Margrethe Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Linjen Putlos

Familie/Ægtefælle/Partner: Asmus von Ahlefeldt. Asmus (søn af Asmus von Ahlefeldt og Margarethe Rantzau) blev født før 1557; døde i 1613 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold

Notater:

Beskæftigelse:
1602-08 Hofjunker

Kilde:
DAA 1982-84 p611

Død:
Faldet i slaget ved Elfsborg

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Bild. Kirsten døde i 1611. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold

Familie/Ægtefælle/Partner: Catharine von Ahlefeldt. Catharine (datter af Cai von Ahlefeldt og Magdalene von Ahlefeldt) blev født den 14 jan. 1587 i Stubbe, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i 1648. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold

Vibeke blev gift med Hans Andersen Kaas den 27 maj 1627 i Svendborg, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. Hans (søn af Anders Kaas og Helvig Skinkel) blev født cirka 1578 i Østergaard, Åsted Sogn, Harre Herred, Viborg Amt, Danmark; døde i 1632 i Lehnskov (før Lindskov), Egense, Sunds Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: X. Linien Nøer-Grönwold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 22d*

Anna blev gift med Melkior von Ahlefeldt i 1631 i Grönwohld, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Melkior (søn af Henrik von Ahlefeldt og Mette Von Der Wisch) blev født cirka 1599 i Wittmold, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 maj 1633 i Grönwohld, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Niels blev gift med Øllegaard Sehested den 26 sep. 1653. Øllegaard (datter af Mogens Sehested og Lisbeth Gyldenstierne) blev født den 7 jul. 1631 i Holmegård, ,; døde den 30 apr. 1655 i Ringkøbing, Danmark, Baekmark,Flynder; blev begravet den 21 maj 1655 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . [Gruppeskema] [Familietavle]

Niels blev gift med Anna Helvig Clausdatter Von Der Wisch den 22 maj 1661 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anna blev født i 1645 i Fresenhagen, Stadum, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde efter 1687 i Bækmark, Lemvig, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damp Og Ø
• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 25

Henrik blev gift med Margrethe Hedevig von Ahlefeldt i 1658. Margrethe (datter af Claus von Ahlefeldt og Hedevig Rantzau) blev født den 2 apr. 1640 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 jun. 1703. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Løjtnant Ved Kavalleriet

Klaus blev gift med Helene Dorethea von Zerbst cirka 1704. Helene blev født i 1680. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

indskrevet i Preetz

Kilde:
DAA 1982-84 p577 26a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 27b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 28c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 29D

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p577 30e

Familie/Ægtefælle/Partner: Bendix Bertam Buchwald. Bendix (søn af Poul Buchwald og Clarelia von Ahlefeldt) blev født i 1657; døde den 14 apr. 1717; blev begravet i St. Ægidii Kirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Itzehoe

Kilde:
DAA 1982-84 p577 31f

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Westensee, Tyskland, købte senest 1692 Annenhof og Schierensee (solgt 1699)
• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Beskæftigelse:
1683 page på Gottorp

Kilde:
DAA 1982-84 p577 32g

Johan blev gift med Magdalene Helvig Rumohr cirka 1686 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Magdalene (datter af Asmus Rumohr og Dorothea von Ahlefeldt) blev født i 1671 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 jun. 1740. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ø Muggesfelde Vindingen Kaleby S Wandsbeck Med Marienthal Og Wendemuth Og Westensee
• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerjunker hos hertil Carl Frederik af Gottorp

Kilde:
DAA 1982-84 p578 33h

Joakim blev gift med Frederikke Marie Kielman Kielmansegg den 30 okt. 1695 i Kahleby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Frederikke (datter af Frederik Christian Kielmann von Kielmansegg og Marie Frederikke von Ahlefeldt) blev født den 23 jan. 1673 i Kahleby, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 okt. 1729 i Wandsbeck, Hamburg, Tyskland; blev begravet i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Damp, , Hanerau,Quarnbeck,Marutendorf med Blockshagen og Bothkamp med Borghorst
• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 34i

Bendix blev gift med Ida Margrethe Rumohr den 29 okt. 1697 i Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ida (datter af Frederik Rumohr og Ida von Qualen) blev født den 20 sep. 1683 i Roest, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 apr. 1722 i Bothkamp, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Bendix blev gift med Margrethe Sophie Rumohr i jan. 1723. Margrethe (datter af Bendix Frederik Rumohr og Hedevig Baudissin) blev født cirka 1695; døde i 1744. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 35j

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian von Leuenburg. Christian blev født cirka 1665; døde i 1722; blev begravet den 22 aug. 1722 i Borby K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Eleonore blev gift med Kasimir Vilhelm von Brackel den 10 feb. 1730. Kasimir blev født cirka 1695; døde den 16 feb. 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalløjtnant

Johan blev gift med Maximiliane Dorothe Juliane von Schaumburg den 25 aug. 1766. Maximiliane blev født den 25 aug. 1747; døde den 17 feb. 1795. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lammershagen Og Perdöl

Notater:

Solgte 1748 Lammershagen til general W. H. von Baudissin

Margaretha blev gift med Volf Christian von Ahlefeldt i 1700 i Lammershagen, Selent, Slesvig-Holsten, Tyskland. Volf (søn af Cai von Ahlefeldt og Catharine Elisabeth von Ahlefeldt) blev født den 10 okt. 1663 i Ehlerstorf, Oldenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 11 mar. 1722; blev begravet i St. Ægidii Kirke, Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hedevig blev gift med Cay Friedrich Reventlow den 12 apr. 1710. Cay (søn af Henning Reventlow og Margrethe Rumohr) blev født den 13 jun. 1685; døde den 27 nov. 1762 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 36a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 37b

Margrethe blev gift med Jørgen von Ahlefeldt i 1708 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Jørgen (søn af Vilhelm von Ahlefeldt og Anna Emerentia Rumohr) blev født den 23 jul. 1682 i Haseldorf, Pinneberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 21 mar. 1728 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 38c

Helvig blev gift med Jesper Ludvig von Qualen den 12 jan. 1712. Jesper (søn af Otto von Qualen og Maria Frederikke Wetzel von Marsilien) blev født den 19 mar. 1687; døde i 1752; blev begravet den 26 maj 1752 i Tyskland, St. Michaels Kirke,Slesvig,Slesvig-Holsten. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 39d

Familie/Ægtefælle/Partner: Cai Frederik von Schack. Cai døde i 1721. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p578 40a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Beskæftigelse:
1719 Landråd, 1722-39 råd ved det gottorpske justitskancelli

Kilde:
DAA 1982-84 p579 41b

Frederik blev gift med Catharine Charlotte Anne Margrethe Boetticher i 1737 i Cēsis Castle (tidl Venden Castle), Cēsis, Letland . Catharine blev født cirka 1716 i Russia,; døde i 1759. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 42c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 43d

Død:
Druknede under et flugtforsøg over isen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 44e

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Uddannelse:
1730 student i Utrecht, 1733 i Paris

Kilde:
DAA 1982-84 p579 45f

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 46a

Henrik blev gift med Margrethe Øllegaard Brockdorff den 22 feb. 1725 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Margrethe (datter af Cai Brockdorff og Anna Catharine von Ahlefeldt) blev født den 17 feb. 1703 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 dec. 1763 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 26 dec. 1763 i Siseby Kirke, Siseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p57947b

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning von Wonsfleth. Henning (søn af Christian Ditlev Wonsfleth og Emerentia von Buchwald) blev født cirka 1690; døde i 1717. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ditlev Frederik von Rathlou den 14 maj 1718 i Borby Kirke, ,. Ditlev (søn af Wolf von Rathlou og Emerentia von Buchwald) døde den 28 jan. 1740 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ernst Christopher von Wonsfleth den 21 jul. 1741. Ernst (søn af Godske Wonsfleth og Dorothea Emerentia Pogwisch) døde den 7 okt. 1747; blev begravet i Risby Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Klosterfrue

Elisabet blev gift med Hans Kristian Kauffmann i 1785. Hans blev født i 1755; døde den 18 nov. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Charlotte blev gift med Hans Joakim August von Rantzau i 1791. Hans (søn af Ulrik Hannibal Rantzau og Augustine Christine von Breyern) blev født i 1756 i Segalendorf Meklenburg, ,; døde den 27 nov. 1819 i Mehlbek, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Ritmester

Leopold blev gift med Mette von Schuckmann cirka 1800. Mette blev født i 1778. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Hedevig blev gift med Carl von Holstein den 22 jul. 1735. Carl (søn af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født i 1700; døde i 1763. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Perdöl
• Family Line: IX. Markvard von Ahlefeldt og hans efterslægt

Margaretha blev gift med Friedrich Wilhelm von Holstein den 27 aug. 1737. Friedrich (søn af Johan Georg von Holstein og Ida Frederikke Joachime von Bülow) blev født den 25 feb. 1703 i Lübz, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 15 jan. 1767 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 2 feb. 1767 i Friedrichsberg Kirke - Ført Til Det Ahlefeldtske Kapel I Lübeck, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Benedicte blev gift med Johan von Bülow i 1741. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ordenen “de l’union parfaite”
• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p75 - V,1 DAA 2018-20 p622: IV,1
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 mar. 1754; Hvid Ridder: Symbolom: "Avita fide"

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof og Glassau

TITEL: Greve, Blev adlet 1767

I 1755 fik den unge prins Christian sin egen hofstat med tjenestegørende embedsmænd under ledelse af gehejmeråd Christian August von Berckentin, der var medlem af Gehejmekonseilet og havde haft en fornem karriere. Han havde været diplomat og var en overgang oversekretær i datidens udenrigsministerium, Tyske Kancelli, og stod Frederik 5. nær. I dag huskes han nok mere som den, der lod Det Berckentinske Palæ - nu Odd Fellow Palæet - opføre i Bredgade i København. Von Berckentin fik titlen overhofmester, mens den meget aristokratisk indstillede, holstenske adelsmand og ligeledes tidligere diplomat, senere gehejmeråd og overkammerherre Ditlev Reventlow, blev hofmester.

Af navn var det altså von Berckentin, der havde det overordnede ansvar for opdragelsen af den designerede konge, men han overlod det praktiske arbejde til Ditlev Reventlow og døde for øvrigt alleredei 1758 efter kun tre år.

Ditlev Reventlow var af en ganske anden støbning. Selvom han også fremover fik en strålende løbebane som topembedsmand, savnede han de pædagogiske evner, der skulle til for at vinde den unge prins forsig. I 1763, samme finanser ved nedskæringer og øgede skatter. Noget sådant er som bekendt aldrig populært. Derudover udnævntes han i 1764 til 1. deputeret for finanserne og for Generaltoldkammeret, i1765 til direktør for den nyoprettede Fond ad usus publicos, som fik sine indtægter fra ekstraordinære multker og konfiskerede midler og som bl.a. fandt anvendelse til gratifikationer til veltjente embedsmænd og andre offentlige formål efter kongens bestemmelse.

I 1767 fulgte dernæst udnævnelsen til øverste chef for Kommerce-kollegiet, hvor han afløste J.h.e. Bernstorff. Sidstnævnte år blev han tillige belønnet med ophøjelsen til dansk greve som en anerkendelse af sin indsats ved indgåelsen af den foreløbige mageskiftetraktat med Rusland, ifølge hvilken Katarina 2. på sin umyndige søn Pauls vegne gav afkald på alle rettigheder til det tidligere gottorpskeSlesvig. Der kunne næppe sættes mange fingre på Reventlows hæderlighed som embedsmand, men måske bar netop hans samvittighedsfuldhed, hans bekæmpelse af enhver form for embedsmisbrug og hans udtalte ordenssans samt hans rolle som drivkraften bag de fleste finansreformer i tiden før Struensee noget af skylden for beskyldningerne mod ham for medvirken til Christian 7.’s senere så uheldige og ulykkelige udvikling. Disse fik yderligere næring gennem hans bryske fremtræden, hidsige temperament og nærtagenhed over for kritik.

Som eksempel på, hvad der er blevet skrevet om Ditlev Reventlow og hans forhold til kronprinsen, kan nævnes heraldikeren, arkivar P.B. Grandjeans bemærkninger i artiklen om slægten Reventlow i Salmonsens Konversations Leksikon, bd. 20, 1926: » ... blev denne - 1755 - ansat som hofmester, senere overhofmester, hos kronprins Christian (VII), en stilling, som han trods sine gode kundskaber og sin anerkendte redelighed viste sig at være højst uskikket til, idet han ved urimelig hårdhed og plump, barsk optræden ligefrem indgød prinsen rædsel og yderligere forvirrede det sjælelig syge barnReventlowvar en brutal, hovmodig landjunker, ganske vist en mand med strengere sæder, end man ellers fandt dem blandt hin tids adelsmænd, sikkert også kundskabsrigere end de fleste af disse, men i høj grad usympatisk og fuldstændig uskikket til at lede et barns opdragelse. At der udkræves en åndelig anstrengelse hertil, at opdragelsesmåden må rette sig efter barnets karakter og være i stand til at lade sigændre, efterhånden som barnets udvikling træder ind i nye perioder, synes han aldrig at have tænkt sig. For Reventlow var al opdragelse en rå, ligefrem dressur, som den dummeste bonde kunne påtage sig, når han blot havde pisken i hånden, en fuldstændig legemlig og sjælelig underkuelse, hvor barnets selvstændighedsfølelse skulle knækkes, hans sind gøres modtagelig for alt det, man brutalt ville indprente ham. Drengen skulle opdrages i slavisk frygt, mildhed og overbærenhed var i Reventlows øjne blødagtighed.. Han opdrog derfor prinsen, som man dresserer hunde, men han sedergreen Bech er i sineartikler om Christian 7. og Ditlev Reventlow i den seneste udgave af Dansk Biografisk Leksikon, bd. 3 (1979) og bd. 12 (1982) noget mildere i sin dom over Reventlow: »... Ditlev Reventlow, en mand afutvivlsom hæderlighed, men med en håndfast og pedantisk opfattelse af opdragerens gerning, der indgav prinsen mere skræk end lyst til at tage ved læreMed støtte i bl.a. E.S.F. Reverdils memoirer har eftertiden fældet en hård dom over Reventlows opdragergerning. Det er vel også rigtigt, at han trods sine værdifulde karakteregenskaber ikke helt havde sin plads her. Hans moralske og religiøse grundsætninger, hans samvittighedsfuldhed og ordenssans var af en strenghed, der let lod mildere træk i hans væsen træde tilbage... Men påstanden om en skyld hos Reventlow for kronprinsens senere så ulykkelige udvikling afvises bestemt af samtidens som af eftertidens medicinske sagkundskab«.

Som prinsens egentlige hovedlærer ansattes i 1755 den tidligere pagehovmester, teologen Georg Nielsen, der 10 år senere blev kabinetssekretær og -kasserer hos dronning Caroline Mathilde og siden meddirektør ved Det kgl. Teater. Stillingen var tidligere blevet tilbudt den tyske forfatter Christian Fürchtegott Gellert, der blev en af foregangsmændene i den tyske oplysningstids borgerlige kultur, menhan havde takket nej. Georg Nielsen er blevet karakteriseret som en lærd, godgørende og elskværdig mand, en stor kunstkender og bogsamler, men tør og pedantisk og ude af stand til at vække sin elevs interesser. Han underordnede sig fuldt ud Reventlows pædagogiske metoder eller mangel på samme og overværede gang på gang, hvordan den lille, spinkle dreng blev korporligt afstraffet, tilmed i tjenerskabets nærværelse.



In der nächsten Generation führte sein ältester Sohn Detlev (1710-1783) den Betrieb. In ihm hat Altenhof seinen bedeutendsten Herrn, das Geschlecht eines seiner hervorragendsten Männer erhalten. Er war verheiratet mit Margaretha Raben aus Aalholm (1728-1794). Letztere kaufte im Jahre 1784 den Meierhof Aschau zum Gutsbetrieb Altenhof dazu. Von stetem Vertrauen dreier Könige getragen, stieg er von Stufe zu Stufe im Staatsdienst auf. Detlev Reventlow trat nach seiner europäischen Ausbildung als Kammerjunker und anschließend als Kammerherr in die Dienste der Königin. Er wurde Oberkammerherr und Erzieher Christians VII. 1751 wurde er Sonderbotschafter der Krone in Paris, führte auf Dänischer Seite die Verhandlungen mit Katharina der Großen um die Russischen Erbteile in Schleswig- Holstein 1773. Es ist mitunter seinem Verhandlungsgeschick zu verdanken, dass Russland schließlich zur Aufgabe seiner Ansprüche auf das Herzogtum Schleswig und die so genannten Großfürstlichen Anteile in Holstein bereit war. Detlev wurde nach Abschluss dieser Tätigkeiten in den Lehensgrafenstand erhoben.

Er wurde darüber hinaus Kurator der Christian-Albrechts-Universität in Kiel, welcher er binnen kurzer Zeit großen Zulauf verschaffte (1775-1783). Sein Vermögen führte zu einer Erweiterung der Reventlowschen Besitztümer. Zu den Besitztümern Altenhof und Glasau erwarb er vom Grafen Demercieres Gut Emkendorf, Wittenberg von seinen Vettern der Schleswig Holsteinischen Linie, Aschau und schließlich noch Osterade an der Eider.

Detlef blev gift med Margrethe Raben den 30 jun. 1745 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Christian Frederik von Raben og Birthe Scheel von Plessen) blev født den 8 dec. 1726 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 sep. 1794 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Joachim Albrecht von Sperling. Joachim blev født i 1702; døde den 29 dec. 1762 i Sternberg, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Familie/Ægtefælle/Partner: Henning von Buchwald. Henning blev født den 18 sep. 1705 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 sep. 1760 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje
• Kilde: DAA 1939 p50 - 7,III-9

Notater:

Død:
Død i huset i Uetersen hos tanten priorinde Anna Emerentia Reventlow

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Notater:

BESIDDELSER: Kaltenhof, Dänischenhagen sogn og Dörphof

Familie/Ægtefælle/Partner: Agathe Hedvig Blome. Agathe (datter af Wulf Blome og Sophie von Brockdorff) blev født den 9 okt. 1732; døde den 19 maj 1812. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: III. Den ældre meklenborgske linje

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Anna blev gift med Christian Henrik Christopher Frederik Bielke den 12 dec. 1733. Christian (søn af Christian Frederik Christian Bielke og Anne Christine Knuth) blev født den 14 jul. 1705; døde den 10 dec. 1779. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Hedevig blev gift med Conrad von Ahlefeldt den 3 dec. 1734 i Saxtorf, Rieseby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Conrad (søn af Cai Burchard von Ahlefeldt og Charlotte Amalie von Holstein) blev født den 1 dec. 1705 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 mar. 1786 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 5 apr. 1786 i Slesvig Domkirke, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Johan blev gift med Baronesse Elisabeth Liliencron i 1732. Elisabeth blev født den 17 sep. 1715 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 jul. 1734 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Johan blev gift med Margrethe Øllegaard Brockdorff den 7 jul. 1741. Margrethe (datter af Ditlev Brockdorff og Dorothea Rantzau) blev født den 25 okt. 1717 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 dec. 1763 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 48a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 49b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p579 50c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Duellerede 1776 på Tolkskovby med kaptajn J.C.G. von Ehrencrons frue, efter først at have udfordret hendes svagelige mand, kaptajn Johan Gustav von Ehrencron. Den skriftlige udfordring faldt i hænderne på fruen, der for at vise sin svage mand sin kærlighed, skulle have tilbudt ritmesteren oprejsning.

Kilde:
DAA 1982-84 p579 51d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p580 52a

Familie/Ægtefælle/Partner: Johan Joakim Rumohr. Johan blev født den 12 mar. 1713; døde den 15 nov. 1793 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p580 53b

Ida blev gift med Johan Rudolph Rumohr den 26 okt. 1745 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Johan blev født den 5 dec. 1705 i Hanerau, Hanerau-Hademarschen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 28 okt. 1782. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VI. Linien Wittmold

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p580 54c

Notater:

Tjente ved prinsen af Oraniens regiment, 1709 sekondløjtnant ved

Beskæftigelse:
Premierløjtnant

Notater:

Var 1724-25 landkadet, men blev kasseret.

Anton blev gift med Johanne Benedicte Rumohr den 28 jan. 1735 i Borby, Slesvig-Holsten, Tyskland. Johanne (datter af Ditlev Rumohr og Ida Emerentia von Ahlefeldt) blev født den 2 feb. 1705 i Düttebüll (da: Dyttebøl), Gjelting, Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 10 feb. 1705 i Gjelting Kirke, ,; døde den 24 okt. 1754 i Unevad, ,; blev begravet den 5 nov. 1754 i Lensahn, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Friedrich Otto Von Der Nath den 4 mar. 1772. Friedrich (søn af Gerhard Von Der Nath og Sophie Louise Charlotte von Bassewitz) blev født den 12 aug. 1734; døde den 18 jan. 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Stiftsdame i Preetz
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p76: II,2
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 1.5.1782; Ridder af Dannebrog Symbolum: "NULLA PALESCERE CULPA"

Notater:

Reventlow, Cay Friedrich, greve, 1753-1834, geheimestatsminister født 17.11.1753 i Paris, død 6.8. 1834 på Altenhof, begravet i Sarau.

Forældre: overkammerherre greve Ditlev Reventlow (1712-83) og Margarethe Raben (1726-94). Gift 1. g: 6.11.1785 på Gartow med komtesse Wilhelmine Magdalene Ulrica Bernstorff, født 10.10. 1766 på Gartow, død 10.5.1787 i Kbh. (Petri), d. af grev Joachim Bechtold Bernstoff til Gartow (1734-1807, gift 1g 1757 med Louise v. Steinherg, 1738-58) og Magdalene Hedevig v. Lowzow ( 1742-1803). gift 2g 24.4.1797 i Kbh. (Fred. ty.) med komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff, født 7.10.1776 i Kbh. (Slotsk.), død 26.11.1855 i Preetz, d. af udenrigsminister A. P. Bernstorff (1735-97) og Henriette F. Stolberg (1747-82).

Far til Theodor R. Bror til Fritz R. R.s opvækst og uddannelse fulgte det gængse mønster for højadelens unge. I 1700-tallets sidste halvdel. Han blev undervist hjemme, bl.a. af de senere biskopper N. E. Balle og H. F. Jensen, og læste 1769-73 i Göttingen hvor han studerede sam men med C. F. Cramer og de to brødre Christian og Frederik Leopold Stolberg. 1773 blev han auskultant ved overretten i Gottorp, skønt A. P. Bernstorff ønskede ham til Kbh., men hvor faderens ønske om at have R. i nærheden blev udslagsgivende. 1776 udnævntes han til råd ved den slesvigske landret, og atter søgte A. P. Bernstorff at knytte R. til sig ved at tilbyde ham gesandtposten i Napoli, men igen strandede det på faderens modstand. 1777-78 drog R. på en større udenlandsrejse til Frankrig og Holland hvorefter han endelig indtrådte i diplomatiet idet han blev dansk gesandt i Madrid. På denne post kom han snart i et modsætningsforhold til A . P. Bernstorffs efterfølger, M. G. Rosencrone, og allerede 1781 søgte han om rappel. Hjemkomsten trak imidlertid ud, og først efter regeringsskiftet i april 1784 vendte R. tilbage på foranledning af A.P. Bernstorff.

R. var af fødsel nært knyttet til den ledende Bernstorff-Reventlow-Schimmelmannske kreds, og han tilhørte en af monarkiets fornemste slægter. Begge hans hustruer var af den bernstorffske familie, den anden datter af A. P. Bernstorff, og R. selv delte synspunkter og holdning med den ledende kreds efter 1784. Hans dannelse og sympatiske personlighed blev sat højt af samtiden, men i egentlig snævrere politisk forstand hørte han til den "højre fløj" af kredsen . Imidlertid blev han hurtigt taget i anvendelse i statens ledelse, idet han 1784 blev overkammerjunker, s.å. chef for Det kgl. bibliotek,og 1788-94 beklædte han den betydningsfulde gesandtskabspost i Stockholm hvor han på nærmeste hold var vidne til mordet på Gustav III. 179 3 udnævntes R. til leder af Det kgl. mønt- og medaillekabinet, n.å. til chef for kunstkammeret og til direktør for Botanisk have. Som leder af disse kulturelle institutioner giorde R. god fyldest, og sam-men med overbibliotekar D. G. Moldenhawer fik han 1793 åbnet Det kgl. bibliotek for publikum.

Ved svigerfaderen A. P. Bernstorffs død 1797 blev R. chef for tyske kancelli. Hans ledelse af kancelliet var uden initiativ, og det blev klart, at R. - der samtidig blev Gehejmestatsminister - ikke var nogen stærk politisk skikkelse. Hans veghed og ubeslutsomhed trådte stærkt frem, og han var blandt de ministre der 2.4.1801 talte for en fuldstændig underkastelse over for de britiske krav. Særlig kom hans svaghed frem i forholdet til standsfællerne i det slesvig-holstenske ridderskab. Hans indstilling til det omdiskuterede spørgsmål om livegenskabets ophævelse var svingende, og han trak afgørelsen i langdrag, og beseglende for hans politiske karriere blev forslaget om at pålægge ridderskabet større skatter. Ridderskabet var i og for sig ikke uvilligt til at bidrage til afholdelse af statens udgifter i større målestok, men det krævede under henvisning til korporationens privilegier at få fremtidige forslag forelagt til behandling. Rentekammeret, hvorfra forslaget stammede, indtog en stejl holdning, mens tyske kancelli søgte at mægle og R. selv endelig stillede sig på ridderskabets side. Både i dette spørgsmål og i reformlovgivningen vedrørende landboforholdene var R. uden tvivl under stort pres fra sin bror, Fritz R., der var en af ridderskabets ledere. 1 december 1802 kom det til et åbent sammenstød med kronprins Frederik, hvorefter R. indgav afskedsbegæring som han fik - ikke "i nåde, men "på ansøgning allernådigst", hvad der rummede en misbilligelse af hans optræden i den konkrete anledning.

Efter A. P. Bernstorffs død 1797, Johan Ludvig Reventlows i 1801 betød R.s afskedigelse en fornyet svækkelse af den siden 1784 ledende regeringskreds, og Chr. D. Reventlow gav tydeligt udtryk for det uheldige ved hans fratræden fra statstjenesten.

R. tog nu ophold på Altenhof og helligede sig resten af livet driften af dette og andre godser. Trods episoden i 1802 blev R. i 1816 udnævnt til guvernør og landdrost i Lauenburg og modtog i denne egenskab de nye undersåtters ed til Fr. VI og ledede inkorporeringen af landet i monarkiet. Men nogen egentlig politisk indflydelse øvede han ikke efter 1802. R. delte i alt væsentligt de synspunkter og interesser der var fremherskende i den ledende kreds, og som flere af disse havde han en hældning mod en mystisk - religiøs indstilling, der førte ham ind i kredsen omkring prins Carl af Hessen og gjorde ham til en beundrer af J. C. Lavater, der også tilegnede ham en bog.

Æresmedlem af Videnskabernes selskab 1795.

Kammerherre 1774. Geheimeråd 1790. Gehejmekonferensråd 1808.



imm. 1769, Okt., i Göttingen, 1773 (Maj) Auskultant ved Overretten paa Gottorp og i Glückstadt, fik 1775 Votum, 1776 (1 Febr.) Kmhre., 1777—78 i Frankrig og Holland, 1778 (9 Marts) 3. Civildeputeret i Admiralitets- og Kommissariatskollegiet, 1779 (24 Dec.) Gesandt i Madrid (ank. 29 Okt. 1780)—1784 (6 Marts) rappeleret, var afrejst 1782 (20 Okt.) med Løfte om at blive rappeleret, 1782 (1 Maj) hvid Ridder, 1784 (4 Apr.)—24 Maj Amtmand i Flensborg, s. A. (12 Nov.) Medlem af Overbankdirektionen —1802 (12 Dec.) og Kanalkommissionen (—1787), 1788—1802 (22 Nov.) Chef for det kgl. Bibliotek, s.A. (10 Nov.)—1797 Overkammerjunker, 1793 (31 Juli)—1803 (12 Jan.) Chef for det kgl. Mønt- og Medaillekabinet, 1794 (22 Marts)—1802 (17 Marts) Chef for det kgl. Kunstkabinet; 1797 (5 Juli)—1802 (22 Nov.) Statsminister og Præsident i Tyske Kancelli og Medlem af Ge- heimestatsraadet, 1808 (16 Sept.) Geheimekonferensraad, 1816 (2 Juni) Ridder af Elefanten, s. A. (26 Nov.)—1833 (19 Marts) Guvernør og Landdrost i Lauenborg (30 Aug.) Instrux at tage mod Hyldingen i Lauenburg), s. A. (2 Aug.)
Ridder af Elefanten død 6 Aug. 1834 paa Altenhof.

Gift 1° 6 Nov. 1785 paa Gartow m. Comtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff (F.: Geheimeraad, Greve Joachim Bechtold B. til Gartow og Magdalene Hedevig von Lowzow), f. 10 Okt. 1766 paa Gartow død 10 Maj 1787 i Kbhvn.;

2° 24 Apr. 1797 i Kbhvn. (T. F.) m. Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff (F.: Statsminister, Greve Andreas Petrus B. og Henriette Frederikke Rigsgrevinde Stolberg), f. 7 Okt. 1766 i Kbhvn., dbt. 13 s. M. (S) død 26 Nov. 1855 i Preetz.

Cay blev gift med Komtesse Wilhelmine Ulrica Bernstorff den 6 nov. 1785 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland. Wilhelmine (datter af Joachim Bechtold Bernstorff og Magdalene Hedevig von Lowzow) blev født den 10 okt. 1766 i Gartow, Niedersachsen, Tyskland; døde den 10 maj 1787 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cay blev gift med Komtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff den 24 apr. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Emilie (datter af Andreas Petrus Bernstorff og Henriette Frederikke Stolberg) blev født den 7 okt. 1766 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 26 nov. 1855 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p76: II,3
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Friedrich_Karl_von_Reventlow
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Ordner: 31 jul. 1790; Ridder af Dannebrog

Notater:

Reventlow, Friedrich (Fritz), Greve, 1755-1828, Diplomat. F. 31. Jan. 1755 paa Altenhof d. 26. Sept. 1828 paa Emkendorf begr. i Westensee. Broder til Greve Cay Reventlow Gift 1g. 16. Aug. 1779 paa Ahrensburg med Komtesse Julie Schimmelmann. 2g. 5. Jan. 1822 i Berlin med Grevinde Charlotte Schlippenbach, f. 21 Juni 1794, d. 1840, D. af Greve Karl Friedrich Wilhelm 5. til Schnermark (1772-1830) og Rigsgrevinde Caroline Friederike Beust (1772-1825).

R. blev opdraget sammen med den to Aar ældre Broder Cai R. (s. d.) og drog med ham til Universitetet i Göttingen. Her opholdt han sig 1769-73 og sluttede sig til den Kreds, der samledes i Hainbund. DeTanker og Ideer, han her mødte, fik en overordentlig Betydning for hans aandelige Udvikling, og man kan hævde, at han blev sin Ungdoms Idealer tro til Døden. I Göttingen vaktes hans tysknationale Følelse til Live, og hans Begejstring for tidligere Tiders aristokratiske Stænderforfatninger og absolutte Afsky for al Despotisme brød kraftigt frem. Ligeledes mødtes han med Vennerne i deres Reaktion mod Aarhundredets overvældende franske Indflydelse. Efter Hjemkomsten var han nogle Aar knyttet til Overretten paa Gottorp og Regeringen i Glückstadt, men 1779 drog han til Kbh., hvor han ved Siden af sin Hoftjeneste deltog i Arbejdet i Søetatens Admiralitets og Kommissariats Kollegium. Det var A. P. Bernstorff der var ivrig efter at trække ham ind i Statstjenesten, og da han var blevet afskediget,ombyttede R. 1780 med Glæde sin Stilling i Kbh. med Gesandtskabsposten i Stockholm. 1784 drog han som dansk Gesandt til London, men trak sig allerede 1788 til Bernstorffs Beklagelse tilbage fra Statstjenesten.

R. tog fra da af Ophold paa Emkendorf som han sammen med sin Hustru Julie (s. d.) gjorde ti l et aandeligt og politisk Brændpunkt i Hertugdømmet Holsten. I det skønne Slot, som R. havde prydet med talrige Kunstgenstande, hjembragt fra mange Rejser, mødtes den nærmere Familie m ed de andre Spidser inden for Ridderskabet, med Skribenter som Johann Kaspar Lavater og Mathias Claudius og med Professorer fra Universitetet i Kiel. En Tid lang nød ogsaa franske Emigranter i stort Tal godt af R.s Gæstfrihed og gav herved Emkendorf-Selskabet et ganske internationalt Præg. Men Slottet var ikke blot Landsdelens straalende selskabelige Midtpunkt.

Fra Emkendorf udgik samtidig en aandelig Paavirkning, der fik stor Indflydelse i Aarene omkring Aarhundredskiftet. Midt i Oplysningstiden repræsenterede Kredsen paa Emkendorf en udpræget gammelluthersk streng Religiøsitet, dog noget mildnet af Aarhundredets pietistiske og herrnhutiske Strømninger, men med skarp Afstandtagen fra Samtidens sværmeriske Bevægelser. R. betragtede det som en Livsopgaveat tage Kampen op mod Rationalismen, og som Kurator for Universitetet i K iel (1800-08) skyede han intet Middel for gennem Embedsudnævnelser, der ikke altid var heldige, at fremme den Aandsretning, han selv repræsenterede. Han fik ligeledes den ivrigt rationalistisksindede Leder af Seminariet i Kiel Professor H. Müller erstattet med den affældige Professor D. Hermes fra Berlin. R. var desuden Sjælen i Ridderskabets Kamp mod Frederik VI.s Forsøg paa at gennemføre en centraliseret Enhedsstat ved Hjælp af borgerlige danske Embedsmænd. For R. var Idealet Genindførelsen af den gamle Stænderlanddag,og han kæmpede energisk for Ridderskabets Privilegier. Efter Bernstorffs Død kom den uundgaaelige Konflikt mellem Regeringen i Kbh. og Ridderskabet. R. samlede en snæver Kreds af de betydeligste Ridderskabsmedlemme r om sig, og trods mange Nederlag opgav han aldrig sit Retsstandpunkt. Det skyldtes R., at F . C. Dahlmann knyttedes til Ridderskabet som dettes Sekretær, og efter 1814 havde han den Tilfredsstillelse at se et stadigt stigende Antal af Ridderskabets Medlemmer samle sig om den Politik, der havde været hans: Genindførelsen af en aristokratisk Forfatning for baade Slesvig og Holsten inær Tilslutning til et nationaltvaagent Tyskland. Efter sin I. Hustrus Død ønskede han at komme bort fra Holsten, og han indtraadte da paa ny i den diplomatiske Tjeneste , idet han 1818 udnævntes tildansk Gesandt i Berlin. Begge R.s ægteskaber var barnløse, og h ans Adoptivsøn Joseph Reventlow-Criminil (s. d.) arvede efter hans Død Godset Emkendorf.

Kammerherre 1776. Gehejmeraad 1800. Gehejmekonferensraad 1808. - Hv. R. 1790. DM. 1826. - Maleri, formentlig af Jens Juel (forhen paa Emkendorf) og af F. C. Gröger (Farve). Relief af J . T. Sergel 1784.

Friedrich blev gift med Komtesse Friederikke Juliane (Julie) Schimmelmann den 16 aug. 1779 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Friederikke (datter af Lensgreve Heinrich Carl Schimmelmann og Caroline Tugendreich Friedeborn) blev født den 16 feb. 1763 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 27 dec. 1816 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Catharinenkirche, Westensee, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Grevinde Charlotte Schlippenbach den 5 aug. 1822 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Charlotte (datter af Greve Karl Friedrich Wilhelm Schlippenbach og Komtesse Caroline Friederike Beust) blev født den 21 jun. 1794; døde i 1840. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,4

Notater:

Imm. April 1776 i Kiel, 1777 (29 Jan.) Kmjkr., 1778 Sekltnt. i danske Livreg. Rytterk., 1781 Ritmester af Kav., 1783 (4 Sept.) Kmhre., 1783 til Husarkorpset, 1788 Eskadronchef i Husarreg., 1789 (9 Jan.) Generaladjutant hos Kongen, s. A. (23 Jan.) Major af Kav., 1791 Premiermaior, 1798 å la suite med Oberstltnts. Kar., 1802 virk. Oberstltnt. i Livreg. Ryttere, 1803 tilbage til Husarerne, afg. paa Grund af Svagelighed, 1809 Generalmajor af Kav.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,5

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde i det adelige kloster i Preetz
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,6

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Generalmajor
• Ejendom: Wittenberg, Kaltenhof, Aakær og Dybvad (1802 Medejer, 1816-1836 Eneejer) samt Falkenberg ved Slesvig,
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 1939 p77: II,7
• Titel: Kammerherre
• Ordner: 28 jun. 1840; Hvid Ridder

Notater:

Heinrich Reventlow (* 30. September 1763 Kopenhagen; † 31. Januar 1848 Kiel) war dänischer Generalmajor und Besitzer von Wittenberg, Kaltenhof, Aakaer und Falkenberg, verehelicht am 21. Mai 1794 auf Knoop mit Sophie Anna Baudissin (* 20. Dezember 1778 Kopenhagen; † 22. Dezember 1853 Kiel).




Imm. 1784 (4 Juni) i Leipzig, 1788 Sekondritmester i Husarerne, 1790 ved Livreg. Ryttere, 1791 Ritmester (Eskadronschef), 1793 (28 Okt.) Kmhre., 1802 Major å la suite, 1809 Oberstltnt., 1812 Oberst, 1817 (28 Okt.) K. , 1828 afsk. som Generalmajor, 1840 (28 Juni) S.K.* død 31 Jan. 1848 i Kiel.

Gift 21 Maj 1794 paa Knoop m. Sophie Anna Rigsgrevinde Baudissin (F.: Geheimekonferensraad Heinrich Friedrich Rigsgreve B. til Rixdorf, Knoop o. s. v. og Adelaide Caroline Cornelia Comtesse Schimmelmann), f. 20 Dec. 1778 i Kbhvn., dbt. 29 s. M. (P) f 22 Dec. 1853 i Kiel.

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin den 21 maj 1794 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 20 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 29 dec. 1778 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 22 dec. 1853 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; Konventualinde ved det adelige kloster i Preetz
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,8

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Konventualinde ved det adelige kloster i Itzehoe
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767
• Kilde: DAA 1939 p77: II,9

Notater:

TITEL: Geheimekonferentsråd

Familie/Ægtefælle/Partner: Anna Catharine Revenfeld. Anna (datter af Christian Ditlev Revenfeld og Augusta Christine Reventlow) blev født den 27 mar. 1753 i Husum, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 31 mar. 1753; døde den 31 mar. 1778 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 6 apr. 1778 i Friedrichsberg K, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Wilhelmine Christine von Barner. Wilhelmine blev født i 1749; døde i 1805. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Hofmarskalk, amtmann mm. (NSHT XXV-4-s339)

Beskæftigelse:
1757 Hofjunker, 1760 Kammerjunker hos dr. Juliane Marie, 1771 Hofmarskal hos Kronprins Frederik, 1772 amtmand i Tønder

Titel:
1772 Kammerherre, 1777 Hvid Ridder

Henrik blev gift med Helene Margrethe von Storm i 1772. Helene (datter af Caspar Herman von Storm og Ide Sophie von Mangelsen) blev født i 1755; døde den 20 okt. 1808 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Johan blev gift med Charlotte Amalie Qualen den 7 jul. 1770 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Charlotte (datter af Otto von Qualen og Dorothea Ahlefeldt) blev født den 24 jun. 1737 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 31 dec. 1796 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Christopher blev gift med Mette Magdalene Ahlefeldt den 13 mar. 1764 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Mette (datter af Christopher von Ahlefeldt og Elisabeth Sophie Marie Reventlow) blev født den 5 jan. 1746 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Marutendorf,Quarnbeck,Slesvig-Holsten; blev døbt den 8 jan. 1746 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland Flemhude,Quarnbeck,Slesvig-Holsten; døde den 7 jun. 1815 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Helvig blev gift med Ditlev von Ahlefeldt den 22 jul. 1768. Ditlev (søn af Johan Rudolph von Ahlefeldt og Margrethe Øllegaard Brockdorff) blev født den 15 maj 1747 i Damp, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt i Karleby Kirke, ,; døde den 22 dec. 1796. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Notater:

Beskæftigelse:
Landråd

Titel:
Kammerherre

Ditlev blev gift med Helvig Conradine Comtesse Ahlefeldt den 22 jul. 1768. Helvig (datter af Conrad von Ahlefeldt og Hedevig Ahlefeldt) blev født den 6 aug. 1748 i Tyskland, Dorotheendal,Slesvig,Slesvig-Holsten; døde den 26 jul. 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlev blev gift med Georgine Julianne von Ahlefeldt den 29 maj 1783 i Ratzeburg, Lauenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Georgine (datter af Siegfried Ernst von Ahlefeldt og Sophie Charlotte Bassewitz) blev født den 2 feb. 1764 i Zetel, Tyskland, Steinhausen,Niedersachsen; blev døbt den 3 feb. 1764 i Zetel, Tyskland, Neuburg,Niedersachsen; døde den 1 jul. 1821 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Jørgen blev gift med Augusta Frederikke Johanne Gemmingen den 24 aug. 1770. Augusta blev født den 25 apr. 1753 i Guttenbach & Niedersteinach, ,; døde den 19 feb. 1818 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Karby, Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Kilde: DAA 1939 p77: III,1,1

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Glasau, Aschau og Hoffnungsthal

TITEL: Greve

Reventlow, Eugen Greve, 1798-1885, Diplomat, fødtes 27. Nov. 1798 og var ældste Søn af ovennævnte Statsminister Cai Friedrich Greve R. (d. 1834) og dennes 2. Hustru.

Han var født i Kjøbenhavn, men da Familien efter Faderens Udtrædelse af Statstjenesten 1802 var flyttet til Kiel, opdroges Sønnen der og studerede senere ved dette Universitet. Allerede 1819 blev han ansat som Legationssekretær i Berlin hos sin Onkel Grev Friedrich R. (Emkendorf), forflyttedes der fra 1823 i samme Egenskab til Petersborg, og da saa Onkelen 28. Sept. 1828 døde, udnævntes han 1829 til dennes Efterfølger. Denne Post havde fra Ungdommen af været Maalet for hans Ønsker. I det hele øvede Berlin mere og mere Tiltrækning paa det holstenske Ridderskab, medens dets Medlemmer sjældnere viste sig i Kjøbenhavn, – «den danske Luft», skriver en dansk Diplomat 1826, «behager ikke Holstenerne, naar de ikke ville betales, bekorses eller benøgles og betitles». Særlig var det vigtige Gesandtskab i Berlin godt paa Veje til at blive monopoliseret af de holstenske Reventlower, thi ligesom Eugen succederede Friedrich R. som Chef, saaledes afløstes han 1823 i Sekretærposten af sin Fætter Heinrich R. (Wittenberg), medens dennes Broder Ernst R. (Farve) var Attaché ved Gesandtskabet.

R. var ikke nogen betydelig Personlighed, men han var meget repræsentativ og følte sig som Chef for det holstenske Ridderskabs mægtigste Familie. Han blev ogsaa særlig begunstiget af den danske Regering. Næppe 21 Aar gammel var han Sekretær og i sit 31. Aar Gesandt. Allerede som Sekretær fik han Kammerherrenøglen (1825), modtog Danebrogsstorkorset 1834 og udnævntes 1841 til Gehejmekonferensraad. Men Faderens ridderskabelige Tendenser havde hos Sønnen udviklet sig til slesvig-holstensk Separatisme, og da det aabne Brev af 8. Juli 1846 udstedtes, begjærede han ufortøvet Afsked, som tilstodes ham. I 1848 og senere, da han efter at være bleven preussisk Undersaat var indtraadt i det preussiske Herrehus, spillede han heller ikke der nogen videre Rolle, og han døde 16. Nov. 1885 paa Altenhof, som han havde arvet efter Faderen.

Han var gift 1. med sin Kusine, Grev Christian Bernstorffs Datter Clara Charlotte Gerhardine (f. 22. April 1811 d. 13. Okt. 1832), 2. med Elisabeth f. Grevinde Voss (f. 3. Avg. 1812 d. 6. Jan. 1876).

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 383.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 80 f. Bussche-Kessell, Gräfin Elise v. Bernstorff II, 3 f. 151 167. 201. 238.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 144.

P. Vedel. (Dansk Biografisk Leksikon, 1900)




Eugen Reventlow (1798-1885) übernahm 1834 den Betrieb Altenhof. Er führte den Titel eines geheimen Konferenzrates unter Christian VIII. und war zunächst Dänischer Gesandter am Preußischen Hof. Zu den Betrieben Altenhof und Aschau erwarb er 1839 das benachbarte Hoffnungsthal hinzu und bildete aus den drei Gütern während der preußischen Zeit einen gemeinsamen Gutsbezirk. Als sein Onkel Fritz Reventlow auf Emkendorf seinen Posten als Dänischer Gesandter in Berlin aufgegeben hatte, folgte er diesem in seinem Amt nach, legte es aber bei Erlass des offenen Briefes des Königs Christian VIII. im Jahre 1846 nieder. Er erlebte den Übergang der Herzogtümer von Dänemark an Preußen und wusste auch selber Zugang zum neuen Landesherrn zu finden. Durch seine erste Ehe mit der Tochter des preußischen Außenministers Christian Bernstorff, der Gräfin Clara Bernstorff hatte es ohnehin schon nicht an Beziehungen nach Preußen gefehlt.

Nachdem Schleswig-Holstein preußische Provinz wurde, übernahm er die Position des Preußischen Gesandten in Petersburg. Er war nach seiner Tätigkeit als Legationssekretär in Berlin und St. Petersburg von 1828-46 Königlich-Dänischer Gesandter am preußischen Hofe und wurde kurioserweise nach 1864 zum Mitglied des preußischen Herrenhauses ernannt.

Eugen war kinderlos und konnte somit den Betrieb Altenhof an keinen Reventlowschen Nachkommen aus Altenhof weitergeben.




_____________

Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.

Eugen blev gift med Clara Charlotte Gerhardine Bernstorff den 13 feb. 1830 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Clara (datter af Christian Günther Bernstorff og Augusta Louise Elisabeth Von Der Nath) blev født den 22 apr. 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 okt. 1832 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Glasau, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Voss. Elisabeth (datter af August Ernst Voss og Luise von Berg) blev født den 3 aug. 1812; døde den 6 jan. 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Beskæftigelse: 1840 - 1847, St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster, Slesvig

Notater:

BESIDDELSER: Jersbek, Steggen v. Oldesloe og Neuendorf v.Glückstadt

http://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Reventlow

TITEL: Greve

R. blev Student 1818, og efter at han 1822 havde taget juridisk Eksamen i Glückstadt, blev han 1825 Auskulant i Slesvig-holstenske Kancelli og fungerede 1828-34 som Legationssekretær i St.Petersborg. 1835 udnævntes han til Amtmand over Cismar Amt, men tog allerede 1838 sin Afsked og valgtes 1840 til Provst for St. Johannes Klostret i Slesvig; 1847 nedlagde han ogsaa dette Hverv.

1840 var R. blevet Medlem af Slesvigs Stænder som kongevalgt Medlem, og 1846 var han Forsamlingens Vicepræsident. Som Stændermedlem indtog han en moderat Holdning i Nationalitetsspørgsmaal. I Hiort Lorenzen-Striden 1842 stillede han sig paa det Standpunkt, at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig var berettiget til at tale Dansk, men de kunde ikke forlange, at Forretningsførelsen skulde rette sig derefter, og 1844 modsatte han sig Gülichs Forslag om Indførelse af en konstitutionel Forfatning paa Basis af Landsrettighederne.

1848 blev R. Medlem af den slesvig-holstenske Landsforsamling og Okt. 1848 Præsident i Fællesregeringen, til denne i Marts 1849 afløstes af Statholderskabet. Den holstenske Stænderforsamling, af hvilken han 1855 var blevet Medlem, valgte ham 1856 ind i Rigsraadet, hvor han modsatte sig Tanken om et konstitutionelt Fællesskab imellem Holstenere og Danske og i Anledning af Sprogforvirringen mente, at "man bliver jo til sidst fuldkommen stupid" af at være Medlem af Forsamlingen. Det var paa R.s Forslag, at de fleste af Holstenerne nedlagde deres Mandater .

Efter 1864 levede han tilbagetrukken paa sine Godser Jersbeck og Stegen, som han havde købt 1840. - Hofjægermester 1827. Kammerherre 1841. - R. 1832. Maleri. Portrætteret paa W. Heuers Litografi af den provisoriske Regering og paa Træsnit af Stænderforsamlingen.

Beskæftigelse:
Politiker

Theodor blev gift med Sophie Bernstorff den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Sophie (datter af Joachim Frederik Bernstorff og Elisabeth Sophie Henriette von Blücher) blev født den 29 jan. 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Theodor blev gift med Asta Georgine Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell den 14 sep. 1858 i St.-Nikolai-Kirche, Wittlage, Bad Essen, Niedersachsen, Tyskland. Asta (datter af Julius Clamor Friederich Wilhelm Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell og Thora Charlotte Auguste Bernstorff) blev født den 6 apr. 1831; døde den 7 okt. 1881 i Ober Stefansdorf, Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Notater:

Reventlow-Criminil, Joseph Carl Greve, 1797-1850, Kancellipræsident.

Faderen, François Valentin Marquis le Merchier de Criminil, Godsejer i Artois, Oberst i den franske Hær og Staldmester hos Grevinden af Provence (den senere franske Konge Ludvig XVIII's Gemalinde), emigrerede 1791 og bosatte sig i Nærheden af Hamborg, hvor han 1796 ægtede Caroline Komtesse Schimmelmann fra Ahrensburg. Deres ældste Søn, Joseph Carl, fødtes 9. Febr. 1797 og kom allerede 1808 tilligemed sin yngre Broder, ovfr. nævnte Heinrich Anna, paa Grund af Faderens vedvarende Svagelighed (han døde 12. Febr. 1823) til Emkendorf, hvor de begge antoges i Sønners Sted og senere formelig adopteredes af Grev Frederik Reventlow og Christine Juliane Frederikke f. Komtesse Schimmelmann, deres Bedstefaders Søster.

Ved Patent af 20. Sept. 1815 optoges begge Brødrene i den danske Grevestand under Navnet Reventlow-Criminil. Paa Emkendorf, som i de Aar var et Samlingssted for mange ved Aand og Kundskaber fremragende Mænd, nøde Brødrene en udmærket Opdragelse. Fra 1815 studerede de begge Retsvidenskab i Gøttingen, senere i Kiel, og efter at have taget Embedsexamen ved Overretten i Glückstadt foretog Grev Josephen længere Rejse til Frankrig og Italien, paa hvilken han 1820 ægtede Enken efter den 12. Sept. 1818 afdøde Baron Friedrich Blome til Salzau, Charlotte Juliane f. Rigsgrevinde Piaten zu Hallermund (f.8. Sept. 1778 + 19. Nov. 1857). I nogle Aar var han nu Avskultant ved Overretten i Slesvig, blev 1826 Hofjægermester og 11. Nov. 1829 Amtmand over Rensborg Amt; Aaret i Forvejen havde han arvet det nærliggende Emkendorf. 1834 blev han Kammerherre, 1842 Kommandør af Danebrog.

Da Grev Otto Moltke kort efter Prinsen af Noers Udnævnelse til Statholder i Slesvig og Holsten af Misfornøjelse dermed nedlagde Posten som Præsident for det slesvig-holsten-lauenborgske Kancelli, blevR.-C., der allerede som Amtmand havde nydt Christian VIII's særlige Fortrolighed, 4. April 1842 hans Eftermand paa Prinsen af Noers Forslag og 28. Juni s. A. Storkors af Danebrog. Han havde ved sin ivrige Deltagelse i de 3 foregaaende Stændersamlinger som godsejervalgt Medlem og Vicepræsident lagt en ikke ringe Dygtighed og et sundt Blik for Tidens Krav for Dagen. I Stænderne udtalte han sig bl. a. for Regeringskollegiernes Afløsning med Ministre, for større Hurtighed i Rettergang og Forvaltning, for Selvst de holstenske Stænder, ved disses Sammentræden i 1842 (7. Juli) blev kongelig Kommissarius. Denne Stændersamling i Itzeho forløb forholdsvis rolig, men R.-C. røbede alt den Gang sit slesvig-holstenske Sindelag ved at søge at overtale Christian VIII til at samtykke i de slesvigske og deholstenske Stænders Forening og til at oprette et Militærakademi i Rensborg, hvorpaa Kongen dog ikke vilde gaa ind af Frygt for at faa to Slags Officerer, tyske og danske. Ogsaa i de slesvigske Stænder, som sammen traadte 12. Okt. 1842, blev R.-C. kgl. Kommissarius. Faa Dage efter forberedte han Kongen paa, at der i Stænderne vilde fremkomme Forslag om Slesvigs Optagelse i det tyske Forbund, og uagtet Kongen indtrængende anmodede ham om at forhindre det, kom Forslaget dog frem, hemmelig og uden Kongens Vidende støttet af Hertugen af Augustenborg og Prinsen af Noer. Hvad enten nu R.-C. i Smug holdt til med de slesvig-holstenske Ledere i Stænderne, eller han ingen virkelig Magt havde over dem, blev deres Optræden mere og mere udæskende. Og da deres dansk-fjendtlige Forslag kulminerede i Andragendet om at stryge Ordene paa slesvigske Fartøjer, var det, at P. H. Lorenzen talte Dansk i Mødet 12. Nov. 1842.

R.-C. gjorde intet for at beskytte Lorenzen hverken imod den Vold, Stænderne øvede mod det danske Sprog, eller mod den personlige Overlast, hvormed man truede ham, men raadede privat Kongen til at desavouere Lorenzen. Dette lykkedes ham ved Broderens, Udenrigsministerens, Hjælp kun til Dels, og Christian VIII fik allerede den Gang en Formodning om, at R.-C.s Troskab var af tvivlsom Beskaffenhed.

Da han saaledes i det Svar, han efter Kongens Befaling gav Stænderne paa deres Adresse, og hvori Kongen vilde have hævdet , egenmægtig udelod Ordene , paadrog han sig en alvorlig Irettesættelse af Kongen. Faa Maaneder efter var han atter nær ved at falde i Unaade. I et Statsraad havde Kongen ytret Betænkeligheder ved at tiltræde den af R.-C. som Kancellipræsident tilraadede Oprettelse af en Filialaf den tyske Gustav-Adolf-Forening i Slesvig, fordi saadant kunde opfattes som en Anerkjendelse -- fra Regeringens Side af, at Slesvig var en Del af Tyskland. R.-C. følte sig dybt krænket over KongensMistanke og forlangte 3. April 1843 sin Afsked, fordi han troede at have mistet Kongens Tillid, men Kongen befalede ham at blive. I 1844 var R.-C. atter kgl. Kommissarius baade i Itzeho og i Slesvig Stænder, men heller ikke i dette Aar evnede han at standse Slesvig-Holstenerne i deres statsopløsende Færd -- eller vilde maaske ikke. Da Christian VIII 8. Juli 1846 havde udstedt det aabne Brev om Arvefølgen, indsaa R.-C., at det var ude med hans Magt og Indflydelse og skrev 17. Avg. fra Itzeho, hvor Stænderne, i hvilke han for tredje Gang havde været kgl. Kommissarius, lige vare sluttede, til Kongen, at han bad sig fritaget for at blive kgl. Kommissarius ved Stænderne i Slesvig, og indgav tillige sin Demission som Kancellipræsident, i det han ingen Indflydelse besad mere i Landet, hvorfor hans Tjeneste var overflødig, ligesom han indsaa, at der nu vilde udkræves en Række Forholdsregler, hvilke han ikke vilde kunne bifalde. Kongen gjorde
Forsøg paa at formaa ham til at blive, men da han gjentog sin Demission, modtog Kongen den og udnævnte ham til Overpræsident i Altona. Ved Oprørets Udbrud i 1848 anerkjendte han den provisoriske Regering og modtog fra Altanen paa Raadhuset i Altona de indrykkende preussiske Tropper med en Velkomsttale, men havde dog intet imod, at hans eneste Søn, Carl Adelbert Felix Greve R.-C. (f. 9. Avg. 1821),den Gang Attaché ved Gesandtskabet i London (senere
hannoveransk Diplomat), forblev i dansk Tjeneste. Indtil sin Død, som indtraf pludselig 17. Juni 1850 paa Emkendorf, holdt han sig helt tilbage fra det offentlige Liv.

H. R. Hiort-Lorenzen.

Joseph blev gift med Charlotte Juliane von Platen-Hallermund i 1820. Charlotte blev født i 1778; døde i 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Link: https://www.wikiwand.com/de/Heinrich_von_Reventlow-Criminil

Notater:

Da Prøjsen og Østrig i 1850 besatte Holsten militært, blev overtilsynet med civilforvaltningen overdraget til en regeringskommission, hvori en prøjsisk, en østrigsk og en dansk kommissær havde sæde. Denne sidste post beklædtes fra febr. 1851 af H.A.Reventlow-Criminil, som tillige fungerede som kommissær i Lauenborg. Den 27.1.1852 udnævntes han til minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Beskæftigelse:
Gehejmeconferentsråd, Gehejmestatsminister, Minister for hertugdømmerne Holsten og Lauenborg

Heinrich blev gift med Rigsgrevinde Luise Sophie Jeanette Rantzau den 8 maj 1823 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. Luise (datter af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 5 dec. 1799 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 23 okt. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Comtesse de HOLCK et du Saint Empire



She was raised by Julia and Fritz Reventlow in Emkendorf

Frederikke blev gift med Comte Joseph Marie Portalis den 9 maj 1801 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph blev født den 19 feb. 1778 i Aix-en-Provence, Frankrig; døde den 5 aug. 1858 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

TITEL: Greve

Reventlow, Heinrich Greve, 1796-1841, Amtmand, Søn af
Generalmajor, Kammerherre Heinrich Greve R. til Wittenberg,
Kaltenhof og Aakjær (f. 30. Sept. 1763 d. 31. Jan. 1848) og Anna
Sophie f. Komtesse Baudissin (f. 20. Dec. 1778 d. 22. Dec. 1853),
var født 2. Marts 1796 i Slesvig.

Han tog 1820 juridisk Examen
paa Gottorp, blev 1823 Avskultant i tyske Kancelli, 1825
Legationssekretær i Berlin, 1829 Legationssekretær i Frankfurt, 1831
Amtmand i Flensborg, 1834 Kammerherre og Regeringsraad i Slesvig, 1839
Amtmand over Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og døde
2. Juli 1841.

Han blev 19. Juli 1831 gift med Prinsesse Caroline
Amalies Hofdame Julie Komtesse Rantzau (f. 25. Juli 1808, d. 9.
Dec. 1894 som Enke efter Kammerherre, preussisk Gehejmeraad
Otto Carl Josias Greve Rantzau). Han ejede Wittenberg ved Preetz.

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 385.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 82 f.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI

Familie/Ægtefælle/Partner: Julie Louise Ida Friederike Rantzau. Julie (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 25 jul. 1808 i Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 14 aug. 1808; døde den 9 dec. 1894 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wittenberg (1842-51), , Raubart,Starzeddel og Vettersfelde (1853-75)
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 2018-20 p627: IV, 17

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg, Raubart, Starzeddel og Vettersfelde

TITEL: Greve

Reventlow, Friedrich Greve, 1797-1874, Statholder, Broder til Heinrich Greve R. (d. 1841), var født 16. Juli 1797 i
Slesvig. Han gik paa Catharineum i Lybek, studerede i Gøttingen, Jena og Kiel og tog 1820 juridisk Examen paa
Gottorp. 1821 blev han Avskultant baade ved Overretten og ved Landretten i Holsten, 1825 Medlem af sidstnævnte Ret,
1827 tillige af førstnævnte og 1834 Medlem af Overappellationsretten i Kiel, men traadte allerede 1836 ud af
Statstjenesten, da han valgtes til Klosterprovst i Preetz. 1834 blev han Kammerherre.

I Itzeho Stænder stillede han sig, 1836 valgt af Ridderskabet, tidlig paa et afgjort slesvig-holstensk Standpunkt, og
han ledede her med Dygtighed Oppositionen. Mod det aabne Brev af 8. Juli 1846 udtalte han sig saa skarpt, at han blev
afvist, da han søgte Avdiens hos Christian VIII, efter at Itzeho Stænder havde nægtet enhver Forhandling. Stændernes
skrappe Adresse til Kongen af 19. Jan. 1847 skyldes hans Pen. Da ogsaa den forblev ubesvaret, begyndte R. allerede
samme Efteraar at konspirere med Beseler, og da Carl Moltkes Forsøg paa at overbevise ham om, hvilken farlig Vej han
var inde paa, mislykkedes, var R. selvskrevet Medlem af den provisoriske Regering, hvis Proklamation af 24. Marts
1848 om «Kongens Ufrihed» skyldes ham. Efter Vaabenstilstanden i Malmø maatte den provisoriske Regering vige for
«Fællesregeringen», men da Krigen atter udbrød i Foraaret 1849, blev R. af Centralregeringen i Frankfurt beskikket
til Medlem af Statholderskabet over Hertugdømmerne Slesvig og Holsten sammen med Beseler, og i denne Stilling forblev
han til Febr. 1851.

Som fuldblods Aristokrat var R. meget ømfindtlig for sin Ære, og i alle sine offentlige Udtalelser under hele Oprøret
lagde han bestandig stærk Vægt paa, at Slesvig-Holstenerne ikke bekæmpede «deres Konge og Hertug», men den
demokratiske Regering i Kjøbenhavn, som vilde berøve Hertugdømmerne deres Rettigheder. R. var derfor meget imod
Friskarevæsenet, uden dog at kunne forhindre det. Der herskede heller ikke altid den bedste Harmoni mellem ham og
Beseler, og de skiltes 1851 som Uvenner, da Beseler vilde fortsætte Krigen, medens R. nedlagde Vaabnene, støttet af
Stænderne. Men R.s Fiktion om den danske Konges Ufrihed 1848 har mere end noget andet fremkaldt Samtidens og Nutidens
haarde Domme om det slesvig-holstenske Oprør.

Da R. blev udelukket fra Amnestien, maatte han forlade Landet og nedlægge Embedet som Klosterprovst. Han kjøbte
Godserne Starzeddel, Raubart og Vettersfelde i Nedre Lausitz, hvor han bosatte sig. 1861 blev han livsvarigt Medlem
af det preussiske Herrehus, i hvilket han kort efter Frederik VII’s Død ivrig paakaldte Preussens Indblanding i det
danske Monarkis Anliggender. 1866 belønnede Kong Vilhelm ham ved at udnævne hans Datter til Gouvernante for
Kronprinsens Børn. 1867 søgte han i Holsten Valg til den nordtyske Rigsdag, men faldt for en Augustenborger. Ved
Kiels Universitets Jubilæum 1878 blev han Doktor Juris hon. Han døde 24. April 1878 paa Starzeddel. – 16. Juni 1831
havde han ægtet Louise Friherreinde Løw von und zu Steinfurth (f. 14. Febr. 1807 d. 27. Maj 1864), Datter af Georg
Friherre L. 1891 rejstes der i Slesvig et Monument for ham og Beseler.

Allg. Deutsche Biographie XXVIII. Hist. Tidsskr. 3. R. V, 217 ff. A. Sach, Graf F. v. R. u. W. H. Beseler (1886).

H. R. Hiort-Lorenzen. (Dansk Biografisk Leksikon - 1900)

____________________

I denne tale kommer en repræsentant fra den Slesvig-Holstenske provisoriske regering med et opråb til befolkningen
om, at nu er chancen der for en omvæltning. Den provisoriske regering appelerer til specielt den slesvigske
befolkning om at slutte sig til dem, så de i fællesskab måske kan skabe et selvstændigt land med egen grundlov og
regering, men stadig høre under det tyske forbund. Størstedelenaf den slesvigske befolkning var tyskorienterede, men
havde ikke nødvendigvis ønske om, at blive lagt ind under Tyskland fordi de følte, at de hørte til Danmark. I Holsten
var befolkningen tysksindet.

Konflikten var, at Slesvig følte sig dansk mens Holsten følte sig tysk , men de to hertugdømmer havde altid haft tæt
tilknytning, og nu benyttede de nationalliberale så lejligheden til at anmode den danske konge om, at Slesvig og
Holsten kunne blive sluttet sammen til et selvstændigt land under det tyske forbund. Nationalfølelsen blev for alvor
vakt i Danmark og hertugdømmerne.


Den Slesvig-Holstenske provisoriske regerings opråb til befolkningen, 24 marts,1848

(Oversat fra tysk efter original på Museet på Sønderborg slot)

Medborgere!

Vor hertug er ved en folkebevægelse i København blevet tvunget til at afskedige sine hidtidige rådgivere og til at
indtage en fjendtlig holdning mod hertugdømmerne.

Landsherrens vilje er ikke mere fri og landet uden regering.

Vi vil ikke tåle, at tysk land bliver prisgivet danskernes rov. Store farer kræver store beslutninger; til forsvar af
grænsen og til opretholdelse af orden behøves der en ledende myndighed.

Fugs rettigheder i hans navn.

Vi vil straks indkalde de forenede stænderforsamlinger og tilbagegive den overtagne magt, så snart landsherren igen
vil være fri, eller andre personer af stænderforsamlingen vil blive pålagt ledelsenaf landet.

Vi vil med al kraft tilslutte os Tysklands enheds- og frihedsbestræbelser. Vi opfordrer alle landets venligsindede
indbyggere til at slutte sig til os. Lad os ved fasthed og orden give det tyske fædreland et værdigt bevis på den
patriotiske ånd, der fylder Slesvig-Holstens indbyggere.

Den fraværende advokat Bremer vil blive opfordret til at tiltræde den provisoriske regering.

Kiel, 24.marts 1848.

Den provisoriske regering.

Beseler, Frederik prins til Slesvig-Holsten, F.Reventlou, M.T Schmidt.

_______

Als sich 1848 eine Provisorische Regierung für Schleswig-Holstein konstituierte, war von Beginn an ein gebürtiger Schleswiger dabei: Friedrich Graf von Reventlou wurde in dem sechsköpfigen Kabinett Minister der auswärtigen Angelegenheiten, übernahm zusätzlich das Innenressort und hatte damit eine Schlüsselposition inne. Der adlige Politiker, Jurist und Klosterprobst gehörte als Repräsentant der Ritterschaft dem konservativen Flügel an. Nach dem Abdanken der Regierung nach nur wenigen Monaten wurde ihm zusammen mit Wilhelm Beseler, dem bisherigen Präsidenten der Provisorischen Regierung, das Amt des Statthalters der Herzogtümer Schleswig und Holstein übertragen.
Die Familie Reventlow gehört zum schleswig-holsteinischen Uradel. Sie verzweigt sich in mehrere Linien. Die Schreibweise des Familiennamens variiert im Laufe der Jahrhunderte. In der Neuzeit setzten sich die Formen Reventlow und Reventlou durch. Friedrich, der am 16. Juli 1797 in Schleswig zur Welt kam, wählte für sich den Namen Reventlou. Sein in Kopenhagen geborener Vater, der als dänischer Offizier in Schleswig stationiert war, verwendete die meist benutzte Variante Reventlow.
Fast schon eine Tradition innerhalb der Familie war es, ihren Nachwuchs in Lübeck aufs Gymnasium zu schicken - so auch geschehen im Falle von Friedrich von Reventlou. Er absolvierte 1816 das Katharineum mit Erfolg und nahm umgehend an der Göttinger Universität das Jurastudium auf. Nach einer Zwischenstation in Jena schloss er in Kiel das Studium ab und bestand 1820 am Gottorfer Obergericht das Examen mit der Note "sehr rühmlich".
Seine berufliche Laufbahn begann er als Rat am Obergericht in Glückstadt. 1834 wurde er an das neue schleswig-holstein-lauenburgisches Oberappellationsgericht in Kiel berufen. Zwei Jahre später wählte man ihn zum Probst des adligen Klosters zu Preetz. In dieser Funktion gehörte er der holsteinischen Ständeversammlung in Itzehoe an.
Graf von Reventlou avancierte zu einem herausragenden Kopf der schleswig-holsteinischen Bewegung in den Jahren 1848 bis 1851. Als es zum offenen Bruch mit Kopenhagen kam und sich in Schleswig-Holstein eine Provisorische Regierung bildete, war er bereit, in diesem Rahmen konkret Verantwortung zu übernehmen: Er trat am 24. März 1848 der Regierung bei, die allerdings bereits am 22. Oktober desselben Jahres ihre Segel streichen musste. Das Ringen um die Herzogtümer war damit aber noch nicht entschieden. Beseler und Reventlou wurden von der deutschen Zentralgewalt zu Statthaltern bestellt. Nach Beselers baldigem Rückzug führte der Graf "noch kurze Zeit dieses Amt alleine fort, bis er Land, Volk und Heer an die Commissarien der deutschen Großmächte und Dänemarks am 1. Febr. 1851 übergeben mußte".
Reventlou zog sich daraufhin - "mit dem Rufe eines Ehrenmanns von reinster und aufrichtigster Gesinnung", wie es seinerzeit hieß - in das Privatleben zurück. Wie andere Protagonisten der schleswig-holsteinischen Erhebung wurde auch er von der dänischen Regierung des Landes verwiesen. Er veräußerte seine Besitzungen in Schleswig-Holstein und erwarb in der Niederlausitz die Güter Raubart, Vettersfelde und Starzeddel als neues Zuhause. Er lebte weitgehend zurückgezogen und nahm nur gelegentlich an Sitzungen des preußischen Herrenhauses teil, in das er von König Wilhelm I. als lebenslanges Mitglied berufen worden war.
1865 würdigte ihn die Kieler Universität, indem sie ihn zum Ehrendoktor der Rechte ernannte. Nach der Eingliederung Schleswig-Holstein in die preußische Monarchie 1867 wurde Friedrich Graf von Reventlou als Kandidat für den konstituierenden Norddeutschen Reichstag aufgestellt, unterlag aber seinem Mitbewerber.
Am 24. April 1874 starb Reventlou in Starzettel. Bestattet wurde er in Preetz, seiner einstigen Wirkungsstätte. Die Stadt Schleswig setzte ihm und seinem Mitstreiter Beseler ein Denkmal mit Bronzebüsten von beiden Statthaltern. Errichtet wurde es 1891 vor dem Amtsgericht im Lollfuß. Während des Zweiten Weltkrieges wurden die Büsten und der auf dem Sockel sitzende Krieger abmontiert und für die Metallsammlung eingeschmolzen.
– Quelle: https://www.shz.de/3285271 ©2020

Uddannelse:
1820 Cand jur

Beskæftigelse:
1861 livsvarigt medlem af det preussiske Herrehus

Beskæftigelse:
1848 Præsident for den provisoriske regering i Holsten, 1849-51 medlem af statholderskabet over de 3 hertugdømmer

Titel:
1834 Kammerherre, 1839 Ridder af Dannebrog, 1840 Dannebrogsmand, 1842 Kommandør af Dannebrog.

Alle titler slettet 29 juli 1848

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsfriherreinde Marie Louise Henriette Wilhelmine Löw von Und zu Steinfurth. Marie (datter af Georg Carl Hermann Wilhelm Löw von Und zu Steinfurth) blev født den 14 feb. 1807 i Regensburg, Bayern, Tyskland; døde den 27 maj 1864 i Starzeddel (nu: Starosiedle), Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Julie blev gift med Joseph Franz Christian Baudissin den 7 apr. 1820 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Joseph (søn af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 9 jan. 1797 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 5 apr. 1871 i Borstel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Farve og Wittenberg
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Ernst Christian greve Reventlow (født 26. juli 1799 i Slesvig by, død 12. februar 1873 på Gut Farve) var en holstensk godsejer og politiker, bror til Christian Andreas Julius, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1818 ved universitetet i Kiel, 1819 ved universitetet i Heidelberg og blev 1822 cand.jur. fra Gottorp og var 1823-26 attaché ved det danske gesandtskab i Berlin. Reventlow nærede som sin bror Friedrich slesvig-holstenske anskuelser, blev 1840 landdagsmarskal for den slesvig-holstenske provinsial-landdag, støttede oprørsregeringen i 1848, var 1855-56 medlem af Rigsrådet, verbitter i Itzehoe Kloster og efter 2. Slesvigske Krig medlem af det preussiske Herrehus.

Reventlow ejede godserne Gut Farve i kredsen Oldenburg (1829) og Gut Wittenberg (1842-51).

Reventlow var 1835 blevet kammerherre (slettet 20. maj 1852) og 28. juni 1840 Ridder af Dannebrog, men mistede begge udmærkelser efter sin støtte til oprørsregeringen.

Reventlow blev gift 28. oktober 1825 på Gut Hagen ved Segeberg med Sophie Adelaide von Buchwaldt (9. august 1802 - 23. februar 1882 på Gut Neudorf), datter af Wolf von Buchwaldt (1764-1820) og Benedicte Charlotte Blome (1772-1802).

Har udgivet:
Dännemark und seine Könige bis zum Antritt des Oldenburger Hauses ;

http://reader.digitale-sammlungen.de/de/fs1/object/display/bsb10117048_00007.html

________________________



Ernst Christian Graf von Reventlow,
Gutsherr, Politiker,
geb. 26.7.1799 in Schleswig, gest. 12.2.1873 auf Gut Farve, Ost-Holstein;
1818-1822 Jurastudium in Kiel, 1822 juristisches Examen in Gottorf, 1823-1825 Attaché der dänischen Gesandschaft in Berlin dann aus dem Staatsdienst ausgeschieden. Ab 1827 Bewirtschaftung des Gutes Farve, dessen Herrenhaus er im neugotischen Stil umbauen ließ. Ab 1831 Sekretär und von 1843-1869 Direktor des von ihm mitbegündeten Wagrischen landwirtschaftlichen Vereins. !848-1851 in diplomatischen Missionen für die herzogtümer tätig, 1855-1857 Mitglied im dänischen Reichsrat, 1863 Verbitter des Klosters Ithehoe, 1867 vom preußischen König zum Mitglied auf Lebenszeit im preußischen Herrenhaus berufen

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Adelaide von Buchwald. Sophie (datter af Wolf von Buchwald og Benedicte Christiane Blome) blev født den 9 aug. 1802; døde den 23 feb. 1882 i Neudorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Ottilie blev gift med Rigsgreve Christian Wilhelm Heinrich Rantzau den 19 feb. 1825 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark. Christian (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 23 sep. 1796 i Ascheberg, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 maj 1848 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Emma Louise Desirée von Wasmer. Emma blev født den 25 sep. 1819; døde den 20 aug. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Kilde: DAA 2018-20 p 171, IV 22

Notater:

TITEL: Comtesse

Louise blev gift med Baron Adolph Friedrich Blome den 30 aug. 1823 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. Adolph blev født den 15 mar. 1798 i Salzau, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 10 jul. 1875 i Heiligenstedten, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Elisabeth blev gift med Josias Friederich Ernst Heintze den 30 sep. 1823. Josias blev født den 22 sep. 1800 i Schwarzenbeck, ,; døde den 26 jan. 1867 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hütten, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Amtmand over Hütten Amt
• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

Christian Andreas Julius greve Reventlow (født 7. november 1807 på Kaltenhof, død 27. marts 1845 i Bordesholm) var en holstensk amtmand, bror til Ernst Christian, Heinrich og Friedrich Reventlou.

Han var søn af Heinrich greve Reventlow og Sophia Anna rigsgrevinde Baudissin, blev immatrikuleret 1826 ved universitetet i Kiel og studerede også ved Georg-August-Universität Göttingen blev 1830 cand.jur. fra Gottorp, 1834 landråd, 13. maj 1835 til 9. juli 1841 amtmand i Hytten Amt, 14. juli 1841 amtmand i Bordesholm, Kiel og Cronshagen Amter og samme år 10. juni Ridder af Dannebrog. 1843 blev han kammerherre.

Under sine studier i Kiel blev han i 1826 optaget i Corps Holsatia Kiel. I Göttingen blev han medlem af Corps Holsatia Göttingen. Senere kom han til Corps Slesvica Kiel.

Reventlow blev gift 22. august 1837 på Seelust med Georgine Marie Adelaide baronesse von Löwenstern (21. januar 1819 i Dresden - 16. april 1893 i Bordesholm), datter af kammerherre Georg Heinrich friherre von Löwenstern (1786-1856) og Adelaide "Lilly" Tugendreich Ernestine Frederikke Juliane komtesse Schimmelmann (1796-1876).

Kilde: https://www.wikiwand.com/da/Christian_Andreas_Julius_Reventlow

Christian blev gift med Georgine Marie Adeleide von Löwenstern den 22 aug. 1837 i Sølyst, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Georgine (datter af George Heinrich von Löwenstern og Adelheid Tugendreich Ernestine Friederike Juliane Schimmelmann) blev født den 21 jan. 1819 i Dresden, Sachsen, Tyskland; døde den 16 apr. 1893 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Død:
Død i en duel

Familie/Ægtefælle/Partner: Jacobine Saaby. Jacobine blev født i 1793; døde i 1842. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Conrad blev gift med Christine Dorothea Sophie Qualen i 1792 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Frederik Christian von Qualen og Hildeborg Margrethe Holck-Winterfeldt) blev født den 8 jul. 1766 i Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 sep. 1816. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Conrad blev gift med Sophie Charlotte Raben den 16 dec. 1803 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Sophie blev født den 19 apr. 1783 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 jan. 1837 i Glückstadt, Steinburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Greverne Ahlefeldt af Eskilsmark

Notater:

Fødsel:
NB: Født 2 1/2 år efter at faderen er død. ??!!

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Notater:

Johann Rudolph von Ahlefeldt (* 1. Januar 1775 auf Gut Saxtorff; † 25.
November 1848 auf Gut Sehestedt)[1] war Gutsherr auf Ludwigsburg,
Sehestedt und Saxtorff. Er war der Ehemann der deutschen
Schriftstellerin Charlotte von Ahlefeld.

Er war der Sohn des Gutsherren, Kammerherren und Landrates Detlev von
Ahlefeldt (1747–1796) und dessen erster Frau Heilwig Conradine Gräfin
von Ahlefeldt († 1748) aus dem Hause Eschelsmark.

Nach den Tod seines Vaters erhielt Ahlefeldt durch einen Fideikommiss
60.000 Reichstaler und das Gut Saxtorff. Dieses ließ er großzügig
umbauen und erweitern. Bei einer Reise nach Weimar lernte er seine
spätere Ehefrau Charlotte von Seebach (* 6. Dezember 1781 auf Gut
Stedten, heute Ortsteil von Berlstedt; † 27. Juli 1849 in Teplitz)
kennen, die Tochter des kurhannoverschen Obersts der Kavallerie
Alexander Christoph August von Seebach, Gutsherr auf Stedten, und der
Albertine Auguste Wilhelmine von Ingersleben.[2] Am 21. Mai 1798 wurde
das Paar in Schleswig durch den Dichter und Philosophen Johann Gottfried
Herder getraut.

Die Ehe, aus der die drei Söhne Friedrich (1799–1862), Erich (1800–1853)
und Hermann (1806–1855) hervorgingen, war jedoch nicht glücklich.
Charlotte trennte sich bereits 1807 von ihrem Mann und zog nach
Schleswig, kehrte aber 1810 und 1811 für kürzere Zeit nach Saxtorff
zurück. Ab 1821 lebte sie wieder in Weimar.

Am zweiten Weihnachtstag 1847 brannte das Herrenhaus auf Gut Saxtorff
ab. Ahlefeldt verstarb im November 1848 und hinterließ ein großes
Vermögen. Erbe wurde sein ältester Sohn Friedrich von Ahlefeldt,
königlich dänischer Kammerherr, Mitglied der schleswigschen
Ständeversammlung als Ständedeputierter der Schleswig'schen Ritterschaft.

Johan blev gift med Charlotte Elisabeth Sophie Wilhelmine von Seebach den 21 maj 1798 i Weimar, Thüringen, Tyskland. Charlotte blev født den 6 dec. 1781 i Halle, Sachsen, Stedten; døde den 27 jul. 1849 i Teplitz Czechoslovakia, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Ernst blev gift med Wilhelmine Sophie Henriette Wense den 1 jul. 1808 i Eldingen, Celle, Niedersachsen, Tyskland. Wilhelmine blev født den 17 sep. 1788 i Celle, Niedersachsen, Tyskland; døde den 27 apr. 1844 i Olpenæs (Olpenitz), Kappeln, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIII. Ditlev von Ahlefeldts efterslægt til Haseldorf, Haselau, Kaden, Damp, Saxtorp, Ludwigsburg, Olpenæs og Sehested

Friederich blev gift med Elisabeth von Klocker den 25 apr. 1815 i Eskilsmark, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland. Elisabeth blev født den 17 aug. 1791 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 30 jun. 1879 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Selma Emilie Sophie Bertha Gronsfeld-Diepenbroik. Selma blev født den 21 jan. 1844 i Esslingen am Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 26 mar. 1903 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Bertram Felix von Pfuel. Gustav blev født den 24 mar. 1829 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 7 mar. 1897 i Wilkendorf, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Hannoveransk diplomat - I dansk tjeneste

Carl blev gift med Isabella Harriet Jane Wemyss den 11 maj 1859 i London, England. Isabella blev født den 19 nov. 1837; døde den 11 dec. 1894 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Titel: Kammerherre

Notater:

Alfred Franz Carl greve Reventlow-Criminil (11. september 1825 på Schwarzenbek – 22. oktober 1898 på Ruheleben ved Pløn) var en dansk-tysk godsejer og diplomat.

Han var søn af den danske minister Heinrich Anna Reventlow-Criminil og Luise Sophie Jeanette Rantzau, blev kammerherre og legationssekretær, men forlod dansk tjeneste efter nederlaget 1864. Han var Ridder af Dannebrog, af den russiske Sankt Anna Orden og af den preussiske Johannitterorden.

Han var gift 1. gang 27. maj 1854 med komtesse Malwine Louise Anna Reventlow (17. december 1831 – 28. august 1857) og 2 gang 24. september 1860 med komtesse Bertha Louise Camilla Reventlow (2. oktober 1835 – 16. august 1869) og 3. gang 2. december 1873 med komtesse Marie Louise Christiane Reventlow (2. december 1833 – 27. december 1910).

Alfred blev gift med Komtesse Malvina Louise Anna Reventlow den 27 maj 1854 i Garnisons Kirke, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Malvina (datter af Greve Frederik Detlef Reventlow og Jutta Birgitte Friederiche Christensen) blev født den 17 dec. 1831 i Rio de Janeiro, Brasilien; døde den 28 maj 1857 i London, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Bertha Ida Louise Camilla Reventlow den 24 sep. 1860. Bertha (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 okt. 1835 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 aug. 1869 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Alfred blev gift med Marie Louise Christiane Reventlow den 2 dec. 1873. Marie (datter af Greve Ernst Christian Reventlow og Sophie Adelaide von Buchwald) blev født den 2 dec. 1833; døde den 27 dec. 1910 i Ruhleben, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stéphanie blev gift med Baron Rodolphe Saillard de Boisbertre i 1821. Rodolphe blev født i 1789; døde i 1878. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fut député du Var, élu en 1835-1837-1846
Conseiller général

Extrait (chapitre VI) de René Merle, Inventaire du texte provençal de la région toulonnaise, de la pré-Révolution à la Seconde République, G.R.A.I.C.H.S., La Seyne,1986, pp. 185-209

Les conditions de la vie politique officielle font que les hommes politiques, dans leurs campagnes électorales, n'ont nul besoin de s'adresser aux masses populaires dans leur langue habituelle : seulsen effet votent les plus riches.

Ainsi, en 1846, trois cents électeurs sont concernés par la bataille entre Denis et Portalis dans la circonscription de Toulon extra-muros. Traditionnellement, cette circonscription élit A. Denis, lemaire d'Hyères, que nous avons déjà rencontré en 1829-30, jeune journaliste libéral. Denis est le député officiel depuis 1837, mais en 1846 le gouvernement Guizot lui retire son appui pour l'accorderau conservateur Portalis, jusque-là soutenu par les légitimistes et les catholiquesnon ralliés. Portalis, héritier d'une vieille et célèbre famille de parlementaires aixois (originaire du Beausset), qui fréquente les allées du pouvoir depuis Napoléon, bénéficie ainsi d'une orientation plus à droite du gouvernement. Il rassure plus que Denis, dont les vieilles tendances anti-cléricales sont encorevivaces, et il est élu. Mais il meurt aussitôt et il faut revoter.

Le candidat officiel est alors Ernest de Portalis, frère du défunt, qui l'emporte par 191 voix sur Denis, 165 voix, et Sala, royaliste populaire, 14 voix. Mais l'originalité de l'élection a été l'entrée en lice d'un candidat Saint-Simonien, Charles Duveyrier, qui obtient 3 voix ! Duveyrier, totalement étranger à la région, est parachuté de Paris sur les conseils de Louis Jourdan, que nous avons rencontré jeune journaliste du libéral Aviso en 1829. Depuis, il a été journaliste enGrèce et en Algérie, où il devient l'ami du saint-simonien Enfantin. Il est difficile de préciser les raisons de la candidature Duveyrier : sans doute Jourdan, le Toulonnais de Paris (il a alors 37 ans et a passé l'âge des lubies adolescentes), a-t-il senti dans l'électorat, et plus largement dans l'opinion, une certaine lassitude de l'affrontement traditionnel conservateurs-libéraux officiels, dont la candidature Sala est à sa façon un indice.

.../...

Et voici que ce Parisien de Jourdan lance des chroniques patoises qu'il signe Bourtoulaïgo (le pourpier en provençal, mot équivoque : en manger signifie faire maigre chère, et boire comme lui, toujours altéré, être ivrogne).

.../...

Le zèle du préfet en faveur de la candidature Portalis ayant été excessif, l'élection est cassée : les mêmes se retrouvent en lice. Portalis est élu avec 232 voix, Denis a 137 voix, Sala 1 et Duveyrier monte à 27 ! Mais cette fois, les conservateurs pris à contre-pied anticipent sur l'offensive Bourtoulaïgo, et l'on peut lire dans Le Toulonnais des chroniques provençales.
Peut-être a-t-on utilisé la plume de Terrin, rencontré aux côtés des libéraux de 1830, mais aussi lié, pour des raisons complexes, au "clan" Portalis : n'oublions pas que les légitimistes (carlistes)et les républicains méridionaux ont pratiqué, dans les années 30, l'union sacrée sans concessions idéologiques contre les candidatures officielles hégémoniques dans le système censitaire. (Portalis fera de Terrin le secrétaire de la Mairie de Toulon en 1847.)
Le dialogue du Toulonnais met en scène deux ménagers du Pradet, dont l'un n'a pas été insensible aux thèses de Bourtoulaïgo, signe d'un impact populaire évident.

Beskæftigelse:
Conseiller à la Cour d'Appel de Paris

Frédéric blev gift med Adrienne Philippine Mounier den 11 dec. 1828 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. Adrienne blev født den 11 okt. 1811 i Paris, Frankrig; døde den 30 mar. 1891 i Paris, Frankrig 16 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Naissance : une source donne 1810, l'autre 1820
Est né en 1810. Sur l'extrait d'acte de naissance de son fils Harold, (23/10/1841), il est dit qu'il a 31 ans.

Profession : une source dit de Haute-Saône, l'autre de Seine et Oise.
Il eut (au moins) les deux postes, étant receveur de Haute-Saône lors de la naissance de son fils Harold, receveur de Seine et Oise plus tard, dans un courrier de recommandation pour ce même fils en 66.
(Source : dossier personnel d'Harold Guillaume au ministère des Affaires Etrangères.)

chevalier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Trésorier Payeur Général et Receveur Général des Finances

Harold blev gift med Caroline Victorine Adrienne Louise Mounier den 12 aug. 1840. Caroline blev født den 13 aug. 1823 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig; døde den 17 apr. 1881 i Paris 16, F75016, Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var (Brignoles) en 1846, 1847, 1848 (siège au centre droit ministériel, soutient Guizot)

Officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

baron, dit le vicomte

Auditeur au Conseil d'Etat en 1841, Maître de requêtes à compter du 25/1/1852 jusqu'à sa nomination aux fonctions de conseiller-maître à la Cour des comptes en 1867.
Quite la Cour avec le titre de conseiller-maître honoraire en 1888.
Srce: Le Conseil d'Etat sous la Monarchie de Juillet, Marc Boubet, 2001.

Beskæftigelse:
Cons. à la Cour de comptes, maître des requètes au Conseil d'Etat

Joseph blev gift med Sidonie Félicité Josephine Damemme den 16 jun. 1846 i Paris, Frankrig. Sidonie døde i aug. 1898 i Paris, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

député du Var de 1852 à 1863

officier de l'Ordre de la Légion d'Honneur

Beskæftigelse:
Receveur Général des Finances

Jules blev gift med Marie Victoire Boullée den 22 apr. 1851. Marie blev født i 1829; døde den 25 jun. 1852. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jules blev gift med Elisabeth Anne-Marie Damemme den 3 jul. 1854. Elisabeth blev født i 1831; døde den 28 aug. 1885 i Paris, Frankrig 8 eme. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

Kgl preuß. W.GehRat, Verbitter d. adel. Klosters Itzehoe u. Erster Prälat der Schleswig-Holst. Rrschaft, RRr d. JohO.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI p 328

Adolf blev gift med Nancy Rantzau den 25 jul. 1861 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Nancy (datter af Rigsgreve Cuno Georg Wiprecht Rantzau og Adelaide Conradine Löwenstern) blev født den 8 aug. 1844 i Teplitz (nu: Teplice), Tjekkiet; døde den 9 sep. 1911 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767

Notater:

TITEL: Comtesse

Caroline blev gift med Rigsgreve Christian Emil Heinrich Julius Rantzau den 10 okt. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Christian Andreas Friedrich Greve Rantzau og Rigsgrevinde Anna Luise (Nancy) Rantzau) blev født den 12 jul. 1827 i Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1888 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Link: http://www.artnet.com/artists/adeline-von-reventlow/
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Adeline_Gräfin_von_Reventlow