Bengt Magnusson

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ulvåsa
• Link: https://sv.wikipedia.org/wiki/Bengt_Magnusson_(Bj%C3%A4lbo%C3%A4ttens_lagmansgren)

Notater:

11 september 1288 var han medlem av riksrådet. Skall ha dragit ut på pilgrimsfärd år 1289. Ånyo verksam som lagman år 1291-år 1292. Han uppges död år 1294.

Sigill: ett upprest åt höger gående lejon över tre balkar

Beskæftigelse:
Lagman i Östergötland

Familie/Ægtefælle/Partner: Sigrid "den fagre" Magnusdatter. Sigrid blev født cirka 1250; døde i 1289; blev begravet i Skänninge dominikankloster, Mjölby, Östergötland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birger Pettersson(Finstaätten). Birger blev født før 1280; døde i 1327; blev begravet i Uppsala Domkirke, Uppsala, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fru Katarina utfärdade brev med Aspenäs som dateringsort ännu 1350 då hon bortgav sin gård Rönnäs, troligen belägen i Småland.

Familie/Ægtefælle/Partner: Knut Jonsson. Knut (søn af Johan Filipsson og Ingeborg Svantepolksdatter) døde i 1345. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Magnus Gudmarsson. Magnus døde cirka 1360. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://sv.wikipedia.org/wiki/Heliga_Birgitta

Notater:

Heliga Birgitta, författare, teolog, klostergrundare, helgon, född 1303 som Birgitta Birgersdotter, dotter till Upplands lagman Birger Persson till Finsta, död 23 juli 1373, Sverige. Både genom sina föräldrar och sin make hörde hon till de politiskt ledande kretsarna i det medeltida Sverige. I sitt inre brottades hon med det utåtriktade världsliga livet som hörde till hennes ställning och en längtan efter ett enklare, mer inåtvänt liv.

Efter att hennes make, Ulf Gudmarsson till Ulvåsa dött år 1344, bröt hon med sitt världsliga liv och hon uppfattade sig som ett språkrör för Gud. I uppenbarelser fick hon uppdrag av Gud, Kristus och Maria att föra ut budskap till såväl politiska som kyrkliga ledare. Tack vare att uppenbarelserna nedtecknades finns de kvar.

Birgitta begav sig 1349 till Rom, i syfte att av påven få tillstånd att grunda en ny klosterorden. Först år 1370 blev hennes klosterplan godkänd. Inte förrän efter hennes död kunde klostret byggas. Den svenske kungen skänkte henne en gård i Vadstena, där klostret uppfördes. Den orden Birgitta grundade kallades Den Heliga Frälsarens Orden (Ordo Sancti Salvatoris), i dagligt dal birgittinorden. Birgitta finns begravd i Vadstena klosterkyrka.

Heliga Birgittas skrifter har utgivits av [Svenska Fornskriftsällskapet]?. En nutida kännare av latin och Heliga Birgitta är professor Birger Bergh vid Lunds universitet.

Heliga Birgitta utropades den 1 oktober 1999 till Europas skyddshelgon.

Familie/Ægtefælle/Partner: Helena Laurensdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Bengt Turesson. Bengt (søn af Ture Kettilsson og Unknown) døde efter 1358. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ingeborg Gregersdatter. Ingeborg (datter af Gregers Styrbjørnson og Katarina Bengtsdatter) døde cirka 1410. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gerhard Snakenborg. Gerhard blev født før 1366; døde efter 1414. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Sofia Gerhardsdatter Snakenborg. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Knut Bengtsson. Knut (søn af Bengt Jonsson og Ingeborg Gregersdatter) døde i 1420. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birger Birgersson Trolle. Birger (søn af Birger Birgersson Trolle og Ingeborg Arvidsdatter) blev født cirka 1401; døde i 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Birger Birgersson Trolle. Birger (søn af Birger Birgersson Trolle og Ingeborg Arvidsdatter) blev født cirka 1401; døde i 1471. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.

Arvid blev gift med Beate Iversdatter Thott den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Beate (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand) døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Danske adelsgodser i middelalderen, Erik Ulsig, Kbh.1968 s274+283+460

Arvid Trolle var som svensk rigsråd medunderskriver af den såkaldte Calmarske Recess, der i alle tilfælde af navn gjorde kong Hans til Sveriges konge. Arvid Trolle var i det hele taget en af unionensvirksomste tilhængere i Sverige og deltog på svensk side i næsten alle de møder, som på den tid afholdtes mellem repræsentanter for de tre rigers råd. Han var ligesom sin fader ridder (1497) og rigsråd samt tillige lagmand i Östergötland. Arvid Trolles anden hustru, Beate Thott, med hvem han fik gården Lilløe i Skåne, hvor han døde i 1505, var datter af den rige og mægtige rigsråd og ridder, IverAxelsen Thott, af den skånske adelsslægt. Under stridighederne om den svenske krone i Christian l's tid havde Thott særligt efter sit giftermål med Karl Knutssons datter, taget parti mod den danske konge. Hans gamle familieborg Lilløe, hvor Herluf Trolles vugge senere kom til at stå, blev erobret af de danske efter et helt års belejring. Med Beate Thott havde Arvid Trolle tre sønner og tre døtre,hvoraf sønnerne og den ene datter kom til Danmark. De to midste sønner, Børge og lver Trolle, døde begge i kong Hans' ulykkelige krig mod ditmarskerne år 1500. Den tredie søn, Jakob Trolle, var fadertil Herluf Trolle, og den eneste af Arvids sønner, som kom til at føre slægten videre. Arvids yngste datter Margrethe, der var tvillingesøster til Jakob, blev i 1498 gift med den berømte danske admiral, Jens Holgersen Ulfstand til Glimminge i Skåne.

Arvid blev gift med Beate Iversdatter Thott den 19 okt. 1466 i Nyköping, ,. Beate (datter af Ifver Axelsen Thott og Margrethe Laxmand) døde den 9 jan. 1488 i Effrid Trøid Sogn, ,; blev begravet i Lund Domkyrka, Lund, Skaane, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jens Holgersen Ulfstand den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født cirka 1438 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 18 mar. 1523 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Valby Kirke Ved Ystad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lillø

Notater:

Jakob Trolle til Lillø var 1503 ridder.
Han var lensmand på Kalmar og Gers herred.
1517 var han admiral.
1523 beseglede han Frederik 1´s håndfæstning.
1536 var han en af den skånske adels
ordførere på herredagen i København.
Med Kirsten Skave fik han 15 børn,
hvoraf 6 døde som børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Herlufsdatter Skave. Kirsten (datter af Herluf Skave og Øllegård Henningsdatter Walkendorff) døde den 28 okt. 1534 i Knabstrup, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Margrethe blev gift med Jens Holgersen Ulfstand den 25 aug. 1498 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. Jens (søn af Holger Henriksen Ulfstand og Birgitte Jensdatter Rosensparre) blev født cirka 1438 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 18 mar. 1523 i Højbygaard, (tidl: Højby), Taagerup, Fuglse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Valby Kirke Ved Ystad, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Lillø

Notater:

Jakob Trolle til Lillø var 1503 ridder.
Han var lensmand på Kalmar og Gers herred.
1517 var han admiral.
1523 beseglede han Frederik 1´s håndfæstning.
1536 var han en af den skånske adels
ordførere på herredagen i København.
Med Kirsten Skave fik han 15 børn,
hvoraf 6 døde som børn.

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Herlufsdatter Skave. Kirsten (datter af Herluf Skave og Øllegård Henningsdatter Walkendorff) døde den 28 okt. 1534 i Knabstrup, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Thygesdatter Krabbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Lisbet blev gift med Claus Steensen Bille den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Claus (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ljungby I Skåne Tim I Nørrejylland Og Bønnet På Falster
• Bopæl: Ljungby Og Bønnet

Notater:

Beskæftigelse:
godsejer, lensmand

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Sidsel blev gift med Knud Gyldenstierne i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne og Regitze Bille) blev født cirka 1480; døde den 30 jul. 1552 i Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Børge Trolle til Lillø og Knabstrup var smådreng hos hertug Frederik, 1523 hofsinde.Han var ritmester og fodermarsk under Grevefejden. Fra 1536-71 var han lensmand på Gjorslev, Åhus, Jungshoved og Gers Herred.

Han var hofmester hos hertug Hans og 1558 hos hertug Magnus. 1559 blev han ridder og var medlem af Regeringskommissionen. 1567 var han forstander på Herlufsholm.

Han og Pernille Gøye fik ingen børn.

____

Trolle, Børge, til Lillø og Knabstrup, søn af hr. Jakob Trolle til Lillø, 1536-1537 lensmand på Gjorslev, 1537-1550 på Åhus, 1539-1571 på Jungshoved, 1540 rigsråd, 1559 ridder. Gift 1539 med Pernille Gøye (1506-1552), enke efter Anders Pedersen Galt. Hun bragte ham bl.a. pantelenene St. Agnete Kloster i Roskilde og Jungshoved Len.



Beskæftigelse:
forstander på Herlufsholm fra 1567 - 1571.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Gøye. Pernille (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1506 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lavesen Urne. Claus (søn af Lage Jørgensen Urne og Sidsel Ribbing) blev født i 1486 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige; døde den 4. jul. 1561; blev begravet i Ottarps Kyrka, Skåne, Sverige . [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Christopher Ottesen Huitfeldt cirka 1542. Christopher (søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) blev født cirka 1500; døde den 18 dec. 1559 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.

Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.

Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.

Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.

Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.

Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.

Herluf Trolle spurgte:

Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.

Herluf blev gift med Birgitte Gøye den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1511 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1574 i Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Thygesdatter Krabbe. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

DAA 1896 s 439

Lisbet blev gift med Claus Steensen Bille den 1 mar. 1524 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige. Claus (søn af Steen Basse Bille og Margrethe Clausdatter Rønnov) blev født cirka 1472 i Allindegård, Allindemagle, Sorø, Danmark; døde den 13 feb. 1558 i Ljungsgård (Lyngsgård), Skåne, Sverige; blev begravet i Nörre Vram Kirke, Malmöhus len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ljungby I Skåne Tim I Nørrejylland Og Bønnet På Falster
• Bopæl: Ljungby Og Bønnet

Notater:

Beskæftigelse:
godsejer, lensmand

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Sidsel blev gift med Knud Gyldenstierne i 1529 i Glimminge, Skåne, Sverige. Knud (søn af Peder Nielsen Gyldenstierne og Regitze Bille) blev født cirka 1480; døde den 30 jul. 1552 i Kalundborg Slot, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet i Kalundborg Kirke, Kalundborg, Ars Herred, Holbæk Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Børge Trolle til Lillø og Knabstrup var smådreng hos hertug Frederik, 1523 hofsinde.Han var ritmester og fodermarsk under Grevefejden. Fra 1536-71 var han lensmand på Gjorslev, Åhus, Jungshoved og Gers Herred.

Han var hofmester hos hertug Hans og 1558 hos hertug Magnus. 1559 blev han ridder og var medlem af Regeringskommissionen. 1567 var han forstander på Herlufsholm.

Han og Pernille Gøye fik ingen børn.

____

Trolle, Børge, til Lillø og Knabstrup, søn af hr. Jakob Trolle til Lillø, 1536-1537 lensmand på Gjorslev, 1537-1550 på Åhus, 1539-1571 på Jungshoved, 1540 rigsråd, 1559 ridder. Gift 1539 med Pernille Gøye (1506-1552), enke efter Anders Pedersen Galt. Hun bragte ham bl.a. pantelenene St. Agnete Kloster i Roskilde og Jungshoved Len.



Beskæftigelse:
forstander på Herlufsholm fra 1567 - 1571.

Familie/Ægtefælle/Partner: Pernille Gøye. Pernille (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1506 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 14 apr. 1552. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Claus Lavesen Urne. Claus (søn af Lage Jørgensen Urne og Sidsel Ribbing) blev født i 1486 i Bälteberga (før: Beltebjerg) (Luggude H.), Skåne, Sverige; døde den 4. jul. 1561; blev begravet i Ottarps Kyrka, Skåne, Sverige . [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Christopher Ottesen Huitfeldt cirka 1542. Christopher (søn af Otte Clausen Huitfeldt og Barbara Eriksdatter Blaa) blev født cirka 1500; døde den 18 dec. 1559 i Visborg Slot, Gotland, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Herluf Trolle (omkring 1516 på Lillø Slot i Skåne - 25. juni 1565 i København), dansk admiral.

Den danske søhelt blev født som det tolvte af den skånske adelsmand Jakob Trolles femten børn, den 14. januar. Fødeåret er ukendt, men er beregnet til 1516.

Som 19-årig blev han sendt til København for at studere ved Vor Frue for derefter at studere i Wittenberg. Han giftede sig med den unge smukke Birgitte Gøye, der var datter af skatmester Mogens Gøye.Deres meget intime kærlighedsbreve er verdenskendte. [Kilde mangler] Både Trolle og hans kone var kendt for deres ydmyge liv og gode kirkevaner. Herluf Trolle var kulturens mand, han oversatte blandtandet Davids 3. salme og Te Deum til dansk. Han fremmede litteratur og lærdom ved at uddanne folk i trange kår. I 1559 blev Trolle udnævnt til admiral over den danske flåde. I 1563 overtog han Peder Skrams post som øverste admiral.

Med hjælp fra to andre danske skibe angreb Herluf Trolle det svenske flagskib Jutehataren ("jydehaderen"), der også blev kaldt Makalös ("mageløs") fordi det var det største skib på Skandinaviens have,men kampen blev indstillet, da natten faldt på. Klokken seks den følgende dag angreb danskerne igen Makalös, og det overgav sig. Men det sprang umiddelbart efter i luften og dræbte over 300 danske ogsvenske søfolk. Den svenske admiral blev taget til fange, og resten af den svenske flåde flygtede til Stockholm. Trods store skader på flåden og flagskibet Fortuna angreb Trolle den svenske flåde den14. august. Svenskeflåden blev ledet af den kendte finske admiral Klaus Horn, Herr af Joensuu. Man blev på søen til 13. oktober.

Trolle brugte det meste af den følgende vinter på Herlufsholm, hvor han lagde de sidste planer for sin drøm om en skole for frie mænds børn. Desuden brugte han megen tid i København på at stable en nyflåde på benene. Den 1. juni 1565 satte han sejl mod den svenske flåde. Klas Horn, den svenske admiral, havde været til søs i længere tid og det med en flåde, der var den danske overlegen. Den 4. junimødtes de to admiraler tæt ved Femern (Fehmarn). Kampen var hård, men flåderne trak sig til sidst hver til sit for at kunne reparere deres respektive skader. Trolle var blevet alvorligt såret i lår ogskulder, men nægtede at lade sig tilse af skibslægen, før hans mandskab var blevet tilset. Denne beslutning blev hans død, han døde i København den 25. juni, 17 dage efter, at han var sat i havn.

Herluf Trolle nåede ikke at se Herlufsholm som skole. Hans kone Birgitte Gøye ledede den en kort tid, indtil den blev overtaget af Arild Huitfeldt.

Herluf Trolle spurgte:

Vide I, hvorfor vi hedde herremænd, hvi vi bære guldkæder og have jordegods og vil være højere agtet end andre? Derfor at når konge og herre, land og rige have det behov, da skal vi rigets fjender afværge, beskytte og beskærme med al magt og formue vort fædrene rige, at vore undersåtter må bo og være udi fred og rolighed. Ja, vil vi have det søde, må vi også tage det sure med.

Herluf blev gift med Birgitte Gøye den 16 nov. 1544. Birgitte (datter af Mogens Gøye og Mette Brok Bydelsbak) blev født i 1511 i Krenkerup, Radsted Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; døde den 4 sep. 1574 i Sortebrødreklosteret, Sct. Mortens Sogn, Næstved, Tybjerg Herred, Præstø Amt, Danmark; blev begravet i Herlufsholm Kirkegård, Herlufsholm, Øster Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Assertorp, Glimminge og Ørup

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz i 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark. Erik (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 13 jun. 1516 i Skanderborg, Danmark, Stensballegård,Vaer; døde i 1591 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Johansen Lindenov. Christoffer døde den 4 nov. 1585. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

Notater:

DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Brahe. Otto (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Raabelev, Vandaas, Næsbyholm (Vemmhøg h) - f. 14. nov.1525 paa Vandaas, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø Kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen med broderen Jens og Christian Mortensen Morsing, opholdt sig navnligt i Frankrig, men ogsaa i England , Skotland og Tyskland.

Tjente derefter 5 aar i kancelliet og brugtes et par gange i udenlandske sendelser, 1556 -87 forlenet m. Vesterstad 1560- 62 Grimmelstrup og Karleby 1562 - 78 m . Fønje 1564- 67 m. Sandby len.

1560 Skibschef, men tjente i syvaarskrigen som fenrik ved den skaanske fane , 1565 lensmand paa Herrisvad Kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skaane.

Var landsdommer og fremskridtsvenlig, idet han anlagde glasmageri og en papirmølle. Han støttede sin søstersøn Tyge Brahe.

Død:
Død i sin kane

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Andersdatter Lindenov. Kirsten (datter af Anders Lindenov og Margrethe Lange) døde den 5 apr. 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Just Banner Høeg cirka 1560 i Bohus, Kungälv, Sverige. Just blev født i 1515 i Lergrav, Avlum, Ringkøbing, Danmark; døde i 1557 i Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Sehested den 28 okt. 1550 i Malmö, Skåne, Sverige. Malte (søn af Jens Thomesen Sehested og Anne Maltesdatter Juel) blev født i 1529 i Vellinghøj, Hjørring, Danmark,; døde den 20 apr. 1592; blev begravet den 20 apr. 1592 i Møberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Mikkel Sested i 1553. Mikkel (søn af Cai Sested og Beke von Ahlefeldt) blev født før 1545; døde den 22 nov. 1583; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Margrethe blev gift med Folmer Rosenkrantz den 16 aug. 1552. Folmer (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 8 maj 1523; døde i 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Statholder i Norge

Axel blev gift med Karine Gyldenstierne den 4 sep. 1571 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 31 maj 1542 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 8 mar. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet den 18 apr. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Lisbeth Friis den 3 jan. 1576 i Køge, Danmark,. Lisbeth (datter af Henrik Friis og Margrethe Bild) blev født den 31 mar. 1555 i Ørbæklunde, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 okt. 1631 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Robert Hvitfeldt to cd 12/11/07

I have tried to add this info to your genealogical database but have been unable to:

Beate Huitfeldt was the daughter of Christopher Ottesen Huitfeldt & Øllegaard Trolle.

1572 went to be Queen Sophie’s Chambermaid;

1587 [forlehnet] with Espholt in Skåne;

1596-1612 House mistress for Queen Anne Catherine;

1612-17 Housemistress to the Princes;

1617 [forlehnet] with St Peders Kloster in Lund

picture & description of her estate Svenstorp see

1586-1626 County Sheriff Beate Christoffersdatter Huitfeldt of Møllerud Len, Gers Herred and Epholt Len (Skåne) (At the time part of Danmark, now Sweden)

1615-26 County Sheriff of Lund Sankt Peders Kloster Len


Beate Huitfeldt til Møllerød was widow of Knud Ebbesen Ulfeldt til Svenstorp and held the small tenancies as security for some loans. Mistress of the Court (Hofmesterinde) of Queen Anna Cathrine von Brandenburg from 1597 until her death in 1612 and for the three young princes until 1617. As an award for her court service, she was given the tenantcy of Gers Herred i Skåne and 1615 St. Peders Kloster i Lund, also Skåne, also owner of a number of estates in her own right. She wrote the history of her family and she was sister of the famous Chancellor of the Realm and historian, Arild Huitfeldt, mother of 2 sons, and lived (1554-1626).

______________________
Dansk Biografisk Leksikon 1894

Huitfeldt, Beate, 1554-1626, Hofmesterinde,

Datter af nedennævnte Christoffer H. og født i Kjøbenhavn 29. Nov. 1554. Da Faderen i de følgende Aar som Lensmand til Dels boede fjærnt fra Danmark, kom hun til Moderens Slægtning Fru Sidsel Skave, Enke efter Erik Christoffersen (Dyre) til Vindinge, hos hvem hun paa Grund af Faderens tidlige Død og Moderens Sygelighed forblev, indtil hun ved Frederik II’s Formæling i Juli 1572 kom i Dronning Sophies Jomfrukammer, hvorfra hun 1574 blev gift med Knud Ulfeldt til Svendstrup i Skaane (d. 1586); Kongen holdt deres Bryllup paa Aarhus Bispegaard. Som Enke blev hun, da Kong Christian IV i 1597 ægtedeAnna Cathrine af Brandenborg, beskikket til Hofmesterinde for dennes Jomfruer (til Dronningens Død 1612) og derefter til de 3 unge Prinsers Hofmesterinde indtil 1617, da de sattes under mandligt Opsyn. For sin Hoftjeneste forlenedes hun 1610 med Gers Herred i Skaane og 1615 med St. Peders Kloster i Lund, hvor hun afgik ved Døden 5. Nov. 1626. I Skaanes Kunsthistorie har hun indlagt sig et Navn vedde prægtige Bygninger, hun i sin Enkestand opførte paa Svendstrup og Møllerød. M. J. Medelfar, Ligpræd. ov. B. H., 1629.

Beate blev gift med Knud Ulfeldt i 1574 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Knud (søn af Ebbe Ulfeldt og Lene Ulfstand) blev født cirka 1548 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde i sep. 1586; blev begravet den 19 okt. 1586 i Igelosa, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Assertorp, Glimminge og Ørup

Margrethe blev gift med Erik Rosenkrantz i 1551 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark. Erik (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 13 jun. 1516 i Skanderborg, Danmark, Stensballegård,Vaer; døde i 1591 i Landting, Vinderup, Struer, Danmark; blev begravet den 21 mar. 1591 i Ejsing Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Christoffer Johansen Lindenov. Christoffer døde den 4 nov. 1585. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Hofmesterinde Hos Dronningen

Notater:

DAA 1888 s 104: 1584-92 Hofmesterinde hos Dronning Sophie DAA 1890 s 87

Familie/Ægtefælle/Partner: Otto Brahe. Otto (søn af Tyge Axelson Brahe og Sophie Jørgensdatter Rud) blev født den 11 nov. 1518 i Tosterup, Malmöhus Len, Skåne, Sverige; døde den 18 jun. 1571 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige; blev begravet i Kågeröd Kirke, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Til Raabelev, Vandaas, Næsbyholm (Vemmhøg h) - f. 14. nov.1525 paa Vandaas, blev opdraget i Dragsmark, siden i Bodø Kloster, studerede i udlandet før 1555 sammen med broderen Jens og Christian Mortensen Morsing, opholdt sig navnligt i Frankrig, men ogsaa i England , Skotland og Tyskland.

Tjente derefter 5 aar i kancelliet og brugtes et par gange i udenlandske sendelser, 1556 -87 forlenet m. Vesterstad 1560- 62 Grimmelstrup og Karleby 1562 - 78 m . Fønje 1564- 67 m. Sandby len.

1560 Skibschef, men tjente i syvaarskrigen som fenrik ved den skaanske fane , 1565 lensmand paa Herrisvad Kloster, alle hans forleninger var beliggende i Skaane.

Var landsdommer og fremskridtsvenlig, idet han anlagde glasmageri og en papirmølle. Han støttede sin søstersøn Tyge Brahe.

Død:
Død i sin kane

Familie/Ægtefælle/Partner: Kirsten Andersdatter Lindenov. Kirsten (datter af Anders Lindenov og Margrethe Lange) døde den 5 apr. 1612. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sidsel blev gift med Just Banner Høeg cirka 1560 i Bohus, Kungälv, Sverige. Just blev født i 1515 i Lergrav, Avlum, Ringkøbing, Danmark; døde i 1557 i Danmark; blev begravet i Aalborg, Danmark, Sulsted. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Malte Sehested den 28 okt. 1550 i Malmö, Skåne, Sverige. Malte (søn af Jens Thomesen Sehested og Anne Maltesdatter Juel) blev født i 1529 i Vellinghøj, Hjørring, Danmark,; døde den 20 apr. 1592; blev begravet den 20 apr. 1592 i Møberg, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Karen Eilersdatter Rønnow. [Gruppeskema] [Familietavle]

Regitze blev gift med Mikkel Sested i 1553. Mikkel (søn af Cai Sested og Beke von Ahlefeldt) blev født før 1545; døde den 22 nov. 1583; blev begravet i Sct. Peders Kirke, Næstved, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p693 105e*

Margrethe blev gift med Folmer Rosenkrantz den 16 aug. 1552. Folmer (søn af Axel Nielsen og Birgitte Lauridsdatter Knob) blev født den 8 maj 1523; døde i 1586; blev begravet den 24 apr. 1586 i Vær Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Statholder i Norge

Axel blev gift med Karine Gyldenstierne den 4 sep. 1571 i Store Restrup, Sønderholm Sogn, Hornum Herred, Aalborg Amt, Danmark. Karine (datter af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 31 maj 1542 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 8 mar. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,; blev begravet den 18 apr. 1596 i Akershus, Oslo, Norge,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jacob blev gift med Lisbeth Friis den 3 jan. 1576 i Køge, Danmark,. Lisbeth (datter af Henrik Friis og Margrethe Bild) blev født den 31 mar. 1555 i Ørbæklunde, Ørbæk, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 2 okt. 1631 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Sakskøbing, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Robert Hvitfeldt to cd 12/11/07

I have tried to add this info to your genealogical database but have been unable to:

Beate Huitfeldt was the daughter of Christopher Ottesen Huitfeldt & Øllegaard Trolle.

1572 went to be Queen Sophie’s Chambermaid;

1587 [forlehnet] with Espholt in Skåne;

1596-1612 House mistress for Queen Anne Catherine;

1612-17 Housemistress to the Princes;

1617 [forlehnet] with St Peders Kloster in Lund

picture & description of her estate Svenstorp see

1586-1626 County Sheriff Beate Christoffersdatter Huitfeldt of Møllerud Len, Gers Herred and Epholt Len (Skåne) (At the time part of Danmark, now Sweden)

1615-26 County Sheriff of Lund Sankt Peders Kloster Len


Beate Huitfeldt til Møllerød was widow of Knud Ebbesen Ulfeldt til Svenstorp and held the small tenancies as security for some loans. Mistress of the Court (Hofmesterinde) of Queen Anna Cathrine von Brandenburg from 1597 until her death in 1612 and for the three young princes until 1617. As an award for her court service, she was given the tenantcy of Gers Herred i Skåne and 1615 St. Peders Kloster i Lund, also Skåne, also owner of a number of estates in her own right. She wrote the history of her family and she was sister of the famous Chancellor of the Realm and historian, Arild Huitfeldt, mother of 2 sons, and lived (1554-1626).

______________________
Dansk Biografisk Leksikon 1894

Huitfeldt, Beate, 1554-1626, Hofmesterinde,

Datter af nedennævnte Christoffer H. og født i Kjøbenhavn 29. Nov. 1554. Da Faderen i de følgende Aar som Lensmand til Dels boede fjærnt fra Danmark, kom hun til Moderens Slægtning Fru Sidsel Skave, Enke efter Erik Christoffersen (Dyre) til Vindinge, hos hvem hun paa Grund af Faderens tidlige Død og Moderens Sygelighed forblev, indtil hun ved Frederik II’s Formæling i Juli 1572 kom i Dronning Sophies Jomfrukammer, hvorfra hun 1574 blev gift med Knud Ulfeldt til Svendstrup i Skaane (d. 1586); Kongen holdt deres Bryllup paa Aarhus Bispegaard. Som Enke blev hun, da Kong Christian IV i 1597 ægtedeAnna Cathrine af Brandenborg, beskikket til Hofmesterinde for dennes Jomfruer (til Dronningens Død 1612) og derefter til de 3 unge Prinsers Hofmesterinde indtil 1617, da de sattes under mandligt Opsyn. For sin Hoftjeneste forlenedes hun 1610 med Gers Herred i Skaane og 1615 med St. Peders Kloster i Lund, hvor hun afgik ved Døden 5. Nov. 1626. I Skaanes Kunsthistorie har hun indlagt sig et Navn vedde prægtige Bygninger, hun i sin Enkestand opførte paa Svendstrup og Møllerød. M. J. Medelfar, Ligpræd. ov. B. H., 1629.

Beate blev gift med Knud Ulfeldt i 1574 i Aarhus bispegaard (før Aarhusgaard), Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Knud (søn af Ebbe Ulfeldt og Lene Ulfstand) blev født cirka 1548 i Svenstorp, Odarslöv, Malmöhus Len, Sverige; døde i sep. 1586; blev begravet den 19 okt. 1586 i Igelosa, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ryomgård Og Assertorp
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 121c

Berete blev gift med Mogens Juel den 23 okt. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 24 feb. 1548 i Pallisbjerg, Ulfborg, Danmark; døde den 30 apr. 1605 i Asmild Kloster, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose

ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Grubbe. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg) døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 122d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pallesdatter Juel. Margrethe (datter af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født skønnet 1565; døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Gyldenstierne. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Astronom 1576 Forlenet Med Ven 1597 Forlod Danmark

Notater:

Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.

Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.

Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.

Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sindød i 1601.

Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe oghans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen,og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog hanigen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønderog behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikkengik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand tilat finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.


____________________

Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteenwhen he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Danmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death)he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.

Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.

Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right orleft, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of thedistant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth.

Tycho blev gift med Kirstine Barbara Jørgensdatter cirka 1571 (Not Married). Kirstine blev født cirka 1549; døde i 1604 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Kirsten Hansdatter Holck den 6 sep. 1590 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Hans Holck og Margrethe Rotfeld) blev født den 10 apr. 1588 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 10 feb. 1599 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1599 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Sophie Jørgensdatter Rostrup den 30 jun. 1602. Sophie (datter af Jørgen Rostrup og Margrethe Skeel) blev født før 1563; døde den 15 jul. 1632 i Kalundborg, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

DAA 1888 s. 109:

Ejede Elved,Drebygaard,Eskebjerg. Gik i Aalborg skole. 1574 Hofsinde, 1579 - 96 lensmand p å R ugaard.1582-85 på Gudum kloster, 1585-95 på Odensegaard, 1595-1601på Helsingborg .1596 Ri gsrå d.1602-17lensmand på Dalumkloster.

Beskæftigelse:
I Tjeneste Hos Peder Bille I Braunschweig, 1611 Krigskommisær og statholder i Skaane, Halland

Axel blev gift med Mette Falksdatter Gøye den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Mette (datter af Falk Gøye og Ide Truidsdatter Ulfstand) blev født cirka 1554; døde den 15 nov. 1584 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1584 i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Kirsten Eriksdatter Hardenberg den 22 jun. 1589 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født cirka 1554; døde før 3 dec. 1639 i Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Angaaende Margrethe Brahes Liv og Levned kan her anføres, at hun er født paa sin Fædrenegaard Knudstrup i Skaane i Aaret 1551, blev 7 Aar gammel sat i Gudumkloster (Skodborg Herred, Trap II. 733) for der at optugtes. Hun levede 19 Aar som Enke, idet hun, som anført, døde den 10de Marts 1614 paa Aakjær Kl 9 Morgen ganske pludselig, medens hun var beskeftiget med at oplukke et Skrin; hun blev d 24de Marts bisat i St. Mortens Kirke i Randers, men senere begravet i Aaulm Kirke. I øvrigt havde hun, da hun mærkede alder og Svagelighed gjorde sig gjældende, ladet forfærdige sin Ligkiste og andet til hendes Jordefærd Henhørende. Som Enke gjorde hun meget Godt imod Trængende. Saaledes opdrog hun flere unge Mennesker og ligeledes en Deel fattige Børn; hun lod daglig Almisse uddele paa sin Gaard Ulstrup, hvor hun boede, gav aarlig 10 Par Klædninger til fattige Skolebørn i Viborg m. m.

Ved Fundas af 29de Januar 1614 gav hun 400 Rdl. Til Viborg Latinskole og 200 Rdl. Til denne Byes Fattige.

Ligeledes skjænkede hun 200 Rdl. Til Skolen i Randers og 2oo Rdl. Til Byens Fattige, hvorom oprettedes Fundas af hendes Sønner d. 24de Januar 1617.

I Aaret 1607 skal der være holdt Skifte efter Christen Skeel, men det egentlige Skifte af Eiendommene foregik først efter Magrethe Brahes Død og afholdtes i aaret 1614. Gl. Estrup’s Archiv. En Broderlod var 213 Tbr. Htk.-Albert fik Fusingø Otto Hammelmose og Jørgen Ulstrup og Hegnet Ogsaaa Gods i Sjælland, Lolland og Skaane samt andetsteds i Jylland gik i Arv. – Fra 1614 haves også et Brev fra Knud Brahe til Engelsholm, at, om han døde uden Børn, Skulde hans Søstersønner, Albert, Otto og Jørgen Skeel arve deres Moders Lod, hvilket maa antages at være skeet, da Knud Brahe (f. 24de Aug. 1555, d. 3die Febr. 1615) døde barnløs.

Kilde: http://skeel.info/getperson.php?personID=I0338&tree=ks

Begravelse:
se http://www.gravstenogepitafier.dk/aalum2.htm

Margrethe blev gift med Christen Skeel den 7 nov. 1570 i Helsingborg Slot, Helsingborg, Sverige. Christen (søn af Albret Skeel og Kirsten Christensdatter Sandberg) blev født den 2 aug. 1543 i Hegnet, Tøndering, Skive, Danmark; døde den 26 aug. 1595 i Aakjær, Falling, Odder, Danmark; blev begravet i Aalum Kirke, Sønderlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Jørgen blev gift med Ingeborg Parsberg den 4 okt. 1580 i Lund, Malmöhus Len, Sverige. Ingeborg (datter af Niels Parsberg og Sidsel Andersdatter Bille) døde den 13 mar. 1601. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Uddannelse:
1579 imm. i Padova, 1580 Strassbourg

Beskæftigelse:
1577 Hofsinde, 1589 Lensmand Århus, 1602 Lensmand Bygholm

Knud blev gift med Margrethe Lange den 23 aug. 1584 i Stjerneholm, ,. Margrethe (datter af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) døde i 1622; blev begravet den 24 aug. 1622 i Vejle Kirke, Nørvang Herred, Vejle Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: Sophie Ottesdatter Brahe: En biografisk skildring https://www.kb.dk/e-mat/dod/130021924882_bw.pdf af F. R. Friis, 1905 Artikel på Kvindebiografisk leksikon:https://kvindebiografiskleksikon.lex.dk/Sophie_Brahe_-_Tycho_Brahes_søster_og_hjælper

Notater:

Citeret fra http://www.oleroemer.dk/denukendtetycho/tychoomsophie.html

Tycho Brahe om sin søster Sophie:

På Tychos tid var kvinden meget langt fra ligestilling. Men hans søster Sophie kunne hævde sig, og Tycho beundrede hende meget. Det er ikke for meget at sige, at han betragtede hende som sin jævnbyrdige. I 1590'erne skriver han om sit forhold til søsteren. Her et uddrag oversat fra latin:

"Jeg har en søster, der hedder Sophie; det er nu seks år siden, at hun blev enke efter en brav adelsmand, men hun er dog endnu temmelig ung, og hun har et eneste barn, nemlig en søn. Da hun i disse år, hvor hun har været enke, sådan som det så let sker, har haft en del sorger og bekymringer, så har hun søgt på forskellig måde og efter evne at mildne sorgen. Først har hun ved sin gård Eriksholm, der ligger i Skåne og er bygget som en befæstet borg, anlagt en meget smuk have, hvis lige næppe findes i Norden. Den har, om ikke andet, kostet hende store anstrengelser og meget arbejde og er anlagt særdeles hensigtsmæssigt, idet den med beplantning af træer af forskellig slags og dyrkning af haveurter, og hvad der ellers hører til, er indrettet på passende måde på et sted, hvor der tidligere ikkefandtes noget sådan.

Da hun endelig havde fået den færdig, var hun dog endnu ikke tilstrækkelig befriet for de trykkende bekymringer, og derfor lagde hun sig også efter at tilberede kemiske præparater, for så vidt de angik spagyriske lægemidler, og dette er lykkedes hende godt, ja idet hun ikke blot uddelte dem til sine venner og velstående folk, når det var fornødent, men også gratis gav dem til fattigfolk. På dennemåde gavnede hun alle parter. Endelig, da hun endnu ikke på denne måde havde kunnet tilfredsstille trangen i sit sind, der satte sig flere og højere mål, kastede hun sig endog med iver over astrologiske forudsigelser og gav sig til at stille folks horoskoper, hvadenten det skyldtes hendes skarpsindige ånd og en genius, der stadigt ansporer hende til at tage fat på større opgaver, eller fordi hendes køn har en tilbøjelighed til videbegærlig undersøgelse af det fremtidige, måske heller ikke uden en vis overtro.

Mens jeg i hendes først nævnte foretagender havde hjulpet hende med forskrifter og vejledninger, for så vidt som hun ønskede det, dog mere på det kemiske område end med hensyn til havevæsenet, hvor hun selv havde tilstrækkelig indsigt, har jeg alvorligt frarådet hende at beskæftige sig med astrologiske spekulationer og at give sig af med så dunkle ting, der ligger langt over en kvindes horisont. Alligevel har hun, som har en ubøjelig karakter og en så stor selvtillid, at hun ikke engang vil stå tilbage for mændene i begavelse, så meget desto ivrigere kastet sig over disse studier, og hun har på kort tid ved den hende ejendommelige energi tilegnet sig astrologiens begyndelsesgrunde, dels gennem latinske forfatteres skrifter, som hun på egen bekostning har ladet oversætte på modersmålet, dels gennem tyske skrifter, der omhandler disse ting; tysk er hun nemlig ret kyndig i. Da jeg nu fik tydelige beviser for dette, gjorde jeg ikke så megen modstand som tidligere, men rådede hende blot tilikke at forfalde til overdrivelse. Og jeg kunne med så megen større glæde tillade det, fordi jeg vidste, at hun derved følte en ikke ringe trøst i sine enkesorger, og hvad dermed følger; hendes tankerblev dermed på en passende måde ledt hen på andre mere ophøjede forestillinger.

Jeg håbede ikke desto mindre, at hun ikke ville gå alt for vidt i disse undersøgelser, men at hun af sig selv ville blive træt af det, når hun til gavns havde indset, hvor vanskeligt det var. Da hun havde gættet min tanke - klog er hun - sendte hun mig et temmelig langt brev, i hvilket hun bl.a. klart gør rede for sine fremskridt i astrologien, og påberP

Beskæftigelse:
Astronom, Astrolog, Alkymist

Sophia blev gift med Otte Thott i 1579 i Hennes, Sverige,. Otte (søn af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født i 1543 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; døde den 23 mar. 1588 i Eriksholm, Aagerup Sogn, Merløse Herred, Holbæk Amt, Danmark; blev begravet den 5 maj 1588 i Torrlosa Kirke, Sverige,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophia blev gift med Erik Lange i 1602 i Eckernförde Kirke, Slesvig-Holsten, Tyskland. Erik (søn af Erik Lange og Anne Madsdatter Gjordsen) blev født cirka 1545 i Solvig, Hostrup sogn, Slogs herred, Tønder amt, Danmark; døde efter 1613 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Godsejer

Claus blev gift med Ingeborg Nielsdatter Parsberg den 10 jun. 1604. Ingeborg (datter af Niels Parsberg og Lisbeth Mikkelsdatter Sested) blev født den 10 maj 1582; døde i 1655. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

til Rosendal som han opførte, og Raabelev - f. 1580, kom 1592 i Sorø
skole, 27. dec. 1598 - 27 dec 1599 i Heidelberg m. Poul Mortensen Aastrup
som præceptor, 1600 i Basel, 4. maj 1601- 25 jan 1602 i Orleans, s.aa. i
Wittenberg, 28. sept. 1603 - 1610 hofjunker, 1606 m. kongen i England,
1607-08 med Jacob Ulfeldt i Nederlandene, 1608 rimester ved skaanske fane,
tjente med udmærkelse som oberst i kalmar krigene, 1610 - 28 lensmand paa
Helsingborg, hvortil Christian den 4 forviste Kirstin Munk, 1612 - 33 paa
Herrisvad Kloster, 1616 rigsraad og ridder, brugtes nogle gange til
politiske udsendelser, skrives 1617 til Rosendal, 1619 til Skien m.
Christian Holck for at holde norsk retterting, 1622 skænkede han store
donationer til Helsingborgs lærdomsskole og hospital, 1624 og 31
rettertingsrejse til Gotland og Bornholm, deltog 1619 i grænsmødet ved
Ulvsbäck, 1625 krigskommisær i Skaane, ledsagede 1629 Christian 4 til
dennes møde m. Gustav Adolf i Ulvsbäck, tilhørte sammen med Tage Thott og
Claus Daa den kreds af rigsraader, der efterhaanden fik en skeptisk
holdning til Christian 4., og som 1628 gennemtvang oprettelsen af
kontrolorganet generalkrigszahlkommisariatet. Død i okt 1633- var
forlovet med Anne Ottesdatter Rosenkrantz, efter hendes død levede han
sammen med den uadelige Cathrine Henriksdatter, m. hvem han havde flere
børn bl.a. Steen Andersen Bille.

Familie/Ægtefælle/Partner: Anne Ottesdatter Rosenkrantz. Anne (datter af Otte Christoffer Rosenkrantz og Gisele Mouridsdatter Podebusk) blev født den 19 jun. 1593; døde den 27 dec. 1609. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Cathrine Henriksdatter. [Gruppeskema] [Familietavle]

Stygge blev gift med Anne Gregersdatter Ulfstand cirka 1581 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark. Anne (datter af Gregers Holgersen Ulfstand og Anne Lange) blev født cirka 1560 i Nørre Vosborg, Ulvborg, Ringkøbing, Danmark; døde den 7 jul. 1627 i Aalborg, Danmark, Sulsted; blev begravet i Sulsted Kirke, Nørre Sundby, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Danmarks Riges Marsk

Steen blev gift med Anne Henriksdatter Brahe den 8 okt. 1592 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige. Anne (datter af Henrik Jensson Brahe og Helena Tagesdotter Thott) blev født den 27 mar. 1576 i Vittskövle, Kristianstad, Sverige; døde den 28 jul. 1635 i Löberöd, ,; blev begravet i Gårdstänge Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anne blev gift med Ove Lunge den 31 aug. 1574 i Odden, Hjørring, Danmark. Ove (søn af Christoffer Lunge og Karen Jørgensdatter Juel) blev født den 4 maj 1548 i Odden, Hjørring, Danmark; døde den 5 feb. 1601 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 19 mar. 1601 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Bækmark

Thomas blev gift med Anne Christophersdatter Lunge i 1588. Anne (datter af Christoffer Lunge og Karen Jørgensdatter Juel) blev født i 1550; døde i 1607; blev begravet i Flynder Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Højris

Notater:

Beskæftigelse:
Statholder på Øsel

Claus blev gift med Anne Nielsdatter Lykke den 30 sep. 1593 i Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark . Anne (datter af Niels Lykke og Karen Gyldenstierne) blev født den 7 jan. 1569 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 20 mar. 1645 i Mullerup, Gudbjerg, Danmark; blev begravet i Møborg Kirke, Skodborg Herred, Ringkøbing Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Lisbeth Hansdatter Speil. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Rigborg Hansdatter Lindenov. Rigborg (datter af Hans Johansen Lindenov og Margrethe Ottesdatter Rosenkrantz) blev født den 17 jan. 1578; døde i 1633 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ellen Vincentsdatter Juel. Ellen (datter af Vincents Juel og Elsebe Pedersdatter Svave) blev født cirka 1572; døde i 1619. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Brockenhuus, Susanne. Brockenhuus, døde i 1606. [Gruppeskema] [Familietavle]

Erik blev gift med Mette Andersdatter Banner den 26 sep. 1596 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Mette (datter af Anders Hoeg Banner og Dorte Rud) blev født i 1575 i Løvenholm (før Gjesingholm), Gjesing, Danmark; døde den 10 apr. 1614. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Opdraget Med Christian IV

Familie/Ægtefælle/Partner: Sophie Jørgensdatter Munk. [Gruppeskema] [Familietavle]

Lisbeth blev gift med Niels Parsberg den 31 mar. 1579 i Koldinghus, Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark. Niels (søn af Verner Parsberg og Anne Holck) blev født i 1545 i Sølvitsborg, Blekinge, Sverige; døde den 13 jan. 1592; blev begravet den 23 feb. 1592 i Roskilde Domkirke Senere Flyttet Til Hyllinge K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Uddannelse:
1578 immatrikuleret universitetet i Padua og Siena. 1579 i Rom

Kilde:
DAA 1985 p696 123a

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Værholm
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 127e

Berte blev gift med Claus Glambek den 1 nov. 1576 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Claus blev født i 1557 i Svendsholm, ,; døde den 24 jan. 1591 i Rask Hovedgaard, Hvirring, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark,; blev begravet den 7 mar. 1591 i Hvirring Kirke, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Palsgård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 128f

Regitze blev gift med Gjord Pedersen Galt den 18 dec. 1576 i Aarhus, Hasle Herred, Aarhus Amt, Danmark. Gjord (søn af Peder Ebbesen Galt og Ingeborg Gjordsdatter Drefeld) blev født i 1534; døde i 1591; blev begravet den 7 sep. 1591 i Søvind Kirke, Voer Herred, Skanderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 124b

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 125c

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 129g

Lisbet blev gift med Anders Thott den 21 feb. 1585 i Københavns Slot, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Anders (søn af Tage Ottesen Thott og Elsa Holgersdatter Ulfstand) blev født cirka 1548 i Trollenäs (da: Næs), Onsjö, Malmöhus Len, Sverige; døde før 8 maj 1595; blev begravet den 1 jun. 1595 i Næs Kirke, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Stensballegård
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 126d

Død:
Død på en jagt

Gert blev gift med Anne Albertsdatter Friis den 14 nov. 1596 i Stjernholm, Nim Herred, Skanderborg Amt, Danmark. Anne (datter af Albert Friis og Ingeborg Christoffersdatter Gyldenstierne) døde efter 1628. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Beskæftigelse:
Var i Dronning Sophies jomfrukammer

Kilde:
DAA 1985 p696 130h

Inger blev gift med Ditlev Holck den 1 aug. 1591 i Kronborg Slot, Helsingør, Danmark. Ditlev (søn af Henrik Holck og Magdalene Reventlow) blev født den 1 mar. 1556 i Rønhave, Ulkebøl Sogn, Als Sønder Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 22 sep. 1633; blev begravet den 11 okt. 1633 i Nyborg, Vindinge Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Tim

Knud blev gift med Øllegaard Huitfeldt i jun. 1602 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge. Øllegaard (datter af Jacob Huitfeldt og Lisbeth Friis) blev født i 1582 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge; døde i 1619 i Berritsgaard, Tårs Sogn, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Øllegaard blev gift med Knud Gyldenstierne i jun. 1602 i Trondheim Bispegård, Trondheim, Trondelag, Norge. Knud (søn af Axel Gyldenstierne og Karine Gyldenstierne) blev født den 17 mar. 1573 i Kristianstad, Sverige, Lyngby; døde i 1636; blev begravet i Ringkøbing, Danmark, Tim. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Hagestedgård Og Lillø
• Aka (Facts Pg): 1633

Notater:

Aka (Facts Pg):
Ridder

Henrik blev gift med Margrethe Rosenkrantz den 31 mar. 1611 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Margrethe (datter af Axel Rosenkrantz og Mette Pallesdatter Grubbe) blev født den 14 sep. 1593 i Glimminge, Skåne, Sverige; døde den 21 okt. 1644 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Svenstorp

Christopher blev gift med Maren Ovesdatter Urup i sep. 1605 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. Maren blev født cirka 1583 i Ovesholm, Träne, Kristianstad, Sverige. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Ryomgård Og Assertorp
• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 121c

Berete blev gift med Mogens Juel den 23 okt. 1576 i Malmö, Skåne, Sverige. Mogens (søn af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født den 24 feb. 1548 i Pallisbjerg, Ulfborg, Danmark; døde den 30 apr. 1605 i Asmild Kloster, Viborg, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark ; blev begravet den 14 maj 1605 i Viborg Domkirke, Nørlyng Herred, Viborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: VIII: Glimminge-linjen

Notater:

BESIDDELSER: Glimminge, Gundestrup og Skjoldemose

ansås 1625 for at være den mest formuende mand i Skåne

Familie/Ægtefælle/Partner: Mette Pallesdatter Grubbe. Mette (datter af Palle Grubbe og Margrethe Corfitzdatter Hardenberg) døde før 12 sep. 1640. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: I. Hevringholm-linjen

Notater:

Kilde:
DAA 1985 p696 122d

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: IX: Ørup-linjen

Familie/Ægtefælle/Partner: Margrethe Pallesdatter Juel. Margrethe (datter af Palle Juel og Anne Eriksdatter Lykke) blev født skønnet 1565; døde efter 1608. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Gyldenstierne. Henrik (søn af Knud Henriksen Gyldenstierne og Jytte Predsbjørnsdatter Podebusk) blev født den 10 feb. 1540 i Gammel Estrup (tidl.: Essendrup), Auning, Sønderhald Herred, Randers Amt, Danmark; døde den 2 apr. 1592 i Bohus, Kungälv, Sverige; blev begravet den 14 maj 1592 i Kongelf K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Titel: Astronom 1576 Forlenet Med Ven 1597 Forlod Danmark

Notater:

Tycho Brahe blev født i 1546 og døde i 1601.

Man mente på Tycho Brahes tid at himmelverdenen var en uforanderlig størrelse, men den 11. november 1572, kom det til et brud med denne antagelse – Tycho Brahes observerede fremkomsten af en ny stjerne (en supernova) i stjernebilledet Cassiopeia. Hans værk om begivenheden, De Stella Nova, gjorde ham berømt i hele Europa og dermed var astronomien grundlagt som en moderne empirisk videnskab.

Tycho Brahe fik i 1576 overdraget øen Hven af Frederik 2. Her byggede han i 1580 slottet Uranienborg og fire år senere observatoriet Stjerneborg.

Efter Frederik 2.s død der opstod der så store uoverensstemmelser mellem Christian 4.s regering og Tycho Brahe, at han forlod Danmark. Han rejste til Prag og levede her som kejserlig astronom, til sindød i 1601.

Tycho Brahe (eller Tyge Brahe som han blev døbt) blev født i 1546 på familiegodset Knudstup i Skåne som søn af Otto Brahe og Beate Bille. Tycho Brahe voksede dog op hos faderens bror, Jørgen Brahe oghans kone, Inger Oxe (søster til Peder Oxe) på godset Tostrup.
Fra han var 7 år fik han undervisning i latin og 12 år gammel (i 1559) begyndte han på Københavns Universitet. I 1560 overværede Tycho Brahe sandsynligvis en delvis solformørkelse, og herefter begyndte hans astronomiske studier. I 1562 rejste han til Leipzig for at studere jura og statsvidenskab, men istedet koncentrerede han sig om astronomi. Han opdage hurtigt store afvigelser mellem sine egne observationer af planeternes positioner og de postioner, man hidtil havde antaget. Tycho Brahe vendte hjem fra Leipzig i 1565 og mellem 1566 og 1570 studerede han astronomi i Rostrock, Wittenberg, Basel og Augsburg. I denne periode konstruerede han sine første astronomiske instrumenter (i 1564 en radius og i 1569-70 den store kvadrant i Augsburg) og foretog mange observationer. I 1570 døde faderen,og Tycho Brahe vendte hjem til Danmark.
Den 11. november 1572 fik Tycho Brahe øje på en lysende klar stjerne i stjernebilledet Cassiopaia, som han aldrig tidligere havde set. Stjernen kunne iagttages på himlen i 18 måneder. Sine observationer publicerede han i bogen De Nova Stella. I dag ved vi, at det drejede sig om en supernova. I 1574 giftede Tycho sig med Kirsten Jørgensdatter. I løbet af ægteskabet fik parret 8 børn. I 1575 tog hanigen sydpå, og især mødet med landgreve Wilhelm af Hessen, som var meget interesseret i astronomi, kom til at få stor betydning for ham. Da han kom hjem overvejede han at forlade Danmark, men på opfordring af landgreven af Hessen tilbød kongen, Frederik II, Tycho Brahe øen Hven som len og dertil rigelig økonomisk støtte (Tycho Brahes indtægter kom til at udgøre over 1% af statens indtægter!). I august 1576 påbegyndtes den kombinerede bolig og observatorium Uranienborg på Hven. Pga. pladsmangel begyndte byggeriet af observatoriet Stjerneborg i 1584 på en høj udenfor Uranienborg.
Som lensmand havde Tycho Brahe forpligtelser overfor kongen og bønderne, men han passede ikke sine forpligtelser særligt godt (fx passede han ikke fyret, og han forlangte meget arbejde af sine bønderog behandlede dem generelt dårligt).Efter Christian IV i 1596 havde overtaget regeringsmagten, mistede Tycho Brahe de fleste af sine økonomiske privilegier, men beholdt stadig Hven som len. Kritikkengik især på hans behandling af bønderne. I 1597 forlod han Danmark, og i 1598 accepterde han en opfordring fra kejser Rudolf II om at bosætte sig i Prag, hvor han kom til at arbejdede sammen med Johannes Kepler. Tycho Brahe døde i 1601 af en urinvejsforgiftning, muligvis pga. af en kviksølvforgiftning. Han er begravet i Prag. Kepler arvede Tycho Brahes observationer, hvilket satte ham i stand tilat finde de keplerske love for jorden og planeternes bevægelse omkring solen.


____________________

Three years after the death of Copernicus, one of the greatest observational astronomers was born in Copenhagen. His name was Tycho Brahe. His interest in Astronomy was decided at the age of fourteenwhen he observed a partial eclipse of the sun which had been predicted by contemporary astronomers. In 1572, as a student at the University of Copenhagen, he observed the sudden appearance of a very bright star, probably a supernova. Brahe was able to prove, using his own observations, that the supernova had to lie a long way outside the solar system. Such a phenomenon was unthinkable in the ancients' understanding of the heavens, which were supposed to be fixed for ever in a system of perfect harmony, and Brahe's fame began to spread. In 1575 the King of Danmark gave him the island of Hven, which is within sight of Hamlet's Elsinore, with sufficient funds to establish the most advance astronomical observatory of its day. Without a telescope (which was to be invented only after his death)he accumulated the most comprehensive and wonderfully accurate measurements that the world had ever seen.

Brahe seems to have been quarrelsome, opinionated and conceited. During his student days, he lost his nose in a duel and wore a gold and silver replacement for the rest of his life. During his very productive time in Hven, he was a tyrannical dictator to his tenants, and the subject of a petition to the King who had recently succeeded to the throne. This king was less inclined to put up with Brahe's offensive ways than had been his father, and thelatter left Hven for good in . He moved to Prague, under the protection of Rudolph II, the king of Bohemia. Soon after the young Johannes Kepler joined him and the course of science was changed forever. Initially he was not keen on sharing his observations with this young competitor, and it was only after Brahe's death, and a threatened lawsuit that Kepler, was able to obtain access to the full range of Brahe's wonderful measurements. Brahe finally succumbed to his over-indulgence in food and drink by contracting a urinary infection, from which he expired.

Interestingly, Brahe did not believe in the Copernican system. The phenomenon of "parallax" occurs when you line up your finger with an object across the room; then when you move your head to right orleft, your finger appears to move relative to the object. In a similar way, if the earth orbited the sun, Brahe argued that the apparent position of nearer stars should change relative to that of thedistant ones. His observations showed no such change. Accordingly he believed in a system in which the planets moved around the sun; however, both sun and planets were considered to orbit the stationary earth. This system had the advantage that it avoided the problems associated with a spinning earth. This system is mathematically very close to the Copernican but avoids the problems associated with aspinning earth.

Tycho blev gift med Kirstine Barbara Jørgensdatter cirka 1571 (Not Married). Kirstine blev født cirka 1549; døde i 1604 i Prag, Tjekkiet. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Knudstrup, Kågeröd, Skåne, Sverige

Notater:

Diplomat, En from og godgørende mand

Brahe, Steen, 1547-1620, til Knudstrup, Rigsraad, født 21. Dec. 1547 paa Gaarden Gladsaxe og en Søn af Otte B. (d. 1571), hørte til sin Tids betydeligste Adelsmænd baade ved sin Deltagelse i Statslivet og ved sin store Godsrigdom.

I Modsætning til sin et Aar ældre Broder Tyge fik han en væsentlig praktisk Uddannelse. Efter Skolegang i Aarhus og Aalborg blev han sat i Huset hos Steen Rosensparre for at optugtes i Hoftjeneste. Ved Kongens Medvirkning anbragtes han 2 Aar efter hos Grev Günther af Schwarzburg, med hvem han 1563 fulgte til Danmark, da Greven her overtog Stillingen som Feltøverste, og senere til Ungarn, og af hvem han, o. 21 Aar gammel, erklæredes væragtig. Omtr. 1569 tog han, som en kort Tid ogsaa havde gjort Krigstjeneste hos Prins Vilhelm af Oranien, til Kurfyrsten af Sachsen, ved hvis Hof han blev, indtilFaderens Dødsfald 1571 kaldte ham hjem. 1573-75 var han ansat ved det danske Hof, først som Hofjunker, senere en kort Tid som Skjænk. 1575 indtraadte han i Ægtestanden, og s. A. begyndte hans Forleninger, nemlig: Froste Herred i Skaane 1575-82, Vrangstrup i Sjælland 1577-78, Saltø sammesteds 1578-80, Kalundborg 1580-81, Ravnsborg paa Laaland 1581-88, Helsingborg 1588-92 og endelig atter Kalundborg1592-1620. I Maj 1578 udnævntes han til Rigsraad, en Værdighed, som han beklædte i det ualmindelig lange Tidsrum af 42 Aar, og hvormed var forbunden Overtagelsen af en Uendelighed af Hverv, saa at hankom til at føre et højst uroligt Liv: han maatte idelig indfinde sig til Raadsmøder, Herredage, Retterting og Hoffester, maatte afholde Mønstringer over Adelens Rostjeneste, modtage og forhandle med fremmede Fyrster og Afsendinger, ja selv drage til fjærne Lande; først i sine senere Aar, da Alderen gjorde sin Indflydelse gjældende, fik han noget roligere Dage.

Medens hans Virksomhed i Raadsalen for største Delen skjuler sig, kan her peges paa nogle af de mange offentlige Ærender, der betroedes ham. 1581 sendtes han til Warnemünde for at modtage og ledsage Kongens Svigermoder, Hertuginde Elisabeth af Meklenborg. 1585 gik han som Gesandt til Kejseren, og i Slutningen af samme Aar rejste han til Sachsen for at repræsentere Kongen ved dennes Søsters, Kurfyrstinde Annas, Begravelse. 1586 var han med at modtage Hertugen og Hertuginden af Meklenborg, der aflagde et Besøg her i Landet. 1589 fulgte han som Hofmester Skotlands vordende Dronning, Prinsesse Anna, til Norge, hvor de maatte overvintre, og hvor Kong Jacob VI opsøgte sin Brud; det følgende Aar ledsagede han Kongeparret ned til Danmark og der fra til Skotland. Baade 1591 og 1592 maatte han en Tid under nogle Regeringsraaders Fraværelse i Kjøbenhavn, og 1593 blev han virkeligt Medlem af Regeringsraadet, som førte Styret under Christian IV's Mindreaarighed. I 3 Aar, lige indtil den unge Konge1596 selv overtog Regeringen, var S. B. Medlem af dette 4 Mands Udvalg, Højdepunktet af hans sociale Stilling; til Dækning af de betydelige Udgifter, der herved paaførtes ham, forlenedes han 1594 medMunkeliv Kloster og St. Hans Kloster i Bergen uden Afgift, hvilken Forlening han igjen maatte afgive 1597.

1592 var han i Sverige ved Hertug Carl af Sødermanlands (Carl IX's) Bryllup. Ved Kroningshøjtidelighederne 1596 spillede han naturligvis en fremtrædende Rolle, og ved den da afholdte Ringrenden udmærkede han sig særlig, skjønt nu allerede til Aars. 1597 var han Medlem af det Gesandtskab, der med Hertug Joachim Frederik, Administrator i Magdeburg (senere Kurfyrste af Brandenborg), afsluttede Ægteskabskontrakten om hans Datter Anna Cathrines Giftermaal med Christian IV. 1599 var han Afsending i Sverige. 1602 ledsagede han Enkedronningen og hendes Datter Hedevig til Dresden, hvor den sidstes Bryllup med Kurfyrsten af Sachsen stod. 1603 deltog han i Grænsemødet i Flakkebæk. 1604 var han med Kongen paa Herredagen i Bergen, og 1606 fulgte han ham til England. 1607 repræsenterede han i Brunsvig Kongen ved dennes Søsterdatters Bryllup. 1611 var han under Kongens Fraværelse i Krigen en af Regeringsraaderne. 1619 var han Deltager i Grænsemødet i Ulfsbæk.

Endelig døde han 11. April 1620 paa Kalundborg Slot; hans Lig nedsattes i Familiebegravelsen i Kaagerød Kirke ved Knudstrup. S. B. var uden Tvivl en særdeles dygtig Mand, og han var en ærlig og retsindig Mand. Med en stærk Følelse for Betydningen af høj Byrd og egne Fortjenester forbandt han en dyb religiøs Tro og stor Godgjørenhed; i Familielivet synes han, trods en fremherskende Hang til Alvor,at have været mild og kjærlig. Forenede han i Tidernes Løb mange Hverv paa sin Haand, forstod han ogsaa at samle store Besiddelser. Efter Faderen arvede han Halvdelen af Knudstrup; den anden Halvdel afkjøbte han 1594 Broderen Tyge, inden denne forlod Danmark. Med sin første Hustru fik han Næsbyholm i Sjælland, hvor han opførte en ny Hovedbygning 1585, og en Gaard i Kjøbenhavn (), og hans anden Hustru bragte ham de jyske Gaarde Barritskov, som han 1598 ligeledes ombyggede, og Bradskov. 1581 kjøbte han Bregentved, og ved Arv tilfaldt ham Tersløsegaard i Sjælland (o. 1604), Hvedholm paa Fyn (1611) og Engelsholm i Jylland (1615).

Han var 3 Gange gift: 1. (18. Sept. 1575) med Birgitte Rosenkrantz, f. 12. April 1555 d. 9. Sept. 1588, Datter af Otte R. til Næsbyholm og Ide Gjøe; 2. (6. Sept. 1590) med Kirstine Holck, f. 10. April1558 d. 10. Febr. 1599, Datter af Hans H. til Barritskov og Margrethe Rotfeldt og Enke efter Hans Krafse til Egholm (d. o. 1587); 3. (30. Juni 1602) med Sophie Rostrup, d. 18. Dec. 1632, Datter af Jørgen R. til Selleskovgaard og Margrethe Skeel og Enke efter Mads Sandberg til Løjstrup (d. 1597). Medens det sidste Ægteskab var barnløst, fentved S. 205 ff. Hist. Tidsskr. 5. R. VI, 615 ff.

C. F. Bricka.

Beskæftigelse:
1573-74 Hofsinde, senere hofskænk. 1575 Lensmand. 1585 Gesandt. 1589 Hofmester Prinsesse Anna. 1592 Lensmand Kalundborg

Kilde:
DAA 1985 p697 135e*

Steen blev gift med Birgitte Ottesen Rosenkrantz den 18 okt. 1575 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Birgitte (datter af Otte Rosenkrantz og Ide Mogensdatter Gøye) blev født den 22 maj 1555 i Skærvad, Ginnerup sogn, Djurs Nørre Herred, Randers amt, Danmark; døde den 9 sep. 1588 i Næsbyholm, Glumsø, Danmark; blev begravet den 20 okt. 1588 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Kirsten Hansdatter Holck den 6 sep. 1590 i Helsingborg, Malmöhus Len, Skåne, Sverige. Kirsten (datter af Hans Holck og Margrethe Rotfeld) blev født den 10 apr. 1588 i Barritskov, Barrit, Vejle, Danmark; døde den 10 feb. 1599 i Egholm Slot, Sæby Sogn, Voldborg Herred, Roskilde Amt, Danmark; blev begravet den 24 mar. 1599 i Næsby Kirke, Glumsø, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Steen blev gift med Sophie Jørgensdatter Rostrup den 30 jun. 1602. Sophie (datter af Jørgen Rostrup og Margrethe Skeel) blev født før 1563; døde den 15 jul. 1632 i Kalundborg, Danmark; blev begravet den 30 jul. 1632. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Elvedgård, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark

Notater:

DAA 1888 s. 109:

Ejede Elved,Drebygaard,Eskebjerg. Gik i Aalborg skole. 1574 Hofsinde, 1579 - 96 lensmand p å R ugaard.1582-85 på Gudum kloster, 1585-95 på Odensegaard, 1595-1601på Helsingborg .1596 Ri gsrå d.1602-17lensmand på Dalumkloster.

Beskæftigelse:
I Tjeneste Hos Peder Bille I Braunschweig, 1611 Krigskommisær og statholder i Skaane, Halland

Axel blev gift med Mette Falksdatter Gøye den 27 sep. 1575 i Bollerup Borg, Tomelilla, Skåne, Sverige. Mette (datter af Falk Gøye og Ide Truidsdatter Ulfstand) blev født cirka 1554; døde den 15 nov. 1584 i Rugaard, Paddesø Sogn, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet den 17 dec. 1584 i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Axel blev gift med Kirsten Eriksdatter Hardenberg den 22 jun. 1589 i Odense, Odense Herred, Odense Amt, Danmark. Kirsten blev født cirka 1554; døde før 3 dec. 1639 i Scheelenborg (før: Eskebjerg), Stubberup Sogn, Bjerge Herred, Odense Amt, Danmark; blev begravet i Veflinge Kirke, Veflinge, Skovby Herred, Odense Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]