiden ud. J. sympathiserede med denne Tanke, men det var meget vanskeligt for ham under disse Forhold, hvor han ikke turde gaa for vidt i sine Løfter, at holde den svenske Regering hen, og i sine Skrivelser hjem beklagede han ofte sin mislige Stilling. Med en vis Tilfredsstillelse modtog han derfor et svensk Udkast til en Traktat, som han i Dec. 1673 overbragte til Kjøbenhavn. Her fik han, sikkert efter personlige Forhandlinger med Griffenfeld, en ny Instrux af Febr. 1674, der tydelig viste, at dennes Tanke med hans fornyede Rejse til Stockholm i alt Fald nu kun var den at iagttage Sveriges Handlemaade og opvække en Frygt hos Frankrig og hos Nederlandene, som kunde bevæge disse Magter til hver paa sin Maade at stille sig imødekommende over for Danmark. Hans Breve fra den følgende Tid vise tydelig hans Standpunkt. Ikke paa nogen Maade tænkte han sig nu en virkelig Udsoning med Sverige som ønskelig eller blot som mulig. Tydelig og bestemt saa han Danmarks Interesse i Sveriges størst mulige Skade; det var en Grundsætning for ham, at den Magt- og Territorialfordeling, som de sidste nordiske Fredslutninger havde skabt, ikke burde bestaa, og at intet stadigt Venskab kunde grundes imellem Danmark og Sverige, «inden Lykken sætter mellem os nogen Billighed». Men paa den anden Side havde han en kraftig Overbevisning om Danmarks Svaghed – «tro vi, at vi ere dem bastante, ere vi skammelige bedragne», skrev han i Juli 1674 – og om, at under en Krig en ulykkelig Hændelse kunde blive Danmarks fuldkomne Ruin; som Følge heraf frygtede han i høj Grad et Fredsbrud. Han var derfor en bestemt Modstander af det Krigsparti i Kjøbenhavn, der drev paa et saadant, og han beklagede, at han ikke havde Lov til at gaa videre i sine Tilbud til Sverige. Han vilde ved disse ganske vist ikke opnaa noget virkeligt Forbund, men han vilde under «et simuleret Venskab» holde den farlige Nabo tilbage fra at bryde løs. I Dec. 1674 vendte han tilbage til Kjøbenhavn og benyttedes derpaa i Forhandlingerne dels med den svenske Ambassadør Nils Brahe, dels med den brandenborgske Gesandt v. Brandt.

Under den Skaanske Krig kaldtes J. til anden Virksomhed end den diplomatiske. Men da det atter stundede til Fred, blev han Kommissær ved Underhandlingerne i Lund fra Slutningen af Juni 1679. Vei var han ikke Chef for de befuldmægtigede – denne Stilling var overdragen til Grev Anton af Aldenburg –, men han spillede ubetinget en fremragende Rolle. Han var overbevist om Fredens Nødvendighed og ansaa under de forhaandenværende Omstændigheder Venskab med Sverige som hensigtsmæssigt, «indtil sig bedre anlader». Derfor sluttede han sig, skjønt oprindelig frastødt af den svenske Gesandt Johan Gyllenstjernas Trusler, snart til dennes Tanker, der gik ud paa ikke alene at koncentrere Fredsunderhandlingerne i Lund og ikke overlade dem til Ludvig XIV’s Omsorg, men ogsaa at knytte Danmark og Sverige til hinanden ved Fred, et offentligt Forsvarsforbund og hemmelige Aftaler. En Hovedopgave var det at skille Sverige fra Gottorp, og vel lykkedes dette langtfra fuldkomment, men J. var dog stolt af at have opnaaet, at Sverige lovede ikke at blande sig i Kongen af Danmarks «domestique Affærer». 26. Sept. undertegnedes Freden og de andre Overenskomster. Iblandt disse t var ogsaa Aftalen om Carl XI’s Ægteskab med Christian V’s Søster Ulrikke Eleonora, og J. overbragte denne hendes tilkommende Gemals Portræt. Derefter fortsatte han som ene befuldmægtiget fra Okt. til Dec. Forhandlingerne i Lund med Johan Gyllenstjerna dels om Ægteskabskontrakten, dels om Hjælp af Sverige mod Hamborg. Og disse Forhandlinger optoges atter, da Gyllenstjerna snart efter kom til Kjøbenhavn med vidtgaaende Forslag til at befæste Venskabet mellem de nordiske Magter ved Handelstraktater. Disse Sager kom i dobbelt Forstand til at berøre J., dels som Præsident for Kommercekollegiet, hvad han nu var bleven, dels som Underhandler med Gyllenstjerna. Vel var han nu langtfra saa ivrig som denne, og Kommercekollegiet indtog en temmelig kølig Holdning over for de svenske Forslag; men paa den anden Side mødtes han atter med Gyllenstjerna i flere Punkter, dels om Handelsforhold, dels om at søge at formaa Frankrig til at tiltræde det nordiske Forsvarsforbund. 28. April 1680 undertegnedes i Kjøbenhavn en Supplementtraktat, hvis ejendommeligste Punkt var Ordningen af en fælles Møntfod. Kort derpaa førte J. sammen med Grev Anton Ulrikke Eleonora til Sverige, hvor hendes Bryllup med Carl XI fejredes 6. Maj paa Herregaarden Skottorp ved Halmstad, og gik derefter ene som Ambassadør til Stockholm. Hans Opgave var dels at forhandle om Forbundet med Frankrig, dels at forhindre Ratifikationen af den Handelstraktat med Nederlandene, som var sluttet mellem disse og Sverige 1679. J. havde de bedste Hensigter om at befæste Venskabet og ytrede endog til en af de svenske Statsmænd, at han havde mistet Mindet om alt, hvad der havde tildraget sig før Freden i Lund; hans væsentligste Formaal var at drage Østersøhandelen hen til Danmark og Sverige; men under hans Ophold i Stockholm indtraf i Juni 1680 Johan Gyllenstjernas Død, der havde en fuldstændig Forandring til Følge i Sveriges Politik. Imod Danmarks Onske knyttede Carl XI sig nu til Nederlandene, og J. vendte med uforrettet Sag tilbage til Danmark i Dec. 1680. Skuffet i sine Planer stod han i de nærmest følgende Aar atter som Sveriges bestemte Modstander, ilde set af denne Magts Gesandt i Kjøbenhavn. I Febr. 1684 sendtes han til Nederlandene og søgte her at skille disse fra Sverige. Hans Hovedopgave var Afslutningen af en Handelstraktat, og trods mange Besværligheder lykkedes det ham ogsaa at faa en saadan undertegnet i Sept.; men der rejste sig stor Modstand mod dens Ratifikation, navnlig fra Amsterdam, hvilken By ønskede Indrømmelser med Hensyn til Sundtolden, og han vendte tilbage til Danmark i Maj 1685 uden at have opnaaet Ratifikationen. I Avg. og Sept. 1686 træffe vi ham anvendt til Forhandlinger med Gesandter fra de tyske Fyrster, der mæglede i Christian V’s Strid med Hamborg. Nogle Aar efter blev det imidlertid atter J.s Sag at virke for en Tilnærmelse til Sverige. Under den pfalziske Arvefølgekrig skadedes baade den danske og svenske Handel meget af de krigførende Magter, særlig af England og Nederlandene, og Nevtralitetsakter, der sluttedes i Kjøbenhavn 1691 baade med disse Stater og med Frankrig, og som J. var med at undertegne, førte ikke til nogen afgjørende Bedring, lige saa lidt som en ny Sendelse af ham til Haag 1692. J. afgik derfor i Jan. 1693 til Stockholm, og det lykkedes ham her i Marts at afslutte en Traktat til Sikring af den nordiske Handels Frihed ved Udrustning. af en fælles Flaade. Endnu i sit Livs sidste Dage, i Dec. 1697, sendtes J. paa ny som Gesandt til Sverige, overværede Carl XII’s Kroning og afsluttede i Dec. 1698 et nyt Forsvarsforbund; i Jan. 1699 kom han tilbage til Danmark.

Vi have fulgt J.s diplomatiske Virksomhed i det enkelte og set hans med Tiderne vexlende Standpunkter; vi ville et Øjeblik betragte det karakteristiske i hans Evner som Diplomat. Selv en Mand af faa Ord, uden Tilbøjelighed til som hans Ven Griffenfeld at male med rige Farver, var han en bestemt Fjende af smukke Fraser og store Talemaader, hvor de mødte ham i hans Forhandlinger; selv da han i Sept. 1679 stod venskabeligst med Johan Gyllenstjerna, spottede han dennes Lyst til at tale om Gud og Redelighed. Naar hans Modpart vilde lokke ham ud paa Veje, han ikke ønskede at følge, lod han, som han overhørte, hvad der blev sagt. Paa Danmarks politiske Stilling saa han hele sit Liv med et absolut pessimistisk Blik; særlig saa han det som et Offer for Stormagterne, der benyttede dets Hjælp, men ikke gave noget til Gjengjæld. Hvad han betragtede som det eneste Redningsmiddel i den ydre Politik, var den raadsnare Benyttelse af Øjeblikket. Det bedste var for ham det godes Fjende; den Sætning, han skrev i et Brev af Avg. 1684: «Vi bør ville, hvad vi kan», kan gjælde som hans Valgsprog og som den Tanke, han paa alle de Poster, paa hvilke han stilledes, gjorde sig til Talsmand for. Hans Talent laa ikke i store, fremskuende Planer, men i den klare, usminkede Forstaaelse af en Situation og i den kraftige Vilje til at udbytte den.

Det var imidlertid ikke alene som Diplomat, at J. kom til at træde i Forhold til Udlandet, det var ogsaa som militær. Da det trak op til Krig med Sverige i Sommeren 1675, sendtes han til Norge, og her medvirkede han i den følgende Tid ved Statholderen Gyldenløves Side til Organisationen af Krigstilberedelserne, dog ogsaa nu i Modsætning til det egentlige Militærparti. I Juni 1676 deltog han i Indfaldet i Sverige og udmærkede sig navnlig ved Vænersborgs Erobring- hans Tapperhed indbragte ham Lovtaler saa vel af Gyldenløve som af andre. Vendt tilbage til Danmark kom han det næste Aar til at spille en Rolle ved Flaadens Operationer. Da hans Broder Niels J., der i de sidste Dage af Juni havde lagt sig mellem Falsterbo og Stævns og havde Fjenden i Sigte under Møen, ved Ilbud forespurgte i Kjøbenhavn, om han skulde angribe eller ej, sendtes J. J. til ham med Forbud mod Angreb. Imidlertid angrebe Svenskerne, med J. J.s Samtykke optog Niels J. Kampen 1. Juli, der førte til den berømmelige Sejer i Kjøge Bugt. Under Slaget ilede J. J. opmuntrende og befalende fra Skib til Skib, og efter det blev han paa Flaaden med Stemme i Krigsraadet og kom derved i adskillig Strid med den hollandske Admiral Tromp. I Sept. 1678 deltog han atter med sin Broder Niels i det Togt, der førte til Rygens Erobring, og blev Gouvernør paa Øen; dog vendte han allerede i Okt. tilbage til Kjøbenhavn. Men ogsaa senere blev han knyttet til Forsvarsvæsenet og særlig til Flaaden, i det han 31. Marts 1683 blev Præsident for det da oprettede fælles Generalkommissariat for Land- og Søetaten, 6. Febr. 1694 fik Bestalling som 1. Deputeret ved Kommissariatets Gjenoprettelse og 21. Okt. 1699 blev udnævnt til Generaladmiral og Chef for Admiralitetet.

Men ogsaa i den civile Administration indtog J. en fremragende Plads, navnlig ved sine Stillinger i Statskollegiet og Kommercekollegiet og fra 1690 tillige som Medlem af de saakaldte Kommissioner i Raadstuen. I visse Henseender forsvarede han her et frisindet Standpunkt, som da han 1672 var stemt for at tilstaa Religionsfrihed til Kalvinister og Jøder paa visse Pladser; i andre Punkter var han stemt for Tvang, saaledes skilte han sig fra Griffenfeld i Spørgsmaalet om at nedlægge en Del mindre Kjøbstæder, hvad han vilde have gjennemført for at samle Handelen i de større. I det hele var han en bestemt Tilhænger af de merkantilistiske Principper og ivrig for Industriens Fremme, i Danmark især for Uldmanufakturerne, i Norge for Bjærgværkerne, i hvis Bestyrelse han ogsaa en Tid havde Del. Folkemængdens Forøgelse og Pengenes Bevarelse i Landet stode for ham som Hovedmaalet. Men ogsaa i sit Syn paa Landets økonomiske Forhold var han gjennemgaaende Pessimist. Stærkest kommer dette frem i et Forslag fra ham af 1697. Den tredje Del af Landet, skrev han her, maa regnes for ukultiveret, og det, der dyrkes, dyrkes saa ilde, at Jorden ikke giver nær den tredje Del af, hvad den gav i forrige Tider. Han advarer mod at bygge sit Haab paa fremmede Alliancer, naar der ikke er «en inderlig Kraft» hos os selv, og tro imod sin almindelige Tankegang anbefaler han visse Foranstaltninger, for at, «om det ikke i alt kan hjælpes, da dog noget, lidet efter lidet,» kan opnaas. Men hvad Landboforholdene angaar, da savnede han, trods sin Forstaaelse af Agerbrugets Slethed, ganske et større Blik for, hvad der tiltrængtes med Hensyn til Bondestandens Frigjørelse og Omsætningens Lettelse, kun smaa Reformer tilraadede han her, men lededes ellers af rene Adelsgodsejersynspunkter. Ikke alene var han 1699 enig med de andre Gehejmeraader om, at ved Udskrivning til en national Milits Herremændene skulde have Ret til at udtage til Soldater de Bønder, de vilde, men 1681 kæmpede han, om end forgjæves, for at det ikke skulde tillades alle og enhver at kjøbe Landgods, hvad han erklærede for stridende mod den gamle og nye Lov og mod Adelens og Kjøbenhavns Privilegier, og for at hindre, at Hovedgaarde mistede deres Frihed ved at synke ned under 200 Tdr. Hartkorn; inden kort Tid vilde Godsejerne derved blive til Bønder. – Det kan for øvrigt mærkes, at han var Medlem af flere Kommissioner med særlige Hverv, saaledes af den, der fra 1683 skulde gjennemføre ens Maal og Vægt i Riget; misfornøjet over de store Vanskeligheder fratraadte han dog denne Virksomhed 1690.

J. var ubetinget den af den gamle danske Adel, der hædredes mest og benyttedes mest i Statsstyreisen under Christian V. Der findes heller ikke Spor hos ham til Opposition mod Enevælden og dens almindelige Principper, tvært imod lod han sig, som allerede sagt, ophøje i den nye Adel som Baron, og som Medlem af den tredje Lovrevisionskommission, hvad han var bleven 1680, var han ivrig for at værge om Friherrernes særlige Rettigheder, ligesom han var stemt for Retten til at oprette Stamhuse. Men alt dette hindrede ikke, at han stod som Danskhedens Repræsentant ved Hoffet, og at han bestemt turde træde i Skranken for sin Overbevisning om det retfærdige, selv om den kom i Strid med, hvad der var Kongens Ønske eller de herskende Stemninger. Til sin store Hæder fornægtede han ikke sin ulykkelige Ven Griffenfeld efter dennes Fald. Da Christoffer Lindenov døde 1697, udbad han sig Ret til af hans Dødsbo at udtage Griffenfelds Breve og ytrede saa: «Jeg har faaet det bedste», og han vedblev at arbejde paa hans Frigivelse, ligesom hans tidligere Svigersøn, Baron Frederik Krag, rimeligvis ved hans Forbøn 1690 fik Tilladelse til at ægte Statsfangens Datter. Af fuld saa stor Interesse er hans Optræden under den bekjendte Proces mod Oluf Rosenkrantz i Anledning af dennes Skrift: «Apologia nobilitatis Danicæ». Han var Medlem af den Kommission, der skulde kjende i hans Sag, men i sit Votum af Jan. 1682 optraadte han bestemt imod Fiskalens Paastande, udtalte, at disse beroede paa en urigtig Fortolkning af Skriftet, og at man ikke havde glemt at udlægge alt til det værste- han mente vel, at den anklagede havde handlet ubetænksomt og ufornuftig og derfor burde miste sin Charge som Gehejmeraad, men kunde ikke indse, at han havde forbrudt sig imod Souveræniteten; om hans Bog skulde forbydes, eller Rosenkrantz skulde forklare sin Mening tydeligere, henstillede han til Kongen, men han tilføjede med en for hin Tid sjælden Klarsynethed: «Det er bekjendt, at slige forbudne Bøger siden søges allermest, i det Sted de ellers med Tiden foragtes». Hans Votum gjorde megen Opsigt, og Rygtet vilde vide, at han var falden i Unaade hos Kongen. Dennes Misstemning maa trods hans Frygt for den gamle Adels Tilbøjeligheder dog hurtig have tabt sig; ikke alene vedblev J. som hidtil i rigt Maal at anvendes i Statsstyreisen, men fulgte ogsaa Christian V paa hans Rejser til Norge 1685 og til Holsten 1693.

J. var 3 Gange gift. 4. Okt. 1660 ægtede han Vibeke Ottesdatter Skeel; hun døde 23. Jan. 1685, medens han var Ambassadør i Holland. Aaret efter, 12. Febr. 1686, havde han Bryllup med Fru Regitse Sophie Vind, Datter af Skatmesteren Holger V. og Enke efter Baron Vilhelm Giildencrone (VI, 333), og da hun var død 10. April 1692, giftede han sig igjen n. April 1694, 63 Aar gammel, med den 18aarige, smukke Dorthe Mogensdatter Krag. Dels ved sine Giftermaal, dels ved Kjøb erhvervede han sig store Godsbesiddelser, som ved hans Sparsommelighed indbragte ham en betydelig Formue. Med Vibeke Skeel fik han Valbygaard i Sjælland; af denne Gaard oprettede han 1672 sit Baroni, der med Gaarden fik Navnet Juellinge; i italiensk Stil opførte han der en ny Hovedgaard. Ikke langt der fra kjøbte han 1694 de 2 Gaarde Herlufstrup og Jonstrup, forenede dem til én Gaard, kaldet Juellund, thvor han ogsaa byggede en ny Hovedgaard; dens Tilliggende forøgede han ved Nedbrydelse af Bøndergaarde. Ved Regitse Sophie Vinds Fordringer paa Admiralitetsraaden Poul Klingenberg fik han 1686 Tostrup (det nuværende Christianssæde) og Aalstrup paa Laaland. Af andre Gaarde ejede han Vórgaard og Urup i Jylland. Med Sognepræsten til Juellinge Peder Syv stod han i nær Berøring og synes at have delt hans antikvariske Interesser; en anden Repræsentant for de nationale Bestræbelser, Digteren og Præsten Jørgen Sorterup, var en Tid lang Huslærer hos ham.

Under sit sidste Gesandtskab til Sverige var han svagelig af Podagra, dog trak han sig ikke tilbage fra Forretningerne. Endnu 21. Maj 1700, da Frederik IV var i Færd med at begive sig til Hertugdømmerne i Anledning af Angrebet paa Hertugen af Gottorp, udnævntes han til Medlem af den saakaldte Slotslov, der skulde lede Styrelsen i Kongens Fraværelse. Men 2 Dage efter, 23. Maj, afgik han ved Døden. 17. Jan. 1701 førtes hans Lig i en højtidelig Procession fra Kjøbenhavn til Bisættelse i Hellested Kirke. Almindelig Sorg fulgte ham. Peder Syv priste ham i et Digt som «en Mand i Raad og Daad saa mægtig, en Fyrst’ i Israel, til alle Sager drægtig, en modig Admiral, i Nød et Ankerhold, i Vilderede vis, i Modgang Værn og Skjold», og Aalborgbispen Jens Bircherod kaldte ham i sin Dagbog «en fortræffelig Minister og umistelig Herre for Riget i disse Tider».

J. var en høj og rank Mand trods sin Sværhed, høflig, om end tilbageholden, i sin Optræden. Hans Ansigt stod i Harmoni med hans Karakter. Den tætsluttende Mund vidnede om hans Tavshed, Øjnene om hans skarpe Blik, hele Udtrykket om Foreningen af Beherskethed og Kraft.

Fryxell, Handlingar rör. Sverges hist. I, 106 ff. 386 ff. Danske Herregaarde VII: Juellund. Hist. Tidsskr. 5. R. IV, 463 ff. Medd. fra det kgl. Gehejmearkiv 1886-88, S. 72. A. D. Jørgensen, Peter Schumacher Griffenfeld II, 82 ff. o. fl. St.

J. A. Fridericia.

Kilde:
DAA 1982-84 II - 33c*

Ordner:
Symbolum: Quo altior eo minor

Jens blev gift med Vibeke Ottesdatter Skeel den 4 okt. 1660. Vibeke (datter af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i feb. 1633; døde den 23 jan. 1685 i Voergård, Dronninglund Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Hellested, Stevns, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Regitze Sophie Holgersdatter Vind i 1686. Regitze (datter af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født i 1660; døde den 10 apr. 1692 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorothea Krag den 11 apr. 1694. Dorothea (datter af Mogens Krag og Helvig Arendsdatter Von Der Kuhla) blev født den 26 sep. 1675; døde den 10 okt. 1754 i Gisselfeld, Braaby Sogn, Ringsted Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lindbjerg Og Gjorslev

Notater:

E Nystrøm: Biogr. eftrtn. om Peter Munthe Bruns... 1910. s 161f+211f
B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl)
Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz
Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Hofjunker

Kilde:
DAA 1927 II, 28,34 + DAA 1985 p716 41j*

Henrik blev gift med Sophie Justsdatter Høeg den 2 okt. 1662 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Sophie (datter af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født cirka 1644 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1680 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henrik blev gift med Ide Margrethe Rosenkrantz den 15 dec. 1681. [Gruppeskema] [Familietavle]

Peder blev gift med Helvig Krabbe den 31 jan. 1663. Helvig (datter af Gregers Krabbe og Dorthe Clausdatter Daa) blev født den 24 jun. 1647 i Riberhus, Ribe, Danmark; døde den 15 jun. 1697 i Vrejlev Kloster, Vrå, Hjørring, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
var meget erfaren i kemi, matematik og botanik

Kilde:
DAA 1985 p716 41j

Ide blev gift med Henrik Juel den 15 dec. 1681. Henrik (søn af Jens Juel og Ida Gøye) blev født den 4 apr. 1629 i Trondheimgård, ,; døde den 31 dec. 1707 i Lindbjerggård, Ølgod, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
1656 Dronningens hofjomfru

Kilde:
DAA 1985 p715 32a

Ide blev gift med Hugo Lützow den 22 jun. 1656 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Hugo (søn af Magnus von Lützow og Diliane von Behr) blev født den 1 mar. 1617 i Dømitz, ,; døde den 21 mar. 1693 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Gimlinge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Landsdommer
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Jens Rosenkrantz (28. december 1640-13. januar 1695) var en dansk adelsmand, etatsråd og bogsamler.

Hans forældre var Jørgen Rosenkrantz til Kjeldgård og Christence Juel. Faderens stilling som hofmester på Sorø Akademi gjorde det naturligt, at Jens fik sin skolegang her. I 1658 holdt han en latinsk mindetale over sin onkel Christen Thomesen Sehested. De følgende år tilbragte han i udlandet med magister Christen Lodberg som hovmester. I 1670 blev han kammerherre hos dronning Charlotte Amalie, 1671 amtmand over Nyborg og Tranekær Amter, senere justits- og kancelliråd samt landsdommer på Fyn (ca. 1680). I 1692 opgav Jens Rosenkrantz sine fynske embeder efter udnævnelse til kammerråd; 1693 blev han etatsråd og deltog i dette og det følgende år i kommissionerne i rådstuen på slottet. Død i København 13. januar 1695.

Hans fader døde som fallent, hvorfor arven var meget ringe. Men Jens Rosenkrantz formåede dog alligvel at skabe sig en vis formue. I 1683 købte han Qvitzowsholm (nu Hofmansgave). Gennem sit ægteskab med grevinde Dorthe Friis (begravet 12. november 1681) fik hans godset Favrskov efter sin svigerfader greve Mogens Friis til Frijsenborg. Han var anden gang gift med Beate Sehested (død 28. september 1696), datter af Niels Sehested til Mullerup.

Det er dog hverken på grund af Jens Rosenkrantz fortjenester som embedsmand endsige som godsejer, at man husker ham i dag. Han havde arvede bedstefaderen Holger og faderen Jørgens litterære interesser. Han omtales i sin samtidig som en «svar belæst og en fornemme lærd Mand». Han samlede et meget rigt bibliotek, herunder en stor samling oldislandske dokumenter. Denne samling åbnede han beredvilligt for interesserede lærde. Da biblioteket efter hans død blev afhændet ved en auktion, var det det hidtil største som var bortsolgt i København. Hans samling af islandske dokumenter blev indlemmet i den Arnamagnæanske Samling, oprettet af Árni Magnússon.


Uddannelse:
1660 i Padua, 1661 i Firenze og Siena, 1663-64 i Paris. "en svar belæst og fornemme lærd mand"

Beskæftigelse:
1671 Amtmand over Nyborg og Tranekær amter, 1680 Landsdommer på fyn, 1692 deputeret i Rentekammeret

Kilde:
DAA 1985 p715 33b

Titel:
1670 Kammerherre hos Dronning Charlotte Amalie, 1676 Kancelliråd, 1692 Kammerråd, 1693 Etatsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Beate Nielsdatter Sehested. Beate (datter af Niels Mogensen Sehested og Christense Henriksdatter Lindenov) døde den 28 sep. 1696 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Lyngå Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Dorthe Friis den 22 mar. 1671 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Dorthe (datter af Greve Mogens Friis og Anne Sehested) blev født i 1654 i Favrskov, Lyngaa sogn, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde i 1681 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 12 nov. 1681 i Sct. Knuds Kirke, Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 34c

Sophie blev gift med Otto Skeel den 29 sep. 1663 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Otto (søn af Otte Skeel og Ide Lunge) blev født i 1636 i Katholm, Ålsø Sogn, Djurs Sønder Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 25 nov. 1696 i Birkelse, Åbybro, Aalborg, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1696 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p715 35d

Dorte blev gift med Mogens Krag den 29 jul. 1660 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Mogens (søn af Niels Krag og Jytte Banner Høeg) blev født den 24 dec. 1625 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde i 1676 i Kristianssand, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Brusgård (Købt 1695) Og Enggård (Skovby H. Købt 1689 Solgt 1694)
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm

Kilde:
DAA 1985 p715 36e

Holger blev gift med Anne Steensdatter Brahe den 17 dec. 1678 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Anne (datter af Steen Brahe og Sophie Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 16 mar. 1650 i Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige; blev døbt den 23 maj 1650 i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige; døde den 20 jan. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1658 Herlufsholm, 1664 Sorø Akademi

Kilde:
DAA 1985 p716 37f

Død:
13 mar 1671 såret i København af Iver Kaas

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 38g

Familie/Ægtefælle/Partner: Ove Bielke. Ove (søn af Hans Bielke og Anne Olufsdatter Rytter) døde i 1711. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p716 39h

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Arvingerne fragik arv og gæld

Uddannelse:
1663 tuksagn om optagelse på Sorø Akademi, 1666 Optaget på Akademiet

Kilde:
DAA 1985 p716 40i

Notater:

Født "før Forældrenes Bryllup", var ugift 25. Okt. 1643(66), +5 Marts 1688 paa Vest e r M e l l e r u p.

Notater:

Til Nibstrup (Børglum H.), som han maa have arvet efter sinMorfader, og Tidemands h o l m , k j ø b t 1690-91, f. 4. April1632, da Moderen 13. Mai s.A. var i Kirke efter ham,b ræ nd t e B onto f t e af , +4. Aug. 1699 paa Tidemandsholm,ugift, begr.
i Taars

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Knud blev gift med Christine Elisabeth Knuth den 18 feb. 1695. Christine (datter af Joachim Friedrich von Knuth og Christine von Wancken) blev født den 2 feb. 1675 i Leizen, ,; døde den 26 feb. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Christian Bielke den 13 jul. 1687. Christian blev født den 8 feb. 1645; døde den 13 jan. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vibeke blev gift med Gregers Juel den 8 apr. 1701. Gregers (søn af Peder Juel og Helvig Krabbe) blev født den 26 jan. 1667 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; døde den 26 dec. 1731 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Holmens Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Niels Krag den 8 feb. 1682. Niels (søn af Otte Krag og Anne Holgersdatter Rosenkrantz) blev født den 22 aug. 1653; døde den 22 feb. 1713; blev begravet i Roskilde Domkirke, Sømme Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: friherreinde

Død:
I Barselsseng

Helvig blev gift med Baron Frederik Krag den 1 dec. 1683. Frederik (søn af Erik Krag og Vibeke Pallesdatter Rosenkrantz) blev født den 6 mar. 1655 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 24 sep. 1728 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; blev begravet i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Sophie blev gift med Frederik Vind den 22 jan. 1692. Frederik (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 29 jun. 1662; døde den 24 apr. 1702 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Birthe blev gift med Holger Reedtz den 28 apr. 1688. Holger blev født cirka 1660; døde den 18 dec. 1707 i Palsgård, As Sogn, Bjerre Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Efter Balthazars død solgte hun det halve Åbjerg tilsvigersønnen.

Ide blev gift med Balthazar Gebhard I von Obelitz den 22 jun. 1703 i Ølgod, ,. Balthazar blev født den 16 feb. 1640 i Pommern, , Milienhagen; døde den 23 aug. 1707 i Åbjerg, ,; blev begravet i Vedersø Kirke, Hind Herred, Ringkøbing Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Gregers blev gift med Vibeke Nielsdatter Juel den 8 apr. 1701. Vibeke (datter af Niels Juel og Margrethe Ulfeldt) blev født i 1672; døde i 1735. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Vrejlev Kloster

Elisabeth blev gift med Christian Vind den 20 apr. 1701. Christian (søn af Holger Vind og Margrethe Ovesdatter Gjedde) blev født den 12 aug. 1664 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 11 sep. 1712 i Antvorskov, Slagelse Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Frederik blev gift med Frederikke Louise Krag den 28 apr. 1719. Frederikke (datter af Niels Krag og Sophie Juel) blev døbt den 19 nov. 1696 i Holmens Kirke, København, Danmark; døde den 20 jul. 1766. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Anna blev gift med Iver Krabbe den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Iver (søn af Kirsten Vind) døde i 1720. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Jørgen blev gift med Marie Elisabeth de Roklenge i 1697 i Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark. Marie (datter af Werner Jacob de Roklenge og Anna Elisabeth von Sudermann) blev født i 1675 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde i 1715 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 4 jan. 1715 i Resen Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Gårdejer
• Bopæl: Børelse

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Frederikke Trauntenberg. Charlotte blev født i 1677; døde den 10 feb. 1712 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Sophie Hedevig Comtesse Rantzau i 1714. Sophie (datter af Otto Rantzau og Sophie Amalie Krag) blev født den 9 nov. 1690; døde den 9 okt. 1775 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev begravet i Sønderholm Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Student

Notater:

Død:
3 Uger Gammel

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Aka (Facts Pg):
Kaptajn

Niels blev gift med Cathrine Mette Holgersdatter Pax den 23 aug. 1709. Cathrine (datter af Holger Christophersen Pax og Lisbeth Knudsdatter Bille) blev født i 1690; døde i 1730; blev begravet i Hornbæk, Lynge-Kronborg Herred, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Iver blev gift med Anna Christence Rosenkrantz den 16 okt. 1703 i Friisholt, ,. Anna (datter af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1676 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 11 maj 1676 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 16 maj 1739 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 16 maj 1739 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Sophie Amalie Parsberg den 26 nov. 1720. Sophie (datter af Verner Parsberg og Christiane Barbara Rantzau) blev født den 4 dec. 1699; døde den 8 nov. 1788 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Thorseng Rønnebæksholm Og Rugård

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, Stiftamtmand, Gesandt, Overhofmester

Titel:
GehejmeKonferensråd

Carl blev gift med Christiane Henriette Louise von Schleinitz den 15 aug. 1738 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Christiane blev født den 24 sep. 1704 i Sachsen, Tyskland; døde den 12 aug. 1756 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Anna Margrethe Juel den 24 mar. 1759 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Anna (datter af Peder Juel og Birthe Cathrine von Levetzow) blev født den 18 sep. 1741; døde den 1 maj 1761. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Amalie Christiane Raben den 24 mar. 1762 i I Dronningens Inderste Forgemak På Christiansborg, ,. Amalie (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 4 aug. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 aug. 1803 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1803 i Aunslev Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jens blev gift med Ida Birgitte von Holsten den 5 maj 1741 i Arreskov, Øster Hæsinge, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Ida (datter af Wulf Sivert von Holsten og Ide Skeel) blev født i 1704 i Gelskov, Hillerslev Sogn, Sallinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev døbt den 29 apr. 1704; døde i 1754 i Lundsgaard, Revninge Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1754. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Notater:

14 børn

TITEL: Dame de l'union parfaite

1745 Hofmesterinde for kronprins Frederiks børn, 1751overhofmesterinde for kongens børn

Margrethe blev gift med Christian Frederik Haxthausen den 29 aug. 1721 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Anton Wolff Haxthausen og Dorothea Justina Aldenburg) blev født den 19 jul. 1690 i Pyrmont, Niedersachsen, Tyskland; døde den 26 dec. 1740 i Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Hverringe Holbæk Ladegård Eriksholm Åstrup Trudsholm Aggersvold Og Billeshave

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, 1730 Ceremonimester hos Kongen, 1731 assessor i Hofretten, 1739 Assessor i Højesteret

Titel:
Gehejmekonferensråd, Kammerherre

Familie/Ægtefælle/Partner: Birthe Cathrine von Levetzow. Birthe (datter af Theodosius von Levetzow og Anna Margrethe Brockdorff) blev født i 1714 i Bygholm, Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 13 aug. 1784 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 21 aug. 1784 i Kerteminde, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Rosenkrantz den 28 apr. 1719. Frederik (søn af Jens Rosenkrantz og Dorthe Friis) blev født i 1672 i Hofmansgave, (tidl Knyle, Qvitzowsholm, Bøttigersholm og Roseneje), Norup Sogn, Lunde Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 3 sep. 1736 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Juel-Vind was born in 1694, the son of Friderich Vind of Harrested and Baggesvogn, and Sophia Catharina, Baroness Juel of Juellinge. His mother was a daughter of the statesman Jens Juel. He had no sons to succeed him as Baron of Juellinge and the estate was therefore passed on to his son-in-law in 1700.

He owned Juellinge from 1706. On 1 May 1708, he was awarded title of friherre under the name Juel-Vind. He was a student at the University of Copenhagen from 1712 to 1717. He served as a squire (kammerjunker) at Frederick IV's court. In 1719, he ceded the Barony of Juellinge to the king in exchange for Halsted Priory on Lolland. On 26 December 1721, Halsted Priory was elevated to a barony under the name Juellinge. He then served as squire for Princess Sophia Hedwig. On 1 April 1725, he was appointed to chamberlain (kammerherre)

On 27 June 1721, Juel-Vind married baroness Ide Helle Margaretha baronesse Krag (23 May 1697 - 28 August 1738). They had three children:

Friderica Charlotte, Baroness Juel-Vind (30 July 1723 - 9 April 1761)
Jens Krag-Juel-Vind, Baron of Juellinge (15 June 1724 - 30 April 1776)
Edel Sophie, Baroness Juel-Vind (28 October 1725 - 26 January 1796)

Jens blev gift med Baronesse Ide Helle Margrete Krag den 27 jun. 1721. Ide (datter af Baron Frederik Krag og Charlotte Amalie Griffenfeld) blev født den 23 maj 1697 i Stensballegård, Vær Sogn, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 aug. 1738 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med i 1727. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Karen Sophie er af fornem slægt, alle hendes tip-tip-tip-oldeforældre er
adelige.
Hun blev enke med 10 uforsørgede børn og ingen formue.
Flere af børnene blev sat i pleje hos hendes slægtninge.
I 1754 forpagter hun gården Sør-nust til en Jens Kristensen Melstrøm.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1890: Budde)
(Kilde: Kjeld Bugge i Norsk Personalhistorisk Tidsskrift 1985)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Karen blev gift med Poul Gaarder den 24 feb. 1728 i Odalen Strøms Præstegæld, ,. Poul blev født den 29 dec. 1692 i Elverum, Lillehammer, Norge; døde den 21 apr. 1745 i Odalen, Hedmark, Norge; blev begravet den 4 maj 1745. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Ludvig Holstein-Ledreborg. Johan (søn af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født den 7 sep. 1694 i Lübz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 29 jan. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik Christian Danneskiold-Samsøe. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Sophie blev gift med Christian Adrian von Kleist den 9 nov. 1741 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 1 okt. 1705; døde den 31 okt. 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Verner Baron, 1700-77,

Gehejmeraad, Broder til foran nævnte Holger Baron R. (d. 1786), er født paa Roseneje 9. Dec. (ell. 11. Dec.) 1700. 1714 blev han Landkadet og avancerede 1717 til Kornet i Friis’ gevorbne Regiment, hvor han 1721 blev Lieutenant; 1730 fik han Ritmesters Karakter, blev Ritmester 1732 og fik Majors Karakter 1735, men tog sin Afsked 1743 og bosatte sig paa Krabbesholm ved Skive, som han s. A. havde faaet overdraget af sin Svigermoder; han var nemlig alt 1737 bleven gift med Else Margrethe Sehested (f. 1708 d. 26. Dec. 1775), Datter af Major Frederik S. til Rydhave, Krabbesholm og Villestrup.

R., der 1747 var bleven udnævnt til Etatsraad og Amtmand over Dueholm, Ørum og Vestervig Amter, hvorfra han 1752, i hvilket Aar han blev Kammerherre, forflyttedes som Amtmand over Skivehus Amt, fik 1763 Enkedronningens Orden, 1764 det hvide Baand og blev 1768 Gehejmeraad. 1750 havde han kjøbt Skivehus med Gods, og 1754 fik han af Svigermoderen overdraget Villestrup, der 1757 blev oprettet til Baroni, i hvilken Anledning han s. A. ophøjedes i Friherrestanden; 1746-51 besad han desuden Stamhuset Kjærbygaard, som han fik kongelig Tilladelse til at afhænde. 1773 tog R. sin Afsked som Amtmand, solgte s. A. Krabbesholm og Skivehus og bosatte sig paa Villestrup, hvor han døde 12. April 1777. Personalhist. Tidsskr. 4. R. II, 171. C. E. A. Schøller.

Werner blev gift med Else Margrethe Sehested cirka 1737 i Ringkøbing, Danmark,. Else (datter af Frederik Sehested og Birgitte Sophie Sehested) blev født i 1708 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; døde den 26 dec. 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Rosenkrantz, Holger, Baron, 1702-85, Officer, Arkitekt. F. 8. Marts 1702 paa Roseneje, d. 25. Juli 1785, begr. i Fakse. Forældre: Jørgen R. og Marie Elisabeth de Roklenge. Gift 23. Okt. 1733 i Skamstrup med Helvig Sophie Juel, døbt 18. Maj 1711 i Kbh., d. 23. Okt. 1750 paa Rosenlund, D. af Major, senere Generalmajor Christian J. og Anna Margrethe Krag.

Landkadet 1714; Sekondløjtnant 1727; fik 1729 Tilladelse til at rejse udenlands for at perfectionere sig i sin Metier* og var 1729-31 paa en Studierejse gennem store Dele af Europa med Ungdomsvennen L. Thurah; Kaptajn 1734; Major 1739; Afsked 1741; Kammerherre 1759; Gehejmeraad 1781. Oprettede Baroniet Rosenlund 1748. Til Trods for, at R. ikke var Ingeniørofficer, har han virket som Arkitekt.

Beskæftigelse:
Arkitekt

Titel:
Gehejmeråd, Kammerherre

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Notater:

Anne Beate Rosenkrantz hadde i sin ungdom været hofdame hos Fredrik den 4des anden dronning, Anne Sofie (Reventlow). Hun døde hos sin søn paa Gimsø og blev indsat i likkapellet ved den av ham byggedenye kirke i Solum. En datter av hende var gift med den høit ansete general v. Wakenitz (født 1726, død 1808 i Kristiania).

_____________

Hun fik 1757 ordenen de l'union parfaite. Hun beboede som enke Gimsø Kloster og roses som en klog og fortræffelig dame, medens det om ægtefællen, uagtet flere gode egenskaber, hedder, at han var "bekjendt for sin indskrænkede Forstand".

Anna blev gift med Frederik Adeler den 24 apr. 1727. Frederik (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 3 maj 1700 i Christianshavn, København, Danmark; døde den 28 dec. 1766 i Kristianssand, Norge; blev begravet i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Leopoldine blev gift med Theodor Lente-Adeler den 7 jul. 1727 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Theodor (søn af Frederik Christian Adeler og Henriette Margrethe von Lente) blev født den 26 maj 1702 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; døde den 21 apr. 1767 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Otto blev gift med Karen Johanne Rønning i dec. 1756 i Hven, ,. Karen blev født i 1719; døde den 3 jul. 1779 i Bergen, Norge. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Stie Tønsberg Schøller von Krogh. Stie (søn af Georg Friderich von Krogh og Elisabeth Schøller) blev født den 6 sep. 1763 i Trondheim, Trondelag, Norge,; døde den 19 nov. 1817 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”

Elisabeth blev gift med Christian Ahlefeldt-Laurvigen den 17 maj 1759. Christian (søn af Frederik von Ahlefeldt og Bertha von Holstein) blev født den 17 maj 1732 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 9 okt. 1791 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Frederik von Klingenberg. Frederik (søn af Henrik von Klingenberg og Marie Charlotte Amalie Gjedde) blev født den 25 aug. 1716; blev døbt i Ørum, Vejle, Danmark; døde den 16 dec. 1783 i Haderslev, Haderslev Herred, Haderslev Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftsamtmand i Flensborg

Gregers blev gift med Anna Elisabeth Juul den 18 sep. 1767 i Frederiksberg Slotskirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark . Anna (datter af Ove Juul og Sophie Hedevig Friis) blev født den 15 dec. 1750; blev døbt i Randers, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Død:
død af mæslinger

Vilhelmine blev gift med Henning Ditlev von Dewitz den 5 jul. 1757. Henning (søn af Joachim Diedrich von Dewitz og Ida Clarelia Reventlow) blev født den 24 nov. 1718 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Raschenberg Og Sparresholm

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer, førstedeputeret, gesandt

Titel:
Kammerherre, Gehejmeråd

Gregers blev gift med Amalie Christiane Raben den 28 sep. 1770 i Valdemars slot (tidl Kærstrup), Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Amalie (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 4 aug. 1736 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 aug. 1803 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet den 9 aug. 1803 i Aunslev Kirke, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Auskulant i admiralitet, Chef for fregatten Havfruen, Patron for Roskilde adelige Jomfrukloster

Titel:
Kammerjunker

Niels blev gift med Anna Margrethe von Levetzow den 31 maj 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anna (datter af Hans Frederik von Levetzow og Sophia von Eyndten) blev født den 24 maj 1746 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark; døde den 1 aug. 1792 i Billeshave, Middelfart, Vends Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Carl Juel den 24 mar. 1759 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Carl (søn af Knud Juel og Christine Elisabeth Knuth) blev født i 1706 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 22 sep. 1706; døde den 1 sep. 1767 i Odense Slot, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 25 sep. 1767 i Bregninge Kirke, Taasinge, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dommer, Amtmand, medlem af Overskattedirektionen
• Ordner: 1764; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1766; Hvid Ridder - ridder af Dannebrogordnen

Notater:

TITEL: Geheimekonferenceråd

Jens lensbaron Krag-Juel-Vind (15. juni 1723 – 30. april 1776) var en dansk adelsmand, godsejer, amtmand og justitiarius.

Han var en søn af lensbaron Jens Juel-Vind (søn af stiftamtmand Frederik Vind) til baroniet Juellinge (død 1726) og baronesse Ide Helle Margrethe Krag (død 1738), trådte 1745 i statstjenesten som assessor i Danske Kancelli og fik 1747 sæde i Højesteret, hvor han 1750, kun 27 år gammel, rykkede op til assessor med votum; 1756 forlod han Højesteret for at overtage embedet som amtmand over KøbenhavnsAmt, men vendte 1769, tilbage til retten som justitiarius. Samme år blev han tillige første kommissarius ved ekstraskatten og 1773 medlem af Overskattedirektionen. Fra 1774 var han provisor for ValløStift og kurator for Vemmetofte Kloster. 1746 var han blevet kammerjunker, 1756 kammerherre, 1768 gehejmeråd og 1774 gehejmekonferensråd; l'union parfaite fik han 1764, Dannebrogordenen 1766. Død 30.april 1776.

Han var en baade human og dygtig mand, der alle vegne nød stor anseelse. Som han med omhu sørgede for sine egne bønders vel, således støttede han som amtmand ivrigt bestræbelserne for at gøre bøndernei Københavns Amt til selvejere (1767). Som justitiarius var han medlem af den kommission, der 1771 udarbejdede Højesterets instruks, og året efter var han en af de 9 dommere i Struensees sag, ligesomhan var mellem dem, der havde det ubehagelige hverv at afkræve dronning Caroline Mathilde erklæring i sagen. Han havde arvet sin faders baroni og (1759) efter sin mødrene slægt stamhuset Stensballegård - hvorefter han antog navnet Krag - og ved sit giftermål 7. april 1752 med en datter af overjægermester Carl Christian von Gram, Sophie Magdalene von Gram (4. januar 1734, 1757 Dame de l'union parfaite, død 29. november 1810), bragte han arveretten til grevskabet Frijsenborg i sin slægt. Han ombyggede Juellinge og satte gård og gods i fortrinlig stand; både han og hans enke forøgede besiddelserne.

Begravelse:
Hans kiste blev indsat i det Juel-ske Kapel i Hellested Kirke i Stevns Herred. Efter hans hustrus ønske blev hans kiste i 1801 overført til det grevelige kapel i Uth Kirke under godset Boller ved Horsens.

Jens blev gift med Sophie Magdalene von Gram den 7 apr. 1752 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Sophie (datter af Carl Christian von Gram og Birgitte Christine Friis) blev født den 6 jan. 1734 i Frijsenborg, Hammel Sogn, Gjern Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 28 nov. 1810. [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med den 12 maj 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Balthazar blev gift med Christiane Birgitte Gaarder den 11 aug. 1769 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Christiane (datter af Poul Gaarder og Karen Sophie Budde) blev født den 7 apr. 1733 i På Sør-Nust I Odalen, ,; blev døbt den 12 apr. 1733 i Odalen, Hedmark, Norge; døde den 2 mar. 1814; blev begravet den 10 mar. 1814 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde på Støvrin

Christiane blev gift med Lars Johan Jelstrup cirka 1765. Lars blev født den 11 feb. 1720 i Rerslev, ,; døde den 14 aug. 1792; blev begravet den 18 aug. 1792 i Kokkedal, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ove blev gift med Cathrine Gleerup den 31 okt. 1787 i Vor Frue kirke, Aalborg, Danmark. Cathrine blev født den 13 jun. 1771 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; blev døbt i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 jun. 1821 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Ugift. Efter moderens død får hun bevilling på at være sin egen værge
med broderen Ole som kurator. Hun bor ugift hos sin søster
professorinden i København i 1787.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

I 1749 er han sergent, 1751 fændrik, 1754 secondløjtnant i 2'
Trondhjemske Regiments Landværn, premierløjtnant 1757, karakteriseret
(ca = konstitueret) kaptajn 1760, kaptajn og kompagnichef 1769,
karakteriseret major 1774, secondmajor 1784 med 10 års tilbagevirkende
kraft (!), premiermajor 1786, karakteriseret oberstløjtnant 1791.
Afsked 1795 som karakteriseret oberst og 360 Rdl pension.
(Kilde: Hirsch: Danske og Norske Officerer)
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Else Sophie Meldahl. Else (datter af Augustinus Meldahl og Sophie Thomasdatter Hammond) blev født i 1746; døde den 9 aug. 1821 i På Gården Udhaug På Ørlandet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

I kirkebogen er hun døbt som Kristina Birgitta.
Faderen døde da Christiane var 12 år, og moderen sad enke med 10 børn.
Christiane kom så i pleje hos sin mors kusine (mormors broderdatter)
Sophie Juel (1706 - 1785) gift Krag på Egeskov på Fyn.
Hun blev begravet fra Brolæggerstræde 74.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
( heri forkert fødselsdag)
(Kilde: Svend Cedergreen Bech: Dansk Biografisk Leksikon. 198x under Obelitz)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Christiane blev gift med Balthazar Gebhard III de Obelitz den 11 aug. 1769 i Egeskov, Kværndrup, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Balthazar (søn af Balthazar Gebhard II von Obelitz) blev født den 6 aug. 1728 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1806 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1806 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Ugift. Secondløjtnant 1767 ved 2' Akershus nasjonale infanteriregiments
Eidsbergske kompagni, efter 4 måneder og 4 måneder på ventepenge
ansat som secondløjtnant ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede)
Infanteriregiment, premierløjtnant 1773, karakteriseret kaptajn 1781,
kaptajnløjtnant 1783, degraderet (?) til premierløjtnant 1785, kaptajn
1787 ved Smålenske nasjonale Infanteriregiment, og chef for Hitterdalske
kompagni, chef for Østre Jarlsbergske kompagni fra 1788. Afsked 1788 med
175 Rdl pension.
Hans skifte er på 2709 Rdl, en vældig sum.
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Kaptajn i Norge

Notater:

(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Ugift. Landkadet 1752, fenrik ved kadetterne 1761, karakteriseret
fenrik 1762 ved Nordenfjeldske geworbne (hvervede) infanteriregiment,
virkelig fenrik 1763, samtidigt karakteriseret secondløjtnant, virkelig
secondløjtnant ved regimentets 1' grenader-kompagni (elite) 1763,
premierløjtnant 1769, kaptajnløjtnant 1777, kaptajn 1778 ved 2'
Vesterlandske nasjonale infanteriregiment, hvor han var chef for 2'
Stavangerske kompagni. Afsked 1789 med 200 Rdl pension.
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Kaptajn i Norge

Notater:

(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Oberst i Norge
Landkadet. Fenrik 1761 ved Søndenfjeldske geworbne (hvervede)
infanteriregiment, secondløjtnant 1763, premierløjtnant 1772,
karakteriseret (ca = konstitueret) kaptajn 1781, stabskaptajn 1786,
kaptajn og kompagnichef 1787, tredjemajor 1789, secondmajor 1796,
karakteriseret oberstløjtnant 1803 (med anciennitet fra 1801), virkelig
oberstløjtnant 1801 ved Telemarkske nasjonale infanteriregiment og chef
for 2' geworbne (hvervede) grenaderkompagni, karakteriseret oberst 1806.
Afsked pga alder og svaghed 1809, pension 600 Rdl.
(Ovenstad mener han er døbt 25 jun).
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
(Kilde: Karen Marie Buchwald, Frederiksberg: Notater)
(Kilde: Sør Odal bygdebok VIII. 1996)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Poul blev gift med den 19 aug. 1788 i Frederiksstad, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Grevskabet Ledreborg (1763 - 2. Besidder), Ledreborg Gods, Allerslev
• Bopæl: Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark
• Ordner: 1766; Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: 1783; Ridder af Elefanten

Notater:

Christian Frederik lensgreve (von) Holstein (10. maj 1735 – 15. juni 1799) var en dansk godsejer og hofembedsmand.
Han var søn af grev Johan Ludvig Holstein og blev inden sit fyldte 17. år ansat som ulønnet sekretær i Danske Kancelli, hvor hans fader var oversekretær. 1752 fik han løn som lenssekretær og avancerede imidlertid i andre embeder: 1753 blev han assessor i Kancellikollegiet, 1754 Højesteretsassessor (dommer), 1762 tillige direktør i Generalpostamtet samt medlem af Missionskollegiet. 1768 gik Christian Frederik Holstein, der fra 1755 var kammerherre og 1766 havde fået såvel det hvide bånd som l'union parfaite, over i hoftjenesten som overhofmester hos dronning Caroline Mathilde med gehejmeråds titel og fik året efter tillige overstaldmesters charge hos dronningen. Efter omvæltningen 1772 udnævntes Holstein til overhofmarskal, blev 1774 gehejmekonferensråd, 1780 overjægermester, 1783 Ridder afElefanten og døde 15. juni 1799.
1763 havde han succederet sin fader som lensgreve til grevskabet Ledreborg. Som overhofmarskal deltog Holstein i en del år i Det Kongelige Teaters administration, uden at han vistnok formåede her at gøre sig gældende. I litteraturen haves et par Lejlighedstaler, hvoraf den ene på latin, holdt af Holstein som ungt menneske.
Han blev gift 1. gang 20. august 1757 med Christiane Caroline f. komtesse Reventlow (22. april 1739 – 28. februar 1762), datter af gehejmekonferensråd Conrad Ditlev greve Reventlow til grevskabet Reventlow, 2. gang 20. maj 1769 med Charlotte Elisabeth Henriette, f. friherreinde til Inn- und Knyphausen (født 3. februar 1741), overhofmesterinde hos dronning Caroline Mathilde, Dame de l'union parfaite, 1799 dekanesse på Vallø, hvor hun døde 18. maj 1809.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Geheimeraad, Overhofmarskal, Overstaldmester, Overjægermester, Godsejer

Christian blev gift med Komtesse Christiane Caroline Reventlow den 20 aug. 1757 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Greve Conrad Detlev Reventlow og Prinsesse Vilhelmina Augusta Slesvig-Holsten-Sønderborg-Plön) blev født den 22 apr. 1739 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 28 feb. 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christian blev gift med Charlotte Elisabeth Henriette Zu Inn Und Knyphausen den 10 mar. 1769 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Charlotte blev født den 3 feb. 1741 i Ostfriesland, Niedersachsen, Tyskland; døde den 18 maj 1809 i Vallø Slot, Valløby Sogn, Bjæverskov Herred, Præstø Amt, Danmark,; blev begravet i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p56 - III,8*

Notater:

Død:
Døde på Hummeltofte, hvor hun boede de sidste år af sit liv sammen med familiens ven Carl Wendt, der oprindelig havde været huslærer for Christian Ditlev Frederik Reventlow og Johan Ludvig Reventlow og senere nær ven og medarbejder.

Begravelse:
5. juli 1792 bisat i Det Reventlowske Gravkapel i Horslunde Kirke

Charlotte blev gift med Greve Christian Detlef von Reventlow den 7 aug. 1762 i Ledreborg, Lejre, Allerslev Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Christian Ditlev Reventlow og Benedicte Margrethe Brockdorff) blev født den 10 mar. 1710; døde den 30 mar. 1775 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Carl Wendt (Samlever fra omkring 1781 til hendes død i 1792) i Hummeltofte, Frederiksdal, Virum, Danmark. Carl blev født den 12 okt. 1731 i Sorau, Nedre Lausitz (nu: Zary, Polen); døde den 6 aug. 1815 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedevig blev gift med Henrik Adam Brockenhuus den 11 jun. 1757. Henrik (søn af Barte Magdalene Brockenhuus) blev født den 30 maj 1720 i Vang, Hamar, Hedmark, Norge; døde den 11 jun. 1803 i Jungshoved, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark ; blev begravet i Jungshoved Kirke, Jungshoved Sogn, Bårse Herred, Præstø Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Frederik Christian Danneskiold-Samsøe i 1773. Frederik (søn af Christian Greve Danneskiold-Samsøe og Conradine Christine Friis) blev født den 5 jul. 1722 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 mar. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ivar blev gift med Marie Elisabet Dorothea Lente-Adeler den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Marie (datter af Theodor Lente-Adeler og Leopoldine Cathrine Rosenkrantz) blev født den 10 apr. 1745 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark; blev døbt den 11 apr. 1745; døde den 11 jul. 1788 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Bratsberg Herregaard, Skien, Telemark, Norge

Notater:

Adeler, Frederik Georg, 1736-1810, Stiftamtmand. Han er født 25. Avg. 1736, formentlig paa Forældrenes Ejendom Gundetved i Sjælland, og var Søn af ovennævnte Stiftamtmand Fred. A. (d. 1766). Han skal allerede være bleven Lieutenant som Barn, blev i sit 19. Aar (1755) Kapitajn og 1756 ansat i denne Egenskab ved 2. Vesterlenske Regiment, hvor han 1761 opnaaede Sekondmajors Karakter; o. 1757 blev han Kammerjunker.

Efter at have faaet Afsked fra Militæretaten i April 1764 blev han i Juli s. A. Amtmand i Bratsbergs Amt og 1769 Kammerherre. 1771 blev han mod sin Vilje forflyttet til Lister og Mandals Amt, da det ansaas mindre heldigt, at han var Amtmand i det Distrikt, hvor hans Ejendomme vare beliggende. Han kom imidlertid efter Ansøgning (og med en Restriktion med Hensyn til Tømmerhandelen) allerede 1773 tilbage til Bratsbergs Amt, hvor han efter den store Ildebrand i Skien i Nov. 1777 vandt megen Popularitet ved sin store Godgjørenhed mod de brandlidte. Tidligere i samme Aar var han udnævnt til Ridder af Danebrog. 1781 blev han Stiftamtmand i Christianssand og fik Afsked i Aaret 1788 i Anledning af de af Christian Lofthus vakte Uroligheder.

Han var to Gange gift, første Gang 1762 med Juliane Ernestine v. Cicignon (f. 1744 d. 1799), fra hvem han blev separeret 1785; anden Gang 1796 med Caroline Rudolphine v. Schubarth (f. 1760 d. 1798), Enke efter Kammerjunker Jacob Løvenskiold til Borrestad. A. var Ejer af Gimsø Kloster med Bratsberg, hvor hans Jordbrug indbragte ham en Præmie i Aaret 1776. Da hans eneste Søn, Anton Beatus A., f. 1767 d. 1843 som Kammerjunker og sidste Mand af Slægten i Norge, var svag paa Sjæl og Legeme, bestemte Faderen, at Godserne efter hans Død skulde tilfalde hans Brodersøns Linje i Danmark mod Udbetaling af en Livrente til Sønnen.

__________________________________________________


Paa Kristian den 7des fødselsdag 29de januar 1777 stiftet han under et stort gilde paa Gimsø det saakaldte "opmuntringsselskab" for landmænd i amtet. Selskapet holdt ogsaa senere sine aarlige møter hos ham, hvorunder præmier og medaljer utdeltes til de dygtigste jordbrukere. Selv var Adeler en fremragende jordbruker hadde i 1776 faat den mellemste av de 3 præmier paa 150-100‑50 riksdaler, som det danske riksstyre hadde utsat til aarlig utdeling i Norge. Det oplystes i den anledning, at han hadde dyrket op av nyt 50 tønder land, gravet 5,000 alen hovedgrøfter 12,000 sidegrøfter samt tillagt klostret 7 og Bratsberg hele 24 nye husmandspladser. Selskapet avløstes 30/7 1830 av det nuværende "landhusholdningsselskap" for amtet.

Efter Skiens store brand i 1777 i den værste aarstid, november maaned, underholdt Adeler hele vinteren over 70 mennesker og gav derhos husly til saa mange, som der var plads for i hans rummelige huse.[17]
Da kronprins Fredrik (den senere Fredrik den 6te) i 1788 besøkte Skien hvor han bodde i Bärnholdts gaard retfor broerne (brændt i 1886), avla han ogsaa kammerherre Adeler et besøk paa Gimsø. Dette gjorde Adeler meget væsen av og lot til minde derom reise en stor støtte i haven paa Gimsø. Den er nu opstillet i museumshaven paa Brække og erstattet paa Gimsø med en efterligning i granit. Da støtten er av en art bløt marmor, er stenen adskillig forvitret og inskriptionerne utvisket, men dog endnu læselige.

Det paa støtten anbragte høitravende vers er ganske karakteristisk og skal gjengives her:



Høytidelige sted, i dine dunkle skygger

skal Fredriks gyldne navn opflamme Nordmands aand,

mens dette minde, som erkjendtlighed ham bygger,

usvækket, evig staar og trodser tidens tand.

Her stod han smilende og vinked saligheder

fra himmelens og fra sin faders trone frem.


som skabde overflod i Nordens kolde hjem.


Det synes underlig, især naar man tænker paa den tullete far i Danmark og den meget uanselige kronprins, at slikt kunde bydes og mottages, uten at føles som den groveste harcellas. Men saa var tiden.En Skiensdame har forfattet verset.

Adeler pleiet senhøstes at foreta en aarlig inspektionsreise til sine gaarder, navnlig i Gjerpen. Det gjorde han ogsaa i 1810, i sit 75de aar. Han besøkte da ogsaa Sem ved Børsesjøs øvre ende. Gaardens 3 bruk hadde likesiden 1723 tilhørt den Adelerske familie. Forpagteren, proprietær Peder Haraldsen, vilde holde et mindre selskap i den anledning og hadde indbudt prokurator Brangstrup, som bodde paa Grini, like i nærheten, og provst Blom paa Gjerpen, som ogsaa kunde siges at bo i nabolaget, Adeler hadde med sig sin son Anton Beatus, godsforvalteren Dahl, en bror av Dahl, som var gartner paa klostret, og to til, i alt 6 personer, som alle kjørte sammen i en tung karet med 4 hester for. Der blev traktert sterkt til aftens med medisterpølse og anden . Kammerherren som var en storæter og en meget svær og korpulent mand, tok dygtig til sig av retterne. Særlig den aften lot han sig maten smake, da han ikke hadde spist stort før om dagen; han kom nok nærmest. fra Bratsberg. Aftenen var mørk, en første novemberaften, og veien yderst slet. Haraldsen bad derfor selskapet slaa sig til hos ham om natten; men kammerherren vilde endelig hjem. Da de hadde lykter paa vognen mente han, at det ikke var nogen fare. Brangstrup og Blom, som gik hjem tilfots, blev lyst bortover av en gut. Da veien var svært sølet, førte han dem ind paa jordet, hvor der var nogenlunde tørt. Adelers kusk som trodde degik veien, styret hestene efter guttens lykt, og den store, tunge karet med alle disse mennesker i væltet overende i grøften. Ingen av de andre kom dog videre til skade; men da kammerherren blev dratfrem av vognen, var han bevisstløs og ogsaa næsten livløs at se til. De vendte da tilbake med ham til Sem, og der sendtes øieblikkelig bud ned til Skien for at hente lægen, landfysikus i Bratsberg, Sørenssen, den senere professor. Da han kom tilstede, erklæret han, at døden alt var indtraadt, dog, mente han, ikke egentlig som følge av noget sterkt støt ved væltingen, men snarere paa grund av kammerherrens overfyldte mave.

Han blev bisat i familiebegravelsen ved Solum kirke, hvor hans kiste senere var at se. Folkesnakket sa, at han laa der med en pølse i halsen, hvorav han var blit kvalt . Han laa der med sin mor og sinanden hustru. Han hadde selv bygget Solums kirke i 1766 og indrettet begravelsen. Kirken blev i 1854 av den daværende eier av Gimsø, enkefru Cappelen, skjænket Solums kommune, og der blev da, i likhetmed hvad der litt senere blev gjort med den Börtingske begravelse i Gjerpen kirke, indrettet et barneværelse av gravkapellet. De døde, som hadde endt livet og gjort sin sidste kirkereise, vek pladsenfor dem, som skulde begynde paa det og gjorde sin første kirkereise. Kisteplaterne av Adelers og hans mors kister opbevares nu i kirkemuseet paa Brække. Paa kammerherrens er hans titulatur angit saaledes: ”Den Høyvelbaarne Her Friederich Georg Adeler, stiftsbefalingsmand, Kammerherre Ridder af Danebrogen, Stor Kors og Herre til Giemsø Kloster, Medlem of Wiidenskabernes Selskab i Trondheim.”

Adeler hadde git et legat til længere skoleundervisning for barn fra hans gaarder Bratsberg og Follaug. Ved Skiens byutvidelse i 1854, hvormed var forbundet Bratsbergklevens utskillelse og henlæggelsetil byen, blev legatkapitalen delt mellem Skien og Gjerpen. Gjerpen har nu i flere aar opsparet renterne av sin del for med tiden at nyttiggjøre dem paa en heldigere maate, end før kunde ske.

Kammerherre Adeler var først gift med Juliane Cicignon, fra hvem han blev skilt i 1785. Senere giftet han sig igjen med enken efter kammerjunker Jakob Løvenskiold, Karoline Schubert, der døde i 1798,12 aar før sin mand. Jeg kjender ikke til, hvem der mest hadde skylden for skilsmissen fra den første hustru, men har ondt for at tro, at det var Adeler. Navnet Cicignon var dengang et kjendt navn; tider har været 3 generaler i Norge, far, søn og sønnesøn, av dette navn. Familien var av hollandsk adel. Den første av generalerne, bedstefaren, døde 1696, den sidste 1766 som stiftsbefalingsmand i Bergen. 12/1 1746 fik han følgende vidnesbyrd i sin chefs : Fru Adeler maa antagelig ha været hans datter; ti familien utdøde alt i 1815; men man skulde ikke ha trodd, at hun da kunde været saa slem, skjønt hun paa ingen maate har saa tiltalende et ansigt som hendes mands.

Beskæftigelse:
Stiftamtmand

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Familie/Ægtefælle/Partner: Juliane Ernestine Cicignon. Juliane (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født i 1744; døde den 22 jun. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Caroline Rudolphine von Schubart i 1796. Caroline (datter af Carl Rudolph Schubart og Inger Hedvig de Løvenskiold) blev født den 24 jun. 1760; døde den 29 jul. 1798. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark
• Bopæl: 1757-1785, Dragsholm (tidl.: Adelersborg), Fårevejle, Danmark

Notater:

Lensfriherrepatent (24-03-1784)

Stamhuset Adelersborg (1757 - 2. Besidder), Dragsholm , Faarevejle



Conrad Wilhelm Adeler til Dragsholm (født 29. juni 1739, død 28. april 1785) var en dansk baron.

Han var søn af senere stiftamtmand i Christianssand Frederik Adeler og hustru Anna Beate Rosenkrantz. Som ung var han page, i 1764 sekondløjtnant ved Rømelings Geworbne Infanteriregiment, samme år fik han tilladelse til at besøge Sorø Akademi i to år. I 1756 blev han hofjunker, 1759 ritmester ved Holstenske Rytterregiment og samme år kammerjunker. 1768 blev han kammerherre, 1777 hvid ridder og endelig den 24. marts 1785 blev han ophøjet i friherrelig stand. Dragsholm blev ved samme anledning omdøbt til Adelersborg.

Han var gift to gange, først med Ulrica Helene Cicignon (d. 1781), anden gang med Christiane Dorothea Mohrsen (1750–1789). Conrad Wilhelm Adeler døde i sin rejsevogn på vej til Lundbæk den 28. april 1785.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Godsejer

Conrad blev gift med Ulrica Helena Cicignon cirka 1762. Ulrica (datter af Ulrik Frederik Cicignon og Nicoline Antoinette von Brüggemann) blev født cirka 1746; døde i 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Helmuth Gotthardt von Barner. Helmuth (søn af Hansgottfried von Barner og Dorothea Maria von Lützow) blev født den 30 jun. 1713 i Gross-Welzin, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 20 mar. 1775 i Alkestrup, Køge, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Ivar Vernersen Rosenkrantz den 24 maj 1765 i Lykkesholm, Ørbæk, Danmark. Ivar (søn af Werner Rosenkrantz og Else Margrethe Sehested) blev født den 29 feb. 1740 i Villestrup, Astrup Sogn, Hindstrup Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 30 apr. 1815. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Kaptajn Hofjunker
• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Thomas blev gift med Johanne Birgitte Sofie Kaas den 25 jul. 1788. Johanne (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 1 dec. 1760; døde i 1789. [Gruppeskema] [Familietavle]

Thomas blev gift med Frederikke Kristiane Ulrike Kaas den 25 sep. 1790. Frederikke (datter af Malte Kaas og Karen Dørker) blev født den 12 jul. 1762; døde den 26 jun. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linjen Barritskov / Brusgård

Notater:

Beskæftigelse:
Stiftamtmand, Norsk Statsraad

Familie/Ægtefælle/Partner: Amalie Tugendreich von Barner. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Iuel. Hans (søn af Hans Rudolph Juel og Maren Berg) blev født den 17 okt. 1797 i Hverringe, Viby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 4 dec. 1875 i Juelsberg, (før: Raschenberg), Aunslev Sogn, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Generalmajor Frederik greve Ahlefeldt-Laurvig, kaldet
"Generalen", overtog et af de største og rigeste godser i Danmark med
ialt 14 hovedgårde og mange store avlsgårde, 447 bondegårde, 688 huse,
adskillige møller og samtlige Langelands 14 landkirker. Han afstod
grevskabet Laurvigen og oprettede bl.a. et fideikommiskapital af
salgssummen, men beholdt navnet.

"Generalen" var en vidtfavnende person og foregangsmand bl.a. inden for
sundhedsvæsenet, hvor han skaffede læger, dyrlæger og uddannede
jordemødre til Langeland. Han var også blandt de allerførste herhjemme
til at indrette en forstlig drift af godsets skove. Han interesserede
sig umådelig meget for teater og var i en årrække direktør for
hofteatret i Slesvig inden han flyttede tilbage til Tranekær. Her
indrettede han teatersal i det store porthus med mansardtag ved vejen
neden for slottet, og i landsbyen opførtes boliger til skuespillere og
musikanter. Bygningen til slottets rideheste syd for teatret byggede
"Generalen" selv. Mellem de to bygninger lå ridebanen, og syd for
hestestalden opførtes et vognhus. Den neden for omtalte "sukkerfabrik" i
ladegården skyldes også hans virke.

"Generalen" havde mange penge, men han brugte endnu flere på sine mange
aktiviteter og det store hushold. To gange blev han erklæret umyndig på
grund af den kolossale gæld, der hobede sig op, og tiderne med
napoleonskrig, statsbankarot og landbrugskrise var heller ikke gunstige.
Han døde i 1832 uden direkte arvinger, men godset vedblev at være rammen
om slægtens liv.

Aka (Facts Pg):
Generalen

Beskæftigelse:
Godsejer, officer (generalmajor)

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Charlotte Louise Hedemann den 29 jul. 1785. Charlotte (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 21 maj 1762 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 mar. 1812 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Ida Catharine Leth den 17 apr. 1816. Ida blev født den 5 jan. 1798 i Aalykkegård, Fredens Sogn, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 6 jun. 1871 i Ll. Grunnet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Ida blev gift med Peter Seehusen i apr. 1795. Peter blev født i 1759 i Steinberghaff Angeln, ,; døde den 22 jul. 1826 i Nybølgård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Uetersen

Maria blev gift med Henrik von Brockdorff den 13 okt. 1797 i Lemvig, Danmark. Henrik blev født den 27 mar. 1765 i Visselbjerg, Alslev, Varde, Danmark; døde den 13 dec. 1830 i Aa-mølle, Gudum Sogn, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Jens Juel greve Ahlefeldt-Laurvig(en) (10. juni 1764 på Bjørnemose – 20. november 1794 i Slesvig by) var en dansk politisk forfatter, bror til Frederik Ahlefeldt-Laurvig.

Han var søn af generalmajor, greve Christian Ahlefeldt-Laurvig (1732-1791) og Elisabeth Juel (1742-1803) og fødtes på den fynske herregård Bjørnemose. Han levede uden embedsstilling, sysselsat med politiske og litterære studier. Han døde i Slesvig 20. november 1794, altså kun 30 år gammel. Han ægtede 1788 Sophie Dorothea Hedemann (d. 17. februar 1820) og blev fader til Frantz Vilhelm Ferdinand Ahlefeldt-Laurvig.

Begavet med levende politisk sans, blev han som så mange her hjemme stærkt grebet af de ideer om den rette ordning af stat og samfund, som det 18. århundredes oplysningslitteratur og derefter Den franske Revolution satte i bevægelse. Flere mindre skrifter, som han udgav på tysk, men som tillige blev oversat til dansk, vidner derom. Det i 1791 udgivne arbejde "Hingeworfene Gedanken über Regierung" viser ham som en tilhænger af den oplyste enevælde med tanken om betydningen af pressefrihed, offentlighed i finansstyrelsen, standslighed og ophævelse af privilegievæsenet, ligesom han havde stærk sans for at hæve landalmuen. I andre småskrifter (se Rasmus Nyerups Lit. Lex.) fører han snart ordet for et nøje forsvarsforbund imellem de skandinaviske stater, snart fremhæver han betydningen af almindelig værnepligt og af at vende tilbage til simple, enkle sæder.

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Dorothea Hedemann. Sophie (datter af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 16 dec. 1760; døde den 17 feb. 1820. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Marie blev gift med Joachim Garlieb Schmidt i 1803 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joachim blev født den 25 maj 1752 i Nortorf, ,; døde den 29 mar. 1819 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Anna blev gift med Erich von Hedemann den 17 jul. 1795 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark
• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Kilde: DAA 1982-84 pg 687 31b
• Bopæl: 1805, Taarnholm, Korsør, Danmark; Taarnholm blev 1805 af købt af et konsortium, som bestod af grev Vilhelm Carl Ferdinand Ahlefeldt-Laurvigen, Salomon Lindegaard og Rasmus Møller. Disse købte gården med videresalg for øje, en meget normal skæbne på denne tid for herregårde, men gården viste sig at være et godt aktiv, hvorfor de tre beholdte den. Dette holdte dog kun indtil Napoleonskrigens afslutning i 1815, hvorefter landbrugskonjunkturerne faldt kraftigt. I 1819 blev Vilhelm Carl Ferdinand greve Ahlefeldt-Laurvigen eneejer af Taarnholm, da de to andre sprang fra. Han kunne dog heller ikke i længden klare sig økonomisk og måtte derfor erklære sig fallit, hvorefter statens Direktion for Statsgælden og den synkende Fond overtog gården.

Notater:

Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt

'Wilhelm Carl Ferdinand von Ahlefeldt-Laurvigen (auch:Carl Wilhelm Ferdinand von Ahlefeldt) (* 5. August 1769 in Bjørnemose; † 24. Juni 1852 in Birkelse Gods) war Domherr des Domkapitels des LübeckerDoms.

Ahlefeldt war Herr auf der Insel Langeland und von Laurvigen in Norwegen und trug den Titel „Graf von Langeland und Laurvigen“. Er war der Sohn von Christian von Ahlefeldt-Laurvigen (1732–1791) und dessen Frau Elisabeth geb. Juel (1742–1803). Er war in erster Ehe (∞ 1798) mit Edel Dyre geb. Brockenhuus von Løwenhielm (1774–1804) verheiratet. Aus dieser Ehe gingen fünf Kinder hervor. Nach dem Tod seiner ersten Frau heiratete Ahlefeldt 1806 die bürgerliche Claudine Bang (1789–1838), die Tochter des Claus Bang (1740–1805) und dessen Frau Pallene Urne geb. Rosenvinge (1755–1812). Aus dieser Ehe entstammten ebenfalls fünf Kinder.

Er studierte 1791 an der Christian-Albrechts-Universität zu Kiel wurde ab 6. September 1775 Domherr von Lübeck und trat im selben Jahr zurück. Sein Nachfolger wurde Detlev Hans von Schmettau (Domherrab 15. November 1775, gestorben 1794). Ahlefeldt war ebenfalls Träger des Dannebrogordens

Quellen

292 Lübecker Domkapitulare vorwiegend des Adels 1570-1803
Schleswig-Holsteinische Ritterschaft: Beitrag zur Adelsgeschichte Deutschlands und Dänemarks, Seite 12 (Schleswig 1869)


Beskæftigelse:
Sekondløjtnant, Hæren

Beskæftigelse:
Domherre

Beskæftigelse:
1788 Fenrik i fynske dragonreg., 1791 kar. og 1792 virk. sekondløjtnant, 1795 afsked

Titel:
Domkapitular i Lübeck

Vilhelm blev gift med Edel Dyre Brockenhuus von Løwenhielm i okt. 1798 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. Edel blev født den 7 nov. 1774 i Vejrupgård, Marslev Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 22 mar. 1804 i Bjørnemose, Tved Sogn, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark; blev begravet i Tved Kirke, Svendborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Vilhelm blev gift med Claudine Bang den 21 okt. 1806 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. Claudine (datter af Claus Bang og Pallene Urne Rosenvinge) blev født den 16 dec. 1789 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 3 mar. 1838 i Ulstrup, Langå, Danmark; blev begravet i Vinge Kirkegård, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren

Carl blev gift med Julie Mattstedt den 26 aug. 1805 i Tranekær Kirke, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark, og blev skilt den 20 apr. 1819. Julie blev født den 8 jan. 1787; døde den 28 sep. 1860 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Carl blev gift med Ursula Catharine Bøchmann den 30 apr. 1819 i Rudkøbing, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. Ursula blev født den 14 nov. 1790 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 9 apr. 1885 i Vestergaard, Humble sogn, Langelands Sønder herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christine blev gift med Johan Georg Sitzler den 13 nov. 1801. Johan blev født den 10 dec. 1772 i Eichtersheim, ,; døde den 18 apr. 1848 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Sophie blev gift med Erich von Hedemann den 2 okt. 1801 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erich (søn af Johan Christoph Georg von Hedemann og Davidia Margaretha von Drieberg) blev født den 29 jun. 1773 i Hemmelmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 feb. 1839 i Broløkke, Humble, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederikke blev gift med Ludvig Frederik Wedell den 9 jun. 1779 i Billeskov Herregaard, Kerte, Aarup, Danmark. Ludvig (søn af Hannibal Wedell og Catharine Sophie Wilhelmine Caroline Moltke) blev født den 25 okt. 1753 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 7 okt. 1817 i Wedellsborg (Iversnæs), Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stamhuset Hverringe Skovsbo Og Stamhuset Juelsberg

Notater:

Hans Rudolph Juel (døbt 13. august 1773 i København – 17. marts 1857 på Hverringe) var en dansk godsejer og officer, far til Hans Juel.

Han var søn af Gregers Christian Juel og Amalie Christiane Raben og arvede 1779 Stamhuset Hverringe og 1847 Stamhuset Juelsberg. Han var kammerherre.

Juels militære karriere bestod i to års tjeneste ved Livgarden til Hest, og han stod formelt i tjenesten indtil sin afsked som oberst i 1842. 19. maj 1809 var Juel anfører for et jægerkorps, som fordrev englænderne fra Romsø, som hørte under Hverringe. Der blev taget ca. 100 engelske fanger, som blev overført til Kerteminde, og Juel fik samme år Ridderkorset. Juels rapport til kongen lyder således:

Citat
Rapport: Efter Deres Højvelbaarenheds Ordre indskibede jeg mig i Aftes på Kanoneerbaadene under Her Capitain von Schønheyder for at afgaa til Øen Romsø, med 30 mand af Sjællandske Jægerkorps under Hrr Premierløjtnant v. Linde, 24 Mand af Jægercompagniet, Kongens Regiment, Hrr Capitain v. Dass, og 22 Mand fynske ridende Jægerkorps.- Vi ankom til Øen omtrent Kl. 2, hvor vi udskibedes; og blev der af Hrr Capitain v. Schønheyder endnu medgivet 100 Matroser under D'Hrr Lieutnanter von Grodtschilling og v. Cederfeldt.-

Øen blev straks, formedelst den paa flere Steder antændte Ild recognosceret med den nødvendige Forsigtighed, og da intet befandt sig der, hverken af Mennesker eller Kreaturer, bleve Tropperne samlede i Baghold i Skoven, og de fornødne Poster udstillede.-

I dag Morges kl. 6 udgik den første Barkasse fra Rangskibet (engelsk), og efter denne 3de Chalupper, som alle holdte ind på Øen; det sig i disse befindende Mandskab kunde omtrent være 150 til 170 Mand. Jeg lod dem uforstyrret gaa iland, og da jeg omtrent kunde formode, at de vare saa højt oppe, at de kunde afskjæres, hvilket ej formedelst en Pynt af Skoven med Vished kunde sees, lod jeg den højre Flanke trække sig under Stranden, for om muligt at bemestre sig Fartøjerne, medens Fjenden af det øvrige Mandskab blev angreben.-

Det lykkedes os at gøre 93 Fanger, hvoriblandt 1 Officer og 2 Masters; af Fartøjerne vare vi derimod ikke saa heldige, i hvormegen Anstengelse og Raskhed der ved udvistes af D Hrr Lieutnanter von Cederfeldt og v. Linde, der kommanderede på høire Fløj, at erobre noget, da Fjenden ved Ankomsten strax satte Baadene fra Landet, hvilket de formedelst lavt Vande ej havde kunnet lægge tæt op til. Folkene paa det ene Fartøi bleve nedskudte paa 2 Mand nær og kan Fjendens Tab af Døde og Saarede bestemt anslas til 20 Mand, hvorimod fra vores Side Ingen mistedes eller saaredes.-

Da saaledes den overblevne rest af Fjenden var flygtet tilbage til Skibene, bleve de gjorte Fanger førte tilbage afsides paa Øen for, om et fornyet Angreb skulde ske, hvilket formodedes, og hvilket paafulgte med 3 Barkasser, 4 Travailleslupper og 3 mindre Baade, ialt 10 stærkt bemandede og bevæbnede Fartøier, der ankom under megen Hurra og Fryderaab, samt en vedholdende kardæskild.-

Jeg lod strax trække en Kjede langs Kysten, om Fjenden atter muligt skulde have forsøgt at lande, men de holdt ej ind under vore riffelskud, og der skeede der for fra vores Side ikkun enkelte Skud.-

Under denne Aktion, som omtrent varede en Time, og ved hvilken en Mand af Kongens Regiments Jægercompagni blev let blesseret af en Kugle i Laaret, ankom Hrr Capitain v. Schønheyder med Kanoneerbaadene, ved hvis komme de fientlige Fatøier fortrak og jeg efter Hrr Capitain v. Schønheyders Befaling igjen udskibede mig på Kanoneerbaadene.

Jeg tør tilføje, at alt Mandskabet viste uendelig megen Koldblodighed, forenet med Lyst og Raskhed til at slaas.-

Hverringe d 19 Maj 1809. H. R. Iuel

Citat slut

13. april 1792 ægtede han i Rynkeby Kirke Maren Berg (28. juli 1769 på Skovsbo - 8. april 1850 på Falkensteen, Norge), datter af justitsråd Hans Mogensen Berg til Skovsbo og Olave Marie født Lange. 9. juni 1814 blev de separeret.

Han er begravet i Viby Kirke i et gravkapel, som han lod opføre 1819.

Beskæftigelse:
Kammerherre, Oberst, Hæren, Amtmand

Hans blev gift med Maren Berg den 13 apr. 1792 i Rynkeby Kirke, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark, og blev skilt den 9 jun. 1814. Maren blev født den 28 apr. 1769 i Skovsbo, Rynkeby Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 8 maj 1850 i Falkensteen, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Franciska Hieronyma Schaffalitzky de Muckadell. Franciska (datter af Jacob Frederik Schaffalitzky de Muckadell og Maria Catharina Fabritius de Tengnagel) blev født den 24 dec. 1770 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 feb. 1821 i Nordruplund, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baron til Friisenborg

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jørgensdatter. Sophie blev født cirka 1776 i Højfjelde, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Frederikke Juliane Holstein den 4 apr. 1777. Frederikke (datter af Greve Christian Frederik Holstein og Komtesse Christiane Caroline Reventlow) blev født den 27 okt. 1758; døde den 30 jan. 1819 i Halsted Kirkegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Sophie blev gift med Frederik Siegfred Rantzau den 7 jun. 1776. Frederik (søn af Lensgreve Christian Rantzau og Eleonore Hedevig Scheel von Plessen) blev født den 8 jun. 1744 i Brahesborg, Gamtofte Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 23 aug. 1822 i Krengerup, (Frederikslund), Ørsted Sogn, Båg Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Ørsted Kirkes Kapel, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: baronesse

Jens blev gift med Mette Johanne Reedtz den 5 dec. 1788 i Assens Kirke, Assens, Båg Herred, Odense Amt, Danmark. Mette blev født den 14 mar. 1770 i Til Stamhuset Sæbygård, ,; døde den 19 maj 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Exam. jur., Administrator i Frederiksnagore nær Calcutta i Indien
Student 1781 privat, exam jur (dansk juridisk embedseksamen) 10 okt 1787.
Kom 1788 til Frederiksnagore (dansk under-koloni nær Calcutta i Indien) som
rådssekretær, by- og skifteskriver, ansat 9 maj 1787, ankom 23 sep 1788.
Også auktionsdirektør.
14 okt 1791 3' medlem af rådet.
Senere tillige byfoged og Gemidar.
Havde kendskab til de indfødtes sprog.
I sin bungalow ved Pirapurkanalen omgikkes han med kaptajn NCC Møller
og hans elskerinde 'horen Miserg'.
Blev alligevel præces i en krigsret over Møller, men blamerede sig så
chefen tog jobbet fra ham.
Guvernøren i Tranqebar (som Frederiksnagore hørte under) ansatte ham så
25 feb 1793 som 2' stemme i rådet og sekretær, men ikke andre embeder.
Måtte flygte til den nærliggende franske koloni Chandernagore for ikke at
blive arresteret af sine kreditorer. Afsked her 1793.
(Kilde: Kay Larsen D.Ostind. personalia 1912. KB, Ny kgl Håndskrs 1862 fol)
Opholdt sig i Chinfurah i Bengalen i 1804, senere i Calcutta.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
Faderen forsøgte 1797 at undskylde ham og få ham ansat påny, men uden held.
(Kilde: Pers Tidss 1938 -> Kay Larsen: De Dansk Ostind. koloniers hist)
Om resten af hans liv vides intet, hans dødsdato er fundet som en
håndskreven tilføjelse i Det Private Liv-Rente-Societet af 1775 kl. 1.
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Personalhist.Tidsskr. 1938 s 219)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Notater:

Arkivchef i Landsover- samt Hof- og Stadsretten i Kbh, kammerjunker
Studentereksamen 1791 (privat), cand jur okt 1796.
1800 hofjunker 1800.
Rejser i 1798 i 8 måneder til Firenze, Tyskland og Frankrig,
og overværer bla. forelæsninger i Leipzig.
Han tager også til Norge, hvor han brækker benet
(selvom skisporten først blev 'opfundet' 100 år senere).
1808 kammerjunker.
1802 og 1805 ansøger han om stilling i Rentekammeret (Finansministeriet)
uden held,
1809 underkancellist i Danske Kancelli (Indenrigsministeriet)
1812 registrator i Kancelliet,
1818 chef for Landsover- samt Hof- og Stadsrettens Arkivkontor.
Forfatter til tidsskriftartikler.
To af hans børn bliver gift med to søskende Feveile.
De to familier har måske kendt hinanden gennem familien de Linde,
som Obelitz'erne er i kontakt med fra ca 1700
og som Feveile'rne kender via familien Loss fra ca 1730.
Han boede i Brolæggerstræde 9, dvs svigermors hus, og han døde af
nervesvækkelse (depression eller sindssyge).
Der eksisterer et kobberstik af ham, samt i min familie et maleri.
(Kilde: Danmarks Adels Aarbog 1974: Finn Andersen: Obelitz)
(Kilde: B Obelitz: Begyndelse..slægten Obelitz. Manuskript 1963 (Frb.Bibl))
(Kilde: Falk-Jensen & Hjort-Nielsen: Candidati et Examinati Juri. 1954-59)
(Kilde: Ehrencron-Müller: Forfatterlexikon ... indtil 1814. 1926)
(Kilde: Vagn Bruhn: Peter Johansen til Petersgård ... slægtsregister. 1920)
(Kilde: FT 1801)
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Frederik blev gift med Ellen Findt den 23 sep. 1812 i Holmens Kirke, København, Danmark. Ellen (datter af Andreas Findt og Anna Elisabeth Johansen) blev født den 16 nov. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 nov. 1782 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 28 dec. 1869 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 3 jan. 1870 i Københavns Domkirke (Vor Frue Kirke), København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Antageligt datter af disse forældre.


(Kilde: H Friis-Petersen i Personalhist.Tidsskr. 1953 s 52ff)
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariane blev gift med Christian Paul Scheel den 21 apr. 1794. Christian (søn af Johan Georg Christopher Scheel og Anna Hansen) blev født den 22 nov. 1759 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 mar. 1823 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med den 21 nov. 1798 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kadet 1803,
1808 månedsløjtnant,
udstationeret i kanonbåd ved den svensk-norske grænse,
18 apr 1809 sekondløjtnant,
1810 udstationeret ved kanonbådene vest for kap Lindesnes,
1810 - 1813 i den danske auxilliærstyrke (som hjalp Napoleon),
24 sep 1815 premierløjtnant,
30 jun 1816 a la suite (orlov til anden tjeneste),
27 nov 1822 afrejse til Indien, tjeneste i Tranqebar og Frederiksnagore,
6 feb 1825 kaptajnløjtnant,
28 maj 1825 tilbage i København.
1826 næstkommanderende på korvetten Fortuna på togt til Vestindien,
hvor han druknede.
Ugift.

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i marinen

Ove blev gift med den 4 nov. 1836. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
Steen Thomsens database dec 1997

Karen blev gift med Stephan Tetens den 20 dec. 1797. Stephan (søn af Peder Jacob Tetens og Anine Henriksdatter Wederkinch) blev født den 7 maj 1773 i Horsens, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark; døde den 5 jan. 1855 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Niels P Vigeland: Sør-Odal og Nord-Odal bygdebok)
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Sigward Irgens Friis Rynning. Sigward blev født i 1762; døde i 1832. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Provst på Alstahaug, Norg

Notater:

(Kilde: Munthe: Vore fælles Ahner i NGT III, faksimile 1957)
(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Steen Thomsens database dec 1997

Familie/Ægtefælle/Partner: Hans Holst Lund. Hans blev født i 1775. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

(Kilde: Olai Ovenstad: Militærbiografier (norske))
Fra Steen Thomsens database dec 1997

Beskæftigelse:
Præst i Norge

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wincentz blev gift med den 15 dec. 1839 i Laurvig, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: comtesse

Frederikke blev gift med Frederik Carl Baron Krag-Juel-Vind-Frijs den 4 apr. 1777. Frederik (søn af Baron Jens Krag-Juel-Vind og Sophie Magdalene von Gram) blev født den 9 jan. 1753 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 12 jan. 1753 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 10 apr. 1815; blev begravet i Halsted Kirkegård, Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]