Anne Rosenkrantz

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p695 116d

Familie/Ægtefælle/Partner: Albrecht Gøye. Albrecht (søn af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født cirka 1505 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 3 aug. 1558 i Skanderborg, Danmark; blev begravet den 3 aug. 1558 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margaret blev gift med Peder Jensson Brahe cirka 1574. Peder (søn af Jens Axelsson Brahe og Anne Esgesdatter Bille) blev født cirka 1552 i Krageholm, Sövestad, Skåne, Sverige; døde den 28 jun. 1610. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
Kom 1586 i Sorø Skole, Studerede i Geneve, Basel og Heidelberg. 1595 immatr. i Padova, 1596 i Siena og 1597 i Orleans

Familie/Ægtefælle/Partner: Manderup Parsberg. Manderup (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født den 2 feb. 1547; døde den 11 nov. 1626 i Hagesholm, Tuse Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Clausholm, Voldum, Galten Herred, Randers Amt, Danmark

Mette blev gift med Otte Marsvin den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Otte (søn af Jørgen Marsvin og Karen Ottesdatter Gyldenstierne) blev født den 29 nov. 1573 i Dybäck Slott, Vemmenhög H., Malmöhus, Skåne, Sverige; døde den 31 mar. 1647. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Peder Munk den 29 jul. 1604 i Malmö, Skåne, Sverige. Peder (søn af Ludvig Munk og Kirsten Pedersdatter Lykke) blev født den 22 apr. 1534 i Lønborggård, Lønborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 31 mar. 1623 i Sødringholm, Udbyhøj, Danmark; blev begravet i Volstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Clausen Sehested den 11 maj 1627 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Malte (søn af Claus Maltesen Sehested og Anne Nielsdatter Lykke) blev født den 13 nov. 1596 i Arensborg, Øsel (nu: Kuressaare, Saaremaa), Estland; døde den 20 jun. 1661 i Rydhave Slot, Ryde, Holstebro, Danmark; blev begravet i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Krenkerup Og Østrupgård

Notater:

Uddannelse:
1594 i Sorø skole, 1601 immatr. i Orleans

Beskæftigelse:
1604 Hofjunker

Axel blev gift med Elisabeth Rosensparre den 1 apr. 1610 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Oluf Rosensparre og Lisbeth Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 2 nov. 1592 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 30 dec. 1627 i Vordingborg, Danmark; blev begravet i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
1617 forlenet med Koldinghus, 1623 med Kalundborg

Otte blev gift med Mette Rosenkrantz den 29 okt. 1626 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Jacob Eriksen Rosenkrantz og Pernille Henriksdatter Gyldenstierne) blev født den 19 apr. 1603 i Nyborg Slot, Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 4 aug. 1646 i Sæbygård, Sæby, Danmark; blev begravet den 26 aug. 1646 i Aalborg Budolfi Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jørgen Urne den 16 feb. 1624 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Jørgen (søn af Knud Urne og Merete Margrethe Eilersen Grubbe) blev født den 17 okt. 1598 i Halsted kloster (tidl. Juellinge), Halsted, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 19 feb. 1642 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; blev begravet i Blenstrup Kirke, Aalborg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Iver Tagesen Krabbe den 25 aug. 1628 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Iver (søn af Tage Mogensen Krabbe og Sophie Friis) blev født den 22 mar. 1602 i Bustrup, Ramsing, Skive, Danmark; døde den 30 okt. 1666. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Torbenfeld Med Toftholm Sæbygård Og Haven

Notater:

Uddannelse:
Gik i Sorø Skole, 1646 immatr. i Leyden,

Beskæftigelse:
1648-56 Hofjunker

Begravelse:
I følge Rasmussen Søkilde er han begravet på Brahetrolleborg Kirkegård.

Manderup blev gift med Birgitte Trolle den 18 maj 1656 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Birgitte (datter af Niels Trolle og Mette Corfitsdatter Rud) blev født den 1 feb. 1631 i Skarhult, Malmöhus, Sverige; døde den 13 nov. 1687 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Jens Kaas. Jens (søn af Mogens Kaas og Sidsel Friis) blev født cirka 1611 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark; døde før 1640 i Støvringgård, Støvring Sogn, Støvring Herred, Randers Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Ulrik Frederik Gyldenløve i 1659 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Ulrik (søn af Frederik 3, Konge af Danmark og Margrete Pape) blev født den 20 jul. 1638; døde i 1704. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helle blev gift med Frantz Rantzau den 24 apr. 1660. Frantz (søn af Johan Rantzau og Dorthe von Gersdorff) blev født cirka 1620 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; døde i 1676 i Estvadgård, Estvad sogn, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark; blev begravet den 13 apr. 1676 i Estvad Kirke, Estvad, Ginding Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1982-84 p594 50c*

Mette blev gift med Christian Vind den 1 jul. 1655 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Iver Vind og Helvig Nielsdatter Skinkel) blev født den 1 jan. 1630 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 21 feb. 1677; blev begravet i Torstrup Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Frederik Lützow i 1679. Frederik blev født i dec. 1618; døde i 1680 i Nordborg, Als, Danmark; blev begravet den 22 apr. 1680 i Alslev Kirke, Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Just Høeg i 1670. Just (søn af Just Banner Høeg og Anne Lunge) blev født den 6 maj 1640 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde cirka 1694; blev begravet den 26 sep. 1694. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Bjørn Ulfeld i 1655. Bjørn (søn af Christopher Knudsen Ulfeld og Maren Ovesdatter Urup) blev født den 20 aug. 1615 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde den 9 aug. 1656 i Tersløsegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz den 11 okt. 1666 i Vemmetofte, Fakse Herred, Præstø Amt, Danmark. Erik (søn af Holger Rosenkrantz og Sophie Axelsdatter Brahe) blev født den 12 mar. 1612 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; døde den 13 okt. 1681 i Rosenholm, Hornslet Sogn, Øster Lisbjerg Herred, Randers Amt Danmark; blev begravet i Hornslet, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

for sig og ægtefødte Børn optaget 1 Maj 1682 i friherrelig Stand med Navnet Løvendal, opdraget i Nederlandene (1674), var 1677 i Heidelberg, 1678 Adelborst paa den nederlandske Flaade, var 1686 af Faderen udset til at tjene Venetianerne paa Morea, men traadte 1689 i Ostindisk Kompagnis Tjeneste, og fulgte med det til Trankebar bestemte Skib »Den flyvende Ulv«, begik paa Henvejen 25 Sept. paa sin 29. Fødselsdag Selvmord paa Øen Sao Thomé og jordet her 27 s. M. med al militær Honnør.

Notater:

Ble i 1710 Kommanderende general og statholder i Norge intill 1712, Han ledet her under et kortvarig felttog inn i Bohuslen. Han utstedte da til befolkningen i dette gamle norske landskap en proklamasjon, hvor han minnet om forholdet ti
l dens g

Ulrich blev gift med Dorothea Margrethe Brockdorff den 16 feb. 1687 i Dockenhuden Ved Blankenese, ,. Dorothea (datter af Cai Bertram Brockdorff og Hedvig Rantzau) blev født i 1672 i Kletkamp, Lütjenburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 aug. 1706. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Benedicte Margrethe Rantzau den 29 jan. 1709. Benedicte (datter af Cai von Rantzau og Catharine Margrethe Blome) blev født i 1683; døde den 26 jul. 1776 i Mückenberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Hofmesterinde hos Dronning Anna Sophie

Helvig blev gift med Oberst Rudolf Günther von Grabou i 1693. Rudolf blev født den 20 jul. 1663 i Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland; døde den 14 dec. 1716; blev begravet i Fyrendal Kirke, Fuglebjerg, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Død:
Dræbt ved belejringen af Maastricht af overkvarter

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Estvadgård & Nørkær
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst, Hæren

Frederik blev gift med Øllegaard Rodsteen den 3 dec. 1694 i Odder Kirke, Odder, Danmark. Øllegaard (datter af Jens Rodsteen og Sophie Amalie Gersdorff) døde i jan. 1736 i Rodstenseje (tidl. Hovedstrup), Odder, Danmark; blev begravet den 20 jan. 1736 i Odder Kirke, Odder, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Margrethe blev gift med Peder Benzon den 9 aug. 1688. Peder (søn af Niels Benzon og Mette Nielsdatter) blev født den 29 sep. 1652 i Aalborg, Fleskum Herred, Aalborg Amt, Danmark; døde den 23 jun. 1701 i Havnø, Visborg Sogn, Hindsted Herred, Aalborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Dorothea blev gift med Niels Mund den 17 apr. 1695 i Torbenfeldt (Frydendal), Holbæk, Danmark. Niels blev født i 1644; døde den 16 okt. 1723. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karen blev gift med Christian Bille i 1673. Christian (søn af Lave Eriksen Bille) blev født den 8 feb. 1641; døde den 17 aug. 1714 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IV. Rosenholm-linjen
• Ordner: 1730; Ridder af Elefanten

Notater:

Iver Rosenkrantz (5. december 1674 på Rosenholm - 13. november 1745 samme sted), dansk statsmand.

Han var søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte. Gift 1. gang 1. juni 1702 i København med Birgitte Gersdorff (ca. 1687-1719). Gift 2. gang 19. februar 1721i København med Charlotte Amalie Skeel (1700-63) Iver Rosenkrantz kom 1691 på Ridderakademiet i København. 1694-97 i udlandet. 1698 blev han kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedvig. Fra år 1700 anvendes han til talrige diplomatiske sendinger. 1708-09 var han hofmarskal på Frederik 4. 's fornøjelsesrejse til Italien . I 1709 blev han udnævnt til amtmand over Københavns Amt. 1717 udnævnt til gehejmeråd . Frederik IV havde i sine senere regeringsår angst overfor den gamle adel og betjente sig i stadig stigende grad kun af sin dronning Anna Sophie Reventlow's tyske slægtninge. Iver Rosenkrantz blev i den forbindelse udnævnt til amtmand over Viborg Amt, hvilket havde karakter af fjernelse fra hoffet. Med den nye konge Christian VI 's tronbestigelse i 1730 vender Rosenkrantz dog tilbage til København, hvor han udnævnes til gehejmeråd i konseillet, oversekretær i danske og tyske kancelli samt ridder af elefanten . Yderligere blev han hofmester hos kronprins Frederik , præsident i Højesteret, patron for Københavns Universitet . Stillingen havde karakter af storkansler, selvom han aldrig fik titlen. Iver Rosenkrantz var nu landets mægtigste mand næst efter monarken. Denne stilling holdt han i fem år, hvorefter han på grund af uenighed om landets udenrigspolitiske linje degraderedes til menigt medlem af regeringen. I 1740 fik han sin afsked med en pension på 5000 rigsdaler årligt.

Som godsejer havde Iver Rosenkrantz også succes. Fra forældrene ved moderens død i 1716 arvede han Vosnæsgaard, som dog hurtigt blev solgt. I 1727 købte han fædrenegodset Rosenholm fra sin halvniece Hilleborg Gyldenstierne. I 1735 købte han Ryegaard og arvede 1737 Egholm og Krabbesholm i fællesskab med sin hustru. I sin ministertid havde Iver Rosenkrantz naturligt nok foretrukket at bo på sine sjællandske herregårde samt i sit københavnske palæ (i dag Lerches Gård). Men 1740 vendte han hjem til Jylland for at tage fast ophold på Rosenholm. Dette slot moderniserede han totalt, så det i det indre blev et tidssvarende hjem i barokstil. Desuden anlagde han barokparken i tilknytning til dette sted. Kronen på værket blev ophøjelsen af Rosenholm til stamhus 1743.

Iver Rosenkrantz døde knap 71 år gammel i 1745. 2000 mennesker fulgte hans begravelsestog til Hornslet Kirke.

____________________

Biografi fra DBL
Iver Rosenkrantz (5. december 1674 – 13. november 1745) var statsmand og en søn af gehejmeråd Erik Rosenkrantz til Rosenholm og Margrethe Krabbe til Vemmetofte.

Faderen mistede han allerede, da han var 7 år; men han synes at have fået en meget omhyggelig opdragelse og en god undervisning, uvist dog ved hvilke lærere. 1694 tiltrådte han en udenlandsrejse, dervarede et par år. I januar 1698 blev han efter sin tilbagekomst udnævnt til kammerjunker hos prinsesse Sophie Hedevig; men det skulle dog ikke blive Hoffet der blev hans levevej. Allerede i året 1700udnævntes han (30. oktober.) til afsending hos Carl XII, og han opsøgte da også denne i Lifland; men han blev ikke modtaget, således at han måtte rejse hjem uden så meget som at have talt med den svenske Konge. Heldigere var han i det mindste personlig, da han 1702 kom til England som statsafsending og kunne virke her indtil 1705. Det ser ud til, at han har gjort et godt indtryk i de engelske statsmandskredse og ved dronning Annas hof. Da han var kommen tilbage der fra, valgte kong Frederik 4. ham til at følge med på hans italienske rejse 1708-9 som hofmarskal. De forhold, der førte til, at Frederik 4. kastede sig ind i Den Store Nordiske Krig (1709), kaldte atter Rosenkrantz til diplomatisk virksomhed. Han sluttede i september 1709 et forsvarsforbund imellem Danmark og biskoppen af Münster, og derefter underhandlede han med sømagterne, hvad der var begyndelsen til, at han i flere år (indtil 1714) var statsafsending i England. Derpå nævnes han som deltager i fredskongressen i Brunsvig,der dog blev betydningsløs. Der knytter sig ikke træk af særlig vigtighed til hans diplomatiske virksomhed; men når man ser ham blive så stærkt brugt på dette område, tyder det på, at han har gået forat være dygtig dertil.

Imidlertid var han allerede 1709 bleven udnævnt til amtmand i Københavns Amt, en stilling, som forholdene dog hidtil havde gjort det umuligt for ham at give sig af med. Fra året 1716 derimod kunne hanovertage den, og han fik tillige i dette år sæde i Politi- og Kommercekollegiet, hvor han kom til at virke som formand indtil 1723. I året 1709 var han blevet Ridder af Dannebrog, 1717 fik han gehejmerådstitel. Men nu i 1723 indtraf der en forandring i hans stilling, der ganske sikkert ikke var efter hans hoved; han blev (30. august) gjort til stiftamtmand i Viborg. Denne flytning fra København ogfra centralstyrelsen, der var en følge heraf, var åbenbart en virkning af det lidenskabelige had til den gamle danske adel, der netop på denne tid kulminerede hos kongen og få måneder i forvejen havdefået udtryk ved hans bekendte regeringsregler for hans søn, hvor han advarer imod at bruge mænd af denne stand i høje embeder. Rosenkrantzs virksomhed var nu i en række år begrænset til, hvad der vedrørte en afsides jysk egn; men den kunne have sin betydning ved det kendskab, han her vandt til forholdene fjernt fra hovedstaden. Medens han åbenbart i denne tid må opfattes som lidet i nåde hos kongen, bevarede han det venskabsforhold til kongens søskende, prins Carl og prinsesse Sophie Hedevig, der allerede var blevet grundet ved hans stilling en del år tilbage som kammerjunker hos prinsessen. Efter at han først havde været gift med en datter af Frederik Gersdorff, Birte, der var død 1719 uden at have født ham børn, havde han i året 1721 ægtet Charlotte Amalie Skeel, der var datter af Christen Skeel til Vallø og søsterdatter af brødrene Christian Ludvig og Carl Adolf v. Plessen, og det nære forhold, hvori han derved kom til disse mænd, blev endnu nøjere ved den berøring, han jævnlig havde under sit liv i Viborg med den førstnævnte af dem, der indtil slutningen af 1725 var stiftamtmand i Århus. En følge af disse forhold var det, at Rosenkrantz hørte til, hvad man må kalde oppositionenunder Frederik 4.’s sidste regeringsår, og dermed også til dem, som det kunne ventes at kronprinsen, den senere Christian 6., ville knytte til sig, så snart han blev konge.

Således kom det da også til at gå. Straks den første dag efter faderens død kaldte den unge konge Rosenkrantz til at tage Sæde i konseillet, foruden at han gjorde ham til Ridder af Elefanten, og Rosenkrantz blev tillige sat i spidsen både for det danske og det tyske kancelli (bestalling af 17. oktober 1730), således at han havde en storkanslers virkeområde, uden dog at bære den høje titel. Ved Siden deraf fik han overtilsyn med kronprinsens opdragelse. Da begge Plessenerne vare hans kolleger i konseillet, syntes der at være udsigt til behageligt samarbejde på statsstyreisens øverste trin, og Rosenkrantz var desuden i høj grad genstand for kongens tillid. Også han fra sin side satte kongen højt, således som han har givet det udtryk i et brev til en ven, hvor det hedder: ”Sikkert har der aldrig levet en retfærdigere eller bedre Fyrste i Verden end vor nuværende Konge, og vi kunne kun ønske, at slige Følelser og et sligt Liv kunne vare evig.”

Det var et fremskridt, at Rosenkrantz kom til at afløse U.A. Holstein som chef for de tvende kancellier; han stod over denne både ved dygtighed og, hvad personlighedens finhed angår. Ligesom Rosenkrantzs portrætter vise os en smuk mand med et mildt og nobelt udtryk i ansigtet, således få vi et ganske lignende indtryk af hans hele færd. Han var en, ædel og ren karakter, venlig i omgang og elskværdig at have at gøre med. Det kan vel være, at han havde et for ensidigt godsejersyn på landboforholdene, og at han havde vel megen adelsmandsfølelse; men han havde også adskillige af den ægte adelsmandsgode egenskaber, og det blev med rette sagt om ham af en fremmed diplomat, at han var et smukt eksempel på en adelsmand af den gamle slags. Hans dannelse var fin og grundig med den klassiske farve, som man på den tid kunne træffe den hos betydeligere fornemme mænd rundt omkring i Europa. Han havde i så henseende drevet det til at blive en stiv latiner, således at han kunne skrive velformede latinske digte. Med dette stod i forbindelse, at han satte stor pris på videnskabelige studier i det hele, og ligesom det virkede med til, at han stillede sig i et personligt venskabsforhold til Hans Gram,således gjorde det ham vel skikket til at være universitetets patron, hvad han var bleven 16. marts 1731.

Rosenkrantz medbragte fra sin tidligere diplomatiske virksomhed kundskaber på dette område, der måtte have betydning for ham, da han nu som oversekretær i det tyske kancelli tillige blev udenrigsminister, og han havde desuden i sine andre embeder vundet godt kendskab til landets forhold i flere retninger; han var også samvittighedsfuld i sin embedsførelse. Som udenrigsminister var han afgjort merefremtrædende, end hans forgængere i den senere tid havde været, og det har sin interesse at se ham gøre begyndelsen på, hvad der siden blev i høj grad iøjnefaldende hos bernstorfferne, nemlig ved sinedepecher at sætte de danske diplomater ind i regeringens politiske opfattelse af de europæiske forhold i almindelighed. Men når han dog ved sin stilling til kongen åbenbart var mindre fri i sin virksomhed, end de bleve det, så står han unægtelig ej heller ved siden af dem, hvad overlegent politisk blik angår. Man vil vel overhovedet, hvor stor sympati man end føler for ham, og hvor meget man end anerkender hans dygtighed, næppe sætte ham i den første række af vore statsmænd; man har ikke ved ham egentlig indtrykket af en overlegen mand.

I sin udenrigspolitik mødtes han godt med kongen i at søge et venskabeligt forhold til Sverige og ikke mindre i den politik, der førte til traktaterne med Østrig og Rusland i 1732, som skaffede nye garantier for Slesvigs besiddelse. Under den rivalisering imellem England og Frankrig, der netop nu begyndte igen, foretrak han afgjort tilslutning til den første af disse magter, og han fandt deri stærk støtte hos sine kolleger brødrene Plessen; men højst sandsynlig ville han dog ikke uden hjælp fra anden side have kunnet trænge igennem med sin politik over for den indflydelse, som krigsministerenLøvenørn udøvede på kongen i franskvenlig retning. Når striden imellem disse statsmænd endte med, at der 1734 blev sluttet forbund med England, skyldtes det ikke Rosenkrantzs overlegne indflydelse, men de råd, som kongen fik af sin fætter grev Stolberg-Wernigerode. I virkeligheden var Rosenkrantz s stilling allerede begyndt at blive vaklende.

Hvor nøje man end kunne have troet at forholdet ville blive imellem kongen og det konseil, han havde valgt sig, da han besteg tronen, holdt det dog ikke længe. Efter at Rosenkrantz og plessenerne havde virket til, at Christian 6., så snart han blev konge, skyndte sig med at ophæve landmilitsen, måtte de lide et nederlag, da de et par år efter forgæves bekæmpede tanken om at genindføre den. Uheldigvis kan man ikke give Rosenkrantz og hans tvende kolleger den ros, at de ved denne lejlighed havde stået på bondefrihedens side, thi hvad de ville have kongen til at stille i stedet for landmilitsen,var i virkeligheden et stavnsbånd fra det 14. til det 40. år. Det var Løvenørn, som her havde sejret over dem, og samtidig med at Rosenkrantz tillige havde at kæmpe med denne på det udenrigske område,blev han uenig med kongen med hensyn til de kirkelige forhold, hvor han selv ganske bestemt stod på det gamle ortodokse partis side, medens Christian 6. mere og mere gled over i pietisternes lejr. Denmodsætning, der her fremkom, skærpedes åbenbart end mere ved den pietistiske nidkærhed, der opfyldte kongens damer, både hans dronning, Sophie Magdalene, og hans svigermoder, den magtlystne markgrevinde af Bayreuth. Så indtraf tillige det store uheld for Rosenkrantz, at hans hustru gjorde skandale. Skønt hun ikke mere var helt ung og havde født ham 5 børn, var hun ikke lidt flanet og koketterede på en aldeles upassende måde med unge herrer. Følgen deraf var et blodigt sammenstød imellem 2 af hoffets unge kavallerer hos hende selv, en historie, der opvakte kongens levende forbitrelse imod hende, og som ikke kunne andet end skade både Rosenkrantz og hendes onkler. Det var kun få dage efter dette optrin, at Ludvig Plessen i januar 1734 trådte ud af konseillet. Det blev nu en pinlig tid for Rosenkrantz hans hustru havde bragt ham i folkemunde på en alt andet end behagelig måde, og efter at begge plessenerne havde forladt konseillet, stod han alene tilbage der, blot med en ubetydelig mand,Blome, til kollega. Hans stilling hos kongen var så undergravet, at denne ventede, at han ville tage sin afsked. Rosenkrantz gik imidlertid ikke, uvist af hvilken grund, og kongen lod ham foreløbig blive siddende; men hvor liden hans tillid til ham var, viser et sådant træk som det, at han lod Schulin, der den gang var sekretær i tyske kancelli, jævnlig gennemlæse Rosenkrantzs ekspeditioner og udtale sig for ham selv om dem.

Et sådant forhold kunne naturligvis ikke vare længe, og Rosenkrantz afløstes allerede 12. maj 1735 som oversekretær i danske kancelli af J.L. Holstein og 28. maj som oversekretær i tyske kancelli af J. S. Schulin. Derimod beholdt han sine pladser som medlem af konseillet og som patron for universitetet. I kraft af denne sidste stilling havde han få år i forvejen (1732) virket med til, at universitetet havde fået en ny fundats. Det ville være uret at nægte, at han derved havde virket til fremskridt i flere henseender; men man må uheldigvis tilføje, at der dog blev stående så meget forældet, ogat der endnu kom til at fattes så meget af nødvendige udvidelser, at man må sige, at Rosenkrantz og hans gode ven og rådgiver Hans Gram ved denne lejlighed viste, at de langtfra havde eformånd nok.

Stillingen som medlem af konseillet gjorde det ganske vist også efter 1735 muligt for Rosenkrantz at tale et ord med i vigtige statsspørgsmål; men han måtte nødvendigvis føle sig ene der, således somdette nu blev sammensat. At han ikke var bange for også under disse forhold at udtale meninger, som han kunne sige sig selv at kongen ikke ville synes om, viser det, at han i året 1737 indgav en indtrængende forestilling imod et forslag af generalprokurøren Andreas Hojer om indførelse af landfiskaler (fiskal: embeds mand, som anklagede på det offentliges vegne, landfiskal samme på landet), som skulle holde vågent øje med, hvad der skete imod loven og forordningerne. Rosenkrantz frygtede med grund for, at dette kunne føre til et uhyggeligt spionage, der ville gøre en slet virkning på befolkningen; men han kunne lige så lidt trænge igennem her som ved flere andre lejligheder, hvor han udtalte sig om ret vigtige forhold. Det var i det hele langt fra, at kongen fik mere tilovers for ham, efterat han var fratrådt sine stillinger i danske og tyske kancelli. I det Christian 6. i stigende grad opfattede brødrene Plessen som ubehagelige ppositionsmænd, blev Rosenkrantz på grund af sit nøje forhold til disse mænd også genstand for hans mistro. Da banken i København grundedes 1736, fandt kongen, at Rosenkrantz var alt for lidt ivrig i at tegne sig for aktier i dette af ham selv stærkt begunstigede foretagende, og med en klar hentydning til plessenerne skrev han i den anledning til Schulin: ”Gehejmeråd Rosenkrantz viser ved enhver Lejlighed, af hvilken Bande han er, og at han ikke vil flattere os.” Det synes også, som om Rosenkrantz, der i det hele holdt for meget af at høre sig selv tale, ikke altid var tavs nok, og at han, der med en stor overbærenhed ganske tilgav sin hustru og endog viste hende megen tillid, havde ondt ved at holde tæt over for hende, som ingenlunde var diskret nok. Men var der nogen egenskab, Christian 6. krævede af sine ministre, var det tavshed, og ærgerligsagde han derfor, at Rosenkrantz ikke kunne tie længere, end til han så sin kone.

Alt dette tilsammenlagt giver indtryk af, at Rosenkrantzs stilling i årene efter 1735 var alt andet end behagelig, og dertil kom, at kongen efterhånden også blev uenig med ham, hvad den udenrigske politik angik. Rosenkrantz holdt på dette område stadig fast ved, at forbund med England burde foretrækkes for en fransk alliance. Da 1739 det tidligere forbund med England blev fornyet, kunne det se ud,som om Rosenkrantzs politiske system endnu skulle opretholdes; men meget snart derefter foregik der en svingning i den danske politik over imod Frankrig, således som Løvenørn og Schulin vare ivrige for. Ved nytårstid 1740 blev der truffet hemmelige aftaler om et dansk-fransk forbund, der skulle træde i kraft, så snart alliancen med England var udløbet. Efter denne svingning var Rosenkrantzs forbliven i konseillet umulig længere, og 27. april 1740 fik han pludselig sin afsked. Det brev, hvorved kongen meddelte ham dette, indeholdt ingen påskønnelse af hans lange virksomhed i statens tjeneste, men dog den forsikring, at det kun var hensynet til hans alder, ikke derimod nogen misfornøjelse eller tanke om at vise ham unåde, der gjorde, at han fritog ham for mere at deltage i konseillets forhandlinger; han skulle have en pension på 5000 Rdl., og han ville kunne vælge, om han ville være stiftamtmand i Odense eller Århus. Rosenkrantz fandt imidlertid, at han havde været embedsmand længe nok,og ønskede desuden ikke at stå under nogen minister. Han bad derfor om at måtte få pensionen uden at behøve at overtage noget nyt embede, og dette indrømmede kongen ham.

Rosenkrantz havde efter sin far arvet Rosenholm, og senere (1735) købte han Rygård og året efter Egholm, begge godser i Sjælland. Da han fik sin afsked, forlod han København og boede på sine godser, mest på Rosenholm. Hvorledes han tilbragte sin tid der ovre, har han skildret i et digt på latin til Gram 1741. Det viser, at om han end havde syssel nok og endnu kunne finde glæder i livet, følte handog smerte ved den uret, han mente at han havde lidt. Det har derfor måttet være ham en glæde, da kongen et par år efter hans afsked greb en lejlighed til at vise ham, at han tænkte med venlighed på ham. Han forhøjede nemlig uden nogen anmodning fra Rosenkrantzs side hans pension med 1000 Rdl. Netop den gang havde han fået at vide, at Rosenkrantz var svagelig, og han skrev i anledning af pensionsforhøjelsen til J. L. Holstein: ”Maaske lever Rosenkrantz ikke længe. Katarrhalske Febre ere farlige for en Mand i hans Alder. Det gjør mig ret ondt for den brave Mand”. Ikke længe efter skænkede han Rosenkrantz en kostbar dåse med brillanter. Efter forskellige svingninger endte forholdet imellem kongen og Rosenkrantz således mildt og harmonisk.

Rosenkrantz døde 13. november 1745. I sit andet ægteskab havde han 5 børn, 3 sønner og 2 døtre. Meget bekendt blandt sønnerne blev Fred. Chr. Rosenkrantz hans enke, som 1750 fik ordenen de la fidelité, døde 1763.

Ulrich blev gift med Wilhelmine Ferdinanda Elisabeth von Creutzen den 5 dec. 1720 i Elsterwerda, ,. Wilhelmine døde den 27 nov. 1727 i Barselseng I Dresden, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: ? von Schmettow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Inntrådte i den sachsiske hær i sitt 14. år og fikk ensærdeles god utdannelse både i teoretisk og praktisk retning. I 1715 deltok han i den danske flåte ved Rügen, men tålte ikke sjøen og gikk tilbaketil sachsisk tjeneste. I 1717 ble han løytnant, gikk i keiserlig tjeneste og kjempet med utmerkelse i Serbia og på Sicilien. Ved sin hjemkomst i 1721 ble han utnevnt til oberst, deltok så i de følgende år i en rekke felttog, en tid på Korsika i genuesisk tjeneste , i den polske tronfølgekrig 1732-35, da han bl e utnevnt til generalmajor og førte høyere kommando under kamper i Polen og ved Rhinen.I 1737 gikk han i russisk tjeneste med rang av generalløytnant og deltok medberømmelse i krigen mot tyrkerne. I 1740 bl e han "general-en- chef" og guvernør i Estland. Som øverstkommanderende for artilleriet deltok han i 1742 i det finske felttog og ledet til slutt de underhandlinger som førte til svensk kapitulasjon i Helsingfors . Men dette varbare innledningen til hans event yrlige karriere. I1743 ble han ansatt som generalløytnant i den franske hær og kom som militær sjef til å spille en fremtredende rolle i den østerrisk e arvefølgekrig. Seieren ved Fontenoy skyldtes i ikke liten grad hans fremragende ledelse. Senere inntok han festningene Gent, Oudenarde, Ostende og Namur og satte kronen på sine bedrifter ved erobringen av Bergen op Zoom.Etter denne ganske enestående rekke av glimrende bedrifter ble han utnevnt til marskalk av Frankrike.

Ulrich blev gift med Theodora Eugenie von Schmettow den 23 jan. 1722. Theodora blev født i 1705; døde i 1768. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrich blev gift med Barbara Magdalene Elisabeth Szembeck den 13 nov. 1736 i St. Petersburg, Rusland,. Barbara blev født i 1701; døde i 1762 i Frankrig,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Rantzausgave
• Bopæl: Kannesgård
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Kejserlig Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Løjtnant

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Notater:

Beskæftigelse:
Major, Hæren

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Børglum, Vrå, Danmark
• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX. Linjen Estvadgaard

Mette blev gift med Poul Rosenørn den 28 maj 1708 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland. Poul (søn af Peder Madsen Rosenørn og Anna de Hemmer) blev født den 25 jan. 1670 i Tvilumgård, Tvilum, Silkeborg, Danmark; døde den 27 jan. 1737 i Meilgaard, Norddjurs, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Andreas Heinrich Schildbach. Andreas blev født i 1724; døde i 1767. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.

Greve og kommanderende general i Norge 1764-67.

Familie/Ægtefælle/Partner: Georgienne Amalie de Croy. [Gruppeskema] [Familietavle]

Benedicta blev gift med Aleksander Ossilinsky den 29 sep. 1757. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Charlotte Marguerite Elisabeth de Bourbon. Charlotte blev født i 1754; døde i 1838. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Oberstleutnant

Johan blev gift med Sophie Amalie Dyre den 18 sep. 1739 i Bratskov, Brovst Sogn, Øster Han Herred, Hjørring Amt, Danmark. Sophie blev født i 1704; døde i 1770 i Rendsburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet den 1 feb. 1770. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ulrica Hedevig von Heinen. Ulrica (datter af Ulrik Frederick von Heinen og Catharine Brüggemann) blev født den 12 jan. 1734; døde den 7 mar. 1772 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet den 31 mar. 1772 i Aalsø Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Laurits Lauritsen de Thurah den 19 okt. 1740. Laurits (søn af Lauritz Thura og Helene Catherine de With) blev født den 4 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev døbt den 6 mar. 1706 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark; døde den 6 sep. 1759 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 13 sep. 1759 i Trinitatis Kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoph Frederik von Gersdorff. Christoph (søn af Frederik Gersdorff og Edel Margrethe Krag) blev født den 14 nov. 1699 i Bramstrup, Nr. Lyndelse, Danmark; døde den 1 maj 1748 i Kærgård, Ribe, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Grevinde

Françoise blev gift med Christian Karl von Schimmelmann den 18 feb. 1794 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian blev født den 8 aug. 1767 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 6 jun. 1842 i Wandsbeck, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med Engel Carl Ernst von Schack den 6 dec. 1776 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Engel (søn af Christoph Ernst von Schack og Dorothea Catharine von Plessen) blev født den 11 aug. 1750 i Meklenborg, ,; døde den 10 dec. 1811 i Nustrow, ,; blev begravet i Basse, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cecilia Andrea Krabbe. Cecilia (datter af Frederik Michael Krabbe og Cecilia Andrea Bille) blev født den 29 jun. 1764 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 4 apr. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ulrikke blev gift med Jakob Benzon den 4 nov. 1791 i Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mette blev gift med den 23 sep. 1762. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Morten de Teilmann. Morten blev født i 1725 i Ringkøbing, Danmark, Skrumsager Hovedgaard,Sønder Bork (Nørre Horne H.; blev døbt den 29 sep. 1725; døde den 14 maj 1781. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse

Adelheid blev gift med George Heinrich von Löwenstern den 31 okt. 1815 i Dresden, Sachsen, Tyskland. George blev født i 1786; døde den 20 dec. 1856 i Tallinn (før: Reval), Estland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Juliane blev gift med Cecilius Andreas Ulrik Rosenørn i 1802 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Cecilius (søn af Poul Rosenørn og Cecilia Andrea Krabbe) blev født den 29 mar. 1782 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 jul. 1820 i Ulriksholm, Kølstrup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cecilius blev gift med Juliane Marie von Schack i 1802 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Juliane (datter af Engel Carl Ernst von Schack og Mette Pouline Rosenørn) blev født den 25 jan. 1785 i Flensborg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 3 nov. 1834 i Mollegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ukendt. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Peter Worm Wormskiold den 23 nov. 1781 i Ristrup,,,. Peter (søn af Henrik Christian Wormskiold og Ingeborg Christiane Teilmann) blev født den 25 aug. 1750 i Bramming, Gørding Herred, Ribe Amt, Danmark; døde den 15 mar. 1824 i Frederiksberg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida Kirstine Clausen. Ida blev født den 28 jan. 1791 i Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 13 mar. 1866 i Gudbjerg, Gudme Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Baronesse

Georgine blev gift med Christian Andreas Julius Reventlow den 22 aug. 1837 i Sølyst, Klampenborg, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christian (søn af Greve Heinrich Reventlow og Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin) blev født den 7 nov. 1807 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 mar. 1845 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Dänischenhagen Kirkegård, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Baronesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigsgreve Cuno Georg Wiprecht Rantzau. Cuno (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 1 jun. 1809 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 18 jul. 1848 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Cecilie blev gift med Adolph Christopher Hedemann den 28 aug. 1829. Adolph (søn af Erich von Hedemann og Sophie Caroline Comtesse Ahlefeldt-Laurvigen) blev født den 10 jan. 1803 i Broløkke, Humble, Danmark; døde den 25 nov. 1867 i Gertrudsholm, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

E.E. Rosenørn

Kultusminister 22/9 1869 - 28/5 1870

Ernst Emil Rosenørn (1810-94) var godsejer og embedsmand. Han blev cand.jur. 1838 medlem af Folketinget 1855-64 og 1866-69 direktør for Den Kgl. Veterinær- og Landbohøjskolen.

__________________________

Ernst Emil Rosenørn (7. november 1810 på Benzonslund, Holmstrup Sogn ved Holbæk – 7. august 1894) var danskfolketings- og landstingsmedlem, kultusminister, overpræsident i København.

Han var søn af godsejer Cecilius Ulrik Andreas Rosenørn (død 1820) og Juliane Marie født Schack.
Rosenørn blev student fra Herlufsholm 1830, tog juridisk embedseksamen 1838. Efter en længere rejse i udlandet (1838-40) købte han, med andre, i 1841 godset Vorgård i Vendsyssel, tog bolig der, styrede ejendommen i fem år og samtidig i fire årVoer Sogns kommunale anliggender som formand for forstanderskabet.

I 1845 giftede han sig med Mariane Magdalene Clausine Brinck-Seidelin (1817-1884), datter af konferensråd Ludvig Christian Brinck-Seidelin, og forlagde derefter i 1846 sin virksomhed fra Nordjylland til hovedstaden og dens omegn. Parret adopterede Ludovica Nicolette Kabell-Rosenørn (1857-1918), senere kunstmaler.
I 1855 begyndte Rosenørns politiske løbebane. Han blev valgt i Varde (Ribe Amts 1. kreds) uden modkandidat til Folketinget, og genvalgtes 1858 og 1861, begge gange mod bondevenlige modkandidater. I perioden 1858-61 var han her formand forFrederiksberg Kommunalbestyrelse. Af Folketingets daværende flertal, til hvilket han hørte, valgtes han 1861-63 til en plads i rigsrådet, som oppositionen havde tiltænkt Svend Høgsbro.

Fra 1864 var Rosenørn ikke medlem af nogen af de lovgivende forsamlinger, men opstillede på ny i 1866 som kandidat til Folketinget og var frem til 1869 valgt i Hjerting (Ribe Amts 2. kreds). Han støttede under forfatningskampen og også senere grev Frijs’ Højreministerium. I dette ministerium indtrådte han 22. september 1869 som kultusminister, men afgik allerede 28. maj næste år, da Ministeriet Holstein-Holsteinborg dannedes. En mere konservativ kirkelige opfattelse, der skilte ham fra hans 2 forgængere (P.C. Kierkegaardog Aleth S. Hansen), nåede ikke mærkbart at slå igennem. Politisk virksomhed fik han på ny, da han 1879 blev kongevalgt landstingsmand og forblev i denne stilling, indtil han i en høj alder døde i 1894. Han var formand for en Kommission om Arbejderforholdene, der virkede fra 1875-78.

Han deltog bl.a. i forhandlinger om sager vedrørende Statsrevisionen, endvidere om landbospørgsmål, om kirkelige anliggender samt i, hvad der angik Landbohøjskolen og Københavns Kommune. I 1862 var Rosenørn blevet direktør for Landbohøjskolen, og han genoptog denne stilling, da han afgik som minister, indtil 1872. Efter Cosmus Bræstrups død 1870 blev han overpræsident i København og varetog detteembede til 1883. I denne egenskab fik han en fremtrædende plads ved Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, i det han som kommunens repræsentant var medlem af og næstformand i Udstillingskomiteen. Et tredje omfattende hverv havde han som kurator for Vemmetofte Kloster fra 1869 og for Vallø Stift fra 1875. Forringelser i landbrugets økonomiske Vilkår berørte også disse stiftelser og gjorde derved opgaverne vanskelige.

Vorgård, som han i en del år var eneejer af, solgte han 1872. Hovedgården Østergård i Salling ejede han 1855-71.

Han blev kammerherre 1862 og gehejmekonferensråd 1883, fik i 1878 Storkorset af Dannebrog og i 1890 med Fortjenstmedaljen af guld.

Beskæftigelse:
Kultusminister

Ernst blev gift med Mariane Masgdalene Clausine Brinck-Seidelin den 15 apr. 1845 i Hjørring, Danmark. Mariane blev født den 8 maj 1817 i Hjørring, Danmark; døde den 16 apr. 1884 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 23 apr. 1884 i Solbjerg Kirkegård, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med den 2 sep. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

tidsskrift.dk

Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 17 (1987 - 1989) 2

Peter Jessen: Morten Wormskjold - den glemte opdagelsesrejsende. (Agitryk, 1987). 605., 120 kr.

Henrik Fode

Der kan komme meget ud af en eksamensopgave. Deter denne lille bog saledes et godt eksempel pa. Oprindelig er den blevet til som en specialeopgave til Danmarks Biblioteksskole, og deter forklaringen pa, at en stor del af bogen netop bestar af en bibliografi over den forlaengst glemte opdagelsesrejsende Morten Wormskjolds forfatterskab.

Lojtnant Morten Wormskjold, der levede fra 1783-1845, var af fag botaniker, men som sin samtids naturvidenskabsfolk meget alsidig. I 1807 var han med botanikeren Horneman pa en botanisk rejse til Norge, siden foretog han tilsvarende rejser til Gronland bla. for at finde materiale til »Flora DanicaRurik«, der taetpakket med adskillige af datidens laerde afgik fra Kobenhavn i 1815. Over Sydamerika gik rejsen til Ruslands da naesten endnu ukendte kysterlangs Stillehavet. Uenighed om bord fik ham dog til at afmonstre pa Kamsjatkahalvoen. Forst to ar senere naede han hjem til Danmark, men forindenhavde han fortsat sine botaniske undersogelser i det fjerne. Han vendte saledes hjem med en kolossal maengde optegnelser og samlinger af stor vaerdi, men han offentliggjorde ikke en stavelse.Som en bitter mand havde han vendt den laerde verden ryggen. Forfatterenhar sogt at samle sa meget som muligt om den naesten glemte forsker. I danske og udenlandske arkiver har han fundet Wormskjolds meget omfattende breve til kolleger og familie i ind- som
udland fra den store verdensomsejling. Mange af brevene har vist sig at vaere afskrifter af de dagboger og notater, der ellers er gaet tabt.

Da bogen oprindelig har vaeret skrevet som en biblioteksopgave, er det derfor naturligt, at hovedformalet dels har vaeret at fa fastlagt, hvad der er bevaret af hans samlinger rundt om pa museer i Danmark, Norge og Rusland, dels at fastsla, hvad han har skrevet og publiceret.

Det hele er naturligvis nydeligt illustreret, sa resultatet er blevet et spaendende portrait af en naesten glemt forsker.

Notater:

Rosenørn, Ingeborg Christiane

1784-1859, overhofmesterinde, filantrop.

*31.7.1784 i Kbh., †22.4.1859 smst.

Forældre: konferensråd ◊Peder Wormskiold (1750-1824) og Margrethe Mette de Teilman (1757-1837).
~3.7.1807 med stiftamtmand Peder Otto R., *24.6.1778 på Hersomgård, Hersom sg., †29.9.1828 på Ristrup, Sabro sg., s. af major Christian Rosenørn-Teilman og Kirstine Marie Wormskiold.

Børn: ◊Theodor (1817), Christine Marie (1821).

ICR var vokset op som næstældste barn i en børneflok på syv i en højtstående embedsmandsfamilie. De fleste af hendes opvækstår blev tilbragt på landstedet Alleenlyst på Frbg. ICR var i sjælden grad belæst og velorienteret i dansk og udenlandsk skønlitteratur og mestrede bl.a. spansk og italiensk. Denne brede horisont gjorde hende senere velkvalificeret til at deltage i den snævrere kreds af hoffolk omkring kongeparret ◊Christian 8. og ◊•Caroline Amalie, der begge havde udprægede æstetiske interesser.

Som ung havde ICR sin gang i ◊•Kamma og ◊Knud Lyne Rahbeks hjem, der havde den litterære salons præg. Kamma Rahbek anså hende som en af sine kæreste og mest interessante veninder og betegnede hende siden som “mit Vidunder i Jylland”. ICRs ægteskab med amtmand Peter Otto R. førte hende i 1807 til Ringkøbing, hvor hun på herregården Rindumgård førte en storhusholdning, der 1821 blev forlagt til Ristrup efter ægtefællens udnævnelse til stiftamtmand i Århus amt. Ægteparrets samliv var vellykket, men i mange år barnløst. Ved ægtefællens død 1828 stod hun alene med to børn. Samme år fulgte hun med sønnen Theodor til Sorø, da han blev indskrevet som elev på Akademiet. Selv faldt hun i en årrække godt til i det intellektuelle og kunstneriske miljø af akademilærere. Hun knyttede sig bl.a. til digteren ◊Carsten Hauch og hans romanskrivende hustru •Rinna og blev en nær ven af •Lucie og ◊B.S. Ingemann. For B.S. Ingemann blev hun en tiltrængt, kongenial samtalepartner med en museagtig status. ICRsinteresser inkluderede naturvidenskab, hvad der kom til at præge B.S. Ingemanns to udgivelser fra 1840 Stjernebilledernes Symbolik og Skyhimlen. Deres korrespondance Brevveksling mellem B.S. Ingemannog Fru I.C. v. Rosenørn blev i 1881 udgivet af V. Heise.

Da sønnen i 1835 begyndte at studere ved Kbh.s Universitet, flyttede ICR til hovedstaden. Her gik hun med begejstring ind i den frembrydende asylbevægelse og Det Kvindelige Velgørende Selskab med detstjenestepigeskole, asyl og understøttelsesvirksomhed. Hun blev besøgsdame i selskabet, der var oprettet 1815 og stod under dronning ◊•Maries protektion. Fra 1842 og til sin død var hun også medlem afbestyrelsen. Gennem sin interesse for asylsagen kom ICR i forbindelse med Caroline Amalie, der som dronning fra 1839 forsøgte at bane nye veje for filantropien. I dronningens bestræbelser på at gøre kongehuset mere populært i et tiår med voksende politisk modstand mod Enevælden blev ICR en vigtig person. Allerede i 1829 havde Caroline Amalie grundlagt byens andet asyl, og i 1843 tog hun initiativtil oprettelse af Den kvindelige Plejeforening (DKP). Sammen med teologen ◊P.O. Boisen blev det overladt til ICR at igangsætte foreningen med den tyske filantrop Amalie Sieveking som konsulent. Sieveking havde i Hamburg forestået en filantropisk nyudvikling inden for den evangelisk-lutherske kirke med sin fattigplejeforening og med et netværk af tilsvarende kvindedrevne foreninger. ICR blev DKPs første forstanderinde indtil 1845, hvor Caroline Amalie udnævnte hende til overhofmesterinde. Hun erhvervede hermed den højeste officielle bestilling, en kvinde kunne opnå under Enevældens politiske system, og fik daglig tilknytning til landets sidste absolutistiske kongepar. Hoftjenesten forhindrede dog ikke ICR i at fortsætte som DKPs overbestyrerinde og regnskabsfører indtil 1858, og hun bevarede således en betydelig indflydelse på foreningens ledelse. DKP, der var en ren kvindeforening, betonede stærkt medlemmernes personlige ansvar og det direkte, regelmæssige møde med hjælpetrængende fattige og syge. Besøgsdamerne kom fortrinsvis fra hovedstadens højere sociale lag, men talte også oversætteren ◊•Sille Beyer og privatskolebestyrer ◊•Maria Bojesen. Et par gange om ugen var besøgsdamernepligtige til at gå på husbesøg for at yde klienterne åndelig og praktisk støtte. Disse spændte fra barselskvinder over sindssyge til uhelbredeligt syge. Der blev lagt vægt på at sætte dem i arbejde inden for familiehusholdet med senere foreningsafsætning af deres produkter, samt at yde midlertidig naturaliehjælp. DKP blev en inspirationskilde til senere plejeforeninger, der var mere demokratisk initierede og blev opbygget i hovedstaden.

Som øverste kvindelige leder af Caroline Amalies hofstab 1845-58 indtog ICR en nøgleposition med både repræsentative og sekretærlignende opgaver. Med sin naturlige selvfølelse, velafbalancerede psykeog praktiske sans besad hun den styrke og fasthed, der gjorde hende til en loyal støtte for Caroline Amalie efter Christian 8.s død i 1848, Treårskrigens udbrud samme år og Enevældens forlis 1849. Hunvar ikke blandt dem, der hilste tidens borgerlige revolutioner velkommen, men fortolkede disse politiske opbrud som tegn på oprør imod en gudgiven orden.
Mal. af August Schiøtt i privateje. Tegn. fra 1851 af C. Boleros i Fr.borgmus. Litografi fra 1856 af I.W. Tegner. Foto i KB.
A.E. Meinert: Dronning Caroline Amalies kvindelige Plejeforening i dens historiske Udvikling, 1893. Sille Beyer: 16. Beretning om den quindelige Plejeforenings Virken, 1859.

Privatarkiv i RA, Oreby-Berritzgård godsarkiv i LAK.

Familie/Ægtefælle/Partner: Peder Otto Rosenørn. Peder (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 24 jun. 1778; døde den 29 sep. 1828 i Ristrup Gods, Sabro, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark; blev begravet i Sabro Kirkegård, Sabro Herred, Aarhus Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Carl Gustav Rosenørn. Carl (søn af Christian Rosenørn og Kirstine Maria Wormskiold) blev født den 14 dec. 1784; døde den 27 jun. 1858 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Heinrich blev gift med Theophilie Julie Lydia Dorothea Keyserling den 27 maj 1869 i Dresden, Sachsen, Tyskland. Theophilie blev født den 10 okt. 1845 i Gaicken, ,; døde den 9 apr. 1882 i Heidelberg, Baden-Württemberg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Bopæl: 1867, Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

BESIDDELSER: Kaltenhof

TITEL: Greve

Georg Carl Ernst Graf zu Reventlow

Geboren am 16.8.1839 in Schleswig, gestorben am 17.6.1910 in Kiel. Besitzer von Gut Kaltenhof. Durch Heiraten Verwandtschaft mit FR's Eltern und damit mit ihr selbst.



Georg Karl Ernst Reventlow (* 16. August 1839 in Schleswig; † 17. Juni 1910) war sehr aktiv in seiner Zeit auf dem Gut: Er baute 1860/1866/1867 das neue Herrenhaus des Guts Kaltenhof von Georg Reventlow. Auf dem Flurstück 'Breitenstein', an der heutigen Kreuzung der Straßen Breitenstein und Sturenhagener Weg in Dänischenhagen, errichtete er 1863/1864 eine Windmühle mit fünf Flügeln (sie brannte 1928 ab). Ferner pflanzte er die Eichen- und Kastanienalleen, die die Straßen Schulstraße (früher Küsterredder), Sturenhagener Weg und Hohenstein säumen. Reventlow hatte zwei Söhne und drei Töchter. Der jüngere Sohn starb als Kind an Diphtherie und der ältere Sohn beging mit 17 Jahren in Lübeck Selbstmord, angeblich aufgrund eines schlechten Schulzeugnisses. Reventlow heiratete zwei Mal. Die zweite Frau starb 1905.

Reventlow verkaufte das Gut für 2.000.000 RM an die Landbank in Berlin, es umfasste 1757 ha, davon waren 1389 ha Ackerland, 191 ha Wiesen und Weiden, 133 ha Hölzungen und 50 ha Moor. Das Hofland, das vom Gutsherren oder seinem Pächter bewirtschaftete Land, hatte eine Größe von 730 ha, so dass 1027 ha auf die Hufner (überwiegend Zeitpächter), Handwerker und Kätner verteilt waren.

Georg blev gift med Bertha Louise von Thielau den 1 jun. 1867 i Lampertswalde, Sachsen, Tyskland. Bertha blev født den 25 maj 1846 i Lampertswalde, Sachsen, Tyskland; døde den 17 feb. 1871 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Georg blev gift med Ida Pauline Klementine von Gruben den 8 jun. 1872 i Staucha, ,. Ida blev født den 25 aug. 1852 i Gotha, Thüringen, Tyskland; døde den 16 jun. 1905 i Kaltenhof, Dänischenhagen, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Kilde:
DAA 1939 p 83

Sophie blev gift med Traugott Adelbert Ernst Baudissin den 9 jun. 1865 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland. Traugott (søn af Joseph Franz Christian Baudissin og Julie Friederike Josephine Reventlow) blev født den 16 jun. 1831 i Projensdorf, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 maj 1905 i Eberswalde, Kreis Barnim, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Anna blev gift med Friedrich Wilhelm Heinrich Otto von Hedemann-Heespen den 24 feb. 1860 i Seelust, ,. Friedrich blev født den 21 aug. 1827 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 14 jan. 1905 i Deutsch-Nienhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Margrethe blev gift med Johan Adolf von Heintze-Weissenrode den 4 sep. 1862. Johan (søn af Josias Friederich Ernst Heintze og Elisabeth Cornelia Reventlow) blev født den 7 mar. 1829; døde den 6 okt. 1904 i Bordesholm, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Comtesse

Begravelse:
https://www.findagrave.com/memorial/65364636/_

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Nancy blev gift med Adolf Ludwig Christian Reventlow den 25 jul. 1861 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Adolf (søn af Heinrich Reventlow og Julie Louise Ida Friederike Rantzau) blev født den 27 aug. 1835 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 dec. 1906 i Wittenberg, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Johanne (Hanne) Louise (Laurine?) Judithe Wendelboe den 5 mar. 1856 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Johanne blev født den 5 nov. 1832 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark; døde den 16 sep. 1901. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Christopher Ludvig Hastrup den 20 jun. 1857. Christopher (søn af Julianus Hastrup og Ane Sicilia Hoffding) blev født den 21 jul. 1825; døde den 19 okt. 1888. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adelheid blev gift med Gebhard Valentin Kaas den 29 jun. 1860. Gebhard (søn af Henrik Valentin Kaas og Matilde Hansen) blev født den 29 jun. 1835 i Nedergård, Bøstrup, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 14 dec. 1911. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ernst blev gift med den 19 mar. 1869. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Døde i slaget ved Isted som officer i oprørsarmeen.

Bertha blev gift med den 22 maj 1860 i Fauervrå, Tyrstrup, Haderslev, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

C.P.T. Rosenørn-Teilmann
Kultusminister 6/11 1865 - 4/9 1867

Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann (1817-79) var embedsmand og godsejer. Han blev

cand.jur. 1841

borgmester i Fredericia 1851

herredsfoged i Skads Herred 1853-59

medlem af Landstinget 1859-66

overtog stamhuset Nørholm 1861

medlem af Rigsrådet 1861-66

kultusminister 1865-67

justitsminister 1866-68

kongevalgt landstingsmedlem 1868-79

Han tilsluttede sig de nationale godsejere og var i opposition til de nationalliberale.

Beskæftigelse:
Kultusminister, Justitsminister

Christian blev gift med Christine Marie Rosenørn den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christine (datter af Carl Gustav Rosenørn og Mette Magrethe Wormskiold) blev født den 4 dec. 1821 i Varde, Danmark; døde den 20 dec. 1852 i Fredericia, Elbo Herred, Vejle Amt, Danmark; blev begravet i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine blev gift med Christian Peder Theodor Rosenørn-Teilmann den 11 jul. 1850 i Nørholm, Thorstrup Sogn, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. Christian (søn af Peder Otto Rosenørn og Ingeborg Christiane Wormskiold) blev født den 17 sep. 1817 i Rindumgård, Rindum Sogn, Ringkøbing Amt, Danmark ; døde den 10 jan. 1879 i Orebygård, Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet den 24 jan. 1879 i Thorstrup Kirkegård, Øster Horne Herred, Ribe Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christine Marie Hjort. Christine blev født den 24 mar. 1821 i Thorstrup Præstergård, ,; døde den 26 jan. 1889 i Varde, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]