Christian Rantzau

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Notater:

TITEL: Hvid ridder

1648 Statholder i Hertugdømmerne, 1661 Overstatholder, Præses i statskollegiet og premie r m i n i ster

1639 Amtmand i Rendsburg, 1643-45 generalkrigskommisær,

Christian rigsgreve Rantzau (2. maj 1614 - 8. november 1663) var en dansk-holstensk adelsmand, politiker og godsejer. Hans forældre var statholder Gert Rantzau og Dorothea Brockdorff.


Ungdom og den tidlige karriere

Christian Rantzau blev født på Haderslevhus Slot. Efter faderens død i 1627 og hans holstenske gods Breitenburgs ødelæggelse af de kejserlige tropper under Kejserkrigen, kom han til Sorø Akademi og blev der til 1629. Året efter var han i Henrik Rantzaus følge ved dennes diplomatiske sendelse til kurfyrstedagen i Regensburg og opholdt sig 1631-33 i Nederlandene og især i Frankrig, hvor han 1632 blev valgt til overhoved for den tyske nation ved Akademiet i Orleans. Efter hjemkomsten til Danmark blev han 1634 hofjunker og kort efter kammerjunker hos Christian IV og fulgte 1635 kongen til Norge. Det følgende år opgav han sin stilling på grund af sit ægteskab 31. juli med Dorothea Rantzau, datter af Ditlev Rantzau til Panker (Holsten). Allerede nu var Christian Rantzau en rig mand, der forudensine Godser i Holsten, navnlig Breitenburg, som han på ny gjorde til et herresæde, dog ikke af den tidligere pragt, ejede Gjesingholm (Løvenholm), Hevringholm, Demstrup og flere hovedgårde i Jylland.Han stod i et venskabeligt forhold til kongens svigersøn, Corfitz Ulfeldt, som han lånte større pengebeløb flere gange. 1639 eller 1640 blev han amtmand i Rendsburg og måske allerede samtidig kongeliglandråd, om end hans bestalling som sådan først er af juni 1643. 1642 var han gesandt til Sachsen i anledning af Christian IV's søster kurfyrstinde Hedevigs begravelse. Under Torstenssonsfejden 1643-45 var han generalkrigskommissær og ledede i august 1644 med held angrebet på det af svenskerne besatte Riberhus. Ribe By hædrede ham for hans sejr, og kort efter lykkedes det ham også at besætte Haderslevhus. Glæden varede dog kun kort, da begge slotte kort efter tilbageerobredes af oberst Helmuth Wrangel. Disse uheldige hændelser gav efter fredsslutningen anledning til en krigsretssag mod Christian Rantzau. Han synes generelt ikke have haft en høj stjerne hos Christian IV i tiden op til kongens død i 1648. Medvirkende årsag kan have været, at Rantzau lånte kongen 50.000 rigsdaler til krigsførelsen. Da kronen ikke havde midler til at indløse lånet, fik Rantzau i maj 1645 Tranekær Slot og Len som. Hermed synes hans besiddelser i kongeriget at være væsentligt forøgede.


Statholder

Frederik III’s tronbestigelse bragte Christian Rantzau til langt større anseelse end tidligere. 1. august 1648 blev han udnævnt til statholder i Hertugdømmerne. Han var blevet udvalgt, ikke kun fordiembedet på det nærmeste var blevet arveligt i hans rantzau-slægten, men også fordi kongen vidste, at i Christian Rantzau havde han en bestemt modstander af Gottorp og en tilhænger af enheden og udeleligheden af den kongelige part af hertugdømmerne. Rantzau havde stor indflydelse på udformningen af det kongelige Arvestatut af juli 1650. Tilmed havde jo Rantzau indflydelse i kongeriget uden at stå inært forhold til den danske adel. Ved Frederik III’s kroning i november 1648 blev han slået til ridder.

Om hans politiske evner er det imidlertid ikke muligt at have nogen afgørende mening. Blandt samtidige vurderedes det nok, at det var mere hans forfædres fortjenester end hans egen dygtighed, der bragte ham til sin fremtrædende stilling. Sikkert var det, at Christian Rantzau var en ærgerrig og ofte hensynsløs mand med trang til glans og anseelse. Efter at han 1649 havde tilkøbt sig amtet Barmstedti det Pinneberg af hertug Frederik 3. af Gottorp, opnåede han året efter, i november 1650, medens han var kongens udsending for at tage Holsten til len af den tyske kejser Ferdinand 3., at denne ophøjede ikke alene ham og hans livsarvinger af begge køn i den rigsgrevelige stand, men også at førnævnte amt Barmstedt blev et umiddelbart rigsgrevskab. Som indehaver af dette tog han 1653 sæde på rigsdagen i Regensburg. Han var så optaget af sin nye stand, at han i sit testamente pålagde sine efterkommere at tage hensyn til forskellen paa en grevelig og en almindelig adelig begravelse.

Forholdet til Corfitz Ulfeldt

Forholdet til Corfitz Ulfeldt var måske allerede noget kølnet i Christian IV’s sidste år. Dog var Ulfeldt og Rantzau rimeligvis enige 1648 om Ditlev Reventlows fjernelse fra amtmandsposten i Haderslev, og Ulfeldt lykønskede ham endnu til grevetitlen. Men kort før rigshofmesterens fald må der være indtrådt en forandring i deres forhold. Der er nogen grund til at tro, at Christian Rantazau har ståeti forbindelse med oberst Jørgen Walter i affæren omkring Dina Vinhofvers og angrebet på Ulfeldt. Kongens tillid til Rantzau under den vanskelige stilling i 1651 viste sig i, at han ikke alene lod hampå Breitenburg afholde hemmelige overvejelser om forsvarsforholdsregler i Hertugdømmerne, men også kaldte ham til København for at bistå med råd. Rantzau kom til hovedstaden i begyndelsen af maj. De følgende forandringer i regeringen bragte ham dog ikke til større indflydelse i kongeriget. Han ramtes i de følgende år også af personlige sorger. Med sin hustru levede han i praksis i skilsmisse, og imod hans vilje beskyttede hun det 1656 indgåede ægteskab mellem hans datter Margrethe og den senere så mægtige Frederik Ahlefeldt til Søgaard. Denne sag havde også den betydning for ham, at han blev ildeset af dronning Sophie Amalie, der havde Ahlefeldt som yndling. Christian Rantzau måtte til sidst bøje sig og anerkende svigersønnen. 1659 afkøbte denne hans fordring på Kronen og overtog derved Tranekær i pant. Men også politisk havde han måske stået både mod dronningen og Ahlefeldt, i det han skal have frarådet krigen mod Sverige 1657, som de to havde været fortalere for. Dog sendtes Rantzaujuli samme år til dronningens broder Christian Ludvig af Braunschweig-Lüneburg for at overtale ham til et forbund med Danmark, men uden resultat. Heller ikke på den videre rejse til kurfyrstedagen i Frankfurt fik han skabt nogen alliancer.

Det lyder mærkeligt, at han umiddelbart efter den anden svenske Krigs Udbrud, i Okt. 1658, søgte om kongelig Tilladelse til at rejse til Italien; Kongen tilstod ham den, om end med en vis Beklagelse,men han benyttede sig ikke af den. Da der 1659 var Tale om at sende ham som Gesandt til England, ønskede han det ikke og blev ogsaa fri.

Saaledes syntes Forholdene ikke at varsle særlig gunstig for ham med Hensyn til yderligere Anseelse. Da hævede den ny Enevældes Trang til at knytte til sig en fornem og rig Mand uden for den kongerigske Adel ham pludselig langt højere op end hidtil. I Febr. 1661 udnævntes han til Assessor i alle de nye Kollegier og fik vistnok allerede da Titel af Overstatholder. Han havde derved opnaaet en Særstilling imellem alle de andre Ministre, og den voxede, da Rigsdrosten Joachim Gersdorff døde i April s. A. I høj Grad følte han sin Myndighed. I Anledning af, at der af Statskollegiet i hans Fraværelsevar taget en Beslutning, opfordrede han Kongen til at tilsidesætte den, og i Juni 1661 rettede han under en Rejse i Hertugdømmerne, hvor han i Maj havde sluttet en Overenskomst med Gottorp om Kontributionernes Fordeling, en Skrivelse til Frederik III, hvori han ikke alene irettesatte sine Fæller i det nævnte Kollegium for i saa stort et Tal at have forladt Hovedstaden, men i Virkeligheden ogsaa dadlede Kongen for at have givet sit Samtykke dertil. Ikke desto mindre bevarede han Frederik III’s Gunst. Ved et egenhændigt Brev af 23. Avg. 1661 overdrog han ham Præsidentposten i Statskollegiet og udnævnte ham til sin Premierminister, dog med Titel af Overstatholder. Derved var han altsaa blevet Rigets første Embedsmand og Kongens første Raadgiver. Personlig synes han at have staaet ChristopherGabel nærmest af Hoffets Mænd ., han kalder ham endog i sit Testamente sin ; deraf kan maaske sluttes, at han endnu stadig ikke stod i det bedste Forhold til Dronningen, om end ogsaa dennes Yndling Jacob Pedersen (XII, 623) betænktes af ham i Testamentet. Muligvis har han befæstet sig i Kongens Gunst ved Forstrækninger af sin Rigdom; han laante ham bl. a. et Sølvservice, der vejede 19236 Lod, og en med 5 Diamanter prydet gylden Elefant. Med Hensyn til hans politiske Virksomhed som Premierminister er det sikkert, at han i Modsætning til Regeringens militære Elementer var en Tilhænger af Indskrænkninger af Hæren; i Hertugdømmernes Anliggender sluttede han sig til Kongens Ønske om en Ophævelse af Fællesregeringen. I Cai Lykkes Sag havde han før sin sidste Udnævnelse i Juli 1661 sammen med Gabel ført de Forhandlinger, der bragte den ulykkelige Adelsmand til Forsøg paa at frikjøbe sig for Kongens Unaade ved store Ofre af Penge og Gods, og derefter var han i Sept. Forsidder i Højesteret, daSagen desuagtet kom for denne, og voterede for den strængeste Dom (X, 507 f.). Umiddelbart efter rejste han til Bornholm i en Sendelse, der havde flere Opgaver. Han modtog Arvehyldingen af Øens Indbyggere, afnødte disse en stor Pengesum som Vederlag for Kongens Gjenkjøb af deres Land fra Sverige, undersøgte Klagerne over Gouvernøren General Fuchs (V, 483) og ordnede Skatteforholdene. Tillige havdehan det Ærende at forhandle med den paa Hammershus som Fange siddende Corfits Ulfeldt om hans Løsgivelse. Den i den Anledning for ham udstedte særlige Instrux synes at vise en personlig Medlidenhed fra R.s Side mod Fangen, hvem han fik Lov til af sine egne Midler at skjænke Vin og Øl; men den har tillige den Mærkelighed, at den antyder langt mildere Vilkaar for Frigivelsen end dem, som bleve Resultatet af R.s Rejse. Paa Bornholm synes han´derimod netop at være optraadt imod Ulfeldt og Leonora Christina med Haardhed og personlige Trusler og affordrede dem i alt Fald langt strængere Betingelser,end hans Instrux i og for sig hjemlede. Og, som bekjendt, blev dette ikke nok; efter hans Hjemrejse til Kjøbenhavn, hvor han ankom i Begyndelsen af Dec., lod Regeringen Vilkaarene yderligere forværres, og da Ulfeldt kom til Hovedstaden ved Aarets Slutning, førte R. de afgjørende Forhandlinger med ham i sit eget Hus. Der er herover noget gaadefuldt, og det kan næppe finde sin Forklaring ved, at hansnart efter synes at have haft en noget svagere Stilling ved Hoffet end hidtil. Han, der for øvrigt i Foraaret 1662 havde den næppe store Sorg at miste sin Hustru, gjen-vandt ogsaa snart sin Indflydelse. I Maj s. A. undertegnede han paa Gottorp den saakaldte Perækvationsreces med Hertugen; i Okt. s. A. var han for Kongen i Dresden. I Juli 1663 deltog han i den sidste Dom over Ulfeldt og ledede i Avg. og Sept. Forhørene over den fængslede Leonora Christina. Men hans Helbredstilstand var vaklende, og 8. Nov. 1663 døde han i Kjøbenhavn. Hans Ligbegængelse foregik med stor Højtidelighed; Liget førtes til Kiel og bisattes der 9. Juni 1664.

Titel:
Rigsgreve

Familie/Ægtefælle/Partner: Dorothea Rantzau. Dorothea (datter af Ditlev Rantzau og Dorothea von Ahlefeldt) blev født den 29 jan. 1619; blev begravet den 5 nov. 1662 i St. Laurentii Kirke, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Margrethe blev gift med Frederik von Ahlefeldt den 5 jan. 1658. Frederik (søn af Frederik von Ahlefeldt og Birgitte von Ahlefeldt) blev født i 1623 i Søgaard, Kliplev Sogn, Lundtoft Herred, Aabenraa Amt, Danmark; døde den 7 jul. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i mar. 1688 i Tranekær Slot, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Ditlev blev gift med Catharine Hedevig Brockdorff den 20 aug. 1664 i Dispensation, ,. Catharine (datter af Ditlev Brockdorff og Øllegaard Catherine Rantzau) blev født den 17 jun. 1645 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 nov. 1689. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ditlev blev gift med Dorothea Margrethe Benedicte Ahlefeldt den 20 jun. 1690. Dorothea (datter af Henrik von Ahlefeldt og Anna Dorothea Baudissin) blev født den 28 apr. 1664 i Lindau, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 20 jun. 1696. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Christiane blev gift med Friedrich Ludwig, Greve Nassau den 28 jul. 1680 i Tyskland, Schloss,Gravenstein,Slesvig-Holsten. Friedrich blev født den 3 nov. 1651 i Ottweiler, Saarland, Tyskland; blev døbt i Ottweiler, Saarland, Tyskland; døde den 25 maj 1728 i Saarbrücken, Saarland, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i maj 1728 i Ottweiler, Saarland, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Notater:

Titel:
Comtesse

Dorothea blev gift med Johan Frederik Greve Leiningen-Dagsburg i 1685. Johan (søn af Frederik Emich Leiningen-Dagsburg-Hartenburg og Grevinde Sybilla, Grevinde af Waldeck-Wildungen) blev født den 18 mar. 1661 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 9 feb. 1722. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen
• Ordner: 31 jul. 1688, Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark; Ridder af Elefanten

Notater:

Ahlefeldt, Friedrich, den yngre, 1662-1708, statholder
Friedrich Ahlefeldt blev født i 1662. Hans far var storkansler Friedrich Ahlefeldt, som var en af Danmarks rigeste og mest magtfulde mænd med hovedsæde på Gråsten Slot.

I 1686 blev han gift med den kun 13-årige grevinde Christiane Gyldenløve, der var datter af Christian 5. Kongen var yderst rundhåndet over for svigersønnen, der fik en tønde guld i medgift samt et meget kostbart brudeudstyr. Således fortælles det, at brudesengen var så rigt udsmykket med guld og sølv, at dens værdi blev ansat til 10.000 rigsdalere. Grevinden døde i 1689 efter kun tre års ægteskab. Samme år blev Friedrich udnævnt til oberst og i de følgende år deltog han som officer på flere europæiske krigsskuepladser i bl.a. i Flandern. I 1695 blev han gift med en 16-årig datter af storkansler Conrad Reventlow (1644-1708)

Efter giftermålet fortsatte han faderens overdådige renovering og udbygning af Gråsten Slot. Samtidig forbedrede han slotshaven, som blev anlagt med kunstfærdige bede og sjældne træer og vækster. Han lod også opføre et pragtfuldt orangeri og Pommerantshuset, der rummede en oval kumme, 15 alen i tværmål, hvorfra der sommer og vinter leveredes fisk.

Det fortælles at Friedrichs bror Carl Ahlefeldt (1670-1722) på et kloster i Frankrig fandt et meget velsmagende æble, fra hvis træ han sendte en podekvist hjem til Friedrich på Gråsten Slot. Her blev æblet forfinet, og i dag er æblet endt som det såkaldte Gråsten-æble, som også er kendt som Danmarks nationaleæble.

Friedrich den yngre blev i 1697 udnævnt til statholder i hertugdømmerne. I begyndelsen gik han meget op i sit embede og berejste hele området, hvor han fik rettet op på megen slendrian hos embedsmændene og ydede en stor indsats for at fremme handel og søfart i byerne Glückstadt, Flensborg og Sønderborg. I 1701 blev han udnævnt til generalmajor og søgte kongen om at få en kommando, da han hellere ville beskæftige sig med militære opgaver. Hans ønske blev først opfyldt i 1706, da han trådte tilbage som statholder. Allerede to år senere døde han kun 46 år gammel.

Efter hans død viste det sig, at han havde formøblet faderens enorme formue og efterlod en gæld på ca. 300.000 rigsdalere til sine efterkommere. De fleste af pengene var brugt på en ekstravagant renovering af Gråsten Slot og slottets omgivelser, inventar og udsmyking m.m.

Litteratur:
Poul Andersen, Graasten – et slot og et sogn, 1986.

Kilde: http://www.graenseforeningen.dk/?q=leksikon/a/all/16781

Beskæftigelse:
Officer og Statholder

Frederik blev gift med Christiane Gyldenløve den 8 nov. 1686 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Christiane (datter af Christian 5, Konge af Danmark og Sophie Amalie Moth) blev født den 7 jul. 1672; døde den 12 sep. 1689 i Gråsten, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Grevinde Armgard Margareta Reventlow den 3 feb. 1695 i Christiansborg Slotskirke, København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Armgard (datter af Greve Conrad Reventlow og Anna Margrethe Gabel) blev født den 17 aug. 1679 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 jan. 1709 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet den 12 jan. 1709 i Radsted Kirke, Musse Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XV. Greverne Ahlefeldt til Langeland og Laurvigen

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Greverne til Breitenburg

Familie/Ægtefælle/Partner: Johann Friedrich Greve Castell-Rüdenhausen. Johann blev født i 1675; døde i 1749. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine, blev gift med Karl Ludwig, Greve Nassau Saarbrucken den 22 apr. 1713 i Saarbrücken, Saarland, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Karl blev født den 6 jan. 1665 i Saarbrücken, Saarland, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev døbt i Saarbrücken, Saarland, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 6 dec. 1723 i Tyskland, Schloss Idstein,Hessen-Nassau; blev begravet i dec. 1723 i Tyskland, Schloss Idstein,Hessen-Nassau. [Gruppeskema] [Familietavle]

Christine, blev gift med Friedrich III, Jakob, Landgreve af Hessen-Homburg den 17 okt. 1728 i Saarbrücken, Saarland, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Friedrich blev født den 19 maj 1673 i Cölln An Der Spree, Berlin, Brandenburg, Tyskland; blev døbt i Cölln An Der Spree, Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 8 jun. 1746 i 'S-Hertogenbosch, Holland; blev begravet den 16 jul. 1746 i Stadtkirche, Homburg vor der Höhe, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Luise, blev gift med Karl, Greve af Salm Dhaun den 19 jan. 1704 i Ottweiler, Saarland, Tyskland. Karl, blev født den 21 sep. 1675 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 26 mar. 1733 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland; blev begravet i mar. 1733 i St. Johannisberg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Greve Af Hachenburg Georg Friedrich Burgrave Kirchberg den 19 maj 1708. Georg blev født den 3 mar. 1683 i Farnroda, ,; døde den 14 aug. 1749 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Dorothea, blev gift med Walrad, Greve af Salm Dhaun den 8 okt. 1721 i Ottweiler, Saarland, Tyskland. Walrad, blev født den 26 apr. 1686 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 18 sep. 1730. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friederike blev gift med Karl Friedrich Gottlieb Zu Castell-Remlingen i 1721. Karl blev født i 1679 i Mannheim, Baden-Württemberg, Tyskland; døde i 1743 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Caroline, blev gift med Karl Ludwig, Greve Leiningen den 27 nov. 1726. Karl blev født den 16 feb. 1704 i Hardenburg (Bad Dürkheim), Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 20 mar. 1747. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Johann, Greve Palantine Birkenfeld den 19 aug. 1743. [Gruppeskema] [Familietavle]

Luise, blev gift med Greve Af Hachenburg Wilhelm Ludwig, Burgrave Kirchberg den 19 jun. 1744 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Wilhelm (søn af Greve Af Hachenburg Georg Friedrich Burgrave Kirchberg og Sofie Amalie Grevinde Nassau Ottweiler) blev født den 30 maj 1709 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 18 feb. 1751 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelm blev gift med Luise, Grevinde af Salm Dhaun den 19 jun. 1744 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Luise, (datter af Karl, Greve af Salm Dhaun og Luise, Grevinde af Nassau Ottweiler) blev født den 27 feb. 1721 i Schloss Dhaun, Hochstetten-Dhaun, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 23 dec. 1791 i Keulen, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Karoline, blev gift med Johann Friedrich Alexander, Wied den 2 jan. 1739 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Johann blev født den 19 nov. 1706 i Seeburg, Steinebach an der Wied, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 7 aug. 1791 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofie blev gift med Johann Martin, Greve af Stolberg Rossla den 7 jan. 1765. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Grevinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Christian Günther Stolberg. Christian blev født den 9 jul. 1714 i Stolberg, Sachsen, Tyskland; døde den 22 jun. 1765 i Aachen, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER:Til Breitenburg

Titel:
Grevinde

Friederica blev gift med Frederik Rantzau den 23 dec. 1761 i Hamburg, Tyskland. Frederik (søn af Ditlev Rantzau og Frederikke Amalie Rantzau) blev født den 6 sep. 1729 i Ahrensburg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 16 jan. 1806. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Greve

Christian blev gift med Christine Sophie Holstein den 8 jul. 1757 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christine (datter af Friederich Conrad Holstein-Holsteinborg og Lucia Henriette Blome) blev født den 23 nov. 1740; døde den 16 mar. 1772 i Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelm blev gift med Isabelle Auguste, Prinsesse Reuss den 1 jun. 1771 i Obergreiz, ,. Isabelle blev født den 7 aug. 1752 i Oberschloss, Kranichfeld, Thüringen, Tyskland; døde den 10 okt. 1824 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Luise, Grevinde af SaynBerleburg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland. Luise, blev født den 13 maj 1747 i Berleburg, Nordrhein-Westfalen, Tyskland; døde den 15 nov. 1823 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Henriette blev gift med Andreas Petrus Bernstorff den 3 dec. 1762 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Andreas (søn af Andreas Gottlieb von Bernstorff og Dorothea Wilhelmine von Weitersheim) blev født den 28 aug. 1735 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland; døde den 21 jun. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://www.wikiwand.com/da/Christian_zu_Stolberg-Stolberg
• Ejendom: 1799 - 1821, Gut Windeby, Eckernförde, Slesvig-Holsten, Tyskland; https://www.wikiwand.com/da/Vindeby_Gods

Notater:

TITEL: Greve, Geheimekonferentsråd, Kammerherre

Stolberg Stolberg, Christian Graf zu ,
* 15.10.1748 Hamburg,
+ 18.1.1821 Windeby bei Eckernförde; Grabstätte: Kirche von Horslunde auf Lolland.
Lyriker, Dramatiker, Übersetzer.

Als emäßen Erziehung durch frz. u. dt. Hofmeister ging er, der pietistischen Tradition seines Elternhauses gemäß, mit seinem Bruder 1770 nach Halle, um Rechtswissenschaften zu studieren. Im Oktober 1772 wechselten die Brüder an die Göttinger Universität, wo sie durch die Vermittlung Boies mit den Mitgliedern des Göttinger Hains in enge Verbindung traten und am 19.12.1772 in den Dichterbund aufgenommen wurden. Im April 1773 überbrachten sie Klopstock als persönliche Huldigung des Bundes den handschriftliche Sammelband Für Klopstock, der 91 Oden, Lieder, Balladen u. Übersetzungsproben enthielt und das Interesse des Hamburgers an der Dichtergemeinschaft weckte. Nach Beendigung des Studiums (u. a. bei Johann Stephan Pütter) kehrte S. mit seinem Bruder im September 1773 nach Altona zurück. 1774nahmen sie über Boie Beziehungen zu Goethe auf und reisten im Mai zusammen mit ihm und dem späteren preußischen Staats- u. Kabinettsminister Heinrich Christian Kurt Graf von Haugwitz durch Süddeutschland und die Schweiz. Im Juli trennten sie sich in Zürich von Goethe und brachen zu einer Tour durch den Tessin nach Genf auf, wo sie Voltaire trafen. Im November trat S. mit seinem Bruder die Rückreise an, die sie über Ulm, Weimar, Dessau u. Berlin nach Kopenhagen führte. 1777 trennten sich die Lebenswege der Brüder: S. heiratete die 30jährige Witwe Friederike Luise von Gramm, geb. Gräfin von Reventlow, und ließ sich in Tremsbüttel nieder, wo er eine Stelle als Amtmann annahm. Es war vor allem das Verdienst von S.s literarisch interessierter Frau, daß Tremsbüttel ein Ort regen geistigen Austauschs wurde. Ähnlich wie Frederike Juliane Gräfin von Reventlow, Hausherrin auf Emkendorf, unterhielt sie enge Kontakte zu Baggesen, Boie, Claudius, Herder, Klopstock, Matthisson, Oehlenschläger, AnnaAmalia von Sachsen-Weimar u. Voß. 1784 traf S. zusammen mit seinem Bruder während einer Erholungsreise nach Karlsbad und Teplitz noch einmal in Weimar mit Goethe zusammen. 1800 verkaufte S. seinen Besitz in Tremsbüttel und erwarb das Gut Windeby bei Eckernförde. 1815 wurde ihm die Ehrendoktorwürde der Universität Kiel verliehen. 1816 sah er seinen Bruder, den er kaum mehr als ein Jahr überlebte und dessen Tod ihm sehr nahe ging, ein letztes Mal.
Als Schriftsteller u. Übersetzer stand S. im Schatten seines Bruders. Er hinterließ etwa 50 Gedichte, einen Balladenzyklus (Die weiße Frau. Bln. 1814), dramatische. Werke und Übersetzungsproben. Die meisten lyrischen Texte S.s sind Casualcarmina; die wenigen, nicht aus äußeren Anlässen entstandenen Gedichte lassen Einflüsse von Bürger (Elise von Mannsfeld. Eine Ballade aus dem zehnten Jahrhundert;Der wahre Tratin: Eine Ballade), Hölty (An die Unbekannte; Die Blicke. An Dora) oder Voß (Chorgesang aus einem unvollendeten Singspieles Eros und Psyche) erkennen. Ähnlich pointiert wie die dramatischen Versuche seines Bruders reflektieren S.s Schauspiele mit Chören (Lpz. 1787) die Frage der gerechten Herrschaft und Staatsordnung. Ebenso wie in seinem biblischen Trauerspiel Belsazer (»Aus ist‘s,Treiber, mit dir! Siehe, zerbrochen ist / Deine Geißel des Frohns, und in dem Staube liegt / Deiner wüthenden Herrschaft / Völkervertilgender Königsstab!Ein Unding ist es, wenn ein Einziger / Zum Herrn der ganzen Menge sich erhebt, / Sie stolz mit Fersen stampft, und ungestraft / Verübt, was ihn sein Wille lehrt!«) nicht vor deutlicher Kritik am höfischen Absolutismus zurück. Unter seinen zahlreichen Übersetzungsproben (Anakreon, Bion, Horaz, Moschos, Musaios, Theokrit, die Batrachomyomachie sowie homerische Hymnen) ist die mit seinem Bruder abgesprochene Übersetzung der Chöre des Sophokles inOdenform (Lpz. 1787) hervorzuheben. Einen Teil seiner epigrammatischen Dichtungen hat S. offenbar selbst vernichtet (vgl. An eine nicht kleine Schaar von dem Verfasser vertilgter Epigramme). 1805 ergriff er in einer anonymen Schrift Partei für den von den Altonaer Aufklärern um Nicolaus Funk befehdeten Kurator der Kieler Universität, Friedrich Karl Graf von Reventlow. Anders als sein Bruder hieltS. sein Leben lang an den literarästhetischen Prämissen der Göttinger Hainbündler fest. Seinem Werk kommt heute nur noch historisches Interesse zu.

WEITERE WERKE: Ges. Werke der Brüder C. u. Friedrich Leopold Grafen zu S. 20 Bde., Hbg. 1820-25. Neudruck Hildesheim 1974. - Briefwechsel. zwischen Klopstock und den Grafen C. u. Friedrich Leopold zuS. Hg. Jürgen Behrens. Neumünster 1964 (Anhang: Briefwechsel zwischen Klopstock u. Herder).

LITERATUR: Otto Brandt: Geistesleben u. Politik in Schleswig-Holstein um die Wende des 18. Jh. Bln./Lpz. 1925. -Dieter Lohmeier: Herderu. der Emkendorfer Kreis. In: Nordelbingen 35 (1966), S. 103-132.36 (1967), S. 39-62. - Brigitte Schubert-Riese: Das literarische Leben in Eutin im 18. Jh. Neumünster 1975.

Christian blev gift med Comtesse Frederikke Louise Reventlow den 15 jul. 1777 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Frederikke (datter af Greve Christian Detlef von Reventlow og Johanne Sophie Frederikke Bothmer) blev født den 21 aug. 1746 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 nov. 1824 i Pederstrup, Vesterborg Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark; blev begravet i Horslunde Kirkegård, Horslunde Sogn, Lollands Nørre Herred, Maribo Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Frederik Leopold Stolberg, Friedrich Leopold Stolberg,  7.11.1750-5.12.1819, greve, forfatter, diplomat.

Født på Bramstedt, død på Sondermühlen, begravet i Stockkempen ved Tatenhausen. S. blev opdraget sammen med sin to år ældre bror Christian, fulgte ham 1770 til Halle for at studere jura og 1772 til Göttingen hvor de tilsluttede sig Göttinger Hainbund. S. der især sluttede venskab med J. H. Voss begyndte at skrive digte der i deres ophøjede stil og begejstring for fædreland og frihed røbede indflydelse fra Fr. Klopstock som S. fra sin ungdom betragtede som sin åndelige far og digteriske forbillede. Digtenes holdning har imidlertid også rødder i hans selvbevidsthed som efterkommer af et urgammelt regerende grevehus som livet igennem gjorde ham til modstander af absolutismen og forsvarer af de politiske forhold i England. I Göttingen læste S. også græsk for at kunne læse Homer p;i originalsproget, deraf udsprang ideen om at oversætte Iliaden i tyske hexametre (udkom 1778), mens Voss overtog Odysseen. Om efteråret 1773 vendte brødrene tilbage til Kbh. hvor de boede hos deres svoger A. P. Bernstorff til de 1775 rejste til Schweiz og Tyskland, tildels i selskab med Goethe som de havde lært at kende i Frankfürt. Tilbagerejsen førte dem over Weimar hvortil Goethe kort forinden var ankommetog var blevet ven med hertugen af Sachsen-Weimar. S. fik tilbudt at træde i weimarsk tjeneste som kammerherre, men vendte dog først tilbage til Kbh. og foretrak endelig 1776 i stedet at modtage udnævnelsen til gesandt ved det danske hof for fyrstebiskoppen af Lübeck og hertugen af Oldenburg da han derved fortsat kunne leve sammen med familiekredsen. Han boede endnu en tid hos Bernstorff selv om han nærmest var en belastning for dennes politiske stilling da han ikke lagde skjul på sin modvilje mod det enevældige system, hoffet og Ove Høegh Guldbergs parti og undså sig ikke for at identificere den danske nation med regeringskredsen. Kbh. fomgtede han. Kun i Nordsjælland følte han sig vel, hvilket også fandt udtryk i hans digte som hermed indførte havet som tema i den tyske lyrik.

Da Bernstorff i nov. 1780 blev afskediget bad S. s.d. om sin afsked og helligede sig fra 1781 sit embede som overskænk ved fyrstebiskoppens hof i Eutin, et embede han havde haft siden 1776 og levede delvis hos broderen i Tremsbüttel. 1783 blev han landfoged over Neuenburg i hertugdømmet Oldenburg, et embede han dog først tiltrådte 1785 efter en rejse til Weimar og Karlsbad og et fornyet ophold i Kbh. Han opgav det dog snart igen da hans hustru Agnes døde efter et kort og meget lykkeligt ægteskab, og modtog Bernstorffs tilbud om at komme til Berlin som dansk gesandt. Her blev han kun til sommeren 1790 og forventede at blive forflyttet til Neapel, men 1791 trådte han påny i fyrstebiskoppens tjeneste som kammerpræsident i Eutin. Efter at man havde givet ham tilladelse til forinden at foretageendnu en rejse til Italien der førte ham til Sicilien, og som han beskrev i et værk, 1794, tiltrådte han sit nye embede efter hjemkomsten jan. 1793.

I de følgende år fjernede S. sig stadig mere fra vennen Voss som han allerede 1782 havde hentet til Eutin som rektor, og på grund af sin kristne holdning til antikken som han også i modsætning til Goethes og Schillers Weimar-klassicisme. Utilfredsstillet af tidens oplysningsprægede lutherdom og foruroliget over Frankrigs politiske udvikling efter revolutionen, som han først havde hilst som en virkeliggørelse af menneskerettighederne, nærmere han sig under indflydelse af sin anden hustru og nogle venner fra kredsen om fyrstinde Amalie v. Gallitzin i Münster mere og mere den katolske kirke, tilhvilken han sommeren 1800 konverterede med sin familie. Denne konversion som vakte stor opsigt over hele Tyskland og af protestantiske litterater blev opfattet som et tilbagefald til en netop af Oplysningen overvundet umyndiggørelse, fik S. til at opgive sit embede, og han begav sig endnu s.å., efter heftige angreb fra Voss og den ligeledes i Eutin levende filosof Jacobi til sine katolske venner.Han boede først om vinteren i Münster og om sommeren på det nærliggende gods Lütgenbeck, derefter fra 1812 på godset Tatenhausen ved Bielefeld som tilhørte en vestfalsk familie som en af hans døtre var gift ind i, og endelig fra 1816 i nærheden af denne datter på godset Sondermühlen ved Melle. Konversionen havde for stedse bragt en længevarende krise til ende, og også forholdet til hans slægtningefaldt snart til ro. Da S. 1807 sammen med sin hustru for første gang atter besøgte sin bror skrev Christian Ditlev Reventlow (1748–1827) der havde set dem i Vindeby, at de var blevet "blidere og bedreefter at de ikke mere skulle bære katolicismen skjult i deres hjerter". Allerede i Eutin var S.s digteriske virke trådt i baggrunden for oversættelse (Platon 1796–97, Aischylos 1802, Ossian 1806), ogi Münster beskæftigede han sig fremfor alt med historiske og kirkehistoriske arbejder, deriblandt en Geschichte der Religion Jesu Chrisli I-XV, 1806–18. S. døde kort efter at Voss endnu en gang med enpublikation havde rejst striden om hans konversion.

S.s digtning er i stil og motiver karakteristisk for den tyske litteratur mellem Klopstock og Weimar-klassicismen Hans politiske og religiøse udvikling er oplysende for typiske problemer i tysk åndsliv i den franske revolutions tidsalder. – Æresdoktor ved Kiels univ. 1815. – Kammerjunker 1763.

Familie

Forældre: overhofmester, greve Christian Günther S. (1714–65) og Christiane C. F. Castell-Remlingen (1722–73). Gift 1. gang 11.6 1782 i Eutin med Henriette Eleonore Agnes v. Witzleben, født 9.10.1761i Hude, Oldenburg, død 15.11.1788 i Neuenburg, d. af løjtnant Adam Levin v. W. (1721–66) og Karoline v. Sobbe (1727–74). Gift 2. gang 15.2.1790 i Königsbrück i Sachsen med komtesse Sophie Charlotte Eleonore v. Redern, født 4.11.1765 i Berlin, død 8.1.1842 i Rumillies Belgien, d. af overhofmarskal greve Sigmund v. R. (1720–89) og grevinde Maria Johanna de Horguelin (1727–88). – Bror til Catharine S. og Christian S.

Ungdom

Han var søn af Christian Günther zu Stolberg-Stolberg. Ligesom sin ældre broder voksede Friedrich Leopold Stolberg op under påvirkning af Klopstock, og med sin tidligt udviklede lidenskab for poesi såhan med beundring op til datidens ombejlede digter, men valgte dog senere, da han blev bevidst om sit kald og sine evner, ikke at træde i hverken hans eller nogen andens fodspor. Et af hans første digte er helliget faderens død og tyder allerede på et næsten forudbestemt slægtskab med "Göttinger Hainbunds" digtere. Det var i den kreds, at han senere kom til at indtage en fremskudt plads, berømmetaf dem alle, misundt af flere og rost af selve Klopstock. Dog må det siges, at han aldrig, lige så lidt som broderen, kunde leve sig ind i de ægte demokratiske følelser, som ”Hainbund” ellers gik indfor. Han knyttede sig tættest til Voss, som han senere skaffede et rektorat i Eutin. Hans støtte til Burger var frugtesløs, og i stedet blev han en omhyggelig udgiver af den tidlig døde Høltys digte.
Med en muligvis ubevidst pietisme, som han havde fra moderen, læste han dagligt i Bibelen. Derudover læste han gennem hele sit liv Milton og Klopstock, Ossian, de gamle skotske ballader og Shakespeare. Lessings realisme frastødte ham derimod, men Wieland havde han medynk med. For at kunne læse de græske forfattere, navnlig Homer, på originalsproget gav begge brødrene sig i deres sidste år på universitetet til at studere græsk meget intenst. Stolberg havde en egen lyrisk evne til at skrive lige ud af sit eget indre, i hyggelige, hjemlige toner, og flere af den slags digte stammer fra tiden omkring moderens død (1773-74). Derimod gjorde han ikke så meget væsen af en ulykkelig ungdomskærlighed som mange andre tyske digtere.

Arbejdsliv

Efter den berømte rejse til Schweiz gjaldt det for Stolberg om at finde en stilling, hvis indtægter kunne afhjælpe hans vanskelige situation. Han fik i 1776 stilling som oldenborgsk overskænk og ambassadør ved det danske hof, og den stilling beholdt han i 4 år, plaget af byens uro og trykkende luft, og søgende efter lindring i landlivet sammen med sine holstenske venner. De 2 næste år (1780-82) blev i mange henseender skæbnesvangre for Stolberg og truede både hans livsgrundlag og hans psykiske helbred. Hans yngste broder, Magnus (født den 30. november 1760), faldt i en duel i Kiel den 14. december 1780, hans veninde Emilie Schimmelmann døde, Bernstorff blev styrtet, og Stolberg forlangte sin afsked, men fik først en lang orlov og endelig sin afsked i november 1781, således at han endnu varoverskænk og vicehofmarskal ved det fyrstbiskoppelige hof i Eutin. I 1782 døde hans ældste søster, Henriette, A. P. Bernstorffs hustru, og dette dødsfald gjorde ham dybt nedtrykt, men hans sindsstemning var allerede ved at lette: han havde fundet trøst og opmuntring i sin kærlighed til den smukke, unge og meget beundrede Agnes v. Witzleben (født 9. oktober 1761), som han blev gift med i juni 1782.Året efter fik Stolberg en søn og i 1785 under et ferieophold i København en datter. Begge disse begivenheder og hele sin hele huslige lykke har han foreviget i digte og breve. Da hertugen af Oldenborg døde, blev Stolberg sendt på en særlig mission til St. Petersborg for at bekendtgøre den sørgelige begivenhed. Han blev meget afholdt ved zarhoffet og gjorde bekendtskab med Hamann og Hippel. I Neuenburg, hvor Stolberg var blevet ansat som oldenborgsk landsdommer, døde hans elskede hustru 15. november 1788. Han søgte og fik sin afsked af den oldenborgske tjeneste og drog 1789 som dansk gesandt til Berlin.

I 1790'erne var han en del af den konservative Emkendorfer omgangskreds. I striden om den oplysningsteologisk prægede alterbog af Jacob Georg Christian Adler, blev han ved udsendelsen i 1798 af et anonymt skrift, der først og fremmest var møntet på Matthias Claudius, denne kreds' modstander.

Konvertering til katolicismen

Her indtræder et vigtigt vendepunkt i Stolbergs Liv, for hans originale poetiske produktion må stort set anses for at være afsluttet med dette år, og de nye forhold, han kom ind i, fremmede hans længenærede tanke om at gå over til katolicismen. Han forelskede sig i Sophie Charlotte Eleonore Komtesse v. Redern (4. november 1765 – 8. januar 1842), og trods megen tvivl ved tanken om den afdøde hustrugiftede han sig med hende i (15. februar 1790). Selv om hans anden hustru medbragte en ret betragtelig formue, kunne parret ikke blive i Berlin, og Stolberg modtog i 1791 posten som lybsk regeringspræsident i Eutin. Den post gav en betydelig indtægt, og da han først behøvede at tiltræde den i 1792, kunne han tage på en større rekreationsrejse i Tyskland og Italien. I 1793 kom Stolberg tilbage tilEutin og tiltrådte sit embede, men kunne ikke rigtigt leve op til det. Desuden rejste han rejste ofte bort og holdt megen selskabelighed. Det gode forhold til hans gamle ven Voss blev efterhånden ødelagt dels på grund af Stolbergs mere og mere tydelige tendens til katolicisme, dels på grund af Voss’ hensynsløse angreb på alt adeligt, og dels vel også på grund af det fornemme selskab, der stadig færdedes hos Stolberg. En alvorlig sygdom, som Stolberg gennemgik i St. Petersborg 1797, Bernstorffs død, tabet af flere børn og til dels de politiske forhold gjorde endelig udslaget. Stolberg afskedigede Voss som lærer for sine børn og indkaldte en fransk abbed. Efter voldsom tvivl og under stærk påvirkning fra andre, ikke mindst fra sin hustru, gik Stolberg med hele sin familie (undtagen en datter) over til katolicismen i 1800 og søgte under et ophold i Carlsbad sin afsked fra embedet. Denne begivenhed vakte uhyre jubel iblandt katolikkerne i Tyskland og bedrøvelse eller harme hos alle hans venner.

Alderdom

Stolberg kunne ikke mere leve i det protestantiske Nordtyskland, og han flyttede til Münster, hvor han blev modtaget med åbne arme af flere katolske bekendte, som havde bidraget til hans ”omvendelse”.I 1812 flyttede han til godset Tatenhausen ved Bielefeld og i 1816 til domænegodset Sondermühlen i nærheden af Osnabrück, hvor han i flere år levede et lykkeligt familieliv, afbrudt af mange rejser, og efterhånden forsonet med sin ældre broder og de fleste af sine gamle venner. I 1815 blev brødrene Stolberg udnævnt til æresdoktorer ved Kieler-universitetet. Under sin usædvanlige og personlige, åndelige udvikling var Stolberg efterhånden blevet ret fremmed overfor oplysningstidens digtning og måtte høre mange bebrejdelser og spot fra de samtidige digtere. Han gav sig mest af med oversættelser fra græsk, som Homer og Aischylos, men disse arbejder må betragtes som filologiske amatørværker. I sine senere år har han – bortset fra oversættelsen af Ossian og digtet Alfred – kun skrevet oversættelser af katolske kirkefædre og større og mindre arbejder til gavn for katolicismen, især Geschichte der Religion Jesu Christi (i 15 bind, 1806-19). Han døde på Sondermühlen den 5. december 1819 og efterlod sig hustru og 12 børn. Brødrene Christian og Friedrich L. Stolbergs Gesammelte Werke, hvoraf Christian måske kun er forfatter til en tiendedel, fylder ikke mindre end 20 bind, og dertil kommer deklassiske oversættelser og større religiøse skrifter.

Friedrich blev gift med Henriette Eleonora Agnes Witzleben den 11 jun. 1782 i Eutin, Slesvig-Holsten, Tyskland. Henriette blev født den 9 okt. 1761 i Hude, Oldenburg, Niedersachsen, Tyskland; døde den 15 nov. 1788 i Neuenburg, ,; blev begravet i Brahetrolleborg Kirkegård, Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Forældre: overhofmester, greve ◊Christian Günther S. (1714-65) og Christiane Charlotte Friedrike Castell-Remlingen (1722-73).

Bofælle 1806-17: legationsråd ◊Gottlob Friedrich Ernst Schønborn, *15.9.1737 i Stolberg, Rheinland, †29.1.1817 på Emkendorf, Holsten.

CS, der også kaldtes Kätchen, voksede fra sit femte år op i Danmark, dels i Kbh. og dels på Hørsholm Slot, hvor faderen var hofchef hos enkedronning ◊•Sophie Magdalene. Hjemmet, hvor der blev født 12børn, var fuldstændig tysk præget og et af centrene for det tyske kulturelle miljø i hovedstaden med digteren ◊Friedrich Klopstock som centralskikkelse og med en stærk hældning mod en pietistisk farvet kristendom. Forældrene tog levende del i børnenes opvækst, og CS blev uden regelmæssig undervisning meget belæst på flere sprog i lighed med brødrene, digterne ◊Christian S. og ◊Frederik Leopold S.I 1774 indtrådte hun som stiftsdame på Vallø, der blev det faste udgangspunkt for et omfattende rejseliv med lange ophold hos slægt og venner. 1783-84 var hun med ægteparret ◊Fritz og ◊•Julie Reventlow i Italien.

CS var levende engageret i sin tids tyske litteratur og åndsliv, førte en omfattende brevveksling og udviste i det hele taget en rastløs optagethed af begivenheder og personer, hun kom i berøring med,hvad der ikke sjældent førte til sammenstød med familiemedlemmer og bekendtskabskredsen. Hun var litterært begavet, forfattede mange utrykte digte og offentliggjorde skuespillet Moses, 1788, der viserKlopstocks indflydelse, og de to følsomme fortællinger Rosalia og Emma, der er skrevet i den engelske digter E. Youngs maner. 55 år gammel mødte hun på godset Emkendorf den 14 år ældre tidligere diplomat G.F.E. Schönborn, med hvem hun indledte et ægteskabslignende forhold, der varede til hans død i 1817. Sammen med broderen Frederik Leopold S. konverterede hun i 1802 til katolicismen, men vendte siden atter tilbage til den protestantiske tro. CS repræsenterer i udpræget, næsten ekstrem, grad den aristokratiske salonkulturs kvindetype, og hendes livsforløb demonstrerer på samme tid dens muligheder og desuden de grænser, som konventioner og standsforskelle betød.

Mal. fra 1786 af Jens Juel i privateje. To silhouetter i Fr.borgmus. Foto i KB.
Kieler Studien zur deutschen Literaturgeschichte 14, 1980. Aage Friis (red.): Bernstorffske papirer 1, 1904-13. Louis Bobé (red.): Efterladte papirer fra den Reventlowske familiekreds, 1895-1931.

Optaget i Dansk Biografisk Leksikon.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Augusta_Louise_zu_Stolberg-Stolberg

Auguste blev gift med Andreas Petrus Bernstorff den 8 aug. 1783 i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. Andreas (søn af Andreas Gottlieb von Bernstorff og Dorothea Wilhelmine von Weitersheim) blev født den 28 aug. 1735 i Hannover, Niedersachsen, Tyskland; døde den 21 jun. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Dreilützow, Mecklenburg-Vorpommern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Variant Names
Stolberg, Friederike Juliane Marie Charlotte Louise zu
Stolberg, Julchen
Stolberg-Stolberg, Julia zu
Witzleben, Charlotte von
späterer Name
Witzleben, Friederike Julia Marie
Witzleben, Juliane zu

Notater:

Døde i en duel i Kiel.

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Friderica blev gift med Hinrich Holstein-Holsteinborg den 22 sep. 1781 i Breitenburg, Itzehoe, Slesvig-Holsten, Tyskland. Hinrich (søn af Friederich Conrad Holstein-Holsteinborg og Lucia Henriette Blome) blev født den 28 sep. 1748 i Farve, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 27 jul. 1796 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet i Ørslev K., ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Hofjægermester
• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Hans blev gift med Louise Skeel i jan. 1789 i Oslo (Christiania), Norge. Louise (datter af Jørgen Erik Skeel og Anne Dorothea von Ahlefeldt) blev født den 6 dec. 1766 i Fårevejle, Skrøbelev Sogn, Langelands Nørre Herred, Svendborg Amt, Danmark; døde den 27 maj 1812. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Notater:

Beskæftigelse:
Rigsgrevinde

Sophie blev gift med Christian Friederich Friccius von Schilden den 11 apr. 1795. Christian blev født den 27 jun. 1747; døde den 22 dec. 1804. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Notater:

Titel:
Rigsgreve, Fyrstelig Eutinsk Landråd Og Amtmand

August blev gift med Rigsgrevinde Sophie Juliane Johanne Bothmer den 6 sep. 1794. Sophie (datter af Rigsgreve Hans Caspar von Bothmer og Rigsgrevinde Margrethe Eleonore Schweinitz) blev født den 20 mar. 1771 i Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde i jul. 1846. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg
• Kilde: DAA 1930 p133 - XXI,3,II,6

Frederik blev gift med Grevinde Constance Henriette Frederikke Knuth-Gyldensteen i 1808. Constance (datter af Lensgreve Johan Heinrich Knuth-Gyldensteen og Reichsgräfin Constance Alexandrine von Cassel) blev født den 17 dec. 1772 i Gyldensteen, Bogense, Danmark; døde den 9 jun. 1828 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Notater:

Beskæftigelse:
Geheimestatsminister

Titel:
rigsgreve

Luise blev gift med Friedrich Wilhelm, Hertug Nassau Weilburg den 31 jul. 1788 i Hachenburg, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Friedrich blev født den 25 okt. 1768 i Haag, Zuid-Holland, Holland; blev døbt i Haag, Zuid-Holland, Holland; døde den 9 jan. 1816 i Weilburg, Hessen, Tyskland; blev begravet i jan. 1816 i Weilburg, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

August, blev gift med Auguste, Prinsesse af Solms-Braunfels den 11 jun. 1812 i Schloss Braunfels, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Auguste, blev født den 24 feb. 1796 i Schloss Braunfels, Hessen, Tyskland; døde den 23 jan. 1855. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Kilde: DAA 1939 p76: II,2*

Emilie blev gift med Greve Cay Friederich Reventlow den 24 apr. 1797 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Cay (søn af Lensgreve Detlef de Reventlou og Margrethe Raben) blev født den 17 nov. 1753 i Paris, Frankrig; døde den 6 aug. 1834 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Sarau, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Wotersen, Tyskland,

Johan blev gift med Grevinde Constance Henriette Frederikke Knuth-Gyldensteen den 2 aug. 1790. Constance (datter af Lensgreve Johan Heinrich Knuth-Gyldensteen og Reichsgräfin Constance Alexandrine von Cassel) blev født den 17 dec. 1772 i Gyldensteen, Bogense, Danmark; døde den 9 jun. 1828 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve

Danish and Prussian statesman and diplomatist, son of Count Andreas Peter von Bernstorff, was born at Copenhagen on the 3rd of April 1769. Titelated for the diplomatic service under his father’s direction, he began his career in 1787, as attaché to the representative of Danmark at the opening of the Swedish diet. In 1789 he went as secretary of legation to Berlin, where his maternal uncle, CountLeopold Friedrich zu Stolberg, was Danish ambassador. His uncle’s influence, as well as his own social qualities, obtained him rapid promotion; he was soon chargé d’affaires, and in 1791 ministerplenipotentiary. In ‘794 he exchanged this post for the important one of ambassador at Stockholm, where he remained until May 1797, when he was summoned to Copenhagen to act as substitute for his father during his illness. On the death of the latter (2 1st June), he succeeded him as secretary of state for foreign affairs and privy councillor. In 1800 he became head of the ministry. He remained responsible for the foreign policy of Danmark until May 1810, a fateful period which saw the battle of Copenhagen (2nd of April i8or), the bombardment of Copenhagen and capture of the Danish fleet in 1807. After his retirement he remained without office until his appointment in 1811 as Danish ambassador at Vienna. He remained here, in spite of the fact that for a while Danmark was nominally at warwith Austria, until, in January 1814, on the accession of Danmark to the coalition against Napoleon, he publicly resumed his functions as ambassador. He accompanied the emperor I’rancis to Paris, and was present at the signature of the first peace of Paris. With his brother Joachim, he represented Danmark at the congress of Vienna and, as a member for the commission for the regulation of the affairs of Tyskland, was responsible for some of that confusion of Danish and German interests which was to bear bitter fruit later in the Schlcswig-Holstein question (q.v.). He again accompanied the allied sovereigns to Paris in 1815, returning to Copenhagen the same year. In 1817 he was appointed Danish ambassador at Berlin, his brother Joachim going at the same time to Vienna. In the following yearPrince Hardenberg made him the formal proposition that he should transfer his services to Prussia, which, with the consent of his sovereign, he did.

It was, therefore, as a Prussian diplomat that Bernstorff attended the congress of Aix-la-Chapelle (October 1818), at the close of which he returned to Berlin as minister of state and head of the department for foreign affairs. Bernstorff’s management of Prussian policy during the many years that he remained in office has been variously judged. He was by training and temperament opposed to the Revolution, and he was initiated into his new duties as a Prussian minister by the reactionary Ancillon. He is accused of having subordinated the particular interests of Prussia to the European policyof Metternich and the “ Holy Alliance.” Whether any other policy would in the long run have served Prussia better is a matter for speculation. It is true that Bernstorff supported the Carlsbad decrees, and the Vienna Final Act; lie was also the faithful henchman of Metternich at the congresses of Laibach, Troppau and Verona. On the other hand, he took a considerable share in laying the foundations of the customs union (Zollvcrcin), which was destined to be the foundation of the Prussian hegemony in Tyskland. In his support of Russia’s action against Turkey in 1828 also he showed that he was no blind follower of Mctternich’s views. In the crisis of 1830 his moderation in face of the warlike clamour of the military party at Berlin did much to prevent the troubles in Belgium and Polandfrom ending in a universal European conflagration.

From 1824 onward Bernstorff had been a constant sufferer from hereditary gout, intensified and complicated by the results of overwork. In the spring of 1832 the state of his health compelled him to resign the ministry of foreign affairs to Ancillon, who had already *cted as his deputy for a year. I-Ic died on the i8th of March 1835.

Beskæftigelse:
Lensgreve Til Muckadell, Kaptajn, Kammerherre

Christian blev gift med Augusta Louise Elisabeth Von Der Nath den 21 aug. 1806 i Emkendorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. Augusta blev født den 27 jan. 1789 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 1 nov. 1867 i Nice, Alpes Maritimes, Frankrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sophie blev gift med Magnus Von Der Nath den 7 maj 1787. Magnus (søn af Friedrich Otto Von Der Nath og Elisabeth Christina Scheel von Plessen) blev født den 31 aug. 1765 i Hasselburg, Neustadt, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 15 apr. 1828 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev begravet i Skt. Petri kirke, København, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Greve, Kammerherre

Beskæftigelse:
1800 deputeret i Tyskekancelli, 1800 Direktør i det udenrigske Departement

Beskæftigelse:
Geheimeraad, Gesandt i Wien, Direktør for Departementet for Udenlandske Anliggender

Titel:
Greve, Kammerherre 1797

Joachim blev gift med Elisabeth Sophie Henriette von Blücher den 9 maj 1795 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. Elisabeth (datter af Gustav Gotthard von Blücher og Christine Sophie Holstein) blev født den 15 maj 1770; døde den 29 jan. 1807 i Bernstorff Slot, Jægersborg Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

TITEL: Comtesse

Emilie blev gift med Carl Æmilius Rantzau den 22 sep. 1794. Carl (søn af Christian Emil Rantzau og Anna Sabine von Buchwald) blev født den 17 feb. 1775; døde den 25 okt. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Oberst

Magnus blev gift med Charlotte Louise Josephine Baudissin den 25 jul. 1807. Charlotte (datter af Henrik Frederik Baudissin og Adelaide Caroline Cornelia Schimmelmann) blev født den 27 jan. 1788 i Knoop. Holtenau, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 13 feb. 1830. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Konventualinde i Itzehou

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

F.A. Holstein, Frederik (Friedrich) Adolph Holstein,  18.10.1784-21.5.1836, lensgreve, godsejer, politiker. Født på Waterneverstorf, død på Holsteinborg, begravet sst.

H. fik sin første uddannelse ved tyske universiteter idet han blev indskrevet ved universitetet i Kiel og studerede nogle år her og i Göttingen. Derefter kom han 1807 til Kbh. hvor han n.å. tog den latinske juridiske eksamen. S.å. giftede han sig og flyttede ind på Holsteinborg der under hans umyndighed var blevet bestyret af Chr. D. Reventlow (1748–1927). 1808–36 sad H. som godsherre her, og mankan trygt sige at intet gods i Danmark har haft en mere omsorgsfuld og human leder i de vanskelige år i begyndelsen af 1800-tallet. Han tiltrådte sin ansvarsfulde stilling midt i en vanskelig overgangsperiode, og under hans styre faldt den sværeste økonomiske krise som dansk landbrug længe havde oplevet. H. red stormen af for sig og sine mange undergivne, og det var ligesom de onde år ansporede ham til at gøre en yderligere indsats for det lille "kongeriges" beboere hvis velfærd forsynet havde betroet ham. H. følte tungt dette ansvar. Hans ungdom var faldet i de mærkelige og løfterige år da det menneskelige ideal havde krystalliseret sig i ønsket om at blive en god og nyttig borger, og hvor en rastløs virketrang udfoldedes for at nå dette mål. Også for H. lød disse toner, men modsat så mange af tidens rationalistiske personligheder havde dette kald for ham en langt dybere betydning. H. var en alvorlig og dybt greben kristen for hvem kravet om omsorg for næsten var et helligt bud og ikke en borgerlig pligt, og det ansvar der hvilede på hans skuldre bestod ikke blot i at sørge for de undergivnes timelige, men også deres åndelige vel. Denne dybt forankrede pligtfølelse drev ham til ustandselig til at sysle med forbedringer og planlægge forandringer.

Undertiden greb hans rastløse ånd fejl. Han så nok det rigtige men overså at forholdene ikke var modne for forandringen, og han evnede ikke altid at finde de nødvendige medhjælpere. Men trods mange fejlslagne forsøg og skuffede forventninger bevarede han stadig sin ungdommelige begejstring og sin levende virketrang, og mens mange af hans standsfæller i de onde år efter 1814 mistede deres ungdomsdrømme bevarede H. sine friske og levende. Med utrættelig iver kastede H. sig ud i arbejdet for sit store gods' økonomiske udvikling. 1809–11 afløstes hoveriet, og hovedgårdens drift blev betydelig forbedret. Desuden arbejdede han på en forstandigere drift af bondejorden og sørgede for ved nye fæstebreves udstedelse at der blev indføjet faste regler for sædskifte. Også havedyrkning og husflid fremmede han ligesom han tog initiativet til oprettelse af håndgerningsskoler. En sparekasse og en assurancekasse for heste og kvæg blev indrettet på godset og havde god fremgang mens derimod forskellige fabriksanlæg strandede.

De vanskelige år efter 1818 lagde naturligvis utallige hindringer i vejen for H.s mange foretagender, men da tiderne blev bedre tog han atter arbejdet op og stiftede 1833 Sorø amts landøkonomiske selskab. På egen bekostning oprettede H. flere skolebygninger og med stor iver kastede han sig over skoleplanernes indretning og deltog også i den offentlige debat om gavnligheden af den indbyrdes undervisning. Han var en flittig besøgende i de forskellige skoler og arrangerede hvert år fester for børnene i Holsteinborgs store have. For de lidt ældre børn og for de voksne indrettedes der aftenskoler.Gennem skolen håbede H. ikke alene at dygtiggøre sine undergivne til dagens arbejde, men de skulle også herigennem modtage en gavnlig åndelig påvirkning. Derfor blev religionsundervisningen et af de vigtigste fag, og H. overvågede med flid at børnene blev oplært i troen på Guds faderlige kærlighed og at de lærte at leve et fromt og godt liv. Derimod ønskede han i begyndelsen ikke at "Syndsforladelsen for Christi Skyld" skulle berøres. På dette punkt skete der en afgørende ændring da H. i 20erne kom under påvirkning af Lauenburgeren J. Freytag som han havde engageret til huslærer for sine børn.Denne mand vakte endvidere H.s interesse for missionssagen. Han oprettede et særligt missionsselskab der 1833 forenedes med det af B. F. Rønne stiftede, og han tog initiativet til udgivelsen af et missionsblad. Selskabet arbejdede hovedsagelig ved uddeling af bibler og traktater. Også på et andet punkt kom H.s voksende religiøse interesse til syne. Den gudelige bevægelse fik et fristed på Holsteinborgs gods. H. var ivrig efter at få ansat præster der havde brudt med rationalismen, og han gav en af de ivrigste forsamlingsmænd, R. Ottesen, en gård i fæste og tog en anden af lederne, Rasmus Sørensen, til skolelærer. Det stred mod hans opfattelse at formene almuefolk at samles om bibellæsning og salmesang, men da disse møder udviklede sig til store forsamlinger hvor man agiterede og kritiserede på en voldsom og heftig måde forsøgte han at skride ind, bl.a. ved udgivelsen af et lille skrift Nogle Ord til Christendommens Venner paa Grevskabet Holsteinborg, 1834, men uden nævneværdigt resultat.

Med stor interesse beskæftigede H. sig med filantropiske spørgsmål. Fattigvæsenets bedre indretning i land og i by var disse års vanskeligste problem, og i det nærliggende Slagelse gik pastor Hans Bastholm i gang med spørgsmålet med stor iver. H. fik lyst til at efterligne ham, og 1811 oprettedes i hovedbygningen på Fuirendal et såkaldt hospital hvortil der var knyttet en art fabriksvirksomhed. Men forsøget glippede, og hele anstalten kostede mange penge. Kun den del af virksomheden opretholdtes der havde til formål at tage sig af fattige og hjælpeløse børn. På H.s sølvbryllupsdag indviede manet særligt institut der skulle have til formål at uddanne disse børn til gode agerdyrkere, og H. havde den lykke i bestyrer Anders Stephansen fra Ålborg at få en mand der evnede at lede dette foretagende frelst gennem skærene. Efter H.s død flyttedes institutionen bort fra Fuirendal til Hjortholm hvor den fik navnet Holsteinsminde. Også for "moralsk fordærvede" børns forbedring interesserede H. sig, en del af disse optoges midlertidigt på anstalten i Fuirendal, men da de ikke passede her købte H. gården Flakkebjerg til dem.

Den mangesidige virksomhed på Holsteinborg optog i flere år ganske H.s arbejdskraft og forhindrede ham i i større grad at beskæftige sig med problemer der lå uden for godsets område. Dog må det nævnesat Ejdsvoldforsamlingens sammentræden 1814 begejstrede ham i den grad at han på eget initiativ udarbejdede et helt forfatningsforslag som han oversendte prins Christian. I dette forslag havde han nedlagt sine ønsker om at befolkningen måtte få indflydelse på regeringen og samtidig tilladelse til i skrift og tale at slå til lyd for forbedringer. Selv deltog han i den offentlige debat om skolespørgsmålet, og da filhellenismen i 20erne som en bølge gik hen over Europa, udsendte han et lille skrift Grækernes Sag i Danmark, 1827, og to år senere offentliggjorde han Bidrag til Danmarks Krønike for Aaret 1828.

Det er kun naturligt at en mand med H.s interesse for det almene vel med begejstring 1831 modtog budskabet om at landsfaderen havde besluttet sig til at give landet en forfatning. I løbet af kort tidhavde han et lille skrift færdigt Om de danske raadgivende Provindsiaistænders Væsen og Værd, 1831, hvori han søgte at vejlede sine medborgere om de nye pligter og rettigheder som forfatningen ville give. Samtidig havde han naturligvis til hensigt at påvirke regeringen under dens arbejde med at udforme de nærmere bestemmelser, og H. tog varmt til orde for at man samtidig med at man gav en rigsforfatning også grundlagde et virkeligt kommunalt selvstyre. Skriftet vidner om at H. var kommet til sin politiske overbevisning ved et flittigt og ihærdigt studium af udenlandsk politisk litteratur. Detblev imødegået både af C. N. David og af den unge Orla Lehmann, og H. fik anledning til at udsende endnu nogle bemærkninger som blev så meget læst at skriftet måtte trykkes i et nyt oplag.

H.s centrale stilling i den litterære debat om den nye stænderforfatning gjorde det naturligt for regeringen at kalde ham til at deltage i de oplyste mænds forsamling 1832, og med megen iver deltog han i debatten. Hans forskellige forsøg på at udvide reglerne for valgret og valgbarhed strandede på regeringens modstand, men han fik sat igennem at forhandlingerne i stænderne skulle bringes til offentlighedens kundskab gennem udsendelse af et særligt stænderblad. Efter at være hjemkommet til Holsteinborg forsøgte han ved en direkte henvendelse til kongen at vinde denne for en videre udvikling afforordningen og et større kommunalt selvstyre, men Frederik VI afviste hans forslag med følgende ytring: "Den gode Grev H. mener det meget godt, men han overlægger ej altid sine Forslag". I den førstestænderforsamling i Roskilde 1835–36 mødte H. som kongevalgt medlem, og han var en af godsejerklassens flittigste repræsentanter. Som talsmand for standens snævreste interesser optrådte han imidlertidikke. Under hele det forberedende arbejde havde H. understreget, at de stænderdeputerede ikke måtte føle sig som repræsentanter for en snæver befolkningsklasse men at de burde betragte sig som repræsenterende hele nationen og tage hensyn til almenhedens ønsker og interesser. At H. selv forsøgte at følge dette høje ideal viser hans deltagelse i debatterne om retsforholdet mellem godsejer og bonde og om den vigtige hoverisag. Modsat mange af sine standsfæller indtog han her et mæglende standpunkt og bidrog sit til at afsvække modsætninger der let kunne have udsat den nye institution for en sværbelastningsprøve. I den store tolddebat deltog han med et rent liberalistisk indlæg, mere yderliggående end de københavnske handelsmænd, mens han i finanssagen energisk tilbageviste oppositionens kravom indskrænkninger i hoffets forbrug med det utilbørlige i sådanne ønskers udtalelse. Drøftelsen af en ny kommunallov for byerne optog ham meget, men han kritiserede magistratens alt for store indflydelse og stillede selv forslag om at der skulle oprettes amtsråd. Det sidste forslag gik han dog ind på at trække tilbage, og det samme gælder det af ham stillede andragende om frigivelse af negerslaverne. I spørgsmålet om fuldkommen offentlighed indtog han et mæglende standpunkt, idet han afviste pressens adgang til møderne, men tog til orde for at forhandlingerne blev aftrykt fuldstændigt, en opfattelse, som forsamlingens flertal sluttede sig til. Samme held havde han med sin stilling i trykkefrihedssagen. "Tankens Yttring maa være frie som Tanken selv", hævdede han, derfor er tiden ikke indetil strengere straffebestemmelser. Så godt som hele forsamlingen sluttede sig til denne opfattelse, og i overenstemmelse hermed blev betænkningen affattet. I slutningen af febr. 1836 sluttede stænderforsamlingen, men det uvante og forcerede arbejde havde overanstrengt ham og han døde ud på foråret. Ved stænderforsamlingens åbningsmøde 1838 holdt A. S. Ørsted en smuk mindetale over ham. 1818–20 medlem af Nationalbankens repræsentantskab. – Kammerherre 1812.

Familie
Forældre: lensgreve Heinrich H. til Holsteinborg (1748–96) og rigsgrevinde Friderica Christiane Maria Rantzau-Breitenburg (1762–1831). -4.5.1808 på Brahetrolleborg med komtesse Vilhelmine Juliane Reventlow, født 30.7.1788 på Brahetrolleborg, død 8.10.1868 på Holsteinborg, d. af greve Ludvig R. til Brahetrolleborg (1751–1801) og Anna Sybilla Schubart (1753–1828). -Far til Ludvig H. (1815–92).

Udnævnelser
R. 1826.

Ikonografi
Mal. af Just Michael Hansen, 1837 og af C. A. Jensen s.å., efter dette litografi samt træsnit 1874 og træsnit af H. P. Hansen, 1880. Relief på mindestøtte 1870 (Holsteinborg, haven). – Mindesten (Holsteinborg kgd.).

Beskæftigelse:
Kammerherre, Cand.jur., Deputeret i Stænderforsamlingen, Præsident i Missionsselskabet

Frederik blev gift med Comtesse Vilhelmine Julie Reventlow den 4 maj 1808 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark. Vilhelmine (datter af Greve Johan Ludvig Reventlow og Anna Sybilla Schubart) blev født den 30 jul. 1788 i Brahetrolleborg, (Rantzausholm), Brahetrolleborg Sogn, Sallinge Herred, Svendborg amt, Danmark; døde den 8 okt. 1868 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark; blev begravet den 10 okt. 1868 i Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Water-Neverstorff Gr Colmar & Gaartz

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Susanne Mathilde Rantzau. Susanne (datter af Carl Æmilius Rantzau og Emilie Hedevig Caroline Bernstorff) blev født den 16 sep. 1801; døde den 6 okt. 1835. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester

Familie/Ægtefælle/Partner: Barbette Agnes Friherreinde Pronay von Tot-Prona. Barbette blev født den 9 mar. 1805; døde den 25 jul. 1832. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Ida von Witzleben. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Adam Christopher Baron Holsten Carisius. Adam (søn af Hans Baron Holsten og Regitze Sophie Kaas) blev født i 1793; døde i 1879. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg

Cuno blev gift med Rigsgrevinde Christina Carolina Amalsuntha von Bothmer den 14 maj 1831 i Nürnberg, Mittelfranken, Bayern, Tyskland. Christina blev født den 23 aug. 1810 i Bothmer, Niedersachsen, Tyskland; blev døbt den 2 sep. 1810 i Bothmer, Niedersachsen, Tyskland; døde den 4 okt. 1856 i Rohlstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Georg blev gift med Pauline Friederike Marie, Duchess af Nassau Weilburg den 23 apr. 1829 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland. Pauline (datter af Paul Heinrich Karl Friedrich August, Prins af Württemberg og Catharine Charlotte Georgine Frederike Luis af Sachsen-Hildburghausen) blev født den 25 feb. 1810 i Stuttgart, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 7 jul. 1856 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette, blev gift med Hertug Af Teschen Karl Ærkehertug af Østrig den 17 sep. 1815 i Weilburg bei Bad Niederosterreich Østrig, ,. Karl blev født den 5 sep. 1771 i Firenze, Italien; døde den 30 apr. 1847 i Wien, Østrig; blev begravet i Toscanagruft Wien Wien Østrig, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Friedrich blev gift med Anna de Vallymare den 7 jun. 1840 i Wien, Østrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Luitgarde, blev gift med Otto, Greve af Solms-Laubach den 11 sep. 1832 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Hermann, blev gift med Maria, Prinsesse af Nassau den 20 jun. 1842 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland. Maria, (datter af Georg Wilhelm August af Nassau Weilburg og Pauline Friederike Marie, Duchess af Nassau Weilburg) blev født den 29 jan. 1825 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland; døde den 24 mar. 1902 i Schloß Segenhaus, Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Dannebrog
• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

BESIDDELSER: Altenhof, Glasau, Aschau og Hoffnungsthal

TITEL: Greve

Reventlow, Eugen Greve, 1798-1885, Diplomat, fødtes 27. Nov. 1798 og var ældste Søn af ovennævnte Statsminister Cai Friedrich Greve R. (d. 1834) og dennes 2. Hustru.

Han var født i Kjøbenhavn, men da Familien efter Faderens Udtrædelse af Statstjenesten 1802 var flyttet til Kiel, opdroges Sønnen der og studerede senere ved dette Universitet. Allerede 1819 blev han ansat som Legationssekretær i Berlin hos sin Onkel Grev Friedrich R. (Emkendorf), forflyttedes der fra 1823 i samme Egenskab til Petersborg, og da saa Onkelen 28. Sept. 1828 døde, udnævntes han 1829 til dennes Efterfølger. Denne Post havde fra Ungdommen af været Maalet for hans Ønsker. I det hele øvede Berlin mere og mere Tiltrækning paa det holstenske Ridderskab, medens dets Medlemmer sjældnere viste sig i Kjøbenhavn, – «den danske Luft», skriver en dansk Diplomat 1826, «behager ikke Holstenerne, naar de ikke ville betales, bekorses eller benøgles og betitles». Særlig var det vigtige Gesandtskab i Berlin godt paa Veje til at blive monopoliseret af de holstenske Reventlower, thi ligesom Eugen succederede Friedrich R. som Chef, saaledes afløstes han 1823 i Sekretærposten af sin Fætter Heinrich R. (Wittenberg), medens dennes Broder Ernst R. (Farve) var Attaché ved Gesandtskabet.

R. var ikke nogen betydelig Personlighed, men han var meget repræsentativ og følte sig som Chef for det holstenske Ridderskabs mægtigste Familie. Han blev ogsaa særlig begunstiget af den danske Regering. Næppe 21 Aar gammel var han Sekretær og i sit 31. Aar Gesandt. Allerede som Sekretær fik han Kammerherrenøglen (1825), modtog Danebrogsstorkorset 1834 og udnævntes 1841 til Gehejmekonferensraad. Men Faderens ridderskabelige Tendenser havde hos Sønnen udviklet sig til slesvig-holstensk Separatisme, og da det aabne Brev af 8. Juli 1846 udstedtes, begjærede han ufortøvet Afsked, som tilstodes ham. I 1848 og senere, da han efter at være bleven preussisk Undersaat var indtraadt i det preussiske Herrehus, spillede han heller ikke der nogen videre Rolle, og han døde 16. Nov. 1885 paa Altenhof, som han havde arvet efter Faderen.

Han var gift 1. med sin Kusine, Grev Christian Bernstorffs Datter Clara Charlotte Gerhardine (f. 22. April 1811 d. 13. Okt. 1832), 2. med Elisabeth f. Grevinde Voss (f. 3. Avg. 1812 d. 6. Jan. 1876).

Danmarks Adels Aarbog 1893, S. 383.
Zeitschr. d. Gesellsch. f. d. Gesch. Schlesw., Holst. u. Lauenb. XXII, 80 f. Bussche-Kessell, Gräfin Elise v. Bernstorff II, 3 f. 151 167. 201. 238.
Daae, Breve fra Danske og Norske S. 144.

P. Vedel. (Dansk Biografisk Leksikon, 1900)




Eugen Reventlow (1798-1885) übernahm 1834 den Betrieb Altenhof. Er führte den Titel eines geheimen Konferenzrates unter Christian VIII. und war zunächst Dänischer Gesandter am Preußischen Hof. Zu den Betrieben Altenhof und Aschau erwarb er 1839 das benachbarte Hoffnungsthal hinzu und bildete aus den drei Gütern während der preußischen Zeit einen gemeinsamen Gutsbezirk. Als sein Onkel Fritz Reventlow auf Emkendorf seinen Posten als Dänischer Gesandter in Berlin aufgegeben hatte, folgte er diesem in seinem Amt nach, legte es aber bei Erlass des offenen Briefes des Königs Christian VIII. im Jahre 1846 nieder. Er erlebte den Übergang der Herzogtümer von Dänemark an Preußen und wusste auch selber Zugang zum neuen Landesherrn zu finden. Durch seine erste Ehe mit der Tochter des preußischen Außenministers Christian Bernstorff, der Gräfin Clara Bernstorff hatte es ohnehin schon nicht an Beziehungen nach Preußen gefehlt.

Nachdem Schleswig-Holstein preußische Provinz wurde, übernahm er die Position des Preußischen Gesandten in Petersburg. Er war nach seiner Tätigkeit als Legationssekretär in Berlin und St. Petersburg von 1828-46 Königlich-Dänischer Gesandter am preußischen Hofe und wurde kurioserweise nach 1864 zum Mitglied des preußischen Herrenhauses ernannt.

Eugen war kinderlos und konnte somit den Betrieb Altenhof an keinen Reventlowschen Nachkommen aus Altenhof weitergeben.




_____________

Gutsherr, Diplomat
geb. 27.11.1798 in Kopenhagen, gest. 16.11.1885 auf Gut Altenhof bei Eckernförde;
1815-1816 und 1818 Jurastudium in Kiel und Göttingen, 1817 Attché der dänischen Gesandtschaft in Berlin, 1819 Geschäftsträger in Berlin und 1823 in St. Petersburg,
1828-1846 dänischer Gesandter in Berlin, dann Gutsherr auf Altenhof.

Eugen blev gift med Clara Charlotte Gerhardine Bernstorff den 13 feb. 1830 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Clara (datter af Christian Günther Bernstorff og Augusta Louise Elisabeth Von Der Nath) blev født den 22 apr. 1811 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 13 okt. 1832 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Glasau, Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Elisabeth Voss. Elisabeth (datter af August Ernst Voss og Luise von Berg) blev født den 3 aug. 1812; døde den 6 jan. 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)
• Link: https://www.nordschleswiger.dk/de/deutschland-suedschleswig/deutsch-daenische-geschichte-daenisch-wohld
• Beskæftigelse: 1840 - 1847, St. Johannis Kloster, Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; Probst bei St Johannis Kloster, Slesvig

Notater:

BESIDDELSER: Jersbek, Steggen v. Oldesloe og Neuendorf v.Glückstadt

http://de.wikipedia.org/wiki/Theodor_von_Reventlow

TITEL: Greve

R. blev Student 1818, og efter at han 1822 havde taget juridisk Eksamen i Glückstadt, blev han 1825 Auskulant i Slesvig-holstenske Kancelli og fungerede 1828-34 som Legationssekretær i St.Petersborg. 1835 udnævntes han til Amtmand over Cismar Amt, men tog allerede 1838 sin Afsked og valgtes 1840 til Provst for St. Johannes Klostret i Slesvig; 1847 nedlagde han ogsaa dette Hverv.

1840 var R. blevet Medlem af Slesvigs Stænder som kongevalgt Medlem, og 1846 var han Forsamlingens Vicepræsident. Som Stændermedlem indtog han en moderat Holdning i Nationalitetsspørgsmaal. I Hiort Lorenzen-Striden 1842 stillede han sig paa det Standpunkt, at Medlemmerne fra det nordlige Slesvig var berettiget til at tale Dansk, men de kunde ikke forlange, at Forretningsførelsen skulde rette sig derefter, og 1844 modsatte han sig Gülichs Forslag om Indførelse af en konstitutionel Forfatning paa Basis af Landsrettighederne.

1848 blev R. Medlem af den slesvig-holstenske Landsforsamling og Okt. 1848 Præsident i Fællesregeringen, til denne i Marts 1849 afløstes af Statholderskabet. Den holstenske Stænderforsamling, af hvilken han 1855 var blevet Medlem, valgte ham 1856 ind i Rigsraadet, hvor han modsatte sig Tanken om et konstitutionelt Fællesskab imellem Holstenere og Danske og i Anledning af Sprogforvirringen mente, at "man bliver jo til sidst fuldkommen stupid" af at være Medlem af Forsamlingen. Det var paa R.s Forslag, at de fleste af Holstenerne nedlagde deres Mandater .

Efter 1864 levede han tilbagetrukken paa sine Godser Jersbeck og Stegen, som han havde købt 1840. - Hofjægermester 1827. Kammerherre 1841. - R. 1832. Maleri. Portrætteret paa W. Heuers Litografi af den provisoriske Regering og paa Træsnit af Stænderforsamlingen.

Beskæftigelse:
Politiker

Theodor blev gift med Sophie Bernstorff den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Sophie (datter af Joachim Frederik Bernstorff og Elisabeth Sophie Henriette von Blücher) blev født den 29 jan. 1807 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 7 mar. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Theodor blev gift med Asta Georgine Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell den 14 sep. 1858 i St.-Nikolai-Kirche, Wittlage, Bad Essen, Niedersachsen, Tyskland. Asta (datter af Julius Clamor Friederich Wilhelm Von Dem Bussche-Ippenburg Gen. von Kessell og Thora Charlotte Auguste Bernstorff) blev født den 6 apr. 1831; døde den 7 okt. 1881 i Ober Stefansdorf, Schlesien, Polen. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Notater:

BESIDDELSER: Wotersen, Lanken og grevskabet Gyldensteen

TITEL: Greve

Fik patent på navnet Bernstorff-Gyldensteen for sig og sin mandlige descendens

Titel:
Greve

Andreas blev gift med Anna Alette Christine Arctander den 25 jan. 1813. Anna (datter af Hans Nicolai Arctander og Agneta Birgitte Brammer) blev født den 12 okt. 1792; døde den 10 feb. 1825. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andreas blev gift med Auguste Louise Wilhelmine Charlotte Comtesse Kielmann von Kielmannsegg den 3 aug. 1827. Auguste blev født den 21 maj 1797; døde den 11 sep. 1865. [Gruppeskema] [Familietavle]

Clara blev gift med Eugen Reventlow den 13 feb. 1830 i Berlin, Brandenburg, Tyskland. Eugen (søn af Greve Cay Friederich Reventlow og Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff) blev født den 27 nov. 1798 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 16 nov. 1885 i Altenhof, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Henriette blev gift med Carl von Roeder den 3 nov. 1822. [Gruppeskema] [Familietavle]

Mariane blev gift med Heinrich August Friedrich Greve von Itzenplitz den 9 jun. 1827. Heinrich blev født den 23 feb. 1799. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

BESIDDELSER: Neuendorf

TITEL: Comtesse

Sophie blev gift med Theodor Reventlow den 3 dec. 1834 i Evangelische Kirche. Dreifaltigkeitskirche Berlin, Brandenburg, Tyskland. Theodor (søn af Greve Cay Friederich Reventlow og Comtesse Emilie Louise Henriette Bernstorff) blev født den 19 jul. 1801 i Christiansholm, Skovshoved Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 16 aug. 1801 i Frederiks Tyske Kirke, København, Danmark; døde den 4 feb. 1873 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Begräbniskapelle, Sülfeld, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Christian blev gift med Rigsgrevinde Anna Luise (Nancy) Rantzau den 12 okt. 1820. Anna (datter af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 4 aug. 1798 i Christiansholm, Skovshoved Sogn, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; blev døbt den 12 aug. 1798 i Gentofte Kirke, Gentofte, Danmark; døde den 7 okt. 1843. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: XIV. Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Notater:

Kilde:
DAA 1930 p84

Titel:
Rigsgrevinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Henrik Christoph Greve Holstein. Henrik (søn af Hinrich Holstein-Holsteinborg og Friderica Christiane Maria Rantzau) blev født den 18 dec. 1786; døde den 20 nov. 1842. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Agnes blev gift med Rigsgreve Ernst Rantzau den 17 feb. 1827. Ernst (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 28 mar. 1802 i Oppendorf, Schönkirchen, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 17 jun. 1862 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Notater:

TITEL: Rigsgrevinde

Familie/Ægtefælle/Partner: Heinrich Reventlow. Heinrich (søn af Greve Heinrich Reventlow og Rigsgrevinde Sophie Anna Baudissin) blev født den 2 mar. 1796 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 2 jul. 1841. [Gruppeskema] [Familietavle]

Julie blev gift med Rigsgreve Otto Carl Josias Rantzau den 31 aug. 1844. Otto (søn af Rigsgreve Christian Detlev Carl Rantzau og Charlotte Henriette Susanne Diede zum Fürstenstein) blev født den 1 jun. 1809 i Seeburg, Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev døbt den 17 aug. 1809; døde den 3 maj 1864 i Dresden, Sachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ordner: Ridder af Elefanten
• Beskæftigelse: Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Lensgreve Ludvig Henrik Karl Herman Holstein-Holsteinborg ( 18. juli 1815 - 28. april 1892 ) blev ny konseilspræsident ( statsminister ) fra 18. maj 1870 og indtil 14. juli 1874.

Han blev gift den 21. marts 1850 med Bodild Joachimine Zahrtmann. ( 5. februar 1830 - 3. april 1876 ). Hun fødte den 19. marts 1851 sønnen Ulrik Adolph greve Holstein-Holsteinborg. Den 5. juni 1852 fødte hun datteren Bodild Mimi comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte den 3. august 1856 sønnen Frederik Conrad Christian Christopher lensgreve Holstein-Holsteinborg.

Den 5. september 1859 fødte hun datteren Sophie Elisabeth Else comtesse Holstein-Holsteinborg. Hun fødte 18. oktober 1867 datteren Fritze Wilhelmine Wanda Theodora comtesse Holstein-Holsteinborg. Moderen Bodild Joachimine Zahrtmann døde 46 år gammel den 3. april 1876. To år senere den 30. november 1878 giftede han sig med Betzy Laura Hansen f. Rasmussen ( 4. marts 1848 - død efter 1880 ). Hun fødte den 24. december 1879 sønnen Henrik Frants Harald greve Holstein-Holsteinborg. De blev skilt den 9. september 1880.

_________________________________________
Ludvig Henrik Carl Herman lensgreve Holstein til Holsteinborg (kaldet Holstein-Holsteinborg) (18. juli 1815 på Holsteinborg – 28. april 1892 i København) var en dansk godsejer og politiker og Danmarks12. konseilspræsident (statsminister). Hans regering sad fra 1870 til 1874.

Han var oprindeligt konservativ helstatsmand, men stemte senere for Novemberforfatningen og valgtes ind for Mellempartiet. Han spillede kun en lille politisk rolle, fordi han selv valgte at lade sig overskygge af de nationalliberale ministre i hans ministerium.

Holsten besad Holsteinborg og var en fremragende landmand. Hans egentlige talent lå på landbrugets område, og han var præsident for Landhusholdningsselskabet 1866-1881.

Holstein-Holsteinborg var den ledende kraft i Den nordiske Industri- og Konstudstilling i Kjøbenhavn 1872, som måske var det væsentligste resultat i hans regeringstid.



Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Overkammerherre ( Hoffet ), Godsejer

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Konseilspræsident

Beskæftigelse:
Konseilspræsident

Titel:
Lensgreve, Overkammerherre, Hofjægermester, Ridder af Elefanten

Ludvig blev gift med Bodil Joachimine Zahrtmann den 21 mar. 1850. Bodil blev født den 5 feb. 1830; døde den 3 apr. 1876. [Gruppeskema] [Familietavle]

Ludvig blev gift med Betzy Laura Rasmussen den 30 nov. 1878. Betzy blev født den 4 mar. 1848; døde efter 1880. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Sophiehøj Valby
• Bopæl: Langebækgård
• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

TITEL: Greve

Christian blev gift med Sophia Augusta Kramer den 16 sep. 1853. Sophia blev født den 18 sep. 1833; døde den 6 feb. 1892 i Sophiehøj, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Waterneverstorf & Gaartz, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Titel:
greve

Conrad blev gift med Caroline Friherreinde Heintze-Weissenrode den 29 jan. 1852 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Caroline (datter af Josias Friederich Ernst Heintze og Elisabeth Cornelia Reventlow) blev født den 4 sep. 1832; døde den 18 apr. 1871 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Adolph von Warnstedt den 5 dec. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Gustav Carl Emil Greve Bernstorff den 23 mar. 1838. Gustav blev født den 2 jul. 1811. [Gruppeskema] [Familietavle]

Isidore blev gift med Carl Krichhauff den 27 jul. 1816. [Gruppeskema] [Familietavle]

Tecla blev gift med Frederik Gustav von Bülow i 1848. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Alexander Baron Berner-Schilden-Holsten. Gustav (søn af George Alexander Berner og Comtesse Sophie Anna Juliane Margrethe Comtesse Holck-Winterfeldt) blev født den 5 aug. 1823; blev døbt den 26 sep. 1823 i Kgs. Lyngby Kirke, Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde i 1889. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Baronesse

Regitze blev gift med Jacob Brønnum Scavenius Estrup den 3 sep. 1857. Jacob blev født den 16 apr. 1825 i Sorø, Alsted Herred, Sorø Amt, Danmark; døde den 24 dec. 1913 i Kongsdal (før: Tygestrup), Undløse, Holbæk, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg
• Kilde: DAA 1930 p137 - XXI,5,II,2

Otto blev gift med Adelheid Luise von Buchwald den 7 okt. 1872. Adelheid (datter af Landråd, Kammerherre Caspar von Buchwald og Sophie Adelaide von Ahlefeldt) blev født den 22 dec. 1847 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 mar. 1932 i Pronstorf, Bad Segeberg, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Bopæl: Breitenburg & Erfrade
• Family Line: Rigsgreverne til Ahrensburg og den yngre rigsgrevelige linje til Breitenburg
• Kilde: Fremgår ikke af DAA 1930

Notater:

Beskæftigelse:
Premierløjtnant i de tyske landstyrker

Cuno blev gift med Fanny Comtesse Holstein den 29 maj 1878. Fanny (datter af Conrad Adolph August Holstein og Caroline Friherreinde Heintze-Weissenrode) blev født den 25 jul. 1856. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Adelheid von Anhalt Dessau. Adelheid (datter af Friedrich August von Anhalt Dessau og Marie Luise Charlotte von Hessen-Kassel) blev født den 25 dec. 1833 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland; døde den 24 nov. 1916 i Königstein im Taunus, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolf blev gift med Elizaveta Storhertuginde af Rusland den 31 jan. 1844. [Gruppeskema] [Familietavle]

Adolf blev gift med Adelheid Marie Prinsesse Anhalt den 23 apr. 1851 i Dessau, Sachsen-Anhalt, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Maria, blev gift med Hermann, Prins af Wied den 20 jun. 1842 i Biebrich, Wiesbaden, Hessen, Tyskland. Hermann, (søn af August, Prins af Wied-Neuwied og Auguste, Prinsesse af Solms-Braunfels) blev født den 22 maj 1814 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland; døde den 5 mar. 1864 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Helene blev gift med Georg Viktor, Prins af Waldeck & Pyrmont den 26 sep. 1853 i Wiesbaden, Hessen, Tyskland. Georg blev født den 14 jan. 1831 i Bad Arolsen, Hessen, Tyskland; døde den 12 maj 1893 i Tyskland, Bad Marianbad,Slesvig-Holsten; blev begravet den 23 maj 1893 i Bad Arolsen, Hessen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Nikolaus blev gift med Nataliya Aleksandrovna PushkinaLondon, England. [Gruppeskema] [Familietavle]

Sofia blev gift med Oscar II af Sverige & Norge den 6 jun. 1857. Oscar (søn af Oscar I af Sverige & Norge og Josefina Maximiliana Augusta Eugenia Napoleana af Leuchtenberg) blev født i 1829; døde i 1907. [Gruppeskema] [Familietavle]

Marie blev gift med Ferdinando II Konge af Sicily den 27 jan. 1837 i Neapel, Italien. Ferdinando blev født den 12 jan. 1810 i Palermo, Sicilien, Italien; døde den 22 maj 1859 i Caserta, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Albrecht blev gift med Hildegard Luise Charlotte Bayern den 1 maj 1844 i München, Bayern, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
Duke Of Teschen

Karl blev gift med Elisabeth Ærkehertuginde af Østrig den 18 apr. 1854 i Wien, Østrig. Elisabeth blev født den 17 jan. 1831 i Hungary, Budapest,Pest; døde den 14 feb. 1903 i Wien, Østrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Titel:
A.D. Østrig

Marie blev gift med Ranier (Rainer), Arch Østrig den 21 feb. 1852 i Wien, Østrig. Ranier blev født den 11 jan. 1827 i Wien, Østrig; døde den 27 jan. 1913 i Wien, Østrig. [Gruppeskema] [Familietavle]

Elisabeth, blev gift med Carol (Charles) I, (Karl Eitel Fried Zephryn L), Konge af Rumænien den 15 nov. 1869 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. Carol blev født den 20 apr. 1839 i Sigmaringen, Tyskland, Hohenzollern; døde den 10 okt. 1914 i Castle Pelesch Sinaia Rumænien, ,. [Gruppeskema] [Familietavle]

Wilhelm, blev gift med Maria, Prinsesse af Nederlandende den 18 jul. 1871 i Wassenaar, Holland, Huis de Pauw,Zuid-Holland. Maria, (datter af Frederik, Prins af Nederlandende og Luise Auguste Wilhelmine Amalie, Prinsesse af Preussen) blev født den 5 jul. 1841 i Wassenaar, Holland, Huis de Pauw,Zuid-Holland; døde den 22 jun. 1910 i Neuwied, Rheinland-Pfalz, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Greve

Familie/Ægtefælle/Partner: Selma Emilie Sophie Bertha Gronsfeld-Diepenbroik. Selma blev født den 21 jan. 1844 i Esslingen am Neckar, Baden-Württemberg, Tyskland; døde den 26 mar. 1903 i Jersbek, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Familie/Ægtefælle/Partner: Gustav Bertram Felix von Pfuel. Gustav blev født den 24 mar. 1829 i Berlin, Brandenburg, Tyskland; døde den 7 mar. 1897 i Wilkendorf, Brandenburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 1. gren (Altenhof)

Notater:

TITEL: Comtesse

Twin

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Enggaard Nørre Sandager
• Bopæl: Grevskabet Gyldensteen Og Til Christianslund

Notater:

Beskæftigelse:
Kammerherre, Hofjægermester, Gehejmeraad, Preussisk Kammerherre, Preussisk Overjægermester, Godsejer

Johan blev gift med Anna Charlotte Frederikke Julia Grevinde Hardenberg den 17 jul. 1844. Anna blev født den 8 jun. 1824. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Lehmkuhlen, Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Postdirektør i det tyske postvæsen

Christian blev gift med Anna Comtesse Luckner den 21 mar. 1852. Anna blev født den 12 apr. 1834; døde den 12 feb. 1892. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Oberst i de østrigske landstyrker

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Jyderup, , Kattrup Herregaard
• Bopæl: Kattrup

Notater:

Beskæftigelse:
Hofjægermester, Godsejer

Frederik blev gift med Christiance Ulrica Katharina de Mylius den 23 sep. 1846. Christiance blev født den 6 jul. 1817. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf

Fanny blev gift med Adam Frederik Adamson Greve Moltke den 16 maj 1849. Adam (søn af Adam Gottlob Ditlev Greve Moltke og Caroline Hedwig Catharina Klyver) blev født den 17 apr. 1816; døde den 10 feb. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Ejendom: Rastorf
• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Rastorf
• Kilde: DAA 1930 p85 - XIV,5,4
• Titel: preuss. virk. Geheimeraad

Christian blev gift med Caroline Christiane Elisabeth Reventlow den 10 okt. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Caroline (datter af Heinrich Reventlow og Julie Louise Ida Friederike Rantzau) blev født den 3 mar. 1837 i Slesvig, Slesvig-Holsten, Tyskland; døde den 25 jun. 1917 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland
• Bopæl: Waterneverstorf & Gaartz, Slesvig-Holsten, Tyskland

Notater:

Beskæftigelse:
Godsejer

Titel:
greve

Conrad blev gift med Caroline Friherreinde Heintze-Weissenrode den 29 jan. 1852 i Neindorf, Oschsersleben, Sachsen-Anhalt, Tyskland. Caroline (datter af Josias Friederich Ernst Heintze og Elisabeth Cornelia Reventlow) blev født den 4 sep. 1832; døde den 18 apr. 1871 i Waterneverstorf, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Anna blev gift med Adolph von Warnstedt den 5 dec. 1857. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den rigsgrevelige linje til Oppendorf
• Kilde: DAA 1930 p90 - XV,3,II,3

Emilie blev gift med Greve Ludwig Christian Detlev Friederich Reventlow den 20 jun. 1860 i Reinbeck, Stormarn, Slesvig-Holsten, Tyskland. Ludwig (søn af Greve Ludvig Detlev Reventlow og Friherreinde Agnes von Hammerstein-Loxten) blev født den 6 jan. 1824 i Sandbjerg, Sottrup Sogn, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark; døde den 14 jun. 1893 i Lübeck, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Det Reventlowske kapel, Dybbøl Kirke, Nybøl Herred, Sønderborg Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

TITEL: Greve

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)

Notater:

BESIDDELSER: Wittenberg

Kgl preuß. W.GehRat, Verbitter d. adel. Klosters Itzehoe u. Erster Prälat der Schleswig-Holst. Rrschaft, RRr d. JohO.

Kilde:
Genealisches Handbuch des Adels 1970, Gräfliche Häuser A band VI p 328

Adolf blev gift med Nancy Rantzau den 25 jul. 1861 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Nancy (datter af Rigsgreve Cuno Georg Wiprecht Rantzau og Adelaide Conradine Löwenstern) blev født den 8 aug. 1844 i Teplitz (nu: Teplice), Tjekkiet; døde den 9 sep. 1911 i Preetz, Slesvig-Holsten, Tyskland; blev begravet i Selent Kirche, Selent, Kreis Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767

Notater:

TITEL: Comtesse

Caroline blev gift med Rigsgreve Christian Emil Heinrich Julius Rantzau den 10 okt. 1857 i Kiel, Slesvig-Holsten, Tyskland. Christian (søn af Christian Andreas Friedrich Greve Rantzau og Rigsgrevinde Anna Luise (Nancy) Rantzau) blev født den 12 jul. 1827 i Kgs. Lyngby, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 feb. 1888 i Rastorf, Plön, Slesvig-Holsten, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: V. Den grevelige linje af 1767. 2 gren (Wittenberg)
• Link: http://www.artnet.com/artists/adeline-von-reventlow/
• Link: https://de.wikipedia.org/wiki/Adeline_Gräfin_von_Reventlow

Notater:

TITEL: Comtesse

_____________

German animal painter of the Düsseldorf School

______________________

Adeline von Reventlow lebte 1861/62 in Kiel und verbrachte die Jahre 1862 bis 1866 in Dresden, wo sie Kopien nach den Alten Meistern in der Dresdener Galerie anfertigte. Viele Jahre lebte sie auf Gut Rastorf und war dort als Tiermalerin tätig. Seit Anfang der 1870er Jahre und bis 1884 hielt sie sich mehrfach für einige Monate in Düsseldorf auf, wo sie sich durch Privatunterricht bei Christian Kröner zur Tiermalerin ausbildete. Ihre Tierbilder, häufig Darstellungen von Hunden, stellte sie vor allem in den 1880er Jahren in Berlin, Dresden, Düsseldorf, Hannover, Kiel und München aus. Sie blieb unverheiratet und war im Alter Konventualin des adeligen Damenstifts Kloster Preetz.

Notater:

Titel:
Greve

Ulrik blev gift med Amalie Charlotte Sophie Hullström den 9 aug. 1877. Amalie blev født den 27 okt. 1851. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Inskreven i Vallø

Titel:
comtesse

Bodild blev gift med Freiherr Conrad Hinrich III. von Donner den 1 feb. 1873. Conrad blev født den 21 aug. 1844 i Hamburg-Othmarschen, Tyskland; døde den 3 mar. 1911 i Rom, Italien. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark
• Bopæl: Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Politiker, medlem af Landstinget

Beskæftigelse:
Hofjægermester, Godsejer

Titel:
Lensgreve

Frederik blev gift med Ellen Elisabeth Lindholm den 15 nov. 1880. Ellen blev født den 8 nov. 1858 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 29 jan. 1943 i Holsteinborg, (tidl.: Trolholm), Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Titel:
comtesse

Sophie blev gift med Andreas Theodor Godtfred Bruun de Neergaard den 13 jul. 1879 i Donnerburg, Altona, Hamburg, Tyskland. Andreas blev født den 1 jul. 1853 i Skjoldenæsholm, Valsølille, Ringsted, Danmark; døde den 10 aug. 1879 i Donnerburg, Altona, Hamburg, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Fulde navn: Fritze Wilhelmina Wanda Theodora comtesse Holstein

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vallø adelige Stift

Fritze blev gift med Oscar Siegfred Christian O'Neill Oxholm den 15 aug. 1888 i Holsteinborg kirke, Holsteinborg sogn, Vester Flakkebjerg Herred, Sorø Amt, Danmark. Oscar (søn af Oscar O'Neill Oxholm og Adeleide Mary O'Kelly) blev født den 31 jan. 1855 i Rosenfeldt, Vordingborg, Danmark; døde i 1926. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark

Notater:

Beskæftigelse:
Cand.polyt., Adm. Direktør i Dansk Kugleleje SKF, siden i A/S Armatura og A/S Mundia, Generalagent for A/S Dansk Rekylriffel Syndikat ( Dansk Industri Syndikat ) ( APM - Maersk )

Henrik blev gift med Anna Margrethe Jensen den 23 dec. 1909 i Mexico City, Mexico,. Anna blev født den 27 aug. 1885 i København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark; døde den 15 jan. 1968. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Frederik blev gift med Bodil Cornelia Dircksen i 1895. Bodil døde den 19 jan. 1897. [Gruppeskema] [Familietavle]

Frederik blev gift med Karen Cornelia Dircksen den 4 nov. 1906. Karen blev født den 13 aug. 1875; døde den 14 feb. 1959. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Beskæftigelse: København, Sokkelund Herred, Københavns Amt, Danmark
• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Forfatter

Beskæftigelse:
Forfatter

Ludvig blev gift med Thyra Ulrik i jan. 1915. Thyra blev født den 19 nov. 1885. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Kontorchef

Einar blev gift med Elisabeth Sophie Petersen den 9 jan. 1894. Elisabeth blev født den 11 jun. 1870; døde den 24 maj 1910. [Gruppeskema] [Familietavle]

Einar blev gift med Gudrun Petersen den 14 jul. 1911. Gudrun blev født den 29 maj 1885; døde den 12 apr. 1964. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Titel:
Countess

Ines blev gift med Peter Otto Rosenørn den 14 apr. 1894 i Frederiksborg Slot, Hillerød, Lynge-Frederiksborg Herred, Frederiksborg Amt, Danmark. Peter (søn af Poul Christian Stemann Rosenørn og Caroline Gustave Schmidt) blev født den 12 apr. 1866 i Kolding, Brusk Herred, Vejle Amt, Danmark; døde den 17 jul. 1940. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Bogholder

Børge blev gift med Ellen Margrethe Hansen-Erhardt den 30 okt. 1908. Ellen blev født den 15 okt. 1887; døde den 5 okt. 1924. [Gruppeskema] [Familietavle]

Andre Begivenheder og Egenskaber:

• Family Line: Den grevelige linje til Holsteinsborg

Notater:

Beskæftigelse:
Indskrevet i Vemmetofte adelige Kloster

Notater:

Beskæftigelse:
Indskreven i Preetz

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Notater:

Beskæftigelse:
Indskreven i Preetz

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Familie/Ægtefælle/Partner: Kai Friedrich Gustav von Bülow. Kai blev født den 23 aug. 1851. [Gruppeskema] [Familietavle]

Notater:

Beskæftigelse:
Indskreven i Preetz

Beskæftigelse:
Indskrevet i Das Adelige Kloster Preetz

Fanny blev gift med Cuno Vilhelm Andreas Rigsgreve von Rantzau den 29 maj 1878. Cuno (søn af Rigsgreve Cuno Heinrich Carl Rantzau og Rigsgrevinde Christina Carolina Amalsuntha von Bothmer) blev født den 8 dec. 1854 i Celle, Niedersachsen, Tyskland. [Gruppeskema] [Familietavle]

Familie/Ægtefælle/Partner: Louise Ella Augusta Fanny Caroline Quaade. Louise (datter af George Joachim Quaade og Caroline Amalia Selby) blev født den 10 mar. 1856; døde i 1947. [Gruppeskema] [Familietavle]